Lerkenfeldt. Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser
|
|
- Victoria Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lerkenfeldt Kulturmiljø nr. 123 Tema Bosætning landet Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Kulturmiljøet omfatter hovedgården Lerkenfeldt med voldsted samt næromgivelser bestående af de omgivende lavtliggende områder mod vest og nord samt mod øst med et parti af vejpassagen til Rødebro over Lerkenfeld Å, der danner grænse mod syd. Videnskabernes selskabs kort o Lerkenfeld Å udgør som et anseligt dalstrøg et naturligt skel i landskabet omkring kulturmiljøet. Fra den brede ådals niveau nær havets overflade stiger terrænet markant i vestlig og nordlig retning til Storholms 27 meter mod vest og Klovenhøjs 69 meter mod nord. Fra Klovenhøj gennemskæres højdedraget, der har fået tilnavnet Lerkenfeld bjerge, mod syd af Folddalen, en lavning i hvis udmunding hovedgården Lerkenfeldt er placeret. Syd for ådalen er landskabet omkring Vester Bølle og Knudstrup ligeledes kuperet højland med Råhøjes 55 meter som højeste punkt. 1026
2 Lerkenfeld Å s snoede forløb har oprindeligt dannet en næslignende slyngning, der har strakt sig mod syd ud i den lave ådals sumpede arealer, således at hovedgården Lerkenfeldt har været svært tilgængelig fra øst, syd og vest. I nyere tid er åens forløb imidlertid omlagt til et sydligere løb i forbindelse med etableringen af et dambrug vest for Lerkenfeldt. Herved er en del af voldstedets fremskudte placering i ådalen gået tabt. Tid 1500-tallet. Karakteristik Selvom Lerkenfeldts hovedbygning med et opførelsestidspunkt i 1500-årene er af anselig alder, hører hovedgården ikke til blandt landets ældste. I senmiddelalderen kendes tre gårde, der lå på den senere hovedgårds jorder, Bonderup, Kokholm og Overgaard. I 1554 optræder de alle tre med Niels Lange som ejer, hvor de mageskiftedes til Mariager kloster, der 1555 videredrog besiddelserne til Jørgen Lykke. I 1577 optræder besiddelserne samlet som hovedgården Bonderupgaard med betydelige jordtilliggender, næsten 50 gårde, i især de nærtliggende landsbyer Svingelbjerg og Vester Bølle. Kokholm og Overgaard synes da at være forsvundet. Hovedbygningen set fra nord
3 Først fra 1689 fik hovedgården sit nuværende navn, Lerkenfeldt, efter den daværende ejer Peder Madsen Lerche. I 1792 kom Lerkenfeld i familien Kieldsens eje, hvilket endnu er tilfældet i dag, hvor gården stadig fungerer som stuehus for en moderne landbrugsejendom. Jørgen Lykkes tid som ejer af Bonderupgaard den senere Lerkenfeldt efter midten af 1500-tallet synes således at have været kendetegnet af konsolidering, et indtryk der yderligere styrkes af, at han lod opføre en ny hovedbygning i to stokværk over en grundmuret tøndehvælvet kælder og evt. lidt senere med sidefløje og tårne til gårdsiden. Hovedbygningen blev opført af egebindingsværk som en 51 meter lang og 7 meter bred fløj, og den udstyredes mod sydvest med to bygninger, der formentligt oprindeligt fremstod som tårne. Til gården mod nordøst opførtes et rundt trappetårn. Østfløjen. Sidefløjene blev derimod opført som grundmurede bygninger. Vestfløjen opførtes af tegl med enkelte indslag af formhugne granitkvadre, der evt. kan have været hentet fra den nedlagte Svingelbjerg kirke. Dertil synes vestfløjen i første omgang at være opført som et kapel med gavle mod både øst og vest. Først senere eventuelt omkring 1600 ser det ud til at bygningen har fået en nordsydlig orientering med tilslutning til hovedfløjen ved en mellembygning. Østfløjen opførtes op ad borganlæggets omgivende ringmur, dvs. med ringmuren som bygningens ydermur mod øst, og indrettedes i andet stokværk med riddersal. Endeligt skal borggården have omfattet et 7 lofter højt porthus. Vestfløjen. 1028
