Rapport. Kokkedal Vest - arkæologisk forundersøgelse. Hørsholm Egns Museum. September J.nr. HØM 387 KUAS j.nr

Transkript

1 Rapport Kokkedal Vest - arkæologisk forundersøgelse Hørsholm Egns Museum September 2009 J.nr. HØM 387 KUAS j.nr /HØM

2 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens data Resumé Baggrund for undersøgelsen Beliggenhed og topografi Målesystem Undersøgelsens metode og forløb Undersøgelsens resultater Perspektiver for videre undersøgelser Konklusion... 8 Bilag A. Anlægsliste og anlægsbeskrivelser B. Fundliste.. 13 C. Fotoliste D. Fotos 15 E. Tegningsliste F. Tegninger T101: Oversigtsplan med søgegrøfter T102: Oversigtsplan med spor af fortidsminder m.v. T103: Detailplan over den østlige del af undersøgelsesområdet T104: Detailplan over den vestlige del af undersøgelsesområdet T105: Oversigtsplan med markering af beskyttet fortidsmindeområde Øvrigt beretningsmateriale 89 sider feltnotater, A5 1 originaltegning, A3 2

3 1. Undersøgelsens data Museumsnummer: HØM 387 KUAS j.nr /HØM-0001 Type: Boplads Datering: Oldtid muligvis yngre bronzealder Sted: Kokkedal Vest Kommune: Hørsholm Kommune Gl. sogn: Hørsholm sogn Gl. herred: Lynge-Kronborg herred Gl. amt: Frederiksborg amt Stednummer: DKC sb. nummer: Matrikelnummer: 3 a, Vallerød By, Hørsholm UTM Zone 32 (ED 50): / Undersøgelsestype: Arkæologisk forundersøgelse Undersøgelsesdato: 25. august 3. september 2009 Ansvarlig leder: Museumsinspektør Ole Lass Jensen Daglig leder: Museumsinspektør Ole Lass Jensen Fundgenstande: HØM 387x1-11 3

4 2. Resumé I perioden fra 25. august til 3. september 2009 udførte museet en arkæologisk forundersøgelse af et ca m² stort ubebygget areal på Hørsholm Kommunes grund Kokkedal Vest sydøst for hjørnet af Lågegyde og Kokkedal Allé i Kokkedal. Forundersøgelsen blev udført på grundlag af en frivillig aftale med Hørsholm Kommune forud for en planlagt nyopførelse af pleje- og ældreboliger, jf. Hørsholm Kommunes forslag til lokalplan 141. Formålet med forundersøgelsen var at afklare, om der fandtes væsentlige fortidsminder på arealet, som i henhold til museumsloven kunne forlanges undersøgt forud for anlægsarbejdet. Ved forundersøgelsen blev der registreret bopladsspor i form af 30 gruber og 8 stolpehuller. Sporene af fortidsminder er spredt over et ca m² stort areal, men de væsentligste fund, som bl.a. omfatter store gruber med keramik, koncentrerer sig indenfor et ca m² stort areal på grundstykkets østlige del. På grundlag af keramikfund skal bopladsen dateres til oldtid, muligvis yngre bronzealder, dvs. perioden f.kr. Museet vurderer, at sporene indenfor det 5000 m² store areal på grundens østlige del udgør et væsentligt fortidsminde, som i henhold til museumslovens 27 skal undersøges arkæologisk forud for jordarbejder, der måtte berøre fortidsmindet. Udstrækningen af dette beskyttede fortidsmindeområde er vist på kortbilaget T105. I de sydvestlige ender af flere af søgegrøfterne blev der konstateret kunstigt påfyldt lerjord. Fyldjorden indeholder metal, glasskår, tegl m.v. og et enkelt sted stykker af asfalt jf. kortbilag T102. Jorden opfylder tilsyneladende en omtrent 6500 m² stor naturlig sænkning i lokalplanområdets sydvestlige del. 3. Baggrund for undersøgelsen I oktober 2008 bad Hørsholm Kommune museet vurdere, om der var risiko for at påtræffe fortidsminder på den ubebyggede grund, matr.nr. 3a, Vallerød By, Hørsholm. Kommunen har planlagt at opføre 90 plejeboliger, 43 ældreboliger samt et genoptræningscenter på grundens nordlige halvdel, og inden byggestart ønsker kommunen, at de eventuelt nødvendige arkæologiske undersøgelser er afsluttet. Byggeriet er omfattet af Hørsholm Kommunes forslag til lokalplan 141. På grundlag af arkivalske oplysninger om nærliggende arkæologiske fund, en gennemgang af historiske kort samt en besigtigelse vurderede museet, at der var stor risiko for, at der blev påtruffet fortidsminder i forbindelse med kommende jordarbejder på matriklen. På bakketoppen umiddelbart nord for arealet, der hvor boligbebyggelsen Slotshusene nu ligger, er der tidligere registreret bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder (j.nr. HØM 7 og HØM 369). Da Kokkedal Allé blev anlagt i 1986 blev der undersøgt adskillige gruber i vejtracéet (j.nr. HØM 7). Gruberne udgør formentlig en del af det højere liggende 4

