Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 127 Sydfynske Øhav

Transkript

1 Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 127 Sydfynske Øhav 1

2 Miljørapport for N 127 Sydfynske Øhav Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger, der følger af bilag 1 i loven. a) Planens indhold, hovedformål og andre relevante planer Indhold Natura 2000-planen består af 1) en basisanalyse, 2) en målsætning af det enkelte område, 3) et indsatsprogram, der angiver retningslinjer for planens gennemførsel. Der er udarbejdet en overordnet målsætning for hele Natura 2000-området samt konkrete målsætninger og afvejning af modstridende naturinteresser. Indsatsprogrammet angiver både generelle og konkrete retningslinjer for den forvaltning, der skal implementeres i 1. planperiode (6 år og 12 år for fredskovspligtige arealer) startende fra Endelig er der en kort beskrivelse af sammenhæng til vandplanen og et oversigtsskema, der opsummerer Natura 2000-planen jf. naturtyper og arter på områdets udpegningsgrundlag. Formål Planens mål på sigt er skitseret nedenfor. Indsatsen i 1. planperiode skal sikre eksisterende naturværdier på udpegningsgrundlaget og starte en proces, der genopretter akut truet natur under hensyntagen til eventuelle modstridende naturinteresser. For området er den overordnede målsætning: De marine naturtyper får en god vandkvalitet og rig bundvegetation og -fauna, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for de mange fuglearter, der har levested her. De lysåbne naturtyper samt skovnaturtyperne sikres en god-høj naturtilstand, og forekomsterne gøres mere sammenhængende. Arealet af strandeng, avneknippemose, rigkær og de tre overdrevstyper øges. Øhavet sikres som et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng, lagunesøer og lavvandede havområder, hvor levestederne er tilstrækkeligt store og rummer gode og uforstyrrede fourageringsmuligheder og uforstyrrede ynglesteder med god struktur og hydrologi. Øhavet kommer til at udgøre et kerneområde for klokkefrø og stor vandsalamander. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Relevante planer Der er i alt fredningskendelser på 440 ha. Her er der i varierende omfang mulighed for, at fredningsmyndigheden kan udføre naturpleje. Det gælder Monnet, Vejlen, vandhuller på Skarø, Birkholm, Hjortø og Hjælmshoved, Ristinge Klint, Tryggelev Nor, Klise Nor, Gulstav, Tranderup Vandhul og Voderup Klint. Der er verserende fredningssag for Henninge Nor (205 ha). Efter vandmiljøplan II er Nørreballe Nor (57 ha) på Sydlangeland genetableret, og Tryggelev Nor har fået forbedret vandskifte. Vandstanden er hævet i den afvandede Snaremose Sø ved Lindelse Nor. Fugleværnsfonden ejer 170 ha omkring Nørreballe, Tryggelev Nor og Salme Nor samt 7 ha i 2