4 Hele anlægget blev etableret på en borgholm, der var placeret på det næs-lignende fremspring, åens slyngninger havde skabt i ådalen. I tillæg til etableringen af egentlige vandfyldte voldgrave nød gården således en vis naturlig beskyttelse ved Lerkenfeld Å s slyngninger på øst-, syd- og vestsiden. Det rektangulære voldsted, hvorpå bygningskomplekset blev anbragt, bestod af den nævnte vandfyldte voldgrav, der stensattes efter sigende også med sten fra den nedlagte Svingelbjerg kirke og udstyredes i hvert hjørne med runde tårnfremspring, runddeler, hvorfra beskydning både af den foranliggende vandfyldte voldgrav og hen langs voldstedets sider var mulig. Nogen jordvold synes der ikke at have været etableret. Den stensatte voldgrav. Dertil opførtes omkring bygninger og gårdsplads en svær ringmur, der uden tvivl havde funktion som en del af gårdens forsvarsanlæg, men som ikke mindst i lyset af fraværet af jordvolde især må have været tillagt prestigeværdi. Overfor datidens kanoner har ringmuren i hvert fald næppe kunnet yde nogen nævneværdig beskyttelse. Prestigeværdien kommer samtidigt til udtryk ved dekorationer af murværket, bl.a. ved brug af formbrændingen af teglstenene til en buefrise med kalkdekorationer i gult, rødt og sort. Med grevens fejde i frisk erindring ( ) har de forsvarsmæssige egenskaber uden tvivl været højt prioriterede ved byggeriet af hovedgårdens nye bygninger. Men også andre aspekter af anlæggets signalværdi har således spillet ind på dets udformning som et fæstningsværk med grav, udsmykket ringmur, runddeler og tårne. Hovedbygningen set fra syd. 1029
5 Med opførelsen det trefløjede bygningskompleks i 1550 erne og vestfløjens lidt senere ændring var Lerkenfeldts bygningshistorie i det ydre stort set tilendebragt. Under den efterfølgende tids række af ejere er borggården således ikke tilført nye større bygningselementer. Op ad bakken nord for borggården placeredes Lerkenfeldts tilhørende ladegård, der gennem tiden nedbrændte to gange i 1689 og Vest for borgholmen tjente et større rektangulært areal i hvert fald i 1800-tallet som hovedgårdens haveanlæg. Bevaringstilstand Betydelige dele af borggården fra 1550 erne er velbevarede. Hertil hører voldgraven, der er friholdt for bevoksning dog med undtagelse af en del store træer langs kanterne og hvis stensætning endnu kan erkendes især i de vestlige afsnit. Porthuset, som anlægget angiveligt skal have været udstyret med, er forsvundet, men herudover er bygningerne fra 1550 erne ca bevarede med de nævnte ændringer, hvortil kommer en fuldstændig skalmuring af hovedbygningens egebindingsværk. De to udbygninger mod haven har derudover mistet deres øvre stokværk og fremstår i dag nærmest som karnapper. Af ringmuren er kun de dele, der har udgjort østfløjens østligste ydermur, dog bevarede. Del af ringmuren mod øst. Etableringen af et dambrug i ådalen vest for Lerkenfeld har været stærkt forstyrrende for oplevelsen af voldstedets placering på et fra naturens hånd vanskeligt tilgængeligt næs. Åløbets oprindelige snoede forløb er ændret ved etableringen af dambruget, der herved har kunnet placeres på et afvandet område ganske kort vest for voldstedet. Herved kan den naturligt betingede svære tilgængelighed til hovedgården fra vest i dag kun vanskeligt erkendes. Dette forstærkes af, at området umiddelbart vest for borggården i dag fremstår som løvskov med træer af en betydelig størrelse. Sårbarhed og virkemidler Lerkenfeldts hovedbygning med udbygninger, sydfløj med trappetårn samt vestfløjen har sammen med de omgivende grave været omfattet af fredning siden Anlægget fremstår velholdt og plejet både hvad angår bygninger og voldgrave og kan således for nuværende næppe betegnes som truet. 1030
