Meddelt d. 21. december 2011

Transkript

1 Tillæg til miljøgodkendelse for Holmhuse 22, 7860 Spøttrup v/ Jens Gudike Fly Christensen, Tinghøjen 15, 7860 Spøttrup, efter 12, stk. 3 i LBK nr af 4. december Meddelt d. 21. december 2011 Tillægget omfatter et uændret dyrehold på 432 dyreenheder i slagtesvin men med et ændret BAT-niveau og forbedrede effekter på gyllekøling og luftrensning

2 Godkendelse af husdyrbrug i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr af 4. december 2009), herefter kaldet husdyrgodkendelsesloven og Miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006). Ansøger: Navn: Adresse: Jens Gudike Fly Christensen Tinghøjen 15, 7860 Spøttrup Telefon: jensgudike@hotmail.com Bedrift: Navn: Adresse: Matr. nr.: Enghave Holmhuse 22, 7860 Spøttrup 3a, Otting By, Otting, m. fl. CVR-nummer: P-nr.: Ejer husdyrbrug: Navn: Adresse: Jens Gudike Fly Christensen Tinghøjen 15, 7860 Spøttrup CHR-nr.: Ejer ejendom: Navn: Adresse: Jens Gudike Fly Christensen Tinghøjen 15, 7860 Spøttrup Telefon: Kontaktperson: Navn: Adresse: Jens Gudike Fly Christensen Tinghøjen 15, 7860 Spøttrup Telefon: Vigtige datoer: Ansøgningens annoncering Klagefristen udløber den 21. september 2011 Godkendelsens annoncering 18. december 2012 Næste regelmæssige revurdering 21. december december

3 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Der er søgt tillægsgodkendelse til at ændre de tekniske løsninger så ansøgningen lever op til et BAT-niveau fastlagt ud fra Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier for BAT. Dyreholdet er uændret i forhold til det allerede godkendte projekt. Dette tillæg har alene til formål at tilpasse den allerede meddelte godkendelse til Miljøstyrelsens vejledning om BAT-niveau gældende fra 10. april I miljøgodkendelsen for 9. august 2011 er der stillet vilkår til de tekniske løsninger (biologisk luftrensning og gyllekøling) der er valgt til reduktion af ammoniakfordampningen for at opfylde det fastlagte BAT-emissionsniveau. I dette tillæg, er der foretaget tilretninger, idet ammoniakudledningen er reduceret yderligere for at leve op til nyeste BAT-krav. Der stilles derfor vilkår til en større effekt af den biologiske luftrensning og driftstiden på gyllekølingsanlægget. Udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor kystvandsoplandet, væsentligt. Samtidig afvises det, at projektet vil føre til tilstandsændringer i Mollerup Sø og Hjerk Nor. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste Natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at Natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. Ammoniakfordampning Den samlede emission fra stald og lager falder i forhold til den emission, der fremgik af den ansøgning, der dannede grundlag for miljøgodkendelsen meddelt d. 9. august Dette skyldes ændringer i normtallene for husdyrgødning. Den samlede konklusion er, at det ansøgte ikke får væsentlig betydning for hverken de omkringliggende beskyttede naturtyper eller nærmeste Natura 2000 område. Bedste anvendelige teknologi - BAT Skive Kommune har fastlagt et BAT-niveau ud fra de nyeste retningslinjer for BAT for slagtesvin på gyllebaserede systemer (IT 2011) til kg N. Ansøgningens emissionsniveau er kg N/år. Dermed lever ansøgningen op til BAT kravet for ammoniakfordampning. Offentlighedsfaser Ansøgningen om tillæg til godkendelsen er offentliggjort i Midt på Ugen den 21. september 2011 med 2 ugers høringsfrist. Skive Kommunes forslag til tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse har været sendt i 3 ugers høring hos naboer og sagens øvrige parter og der er ikke modtaget høringssvar

4 Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune Natur og Miljø Tilsynsmyndighed: Skive Kommune Natur og Miljø Kirke Allé 1 Kirke Allé Spøttrup 7860 Spøttrup Sagsbehandler: Pernille Fog Kvalitetskontrol: Nina Sohn Hansen - 4 -

5 Indholdsfortegnelse 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE Ansøgning Godkendelse GENERELLE FORHOLD Generelle forhold og informationer Årsproduktion - staldbelægning STALDANLÆG Drift af staldanlæg Ammoniakfordampning Lugt Støj og transport Lysforhold Gyllebeholdere og gyllehåndtering Spildevand og overfladevand Skadedyrsbekæmpelse Håndtering af affald og farlige produkter Egenkontrol Renere teknologi og BAT UDBRINGNINGSAREALER Udbringning af husdyrgødning Naturbeskyttelse og ammoniak Fosfor- og nitratudvaskning KONKLUSION GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING Bilag 1. Grundlag for vilkår og lovgivning Bilag 2. Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Bilag 3. Ændringer i luftrensning og gyllekøling Bilag 4. Ansøgningsskema

