Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde.

Transkript

1 Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted og afgrænses i dag mod vest af motorvejen mellem Brønderslev og Hjørring. Terrænet er let kuperet med store marker uden nævneværdig læplantning. Landsbyen Høgsted ligger ca. 10 km syd for Hjørring på et jævnt terræn let hældende mod nord, på kanten af den store yoldia flade der breder sig omkring Hjørring. De mange læhegn som afgrænser de enkelte marker i den store stjerneudstykning omkring landsbyen er meget markante og understreger den særlige markstruktur. Lie Gårde ligger umiddelbart øst for Høgsted i et let kuperet terræn og grænser mod øst op til Uggerby Å. Kulturmiljøets afgrænsning omfatter Høgsted by ejerlav som er udstrækningen for byens udstykning i begyndelsen af 1800-tallet, og 709

2 inden for dette ejerlav ligger også enestegården Åbenterp. Udstrækningen for Lie Gårdes kulturmiljø omfatter Lie Gårde og Boller Hovedgård ejerlav. Afgrænsningerne er hovedsageligt begrundet i de naturlige grænser, disse ejerlav udgør i landskabet. Gården Åbenterp Vendsyssel historiske Museum. Tid Karakteristik, Høgsted Mark, Høgstedgård, Lie Gårde, Åbenterp. nævnes første gang i 1431 og kan betegnes som et agrart miljø fra før I slutningen af 1600-tallet var Høgsted det, der kaldes en adelby (en oprindelig landsby beboet af selvejerbønder i modsætning til en udflyttet landsby, en torp, som oftest var beboet af fæstere) med 13 gårde og 5 huse med jord. Der var tale om en vejby med tæt toftestruktur og delvist regulerede tofter. Gårdene i Høgsted ligger stadig tæt i bykernen. Vendsyssel historiske Museum Landsbyen blev udskiftet og udskiftningsstrukturen omkring landsbyen var i hovedtrækkene en stjerneudskiftning. Eneste uopdyrkede arealer var visse grænsearealer mod Rønnebjerg i syd. Omkring 1885 udflyttede en enkelt gård, Høgstedgård, som den eneste fra landsbyen. 710

3 Bebyggelsesstrukturen har ikke ændret sig væsentligt fra 1885 til i dag. I 1905 blev der optettet et fællesmejeri, som i 1911 ændrede status til et andelsmejeri. Enkelte huse kom til i begyndelsen af 1900-tallet. Høgsted Mark Høgsted Mark er en samling af gårde og huse opstået efter Bebyggelsen ligger som en randbebyggelse langs landevejen syd for. Bebyggelsen opstod gradvist, men havde sin største udbredelse med 10 huse og smågårde i 1930 erne. I begyndelsen af 1900-tallet tilplantedes i den sydlige del af ejerlavet et par mindre, stærkt kuperede arealer ved Galgebakken i den sydlige del af ejerlavet med nåletræer. Høgstedgård Høgstedgård, i den sydligste del af ejerlavet, er udflyttet fra landsbyen omkring Til gården hører Høgsted Plantage på ca. 15 ha. Dette areal har tilsyneladende oprindeligt været en række smålodder tilhørende de enkelte gårde i Høgsted, som senere er købt af Høgstedgård med henblik på tilplantning. Miljøet har ikke ændret sig siden begyndelsen af 1900-tallet. Gården Mellem Lie. Tegnet af P.J.Pedersen Lie Gårde (enestegårde) Enestegårdene Nørre Lie og Sønder Lie udgør et agrart miljø fra før Nørre Lie nævnes første gang i 1400 (Nørliæ). Gården Lie hørte i senmiddelalderen under Vrejlev Kloster. I 1688 blev den delt i Nørre Lie og Sønder Lie. På dette tidspunkt blev de to gårde vurderet til sammenlagt 12,33 tdr. hartkorn. Nørre Lie var dobbelt så stor som Sønder Lie (henholdsvis 9,49 tdr. hartkorn, 44,4 tdr. land dyrket areal og 4,84 tdr. hartkorn, 26,5 tdr. land dyrket areal). De to gårde har fælles ejerlav. Omkring 1800 var hele kulturmiljøet fuldt opdyrket. Infrastrukturen omfattede også på dette tidspunkt en enkelt vejadgang til gårdene fra vest. Lie Gårde (samling af gårde og huse) Bebyggelsen Lie Gårde omfatter 4 gårde, herunder enestegårdene Nørre Lie og Sønder Lie. Bebyggelsen, med bl.a. ejendommene Vester Lie og Mellem Lie, blev etableret fuldt ud mellem 1885 og Ejendommen med navnet Øster Lie ligger øst for Uggerby Å i Boller Hovedgård ejerlav. 711

