Arealgodkendelse af Bystedmøllevej 2, 7870 Roslev v/ Klausen Agro ApS, Bysted Møllevej 2, 7870 Roslev

Transkript

1 Arealgodkendelse af Bystedmøllevej 2, 7870 Roslev v/ Klausen Agro ApS, Bysted Møllevej 2, 7870 Roslev efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Meddelt den 26. juni Godkendelse til udbringning af husdyrgødning fra miljøgodkendt husdyrbrug

2 Godkendelse i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lov nr af 20. december 2006, jf. lovbek. nr af 4. december 2009) og Miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010). Ansøger og kontaktperson: Navn: Adresse: Klausen Agro ApS Bysted Møllevej 2, 7870 Roslev Telefon: / Ejer af plantebrug: Navn: Adresse: Klausen Agro ApS Bysted Møllevej 2, 7870 Roslev CVR P nummer Vigtige datoer: Godkendelsen blev meddelt 26. juni 2014 Klagefristen udløber (4 uger) 24. juli 2014 Næste revurdering 26. juni

3 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Klausen Agro ApS søger om en arealgodkendelse til plantebruget Bystedmøllevej 2 efter Husdyrlovens 16, for at kunne modtage husdyrgødning fra et miljøgodkendt husdyrbrug. Godkendelsen omfatter alle udbringningsarealer (50,2 ha) der drives under CVR-nr.: , tilhørende Klausen Agro ApS. Den ønskede udbringning af husdyrgødning er godkendelsespligtig, da 48,6 ha af udbringningsarealer ligger i nitratklasse 1 og da hovedparten af arealerne afvander til Løgstør Bredning, hvor der er stigende dyretryk. Ansøgningen overholder beskyttelsesniveauet for kvælstofudvaskning og fosforoverskud. Ingen arealer ligger indenfor fosforklasse. Af udbringningsarealerne ligger 6,29 ha i nitratfølsomt indvindingsområde samt OSD område. På disse arealer er udvaskningen mellem mg nitrat/l. Da der sker et fald i udvaskningen, er beskyttelsesniveauet overholdet. Hovedparten af markbrugets arealer ligger i kystvandsoplandet til Løgstør Bredning, og afvander via Grynderup Sø. Resterende ca. 1,7 ha af markbrugets udbringningsarealer ligger i kystvandoplandet til Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund og afvander via Harre Å. Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandet samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor kystvandsoplandet væsentligt. Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune Teknisk Forvaltning Kirke Allé Spøttrup Sagsbehandler: Nina Sohn Hansen Kvalitetssikring: Marianne Dyhrberg - 3 -

4 Indholdsfortegnelse 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE ANSØGNING GODKENDELSE GENERELLE FORHOLD DRIFT UDBRINGNINGSAREALER UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING NATURBESKYTTELSE OG AMMONIAKFORDAMPNING UDVASKNING AF NITRAT OG FOSFOR Udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand DRIFTSKONTROL BAT KONKLUSION GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING GODKENDELSENS GYLDIGHED KLAGEVEJLEDNING OG SØGSMÅL PARTER DER HAR FÅET UDKAST AF GODKENDELSEN I HØRING BILAG 1. GRUNDLAG FOR VILKÅR OG LOVGIVNING BILAG 2. KORT OVER UDBRINGNINGSAREALER BILAG 3 NATUR BILAG 4. VURDERING AF NITRAT OG FOSFOR TIL OVERFLADEVAND BILAG 5. ANSØGNINGSSKEMA 62707, VERSION

5 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE 1.1. Ansøgning Klausen Agro ApS har søgt om miljøgodkendelse af landbruget på Bystedmøllevej 2, 7870 Roslev for at kunne udbringe husdyrgødning fra et miljøgodkendt husdyrbrug. Ansøgningen er første gang modtaget via af Skive Kommune den 14. marts Ansøgningen bygger på oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbek. nr af 4. december Bek. nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelse Baseret på oplysningerne i ansøgningen, suppleret med Skive Kommunes vilkår og vurderinger, meddeles Klausen Agro ApS godkendelse af udbringningsarealerne tilhørende adressen Bystedmøllevej 2, 7870 Roslev. Landbrugsejendommen er omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kapitel 3, 16, der vedrører godkendelse af tredjemands arealer, samt Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er: o hensyntagen til overfladevand og natur, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) områder særligt sårbare overfor næringsstofpåvirkninger o beskyttelse af jord og grundvand

