Praktikbeskrivelse og Uddannelses plan. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

Transkript

1 Børnegården Forår Praktikbeskrivelse og Uddannelses plan Institutionens navn: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Region Hovedstadens Praktikpladsforum (PPF) og Professionshøjskolen UCC's praktikkoordinatorer har i samarbejde udarbejdet denne reviderede skabelon og begge parter anbefaler anvendelse af denne skabelon, som er mere overskuelig i sin opbygning og i højere grad svarer til bekendtgørelsens bestemmelser. De udfyldte skabeloner indsendes elektronisk til den uddannelsesinstitution, man samarbejder med og til tilhørskommunen 1. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vær opmærksom på at praktikstedsbeskrivelserne skal kunne offentliggøres (f.eks. på internettet). De skal derfor overholde gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger, samt i øvrigt iagttage almindelige etiske hensyn. 1 En central praktikpladsbase for hele UCC er p.t. under oprettelse. Når den er etableret, vil praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplaner fra samtlige praktiksteder i Region Hovedstaden blive samlet der.

2 Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering 1. Praktikperiode 2. Praktikperiode 3. Praktikperiode C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. Praktikstedets opgave er at beskrive den pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 2 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 3, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den 2 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i 3 uddannelsesbekendtgørelsen. De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle

3 pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF erne), både de generelle, som gælder for alle tre specialiseringsområder, og de specifikke, som er knyttet til de enkelte områder. CKF'erne og de faglige kompetencemål fremgår af skabelonen. Illustrér gerne med eksempler. gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen.

4 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Børnegården i Blistrup. Helsingevej 64 Blistrup, 3230 Græsted Telefon: E.mail: Leder Jens-Ole Clausen: Jensole@bornegaardenblistrup.dk Souschef Mikael Skafte: skafte@bornegaardenblistrup.dk INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING Hjemmesideadresse Gribskov Kommune's hjemmeside. se under daginstitutioner. Børnegården's egen hjemmeside: Børnegården er en selvejende integreret daginstitution, under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, med børn i alderen 0-skolealder. Vi har ca. 68 børn hvor vuggestuebørnene udgør de 10. Børnegården har driftsoverenskomst med Gribskov Kommune. Der er 2 børnehavestuer med ca. 20 børn, og en stue med 15 ens for alle er at de er i aldersgruppen 3 år-skolealder. Vi har derudover en vuggestuegruppe med 10 børn i alderen 0-3 år. Der er åbent mandag til torsdag samt fredag Der er følgende lukkedage i Børnegården: De 3 dage før påske, dagen efter Kristi Himmelfart, uge 30, d.24-12, første arbejdsdag efter juleaften og 31/12. Grundlovsdag lukkes klokken ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Pt. er der ansat som følger: 1 leder 37 timer (Pædagog) 1 souschef 37 timer (Pædagog) 7 pædagoger med forskellige timetal fra 32-37

5 timer om ugen. 3 medhjælpere med timetal fra timer om ugen. Løbende har vi praktikanter fra pædagogseminarier, og skolepraktikanter m.m KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Kontaktperson for praktikken er pædagog Kirstine Tang samt leder Jens Ole Clausen. Dato for udfyldelse: 26/ Udfyldt af: Kirstine Tang PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Børnegården har som lovgrundlag dagtilbudslovens kapitel 3 19 stk 3. Der arbejdes også ud fra Gribskov kommunes Børne- og unge politik. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Børnene kommer overvejende fra arbejder- og middelklassefamilier. Størstedelen af børnegruppen er velfungerende. For de børn der har særlige behov, samarbejdes der med Børne-og Familie Rådgivningen om mulige tiltag for det enkelte barn/familie. Børnegården lægger vægt på forebyggende arbejde. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Dette er en længere udredning. Børnegården henviser til vores pædagogiske læreplan og vores virksomhedsplan på vores hjemmeside: PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling

6 Børnegården består af en børnehave- og en vuggestueafdeling. Børnehaven er opdelt i 3 stuer, som i dagligdagen fungerer i åbent plan med aldersopdelte aktiviteter på tværs af stuen den ene uge, og ture ud af huset stuevis den anden uge. I tiden ud over de planlagte ture og aktiviteter bestemmer børnene selv, hvor de vil være, dog spiser de på egen stue og er på legepladsen i tidsrummet Vuggestueafdelingen består af en stue, der dog arbejder aldersopdelt 4 dage om ugen. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Personalet er tilknyttet bestemte stuer, men er derudover også tilknyttet enkelte alderopdelte aktiviteter på tværs af stuerne. Der er et samarbejde på tværs af børnehave og vuggestue i dagligdagen via gensidig hjælp og besøg. Der er personalemøder en gang om måneden samt pædagogiske møder efter behov. Årsplan over planlagte møder og arrangementer udleveres ved forbesøget. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Børnegården har et tæt samarbejde med andre faggrupper så som psykologer, talepædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.m. Desuden er der samarbejde med den lokale folkeskole og dens fritidsordning, det såkaldte Brobygningsprojekt. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Ved forbesøget udfyldes blanket til indhentelse af børneattest, og der oplyses om tavshedspligt, oplysningspligt mv. ved samme besøg. A. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Der er pt. Kun uddannet en praktikvejleder i institutionen. Derfor vil der indtil videre kun være mulighed for vuggestue praktik. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER

7 Det forventes, at den studerende psykisk og fagligt er rustet til at indgå i et uddannelsesforløb. Dette skal den studerende tydeliggøre i det daglige arbejde, ved at møde til tiden og overholde sit arbejdsskema, samt udvise overskud til at indgå i relationer med børn og forældre. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Arbejdsplan for den studerende gøres endelig færdig ved starten af praktikperioden. Særlige hensyn til arbejdstider tages op under forbesøget, og arbejdstiden vil primært ligge indenfor institutionens åbningstider. Dog vil der være møder og arrangementer udenfor åbningstiderne, som den studerende forventes at deltage i. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Det forventes, at den studerende deltager i personalemøder, pædagogiske møder, stuemøder, relevante kurser samt forældre arrangementer. Den studerende får en oversigtskalender med alle datoer på ovennævnte møder m.m ved forbesøget. Er praktikperioden i efterårsperioden er der også en personaleweekend, som skal medregnes. TILBUD TIL DEN STUDERENDE FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Den studerende ringer til institutionen og aftaler møde med praktikvejleder, som viser den studerende rundt. Der aftales mødetider for den første dag og eventuelle ønsker fra den studerende modtages således at det er på plads når den studerende starter i praktikken. Det forventes at den studerende forud for besøget har besøgt Børnegårdens hjemmeside og gjort sig bekendt med virksomhedsplan/pædagogiske læreplaner. I øvrigt bruges besøget til at få kendskab til hinanden, samt udveksle forventninger til netop dette praktikforløb. Vejleder fortæller desuden lidt om, hvad Børnegården for tiden er særligt optaget af. Desuden udleveres en årsplan for møder og arrangementer i Børnegården. Den studerende skal sætte sig ind i vores uddannelsesplan, praktikstedsbeskrivelse, vores pædagogiske læreplan, samt vores hjemmeside. Praktikdokumentet skal være udarbejdet inden 1. besøg i institutionen og bruges som udgangspunkt for en forventningsafstemning institution og studerende imellem. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER

8 Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Praktikvejledning: Der er pt 1 uddannet praktikvejleder i Børnegården; Kirstine Tang uddannet ved Københavns Socialpædagogiske seminarium i Sydhavnen 2002, og uddannet praktikvejleder Derudover er der 2 uddannede pædagoger med praktikvejlederkurser; Kirsten Nielsen og Mikael Skafte. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvornår og hvordan gives der vejledning? Den studerende afholder med vejlederen 1 times skemalagt vejledning om ugen. Derudover er der mulighed for vejledningstimer med leder og andre relevante medarbejdere. Ansvaret for indholdet i vejledningstimerne påhviler både den studerende og vejlederen. Det forventes, at dele af den studerendes praktikdokument gøres åben som udgangspunkt for den studerendes spørgsmål og refleksioner, samt at den studerende forud for vejledningen skriver en dagsorden og undervejs udarbejder et resume af vejledningstimen. Dette opbevares i institutionen. Vi vil som praktikvejledere sørge for at guide den studerende således at fokus forbliver på de centrale mål for den enkelte praktik, vinklet med den studerendes interesse for enkelte dele af instutitionens opgaver, f.eks. institutionens sundhedspædagogik, musik som redskab til relationsdannelse m.fl. Der tages forbehold for sygdom og lignende, der kan udskyde/aflyse en vejledningstime. Indhold af vejledningstimerne: -Gennemgang og diskussion af praktikdokument. -Oplysning om tavshedspligt, etik og normer. -Løbende opfølgning af læringsmål og praktikopgave. -Gennemgang og diskussion af pratikopgave inden aflevering til seminariet. -Midtvejsevaluering. -En løbende generel feed back af den studerendes praksis. -institutionens pædagogik, herunder informationer om børn og forældresamarbejde. -Personalesamarbejde. Informationer om: -Børnegårdens opbygning og struktur. -Normering. -Økonomi. -Relevant litteratur. -Ledelsesopgaver.

9 PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE UDTRYK, MUSIK OG DRAMA VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK

10 SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE x x x MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis

11 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer

12 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode

13 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis

14 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde

15 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer

16 Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis

17 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver

18 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt

19 Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode B. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats

20 Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder

21 Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer

22 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise

23 Plan for den studerende i 1. praktikperiode: Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelse af praktikdokumentet? Børnegården forventer, at den studerende tager udgangspunkt i egne forudsætninger og opstiller relevante mål med henblik på udvikling både på det personlige og faglige plan. Hvilke forventninger og krav stilles der til den studerende? Aktiv deltagelse dels i det pædagogiske arbejde, herunder beskæftigelse, turdage børne arrangementer m.m. dels deltagelse i det mere praktisk orienterede omsorgsarbejde. Hjælpe børn med overtøj, bleskift osv. Ud over det så også deltagelse i det praktiske arbejde oprydning, feje tømme opvaskemaskine etc. -Den studerende skal vise engagement i forhold til sine faglige og personlige mål for praktikken. -Den studerende forholder sig professionelt i arbejdet i forhold til børn og forældre, samt udviser empati i de menneskelige relationer. -Den studerende bliver i stand til selv at planlægge, udføre og reflektere over aktiviteter med børnene. -Den studerende læser relevant faglitteratur. -Den studerende reflekterer over dagligdagens konflikter og på sigt skal den studerende være i stand til at observere børn i forskellige situationer. I øvrigt henvises til de fra lovgivers side opstillede krav om mål og indhold i praktikken. -Observationsteknikker. -Forældre- og personalesamarbejde. -Børn med særlige behov. Hvilke faglige temaer gennemgås? Plan for studerende i 1. praktik.

