Årgang VIA Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Transkript

1 Årgang 2018 VIA Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvad er praktik?... 3 Partnerskabsaftale og uddannelsesplan... 3 Praktikledelsen... 4 Praktiksteder... 4 International praktik og studieophold... 4 Praktikgrupper... 4 Praktikperioderne fordeles således:... 4 Praksisobservation og undersøgelseskompetence... 5 Kontakten til skolerne og Fællesmødet... 5 Praktikkens parter... 5 Mødepligt og tavshedspligt... 6 Praktikforberedelse og praktikefterbehandling... 6 Planlægningen... 6 Praktiklærerne er med i planlægningen... 7 Den studerende i praktik undervisningen... 7 Vejledning... 7 Trepartsamtalen - besøg fra læreruddannelsen... 8 Modulevaluering og praktikprøve... 8 Modulevaluering på praktikskolen... 8 Praktikprøve på læreruddannelsen... 9 Evaluering af de studerendes praktik... 9 Studieaktivitetsmodellen... 9 Praktikudvalget...11 Forskningsprojekter...11 Efterskrift...11 Informationer...11 Bilag 1: Forventningsbrev til praktikskolen niveau Bilag 2: Praktiksamarbejdet...13 Bilag 3: Trepartsamtalen...15 Bilag 4: Praktikmodul 1, 2 og Bilag 5: Synoptisk opstilling af kompetencemål for praktik

3 Forord De studerende har udtrykt behov for at få præciseret forhold omkring praktikken i læreruddannelsen, og derfor har oprindeligt praktikudvalget udarbejdet en letlæselig folder som supplement til studieordningen. Folderen henvender sig til dig som studerende, men også til andre involverede i praktikken - med henblik på præcisering af principielle, indholdsmæssige og praktiske forhold. Infohæftet bliver løbende korrigeret og redigeret af praktikledelsen ved VIA Læreruddannelsen Skive. Thomas Thorning Praktikkoordinator LU13 VIA Læreruddannelsen Skive Mail-adresse: tt@via.dk Tlf Hvad er praktik? Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem, man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen. Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og Lærerens Grundfaglighed (LG). Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder: didaktik, klasseledelse og relationsarbejde arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens videns- og færdighedsmål. Den studerende skal i praktik i alle sine valgte undervisningsfag. Partnerskabsaftale og uddannelsesplan Læreruddannelsen i VIA har lavet en partnerskabsaftale med mange kommuner. I partnerskabsaftalen beskrives det gensidige og forpligtende samarbejde. Praktikskolerne er forpligtede på at udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencemål for faget. Uddannelsesplanen er det sted, hvor skolen orienterer om, hvordan praktikken foregår på den enkelte skole. Læreruddannelsen i Skive skal godkende uddannelsesplanen. Den studerende kan kun komme i praktik på en skole, der er godkendt som praktikskole (Studieordning 2018, Del 1, side 17). Praktikskolerne stiller sig til rådighed for andre former for praksistilknytning end praktik. Det kan f.eks. være i forbindelse med udviklingsarbejder, bachelorprojekter og observationer i skolen. Projekter af denne karakter er rammesat af partnerskabsaftalen. Partnerskabsaftalen og skolernes uddannelsesplaner kan ses på studienettet under praktik og på hjemmesiden praktik.via.dk 3