5 bopladsområde ved Slotshusene, og bopladsen må antages at fortsætte mod syd ind på matr. 3a. På selve matrikel 3a, umiddelbart syd for det aktuelle undersøgelsesareal, er der opsamlet adskillige flint- og stenredskaber fra yngre stenalder, bl.a. en stor bjergartsøkse ( Fund og Fortidsminder nr ). Museet anbefalede derfor, at der blev indgået aftale om en arkæologisk forundersøgelse, der skulle afklare, om der fandtes væsentlige fortidsminder på arealet, som i henhold til museumsloven kunne forlanges undersøgt forud for anlægsarbejdet. I januar 2009 anmodede Hørsholm Kommune museet om at udføre en arkæologisk forundersøgelse. Det blev samtidig aftalt, at forundersøgelsen kun skulle omfatte den del af matriklen 3a, hvor pleje- og ældreboligerne skulle opføres. D. 21. januar 2009 indsendte museet et specificeret budget for forundersøgelsen på kr. til godkendelse hos Kulturarvsstyrelsen. D. 4. marts 2009 meddelte Kulturarvsstyrelsen sin godkendelse af budgettet, og samme dag fremsendte museet budgettet til Hørsholm Kommune, som siden godkendte det. Den arkæologiske forundersøgelse blev indledt d. 25. august og afsluttet d. 3. september Beliggenhed og topografi Lokaliteten ligger i Kokkedal på matr.nr. 3a, Vallerød By, Hørsholm, Hørsholm sogn, Frederiksborg amt. I Fund og Fortidsminder er lokaliteten registreret som nr km Fig. 1. Forstørret udsnit af 4 cm kort, hvor undersøgelsesområdet er markeret med rødt. 5

6 Lokalplanområdet omfatter ca m². Heraf udgør ca m² i områdets vestlige del et landskabsfredet areal, hvor der ikke skal bygges. Selve undersøgelsesarealet udgør derfor kun ca m². Undersøgelsesarealet er ubebygget og har tidligere været opdyrket som landbrugsjord. Da forundersøgelsen fandt sted, henlå marken i brak med bevoksning af græs og høje ukrudtsplanter. Mod vest fandtes en relativ tæt bevoksning af unge, selvsåede birkeog egetræer. Arealet har henligget sådan i en længere årrække. Mod nord afgrænses undersøgelsesarealet af Kokkedal Allé og boligbebyggelsen Slotshusene. Mod vest grænser arealet op til Kystbanen og mod øst til Kokkedal Golfklubs baner. Området syd for arealet er ubebygget brakmark. Undersøgelsesområdet ligger på sydvestsiden af et større bakkedrag, hvis højeste punkt, 28 m o. DNN befinder sig omtrent 250 m NØ for undersøgelsesområdets nordgrænse. Fra undersøgelsesområdet er der ca. 1,3 km til Øresundskysten mod øst. Indenfor undersøgelsesområdet har bakkeskråningen et jævnt fald i sydvestlig retning ned mod et tidligere vådbundsområde, der har stået i forbindelse med Usserød Å-systemet. Undergrunden i undersøgelsesområdet udgøres af lyst gult sand og gult ler i et vekslende blandingsforhold, men der er langt overvejende tale om sandblandet ler. I lavbundsarealet vest og sydvest for undersøgelsesområdet findes tykke aflejringer af ferskvandsvandstørv. Over et indtil 75 x 100 m stort areal i undersøgelsesområdets vestlige del blev der i søgegrøfterne konstateret kunstigt påfyldt lerjord. Fyldjorden indeholder metal, glasskår, tegl m.v. og et enkelt sted stykker af asfalt jf. kortbilag T102. Jorden opfylder tilsyneladende en omtrent 6500 m² stor naturlig sænkning. Fyldlagets tykkelse blev kun registreret et enkelt sted, hvor det målte ca. 0,6 m. 5. Målesystem Søgegrøfter og alle anlægsspor blev indmålt med DGPS af museumstekniker Annemarie Bønnelycke, Kroppedal Museum. Opmålingens projektion er UTM Zone 32, ED Undersøgelsens metode og forløb Forundersøgelsen blev udført i dagene fra d. 19. til d. 22. februar Deltagere var maskinfører Henry Hansen, museumsinspektør Jakob Schlein Andersen, museumsinspektør Mette Palm og undertegnede, museumsinspektør Ole Lass Jensen. Med bæltetrukket gravemaskine monteret med planérskovl blev muldlaget afrømmet i 2,2 m brede, parallelle søgegrøfter orienteret NØ-SV. Der blev i alt udgravet 23 søgegrøfter med en 6