24 Den studerende vil være en konstant voksen i gruppen, så børnene lære den studerende at kende, føler sig tryg og kan danne relationer til den studerende. Det giver mulighed for den studerende, at kunne formidle nye tiltag og løse konflikter mellem børnene. Vi mener at indføling og lydhørhed, er forudsætninger for at kunne aflæse følelser, relationer børn og børn i mellem og børn og voksne imellem. Vi vil handle ud fra en tro på at det enkelte barn er unikt og derfor skal rummes, iagttages og kigges i øjnene for at vi kan give den optimale støtte og hjælp. Vi vil give det enkelte barn succesoplevelser- og bringe alle dets kompetencer i spil. 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Den studerende vil indgå i et arbejdsfællesskab med praktikstedets ansatte og følge primært en pædagog, som også vil være den studerendes vejleder. Den studerende vil følge den daglige/ugentlige rytme af børnegruppen og derved blive en del af planlægningen, dokumentation og evaluering i hverdagen. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Når vi om formiddagen har planlagte aktiviteter, vil den studerende være i rum med en mindre gruppe børn, og vil derfor have en øget mulighed for at danne nære relationer til børnene. Derudover vil den studerende have mulighed for at være en del af børnenes frie leg i løbet af dagen. Her vil der være stor mulighed for at den studerende kan hjælpe og støtte børnene i deres relationer til hinanden. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Hver fredag planlægger vi den kommende uges aktiviteter. Vi forventer at den studerende planlægger, i samråd med praktik vejlederen, en pædagogisk aktivitet og gennemføre den med en mindre børnegruppe. Der reflekteres og evalueres i den kommende vejledningstime. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis Vi forventer at den studerende føre logbog som er basis for vejledningstimen. Den studerende skal øve sig i at fremkomme med forslag til indholdet i vejledningstimerne. Vi forventer at den studerende læser relevant litteratur som tales om til vejledningstimerne, for at se hvordan den læste litteratur har relevans for den daglige praksis. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder

25 Vi vil, så vidt det er muligt, i hverdagen og i planlægningen give plads til den studerendes ønsker og idéer. Vi er meget åbne for eventuelle spørgsmål og tanker. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Institutionens virksomhedsplan, værdier- og arbejdsgrundlag samt personalepolitikken. Den studerende vil på forbesøget modtage en artikel, som forventes læst. Berit Bae: Voksnes definitionsmagt. 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder s) Pratikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis t) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis u) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring v) Etik, værdier og menneskesyn w) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Se ovenstående: Beskrivelse af praktikstedet, og læs virksomhedsplan for yderligere information. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde Elverhøjens vuggestue primære målgruppe er børn fra 0-6 år i normalområdet. Pædagogikken i institutionen forholder sig til de udmeldte politikker i Gribskov kommune. Den studerende vil derfor komme til at arbejde med indholdet i læreplanerne, dokumentation og evaluering.

26 Elverhøjen har en pædagogisk målsætning lavet med udgangspunkt i de udmeldte politikker og målsætninger for området og forholder sig til den samfundsmæssige udvikling i det moderne samfund, hvor vi fordrer et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø der fremmer trivsel, sundhed, udvikling og læring. Læs i øvrigt vores virksomhedsplan og pædagogiske grundlag. Med baggrund i de stigende krav der er til daginstitutionerne, har Elverhøjen et øget fokus på dokumentation og evaluering af den pædagogiske indsats. Vi samarbejder med børn, forældre, kollegaer internt og eksternt, andre fagpersoner ledelses m. fl. Græsted Børnehuse som består af to institutioner, Elverhøjen og Troldehulen, har en fælles leder, Jette Lind, samt en daglig pædagogisk leder i hver afdeling. Fortiden bliver der arbejdet med sammenlægning af flere institutioner under Græsted børnehuse. 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Den studerende vil skulle deltage aktivt på planlægnings møderne ved at bidrage med egne ideer til pædagogiske aktiviteter. Den studerende skal øve sig i at aflæse de enkelte situationer og fornemme hvor der er brug for hjælp, for at få organiseret det pædagogiske arbejde på den mest hensigtsmæssige måde. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Hvert efterår starter vi arbejdet med vores observationer på børnegruppen, i forhold til vores læreplaner. Her vil det være muligt for den studerende at være med i arbejdet. Der sker hele tiden udvikling og forandring inden for det pædagogiske felt, og hvis den studerende har særlige interesser eller ønsker, vil vi anbefale at det bliver taget med til forbesøget, hvor vi kan drøfte mulighederne inden for dette. Vi forventer at den studerende skriver logbog og laver dagsorden til vejledningstimerne. Særlige punkter kan tages op til drøftelse i vejledningstimerne for evt at udvikle og forandre praksis i institutionen. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Den studerende planlægger, gennemføre, dokumentere og evaluere en pædagogisk proces, passende til læreplans temaerne, som gerne må vare over flere dage, efter eget valg. Den studerende præsentere projektet til vejledning og evt på et personalemøde. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis I Elverhøjen dokumenter vi den pædagogiske praksis ved hver dag at skrive hvad vi har foretaget os med børnene, så forældrene kan læse det. Vi viser foto som diasshow ved indgangen til institutionen. Den studerende vil selv introducere sit projekt skriftligt til forældrene og skrive de daglige beskrivelser af dagens aktivitet under projektet.

