SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD

Transkript

1 SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD Nr

2 Sct. Mariæ Sogns Kirkeblad Nummer 2/ årgang Udgives af Sct. Mariæ Sogns menighedsråd og postomdeles gratis til alle husstande i Sct. Mariæ Sogn. Udkommer 4 gange om året. Redaktion: Kirsten Evald Grønbech, Jørgen Ingberg Henriksen, Peter Borring og Peter Christiansen (ansvh.). Layout: Lars Bjørn Madsen. Tryk: Nofoprint, Helsingør. kirkebladet@sctmariae.dk. Åbningstider Kirkekontoret: Tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Kirken: Tirsdag-søndag (mandag lukket) 16/5-15/9: Daglig kl /9-15/5: Daglig kl Menighedsrådets sekretariat v/ Peter Christiansen Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør Telefon: sekretariatet@sctmariae.dk Sognets hjemmeside findes på adressen Her findes bl.a. oplysninger om arrangementer og aktiviteter i kirken, f.eks. gudstjenester, foredrag og koncerter. Der findes også mange praktiske oplysninger om, hvad man skal foretage sig i forbindelse med anmeldelse af en fødsel, foretagelse af vielse mv. Hjemmesiden, der løbende opdateres, er et udmærket supplement til kirkebladet, idet den omtaler arrangementer, der er fastlagt efter kirkebladets deadline samt oplyser om evt. ændrede eller aflyste arrangementer. Forsidebilledet Gavlmaleri på Kongensgade 23 af Garin Baker forestillende en hyperrealistisk scene fra det gamle værft. Maleriet er blevet til i en dialog mellem kunstneren, Elisabetta Saiu fra Kunst og Byrum, Værftsmuseet og Værftsgruppen. Fotografi: Lars Johannessen Kirkekontoret Kordegn Birgit Beck Jensen Sct. Anna Gade 38, 3000 Helsingør Telefon: , fax: kirkekontoret@sctmariae.dk Kontortid: Se spalte t.v. på denne side. Sognepræst Kirsten Evald Grønbech Sct. Annagade 40 a, 3000 Helsingør Telefon: keg@km.dk Træffes bedst tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Korshærspræst Jørgen Ingberg Henriksen Stjernegade 16g, 1.th Helsingør Træffes onsdag mellem eller på tlf: alle ugens hverd. undt. mandag. jih@km.dk Kirketjener Helle Hansen Blishøj 10, 1.tv., 3000 Helsingør Telefon: kirketjeneren@sctmariae.dk Organist og kantor Søren Gleerup Hansen Bogensegade 11, 2., 2100 København Ø Tlf mobil organisten@sctmariae.dk Korleder (spirekor, juniorkor og pigekor) Henrik Lund Petersen Telefon: henriklundpetersen@yahoo.dk Kirkeværge Holger Hansen Sophie Brahes Gade 14, 1.tv., Helsingør Telefon: kirkevaergen@sctmariae.dk Menighedsrådsformand Birthe Zetterwall Sørensen Sophie Brahes Gade 10, st., 3000 Helsingør Telefon formanden@sctmariae.dk 2