7 samlet længde på 2908 m. I alt omfatter forundersøgelsen et areal på 6400 m², svarende til en dækningsgrad på ca. 14 %. Alle anlægsspor blev indmålt med DGPS og kortfattet beskrevet.. Et lille udvalg af anlæggene blev snittet, bl.a. med henblik på at fremskaffe daterende materiale. 7. Undersøgelsens resultater Anlæg Der blev registreret i alt 43 anlæg i form af nedgravninger af oldtidskarakter, heraf 30 gruber, fem koge- eller kogestensgruber og otte stolpehuller. Gruberne måler fra ca. 0,5 til 6,8 m i tværmål, og de gruber, der blev snittet, er indtil 0,3 m dybe. Fire større gruber, der måler fra 3 til 6,8 m i tværmål, er antagelig materialetagningsgruber, der sekundært er opfyldt med kulturjord og affald. Sådanne store gruber er gerne placeret i tilknytning til selve husene, men de registrerede stolpehuller synes ikke umiddelbart at have indgået i huskonstruktioner. Hovedparten af anlæggene ligger i undersøgelsesområdets østlige halvdel. Anlæggene er her fordelt i to koncentrationer. De fleste anlæg ligger østligst i undersøgelsesområdet, hvor terrænoverfladen hæver sig ganske svagt. Det er samtidig her, at både de store materialetagningsgruber og de keramikførende gruber befinder sig. Dette delområde udgør antagelig et egentligt bopladsområde. Den anden, men lidt mere diffuse anlægskoncentration, findes ca. 50 m vest herfor. Videre vest herfor fandtes praktisk ingen anlægsspor i søgegrøfterne. Først i undersøgelsesområdets nordvestlige hjørne, hvor terrænet hæver sig mere markant mod nord, findes en lille koncentration af anlæg tre gruber, en kogestensgrube og et enkelt stolpehul. Disse anlæg markerer antagelig udkanten af det bopladsområde, der tidligere er registreret på bakketoppen ved Slotshusene (j.nr. HØM 7). Hvad der formentlig er den nordlige udkant af det samme bopladsområde blev registreret ca. 275 m herfra, da museet i 2008 udførte en forundersøgelse af grunden Kokkedal Nordvest (j.nr. HØM 369). Fund Da kun et udvalg af gruberne blev snittet, er fundmaterialet begrænset til fire lerkarskår, fundet i toppen af gruberne A5, A11, A13 og A25 (der ikke er udgravet). Tre af skårene er helt klart af oldtidskarakter, mens et glaseret skår fra A5 er fra nyere tid. Desuden er der udtaget i alt syv trækulsprøver fra diverse gruber. Datering Det begrænsede fundmateriale gør en præcis datering vanskelig, men lerkarskårene er klart af oldtidskarakter. Grubernes størrelse og udformning antyder, at den østlige koncentration af anlæg skal dateres til yngre bronzealder eller ældre jernalder. 7