4 Kulturmiljøet omkring Lie Gårde har ikke ændret sig væsentligt de sidste 100 år. Gården Mellem Lie set fra syd. Vendsyssel historiske Museum Åbenterp Åbenterp er en enestegård med store engarealer beliggende vestligst i Høgsted ejerlav. Gården er nævnt første gang i I matriklen hedder gården Østertorp og vurderedes da til 9,09 tdr. hartkorn med et dyrket areal på i alt 51,1 tdr. land. Omkring 1800 var ca. 80 % af ejendommen opdyrket. Infrastrukturen omfattede alene en større vej, der krydsede ejendommens arealer syd for bygningerne med sidevej hertil. Et nyt stuehus blev opført i 1916 efter en brand. Laden er fra før 1900, den sydlige staldlænge er fra 1948 og den nordlige fra På gårdspladsen med den gamle møddingsplads ses i stenpigningen spor efter en tidligere staldlænge. Lige vest for gården løber motorvejen til Hirtshals. Bevaringstilstand Kulturmiljøets struktur er velbevaret. Bebyggelsesstrukturen har ikke ændret sig væsentligt fra1885 til i dag. Omkring 1885 blev kun en enkelt gård, Høgstedgård, udflyttet fra landsbyen, og kun enkelte huse og et mejeri blev etableret mellem 1885 og 1929/38. Gården Åbenterp Vendsyssel historiske Museum. 712

5 Landsbyens gårde er meget velbevarede og en del af dem er stadig i drift. Inden for de seneste år er der bygget en meget stor og dominerende løsdriftsstald i landsbyens vestlige udkant. Infrastrukturen er ændret meget lidt, i 1885 blev der anlagt en landevej, der gennemskar ejerlavet syd for landsbyen. Omkring landevejen er der gradvis, frem til midten af 1900-tallet, opstået en randbebyggelse af små ejendomme. Frem til 1970 fandtes der et fintmasket net af småveje mellem bebyggelsen i ejerlavet. Dette vejnet er siden blevet reduceret en del, men kan dog stadig erkendes mange steder. Beplantningsstrukturen er kun blevet ændret væsentligt i den sydlige del af ejerlavet, hvor en del af randarealerne mod Rønnebjerg er blevet tilplantet med nåletræer. Læhegn mellem de enkelte marklodder er stadig meget udbredt og giver et godt indtryk af stjerneudstykningens form. Gården Åbenterp Vendsyssel historiske Museum. Høgsted Mark Kulturmiljøets struktur er velbevaret. Der er stort set ingen ændringer sket hverken i bebyggelsesstrukturen eller vejstrukturen frem til i dag. Mellem 1970 og 1990 er der dog etableret en del læhegn samt en nord-sydgående højspændingsledning gennem kulturmiljøet. Høgstedgård Kulturmiljøets struktur er velbevaret. De strukturelle forhold på ejendommen er ikke blevet ændret væsentligt til begyndelsen af 1990-erne. I de senere år er der opført to store staldbygninger vest for gården. Lie Gårde (enestegårde) Miljøets struktur er delvist bevaret. Ved udskiftningen i 1804 blev begge ejendomme delt i flere lodder. De to oprindelige bebyggelsestomter blev ikke ændret, men fire nye gårde kom til. Delingen af de oprindelige enestegårde i flere lodder medførte mellem 1929/38 og 1990 den ændring, at der blev etableret en del læhegn i ejerlavet. Infrastrukturen blev i princippet ikke ændret, dog er vejadgangen til landevejen blevet ændret. 713