3 Gulstav Mose, som drives som fuglereservater med naturpleje og formidling. Et igangværende EU LIFE-projekt BaltCoast har til formål at sikre og forbedre kystnære habitatnaturtyper som strandenge og kystlaguner, samt forbedre forholdene for truede padder som grønbroget tudse og strandtudse samt truede kystfugle som stor kobbersneppe, almindelig ryle og brushane. I forbindelse med Det Sydfynske Øhav omfatter projektområderne Monnet, Store Egholm, Hjelmshoved, Halmø, Dejrø og Uhrehoved. Projektet løber frem til og med Et igangværende EU LIFE-projekt Forvaltning af klokkefrø i Baltikum har bl.a. til formål at sikre og forbedre klokkefrøens levesteder. I forbindelse med Det Sydfynske Øhav omfatter projektområderne Voderup, Stokkeby Nor, Birkholm, Hjortø og Strynø Kalv. Projektet løber frem til og med Øer og holme i Øhavet rummer nogle af regionens vigtigste naturområder, og for at muliggøre fortsat afgræsning af disse områder byggede det tidligere Fyns Amt kreaturprammen Yrsa, som nu er overdraget til Langeland Kommune og drives i et samarbejde mellem de sydfynske kommuner. Skovdriften på Skov- og Naturstyrelsens arealer er certificeret og sker efter naturnære principper. Størstedelen af Skov- og Naturstyrelsens skove i Natura 2000-området på Syd- og Vestlangeland er udlagt som naturskov med urørt skov, stævning og plukhugst. Svendborg Kommune oplyser, at følgende yderligere plejetiltag er udført: Hegning og græsningsaftaler på Drejø (Høllehoved) og Hjortø. Rydning af buske på dele af Monnet. Rydning af rigkær ved Kædeby Haver. Vandhul restaureret Tryggelev Nor v. Østersøvej. Til beskyttelse af fuglelivet mod jagt og forstyrrelser er der oprettet et vildtreservat, som omfatter i alt ca ha eller omkring halvdelen af Natura 2000 området. På 13 øer er der helt eller delvist adgangsforbud i yngletiden. Der er forbud mod motorbådsjagt i hele reservatområdet, og i det centrale og det sydlige delområde er jagt og brætsejlads forbudt eller begrænset. Der er desuden oprettet et ynglefuglereservat efter naturbeskyttelsesloven på Skarø Rev, og på Monnet er der via en fredning adgangsforbud i yngletiden. Der er yderligere gennem skiltning henstillet til at undgå færdsel i 5 følsomme yngleområder. Natura 2000-områderne vil fremgå af landsplandirektivet (de tidligere regionplaner). Disse skal indeholde retningslinjer i overensstemmelse med bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder nr. 408 af 1. maj Det betyder, at landsplandirektivet skal indeholde retningslinjer, der i overensstemmelse med direktivforpligtelserne kan understøtte områdernes bevaringsmålsætninger. Landsplandirektivet indeholder derfor ikke udlæg af nye arealer til byzone, sommerhusområde, nye større vejanlæg, øvrige trafik og tekniske anlæg eller væsentlige udvidelser eller nye områder til råstofindvinding på land mv., mens der kan være retningslinjer, der bidrager til at sikre naturforholdene, jf. bestemmelser i bekendtgørelsens 5. Der vil derfor ikke med Natura 2000-planens bevaringsmålsætninger og retningslinjer for den efterfølgende kommunale planlægning være modstrid mellem den og landsplandirektivet. b) Nul - alternativ En række naturtyper og levesteder for arter kræver vedvarende drift for at sikre og opretholde gunstig bevaringsstatus det gælder f en række lysåbne naturtyper. Samtidig kræver andre i ugunstig tilstand tiltag, der kan imødegå forringelse. Hvis ikke planen for 1. planperiode iværksættes, 3

4 - er der en øget risiko for at plante- og dyrearter, som er tilknyttet en del af de terrestriske naturtyper, vil uddø, fordi de beskedne arealer ikke kan opretholde så mange og så store bestande af de pågældende arter, og fordi de isolerede forekomster forringer arternes spredningsmuligheder. - vil tilgroning være en trussel for store dele af områdets naturtyper samt levesteder for klokkefrø, stor vandsalamander, sump- og skæv vindelsnegl, og betyde reducerede ynglemulighederne for plettet rørvagtel, klyde, terner, almindelig ryle, brushane og mosehornugle, samt fourageringssteder for knopsvane, sangsvane og mørbuget knortegås. - vil inddæmning, afvanding, dræning og grøftning udgøre trusler mod store dele af områdets strandenge og rigkær, ynglesteder for plettet rørvagtel, engsnarre, klyde, almindelig ryle, brushane og mosehornugle, samt fourageringssteder for knopsvane, sangsvane og mørbuget knortegås. - vil grødeskæring og bundoprensning modvirke udvikling af artsrige plantesamfund i vandløbene. - Vil rørhøst kunne udgøre en trussel mod levesteder for rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel. - vil intensiv skovdrift kunne medføre, at skovnaturtyperne forringes eller ødelægges f.eks. ved konvertering til skovtyper, som ikke er omfattet af habitatdirektivet. - vil invasive arter forringe flere af naturtyperne. - vil forstyrrelser fra færdsel af mennesker og en flugtskydningsbane forringe levesteder for ynglende kystfugle. - vil prædation, jagt og fiskeri kunne forringe levesteder for ynglende kystfugle, fouragerende dykænder og de marine naturtyper. Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Stor vandsalamander samt ynglefuglene rørdrum og rørhøg, som har stabile bestande i området. Trækfuglene sangsvane, knopsvane og toppet skallesluger, som raster i stabile eller stigende bestande. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev pga. generel tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. For rev desuden som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber. Strandeng pga. tilførsel af næringsstoffer, tilgroning, unaturlige vandstandsforhold og invasive arter. Grå/grøn klit, kalkoverdrev og surt overdrev, fordi N-depositionen overstiger den lave ende af naturtypernes tålegrænseinterval på stort set alle arealer, tilførsel af næringsstoffer fra landbrugsarealer og invasive arter. Tørt kalksands-overdrev, fordi hele arealet tilhører strukturtilstandsklasse III. Kransnålalgesøer (kalkrige søer) og næringsrige søer pga. forhøjet næringsstofniveau. N-deposition vurderes desuden at overstige højeste ende af tålegrænseintervallet for Kransnålalgesøer og rene forekomster af næringsrig sø. Vandløb med vandplanter, især fordi der foretages intensiv vandløbsvedligeholdelse, og vandløbene flere steder er regulerede med uhensigtsmæssig hydrologi. Avneknippemose, kildevæld og rigkær, fordi N-deposition overskrider laveste ende af tålegrænseintervallet (rigkær og kildevæld), tilførsel af næringsstoffer fra tilstødende landbrugsarealer, tilgroning, uhensigtsmæssige vandstandsforhold og invasive arter. Bøg på muld, ege-blandskov, skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov pga., at næringsstofbelastning med kvælstof fra luften overstiger den lave ende af skovnaturtypernes tålegrænseinterval på hele skovarealet. Klokkefrø pga. for små levesteder, mangel på egnede ynglevandhuller og overvintringssteder. Plettet rørvagtel og engsnarre pga. afvanding, tilgroning, rørhøst og tidlig slåning af 4