4 Praktikledelsen Den overordnede planlægning og den daglige administration af praktikken forestås af uddannelsesstedets praktikledelse, som koordinerer praktikken med de øvrige dele af uddannelsen. Principperne for planlægning og evaluering af praktikken fastlægges i et samarbejde mellem studerende, lærere og repræsentanter for praktikskolerne. På praktikskolen er det skolelederen, der har ansvaret for tilrettelæggelse og afvikling af praktikken i den enkelte periode. Praktiksteder Al praktik gennemføres på skoler, som læreruddannelsen har truffet særlig aftale med. I praktikordningen indgår et begrænset antal primære praktikskoler, også kaldet kontaktskoler på 1. og 2. årgang. Dertil kommer et antal supplerende praktikskoler, der jævnligt modtager studerende i praktik på 4. årgang se opslagstavlen ved praktikkontoret. International praktik og studieophold Praktik kan finde sted i udlandet efter aftale med praktikledelse og international koordinator. Praktik i udlandet kan foregå enten på 2. eller 4. årgang. På 3. årgang (5. semester) er der mulighed for et studieophold i udlandet forbindelse med specialiseringsmodulet Internationalt modul. Praktikgrupper Praktikken gennemføres normalt i grupper på to-tre studerende. I forbindelse med praktikken på 1. og 2. praktikmodul vil disse grupper være dannet af praktikledelsen. Derefter dannes grupperne så vidt muligt af de studerende selv efter nærmere angivne kriterier. Praktikperioderne fordeles således: 1. årgang 2. årgang 4. årgang 1. praktikmodul 2. praktikmodul 3. praktikmodul 1. undervisningsfag 1. og 2. undervisningsfag 2. og 3. undervisningsfag Praksisobservation 1 dag/ 4 uger 6 uger 6 uger 6 uger Praktik på kontaktskoler Praktik, som udgangspunkt samme skoler som ved 1. praktikmodul Mulighed for international praktik Bedømmelse ud fra praktikkens kompetencemål 2. praktikniveau Praktikgrupper: 2 3 studerende Folke-, fri- eller efterskoler eller andre skoleformer Mulighed for international praktik Bedømmelse ud fra praktikkens kompetencemål 3. praktikniveau Praktikgrupper: 1-2 studerende Bedømmelse ud fra praktikkens Kompetencemål 1. praktikniveau Praktikgrupper: 2 3 studerende 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 4

5 Praksisobservation og undersøgelseskompetence Enkeltdagene på 1. årg. har til formål at give et indblik i lærerprofessionen og desuden at give de studerende lejlighed til at gøre konkrete observationer, der kan være med til at målrette lærerstudiet. Hensigten er også, at du introduceres tidligt til praktikskolen. Følgende mål er taget fra praktikken på 1. årgang: Vidensmål observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder Færdighedsmål analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen I samarbejde med underviserne på læreruddannelsen indkredses relevante didaktiske og lærerfaglige problemstillinger. I forberedelsen introduceres du til dataindsamlingsmetoder. I efterbehandlingen anvendes teorier, begreber og modeller til analyse og forståelse af praksis med henblik på faglige og professionelle handlemuligheder. Arbejdet omkring praksisobservation foregår i fællesfag og undervisningsfag (Jf. Studieordning 2018, Del 1, side 9). Kontakten til skolerne og Fællesmødet Forud for enkeltdagene på 1. årgang etableres kontakten til skolerne i form af et fastsat mødetidspunkt på skolen og evt. mailkontakt. Forud for alle praktikker skriver de studerende forventningsbrev til praktikskolen. Forventningsbrevet lægges på praktikportalen og indeholder oplysninger, som har betydning for skolens tilrettelæggelse af praktikforløbet og for den studerendes udvikling som lærer. Forventningsbrevet vil danne baggrund for de første møder, udarbejdelse af praktikskema, aftaler mm. Forud for praktikperioden på 1. årgang holdes Fællesmødet for involverede studerende, praktiklærere og seminarielærere. Fællesmødet sætter fokus på information og introduktion vedrørende de lovmæssige rammer, intentioner og opgaver i forbindelse med praktikken. Praktiklæreren medbringer skema, planer og introduktion til skolen med henblik på at påbegynde planlægning, lave aftaler og afstemme forventninger. Mødet skal betragtes som en fælles konferencedag for samtlige involverede parter. Efter Fællesmødet er det praktikholdets ansvar at følge op på kontakten til praktiklærerne. På de ældre årgange er det op til dig og din gruppe at kontakte praktikskolen så hurtigt som muligt, når praktikstederne er offentliggjort. Forventningsbrev lægges på praktikportalen i uge 38, hvorefter praktiklærer indkalder til det første møde på skolen. Generelt er det vigtigt, at du kommer i gang med forberedelserne i god tid. Det er i sidste ende dit eget ansvar, om du får et godt udbytte af praktikken. Er der vanskeligheder med at etablere kontakten, er det praktikkoordinator eller skolelederen, du primært skal henvende dig til for at få løst problemerne. Praktikkens parter Praktikken er et møde mellem ligeværdige parter med hver sin opgave. Som studerende forventes det, at du aktivt samarbejder med praktiklæreren om planlægningen af din praktik. Dine undervisningsplaner skal som udgangspunkt foreligge skriftligt i god tid før praktikperioderne. Undervisningen kan være baseret på dine egne forslag og/eller på opgaver, der er defineret af praktiklæreren. Praktiklæreren vejleder dig i at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og vurdere praksis og ikke mindst i at begrunde valg af praksis. Forventningerne til praktiklærerens pædagogiske, faglige og didaktiske indsigt er derfor høje. Det er vigtigt at drøfte praktikplanlægningen med underviserne fra læreruddannelsen. Under din praktik får du besøg af en underviser fra læreruddannelsen se senere afsnit Trepartsamtalen. Skolelederen eller en praktikkoordinator står for kontakten til læreruddannelsen og har ansvaret for skolens 5