6 2. GENERELLE FORHOLD 2.1. Drift VILKÅR 1. Ansøgningsgrundlag Godkendelsen omfatter kun de arealer, der fremgår af ansøgningsskema Arealerne skal dyrkes i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsskema 62707, version 3 samt med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Godkendelse Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på planteavlsbruget. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. 3. Salg/ophør Ved Landbrugets overdragelse eller ved ophør af landbrugets aktiviteter skal tilsynsmyndigheden orienteres. VURDERING Landbruget gøres opmærksom på, at der er anmeldepligt til tilsynsmyndigheden hvis der sker uheld, der medfører forurening eller risiko for forurening. Landbruget gøres opmærksom på, at ændringer i markdriften, som ikke er beskrevet i ansøgningsskema eller i denne godkendelse kan være omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Sådanne ændringer kan eksempelvis være udskiftning af udbringningsarealer, anvendelse af anden husdyrgødning end kvæggylle og minkgylle. Landbruget skal i så fald søge om godkendelse af den ønskede ændring og meddeles godkendelse eller tilladelse af Skive Kommune inden ændringen må påbegyndes. Udbringningsarealer, som er omfattet af denne godkendelse ses i bilagene

7 3. UDBRINGNINGSAREALER 3.1. Udbringning af husdyrgødning VILKÅR 4. Nabohensyn Mærkedage (konfirmationer, sølvbryllupper o.a.), som bliver meddelt ejer senest 2 uger forinden, skal respekteres. VURDERING Formålet med vilkår i dette afsnit er at forebygge unødige gener fra udbringning af gylle i umiddelbar nærhed af tæt beboede områder, samt at fastlægge, hvor store mængder husdyrgødning, der må udbringes på bedriftens arealer. Ændringer i overførselsaftaler skal forhåndsanmeldes til Skive Kommune

8 3.2. Naturbeskyttelse og ammoniakfordampning VILKÅR Ingen vilkår VURDERING I dette afsnit vurderes det, om tilstanden i udpegede kategori 1, kategori 2 og kategori 3 natur opretholdes. Forhold til beskyttet natur - 3-arealer Af natur i nærheden af udbringningsarealerne er der en række kulturenge, små moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens 3. Områderne er besigtiget den 4/ og det vurderes, at driften af arealerne ikke vil få væsentlig betydning for de pågældende naturtypers bevaringstilstand. Forhold til Natura 2000-områder strengt beskyttede arter (bilag IV arter) EU-landene har vedtaget fælles regler om at beskytte naturen. Medlemslandene skal dels udpege og forvalte bestemte naturområder (Natura 2000-netværket). Det nærmeste Natura 2000-område er Risum Enge-Selde Vig, der ligger 7 km nord for udbringningsarealerne. Fordampning fra udbringningsarealerne vurderes ikke at få væsentlig betydning for bevaringsstatus hos Natura 2000-områdets naturtyper og arter. Reglerne omfatter en generel beskyttelse af bestemte arter også udenfor Natura områderne. Den generelle beskyttelse skal bl.a. sikre arterne mod at blive slået ihjel, eller at deres levesteder beskadiges eller ødelægges. EU-domstolen har i flere domme understreget, at artsbeskyttelsen tillægges stor betydning for EU og skal fortolkes restriktivt. Beskyttelsen gælder de arter, der står på bilag IV i Habitatdirektivet. Ca. 35 arter findes i Danmark. I den nordlige del af Salling er registreret 8 af disse arter. Det drejer sig om flg. arter: Damflagermus Vandflagermus Sydflagermus Odder Markfirben Stor vandsalamander Spidssnudet frø Strandtudse Projektet vurderes ikke at få betydning for de damflagermus og vandflagermus, der fouragerer ved Grynderup Sø og de omkringliggende vandløb. Den ligeledes almindelige art sydflagermus vurderes ikke at blive berørt af driften på arealerne