6 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE 1.1 Ansøgning Jens Gudike Fly Christensen har søgt om et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse af dyreholdet på Holmhuse 22, 7860 Spøttrup. Ansøgningen er modtaget via af Skive Kommune den 8. august Ansøgningen bygger på oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug LBK nr af 4/12/2009, Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Bek. nr. 294 af 31/3/2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. 1.2 Godkendelse Baseret på de givne oplysninger i ansøgningsskema 28848, version 1, samt tilhørende bilag og suppleret med kommunens vilkår og vurderinger, meddeles Jens Gudike Fly Christensen tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse for husdyrproduktion på Holmhuse 22, 7860 Spøttrup. Det er en forudsætning for godkendelsens gyldighed, at husdyrbruget drives som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Tillægget meddeles efter husdyrgodkendelseslovens 12, stk. 3, samt bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er: o o o o o o anvendelse af bedste tilgængelige teknik hensyntagen til overfladevand og natur, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer fredede områder områder særligt sårbare overfor næringsstofpåvirkninger begrænsning af eventuelle gener for naboer fra luftforurening samt støj- og lugtgener sikring af korrekt affaldshåndtering beskyttelse af jord og grundvand beskyttelse af recipienter og korrekt spildevandsafledning Der er ikke med denne godkendelse taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven m.v

7 2. GENERELLE FORHOLD 2.1 Generelle forhold og informationer 1. Tidsfrist Dette tillæg træder i kraft samtidigt med at den eksisterende godkendelse meddelt d. 9. august 2011 tages i brug. I dette afsnit beskrives en række væsentlige generelle forpligtelser, der følger med at blive miljøgodkendt efter husdyrgodkendelseslovens 12. Desuden begrundes de stillede vilkår i afsnittet. Tidsfrist Der er sat et vilkår om at tillægget skal tages i brug samtidigt med at den eksisterende godkendelse tages i brug. Skive Kommune gør opmærksom på, at miljøgodkendelsen følger ejendommen og husdyrbruget og at en ny ejer ved et eventuelt ejerskifte har samme forpligtelse som den nuværende ejer, til at overholde godkendelsens vilkår. Godkendelsespligtige forhold Husdyrbruget gøres opmærksom på, at bygnings-, og driftsmæssige ændringer eller udvidelser, som ikke er beskrevet i seneste version af ansøgningsskema kan være omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. I sådanne tilfælde skal der søges godkendelse af den ønskede ændring og meddeles godkendelse inden ændringen må påbegyndes

8 2.2 Årsproduktion - staldbelægning Ikke relevant Der sker ingen ændringer i dyreholdet

9 3. STALDANLÆG 3.1 Drift af staldanlæg 2. Dette vilkår erstatter vilkår 6 om luftrensning i godkendelsen fra 9. august 2011 Den projekterede staldudvidelse skal etableres med en biologisk luftrenser af typen Farm AirClean Bio 2U fra Skov A/S med en renseeffekt på min. 26 %. Rensemodulet skal placeres på den vestlige side af den projekterede stald og cirka 20 meter fra den nordlige gavl. Rensemodulet skal tilsluttes tre sektioner, i alt 810 stipladser. Rensemodulet skal være i drift i minimum timer om året. Rensemodulet skal være primær ventilationskilde for de tre sektioner. Herved forstås, at de øvrige ventilatorer på de tre sektioner først må startes op, når rensemodulet er på fuld ventilationskapacitet. 3. Lænsevand Lænsevand fra den biologiske luftrenser skal opbevares i gyllebeholderen. 4. Dette vilkår erstatter vilkår 9 om gyllekøling i godkendelsen fra 9. august 2011 Det eksisterende gyllekølingsanlæg i slagtesvinestalden fra 2006 (stald i ansøgningen) skal være i drift i minimum 7500 timer om året, svarende til at varmepumpen er i drift i timer/år. Varmepumpen skal være forsynet med en timetæller. 5. Trykovervågning Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk. Dette afsnit fastsætter de miljøkrav, som projektet skal overholde for at sikre, at husdyrlovens beskyttelsesniveauer, lugtgenekriterier, samt kravene til brug af den bedste tilgængelige teknik overholdes. Ansøger har forøget effekten af den biologiske luftrensning fra 24 % til 26 % i den projekterede stald. Der stilles derfor vilkår om, at effekten af den biologiske luftrensning skal være 26 %. Lænsevandet fra den biologiske luftrenser indeholder kvælstof. Skive Kommune stiller derfor vilkår om, at lænsevand skal tilføres gyllebeholderne på ejendommen. På baggrund af beregningerne i det digitale ansøgningssystem, samt beskrivelsen af luftrensningen i ansøgningsmaterialet, stiller Skive Kommune vilkår om at anvende delvis biologisk luftrensning på den projekterede stald. Hvis Skive Kommune mod forventning konstaterer, at luftrensningsanlægget ikke anvendes i overensstemmelse med producentens anvisninger, eller ansøgningsmaterialet og miljøgodkendelsen, kan Skive Kommune påbyde, at driftspraksis forbedres, herunder anvise yderligere egenkontrol og udvidede serviceaftaler med producenten. I den eksisterende slagtesvinestald fra 2006 er der etableret gyllekøling. I forbindelse med den projekterede udvidelse, vil brugen af gyllekølingsanlægget blive intensiveret. Der forventes således en uændret ammoniakreducerende effekt fra 10 % til 15 % som følge af, at anlægget skal producere varme til den projekterede slagtesvinestald. Driftstiden af anlægget er angivet til timer årligt. Der sker ingen ændringer ud over at effekten af gyllekølingen er blevet forbedret