3 Hvad har du travlt med? af Peter Borring Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange, der hævder at føle sig fortravlede på trods af, at danskernes arbejdstid har været støt faldende, og hverdagen i mange henseender er blevet nemmere. Husholdningsmaskiner har lettet store dele af det huslige arbejde. Opgaver, der før nødvendiggjorde, at man bevægede sig udenfor, kan nu klares hjemmefra ved hjælp af netbank, s, internetshopping m.m. For hovedparten af den danske befolkning er føde og husly en selvfølge. Havde stenalderkvinden eller fæstebonden travlt? De havde næppe tid til at overveje det i deres daglige kamp for overlevelse. Hvornår har man travlt? Travlhed kan opfattes som værende et udtryk for både underskud og overskud. Det er overskud, når man bruger travlheden som en succesmarkør til at fortælle om sit indholdsrige liv. Der er nemlig status i at have travlt. Man betyder noget, andre mennesker efterspørger ens tid og evner, man lever livet fuldt ud og har ikke tid til hvad som helst. Travlhed kan opfattes som et udtryk for underskud, når man bruger sin følelse af travlhed som en undskyldning for at springe noget over. Man har ikke tid, hvilket let kommer til at lyde som en klage. Hvornår har man sidst hørt nogen sige: Jeg går egentlig og småkeder mig søndag eftermiddag og vil blive mere end glad for et besøg. Hvis du altså har tid? Det er ærlig snak, at man ikke konstant har eller føler sig fortravlet. Det er et vilkår, at tiden i perioder af ens liv kan føles lidt lang. Hvis hvert enkelt lille gøremål i hverdagen bliver gjort til en opgave, eller endnu værre et problem, må hverdagen nødvendigvis synes uoverkommelig: Jeg skal ud af sengen, så skal jeg slukke vækkeuret, så skal jeg i bad, derefter finde et par matchende sokker, havregrynene skal hældes op, jamen jeg kunne blive ved. Hu hej hvor det går! Hvis man ser opgaver som problemer, må hverdagens store og små gøremål forekomme uoverstigelige. I en ikke erindret sammenhæng nævnte komikeren Jan Monrad i en fjernsynsudsendelse, at intet er mere latterligt end den travle mand. Jo, det er noget af en generalisering (Søren Kierkegaard havde vist et lignende synspunkt). Mon ikke Monrad har tænkt på den lille grad af selvhøjtidelighed, der ligger i det hyppigt at fremhæve sin egen travlhed? Arbejdslivet Hvorfra stammer danskernes fokus på det at arbejde og være virksomme? Martin Luther tillagde arbejdet en både menneskelig og religiøs værdi. Han opfattede arbejdet som en del af gudstjenesten og tillagde desuden arbejdet en opdragende funktion. Her kan en af årsagerne til den arbejdsmoral, som har kendetegnet den protestantiske ver- 3

4 den, muligvis ligge. Desuden gør klimaet i landene, hvor protestantismen vandt hævd (Skandinavien, Nordtyskland, Holland, Storbritannien og Schweiz), at man kan arbejde dagen lang. Her skinner ikke en middagssol, som gør fysisk aktivitet midt på dagen udmattende. I asiatiske nationer som Japan, Sydkorea, Singapore og Kina, der med hensyn til teknologiske landvindinger og produktivitet har givet USA og tidligere førende nationer i Europa baghjul, må idéen om en arbejdsdag på ca. 37 timer og fem-seks ugers ferie lyde som en fjern utopi. Der er vist ingen tvivl om, at adskillige arbejdstagere i Danmark finder presset på arbejdsmarkedet stort. Den økonomiske krise har betydet en stigning i arbejdsløsheden, så mange giver et ekstra nap med for at stå længst tilbage, når fyringsrunderne hærger i kriseplagede virksomheder og i den offentlige sektor. Stress Det bliver en stresset weekend! Det lyder ikke rart. Stress er en psykiatrisk diagnose, og bør derfor ikke forveksles med travlhed. Ser vi bort fra sygdommen stress, og ser på stress i hverdagen, kommer stressen typisk af det, som man ikke når. Arbejdsløse oplever stresslignende tilstande, fordi tilværelsen på arbejdsmarkedet passerer revy, mens de ser til fra sidelinjen med en følelse af ikke at slå til. Småbørnsfamilier beretter om stress i hverdagen? Hvorfor føles det som en belastning at opbygge en familie? Er kravene til den såkaldt perfekte familie dikteret af det, man tror, at omverdenen dikterer, eller af ens egne forventninger? De andres liv og travlhed Takket være de sociale medier har det aldrig været nemmere at følge med i andres privatliv, eller rettere de dele af privatlivet, som man vælger at dele med andre. Ved hjælp af de sociale medier, kan man bruge sin sparsomme tid til at lægge billeder op fra den fantastiske familieweekend, den perfekte brunch i selskab med de mest fotogene af vennerne eller af børnene med deres skæve og sjove indfald. Hvis en uheldig begivenhed genfortælles med det rette mål af distanceret humor, udviser man overskud, og medynken falder prompte. Selv ens strukturerede afslapning bliver gjort til en event på de sociale medier: Puha efter en hård uge på jobbet er der intet bedre end at komme hjem til lækker mad (behørigt fotograferet!) og et godt glas rødvin efterfulgt af en god bog eller en god film (et glas rødvin, film, og bøger er per definition altid gode). Ikke noget med at flade ud foran fjernsynet med TV3 på programmet, en pose chips i rækkeafstand og de sure sokker sparket af i vild uorden på gulvet. Den bløde opdragelse Det er vist ikke ualmindeligt, at en generation klager over blødagtigheden i den yngre generation. Som en afveksling fra dette vil jeg pege på, hvad der kan fortolkes som blødagtighed i min egen generation. Adskillige fra min generation (vi unge på 40 og deromkring) blev ikke just overbebyrdede med praktiske pligter i barndomshjemmet. Der var rigelig tid til at passe skolen, dyrke fritidsinteresser og andre passioner. Generationen født omkring besættelsen kan fortælle (og gør det gerne!) om ansvar for min- 4