27 Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Der vil til vejledning med praktikvejlederen være mulighed for at drøfte praktikstedets praksis samt reflektere over egne og andres handlemåder. Hvis den studerende og vejlederne finder emner der kunne være interessant for resten af personalegruppen, vil der være mulighed for at tage disse op på et personalemøde. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Marianne Brodin og Ingrid Hylander: At blive sig selv og Selvfølelse at forstå sig selv og andre 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder α) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Se ovenstående: Beskrivelse af praktikstedet, og læs virksomhedsplan for yderligere information. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession α) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces

28 f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Elverhøjen er et dagtilbud til børn fra 0-3 år. Dagtilbuddets opgave er i samarbejde med forældrene, at give børn omsorg og understøtte det enkeltes bars alsidige udvikling og selvværd og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. I Elverhøjen fremmer vi børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske aktiviteter igangsat af personale, som giver børnene mulighed for fordybelse, forandring og erfaring. En af vore udfordringer består i at, bygge videre på barnets styrkesider for herigennem at givet barnet øget selvværd. Vi sætter fokus på tidlig indsats, for børn med særlige behov, i samarbejde med anden fagpersonale, ved at sætte fokus på det enkeltes barn og følge op på den indsats som er givende på det enkelte barns situation. Vi har fokus på udvikling i det pædagogiske felt og vil videreudvikle og systematisere den pædagogiske praksis i Elverhøjen. I Elverhøjen arbejder vi pædagogisk med læreplaner og målgruppens udviklingstrin som basis og dokumenterer overfor forældrene hvilken udbytte og udvikling børnene får ud af de enkelte aktiviteter. Dermed sætter vi fokus på den pædagogiske profession. 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Det forventes at den studerende planlægger og gennemføre et pædagogisk forløb, over en aftalt periode, som bidrager til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession ved at reflektere over egne og andres handlinger. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Ved at observere en udvalgt gruppe børn og handle pædagogisk ud fra disse observationer. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Den studerende vælger sig en aldersgruppe som målgruppe, finder frem til dens behov og planlæger og gennemføre et pædagogisk projekt.

29 Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder I Elverhøjen arbejder vi ud fra Howard Gardners teorier, og den studerede har hermed mulighed for at analysere børnegruppen efter de 7 intelligenser. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Den studerende dokumentere skriftligt sin pædagogiske praksis ved at tilknytte pædagogiske teorier og dermed blive sig selv sin professionidenditet bevidst. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Howard Gardner: Sådan tænker børn sådan lære de og De mange intelligensers pædagogik B. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings -området, Børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser I udvælgelse af de pædagogiske aktiviteter, læger vi vægt på børnegruppes udviklingstrin og basere det på vores læringssyn. Læs evt. ovenstående Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion I Elverhøjen har vi fokus på den tidlige indsats og der vil derfor være mulighed for at arbejde med inklusion og eksklusioni forhold til børn som har svært ved at begå sig socialt. Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter I vuggestuen er der ugentlig faslagte aktiviteter planlagt i forhold til aldergrupper og læreplanstemaer. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats

30 Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Vi arbejder meget bevidst med læreplanerne i vores hverdag. Vi evaluere og revidere dem årligt og tilpasser dem til den enkelte børnegruppe. I vuggestuen har vi fokus på sproget og samarbejder med talepædagogerne. Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole I vuggestuen arbejder vi med brobygning i forhold til overgangen til børnehave. Aktivhuset er opdelt i 4 afdelinger. Det medfører at vi i de daglige aktiviteter arbejder meget på tværs af stuer/afdelinger. Vores mål er: At være synlige og nærværende voksne, som tager udgangspunkt i det enkelte barns behov samt hele gruppens. Børnene skal opleve os voksne som troværdige- og som de kan stole på. At udvikle et gruppefællesskab med hensyntagen og ansvarlighed( vi behandler hinanden og vores fælles ting ordentlig) Forældrene skal opleve personalet som troværdige samarbejdspartnere. Vi har som voksne ansvaret for at børnene har en forudsigelig hverdag. Dette bl.a ved at aktiviteter er forberedte og tilrettelagt. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? At få en indsigt i det pædagogiske arbejde ved at være en del af personalegruppen. At observere og beskrive. Hvordan? (uddyb ovenstående spørgsmål) Ved at indgå i det daglige pædagogiske arbejde og ved at føre logbog hvori observationer og beskrivelser er noteret. Der arbejdes med logbogen til vejledningen. Studerende har eget punkt på personalemøde. Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Første forbesøg: planlagt til 1 time i tidsrummet kl Præsentation af den studerende og rundvisning på sfo en. Orientering Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion om daglige forhold, mødetider og udveksling af oplysninger.straffeattest medbringes og Børneattest underskrives. Velkomstfolder og virksomhedsplan udleveres. Andet forbesøg: planlagt til 1 time en aftalt formiddag. Den studerende medbringer en foreløbig udarbejdelse af læringsmål. Der er afsat 11/2 time pr. uge til vejledning og den studerende planlægger i samarbejde med vejleder emner som gennemgåes på vejledningstimerne. Der udarbejdes i fællesskab vejledningsplan og læringsmål. Den studerende udarbejder dagsorden til hver vejledningstime. Vejledningstimerne bliver bl.a brugt til: - at få spørgsmål fra dagligdagen afklaret. - At diskuterer litteratur, observationer m.m. - At evaluere praktikken løbende - At få feedback på den skriftlige opgave. - At øve den studerende i at stå for/ komme med oplæg i f.h.t. punkter på vejledningstimerne.

31 Anbefaling af faglitteratur Aktivhusets virksomhedsplan Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) At sikre sig der er afsat 11/2 time ugentligt til vejledning Vi forventer et gensidigt engagement mellem den studerende og os. Vi tilbyder åbenhed overfor nye ideer og en hjælpende hånd og forventer interesse, nysgerrighed og ansvarlighed fra den studerende. Vi forventer at den studerende er bevidst om at bruge sig selv praktisk og teoretisk. At den studerende tager medansvar for egen læring og gerne stiller undrende og kritiske spørgsmål Skaber god kontakt til børnene Deltager i personalemøder og tager del i pædagogiske debatter. Bidrager positivt til et godt samarbejde mellem praktikvejleder og det øvrige personale Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Kendskab til 2-6 åriges udvikling. Arbejdet med pædagogiske læreplaner i praksis, dokumentation og evaluering. Kendskab til aktiviteter i naturen, rytmik og i hallen m.m. i forhold til hvad der optager os på det tidspunkt den studerende er hos os. Mulighed for at lære om iagtagelse af f.eks. et barn eller en mindre gruppe børn. Mulighed for at afprøve sig selv i forbindelse med tilrettelægning og afvikling af en pædagogisk aktivitet for en mindre gruppe børn. Forældresamarbejde. Hvordan? (uddyb ovenstående spørgsmål) I samarbejde med praktikvejlederen og ved selv aktivt at tage del processen. Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, Vi forventer at den studerende kommer på 2 forbesøg. Ved første besøg viser praktikvejleder den studerende rundt og der tales om hvad børnehaven kan tilbyde, hvad vi forventer af den studerende og den studerende har mulighed for at stille spørgsmål og fortælle om sine forventninger. Ved andet besøg medbringer den studerende en foreløbig 5 vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af