6 Del af ringmuren mod øst. Ådalen syd for Lerkenfeldt er på åens nordside af Nordjyllands Amt udpeget som særligt værdifuldt landskab. Områdets karakter som uopdyrket areal er dermed næppe heller truet, og borggårdens vanskelige tilgængelighed fra øst fremstår dermed endnu med al ønskelig tydelighed i landskabet. En eventuel træbeplantning på et fladt areal grænsende op til voldgravens østre kant, dvs. en situation som på gårdens vestside, vil dog være stærkt forstyrrende for denne oplevelse og bør undgås. For at retablere oplevelsen af borggårdens placering på det næslignende fremspring skabt ved Lerkenfeld Å s slyngninger ville det være ønskværdigt, om åens forløb i tiden før dambrugets etablering kunne genskabes ved fremtidige reguleringer. I forbindelse hermed kunne dele af den omfattende træbevoksning umiddelbart vest for Lerkenfeldt fjernes. Bonitering Lerkenfeld er repræsentativ for herregårdsbyggeriet i tiden efter Grevens fejde med dens præg som fæstning med grav, ringmur, tårne og især de fremspringende runddeler ved hvert af voldstedets hjørner. Anlæggets opbygning tilgodeså både forsvarsmæssige formål og giver dermed mindelser om middelalderens borgbyggerier. Men det synes også i tråd med, at tendensen i periodens herregårdsbyggeri så småt nærmede sig et ønske om at signalere velstand i højere grad end at udfylde de rent fæstningsmæssige funktioner som ved tidligere tiders borganlæg. På trods af, at ringmuren er forsvundet og hovedbygningen skalmuret, må Lerkenfeldt karakteriseres som velbevaret, og med fraværet af større byggerier efter ca i en bemærkelsesværdigt autentisk tilstand. Gården er ved sin placering nært forbundet med naturgrundlaget, og rummer som sådan en god oplevelsesmæssig værdi dog noget forstyrret af ladegårdens påtrængende bygningsmasse mod nord. Kontekst/sammenhænge Den firfløjede borggård har paralleller ved en række tilsvarende borgagtige anlæg fra samme periode i bl.a. Himmerland. Fremhæves kan især det markante Villestrup, der efterhånden ikke kom til at stå tilbage for anlæg som Gammel Estrup og Spøttrup sidstnævnte dog med en mere udpræget karakter som en middelalderlig 1031
7 borggård, hvis forsvarsanlæg med omfattende jordvolde tjente rent fæstningsmæssige formål. Blandt de mere beskedne eksempler på linie med Lerkenfeldt kan nævnes Salling Østergård og Lynderupgård, hvor beboelsesbygningerne var mere ydmyge, og hvor bindingsværksbygninger som på Lerkenfeld indgik i anlæggene. Kildemateriale Erichsen, John og Pedersen, Mikkel Venborg (red.): Herregården. Menneske-samfund-landskab-bygninger. Bind 2. Anlæg, interiør og have. København Petersen, Steen Estvad: Danske Herregårde. Bygninger-haver-landskaber. København Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. Himmerland og Ommersyssel. København Trap, J.P: Ålborg Amt. 5. udgave Beskrivelsen er udarbejdet af Aalborg historiske Museum. 1032
Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39
Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der
Læs mereKokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58
Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereVISBORGGÅRD MARIAGERFJORD KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R VISBORGGÅRD MARIAGERFJORD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.10.2011 Besigtiget af: Troels Østergaard Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07 / 846.0001 Kommune: Mariagerfjord
Læs mereTilstandsvurdering SKOVGÅRD
Tilstandsvurdering 17-02-2016 JFR SKOVGÅRD Fr.nr. 1917:35 HISTORIE Senmiddelalderligt firkantet borgbanke fra formodentligt ca. år 1500 med stensatte sider og delvis tørlagt grav. Borgbanken har ensidet
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LERKENFELDT VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune: Vesthimmerlands Kommune
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereHessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126
Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud
Læs mereTilstandsvurdering TRØJBORG
Tilstandsvurdering 22-05-2016 JFR TRØJBORG Fr.nr.4104:43 HISTORIE Det ældste Trøjborg blev opført i første halvdel af 1300- tallet på en kunstig holm og bestod af et stort hovedtårn med udvendigt mål på
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Isgård Emne: Hovedgård Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Isgård Hovedgården Isgård ligger i
Læs mereAabenterp, Høgsted, Lie Gårde.