5 dre søskende, jobbet som bydreng, huslige pligter og så i øvrigt tidligt i seng. Har vi på omkring 40 haft det for mageligt? Er vi hærdede nok til at håndtere presset fra arbejdsmarkedet og hverdagens krav? For år siden begyndte min generation selv at få børn, som måske opdrages med endnu færre krav. Deraf opstår et begreb som curlingbørn, for hvem alle forhindringer fejes væk foran dem. Hvordan skal disse børn og unge håndtere presset på et arbejdsmarked, hvor arbejdspresset næppe bliver mindre, når vi skal konkurrere på den globale scene, som det hedder med et politikerudtryk? Den travle fritid Børn bliver fortravlede af en masse fritidsaktiviteter. En aktiv barndom er en lykkelig barndom. Kedsomhed er som før nævnt et livsvilkår, og opstår kreativitet ikke af og til af lediggang? Den lette livsform åbner mulighed for at fylde sin kalender med mange aktiviteter, hvoraf mange er lystbetonede og derfor gerne skulle afføde glæde og overskud. Når man overfylder sin kalender med aftaler i fritiden, går nærværet og samværet (som fritiden skulle bestå af) tabt på bekostning af en hektisk jagt på oplevelser, som ikke altid når at nedfælde sig. Hvad har du så travlt med? Tempoet på mange arbejdspladser er ofte højt. Man kan nemt komme til at stille store krav til sig selv om, at fritiden skal udfyldes med de rigtige aktiviteter, fordi man ikke ønsker at skille sig ud. Ville man føle sig fortravlet, hvis samtlige ens gøremål var lystbetonede? Er det ikke, når de mere pligtbetonede opgaver trænger sig på, at travlheden føles som et åg? Når pligterne hober sig op, fristes man da ikke at gribe til travlheden som en undskyldning for at bremse strømmen af pligter. Vælger man ikke lidt selv, hvad man har travlt med, og hvad man pudsigt nok altid når, fordi man har taget sig tiden til det? Hvad har du så travlt med? Ny sopran i kirkens kor Julie MeeRa Albertsen er ny sopran i kirkens kor. Hun er opvokset i Espergærde og bor nu i Helsingør. Hun blev student fra Helsingør Gymnasium i 2004 og startede på Musikalsk Grundkursus i Helsingør i I 2009 blev hun optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra hun tog sin bachelorgrad i I efteråret påbegyndte hun sine kandidatstudier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og bliver færdig her til sommer i Hun er netop blevet optaget på Operaakademiet, hvor hun starter den 3-årige uddannelse i august Udover sine studier har Julie sunget i kirke de sidste 15 år, i henholdsvis Egebæksvang kirke i Espergærde, Helligåndskirken i Århus og Sthens kirke i Helsingør. Julie er derudover aktiv i det danske koncertliv, både som solist, men også med trioen Trio Fuoco. 5