9 Der er en god bestand af odder i vandløbene og Grynderup Sø. Driften på arealerne vurderes ikke at få betydning for artens forekomst, der er knyttet til vandløbene og de vandløbsnære arealer. Markfirben er observeret i området. Driften af arealerne, hvor den sandsynligvis forekommer ændres ikke i forhold til den nuværende, så forholdene for arten vil være den samme. Hvad angår padderne vurderes projektet ikke at få væsentlig betydning, da driften ikke ændres på de arealer, hvor de forekommer

10 3.3. Udvaskning af nitrat og fosfor Udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand VILKÅR 5. Ekstra efterafgrøder Udbringningsarealerne skal dyrkes med 3 % ekstra efterafgrøder ud over de til en hver tid gældende generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder. 6. Udbringning af nitrat På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes 3204 kg N i kvæggylle og maksimalt 3400 kg N i svinegylle, svarende til 35 DE i kvæggylle og 34 DE i svinegylle. 7. Udbringning af fosfor På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes 553 kg P i kvæggylle og maksimalt 562 kg P i svinegylle, svarende til 35 DE i kvæggylle og 34 DE i svinegylle. 8. Fosforoverskud Bedriftens udbringningsarealer skal i gennemsnit drives med et maksimalt årligt fosforoverskud på 5,0 kg P/ha/år i husdyrgødning i overensstemmelse med ansøgningen. 9. Harmonitryk Der må maksimalt udbringes 1,37 DE/ha på udbringningsarealerne. VURDERING Nitrat Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. For landbrugsarealer, der afvander til sådanne vandområder, stilles krav om et lavere husdyrtryk pr. hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Af ansøgningen fremgår det, at der udbringes i alt 6604 kg N på ejede og forpagtede arealer. Da 48,56 ha ligger i nitratklasse 1 har ansøger valgt at etablere 3 % ekstra efterafgrøder. Dette er fastholdt ved vilkår. Det fremgår af ansøgningen, at den maksimalt tilladte årlige udvaskning af N til overfladevand er 62,159,2 kg N/ha, mens den reelle udvaskning i ansøgt drift er på 59,1 kg N/ha. Da den reelle udvaskning ikke er større end den maksimalt tilladte årlige udvaskning, overholder ansøgningen det beskyttelsesniveau for nitrat, der er lagt op til i husdyrloven. Fosfor Beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Hvis der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget, stilles der ikke krav med hensyn til fosfor uanset bedriftens fosfortal. Beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor er overholdt. Konkret vurdering af udledningen af fosfor og nitrat til overfladevande

11 Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt skal der ses på den eventuelle skade projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis skaden vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Husdyrbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning1 1 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Hovedparten af markbrugets arealer ligger i kystvandsoplandet til Løgstør Bredning, og afvander via Grynderup Sø. Resterende ca. 1,7 ha af markbrugets udbringningsarealer ligger i kystvandoplandet til Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund og afvander via Harre Å. Kystvandsoplandet Løgstør Bredning indeholder habitatområde nr Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, habitatområde nr. 29 Dråby Vig og habitatområde nr. 221 Rissum Enge og Selde Vig, samt fuglebeskyttelsesområde nr. 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage og fuglebeskyttelsesområde nr. 26 Dråby Vig. Da dyretrykket er stigende i oplandet til Løgstør Bredning, skal udvaskningen fra markbruget svare til udvaskningen fra et plantebrug. Markbruget har via beregninger i husdyrgodkendelse.dk vist at udvaskningen fra husdyrbruget ikke overstiger udvaskningen fra et plantebrug. Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandet samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor kystvandsoplandet væsentligt. Da det på baggrund af vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. 1 og

12 Risikoarealer Udspredningsarealer, der skråner kraftigt ned mod søer og vandløb, udgør særlig risiko for fosforudledning til vandmiljøet via erosion og overfladeafstrømning. Skive kommune har vurderet at alle arealerne har en begrænset risiko for erosion og overfladeafstrømning, hvorfor der ikke stilles vilkår