10 3.2 Ammoniakfordampning Ikke relevant Beregninger i ansøgningssystemet viser, at det generelle krav til reduktion af ammoniakemission efter det nye ansøgningsskema (nr ) er overholdt med en margen på 252,05 kg N/år. De tiltag, som ligger til grund for det beregnede ammoniakfordampningsniveau er fastholdt i godkendelsens afsnit Årsproduktion staldafsnit og Drift af staldanlæg. Samtlige naturtyper indenfor en radius af 1000 meter til Holmhuse 22 er kategori-3 natur. Den samlede emission fra stald og lager falder i forhold til den emission, der fremgik af den ansøgning, der dannede grundlag for miljøgodkendelsen meddelt d. 9. august Dette skyldes bl.a. ændringer i normtallene for husdyrgødning. Skive Kommune har derfor vurderet, at der ikke skal foretages en ny beregning af ammoniakdepositionen. Den samlede konklusion er, at det ansøgte ikke får væsentlig betydning for hverken de omkringliggende beskyttede naturtyper eller nærmeste Natura 2000 område

11 3.3 Lugt Ikke relevant I dette afsnit vurderes ejendommens påvirkning af omgivelserne med lugt. Der sker ingen ændringer i dyreholdet og derfor har Skive Kommune vurderet, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår. 3.4 Støj og transport Ikke relevant I dette afsnit vurderes ejendommens støjforhold, samt ejendommens adgangsveje. Der ske ingen ændringer, der påvirker støj fra husdyrholdet, hvorfor det er vurderet, at der ikke skal stilles supplerende vilkår. 3.5 Lysforhold Ikke relevant I dette afsnit vurderes husdyrbrugets belysningsforhold i forhold til omgivelserne. Det fremgår af ansøgningen, at der ikke er belysning i stalde om natten. Skive Kommune har vurderet, at der ikke skal stilles supplerende vilkår, da der ikke sker ændringer i lysforhold på ejendommen

12 3.6 Gyllebeholdere og gyllehåndtering Ikke relevant I dette afsnit vurderes ejendommens håndtering og opbevaring af gylle. Der sker ingen ændringer i gyllebeholdere og gyllehåndteringen og derfor har Skive Kommune vurderet, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår. 3.7 Spildevand og overfladevand Ikke relevant I dette afsnit vurderes risikoen for forurening af jord, overfladevand og grundvand med spildevand og overfladevand. Der sker ingen ændringer der kan påvirke spildevandsforhold og forårsage forurening af overfadevand og derfor har Skive Kommune vurderet, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår. 3.8 Skadedyrsbekæmpelse Ikke relevant I dette afsnit vurderes ejendommens skadedyrsbekæmpelse. Der sker ingen ændringer der påvirker skadedyrsbekæmpelse og derfor har Skive Kommune vurderet, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår

13 3.9 Håndtering af affald og farlige produkter Ikke relevant I dette afsnit vurderes håndteringen af farlige produkter på ejendommen. Formålet er at sikre, at farlige produkter og affald håndteres forsvarligt for her i gennem at forebygge og minimere risikoen for forurening af jord og grundvand. Der sker ingen ændringer, der påvirker håndtering af affald og farlige produkter og der stilles derfor ikke supplerende vilkår

14 3.10 Egenkontrol 6. Logbog for luftrenseanlæg - Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres: - Ledningsevnen (som minimum på timebasis) - Vandforbruget - Luftrensningsanlæggets driftstid - Månedlige målinger af tryktabet - Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre - Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed - Mængden af lænsevand, der årligt tilføres gyllebeholder 7. Serviceeftersyn - luftrensningsanlæg Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af luftrensningsanlægget. Luftrensningsanlægget skal kontrolleres af producenten mindst hver fjerde måned. Kalibrering af ledningsevnesensoren skal foretages mindst én gang årligt. Serviceaftalen med producenten skal opbevares på husdyrbruget. 8. Serviceeftersyn gyllekølingsanlæg Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af gyllekølingsanlægget mindst 1 gang om året. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen - kontrol af kølekredsens ydelse. 9. Logbog for gyllekølingsanlæg Timetallet for varmepumpen skal registreres i en driftsjournal, logbog eller lignende en gang om måneden. Registreringerne skal gemmes i minimum fem år. 10. Driftssvigt Enhver form for driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt gyllekølingsanlægget eller luftrensningsanlægget er ude af drift i en periode på mere end 7 dage. I dette afsnit er det vurderet, hvordan husdyrbruget via egenkontrol skal dokumentere, at vilkårene i tillægsgodkendelsen er overholdt