6 13. juni kl. 12: Gadegudstjeneste på Axeltorv (se øvrige datoer side 8 nederst. Lørdag den 14. juni kl : Billedkunstforedrag»Den sidste Nadver«Mandag den 23. juni kl : Middagskoncert (se indhæftet koncertfolder) Onsdag den 25. juni kl : Middagskoncert (se indhæftet koncertfolder) Fredag den 27. juni kl : Middagskoncert (se indhæftet koncertfolder) Mandag den 30. juni kl : Middagskoncert (se indhæftet koncertfolder) Onsdag den 2. juli kl : Middagskoncert (se indhæftet koncertfolder) Fredag den 4. juli kl : Middagskoncert (se indhæftet koncertfolder) Onsdage den 24. juli august Festivalkoncerter (se indhæftet koncertfolder) Søndag den 17. august kl : Alsang i Vor Frue Kloster Søndag den 24. august: Høstgudstjeneste KALENDERENFredag den Tirsdag den 2. september kl. 11: Babysalmesang begynder Onsdag den 10. september kl : Frokostmøde (omtales i næste nummer) Onsdag den 8. oktober kl : Frokostmøde (omtales i næste nummer) Onsdag den 12. november kl : Frokostmøde (omtales i næste nummer) Onsdag den 10 december kl : Frokostmøde (omtales i næste nummer) Noter Menighedsrådsmøder Alle møder er offentlige og afholdes kl i foredragssalen. Dagsordenen kan normalt ses på kirkens hjemmeside fra søndag før mødets afholdelse. Referat vil normalt være tilgængeligt på hjemmesiden senest søndag efter mødets afholdelse. Ordinære rådmøder afholdes kl på følgende dage: Tirsdag den 10. juni Tirsdag den 5. august Tirsdag den 23. september Tirsdag den 14. oktober Tirsdag den 11. november Tirsdag den 9. december Tirsdag den 13. januar 2015 Tirsdag den 17. februar Tirsdag den 17. marts KIRKEBIL For gangbesværede er det muligt at bestille kirkebil for at deltage i søndagens gudstjeneste. Man bestiller en taxa, betaler selv og får en kvittering, som så refunderes af kordegnen. HJEMMEALTERGANG Er man forhindret i at komme til gudstjenesterne i kirken er man velkommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang. Vi hører også gerne om syge og ensomme, som trænger til besøg. 6

7 Gudstjenester Kronborg Slotskirke 1. juni 6. s.e.påske kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 8. juni Pinsedag Kl. 8.30: Jørgen Ingberg Henriksen 6. juli 3. s.e.trin. kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 3. august 7. s.e.trin. kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 7. september 12. s.e.trin. kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech Sct. Mariæ Kirke 1. juni 6. s.e.påske 8. juni Pinsedag 9. juni 2. pinsedag på Kulturværftstrappen kl.11.00: Kirsten Evald Grønbech og Jørgen Ingberg Henriksen 15. juni Trinitatis 22. juni 1. s.e.trin. 29. juni 2. s.e.trin. 6. juli 3. s.e.trin. 13. juli 4. s.e.trin. 20. juli 5. s.e.trin. 27. juli 6. s.e.trin. 3. august 7. s.e.trin. 10. august 8. s.e.trin. 17. august 9. s.e.trin. 24. august 10. s.e.trin. Høstgudstjeneste 31. august 11. s.e.trin. 7. september 12. s.e.trin. Gudstjenester på Grønnehaven Hver tirsdag kl Gudstjenester på Birkebo Onsdag den 4. juni kl Kirsten Evald Grønbech Onsdag den 2. juli kl Kirsten Evald Grønbech Onsdag den 30. juli kl Jørgen Ingberg Henriksen 7