13 Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand VILKÅR Ingen. VURDERING VURDERING Nitratudvaskningen til grundvand skal vurderes, hvis der ligger udbringningsarealer i nitratfølsomme områder. Vurderingen af nitratudvaskning til grundvand skal bl.a. baseres på beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen i udvaskningsmodellen FarmN. Nitratudvaskningen fra rodzonen beregnes automatisk i IT-ansøgningssystemet på grundlag af de indtastede oplysninger om dyrehold og arealer. Udvaskningen beregnes kun for de udbringningsarealer, hvor hele eller dele af arealet er udpeget som nitratfølsomt område, og ikke for andre arealer. Hvis udvaskningen er over 50 mg nitrat/l, må der ikke ske en stigning i udvaskningen. Af udbringningsarealerne ligger 6,29 ha i nitratfølsomt indvindingsområde samt OSD område. På disse arealer er udvaskningen mellem mg nitrat/l. Da der sker et fald i udvaskningen, er beskyttelsesniveauet overholdet. Skive Kommune vurderer, at ansøgningen overholder beskyttelsesniveauet for grundvand, og at der ikke er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for grundvand

14 3.4. Driftskontrol VILKÅR 10. Nitrat og fosfor Bedriften skal løbende kunne dokumentere, at vilkårene for udbringning af fosfor og nitrat er overholdt f.eks. via gødningsregnskaber og/eller mark- og gødningsplaner. 11. Ekstra efterafgrøder Dokumentation for at udbringningsarealerne dyrkes med 3 % ekstra efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav. 12. Periode for opbevaring af dokumentation Dokumentationen skal opbevares på bedriften i minimum 5 år og skal fremvises til tilsynsmyndigheden, hvis der anmodes herom. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er dels at kontrollere, at de angivne oplysninger i ansøgningen om godkendelse overholdes, og dels at give ejeren overblik over væsentlige miljøforhold på husdyrbruget. Skive Kommune vurderer, at de stillede vilkår sikrer, at udbringningsarealerne ikke tilføres flere næringsstoffer end angivet i ansøgningen

15 4. BAT Ifølge BREF-dokumentet for intensiv svine- og fjerkræbrug er det BAT at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det er BAT at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er: vandmættet oversvømmet frossen snedækket ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Det er BAT at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage, og at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Hovedparten af ovenstående er allerede implementeret i Husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser. Skive Kommune har derfor vurderet, at udbringningen af husdyrgødning på arealet under Bystedmøllevej 2, vil være i overensstemmelse med branchenormerne for udbringning af husdyrgødning ved lignende husdyrbrug af tilsvarende størrelse, når reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen efterleves

16 5. KONKLUSION Ifølge ansøgningen drives 50,23 ha harmoniareal under Bystedmøllevej 2, 7870 Roslev. Den søgte drift af arealerne til Bystedmøllevej 2 vurderes samlet set ikke at give anledning til væsentlige påvirkninger eller gener for overfladevand, grundvand, lokale naturområder og omkringboende, hvis vilkårene i denne godkendelse efterkommes. Udkast til miljøgodkendelsen har været sendt i høring hos Klausen Agro ApS og eventuelle bemærkninger til udkastet til miljøgodkendelsen er afklaret

17 6. GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING 6.1. Godkendelsens gyldighed Det er Skive Kommunes opfattelse, at denne godkendelse kan bortfalde, såfremt der ikke længere modtages husdyrgødning fra andre husdyrbrug der er meddelt en 10 tilladelse, eller en godkendelse efter 11 eller 12 efter Husdyrloven. Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, 41. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen skal foretages, når der er forløbet 8 år, efter at plantebruget er godkendt første gang. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Skive Kommune skal som tilsynsmyndighed påse, at denne godkendelse og den øvrige miljølovgivning overholdes. Der skal altid være adgang for de personer, der af Skive Kommune er bemyndiget til at føre tilsyn Klagevejledning og søgsmål Skriftlig klage Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Skive Kommune i hænde senest på den på side 2 anførte dato for klagefristens udløb. En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagernævnet, men sendes til Skive Kommune, Rådhuspladsen 2, Postboks 509, 7800 Skive. Såfremt der indgår en klage, og Skive Kommune ønsker at fastholde sin afgørelse om godkendelse, skal kommunen senest 3 uger efter klagefristens udløb fremsende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af sagens akter samt en udtalelse fra kommunen med sine bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Samtidig med fremsendelse af klagen sender kommunen kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, hvis vi modtager en klage. Gebyr for klage For behandling af klager, der indbringes for nævnet betaler klager et gebyr på 500 kr. (2012- niveau). For størrelsen på det prisregulerede klagesagsgebyr og hvornår gebyr tilbagebetales henvises til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen på trods af klage Husdyrbruget vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet, eller medmindre der er stillet vilkår efter 27 stk. 1 nr. 2, og stk. 2 i husdyrloven om landskabelige forhold. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse

18 Civilt søgsmål Søgsmål kan anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen Parter der har fået udkast af godkendelsen i høring Klausen Agro ApS, Bysted Møllevej 2, 7870 Roslev Underretning om godkendelsen Kopi af godkendelsen er sendt til: Skive Museum Sundhedsstyrelsen Danmarks Fiskeriforening Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forbrugerrådet Danmarks Naturfredningsforening Lokalafd. Danmarks Naturfredningsforening Skive Danmarks Sportsfiskerforbund Friluftsrådet i Region Limfjord Syd Dansk Ornitologisk Forening Det Økologiske Råd Kulturarvsstyrelsen Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune Med venlig hilsen Per Nørmark Teamleder Natur Nina Sohn Hansen Biolog

19 Bilag 1. Grundlag for vilkår og lovgivning Vilkår Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og i følgende af Miljøstyrelsens bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Vejledning nr. 7/1993 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m. Vejledning nr. 3/1994 om tilsyn med landbrug Vejledning nr. 6/2005 om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Vejledning fra Miljøstyrelsen om miljøgodkendelse af husdyrbrug (Wiki-vejledningen) Lovgivning Udover vilkårene i nærværende miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt bestemmelserne i gældende love og bekendtgørelser. Udover Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006 jf. lovbek af 4. december 2009), kan bl.a. følgende af de heraf afledte bekendtgørelser, regulativer og forskrifter være relevante for husdyrbruget: Bek. nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Bek. nr af 18. december 2012 om affald. Bek. nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Bek. nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter Det skal understreges, at reglerne kun er gældende, så længe de til grund liggende bestemmelser gælder. Der kan tilsvarende i fremtiden vedtages nye bestemmelser som vil kunne medføre andre regler for virksomhedens aktiviteter

20 Bilag 2. Kort over udbringningsarealer

21 Bilag 3 Natur

22 Bilag 4. Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt, skal der ses på den eventuelle negative påvirkning projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis projektet vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Markbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 2 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for graden af påvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et markbrug vurderes ikke at medføre negativ påvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Hovedparten af markbrugets arealer ligger i kystvandsoplandet til Løgstør Bredning, og afvander via Grynderup Sø. Resterende ca. 1,7 ha af markbrugets udbringningsarealer ligger i kystvandoplandet til Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund og afvander via Harre Å. Kystvandsoplandet Løgstør Bredning indeholder habitatområde nr Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, habitatområde nr. 29 Dråby Vig og habitatområde nr. 221 Rissum Enge og Selde Vig, samt fuglebeskyttelsesområde nr. 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage og fuglebeskyttelsesområde nr. 26 Dråby Vig. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Naturtyper: Sandbanke (1110), Vadeflade (1140)*, Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Kystklint/klippe (1230), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Forklit (2110), Hvid klit (2120)*, Grå/grøn klit (2130), * Klithede (2140), Havtornklit (2160), Grårisklit (2170), Klitlavning (2190), * Enebærklit (2250), Søbred med småurter (3130), Kransnålalge-sø (3140), Næringsrig sø (3150), Brunvandet sø (3160), Vandløb (3260), Våd hede (4010), Tør hede 2 og