5 vegetation. Klyde, almindelig ryle, brushane pga. tilgroning, forstyrrelser, prædation og reduceret fødegrundlag. Splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne pga. forstyrrelser, prædation og forringet fødegrundlag. Mosehornugle pga. tilgroning og forstyrrelser. Mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, ederfugl, hvinand og blishøne pga. reduceret fødegrundlag, tilgroning af strandenge og forstyrrelser. Prognosen er ukendt for: Urtebræmme, strandvolde med enårige planter, strandvolde med flerårige planter, kystklinter/klipper, enårig strandengsvegetation, forklit og hvid klit pga. manglende kortlægning. Skæv vindelsnegl og sump-vindelsnegl pga. manglende kortlægning. Ikke kortlagte søer. c) Miljøforhold i områder der kan blive berørt Levesteder for engfuglene almindelig ryle og brushane er afgræssede med kort vegetation. Inden for de samme delområder kan der være levesteder for engsnarre, som kræver høj vegetation først på sommeren. Alle tre arter har nationalt ugunstig prognose, og de to første skal prioriteres som truede arter. Det vurderes konkret for området, at alle strandenge og en stor del af de ferske enge bør være afgræssede med lav vegetation, som tilgodeser almindelig ryle og brushane. Levesteder for engsnarre med højere vegetation og høslet bør prioriteres på våde arealer med kulturgræs og visse ferske engarealer og rørsumpe. De tre arters levesteder bør tilsammen udgøre større sammenhængende områder, som dermed vil kunne udgøre levesteder for mosehornugle, som også er en truet art med ugunstig prognose. En øgning af arealet med rigkær kan måske betyde en indskrænkning af arealet af aske- og elleskov. Hvor der er tale om meget unge aske- og elleskove, som enten er plantede eller opstået ved tilgroning af tidligere lysåbne rigkær, prioriteres hensynet til at skabe større sammenhængende arealer med rigkær. Gamle veludviklede ellesumpe skal som hovedregel bevares. Rydning af aske- og elleskove til genskabelse af rigkær kan ske under forudsætning af, at arealet af skovnaturtypen opretholdes på nationalt og biogeografisk niveau. I de eksisterende rigkær prioriteres en afgræsning med henblik på at skabe lavtvoksende plantesamfund. Arter af flagermus, marsvin, markfirben, klokkefrø, stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø, strandtudse og grønbroget tudse, som er opført på habitatdirektivets bilag 4 over dyre- og plantearter der kræver streng beskyttelse, findes i området. Planens gennemførelse vurderes dog ikke at få negative konsekvenser for disse arter. d) Eksisterende miljøproblemer Truslerne mod naturværdierne og områdets udpegningsgrundlag er systematisk beskrevet i planen. Planens mål er, at sikre udpegningsgrundlaget mod disse trusler herunder prioritering i tilfælde af modstridende naturinteresser. e) Internationale miljøbeskyttelsesmål 5