8 8. Perspektiver for videre undersøgelser Forundersøgelsen har påvist spor af en oldtidsboplads, der sandsynligvis stammer fra yngre bronzealder eller ældre jernalder. Bopladssporene er relativt få og spredte, måske fordi der er tale om en kortvarigt benyttet lokalitet, evt. en gård med kun én bebyggelsesfase dette kan være en forskningsmæssig kvalitet i sig selv. Museet anser det for væsentligt, at et udsnit af bopladsen bliver arkæologisk undersøgt forud for jordarbejder på matriklen. Kokkedal har oprindelig været rig på fortidsminder, men mange er forsvundet i takt med områdets udbygning, og kun et fåtal af lokaliteterne har været genstand for arkæologiske undersøgelser. Derfor er det vigtigt, at der sikres oplysninger om de tilbageværende fortidsminder, før også de forsvinder. Dette har særlig betydning i forbindelse med kortlægningen af oldtidens generelle af bebyggelsesudvikling langs Øresund. Der ser nemlig ud til at ske en ekspansion eller forskydning af bebyggelsen ind i landet netop i løbet af yngre bronzealder. Det er uvist, hvornår i yngre bronzealder denne ændring fandt sted, ligesom det er uvist, om de gamle kystboplader helt blev opgivet, eller om de sameksisterede med bebyggelserne i indlandet. Derfor er det afgørende, at der opnås præcise dateringer af de yngste bronzealderbopladser langs Øresund enten i kraft af keramikdateringer eller naturvidenskabelige dateringer. Set i dette lys kan bopladsen ved Kokkedal Vest levere ny viden, hvis der sikres et repræsentativt fund- og prøvemateriale. Bopladsen kan afgrænses i alle retninger. Det er der relativt sjældent mulighed for i lokalområdet, da fortidsmindearealerne oftest gennemskæres af veje eller bebyggelse. Derfor har det været overvejet at udføre en større fladeafdækning, så bopladsen / gårdsenheden kunne totaludgraves. De registrerede anlægsspor er imidlertid ikke tilstrækkeligt konsistente til, at en så stor udgravning skønnes formålstjenlig f.eks. mangler der sikre spor af huse. I stedet kan den arkæologiske undersøgelse begrænses til et ca m² stort areal på matriklens østlige del. Dette areal omfatter flere store gruber med bl.a. keramik og vil udgøre et repræsentativt udsnit af bopladsområdet. På de øvrige dele af matriklen anses det ikke for nødvendigt at udføre videre arkæologiske undersøgelser. 9. Konklusion Ved den arkæologiske forundersøgelse af grunden Kokkedal Vest blev der registreret bopladsspor i form af gruber og stolpehuller, som sandsynligvis skal dateres til yngre bronzealder eller ældre jernalder (1100 f.kr. 300 e.kr.). 8

9 Museet vurderer, at der er tale om et væsentligt fortidsminde, som i henhold til museumslovens 27 skal undersøges arkæologisk forud for jordarbejder, der måtte berøre fortidsmindet. Udstrækningen af det beskyttede fortidsmindeområde er vist på kortbilaget T105. På de øvrige arealer kan alle former for jordarbejder igangsættes, uden at yderligere arkæologiske undersøgelser er nødvendige. HØRSHOLM EGNS MUSEUM 25. september 2009 Ole Lass Jensen museumsinspektør 9