8 Fastelavn den 2. februar Som det kan ses af billederne, havde vi en festlig dag med fastelavn i Vor Frue Kloster. Spirekoret sang, så det var en lyst i kirken, og en masse børn slog katten af tønden rundt om i klostergård og gange. Og så var der fastelavnsboller og varm kakao at styrke sig på. En hyggelig eftermiddag i kirke og kloster. KEG Alsang i Vor Frue Kloster Søndag den 17. august kl Det er efterhånden blevet en tradition med Alsang i klostergården i august. I samarbejde med vore naboer i Domkirken inviterer vi igen til et hyggeligt fællesskab i klostergården med fællessang og musikalsk underholdning. Har du lyst til at synge, og kan du lide at synge sammen med andre, så er muligheden her for at få en dejlig sensommereftermiddag i et enestående rum midt i Helsingør by. Vi synger fra Højskolesangbogen, og temaet er»kostelige perler«. Tag kaffekurven med, kom og slå Jer ned og lad os få sangen til at klinge mellem de gamle mure. Vi stiller stole frem til fri afbenyttelse. Skulle det blive regnfuldt og koldt, går vi indenfor og synger og drikker kaffe i Laxmandssalen. Der er fri adgang. Program: Kl synger vi. Kaffepause. Kl synger vi igen. KEG og JIH Høstgudstjeneste den 24. august I forbindelse med høstgudstjenesten vil kirkekaffen blive udvidet til en høstfrokost med mulighed for at spise sammen, drikke et glas og nyde de dejlige omgivelser i klostret. Vi vil synge høstsange fra højskolesangbogen. Prisen er 50 kr. og tilmelding sker til kirkekontoret på Kirkens Korshær holder i sommerhalvåret Gade-gudstjenester på følgende fredage kl. 12 på Axeltorv: den 13. juni, den 11. juli og den 8. august. KEG 8

9 Frokostmøder i efteråret 2014 Aktivitetsudvalget er i gang med at tilrettelægge efterårssæsonen, hvor vi gerne vil belyse betydningen af 1. verdenskrig for musikkens, teologiens og kunstens måde at tænke og udtrykke sig på, altså en markering af 100-året for 1. verdenskrigs udbrud. Hele programmet vil stå i næste nummer af kirkebladet, men datoerne ligger fast, og det er som altid den anden onsdag i måneden: 10. september, 8. oktober, 12. november og 10. december, og det er hver gang kl Møderne er i Laxmandssalen og består af et foredrag på ca. 1 time, derefter er der frokost med te og kaffe. Man kan frit komme til foredraget, men det koster 20 kr. at spise med. Alle er velkomne. KEG Høstvandring lørdag den 20. september kl Hvad kan vi samle og hvad har vi samlet, som vi kan leve af? Kirsten Winther fra Domkirken og jeg inviterer til en dag med vandring, hvor vi besinder os på høsttemaer som modenhed, vækst, forråd, overskud, livsvandring og hvile - med afsæt i tekster fra Bibelen. Vi vil gå en tur på ca. 20 km., fortrinsvis i skov og på små veje, og vi går i vandretempo. Eneste betingelse for at deltage er, at man kan gå turen. Vi begynder kl. 10 i Sct. Mariæ kirke med en andagt, og der vil også være 2 andagter ude i skoven og i Domkirken ved hjemkomsten. Her vil vi bruge de bibelske tekster til at åbne ind til vandringens temaer. Ved hjemkomsten skal vi hvile lidt og høre god musik og derefter spise sammen. Efter aftenandagten i Domkirken taler vi sammen om dagens indtryk, erfaringer og indsigter. Deltagerne medbringer selv madpakke og andre fornødenheder til dagen. Tilmelding til Kirsten Winther ( , kwi@km.dk) eller Kirsten Grønbech ( , keg@km.dk). Pris for deltagelse er 50 kr. til aftensmaden, og der betales ved tilmelding. Deltagerantallet er begrænset. KEG Babysalmesang I efteråret begynder babysalmesang den første tirsdag i september, den 2. september kl. 11 i kirken. Her mødes forældre (eller bedsteforældre) og deres babyer i kirkerummet til sang og bevægelse. Der synges salmevers, leges sanglege og danses. Det er tydeligt, at børnene lytter, ser og mærker alt det, der foregår omkring dem, og det er netop hovedtanken med babysalmesang, at børnenes koncentrationsevne og musikalitet styrkes. Der er et forløb på 12 gange i Sct. Mariæ kirke tirsdage kl , og det er Pernille Manly Larsen, der leder forløbet. Det koster 200 kr. at deltage, og inkluderet i prisen er et eksemplar af Min første salmebog. Tilmelding til Kirsten Grønbech på eller keg@km.dk 9