23 (4030), Enekrat (5130), Kalkoverdrev (6210)*, Surt overdrev (6230), Tidvis våd eng (6410)*, Kildevæld (7220), Rigkær (7230), Bøg på mor (9110), Ege-blandskov (9160), Stilkege-krat (9190)*, Skovbevokset tørvemose (91D0)*, Elle- og askeskov (91E0). Arter: Havlampret (1095), Stor vandsalamander (1166), Damflagermus (1318), Odder (1355), Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 29 Dråby Vig Naturtyper: Vadeflade (1140), * Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Kalkoverdrev (6210), * Surt overdrev (6230), * Kildevæld (7220), Rigkær (7230). Arter: Stavsild (1103), Odder (1355), Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 221 Rissum Enge og Selde Vig Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Strandeng (1330), Grå/grøn klit (2130), Næringsfattig sø (3130), Næringsrig sø (3150), Kalkoverdrev (6210), Surt overdrev (6230), Rigkær (7230). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage Sangsvane (T), Kortnæbbet gås (T), Pibeand (T), Hvinand (T), Toppet skallesluger (T), Dværgterne (Y). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 26 Dråby Vig Lysbuget knortegås (T), Klyde (Y), Hjejle (T), Havterne (Y). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 55 Venø og Venø Sund Naturtyper: Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Klithede (2140), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230). Arter: Stavsild (1103) og Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 40- Venø og Venø Sund

24 Klyde (A132), Dværgterne, Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069) og Stor Skallesluger (A070). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Naturtyper: Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Forklit(2110), Hvid klit (2120), Grå/grøn klit (2130), Klithede (2140), Havtornklit (2160), Grårisklit (2170), Klitlavning (2190), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230), Hængesæk (7140), Kildevæld (7220), Rigkær (7230). Arter: Stavsild (1103), Stor vandsalamander (1166), Odder (1335), Spættet sæl (1365), Blank seglmos (1393) og Gul stenbræk (1528). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069), Klyde (A132), Hjejle (A140) og Havterne. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge Naturtyper: Lagune (1150), Strandenge (1330), Kransnålalge sø (3140), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Urtebræmme (6430) og Rigkær (7230). Arter: Odder (1355) Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 31 Kås Hoved Naturtyper: Lagune (1150), Strandvold med flerårige planter (1220), Strandeng (1330), Brunvandet sø (3160), Kalkoverdrev (6210), Kildevæld (7220), Stilkege-krat (9190), Strandvold med enårige planter (1210), Kystklint (1230), Søbred med småurter (3130), Tør Hede (4030), Surt Overdrev (6230), Rigkær (7230) Elle- og askeskov (91E0) Arter: Stor Vandsalamander (1166), Odder (1355) Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning i kumulation med andre planer og projekter må antal dyreenheder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke have været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til

25 udvaskning af næringsstoffer, der har givet anledning til en øget udvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingen. Ved vurderingen af om forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer er opfyldt samt hvorvidt et projekt har en væsentlig påvirkning på et Natura-2000 område, skal der ses på udviklingen i antal dyreenheder indenfor et opland. Dette følger også af Miljøstyrelsens vejledning. Der kan være andre opgørelsesmetoder, som kan bruges, når denne vurdering skal foretages, men her mangler de værktøjer og den videnskabelige viden, som skal til, for at kunne konkludere noget ud fra data. Skive Kommune henholder sig derfor til Miljøstyrelsens vejledning, som giver et argumenteret fundament for at vurdere og konkludere ud fra data vedr. det samlede antal dyreenheder. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Løgstør Bredning steget med 1,5 %. Da dyretrykket er stigende i oplandet til Løgstør Bredning, skal udvaskningen fra markbruget svare til udvaskningen fra et plantebrug. Markbruget har via beregninger i husdyrgodkendelse.dk vist at udvaskningen fra husdyrbruget ikke overstiger udvaskningen fra et plantebrug. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Kås bredning mm. faldet med 5,0 %. Meddelte miljøgodkendelser og tilladelser som endnu ikke er taget i brug, men som stadig kan udnyttes, kan af gode grunde ikke være med i opgørelserne af udviklingen i antallet af dyreenheder. Det samme gælder nedlagte dyrehold, siden status i udviklingen sidst er opgjort. Skive Kommune har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange godkendte dyreenheder i godkendelser og tilladelser, som endnu ikke er udnyttet indenfor de enkelte kystvandsoplande. Det vurderes, at de endnu uudnyttede godkendelser og tilladelser ikke at være af et sådant omfang, at det vil føre til en stigning i antallet af dyreenheder. Eventuelt nedlagte brug siden årsskiftet vil yderligere trække udviklingen i antallet af dyreenheder i nedadgående retning. Skive Kommune har ikke kendskab til, at der siden 2007 skulle være sket en øget belastning med næringsstoffer fra andre kilder i de tre kystvandsoplande. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i kumulation med andre planer og projekter vurderes således at være overholdt. Vurdering af projektets påvirkning i sig selv Limfjorden er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det jf. DMU s rapport nr. 787 have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Det nævnes direkte i rapporten, at man ikke i Limfjorden bør flytte tilførsler fra de ydre dele af fjorden til de sydlige dele af fjorden. Hverken Løgstør Bredning eller Kås Bredning mm. vurderes ikke at kunne karakteriseres som et lukket bassin

