Lerkenfeldt. Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lerkenfeldt. Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser"

Transkript

1 Lerkenfeldt Kulturmiljø nr. 123 Tema Bosætning landet Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Kulturmiljøet omfatter hovedgården Lerkenfeldt med voldsted samt næromgivelser bestående af de omgivende lavtliggende områder mod vest og nord samt mod øst med et parti af vejpassagen til Rødebro over Lerkenfeld Å, der danner grænse mod syd. Videnskabernes selskabs kort o Lerkenfeld Å udgør som et anseligt dalstrøg et naturligt skel i landskabet omkring kulturmiljøet. Fra den brede ådals niveau nær havets overflade stiger terrænet markant i vestlig og nordlig retning til Storholms 27 meter mod vest og Klovenhøjs 69 meter mod nord. Fra Klovenhøj gennemskæres højdedraget, der har fået tilnavnet Lerkenfeld bjerge, mod syd af Folddalen, en lavning i hvis udmunding hovedgården Lerkenfeldt er placeret. Syd for ådalen er landskabet omkring Vester Bølle og Knudstrup ligeledes kuperet højland med Råhøjes 55 meter som højeste punkt. 1026

2 Lerkenfeld Å s snoede forløb har oprindeligt dannet en næslignende slyngning, der har strakt sig mod syd ud i den lave ådals sumpede arealer, således at hovedgården Lerkenfeldt har været svært tilgængelig fra øst, syd og vest. I nyere tid er åens forløb imidlertid omlagt til et sydligere løb i forbindelse med etableringen af et dambrug vest for Lerkenfeldt. Herved er en del af voldstedets fremskudte placering i ådalen gået tabt. Tid 1500-tallet. Karakteristik Selvom Lerkenfeldts hovedbygning med et opførelsestidspunkt i 1500-årene er af anselig alder, hører hovedgården ikke til blandt landets ældste. I senmiddelalderen kendes tre gårde, der lå på den senere hovedgårds jorder, Bonderup, Kokholm og Overgaard. I 1554 optræder de alle tre med Niels Lange som ejer, hvor de mageskiftedes til Mariager kloster, der 1555 videredrog besiddelserne til Jørgen Lykke. I 1577 optræder besiddelserne samlet som hovedgården Bonderupgaard med betydelige jordtilliggender, næsten 50 gårde, i især de nærtliggende landsbyer Svingelbjerg og Vester Bølle. Kokholm og Overgaard synes da at være forsvundet. Hovedbygningen set fra nord

3 Først fra 1689 fik hovedgården sit nuværende navn, Lerkenfeldt, efter den daværende ejer Peder Madsen Lerche. I 1792 kom Lerkenfeld i familien Kieldsens eje, hvilket endnu er tilfældet i dag, hvor gården stadig fungerer som stuehus for en moderne landbrugsejendom. Jørgen Lykkes tid som ejer af Bonderupgaard den senere Lerkenfeldt efter midten af 1500-tallet synes således at have været kendetegnet af konsolidering, et indtryk der yderligere styrkes af, at han lod opføre en ny hovedbygning i to stokværk over en grundmuret tøndehvælvet kælder og evt. lidt senere med sidefløje og tårne til gårdsiden. Hovedbygningen blev opført af egebindingsværk som en 51 meter lang og 7 meter bred fløj, og den udstyredes mod sydvest med to bygninger, der formentligt oprindeligt fremstod som tårne. Til gården mod nordøst opførtes et rundt trappetårn. Østfløjen. Sidefløjene blev derimod opført som grundmurede bygninger. Vestfløjen opførtes af tegl med enkelte indslag af formhugne granitkvadre, der evt. kan have været hentet fra den nedlagte Svingelbjerg kirke. Dertil synes vestfløjen i første omgang at være opført som et kapel med gavle mod både øst og vest. Først senere eventuelt omkring 1600 ser det ud til at bygningen har fået en nordsydlig orientering med tilslutning til hovedfløjen ved en mellembygning. Østfløjen opførtes op ad borganlæggets omgivende ringmur, dvs. med ringmuren som bygningens ydermur mod øst, og indrettedes i andet stokværk med riddersal. Endeligt skal borggården have omfattet et 7 lofter højt porthus. Vestfløjen. 1028