6 Planen er en udmøntning af EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv implementeret i dansk lov via Miljømålsloven. Planen vil sikre, at areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter ikke går tilbage eller forringes. Samtidig vil der ske en særlig indsats for truede naturtyper og arter, hvilket er afspejlet i statens retningslinjer for 1. planperiode. For Sydfynske Øhav gælder: 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Tilførslen af miljøfarlige stoffer reduceres i de marine naturtyper via vandplanen. 1.3 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i strandenge, avneknippemoser, kildevæld og rigkær. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne, og disse steder sikres den for skovnaturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi. 1.4 De lysåbne terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. Skovnaturtyperne skal sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.5 Grå/grøn klit sikres mod negative fysiske ændringer forårsaget af færdsel og slitage. 1.6 Der foretages bekæmpelse af invasive plantearter i naturtyperne strandeng, grå/grøn klit, tørt kalksands-overdrev, kalkoverdrev og rigkær. 1.7 Der sikres velegnede levesteder for: Stor vandsalamander ved at sikre eller genskabe lysåbne søer og vandhuller med rent vand. Skæv vindelsnegl og sump-vindelsnegl ved sikring af den mest hensigtsmæssige hydrologi og drift i rigkær. Rørdrum og rørhøg ved at sikre nuværende forekomst af vanddækket rørsump med egnede redemuligheder. Sangsvane og knopsvane ved at sikre afgræssede strandenge og sikre rasteområder. Havlit og toppet skallesluger ved at sikre raste- og fourageringsområder. Plettet rørvagtel ved at sikre nuværende forekomst og udvide arealet af vanddækket rørsump og våde enge med egnede redemuligheder. Engsnarre ved at sikre nuværende forekomst og udvide arealet af våde enge med egnede redemuligheder. Klyde, almindelig ryle og brushane ved at sikre og genskabe fysisk egnede ynglesteder med høj vandstand på holme og i lagunesøer nær lavvandede fourageringsområder med stort udbud af bunddyr, sikre et antal tilstrækkeligt store ynglesteder, mindske eller fjerne prædation i yngleområderne. Splitterne ved at sikre mindst 2 tilstrækkeligt store ynglesteder, mindske eller fjerne prædation i yngleområderne. Fjordterne, havterne og dværgterne ved at sikre et antal tilstrækkeligt store ynglesteder, mindske eller fjerne prædation i yngleområderne. Mosehornugle ved at sikre tilstrækkeligt med velegnede yngle- og fourageringsområder. Mørkbuget knortegås ved at sikre afgræssede strandenge og sikre rasteområder. Troldand, bjergand, hvinand og blishøne ved at sikre raste- og fourageringsområder. Ederfugl ved at sikre raste- og fourageringsområder. 6

7 1.8 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for rørdrum, sangsvane, knopsvane, mørkbuget knortegås, ederfugl, troldand, bjergand, hvinand, havlit, toppet skallesluger, blishøne, rørhøg, klyde, almindelig ryle, brushane, splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne. 1.9 Der sikres velegnede levesteder for klokkefrø i form af et tilstrækkeligt stort antal lysåbne yngle- og fourageringsvandhuller uden fisk, afgræssede arealer omkring ynglevandhuller samt et tilstrækkeligt stort antal overvintringssteder For de marine naturtyper sikres det, at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteten Natura 2000-planen er koordineret med vandplanen. Ifølge Vandrammedirektivet må tilstanden af vandområderne ikke forringes, og vandplanens indsatsprogram vil generelt forbedre den eksisterende vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Forbedringen sker ved reduktion i tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer samt stedvis sikring af en mere naturlig hydrologi i ådale. Vandplanen vil desuden forbedre de fysiske forhold og sikre kontinuiteten på udvalgte vandløbsstrækninger. Disse indsatser forventes i de fleste tilfælde at bidrage til at forbedre tilstanden i de vandafhængige habitatnaturtyper og i levestederne for de arter, der er tilknyttet vand. Der er gode muligheder for at opnå andre synergieffekter mellem de 2 planer, men i enkelte tilfælde kan der opstå konflikter, f.eks. hvor indsats efter vandplanen medfører oversvømmelser af habitatnaturtyper eller levesteder for arter. Planlagt indsats efter vandplanen der kan påvirke udpegningsgrundlaget i et Natura område væsentligt, skal konsekvensvurderes i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Indsatsen kan i givet fald kun gennemføres, hvis det på grundlag af bedste faglige viden dokumenteres, at aktiviteten ikke vil skade bevaringsmålsætningen for området. Potentielle konflikter mellem Vand- og Natura 2000-planen skal som udgangspunkt være afdækket i forbindelse med vedtagelse af vandplanen. Vandplanens indsatsprogram for hovedvandoplandene Det Sydfynske Øhav, Lillebælt og Storebælt vurderes at understøtte Natura 2000-planen på følgende punkter: 1. Reduktion af tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til de marine naturtyper samt til marine levesteder for andefugle og terner. 2. Forbedring af de fysiske forhold i vandløb med vandplanter. 3. Reduktion af tilførsel af næringsstoffer til sønaturtyperne bl.a. ved udlægning af bræmmer omkring søerne. f) Planens indvirkning på miljøet I tabel 1 herunder er gennemgået planens sandsynlige indvirkning på en række faktorer ifølge lovens bilag 1f, i de tilfælde hvor de vurderes at være af væsentlig betydning. Planens indvirkning på Påvirkes Ingen påvirkning Redegør for indvirkning Biologisk mangfoldighed Den biologiske mangfoldighed bevares eller øges 7