10 Bilag A. Anlægsliste og anlægsbeskrivelser A - nr. Kategori Beskrivelse Tegn. nr. Fund 1 Stolpehul Gråt, let sandet ler m. enkelte trækulsnister og småsten. 2 Drængrøft 3 Drængrøft 4 Grube Lyst brungult leret sand m. en del småsten. 5 Grube Gråbrunt sandet ler m. enkelte, indtil 5 cm store sten og enkelte trækulsnister. 6 Grube Gråbrunt sandet ler m. enkelte trækulsnister. 7 Grube Lyst gråbrunt leret sand m. enkelte, indtil 5 cm store sten. 8 Grøft 9 Grøft 10 Grøft Skærer A11. x1, glaseret lerkarskår fra toppen 11 Grube Gråbrunt sandmuld. Skæres af A10. x5, lerkarskår 12 Grube Gråbrunt sandmuld m. enkelte indtil 8 cm store sten. 13 Grube Gråbrunt sandmuld m. en del indtil 8 cm store sten. X6, lerkarskår fra fladen 14 Grube Gråbrunt sandmuld m. enkelte småsten. 15 Grube Mørkt gråbrunt sandmuld m. enkelte, indtil 20 cm store sten. 16 Grube Gråbrunt sandmuld m. enkelte, indtil 10 cm store sten i kanten. 17 Grube Mørkt gråbrunt sandmuld m. enkelte trækulsnister og spredte småsten. 18 Stolpehul Brungråt sandmuld m. enkelte trækulsnister. 19 Grube Lyst brungråt sandmuld m. spredte trækulsnister og enkelte småsten. 20 Stolpehul Lyst brungråt sandmuld. 21 Grube Lyst brungråt sandmuld m. mange småsten. 22 Grøft 23 Kogegrube Brungråt sandmuld m. trækulsnister, trækulssmuld og trækulsstykker. 24 Grube Lyst gråbrunt, let leret sandmuld m. spredte, indtil 10 cm store sten. x2, trækulsprøve 25 Grube Gråbrunt sandmuld m. enkelte småsten. X3, keramik 26 Dyregang 27 Grube Brungråt sandmuld m. få trækulsnister og spredte småsten. 28 Grube Brungråt sandmuld m. mange trækulsnister og enkelte, indtil 8 cm store sten. 29 Grøft Brungråt sandmuld m. mange trækulsnister og trækulsstykker samt enkelte, indtil 8 cm store sten. 30 Grøft 31 Grøft 32 Stolpehul Flade: Brungråt leret sandmuld. Snit: 1. Lyst gulbrunt, let leret sand m. pletter af lyst gulligt sand. 2. Undergrund af lyst gulligt sand mod Ø og rødbrunt ler mod vest. X4, trækulsprøve fra fladen 10

11 33 Udgår 34 Grøft 35 Grøft 36 Udgår 37 Grøft 38 Grube Mørkt gråbrunt sandmuld m. enkelte, indtil 30 cm store sten og få trækulsnister. 39 Grøft 40 Grube el. grøft Brungråt sandmuld m. striber af lyst sand. Enkelte trækulsnister. 41 Grube el. grøft Gråbrunt sandmuld m. mange, indtil 30 cm store sten. 42 Grube Gråbrunt sandmuld m. mange småsten. 43 Kogestensgrube Gråbrunt sand mul m. spredte trækulsnister mellem en del ildskørnede sten. 44 Grube Brungråt sandmuld m. trækulsnister og en enkelt 18 cm stor sten. Delvist snittet. 8 cm dyb, meget forstyrret af dyreaktivitet. 45 Grøft 46 Grøft 47 Grøft 48 Grøft 49 Grøft 50 Stolpehul Gråbrunt sandmuld. 51 Udgår 52 Grube Gråbrunt sandmuld m. enkelte, indtil 15 cm store sten. 53 Grøft Gråbrunt sandmuld m. enkelte sten. 54 Grøft 55 Grube 56 Grøft 57 Stolpehul Flade: Gråbrunt sandmuld. Snit: 11 cm dyb, let irregulær nedgravning. Muligvis dårligt bevaret stolpehul. 58 Kogestensgrube Lå i udgravningskanten og var delvist snittet af maskinen. Mørkt brunt sand m. trækulsstykker og enkelte sten. 59 Grøft 60 Udgår 61 Grøft 62 Stolpehul Snit: 1. Lyst gråbrunt sand. 2. Undergrund af lyst sand. 63 Grube Lyst gråbrunt, let leret sand. 64 Udgår 65 Grube el. grøft Lyst gulbrunt sand. 66 Grøft 67 Kogegrube Flade: Lyst gulbrunt sand m. trækulsstykker. Snit: Kun et par cm neddybet i undergrunden - bund af nedgravning m. store trækulsstykker. 68 Grøft X9, trækulsprøve 11