6 tilrettelæggelse af praktikken. Selv om ledelsen måske har uddelegeret praktikken til andre på skolen, er det under alle omstændigheder en god ide at mødes med skolelederen under praktikforløbet. Læreruddannelsens praktikkoordinator kan du træffe på praktikkontoret. Han forestår den daglige administration af praktikken. Har du spørgsmål eller problemer i forbindelse med praktik, kan du henvende dig til ham. Sidst - men vigtigst - skal du i praktik være sammen med elever. Deres opgave er at være lige netop det, de er - elever. De skal lære noget, og i videst mulige omfang være med til at fastlægge undervisningens mål, arbejdsformer, metoder og stofvalg. Mødepligt og tavshedspligt Der er mødepligt til alt i praktikken og til forberedelse og efterbehandling af praktik jvf. studieordningen. Som studerende på skolen har du status som lærer, hvilket vil sige, at du sender sygemelding eller afbud efter samme regler som lærerne på den pågældende skole. Reglerne vil blive oplyst på skolen ved praktikkens begyndelse. Ved praktikperiodens afslutning underrettes læreruddannelsen om eventuelt fravær. Studerende med for stort fravær kan reparere forsømmelser af begrænset omfang i løbet af eller i forlængelse af praktikperioden efter aftale med uddannelsens praktikleder og skolens ledelse. For studerende med forfald af længere varighed tilrettelægges særlig praktik, hvis det kan dokumenteres, at fraværet har et lovligt grundlag. Bliver praktiklæreren syg, kan de studerende på egen hånd i en kortere periode stå for den aftalte og planlagte undervisning. Ved praktiklærerfravær ud over nogle få lektioner må skolens praktikansvarlige træffe dispositioner, der sikrer, at praktikperioden gennemføres i overensstemmelse med sit sigte og inden for de givne rammer. Er der forhold i forbindelse med praktikforløbet, der er opstået tvivl om - eller utilfredshed med - skal du rette henvendelse til skolelederen. I praktikken er de studerende underlagt de samme regler om tavshedspligt som praktikskolens lærere. Praktikforberedelse og praktikefterbehandling På 1., 2. og 4. årgang arbejdes med praktikforberedelse og efterbehandling med udgangspunkt i lærerfaglige problemstillinger. De studerende indkredser i samarbejde med underviserne på læreruddannelsen relevante didaktiske problemstillinger. I praktikforberedelsen skal de studerende introduceres til systematisk empiriindsamling. Arbejdet med praktikforberedelse og -efterbehandling foregår i LG, undervisningsfag og bachelormoduler. Det vil fremgå af studieplanerne hvordan. Progressionen i dette arbejde følger kompetence-, videns og færdighedsmål for faget praktik i samspil med de aktuelle fag på årgangen. Ved praktikefterbehandlingen anvendes faglige teorier, begreber og modeller til en lærerfaglig analyse af relevant empiri fra praktikken med henblik på at identificere relevante problemstillinger og overveje faglige og professionelle handlemuligheder i relation hertil. Den studerende sammenfatter arbejdet i en praktikopgave med henblik på praktikprøven (se afsnit) og i en projektrapport med henblik på modulevaluering af LG-moduler. Planlægningen I tiden før praktikken er det godt at få så meget som muligt af planlægningen færdiggjort. Efter de indledende møder med skolen og praktiklærerne, hvor I er blevet enige om indholdet af praktikperioden, skal du sørge for at reservere og bestille relevante undervisningsmidler og -lokaler. Det er praktikskolens ansvar, at du bliver oprettet på skolens it-portal, og at du får stillet de undervisningsmaterialer, du skal bruge, til rådighed. Det kan være en god ide at besøge praktikskolens skolebibliotek eller i god tid at bestille materialer på Center For Undervisning (CFU). Du skal være opmærksom på, at der på den enkelte praktikskole kan være specielle forhold omkring projektuger, brug af it mv. I forberedelsestiden - efter at praktikskemaerne er modtaget, og efter at nærmere aftale om praktikperiodens indhold er truffet med praktiklærerne - har du mulighed for at drøfte planlægningen af praktikforløbet med 6