4 Hele anlægget blev etableret på en borgholm, der var placeret på det næs-lignende fremspring, åens slyngninger havde skabt i ådalen. I tillæg til etableringen af egentlige vandfyldte voldgrave nød gården således en vis naturlig beskyttelse ved Lerkenfeld Å s slyngninger på øst-, syd- og vestsiden. Det rektangulære voldsted, hvorpå bygningskomplekset blev anbragt, bestod af den nævnte vandfyldte voldgrav, der stensattes efter sigende også med sten fra den nedlagte Svingelbjerg kirke og udstyredes i hvert hjørne med runde tårnfremspring, runddeler, hvorfra beskydning både af den foranliggende vandfyldte voldgrav og hen langs voldstedets sider var mulig. Nogen jordvold synes der ikke at have været etableret. Den stensatte voldgrav. Dertil opførtes omkring bygninger og gårdsplads en svær ringmur, der uden tvivl havde funktion som en del af gårdens forsvarsanlæg, men som ikke mindst i lyset af fraværet af jordvolde især må have været tillagt prestigeværdi. Overfor datidens kanoner har ringmuren i hvert fald næppe kunnet yde nogen nævneværdig beskyttelse. Prestigeværdien kommer samtidigt til udtryk ved dekorationer af murværket, bl.a. ved brug af formbrændingen af teglstenene til en buefrise med kalkdekorationer i gult, rødt og sort. Med grevens fejde i frisk erindring ( ) har de forsvarsmæssige egenskaber uden tvivl været højt prioriterede ved byggeriet af hovedgårdens nye bygninger. Men også andre aspekter af anlæggets signalværdi har således spillet ind på dets udformning som et fæstningsværk med grav, udsmykket ringmur, runddeler og tårne. Hovedbygningen set fra syd. 1029

5 Med opførelsen det trefløjede bygningskompleks i 1550 erne og vestfløjens lidt senere ændring var Lerkenfeldts bygningshistorie i det ydre stort set tilendebragt. Under den efterfølgende tids række af ejere er borggården således ikke tilført nye større bygningselementer. Op ad bakken nord for borggården placeredes Lerkenfeldts tilhørende ladegård, der gennem tiden nedbrændte to gange i 1689 og Vest for borgholmen tjente et større rektangulært areal i hvert fald i 1800-tallet som hovedgårdens haveanlæg. Bevaringstilstand Betydelige dele af borggården fra 1550 erne er velbevarede. Hertil hører voldgraven, der er friholdt for bevoksning dog med undtagelse af en del store træer langs kanterne og hvis stensætning endnu kan erkendes især i de vestlige afsnit. Porthuset, som anlægget angiveligt skal have været udstyret med, er forsvundet, men herudover er bygningerne fra 1550 erne ca bevarede med de nævnte ændringer, hvortil kommer en fuldstændig skalmuring af hovedbygningens egebindingsværk. De to udbygninger mod haven har derudover mistet deres øvre stokværk og fremstår i dag nærmest som karnapper. Af ringmuren er kun de dele, der har udgjort østfløjens østligste ydermur, dog bevarede. Del af ringmuren mod øst. Etableringen af et dambrug i ådalen vest for Lerkenfeld har været stærkt forstyrrende for oplevelsen af voldstedets placering på et fra naturens hånd vanskeligt tilgængeligt næs. Åløbets oprindelige snoede forløb er ændret ved etableringen af dambruget, der herved har kunnet placeres på et afvandet område ganske kort vest for voldstedet. Herved kan den naturligt betingede svære tilgængelighed til hovedgården fra vest i dag kun vanskeligt erkendes. Dette forstærkes af, at området umiddelbart vest for borggården i dag fremstår som løvskov med træer af en betydelig størrelse. Sårbarhed og virkemidler Lerkenfeldts hovedbygning med udbygninger, sydfløj med trappetårn samt vestfløjen har sammen med de omgivende grave været omfattet af fredning siden Anlægget fremstår velholdt og plejet både hvad angår bygninger og voldgrave og kan således for nuværende næppe betegnes som truet. 1030