15 3.11 Renere teknologi og BAT Ansøgningen om godkendelse indeholder en redegørelse for anvendelsen af BAT. Redegørelsen er vedlagt i godkendelsens bilag. BAT stammer fra EU s IPPC-direktiv og handler i høj grad om at forebygge, at forurening opstår og herigennem undgå unødig forurening. Princippet om BAT supplerer det miljøbeskyttelsesniveau, der følger af det generelle beskyttelsesniveau og det lokale miljøs tålegrænser. Med andre ord betyder det, at det ansøgte projekt uanset, at de generelle miljøkrav i Husdyrloven er overholdt også skal indeholde den tilgængelige teknik, der giver den mindste miljøpåvirkning. BAT-niveauet var i den eksisterende miljøgodkendelse fastlagt ud fra de gamle retningslinjer for BAT. Ansøger har således valgt at genindsende en kopi af ansøgningen, hvor der er foretaget beregninger efter de nye normer for stald- og opbevaringsanlæg samt indarbejdet de nyeste effekter af anvendte miljøteknologier. Desuden er der foretaget tilretning af effekten af gyllekøling og luftrensning. Se i øvrigt afsnit 3.1. Skive Kommune har fastlagt et BAT-niveau ud fra de nyeste retningslinjer for BAT for slagtesvin på gyllebaserede systemer (IT 2011) og har fastlagt niveauet til: x 0,4 x 0,928 = 668 kg N x 0,4 x 0,963 = kg N x 0,3 x 0,963 = kg N I alt = kg N Ansøgningens emissionsniveau er kg N/år. Dermed lever ansøgningen op til BAT kravet for ammoniakfordampning

16 4. UDBRINGNINGSAREALER 4.1 Udbringning af husdyrgødning Ikke relevant I dette afsnit vurderes ejendommens markdrift. Der stilles vilkår for at sikre naboerne rimelige muligheder for at afholde mærkedage, samt vilkår, der fastholder den ansøgte afsætning af husdyrgødning. Der er ingen ændringer og derfor stilles ingen supplerende vilkår. 4.2 Naturbeskyttelse og ammoniak Ikke relevant I dette afsnit vurderes det, om tilstanden i udpegede 3-arealer, 7-arealer, og Natura-2000 områder opretholdes og at mulighederne for at bevare og genoprette udpegningsgrundlaget fremmes. Vurderingen er ikke ændret i forhold til den eksisterende godkendelse

17 4.3 Fosfor- og nitratudvaskning Beskyttelsesniveau i forhold til overfladevand Ikke relevant I dette afsnit vurderes konsekvenserne af fosfor- og kvælstoftilførslen til overfladevand fra de ejede og forpagtede arealer til Holmhuse 22. Det fremgår af ansøgningen, at der ved den ansøgte produktion årligt vil blive udbragt kg N til bedriftens udbringningsarealer. Dette medfører ifølge ansøgningssystemet en årlig gennemsnitlig nitratudvaskning på 55,4 kg/ha. Det generelle beskyttelsesniveau for nitratudvaskning er overholdt. Alle udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 0. Det fremgår af ansøgningen, at der ved den ansøgte produktion årligt vil blive udbragt 25,2 kg fosfor/ha. Dette medfører ifølge ansøgningssystemet et årligt gennemsnitligt fosforoverskud på 5,7 kg/ha. Det generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Ingen af udbringningsarealerne ligger i fosforfølsomt Natura 2000-opland. Skive Kommune har foretaget en ny vurdering af fosfor- og kvælstofudvaskning til overfladevande, jævnfør Miljøstyrelsens vejledning af 24. juni Vurderingen og kommunens konklusioner fremgår af bilag 2 i dette tillæg til miljøgodkendelsen meddelt d. 9. august Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor kystvandsoplandet, væsentligt. Samtidig afvises det, at projektet vil føre til tilstandsændringer i Mollerup Sø og Hjerk Nor. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste Natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at Natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand Ikke relevant Nitratudvaskningen til grundvandet fra de ejede og forpagtede arealer til Holmhuse 22 er uændret i forhold til den eksisterende godkendelse

18 5. KONKLUSION Ændringen i BAT-niveauet og de ændrede normer for ammoniakfordampning fra staldanlæg og lager på Holmhuse 22 vurderes samlet set ikke at give anledning til væsentlige påvirkninger eller gener for lokale naturområder og omkringboende, hvis vilkårene i dette tillæg til den eksisterende godkendelse efterkommes. Ændringen i beregningerne for belastningerne i forbindelse med arealdriften vurderes ikke at give anledning til væsentlig påvirkning af jord, grundvand, overfladevand eller beskyttet natur. Det søgte projekt som helhed vurderes ikke at påvirke internationale beskyttelsesområder eller bilag IV-arter. Projektet indebærer ikke risiko for en skadevirkning på internationale beskyttelsesområder, og projektet forhindrer ikke, at målet om god økologisk tilstand i Limfjorden jf. Vand- og Naturplanerne og Miljømållovens 12, nås. Projektet indebærer ikke risiko for en skadevirkning på udpegningsgrundlaget for arter eller naturtyper omfattet af Habitatdirektivets 7. Forslag til miljøgodkendelsen er inden nabohøring sendt i to ugers høring hos ansøger, Jens Gudike Fly Christensen og miljøkonsulent Torben Ravn, Landbo Limfjord

19 6. GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING Godkendelsens gyldighed Husdyrbruget må i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, 12 ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, der indebærer forøget forurening i forhold til det hermed godkendte, før udvidelsen eller ændringerne er godkendt af Skive Kommune. Hvis husdyrbruget ønskes ændret eller udvidet, skal Skive Kommune i henhold til lovens 12, stk. 3 have meddelelse herom, inden ændringen eller udvidelsen foretages. Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, 40. Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud, hvis: - der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, - forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, - forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, - væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger for husdyrbruget, - det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, - der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på husdyrbrug, der er omfattet af regler fastsat i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 7 om risikobetonede processer m.v. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen skal foretages, når der er forløbet 8 år, efter at husdyrbruget er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage godkendelsen op til revurdering hver 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud. I tilfælde af at afgørelsen påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er meddelt. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager husdyrbruget for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Skive Kommune skal som tilsynsmyndighed påse, at denne godkendelse og den øvrige miljølovgivning overholdes. Der skal altid være adgang for de personer, der af Skive Kommune er bemyndiget til at føre tilsyn

20 Der er sendt et høringsudkast ud i 3 ugers høring ved følgende parter - Holmhuse 24, 7860 Spøttrup - Holmhuse 20, 7860 Spøttrup - Holmhuse 18, 7860 Spøttrup - Holmhuse 14, 7860 Spøttrup - Holmhuse 12, 7860 Spøttrup - Fjordvej 58, 7870 Roslev (ejer Holmhuse 10, 7860 Spøttrup) - Holmhuse 8, 7860 Spøttrup - Holmhuse 7, 7860 Spøttrup - Holmhuse 6, 7860 Spøttrup - Holmhuse 5, 7860 Spøttrup - Holmhuse 4, 7860 Spøttrup - Holmhuse 3, 7860 Spøttrup - Holmhuse 1, 7860 Spøttrup - Tingager 2, 7860 Spøttrup - Tingager 4, 7860 Spøttrup - Tingager 6, 7860 Spøttrup - Tingager 8, 7860 Spøttrup - Ottingvej 2A, 7860 Spøttrup - Ottingvej 2B, 7860 Spøttrup - Nørregårdvej 3, 7860 Spøttrup (forpagter) - Ottingvej 3, 7860 Spøttrup (aftalearealer) - Andrupvej 9, 7860 Spøttrup (aftalearealer) - Mejerivej 3, 7860 Spøttrup (aftalearealer) Offentliggørelse, klagevejledning og gebyr for klage Denne miljøgodkendelse er annonceret på den dato, der fremgår af skemaet på si. 2 i denne godkendelse. Godkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal indgives skriftligt og sendes til Skive kommune, som umiddelbart efter klagefristens udløb sender klagen videre til Natur og Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, der er anvendt ved behandling af sagen. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Skive kommune i hænde senest på den på si 2 anførte dato for klagefristens udløb og inden kl Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, hvis Skive kommune modtager en klage. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder

21 Når klagen er modtaget i Natur- og Miljøklagenævnet, fremsender Natur- og Miljøklagenævnet en opkrævning på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet fastsætter altid en frist på 14 dage til betaling af gebyret. Er gebyret ikke modtaget i Natur- og Miljøklagenævnet inden fristens udløb, afvises klagen. Husdyrbruget vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, med mindre nævnet bestemmer andet. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse. Søgsmål kan anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Underretning om godkendelsen Kopi af godkendelsen er sendt til: - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - Danmarks Fiskeriforening - Danmarks Sportsfiskerforbund - Dansk Ornitologisk Forening - Det Økologiske Råd - Danmarks Naturfredningsforening - Ferskvandsfiskeriforeningen - Forbrugerrådet - Friluftsrådet i Region Limfjord Syd - Kulturarvsstyrelsen - Naturstyrelsen Midtjylland - Museum Salling - Sundhedsstyrelsen - Landbo Limfjord Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune Med venlig hilsen Per Nørmark Teamleder Natur Pernille Fog Landbrugsgruppen

22 Bilag 1. Grundlag for vilkår og lovgivning Vilkår Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og i følgende af Miljøstyrelsens bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Vejledning nr. 3/1994 om tilsyn med landbrug Vejledning nr. 6/2005 Om Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Vejledning 2006 om tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Lovgivning Udover vilkårene i nærværende miljøgodkendelse er virksomheden underlagt bestemmelserne i gældende love og bekendtgørelser. Udover Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr af 04/12/2009), kan bl.a. følgende af de heraf afledte bekendtgørelser, regulativer og forskrifter være relevante for virksomheden: Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Bek. nr. 48 af 13. januar 2010 om affald. Bek. nr af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Bek. nr af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter

23 Bilag 2. Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt skal der ses på den eventuelle skade projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis skaden vurderes at kunne skade området kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Husdyrbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 1 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngleeller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Husdyrbruget og alle dets arealer ligger i kystvandsoplandet til Kås Bredning mm. Der afvandes via Mollerup Sø og Rødding Å, og via Lysen Bredning, Hjerk Nor og Vium Mølleå. Kystvandsoplandet Kås Bredning mm. indeholder habitatområde nr og fuglebeskyttelsesområde 40 - Venø, Venø Sund samt dele af habitatområde nr Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø og fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme, habitatområde 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge og habitatområde nr. 31 Kås Hoved. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 55 Venø og Venø Sund Naturtyper: Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Klithede (2140), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230). Arter: Stavsild (1103) og Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 40- Venø og Venø Sund Klyde (A132), Dværgterne, Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069) og Stor Skallesluger (A070). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Naturtyper: Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Forklit(2110), Hvid klit (2120), Grå/grøn klit (2130), Klithede (2140), Havtornklit (2160), Grårisklit (2170), Klitlavning (2190), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230), Hængesæk (7140), Kildevæld (7220), Rigkær (7230). Arter: Stavsild (1103), Stor vandsalamander (1166), Odder (1335), Spættet sæl (1365), Blank seglmos (1393) og Gul stenbræk (1528). 1 og

24 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069), Klyde (A132), Hjejle (A140) og Havterne. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge Naturtyper: Lagune (1150), Strandenge (1330), Kransnålalge sø (3140), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Urtebræmme (6430) og Rigkær (7230). Arter: Odder (1355) Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 31 Kås Hoved Naturtyper: Lagune (1150), Strandvold med flerårige planter (1220), Strandeng (1330), Brunvandet sø (3160), Kalkoverdrev (6210), Kildevæld (7220), Stilkege-krat (9190), Strandvold med enårige planter (1210), Kystklint (1230), Søbred med småurter (3130), Tør Hede (4030), Surt Overdrev (6230), Rigkær (7230) Elle- og askeskov (91E0) Arter: Stor Vandsalamander (1166), Odder (1355) Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning i kumulation med andre planer og projekter må antal dyreenheder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke have været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til udvaskning af næringsstoffer, der har givet anledning til en øget udvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingen. I følge Miljøstyrelsens vejledning kan der dog ses bort fra stigninger på under 5 %, da en så lille forøgelse i antallet af dyreenheder ikke vil kunne medføre en merbelastning i vandområdet på over 1 % af den samlede belastning i den periode, hvor det øgede antal dyreenheder er til stede. Jf. DMU s rapport nr , kan der ved en merbelastning på under 1 % ikke konstateres og måles nogen effekt på et kystvand, og jf. Miljøstyrelsens vejledning kan det således afvises, at en stigning på under 5 % vil have en væsentlig påvirkning eller skade på kystvandet og/eller Natura-2000 området. Ved vurderingen af om forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer er opfyldt samt hvorvidt et projekt har en væsentlig påvirkning på et Natura-2000 område, skal der ses på udviklingen i antal dyreenheder indenfor et opland. Dette følger også af Miljøstyrelsens vejledning. Der kan være andre opgørelsesmetoder, som kan bruges, når denne vurdering skal foretages, men her mangles de værktøjer og den videnskabelige viden, som skal til, for at kunne konkludere noget ud fra data. Skive Kommune henholder sig derfor til Miljøstyrelsens vejledning, som giver et argumenteret fundament for at vurdere og konkludere ud fra data vedr. det samlede antal dyreenheder. Skive Kommune er besiddelse af to datasæt, som beskriver udviklingen i antallet af dyreenheder. Det ene, er det datasæt som Miljøstyrelsen har stillet til rådighed 3, der bygger på data fra CHR, og som siger noget om udviklingen i antallet af dyreenheder på anlægsniveau i perioden Det andet datasæt er bestilt af Limfjordsrådet og udarbejdet af Conterra 4, og her kombineres data fra CHR (Centralt HusdyrbrugsRegister) og GLR (Generelt LandbrugsRegister) med oplysninger fra gødningsregnskaberne, hvilket kan give et billede af, hvor husdyrgødningen fra de producerede dyreenheder rent faktisk udbringes, og der tages i dette datasæt også højde for eksport og import af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Conterras datablad udleveres ved henvendelse til kommunen

25 Den måde Conterras data opgøres på gør dog, at der ikke er nyere tal til rådighed, end tal fra Begge datasæt er opdelt efter de konkrete kystvandsoplande. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Kås bredning mm. faldet med 7,3 %. Data fra Conterra viser samme tendens i udviklingen i antallet af dyreenheder. Faldet i antallet af dyreenheder i perioden i oplandet Kås Bredning er her på 3,1 %. De to datasæt viser den samme tendens og Skive Kommune finder således, at de to datasæt underbygger hinanden og giver et godt grundlag for at vurdere udviklingen i antallet af dyreenheder. I den kumulative betragtning og ved vurderingen af øvrige kilder til udvaskning af næringsstoffer giver tallene fra Conterra et godt grundlag for at vurdere eksport og import af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning mellem de enkelte oplande, da alt dette er inddraget i tallene via oplysninger fra gødningsregnskaberne. Som nævnt tidligere viser Conterras tal et procentvis fald i oplandet, og det kan dermed afvises, at transport af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning til og fra oplandet giver anledning til problemer i forhold til den kumulative påvirkning af vandområdet. Meddelte miljøgodkendelser og tilladelser som endnu ikke er taget i brug, men som stadig kan udnyttes, kan af gode grunde ikke være med i opgørelserne af udviklingen i antallet af dyreenheder. Det samme gælder nedlagte dyrehold siden status i udviklingen sidst er opgjort. Skive Kommune har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange godkendte dyreenheder i godkendelser og tilladelser, som endnu ikke er udnyttet indenfor de enkelte kystvandsoplande, men da antallet af dyreenheder i oplandet til Kås Bredning mm. er faldet, vurderes de endnu uudnyttede godkendelser og tilladelser ikke at være af et sådant omfang, at det vil føre til en overskridelse af den kritiske 5 % stigning i antallet af dyreenheder. Eventuelt nedlagte brug siden årsskiftet vil yderligere trække udviklingen i antallet af dyreenheder i nedadgående retning. Skive Kommune har ikke kendskab til, at der siden 2007 skulle være sket en øget belastning med næringsstoffer fra andre kilder i kystvandsoplandet. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i kumulation med andre planer og projekter vurderes på baggrund af ovenstående at være overholdt. Vurdering af projektets påvirkning i sig selv Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning fra projektet i sig selv, må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 5 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland, hvor projektet ønskes gennemført. Hvis udvaskningen sker til et vandområdet, der er karakteriseret som et lukket bassin, må udvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 1 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland, hvor projektet ønskes gennemført. Kås Bredning mm. vurderes ikke at kunne karakteriseres som et lukket bassin. Nedenstående beregninger er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning. Nitrat til Kås Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal 2009) Reduktionspotentiale for det samlede opland (det reduktionspotentiale, som dækker den største del af oplandet) Standardudvaskning, sandjord: 85 og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,37*x ) ha ha % (middel: 63 %) 85 kg N/ha/år kg N/år

26 Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,37* x ) Udvaskning i alt fra oplandet kg N/år kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer % (middel 63 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (95,1 x 5,8) x 37 % 95,1 ha 5,8 kg N/ha/år 204 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Kås Bredning 0,02 % *1 (63/100) = 0,37 Fosfor til Kås Bredning Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar 95,1 ha 5,7 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 2,28 % Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget 1 kg P/ha 2,17 kg P Samlet belastning i oplandet** kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,008 % ** Frem for at lave en opsplitning af kilderne til fosforudledning i oplandet, som der er lagt op til i Mst s vejledning, vurderer Skive Kommune, at det er mere pålideligt at anvende vandplanens tal for samlet P-udledning. Tallet for den samlede belastning i oplandet er fremkommet på følgende måde: - Stofafstrømning i tabel i Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, er angivet til kg P. - Oplandet til Kås Bredning udgør 7,8 % af Limfjordens samlede opland. - Som estimat for samlet belastning i oplandet til Kås Bredning, er taget 7,8 % af kg P. Nitrat og fosfor til Mollerup Sø og Hjerk Nor 30,5 ha af husdyrbrugets arealer afvander til Mollerup Sø, som er en B-målsat sø. Søen er overbelastet med fosfor og kvælstof. Den gennemsnitlige næringsstoftilførsel skønnes at ligge på omkring 2 tons P/år (vurderet ud fra arealafstrømningsmålinger i Hjerk Nor oplandet, målingerne er registreret på miljøportalen). Den forholdsvis høje fosfortilførsel i forhold til oplandsstørrelsen skyldes, at der ledes renset spildevand ud fra Rødding Renseanlæg

27 Miljøcenter Ringkøbing gennemførte et overvågningsprogram ved Mollerup Sø i Målingerne viste en høj grad af eutrofiering med en gennemsnitlig sommerkoncentration på 240 mikrogram P/l, 1077 mikrogram N/l og 104 mikrogram chlorofyl/l (målingerne findes på miljøportalen). Det relativt lave kvælstofindhold om sommeren skyldes en massiv denitrifikation i sedimentet. Basismålsætningen vurderes at kræve mere end en halvering af disse koncentrationer for at kunne opfyldes. Medvirkende til de forringede forhold er periodisk indstrømning af saltvand fra Limfjorden, der skaber dårlige iltforhold ved bunden og frigivelse af fosfor fra sedimentet. Ifølge udkast til Vandplanen skal den eksterne fosforbelastning reduceres med mellem 355 og 788 kg årligt udover den allerede vedtagne indsats, hvis miljømålet om god økologisk tilstand skal opfyldes. Hjerk Nor er ligeledes er en B-målsat sø. Hjerk Nor er også overbelastet med fosfor og kvælstof. Middeltilførslen er opgjort ud fra 12 års målinger i Vium Mølleå, hvor målestationen dækker halvdelen af afstrømningen til Hjerk Nor. Ud fra disse målinger er den gennemsnitlige totale tilførsel estimeret til 2,4 tons P/år og 151 tons N/år (målingerne findes på miljoeportalen.dk). Miljøcenter Ringkøbing gennemførte et overvågningsprogram ved Hjerk Nor i Målingerne viste en høj grad af eutrofiering med en gennemsnitlig sommerkoncentration på 179 mikrogram P/l, 2300 mikrogram N/l og 80 mikrogram chlorofyl/l (målingerne findes på miljoeportalen.dk). Basismålsætningen vurderes at kræve mere end en halvering af disse koncentrationer for at kunne opfyldes. Det samme forhold er gældende her, som for Mollerup Sø, nemlig at periodisk indstrømning af saltvand fra Limfjorden skaber dårlige iltforhold ved bunden og frigivelse af fosfor fra sedimentet, hvilket er medvirkende årsag til de forringede forhold. Ifølge udkast til vandplanen skal den eksterne fosforbelastning reduceres med 79 kg årligt. Indsatsen skal ske overfor punktkilder i oplandet samt ved en indsats overfor diffus afstrømning fra oplandet. Selv når dette er gennemført i 2015 forventes søen ikke at opfylde målet på grund af intern belastning. Af Bilag 3, Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.2 Limfjorden, sendt i høring i oktober 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, fremgår følgende om Hjerk Nor: Brakvandsnoret er en tidligere fjordarm i Limfjorden beliggende syd for Lysen Bredning og Harre Vig. Søen på 66 ha, saltvandspåvirket og har 2 større tilløb. Opholdstiden er kort (ca. 8 dage) pga. det store opland. Afløbet består af en klapsluse ud mod Lysen Bredning. Noret har en klorofylmålsætning på 25 μg/l for at leve op til kravet om god økologisk tilstand. Norets miljøtilstand var i 2007 ringe med en klorofylkoncentration på 71 μg/l. Søens vand var uklart med høje næringsstofniveauer. Især i sensommeren og efteråret var der opblomstringer af furealger. Undervandsvegetationen var sparsom udviklet, undtagen længst inde i noret, hvor der sandsynligvis var en tilnærmelsesvist fersk tilstand. Samlet var vegetationens dækningsgrad ca. 1 % og dybdegrænsen 0,9 m. Fiskebestanden bestod af 13 saltvandstolerante arter som helt, sild og skalle. Aborre og gedde var derimod fraværende. Saltholdigheden på norets dybeste sted fluktuerede gennem året mellem 2 og 10 promille, hvilket har gjort den biologiske struktur i søen meget ustabil. Hjerk Nor belastes med 1757 kg P/år. Belastningen stammer fra diffus afstrømning fra oplandet, spredt bebyggelse og regnvandsbetingede udledninger. Intern belastning kan være en medvirkende faktor til norets ringe miljøtilstand. Der er i baseline forudsat en indsats overfor spredt bebyggelse på 38 kg P/år. Det yderligere indsatsbehov til Hjerk Nor på 79 kg P/år, bliver dækket af den generelle indsats i grøn vækst. Den interne belastning vil sandsynligvis fastholde søen i en dårlig tilstand. Datagrundlaget er utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode der er den bedst egnede og om restaurering vil føre til målopfyldelse. Derfor udskydes tidsfristen for målopfyldelse til næste planperiode. Der er, som ovenfor, foretaget beregninger i henhold til Miljøstyrelsens vejledning for Mollerup Sø og Hjerk Nor, hvor der ses isoleret på oplandet til hhv. Mollerup Sø og Hjerk Nor. Nitrat til Hjerk Nor og Mollerup Sø

28 Oplandsberegning: Hjerk Nor Mollerup Sø Samlet opland ha ha Dyrket areal i oplandet (skønnet) ha ha Reduktionspotentiale for det samlede opland % ha (det reduktionspotentiale, som dækker den største del af oplandet) Standardudvaskning, sandjord 85 kg N/ha/år ha Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,37*x areal) kg N/år % Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,37* x areal) kg N/år 85 kg N/ha/år Udvaskning i alt fra oplandet kg N/år kgn/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer % % Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) 64,6 ha 30,5 ha Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) 5,8 kg N/ha/år 5,8 kg N/ha/år Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (areal x 5,8) x 37 % 139 kg N/år 65 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag 0,09 % 0,08 % *1 (63(middel)/100) = 0,37 Fosfor til Hjerk Nor og Mollerup Sø Oplandsberegning: Hjerk Nor Mollerup Sø Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) 64,6 ha 30,5 ha Overskud per hektar 5,7 kg P/ha 5,7 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 2,28 % 2,28 % Worst case udvaskning 1 kg P/ha 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 1,5 kg P 0,7 kg P Samlet belastning i oplandet kg P* kg P* Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,06 % 0,04 % * Vurderet ud fra arealafstrømningsmålinger i Hjerk Nor oplandet. Husdyrbrugets arealer udgør en meget lille del af kystvandsområdet, samt de to vandområders samlede oplandsareal, og husdyrbrugets påvirkning af vandområderne udgør derfor langt under 5 % af den samlede nitrat- og fosforbelastning til kystvandsområdet Kås Bredning mm., samt til Mollerup Sø og Hjerk Nor

29 Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i sig selv vurderes derfor at være overholdt. Afsluttende konklusion Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor kystvandsoplandet, væsentligt. Samtidig afvises det, at projektet vil føre til tilstandsændringer i Mollerup Sø og Hjerk Nor. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste Natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at Natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt

30 Bilag 3. Ændringer i luftrensning og gyllekøling

31 Bilag 4. Ansøgningsskema