10 Billedkunstforedrag»Den sidste Nadver«Ny dato for foredraget, der blev aflyst den 17. maj: Lørdag den 14. juni 2014 kl i Laxmandsalen i Vor Frue Kloster. Leonardo da Vinci:»Ultima Cena«(»Den Sidste Nadver ) fra Det er malet på endevæggen i munkenes spisesal i Santa Maria delle Grazie klosteret i Milano. Hullet nederst i maleriet er resterne af en dør, der blev sat i, da Napoleon brugte spisesalen som stald. Jesus og hans disciple var samlet for at fejre den jødiske påske i Jerusalem. Til aftensmåltidet skærtorsdag fortalte han sine disciple, at han skulle dø og en af dem ville forråde ham. Under måltidet tager Jesus et brød, bryder det og siger:»dette er mit legeme, som gives for Jer. Gør dette til min ihukommelse!«derefter tager han et bæger med vin og siger:»dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for Jer.«Denne fortælling fra det Nye Testamente har været en vigtig inspirationskilde for mange kunstnere gennem tiden og derfor findes der også et utal af billeder af»den Sidste Nadver«. Leonardo da Vincis billede (herover) er nok det bedst kendte af Jesu skæbnesvangre måltid med sine disciple Jørgen Ingberg Henriksen 2. Pinsedag kl. 11 på Kulturhavnens trappe. Det er ved at være en tradition, at vi holder vores 2. Pinsedags gudstjeneste udendørs. Igen i år har vi fået lov til at låne trappen foran Biblioteket Kulturværftet, og det er vi meget glade for. Gudstjenesten er kl. 11, og vi er selvfølgelig afhængige af vejret, men foreløbig er det gået godt! Og ellers kan vi hurtigt flytte ind i kirken igen. Til gudstjenesten på trappen kan man jo tage sin frokostkurv med, og så efterfølgende slå sig ned i det dejlige område. KEG 10

11 Nyt fra menighedsrådetnyt fra menighedsrådet Orlov til menighedsrådsmedlem Menighedsrådsmedlem Birgit K. Andersen har sygeorlov fra menighedsrådet i perioden fra den Som stedfortræder i den anførte periode er Kisser Bjørn Madsen indtrådt i menighedsrådet. Orlov til organisten Menighedsrådet har imødekommet ansøgningen fra organist Søren Gleerup Hansen om afholdelse af studieorlov i perioden Søren vil bruge orlovsperioden til at studere improvisation og til at samle materiale til en lærebog i liturgisk orgelspil. Dunja Lundberg har venligst sagt ja til at fungere som kirkens organist i orlovsperioden. Men nu til noget helt andet af John Zilmer Der er efterhånden ikke mange genstande, billeder eller andet i Sct. Mariæ Kirke, som jeg ikke har beskrevet i bagsideartikler. Vort kirkeblads grafiker, Lars Bjørn Madsen, sendte mig derfor et indlæg fra ugebladet Helsingørsposten den 8. august 1833, hvor der klages over de mange»uægte børn«, der kom til verden i Helsingør på den tid og drikfældigheden i byen som følge af de mange værtshuse, og foreslog mig at skrive en bagsideartikel om de to nødråb. Det forsøger jeg så, og jeg strejfede netop de to områder i min bagsideartikel i det seneste kirkeblad, hvor jeg omtalte den henrettede soldat, som over for præsten havde erkendt at have overtrådt 11