26 Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning fra projektet i sig selv, må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 5 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland. Hvis udvaskningen sker til et vandområdet, der er karakteriseret som et lukket bassin må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 1 % af den samlede udvaskning. Nedenstående beregninger er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning. Nitrat til Løgstør Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal) ha ha Reduktionspotentiale for det samlede opland 0-50 % (middel: 25 %) Standardudvaskning, sandjord:85 kg N/ha/år og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,75 *x ) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,75* x ) Udvaskning i alt fra oplandet 85 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer 0-50 (middel: 25 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (261 x 5) x 75 % 48,5 ha 0 kg N/ha/år 0 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Løgstør Bredning 0,0 % *1 (25/100) = 0,75 Fosfor til Løgstør Bredning Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar 48,5 ha 5,0 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 2,0 %

27 Oplandsberegning Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget 1 kg P/ha 1,0 kg P Samlet belastning i oplandet** kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,004 % ** Frem for at lave en opsplitning af kilderne til fosforudledning i oplandet, som der er lagt op til i Mst s vejledning, vurderer Skive Kommune, at det er mere pålideligt at anvende vandplanens tal for samlet P-udledning. Tallet for den samlede belastning i oplandet er fremkommet på følgende måde: - Stofafstrømning i tabel i Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, er angivet til kg P. - Oplandet til Løgstør Bredning udgør 7,6 % af Limfjordens samlede opland. - Som estimat for samlet belastning i oplandet til Løgstør Bredning, er taget 7,6 % af kg P. Nitrat til Kås Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal 2009) Reduktionspotentiale for det samlede opland (det reduktionspotentiale, som dækker den største del af oplandet) Standardudvaskning, sandjord:85 og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,37*x ) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,37* x ) Udvaskning i alt fra oplandet ha ha % (middel: 63 %) 85 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer % (middel 63 %) Areal til udspredning (ejede og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen for ejede og forpagtede arealer (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet 1,7 ha 0 kg N/ha/år 0 kg N/år

28 Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Kås Bredning 0,0 % *1 (63/100) = 0,37 Fosfor til Kås Bredning Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar (ejede- og forpagtede arealer) % forøgelse i godkendelsesperioden (ejede- og forpagtede arealer) Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget (ejede- og forpagtede arealer) 1,7 ha 5,0 kg P/ha 2,0 % 1 kg P/ha 0,3 kg P Samlet belastning i oplandet** kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen < 0,001 % ** Frem for at lave en opsplitning af kilderne til fosforudledning i oplandet, som der er lagt op til i Mst s vejledning, vurderer Skive Kommune, at det er mere pålideligt at anvende vandplanens tal for samlet P-udledning. Tallet for den samlede belastning i oplandet er fremkommet på følgende måde: - Stofafstrømning i tabel i Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, er angivet til kg P. - Oplandet til Kås Bredning udgør 7,8 % af Limfjordens samlede opland. - Som estimat for samlet belastning i oplandet til Kås Bredning, er taget 7,8 % af kg P. N og P til Grynderup sø Grynderup Sø er ifølge Vandplanen ikke er målsat. Der er dog nævnt, at næringsstofbelastningen ikke må øges. Da udbringningsarealerne tidligere har været dyrket vil der ikke ske en næringsstofbelastning i forbindelse med at de miljøgodkendes. Markbrugets arealer udgør en meget lille del af de to kystvandsoplandes samlede areal, og markbrugets påvirkning af vandområderne udgør derfor langt under 5 % af den samlede nitrat- og fosforbelastning til kystvandsområderne Løgstør Bredning og Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i sig selv vurderes på baggrund af ovenstående at være overholdt

29 Konklusion Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra markbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor de pågældende kystvandsoplande, væsentligt. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt

30 Bilag 5. Ansøgningsskema 62707, version