8 generelt. Befolkningen De rekreative oplevelser i tilknytning til området sikres eller forbedres via et forbedret naturgrundlag. Menneskers sundhed Fauna og flora Flora og fauna påvirkes generelt positivt. Jordbund Jordbundens fysisk/kemiske forhold kan ændres ved for eksempel vandstandshævning, rydning af træer og buske eller udlægning af agerjord til ny natur. Vand Vandkvaliteten forbedres generelt. Luft Klimatiske faktorer Materielle goder Landskab Et varieret landskab bestående af forskellige naturtyper fastholdes og udbygges. Fragmentering af naturen imødegås. Kulturarv, herunder kirker Arkitektonisk arv Arkæologisk arv Vandstandshævning kan medvirke til at sikre den arkæologiske arv. Tabel 1. Gennemgang af planens indvirkning på en række miljøforhold. g) Foranstaltninger der modsvarer negativ indvirkning på miljøet Planen har indvirkning på de faktorer, der er listet i tabel 1. Vedrørende modstridende naturinteresser følger prioriteringen statens retningslinjer. Følgende konkrete tiltag er planlagt. Indsatser efter sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Der skabes sammenhængende og levedygtige bestande af klokkefrø på artens nuværende levesteder. 2.2 Forekomsterne af tørt kalksands-overdrev, kalkoverdrev, sure overdrev, avneknippemose og rigkær udvides og sammenkædes, hvor det naturmæssigt er muligt. Indsatser efter sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, sikres mod ødelæggelse. 3.3 Sikre velegnede levesteder for rørdrum og rørhøg (vurderet ca. 200 ha) og plettet rørvagtel (vurderet ca. 200 ha) ved at undlade rørhøst. Sikre ekstensiv afgræsning eller sent høslet (vurderet ca. 100 ha) af hensyn til engsnarre. 3.4 Der sikres beskyttelse mod ødelæggelse af rev. 8