12 både det 6. bud og brugt sin tid på værtshuse og ikke i kirken om søndagen. Børn født i et ægteskab, som ikke først var blevet lyst i kirken og derefter bekræftet ved et bryllup, blev kaldt»uægte«. Ægteskaber, som ikke var velsignet i kirken, kaldtes dengang»unaturlige«ægteskaber, og på tidspunktet for artiklen anslog man, at der var omkring 50 sådanne i byen, og der var 54»uægte«børn, d. v. s. at hver fjerde barn i byen var født uden for ægteskab og derfor betegnedes som»uægte«. Jeg sætter ordet i anførselstegn, for hvad kan være mere ægte end et barn, men det blev disse børn kaldt langt op i tiden; ja helt op til vor tid (bemærk: Jesus blev født af en ugift mor). De omtalte problemer var ikke kun af nyere dato. Helt tilbage i Middelalderen og på Frederik den Andens tid, så man strengt på sædeligheden. Frederik den Anden og andre konger udsendte reskripter, der indprentede sædeligheden, men lige lidt hjalp det. Kongerne, navnlig Christian den Fjerde, var ikke selv for gode. Han havde vist 22 eller 23 børn og ikke blot med sin dronning Anne Katrine og senere hustruen Kirstine Munk, men med diverse stuepiger og vaskepiger, som Vibeke Kruse. Straffene for usædelighed var strenge, især for kvinderne. De utugtige kvinder kunne risikere, at blive»kagstrøget«d. v. s. bundet til»kagen«, en pæl, og blive pisket (træsnit fra 1500-årene gengivet herover). Ved kagen lå der ofte to store kampesten, som blev hængt om halsen på en forbryder, f. eks. en løsagtig, pisket kvinde, som derefter med de tunge sten om halsen blev ført ud af byen af bødlen med musik, først til alle byporte, og ved den sidste gennem den og derefter jaget ud fra byen, som hun var blevet forvist fra. Det hed»at bære stene af by«. Straffen blev brugt helt frem til 1800 og blev først endeligt afskaffet i dansk retspleje i Disse usædelige handlinger, d. v. s. samleje uden for ægteskab blev kaldt lejermål. Efter»Danske Lov«fra 1683 skulle begge parter betale bøder og skrifte offentligt i kirken. Menige soldater og flådens matroser var fri for lejermålssager, den første gang de forbrød sig, men hvis de forbrød sig tre gange, skulle de sluttes i jern, eller de kunne blive straffet med den barbariske straf»spidsrod«, hvor delinkventen skulle løbe indtil flere gange mellem to rækker soldater, der slog ham med hasselkæppe, og for at sikre at soldaterne slog tilstrækkeligt hårdt, var der anbragt underofficerer bag dem, og hvis soldaterne ikke slog hårdt nok, fik de selv et rap over nakken. Når den arme stakkel mere død end levende kom igennem sidste gang, skulle han stille sig op foran den kommanderende og takke for»den nådige straf«. Matroserne skulle springe seks gange fra råen højt oppe på masten og ned i vandet. Straffene blev i 1775 ændret til 8 dage på vand og brød, d. v. s., at fangen i tre dage kun fik vand og brød. Den fjerde dag fik han mælk og kartofler, men den dag talte ikke med i straffen, som dermed blev forlænget. Straffen blev brugt i forsvaret for andre forseelser helt op i 1950 erne. Jeg har som sergent været vagtkommandør og arrestforvarer og i arresten haft en fange på vand og brød, et ikke særligt behageligt hverv. Struensee ophævede i 1757 straffen for lejermål (mon han tænkte på sig selv og Caroline Mathilde), men den blev kort efter hans fald genindført. I 1812 blev straffen for lejermål helt og aldeles afskaffet. Som det fremgår af artiklen i Helsingørsposten 1833, afskaffede det ikke de uægteskabelige forbindelser. Naturen går ofte selv i vore dage over optugtelsen, hvilket ikke er højt værdsat i muslimske kredse i Danmark, jfr. en nyere digtsamling. 12