12 69 Grøft 70 Udgår 71 Grube Flade: Gulbrunt sand spættet m. trækulsnister. Snit: 1. Lyst gulbrunt sand spættet m. trækulsnister. 2. Sort sandet fyld m. mange trækulsstykker. 3. Undergrund af lyst gulligt, leret sand og gulbrunt ler. 72 Udgår 73 Grube Lyst gulbrunt, let leret sand. 74 Udgår 75 Kogegrube Flade: Gulbrunt, let leret sand m. trækulsstykker. Snit: 1. Mørkt gulbrunt, let leret sand m. mange trækulsstykker. 2. Undergrund af gulligt ler. 76 Grube Flade: Mørkt rødbrunt leret sand m. trækulsnister. Snit: 1: Mørkt gulbrunt sandet ler m. mange trækulsstykker. Pletter af rødbrændt undergrundsler ved anlæggets bund. Meget homogen fyld, der giver indtryk af et ungt (moderne?) anlæg. 2. Undergrund af gulbrunt til lyst gulbrunt ler. 77 Stolpehul Flade: Lyst gråbrunt, let leret sand. Snit: 1. Lyst gråbrunt, let leret sand spættet m. rødbrunt leret sand og trækulsstykker. 2. Gulbrunt undergrundsler m. enkelte nister af lyst gråbrunt, let leret sand og trækul. 3. Lyst gråbrunt, let leret sand m. enkelte trækulsnister. 4. Undergrund af gulbrunt ler m. pletter af lyst, let leret sand. X 11, trækulsprøve X8, trækulsprøve 78 Udgår 79 Udgår 80 Grube Lyst gråt sand. 81 Udgår 82 Udgår 12

13 Bilag B. Fundliste x - nr. Genstand Lag/anlæg Bemærkninger 1 1 lerkarskår (sideskår) m. brun glasur A5 (top) 2 1 trækulsprøve A lerkarskår (sideskår) A trækulsprøve A lerkarskår (sideskår) A lerkarskår (sideskår) A trækulsprøve A75 Udtaget i profilen 8 1 trækulsprøve A77 Fra nederste 15 cm af anlægget 9 1 trækulsprøve A58 Udtaget i profilen (i udgravningskanten) 10 1 trækulsprøve A43 Udtaget under varmepåvirkede sten 11 1 trækulsprøve A71 Udtaget i bunden af profilen 13

14 Bilag C. Fotoliste Foto nr. Motiv Dato Fotograf 001 Den nordøstlige del af undersøgelsesarealet. Set mod V OLJ 002 Den nordøstlige del af undersøgelsesarealet. Set mod VNV OLJ 003 Den sydlige del af undersøgelsesarealet. Set mod VSV OLJ 004 Den nordlige del af undersøgelsesarealet med Kokkedal Allé i baggrunden. Set mod NV OLJ 005 Den nordøstlige del af undersøgelsesarealet. Set mod V OLJ 006 Den centrale del af undersøgelsesarealet. Set mod V OLJ 007 Arbejdsbillede: Søgegrøft under udgravning. Set mod V OLJ 008 Den østlige del af undersøgelsesområdet. Set mod S OLJ 009 Arbejdsbillede: Mandskabscontaineren hejses over træerne på Kokkedal Allé OLJ 010 Den østlige del af undersøgelsesområdet med søgegrøfter. Set mod S OLJ 011 Den østlige del af undersøgelsesområdet med søgegrøfter. Set mod S OLJ 012 Kogegrube A71 i snit. Set fra SV JSA 14

15 Bilag D. Fotos F001 F002 F003 F004 F005 F006 15

16 F007 F008 F009 F010 F011 F012 16

17 Bilag E. Tegningsliste Originaltegninger Tegn. nr. Beskrivelse Dato Målestok Initialer 1 Snittegninger af diverse anlæg :10 JSA Rentegninger Alle rentegninger er digitaliseret i MapInfo ver Tegn. nr. Beskrivelse Dato Initialer 101 Oversigtsplan OLJ 102 Detailplan over den østlige del af undersøgelsesområdet OLJ 103 Detailplan over den vestlige del af undersøgelsesområdet OLJ 104 Overssigtspln med angivelse af beskyttet fortidsmindeområde OLJ 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22