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted
Læs mereTilstandsvurdering RAVNSBORG
Tilstandsvurdering 22-06-2016 JFR RAVNSBORG Fr.nr.4322:90 HISTORIE Ravnsborg er formodentligt startet opført i 1330-erne af Johan den Milde. Borgen en anlagt på en borgbanke omgivet af grav og vold på
Læs mereHerregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8
Herregården Odden Kulturmiljø nr. 8 Tema Bosætning på landet Emne Herregårde, hovedgårde Sted/Topografi Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTERFLØJEN, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereKlim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Læs mereVoldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune.
Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Kulturmiljø 7d
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SINDINGGÅRD HERNING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2013-7.82.07/657-0001 Kommune: Herning Kommune Adresse:
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereHirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder
Læs mereTilstandsvurdering RAVNSBORG
Tilstandsvurdering 01-02-2008 RAVNSBORG Fr.nr.4322:90 HISTORIE Ravnsborg er formodentligt startet opført i 1330-erne af Johan den Milde. Borgen en anlagt på en borgbanke omgivet af grav og vold på de tre
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereVoldsteder og borge. Sted/topografi Se under de enkelte anlæg. Tid Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder (1050-1536) og renæssance
Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Se under de enkelte anlæg Tid Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereDRONNINGLUND HOVEDGÅRD BRØNDERSLEV KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DRONNINGLUND HOVEDGÅRD BRØNDERSLEV KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 26.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/810-0001 Kommune: Brønderslev
Læs mereDen miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.
BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår
Læs mereA9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BISPEGÅRDEN GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereVEDBYGÅRD SORØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R VEDBYGÅRD SORØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.12.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/340-0001 Kommune: Sorø Kommune Kommune Adresse: Hovsøvej
Læs mereTilstandsvurdering HAGENSKOV VOLDSTED HISTORIE ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD CHA/JFR
Tilstandsvurdering 09-06-2009 CHA/JFR HAGENSKOV VOLDSTED Fr.nr. 3813:5a HISTORIE Hagenskov er første gang omtalt i 1251. I senmiddelalderen har der stået et firfløjet anlæg på den rektangulære borgbanke.
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BRATSKOV JAMMERBUGT KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 20.06.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/849-0001 Kommune: Jammerbugt Kommune Adresse: Fredensdal
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ÅLE PRÆSTEGÅRD HEDENSTED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 16.09.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2011-7.82.07/766-0001 Kommune: Hedensted Kommune
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R RYDHAVE HOLSTEBRO KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.05.2012 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2011-7.82.07/661-0001 Kommune: Holstebro Kommune Adresse: Holstebrovej
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereTORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.10.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/510-0001 Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Torvet
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Rudkøbing Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Hovedgårde Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 25 1
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereANDUVNINGSFYR 1747-1837
ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R TRESUREN AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Vægterpladsen
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereTilstandsvurdering GL. BARRITSKOV
Tilstandsvurdering 08-03-2016 JFR GL. BARRITSKOV F.nr.3112:8 HISTORIE Barritskov nævnes første gang i 1261. De bevarede ruiner af Gl. Barritskov stammer fra 1500-tallet og var oprindeligt et firelænget
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereNøragergaard. en bygnings historie. Af Bente Springborg
Af Bente Springborg Nøragergaard en bygnings historie Nøragergaard er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i de skriftlige kilder i 1404. Gården, der ligger i Nørager bys sydøstlige udkant, Durup
Læs mereBygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1
Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereOm kulturmiljøer i Jammerbugten
Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske
Læs mereOPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG
OPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG VELKOMMEN I MIDDELALDEREN N BORGGÅRDEN BISPESALEN DANSESALEN VÆGTERGANGENE Loftet VOLDENE UDSIGT TIL SPØTTRUP SØ LÆGEURTEHAVEN PICNICOMRÅDE FRUGTHAVE Legeplads Spøttrup
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereBROGADE 26 KØGE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ÅLHOLM GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 22.11.2010 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse: Ålholm
Læs mereFASANGÅRDEN FREDERIKSSUND KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FASANGÅRDEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.02.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/250-0001 Kommune: Frederikssund Kommune Adresse:
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 17 1 Sammenfatning Magleby
Læs mereANDUVNINGSFYR 1838-1869
ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde
Læs mereSTENSBÆK HJØRRING KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R STENSBÆK HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse: Stensbæk
Læs mereArkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport
Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2789 Torstedgård, Torsted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Torsted Sogn, matr. nr. 5a Torsted By Sted-SBnr.: 17.04.09 64 Kulturstyrelsen: 2013-7.24.02/HOM-0005
Læs mereAAGAARD KALUNDBORG KOMMUNE
AAGAARD KALUNDBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 24.08.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010-7.82.07/326-0001 Kommune: Kalundborg Kommune Adresse: Aagaardsvej 11B, Gørlev Betegnelse:
Læs mereDato: 27. december qweqwe
Dato: 27. december 2018 qweqwe Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke
Læs mereTilstandsvurdering VRIDSLØSE KIRKE
Tilstandsvurdering 13-10-2016 CHA VRIDSLØSE KIRKE Fr.nr. 3725:17 HISTORIE Vridsløse blev sogneby allerede i 1000-årene og havde oprindeligt sandsynligvis en trækirke. Denne afløstes en gang i 1100-årene
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN GAMLE SKOLE OG DEGNEBOLIGEN GREVE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 7/11 2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/253-0001 Kommune: Greve Kommune Adresse:
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereMøgelkærhus. En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet
Møgelkærhus En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Holstebro Kommune Indledning Arkæologisk undersøgelse af en vejkiste forud
Læs mereFREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940
FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 11 1 Sammenfatning
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R HELLERUP FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2013 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/430-0001 Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune Adresse:
Læs mereTURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R TURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 24.09.2015 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2013-7.82.07/420-0001 Kommune: Assens Kommune Adresse: Kærvangen
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R JENLE SKIVE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.05.2011 Besigtiget af: Simon Ostenfeld Pedersen Journalnummer: 2011.7.82.07/779-0001 Kommune: Skive Kommune Adresse: Jenlevej
Læs mereMelgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie
Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R RASK HOVEDGÅRD HEDENSTED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 27.09.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2011-7.82.07/766-0001 Kommune: Adresse: Betegnelse:
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereØSBY PRÆSTEGÅRD HADERSLEV KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSBY PRÆSTEGÅRD HADERSLEV KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 28.09.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/510-0001 Kommune: Haderslev Kommune Adresse:
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereLandskabsbeskrivelse
Landskabsbeskrivelse Den ansøgte placering findes i et smalt morænelandskab på en morænebakke der strækker sig i en buet form i nord-sydgående retning. Morænelandskabet er omgivet af flade områder på hævet
Læs mereTilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER
Tilstandsvurdering 30-01-2008 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKOVGADE 20 THISTED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/787-0001 Kommune: Thisted Kommune Adresse: Skovgade 20,
Læs mereODDEN HOVEDGÅRD HJØRRING KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ODDEN HOVEDGÅRD HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:
Læs mereBindslev Elværk. Tema Industri, håndværk. Emne Energiproduktion. Tid 1918 til i dag. Kulturmiljø nr. 9.
Bindslev Elværk Kulturmiljø nr. 9. Tema Industri, håndværk Emne Energiproduktion Sted/Topografi Bindslev gamle elværk, beliggende ca. 1 km sydvest for Bindslev by, ca. 14 km nordøst for Hjørring. Uggerby
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTRET MARIAGERFJORD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 6/10 2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen, Troels Ø. Jørgensen. Journalnummer: 2011-7.82.07/846-0001 Kommune: Mariagerfjord
Læs mereBørglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29
Børglum Kloster Kulturmiljø nr. 29 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen Sted/topografi Børglum Kloster ligger i Børglum Sogn, Løkken-Vrå Kommune, ca. 5 km
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.
Læs mereKelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.
Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereVogn Bjørnager Højen Eskær
Vogn Bjørnager Højen Eskær Kulturmiljø nr. 12 Tema Sted/topografi Kulturmiljøet ligger i Mosbjerg sogn, Sindal Kommune. Bosætning på landet Emner Fortidsminder, landsbybebyggelse, herregårdslandskab Områdets
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereKloster- og Herregårdsruten
Kloster- og Herregårdsruten Foto: Astrup Rute 5 ❶ Resenlund ❷ Krabbesholm ❸ Dølbygaard ❹ Astrup ❺ Eskjær Gods ❻ Grinderselv Kloster ❼Hessel ❽ Jungetgård ❾ Kjeldgård ❿ Østergård ⓫ Hegnet ⓬ Hesthave ⓭ Spøttrup
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKIBBROGADE 14 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Skibbrogade
Læs mere