32 praktikdokument, skriftlighed og refleksion målformulering, mødetider aftales og den studerende bliver informeret om hvad der foregår de første uger i børnehaven. Vi forventer at den studerende laver en mindre skriftlig opgave. Anbefaling af faglitteratur Relevant litteratur i forhold til praktikken Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Vi tilbyder 1 vejledningstime om ugen. Ved første vejledningstime planlægges de følgende timer. Forslag til dagsorden: Målformulering Dagbog Ris/ros Planlægning af ugen/evaluering af den foregående uge Forslag til emner som kan tages op: Etik og moral Tavshedspligt Virksomhedsplan Læreplaner Personalesamarbejde Forældresamarbejde Midtvejsevaluering Opgave Litteratur I den første praktik er det overordnede mål, at den studerende får kendskab og indsigt I at indgå i et pædagogisk fagligt fællesskab. Til pædagogisk praksis ved at iagttage, undre sig og stille spørgsmål. Ved at indgå i det daglige arbejde og aktiviteter. Ved at deltage i møder og arrangementer. Til vejledning og i hverdagen. Og hvis der er mulighed til det, kan den studerende gå fra og reflektere og vedligeholde dokumentet. Dagbog skrives hjemme.det forventes at den studerende fører dagbog og at denne gøres til udgangspunkt for refleksioner på vejledningstimerne. Begyndende kendskab til forældresamarbejde. Plan for studerende i 2. praktik. Aktivhuset er opdelt i 4 afdelinger. Det medfører at vi i de daglige aktiviteter arbejder meget på tværs af stuer/afdelinger.

33 Vores mål er: At være synlige og nærværende voksne, som tager udgangspunkt i det enkelte barns behov samt hele gruppens. Børnene skal opleve os voksne som troværdige- og som de kan stole på. At udvikle et gruppefællesskab med hensyntagen og ansvarlighed( vi behandler hinanden og vores fælles ting ordentlig) Forældrene skal opleve personalet som troværdige samarbejdspartnere. Vi har som voksne ansvaret for at børnene har en forudsigelig hverdag. Dette bl.a ved at aktiviteter er forberedte og tilrettelagt. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? At få en indsigt i det pædagogiske arbejde ved at være en del af personalegruppen. At observere og beskrive. Hvordan? (uddyb ovenstående spørgsmål) Ved at indgå i det daglige pædagogiske arbejde og ved at føre logbog hvori observationer og beskrivelser er noteret. Der arbejdes med logbogen til vejledningen. Studerende har eget punkt på personalemøde. Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Første forbesøg: planlagt til 1 time i tidsrummet kl Præsentation af den studerende og rundvisning på sfo en. Orientering Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion om daglige forhold, mødetider og udveksling af oplysninger.straffeattest medbringes og Børneattest underskrives. Velkomstfolder og virksomhedsplan udleveres. Andet forbesøg: planlagt til 1 time en aftalt formiddag. Den studerende medbringer en foreløbig udarbejdelse af læringsmål. Der er afsat 11/2 time pr. uge til vejledning og den studerende planlægger i samarbejde med vejleder emner som gennemgåes på vejledningstimerne. Der udarbejdes i fællesskab vejledningsplan og læringsmål. Den studerende udarbejder dagsorden til hver vejledningstime. Vejledningstimerne bliver bl.a brugt til: - at få spørgsmål fra dagligdagen afklaret. - At diskuterer litteratur, observationer m.m. - At evaluere praktikken løbende - At få feedback på den skriftlige opgave. - At øve den studerende i at stå for/ komme med oplæg i f.h.t. punkter på vejledningstimerne. Anbefaling af faglitteratur Aktivhusets virksomhedsplan Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) At sikre sig der er afsat 11/2 time ugentligt til vejledning For studerende i 2.praktik gælder: at den studerende kan erhverve sig kundskaber og færdigheder I såvel sin egen som Børnegårdens pædagogiske praksis, og kunne reflektere over egne og andres handlinger. I at tage selvstændige initiativer. I at indgå aktivt i samarbejdet. I forældresamarbejde. Plan for studerende i 3. praktik.