9 Indsatser efter sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Arealet af vanddækket rørsump og våde enge med egnede redemuligheder for plettet rørvagtel udvides til ca. 200 ha, og der undlades rørhøst. 4.2 Der sikres tilstrækkeligt store, uforstyrrede levesteder for ederfugl indenfor egnede delområder. 4.3 Det samlede areal med naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev, avneknippemose og rigkær øges til ca. hhv. 80 ha, 25 ha, 25 ha og 89 ha, og det samlede areal af tørt kalksands-overdrev øges om muligt til ca. 5 ha. 4.4 For almindelig ryle, brushane, splitterne og dværgterne sikres et antal tilstrækkeligt store ynglesteder uden forstyrrelser og med mindsket prædation. Der udarbejdes handleplaner og vælges virkemidler af kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen m.fl. indenfor rammerne af indsatsprogrammet. h) Grundlag for prioriteringer og valg Planen har til hensigt at sikre udpegningsgrundlaget og fremme den biologiske mangfoldighed generelt. En målsætning for en bestemt naturtype eller art vil dog kunne indebære en nedprioritering af andre naturtyper/arter. For området er der foretage følgende valg: Det sikres, at levesteder for engfuglene almindelig ryle og brushane er afgræssede med kort vegetation. Inden for de samme delområder kan der være levesteder for engsnarre, som kræver høj vegetation først på sommeren. Alle tre arter har nationalt ugunstig prognose, og de to første skal prioriteres som truede arter. Det vurderes konkret for området, at alle strandenge og en stor del af de ferske enge bør være afgræssede med lav vegetation, som tilgodeser almindelig ryle og brushane. Levesteder for engsnarre med højere vegetation og høslet bør prioriteres på våde arealer med kulturgræs og visse ferske engarealer og rørsumpe. De tre arters levesteder bør tilsammen udgøre større sammenhængende områder, som dermed vil kunne udgøre levesteder for mosehornugle, som også er en truet art med ugunstig prognose. En øgning af arealet med rigkær kan måske betyde en indskrænkning af arealet af aske- og elleskov. Hvor der er tale om meget unge aske- og elleskove, som enten er plantede eller opstået ved tilgroning af tidligere lysåbne rigkær, prioriteres hensynet til at skabe større sammenhængende arealer med rigkær. Gamle veludviklede ellesumpe skal som hovedregel bevares. Rydning af aske- og elleskove til genskabelse af rigkær kan ske under forudsætning af, at arealet af skovnaturtypen opretholdes på nationalt og biogeografisk niveau. I de eksisterende rigkær prioriteres en afgræsning med henblik på at skabe lavtvoksende plantesamfund. i) Overvågning Natura 2000-indsatsen bliver løbende overvåget i forhold til udpegningsgrundlag og naturværdier via NOVANA og DEVANO overvågningsprogrammer. Desuden afrapporterer Danmark den nationale indsats vedr. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet til EUkommissionen hvert 6 år. 9

10 Basisanalysen udarbejdet i forbindelse med naturplanen - udgør det nuværende videns grundlag for områdets udpegningsgrundlag i forbindelse med naturplanlægningen. Analysen gennemgår systematisk udpegningsgrundlaget med en beskrivelse af status for hver enkelt art og naturtype. Det er hensigten, at denne analyse opdateres i forbindelse med fremtidige planperioder. j) Ikke teknisk resume I medfør af lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 er der foretaget en miljøvurdering. Planen vil sikre eller forbedre bevaringsstatus for områdets udpegningsgrundlag og den biologiske mangfoldighed generelt samt et sammenhængende og varieret landskab. Det sikres, at øhavet er et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng og lavvandede havområder, og de marine naturtyper sikres en god vandkvalitet og rig bundvegetation og -fauna, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for de mange fuglearter. Det sikres, at øhavet udgør et kerneområde for klokkefrø og andre sjældne padder. De lysåbne naturtyper samt skovnaturtyperne sikres en god-høj naturtilstand, og forekomsterne gøres mere sammenhængende. Arealet af strandeng, avneknippemose, rigkær og de tre overdrevstyper øges, og specielt overdrev og rigkær prioriteres højt. Det sikres, at arternes levesteder er tilstrækkeligt store og rummer gode og uforstyrrede fourageringsmuligheder og uforstyrrede ynglesteder med god struktur og hydrologi. Hvis ikke planen iværksættes, er der en øget risiko for at plante- og dyrearter vil uddø eller få forringet levesteder på grund af arealreduktion, tilgroning. Der vil være naturtyper og levesteder forringet på grund af bl.a. inddæmning, afvanding, dræning og grøftning, og der vil være levesteder for ynglende kystfugle og fouragerende havfugle der er forringet af menneskelige forstyrrelser, prædation og fiskeri. Alle strandenge og en stor del af de ferske enge bør være afgræssede med lav vegetation, som bl.a. tilgodeser almindelig ryle og brushane. Levesteder for engsnarre med højere vegetation og høslet bør prioriteres på våde arealer med kulturgræs og visse ferske engarealer og rørsumpe. De tre arters levesteder bør tilsammen udgøre større sammenhængende områder, som dermed vil kunne udgøre levesteder for mosehornugle, som også er en truet art med ugunstig prognose. En øgning af arealet med afgræssede rigkær prioriteres frem for bevarelse af aske- og elleskov. Den nødvendige indsats omfatter bl.a. reduktion i tilførsel af næringsstoffer, forbedring af hydrologi, sikring af hensigtsmæssig drift, sikring og forbedring af levesteder for arterne og beskyttelse af de marine naturtyper mod skadelige påvirkninger. Gennemførelse af planen vurderes generelt at medføre forbedringer af biologisk mangfoldighed, rekreative oplevelser, næringsstofbelastning, landskab og sikring af arkæologisk arv. 10