7 læreruddannelsens faglærere og lærerne i LG. De indgår i et samarbejde med henblik på at lære dig at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Praktiklærere inddrages i såvel forberedelse som efterbehandling, hvor det er hensigtsmæssigt og muligt, men praktiklærerens arbejde er naturligvis først og fremmest knyttet til praktik- og vejledningstimer i forbindelse med gennemførelsen af den enkelte praktikperiode. Det er vigtigt, at iagttagelser fra praktikperioderne sammen med planer og refleksioner over gennemført undervisning og anden lærervirksomhed fastholdes. Derfor skal den studerende honorere et krav om skriftlighed ved udarbejdelse af planer, praktikopgaver, projektrapporter, udarbejdelse af portfolio mv. Praktiklærerne er med i planlægningen Undervisningen skal være et produkt af dine, de andre praktikanter og praktiklærerens fælles overvejelser og planlægning. Ofte er der forventninger, der skal afstemmes imellem de studerendes egne ideer og praktiklærerens ønsker for klassen, det er derfor af afgørende betydning, at praktiklæreren involverer sig i planlægningen fra periodens start. Sæt realistiske mål og brug praktiklæreren som sparringspartner. Når du har påtaget dig ansvaret for undervisningen, bør de andre tilstedeværende ikke bryde ind eller tage over, medmindre dette på forhånd er aftalt. På den måde kan undervisningssituationerne komme tættere på virkeligheden. Den studerende i praktik undervisningen I praktikperioden på 1. årgang stilles du over for afgrænsede, veldefinerede undervisningsopgaver i tilknytning primært til dit undervisningsfag: dansk, matematik eller engelsk - og din opmærksomhed rettes mod skolens mangesidige opgaver. I de følgende år sættes der gradvist fokus på dine pædagogiske og faglige kvalifikationer til selvstændigt og i samarbejde med andre at forestå og begrunde lærervirksomhed. At undervise er centralt i et praktikforløb, idet du som studerende får lejlighed til at afprøve dig selv, men der er også andre læreropgaver i praktikken, fx forberedelse, deltagelse i møder/forældremøder, lektiehjælp, udflugter, projekter mm. Når du er i praktik, indgår du i skolens hele liv med alt, hvad det indebærer. Vejledning I forbindelse med praktikken gennemføres følgende former for vejledning: Faglig-pædagogisk vejledning i praktikgrupper før/efter praktikken ved underviserne fra læreruddannelsen og praktiklærere. Faglig-pædagogisk vejledning af praktikgrupper under praktikken foregår primært ved praktiklærere. Der vil være en progression i vejledningen i forbindelse med praktikken. Den begynder som en indføring i undervisning og går så over i vejledning og supervision fra praktiklærere og undervisere fra læreruddannelsen, for til sidst at få karakter af konsultativ støtte til den studerende, der arbejder selvstændigt. Du, dine medpraktikanter og praktiklæreren skal forpligte hinanden på en kritisk og konstruktiv samtale, hvor både positive og negative sider af den enkeltes praksis kan diskuteres. Vejledningstimerne bør således være en samtale mellem ligeværdige parter om din undervisning, om samarbejdet og dit samvær med eleverne. Det kan være en hjælp at fastlægge en dagsorden for en vejledningstime, så alle på forhånd kan forberede sig. En dagsorden kan eksempelvis indeholde følgende punkter: Evaluering af undervisningen og evt. justering af undervisningsplanen Udvalgte problemfelter eller situationer fra undervisningen Analyse af problemfelt/undervisningssituation Hvad drejer det sig egentlig om? Hvordan kan det forstås? Ideer og forslag. Løsningsmuligheder - med hvilke begrundelser? Samlet evaluering Hvad kan bruges fremadrettet? Hvad er til overvejelse evt. til næste vejledning. 7