34 Det overordnede formål er her: At den studerende kan anvende og udvikle kundskaber og færdigheder. Vi forventer at den studerende tager ansvar og reflekter, planlægger og indgå i det socialpædagogiske arbejde, som viser at hun/hun er snarligt er færdig uddannede som pædagog. Den studerende forventes at arbejde ud fra de mål og værdier vi har på Baneskolen Den studerende skal med brug af faglig termer, teorier og metoder kan reflektere i planlægningen, udførelsen, dokumentationen og evalueringen af det socialpædagogiske behandlingsarbejde. Den studerende skal i dialog med vejlederen lære at beskrive valget af pædagogisk metode i forhold til specifikke børn. Udgangspunktet for Baneskolens arbejde er en systemteoretisk tankegang, hvorefter de problemstillinger eleverne og familierne har, eksisterer i relationerne mellem medlemmerne af familien, og ikke bor i det enkelte medlem af familien.. Når et barn derfor udviser problematisk adfærd i skolen, er barnet bærer af de problematikker som de møder i de arenaer er som barnet færdes i, og barnet er ikke problemet i sig selv. Familien og skolen/institutioner ses som systemer, der gensidigt påvirker hinanden, hvilket medfører at forandringer et sted i (relationerne i) familien/skolen, også vil medføre forandringer et andet sted. Vi har en anerkendende tilgang til at arbejde med eleverne og familierne, ud fra en betragtning om at udvikling kun finder sted i en atmosfære af respekt og omsorg for den enkelte i det sociale fællesskab. Med udgangspunkt i Baneskolens værdisæt arbejder vi ud fra en grundlæggende respekt for og en anerkendelse af alle menneskers ret til at eksistere med de synspunkter, følelser og ideer - de som individer og familier nu en gang har. 4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Tredje praktikperiode. Tema: Den pædagogiske profession Baneskolen Side 3 af 6 2. februar 2009 Det bunder i en grundlæggende tanke om at det er vanskeligt at lære, udvikle eller ændre sig, hvis man føler sig negativt set, omtalt eller

35 defineret. Den studerende skal i lighed med Baneskolen i praktik være optaget af at beskrive og dokumentere de indsatser der virker. Det betyder også, at denne beskrivelse ikke er statisk, men løbende vil skulle revideres og diskuteres som en følge af opnåede erfaringer Den studerende skal bevidst og målrettet udnytte de muligheder, der er i hverdagens aktiviteter og bruge dem til at bibringe eleverne en bedre praktisk og social funktionsmåde. Aktiviteterne skal tilrettelægges på en sådan måde, at de styrker barnets selvværd og selvtillid gennem oplevelsen af at kunne selv, at kunne klare opgaverne på egen hånd. Desuden skal hverdagen struktureres på en sådan måde, at strukturen og aktiviteterne opleves som tryghedsskabende. Det er i gennem samvær med andre børn og voksne, at barnet skal have mulighed for at se sig selv relationelt og nå til en ændret adfærd. Arbejdet skal støtte op om at gøre eleven bevidst om sin egen rolle i sociale sammenhænge, herunder den berigelse af livskvaliteten, der ligger i sociale relationer. Herved skal eleverne forstå og lære at håndtere, at de som personer er vigtige i andre menneskers liv. Når børnene i løbet af læringsprocessen skal forvandle potentialer til nye kompetencer, er det vigtigt at inddrage mange forskellige vinkler i det socialpædagogiske og undervisningsmæssige arbejde, så man herigennem kan skabe grobund for at udnytte og bygge på børnenes ressourcer og dermed styrke identitetsdannelsen og indlæringsevnen hos børnene. Disse processer skal den studerende i samspil med vejlederen udnytte og reflektere over. Målsætningen med alle aktiviteter er at sikre eleverne og familierne skal blive inkluderet i og 4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Tredje praktikperiode. Tema: Den pædagogiske profession Baneskolen Side 4 af 6 2. februar 2009 kunne fungere i forpligtende fællesskaber. Den studerende skal arbejde ud fra en systemisk og anerkendende pædagogik tankegang, det kræver at den studerende og alle medarbejdere tilstadighed overvejer vores