6 De enkelte gårde har gennem tiden undergået en naturlig bygningsmæssig udvikling med om- og nybygninger, hvilket gælder såvel stuehuse som avlsbygninger. Lie Gårde (samling af gårde og huse) Kulturmiljøets struktur er velbevaret. Hverken bebyggelsesstrukturen, infrastrukturen eller beplantningen har ændret sig mellem 1885 og Åbenterp. Kulturmiljøets struktur er velbevaret. Strukturen er i store træk bevaret uændret siden Ændringerne omfatter etablering af en mindre gård (Højvang) øst for Åbenterp og tilplantning af mindre parceller samt plantning af enkelte hegn. Ændringerne i infrastrukturen omfatter en ny vej til hver af de to gårde. Visuelt giver Åbenterp stadig et godt indtryk af en stor enestegård fra før udskiftningstidspunktet. Gårdens bygninger er meget velbevarede, og hele gårdsanlægget udgør en meget harmonisk helhed. Sårbarhed For hele kulturmiljøområdet gælder det, at store fysiske ændringer i bygningsmassen og i læplantningsstrukturen vil være skadelig for helhedsopfattelsen. En bevarende lokalplan, med de for landbrugserhvervet nødvendige muligheder for udvikling, vil være ønskelig for hele området. En sådan plan vil måske kunne betyde, at nuværende og fremtidige ejere af ejendomme i området vil blive mere interesserede i at bevare det helt specielle kulturmiljø, de er en del af. Den største fare for byen er nedrivning af avlsbygningerne til de gårde, som ikke længere er i drift. Udstykningsstrukturen er stadig meget synlig i de læhegn som følger de fleste markskel i stjerneudstykningen. Hvis disse fældes, forsvinder et vigtigt element i landsbyens egenart. Lie Gårde Gårdene er gennem tiden ombygget en del, men deres placering i landskabet er stadig intakt, og sammenhængen i denne lille gårdog husklynge er fortsat til stede. Nedrivninger er her den største trussel for helheden. Åbenterp Gården er i drift men under forpagtning. Bygningerne er velholdte, og de ligger omkring en fin stenpigget gårdsplads, hvor der er spor efter de ældste bygninger. Det er af stor vigtighed, at den til en hver tid værende ejer af gården forstår det helt specielle ved netop denne gård og dens historie. Her er nedrivning af avlsbygninger den største trussel. En eventuel ombygning af nordfløjen vil med fordel kunne gøre gårdsanlægget mere harmonisk. 714

7 Bonitering Landsbyen har med sin meget tydelige stjerneudstykning sammen med gårdenes indbyrdes placering en meget høj fortælleværdi. Lie Gårde Gårdene Nørre Lie, Sønder Lie, Øster Lie, Vester Lie og Mellem Lie udgør ved deres navnefællesskab og samhørighed et helt særligt lokalområde. Lie Gårde udgør et gammelt minisamfund i lighed med de tidlige husmandskolonier, men blot med en helt anden baggrund. Åbenterp Åbenterp er et meget fint eksempel på en enestegård. En gårdtype som i Vendsyssel er mere udbredt end i det øvrige Danmark og derfor har en høj fortælleværdi. Kontekst/sammenhænge Det samlede kulturmiljø er et godt eksempel på landbrugsudviklingen i Danmark og meget repræsentativ for forholdene i Vendsyssel. Anvendt kildemateriale Digitalt Atlas over Kulturmiljøer i Danmark (Syddansk Universitet). Hansen, Viggo: Landskab og bebyggelse i Vendsyssel, Kulturgeografiske skrifter bind 7, Hastrup, Frits: Danske landsbytyper, Århus J.C.B. la Cour: Danske Gårde, bd.2. Århus