8 Samtalen kan tydeliggøre dine handlinger og få dig til at overveje dine (didaktiske) valg. Trepartsamtalen - besøg fra læreruddannelsen I praktikperioden indgår en trepartssamtale (se bilag 1), der er en drøftelse mellem en praktikgruppe, en praktiklærer og en underviser fra læreruddannelsen og foregår på praktikskolen i forbindelse med praktikken. Trepartssamtalen tager afsæt i en eller flere konkrete problemstillinger fra det aktuelle praktikforløb i relation til praktikkens kompetenceområder. Intentionen med trepartssamtalen er at bringe studerende, praktiklærere og undervisere fra læreruddannelsen sammen, så de i kraft af deres forskellige udgangspunkter kan kvalificere forståelsen af den eller de problemstillinger, der er sat fokus på. De studerende udformer dagsorden for mødet i samråd med deres praktiklærer og evt. underviser fra læreruddannelsen. De studerende tager initiativ til samtalen, udsender dagsorden og leder mødet. Du skal være opmærksom på, at undervisere fra læreruddannelsen normalt har almindelig undervisning med andre studerende i din praktikperiode. Derfor er det klogt at være hurtigt ude og lave bindende aftaler. Modulevaluering og praktikprøve Den studerendes præstationer skal efter hvert praktikmodul vurderes med udgangspunkt i: En modulevaluering på praktikskolen En praktikprøve på Læreruddannelsen Modulevaluering på praktikskolen Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Praktikskolen er ansvarlig for at indstille, om den studerende kan bestå modulet (jf. Studieordning 2018, Del 1, side 17). Denne indstilling skal meddeles til den studerende og VIA Læreruddannelses studieadministration umiddelbart efter modulets afslutning. På baggrund af indstillingen bedømmer VIA Læreruddannelsen praktikken som bestået eller ikke-bestået. Bedømmelsen i forbindelse med modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den studerendes eksamensbevis. Af praktikkens modulbeskrivelser fremgår rammer og kriterier for, hvorledes studerendes deltagelsespligt, herunder mødepligt, evalueres og godkendes i de respektive moduler (se studieordningens Del 3). Praktikskolen har ansvar for løbende at registrere den studerendes fremmøde. Praktikstedet bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever jf. kompetencemål for praktik. Praktikskolens vurdering af den studerendes kompetencer må ikke bero på en vurdering af, hvorvidt den studerende er egnet til at virke som lærer efter endt uddannelse. Praktikskolens vurdering af den studerendes praktikperiode må alene være en vurdering af, hvorvidt og i hvilken grad de opstillede færdigheds- og vidensmål for praktikken er opfyldt (Studieordning 2018, del 1, side 17). Praktikskolen må ikke afbryde en studerendes praktikperiode, før VIA Læreruddannelsen har været inddraget med henblik på løsning af evt. uoverensstemmelser mellem den studerende og praktikskolen. Hvis den studerende ikke består praktikmodulet, og praktikskolen og VIA Læreruddannelsen skønner, at det er realistisk at erstatte det forsømte ved en mindre forlængelse af praktikperioden, kan den studerende tilbydes en mindre forlængelse af praktikperioden enten på samme praktikskole eller på en anden praktikskole. Er det ikke muligt at tilbyde den studerende at gøre praktikperioden færdig ved samme eller en anden praktikskole, afvises praktikken som ikke bestået, og den studerende skal gennemføre en ny praktikperiode. Ved ikke-bestået praktikmodul kan der dispenseres for den automatiske tilmelding til kompetencemålsprøven i praktik. Får den studerende meddelelsen ikke-bestået praktikmodul, kan den studerende klage jf. Klager og anker over prøver. 8

9 Praktikprøve på læreruddannelsen Praktikken på hvert af de 3 niveauer afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7- trins skalaen. Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kunne bearbejde sine erfaringer og udarbejde produkter med henblik på prøven Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (jf. bekendtgørelsens 21). Bedømmelsen bygger udelukkende på præstationen ifm. prøven inkl. praktikopgaven. Praktikprøven på 1. niveau bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af læreruddannelsen samt en ekstern censor. Der er krav om, at den studerende i løbet af praktikperioderne arbejder med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, video, artefakter, portfolio eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Prøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål (jf. Studieordning 2018, Del 2, side 40). Ved praktikprøven demonstrerer den studerende sin praktiske og teoretiske indsigt, viden og refleksioner i forhold til kompetencemålene på det aktuelle praktikniveau. Omfanget af praktikopgave på niveau I, II og III er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid ved praktikprøver: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven derimod indgår i bedømmelsen. Praktikprøverne afholdes på læreruddannelsen og så vidt muligt som gruppeprøver med deltagelse af 2 3 studerende. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af praktikopgave i angivet form og indhold til rette tid og sted. Når den studerende påbegynder en praktikperiode er man automatisk tilmeldt den tilhørende kompetencemålsprøve. Der bruges en prøvegang (jf. Studieordning 2018, Del 1, side 17). Forudsætningen for at få adgang til kompetencemålsprøven er, at praktikmodulet er bestået (jf. Studieordning 2018, Del 1, side 17). Evaluering af de studerendes praktik Den enkelte praktikperiode evalueres dels på praktikskolen, dels på læreruddannelsen. Studerende og lærere fra de enkelte hold sikrer, at spørgsmål og problemer i forbindelse med praktikkens gennemførelse opsamles og viderebringes til læreruddannelsens praktikleder og praktikudvalget. Studieaktivitetsmodellen Den følgende studieaktivitetsmodel skal synliggøre, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem 9

10 undervisere og studerende. Der henvises i øvrigt til praktikskolens uddannelsesplan. Undervisning af elever Fælles forberedelse og efterbehandling af undervisning Observation af eller deltagelse i praktiklærerens eller andre studerendes undervisning Deltagelse i møder: Pædagogisk råd, teammøder, udvalg mv. Deltagelses i aktivitetstimer, ekskursion og lejrskoler Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Eksamen, prøver Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Projekt og gruppearbejde i forbindelse med undervisning eller skolens arbejde Forberedelse til undervisning, vejledningstimer, herunder spørgsmål til vejleder. Studiebesøg, feltstudier Evaluering af studie-og undervisning Deltagelse i lektiehjælp/ lektiecafé. Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Udarbejdelse af fælles forslag mhp. deltagelse i trepartsamtale Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning formulering af fokuspunkter med henblik på praktiklærerens observation af undervisning Arbejde med faglig og didaktisk opkvalificering i forhold til praktisk eller analytisk fokus Egen forberedelse til undervisning, vejledning og eksamen Gensidig vejledning og feedback Arbejde med mål og progression i praktikken Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. Følgende områder kan desuden beskrives i uddannelsesplanen: Vedr. studerende: At være og arbejde på skolen hele dagen alle ugens dage med forberedelse, undervisning, efterbehandling af undervisning, iagttagelse af andres undervisning, vejledning, forskellige typer af møder, frikvartersvagter, lektiehjælp, skole- hjemsamarbejde og andre læreropgaver At optræde ansvarligt i alle forhold og som rollemodel for eleverne At være aktivt opsøgende i forhold til deltagelse i skolens dagligliv og i den forbindelse forhold sig aktivt til egen læring At være bevidst om, at man i praktikken er en aktiv del af arbejdskulturen Vedr. praktikskolen: At praktikskolen er åben for og ser muligheder i den "læringsforstyrrelse", det giver, at have studerende 10

11 på skolen At skolen tager initiativ til, at forventninger til hinanden udveksles ved de studerendes første møde med skolen At praktikskolen udvælger motiverede praktiklærere, der har lyst til at modtage studerende At praktiklæreren er aktivt opsøgende i forhold til indhold, forventninger og krav på de forskellige praktikniveauer. At skoleledelse, praktikkoordinator og ressourcepersoner er til rådighed for de studerende. Praktikudvalget Udvalget er rådgivende for læreruddannelsens praktikledelse og drøfter undervisningsmæssige, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende faget praktik. Udvalget består af: 1 studerende fra hver årgang valgt af DSR 1 underviser valgt af Lærerrådet. 3 repræsentanter fra Kontaktskolerne udpeget af ledelsen ved Læreruddannelsen Skive 1 repræsentant fra de supplerende praktikskoler udpeget af ledelsen ved Læreruddannelsen Skive Praktikleder/-koordinator fra VIA Læreruddannelsen Skive Kommunikationsmedarbejder ved Læreruddannelsen Skive Forskningsprojekter Læreruddannelsen i Skive har løbende initieret og deltaget i forsknings- og udviklingsprojekter inden for praktik og teori/praksis-feltet. IRIS Connect Ekspert i undervisning/iris Connect er et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor de studerende arbejder med videooptagelse af praksis med henblik på at optimere deres undervisning. Der henvises også til igangværende forskningsprojekter under VIAs FOU-programmer på hjemmesiden: Efterskrift Citat om læreruddannelse fra Axel Dams Skole og undervisning udgivet i 1914: Det er den praktiske dygtighed, der skulle være det sidste og egentlige mål, men det er højst upraktisk at være uden teori. Derfor må begge sider med. Teori er indsigt, praksis er færdighed. Indsigt uden færdighed er kun tom pynt; men færdighed uden indsigt er søvngængeri, er blind, mekanisk, vanemæssig virken. Og det er denne blinde virken, en god uddannelse skulle føre ud over. Informationer Praktikportalen bruges til løbende kommunikation om praktik. Uddannelsesplaner, kvalitetskrav og faste dokumenter om praktik ligger på hjemmesiden: praktik.via.dk Oversigt over praktikskoler, følgeskrivelser til skolerne, aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter, mål for praktikken mm. kan ses på studienettet og opslagstavlen ved praktikkontoret. Bilag 1: Skabelon, forventningsbrev til praktikskolen niveau 1 Bilag 2: Praktiksamarbejdet på forskellige årgange Bilag 3: Trepartsamtalen Bilag 4: Praktikmodul 1, 2 og 3. Bilag 5: Kompetencemål, synoptisk opstillet 11

12 Bilag 1: Forventningsbrev til praktikskolen niveau 1 Kære studerende Hermed en skabelon til det forventningsbrev, du skal lægge på praktikportalen i uge 44. Du skal skrive en del af forventningsbrevet sammen med de medstuderende, du evt. danner praktikgruppe med. Forventningsbrevet skal indeholde oplysninger, som har betydning for skolens tilrettelæggelse af praktikforløbet og for din egen udvikling som lærer. Forventningsbrevet vil danne baggrund for praktikplanlægningen og for Fællesmødet, som foregår på læreruddannelsen onsdag den 14. november kl i Festsalen. Skolerne kan ikke nødvendigvis opfylde alle jeres ønsker, men de vil prøve at imødegå dem bedst muligt med de kompromisser, det kan blive nødvendigt at lave. Skabelon: Data: Navn/navne (Hvis der er flere i praktikgruppen), og tlf. Mine/vores ønsker/prioriteringer af undervisningsfag og klassetrin i skemaet Hvilke øvrige læreropgaver forventer jeg/vi at deltage i? Mål og forventninger Hvad forventer du/i at lære eller blive bedre til i denne praktik? (Se kompetencemål for praktik og skriv både fælles og individuelle mål). Hvordan forventer jeg/vi at arbejde med læringsmålene i samarbejde med praktiklærerne? Hvilke forventninger har jeg/vi til praktiksamarbejdet med hinanden og med praktiklærerne? Vejledningstemaer Er der temaer, som jeg/vi på forhånd ved, at vi gerne vil drøfte med praktiklæreren i praktikken? 12

13 Bilag 2: Praktiksamarbejdet 13

14 14

15 Bilag 3: Trepartsamtalen Trepartsamtalen: Er en drøftelse mellem en praktikgruppe, en praktiklærer og en underviser fra læreruddannelsen og foregår på praktikskolen. Hvornår: Trepartssamtalen foregår i løbet af de studerendes praktik og kan med fordel placeres i midten af praktikforløbet. De studerende kontakter praktiklærer og underviser fra læreruddannelsen mhp. tidspunkt for afholdelse af trepartssamtalen. Varighed: 2 x 45 minutter. Dagsorden: De studerende udformer dagsorden for mødet i samråd med deres praktiklærer og underviser fra læreruddannelsen. De studerende tager initiativ til samtalen, udsender dagsorden og leder mødet. Udgangspunkt for samtalen: En eller flere konkrete problemstillinger fra det aktuelle praktikforløb i relation til kompetenceområderne. Dataindsamling. Teori. Evt. andre punkter. Intentionen: De tre parter bringes sammen, fordi de i kraft af deres forskellige udgangspunkter kan kvalificere forståelsen af den eller de problemstillinger, der er sat fokus på. Det er vigtigt at udvikle et fælles sprog, der kan skabe afstand til - og forståelse for - egen undervisning, at koble teori og praksis og dermed at kvalificere både analyse og de konkrete praktisk/pædagogiske handlinger i forhold til professionens udfordringer. I fokus: Praktiklærer Et konkret problem eller problemstilling fra undervisningen Underviser fra læreruddannelsen Studerende 15

16 Bilag 4: Praktikmodul 1, 2 og 3 Modul 1: Praktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet: Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet knytter sig til såvel undervisningsfag som lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på såvel forsknings- og udviklingsbaseret viden der relaterer til praktikkens kompetence-, videns- og færdighedsmål som konkret erfaringsdannelse i relation til praksis Kompetenceområder fra praktikniveau l, som indgår i modulet: Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om: Den studerende kan: folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen. Klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om Den studerende kan klasseledelse, lede elevernes deltagelse i undervisningen Relationsarbejde: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, Den studerende kan kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, 16

17 skole-hjemsamarbejde, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave, Studieformer i modulet De studerendes tidsforbrug på i alt 245 at. til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig efter aftale med praktikskolerne Evaluering af modulet: Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikkebestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Modulevalueringen skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Se Studieordning 2017 Del 1, side 17. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode jf. eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. Bedømmelsen i forbindelse med modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den studerendes eksamensbevis. Kriterier for at gennemføre modulet: Praktikskolen bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever jf. kompetencemål for praktik. Modul 2: Praktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet: Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet knytter sig til såvel undervisningsfag som lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på såvel forsknings- og udviklingsbaseret viden der relaterer til praktikkens kompetence-, videns- og færdighedsmål som konkret erfaringsdannelse i relation til praksis Kompetenceområder fra praktik niveau ll, som indgår i modulet: Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan 17

18 undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. planlægge, gennemføre og evaluere et under visningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen. Klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Vidensmål: Den studerende har viden om klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og Relationsarbejde: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, Kommunikation, Færdighedsmål: Den studerende kan samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, Studieformer i modulet De studerendes tidsforbrug på i alt 245 at. til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i Modulet fordeler sig efter aftale med praktikskolerne Evaluering af modulet: Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikkebestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Modulevalueringen skal bestås for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Se Studieordning 2017 Del 1, side 17. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode jf. eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. Bedømmelsen i forbindelse med Modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den studerendes eksamensbevis. Kriterier for at gennemføre modulet: 18

19 Praktikskolen bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever, jf. kompetencemål for praktik. Modul 3: Praktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet: Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet knytter sig til såvel undervisningsfag som lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på såvel forsknings- og udviklingsbaseret viden der relaterer til praktikkens kompetence-, videns- og færdighedsmål som konkret erfaringsdannelse i relation til praksis Kompetenceområder fra praktik niveau lll, som indgår i modulet: Didaktik Klasseledelse Relationsarbejde Didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering og observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. Klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Vidensmål: Den studerende har viden om læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. Færdighedsmål: Den studerende kan lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. 19

20 Relationsarbejde: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og Processer, der fremmer godt skole hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Studieformer i modulet De studerendes tidsforbrug på i alt 245 at. til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i Modulet fordeler sig efter aftale med praktikskolerne Evaluering af modulet: Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikkebestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Modulevalueringen skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Se Studieordning 2017 Del 1, side 17. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode jf. eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. Bedømmelsen i forbindelse med modulevalueringer kommer ikke til at fremgå af den studerendes eksamensbevis. Kriterier for at gennemføre modulet: Praktikskolen bedømmer om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever jf. kompetencemål for praktik. 20

21 Bilag 5: Synoptisk opstilling af kompetencemål for praktik 21