6 Del af ringmuren mod øst. Ådalen syd for Lerkenfeldt er på åens nordside af Nordjyllands Amt udpeget som særligt værdifuldt landskab. Områdets karakter som uopdyrket areal er dermed næppe heller truet, og borggårdens vanskelige tilgængelighed fra øst fremstår dermed endnu med al ønskelig tydelighed i landskabet. En eventuel træbeplantning på et fladt areal grænsende op til voldgravens østre kant, dvs. en situation som på gårdens vestside, vil dog være stærkt forstyrrende for denne oplevelse og bør undgås. For at retablere oplevelsen af borggårdens placering på det næslignende fremspring skabt ved Lerkenfeld Å s slyngninger ville det være ønskværdigt, om åens forløb i tiden før dambrugets etablering kunne genskabes ved fremtidige reguleringer. I forbindelse hermed kunne dele af den omfattende træbevoksning umiddelbart vest for Lerkenfeldt fjernes. Bonitering Lerkenfeld er repræsentativ for herregårdsbyggeriet i tiden efter Grevens fejde med dens præg som fæstning med grav, ringmur, tårne og især de fremspringende runddeler ved hvert af voldstedets hjørner. Anlæggets opbygning tilgodeså både forsvarsmæssige formål og giver dermed mindelser om middelalderens borgbyggerier. Men det synes også i tråd med, at tendensen i periodens herregårdsbyggeri så småt nærmede sig et ønske om at signalere velstand i højere grad end at udfylde de rent fæstningsmæssige funktioner som ved tidligere tiders borganlæg. På trods af, at ringmuren er forsvundet og hovedbygningen skalmuret, må Lerkenfeldt karakteriseres som velbevaret, og med fraværet af større byggerier efter ca i en bemærkelsesværdigt autentisk tilstand. Gården er ved sin placering nært forbundet med naturgrundlaget, og rummer som sådan en god oplevelsesmæssig værdi dog noget forstyrret af ladegårdens påtrængende bygningsmasse mod nord. Kontekst/sammenhænge Den firfløjede borggård har paralleller ved en række tilsvarende borgagtige anlæg fra samme periode i bl.a. Himmerland. Fremhæves kan især det markante Villestrup, der efterhånden ikke kom til at stå tilbage for anlæg som Gammel Estrup og Spøttrup sidstnævnte dog med en mere udpræget karakter som en middelalderlig 1031

7 borggård, hvis forsvarsanlæg med omfattende jordvolde tjente rent fæstningsmæssige formål. Blandt de mere beskedne eksempler på linie med Lerkenfeldt kan nævnes Salling Østergård og Lynderupgård, hvor beboelsesbygningerne var mere ydmyge, og hvor bindingsværksbygninger som på Lerkenfeld indgik i anlæggene. Kildemateriale Erichsen, John og Pedersen, Mikkel Venborg (red.): Herregården. Menneske-samfund-landskab-bygninger. Bind 2. Anlæg, interiør og have. København https://www.kulturarv.dk/fbb/ Petersen, Steen Estvad: Danske Herregårde. Bygninger-haver-landskaber. København Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. Himmerland og Ommersyssel. København Trap, J.P: Ålborg Amt. 5. udgave Beskrivelsen er udarbejdet af Aalborg historiske Museum. 1032

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39 Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Herregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8

Herregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8 Herregården Odden Kulturmiljø nr. 8 Tema Bosætning på landet Emne Herregårde, hovedgårde Sted/Topografi Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Tilstandsvurdering RAVNSBORG

Tilstandsvurdering RAVNSBORG Tilstandsvurdering 01-02-2008 RAVNSBORG Fr.nr.4322:90 HISTORIE Ravnsborg er formodentligt startet opført i 1330-erne af Johan den Milde. Borgen en anlagt på en borgbanke omgivet af grav og vold på de tre

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Voldsteder og borge. Sted/topografi Se under de enkelte anlæg. Tid Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder (1050-1536) og renæssance

Voldsteder og borge. Sted/topografi Se under de enkelte anlæg. Tid Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder (1050-1536) og renæssance Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Se under de enkelte anlæg Tid Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune.

Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Kulturmiljø 7d

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

OPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG

OPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG OPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG VELKOMMEN I MIDDELALDEREN N BORGGÅRDEN BISPESALEN DANSESALEN VÆGTERGANGENE Loftet VOLDENE UDSIGT TIL SPØTTRUP SØ LÆGEURTEHAVEN PICNICOMRÅDE FRUGTHAVE Legeplads Spøttrup

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Om kulturmiljøer i Jammerbugten

Om kulturmiljøer i Jammerbugten Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Nøragergaard. en bygnings historie. Af Bente Springborg

Nøragergaard. en bygnings historie. Af Bente Springborg Af Bente Springborg Nøragergaard en bygnings historie Nøragergaard er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i de skriftlige kilder i 1404. Gården, der ligger i Nørager bys sydøstlige udkant, Durup

Læs mere

AAGAARD KALUNDBORG KOMMUNE

AAGAARD KALUNDBORG KOMMUNE AAGAARD KALUNDBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 24.08.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010-7.82.07/326-0001 Kommune: Kalundborg Kommune Adresse: Aagaardsvej 11B, Gørlev Betegnelse:

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2789 Torstedgård, Torsted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Torsted Sogn, matr. nr. 5a Torsted By Sted-SBnr.: 17.04.09 64 Kulturstyrelsen: 2013-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Møgelkærhus. En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet

Møgelkærhus. En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet Møgelkærhus En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Holstebro Kommune Indledning Arkæologisk undersøgelse af en vejkiste forud

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER Tilstandsvurdering 30-01-2008 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 11 1 Sammenfatning

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

ODDEN HOVEDGÅRD HJØRRING KOMMUNE

ODDEN HOVEDGÅRD HJØRRING KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R ODDEN HOVEDGÅRD HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Bindslev Elværk. Tema Industri, håndværk. Emne Energiproduktion. Tid 1918 til i dag. Kulturmiljø nr. 9.

Bindslev Elværk. Tema Industri, håndværk. Emne Energiproduktion. Tid 1918 til i dag. Kulturmiljø nr. 9. Bindslev Elværk Kulturmiljø nr. 9. Tema Industri, håndværk Emne Energiproduktion Sted/Topografi Bindslev gamle elværk, beliggende ca. 1 km sydvest for Bindslev by, ca. 14 km nordøst for Hjørring. Uggerby

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KRENKERUP GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 17.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Kloster- og Herregårdsruten

Kloster- og Herregårdsruten Kloster- og Herregårdsruten Foto: Astrup Rute 5 ❶ Resenlund ❷ Krabbesholm ❸ Dølbygaard ❹ Astrup ❺ Eskjær Gods ❻ Grinderselv Kloster ❼Hessel ❽ Jungetgård ❾ Kjeldgård ❿ Østergård ⓫ Hegnet ⓬ Hesthave ⓭ Spøttrup

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm.

Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm. Aggersborg Kulturmiljø nr. 72 Tema Kystkultur Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård og kirke Sted/Topografi Mellem Løgstør og Nibe Bredning findes det smalle sund Aggersund, der forbinder den østlige

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Børglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29

Børglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29 Børglum Kloster Kulturmiljø nr. 29 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen Sted/topografi Børglum Kloster ligger i Børglum Sogn, Løkken-Vrå Kommune, ca. 5 km

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.

Læs mere

Vogn Bjørnager Højen Eskær

Vogn Bjørnager Højen Eskær Vogn Bjørnager Højen Eskær Kulturmiljø nr. 12 Tema Sted/topografi Kulturmiljøet ligger i Mosbjerg sogn, Sindal Kommune. Bosætning på landet Emner Fortidsminder, landsbybebyggelse, herregårdslandskab Områdets

Læs mere

Victor Boye Julebäk, Mail: victorjul@gmail.com. Landzonetilladelse til at nedrive og genopføre sommerhus og skur

Victor Boye Julebäk, Mail: victorjul@gmail.com. Landzonetilladelse til at nedrive og genopføre sommerhus og skur Victor Boye Julebäk, Mail: victorjul@gmail.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.10.2015 Sagsnr. 15/18406

Læs mere

Vrejlev Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke. Tid 1200-tallet og frem.

Vrejlev Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke. Tid 1200-tallet og frem. Vrejlev Kloster Kulturmiljø nr. 30 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke Sted/Topografi Vrejlev Kloster ligger i Vrejlev Sogn, Hjørring Kommune, ca. ti km syd for Hjørring

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby

Forslag til tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Forslag til tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan for

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 13 1 Sammenfatning Fårevejle

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren.

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren. KOLDING KOMMUNE Binderup Søndergade 1, Binderup, 6000 Kolding Stuehus: opført 1861 Længer: opført 1861 og 1915 Firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger med udbygninger.

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere