Højdevang Sogns Plejehjem

Transkript

1 Højdevang Sogns Plejehjem Julen 2017

2 Forstanderens side Julen 2017 Nu skal vi til at fejre julen, en højtid som er forbundet med utrolig mange følelser, forventninger, sorger og glæder. Jeg tror at for os alle vil der dukke minder frem i utallige små glimt, minder som kan være frydefulde, sjove, måske vemodige eller noget helt andet. Jeg selv ser tilbage på en barndom, hvor der altid var sne juleaften. Det er desværre ikke helt korrekt, for iflg. DMI, som definerer Hvid Jul som, at mere end 90% af Danmark er dækket af mindst ½ cm sne den om eftermiddagen, så burde jeg kun have oplevet hvid jul, det år jeg blev født og en gang senere, men det ændrer ikke på at jeg stadig mindes julen med masser af sne, kælketure og skøjter, og det er stadig et rigtig godt minde for mig. Her på plejehjemmet ser vi frem til en jul fyldt med kærlig omsorg og nærhed, en tid hvor vi hygger os og er sammen med familie og venner og fejrer julens glade budskab om, at Gud i sin kærlighed til os mennesker, har valgt at afsløre sin identitet for os ved selv, at blive et menneske i kød og blod, som Jesusbarnet i Bethlehem Alle ønskes en glædelig jul Lotte Breum

3 Julen og nytårets gudstjenester i Højdevangskirken Søndag 24. december 2017 kl Højmesse, 4. søndag i advent ved Line Blak Gundersen Søndag 24. december 2017 kl Julegudstjeneste på Højdevang Sogns plejehjem ved Ann-Luise Bjørnebo Søndag d. 24. december 2017 kl Børnegudstjeneste ved Line Blak Gundersen Søndag 24. december 2017 kl Julegudstjeneste ved Line Blak Gundersen Søndag 24. december 2017 kl Julegudstjenste ved Jesper Yde Mandag 25. december 2017 kl Højmesse 1. juledag ved Line Blak Gundersen Tirsdag 26. december 2017 kl Højmesse 2. juledag ved Jesper Yde Søndag 31. december 2017 kl Højmesse ved Jesper Yde Mandag 1. januar 2018 kl Højmesse 1. nytårsdag ved Ann-Luise Bjørnebo

4 Julekager Pebernødder, peberkager, vaniljekranse og brune kager er alle eksempler på typiske julekager. En af de populæreste julekager er uden tvivl brune kager også kaldet brunkager. De brune, krydrede julekager er lavet med honning eller sirup og fremstod stærkt krydrede i middelalderen. I dag er disse julekager dog meget sødere og mildere i smagen. Den svenske maler Anders Zorn lavede nogle forme til sine julekager, der siden er blevet berømte og kendes som de kraftige metalforme, der skaber julekager som dyr, mænd, koner og stjerner lige til at tygge i. Anders Zorns kone, Emma, stod for opskriften på disse dejlige julekager, og opskriften på hendes brune kager er bevaret: Julekager: Opskrift på brune kager 850 g sukker 1 ½ del sirup 3. dl. Vand 525 gram smør 2 kg. Hvedemel 1 spsk. Kanel 2. spsk. Ingefær 1. tsk. Nelliker 3. stk. revne pomeransskal 20 gram bikarbonat 1 del cognac

5 Nissefars fortælling Didrik, Vidrik og Vupti var meget spændt på, hvad Nissefar ville fortælle, og de sad så stille, for at han ikke skulle fortryde, hvad han havde lovet og blive gnaven igen. Ikke et ord sagde de, mens de spiste. Smørklatten lå som et stort, gult øje midt i grøden og stirrede på dem. Didrik blev hurtigt klar over, at smør smagte godt, og han dyppede sin ske så dybt i det, at den nåede helt ned i bunden; men så fik han også et rap over fingrene af far, så skeen fløj ud af hånden på ham og kurrede hen ad gulvet. "Nej. nu skal jeg vise jer, hvordan små drenge skal dyppe i et smørhul," sagde han, "se sådan, kun spidsen af skeen må røre smørret, I har godt af at vænne jer til at spare." Men sådan bar Nissefar sig ikke ad, når han selv dyppede, nej så jog han skeen rigtig dybt ned i smørret, og bagefter smaskede han og sagde: Ah! Mælken turde drengene næsten heller ikke drikke af; den skulle Nissefar også have. De måtte nøjes med at stikke tungen ned i skålen, når det blev deres tur til at drikke, og labbe til sig, som om de var små katte. Nissefar derimod satte skålen for munden, lagde nakken godt tilbage og drak, så det klukkede i halsen på ham.

6 Ja, han drak så stærkt, at noget af mælken løb udenfor, lige ned i hans lange skæg; men det gjorde ikke noget, han slikkede bare sit skæg bagefter, og så sagde han igen. Ah! Da de havde spist halvdelen af grøden, lagde Nissefar skeen fra sig, tørrede sig om munden med bagen af hånden, slikkede den og sagde: "Nå, så skal I vel have den historie, jeg har lovet jer." Nissemor og de tre nissedrenge flyttede sig tættere ind til ham, og så begyndte han meget højtidelig at fortælle: "For mange, mange år siden, ja, jeg ved ikke hvor mange - det er måske hundrede, måske tusinde, måske hundrede tusinde år siden - boede min tip-tip-tip-tip-tip-oldefar nede i jorden. Han var en lille, grå mand ligesom alle nisser. Men han kendte ikke noget til mennesker, for der boede slet ingen her i landet. Men så kom menneskene, og de begyndte at grave i jorden. De ville bygge huse og bo der. Min tip-tip-tip-tip-tip-oldefar var straks klar over, at det var fjender, og dem ville han ikke have boende på sin jord. Hvis menneskene byggede op om dagen, rev han det ned om natten; hver morgen kunne de begynde forfra.

7 Sådan blev de ved med at drille hinanden i lang tid. Men så fandt menneskene på at sætte en skål mad ud til ham, før de gik hjem. Den nat rev tip-tip-tip-tip-tip-oldefar ikke stenene ned. I stedet gav han sig til at spise maden. Aldrig havde han smagt noget så dejligt; det var nemlig grød. Da det blev morgen, stod den tomme skål der, og stenene lå, hvor de skulle ligge. Næste aften stod der atter en skål grød til ham, og sådan blev det ved, lige til huset var færdigt. Så flyttede menneskene ind i huset. Men nu glemte de, at det var min tip-tiptip-tip-tip-oldefars jord, de havde bygget på; de gav sig til at pløje og så og høste og bildte sig ind, at jorden var deres - og grød fik han aldrig mere. Men det var dumt gjort af dem, for en nat, da min tip-tip-tip-tip-tipoldefar var blevet rigtig gal i hovedet, gik han hen og rev taget af huset, så det regnede lige ned i sengen til dem, og det kunne de ikke lide. Det blæste så forfærdeligt den nat, og konen var klogere. Hun sagde lige med det samme, at det nok var de underjordiske, der havde gjort det, fordi de ingen grød havde fået, og det havde hun jo ret i.

8 Da de skulle i seng næste aften, satte konen et fad grød uden for døren, og de fik en rolig nat. Hver aften hentede min tip- hør, nu er jeg snart træt af at sige tip så mange gange. Når jeg kommer til det ord næste gang, Vidrik, så kan du sige tip for mig, så kan jeg hvile mig så længe; det skal siges fem gange husk det nu! - Altså. hver aften hentede min" - Nissefar sendte Vidrik et øjekast, at nu kunne han sige navnet, og Vidrik begyndte: "Tip for mig - tip for mig - tip for mig - tip for mig --" "Hold op!" skreg Nissefar, hvordan er det dog, du skaber dig?" "Jamen, du sagde jo, at jeg skulle sige: 'Tip for mig' fem gange, og jeg har kun sagt det fire." "Åh,du er en dum dreng! Næ, jeg skal nok selv, altså - hver aften hentede min tip-tip-tip-tip-ol-" "Du mangle et tip far," skreg Didrik, "der var kun fire." "Ja, det er også lige meget. Nu vil jeg ikke have jeres afbrydelse. Hvis det ikke var juleaften, så havde I fået en dragt klø. - Altså - min tip-tip-tip-tip-tip-oldefar hentede hver aften en skål grød oppe ved huset, og så lod han dem være i fred.

9 Så blev det vinter. Jorden frøs så hård som sten, sneen lagde sig så højt, at min tiptip-tip-tip-tip-oldefar næsten ikke kunne komme frem og hente sin grød. Til sidst blev han ked af det; men grøden kunne han ikke undvære nu, og en nat gik han ind i stalden og lagde sig til at sove. Der var dejligt varmt, og han blev der hele natten og hele dagen, og næste nat og næste dag og hver dag og nat så længe, han levede. Ja, ser I børn, sådan kom nissen til at bo hos menneskene. Vi begyndte altså med at være deres fjender, og nu er vi blevet deres venner. Jeg kunne fortælle hundrede historier om, hvordan nisserne har hjulpet menneskene, og hundrede historier om hvordan nisserne har drillet menneskene, for det kan vi nemlig også; men dem kan I få en anden gang." "Åh nej, far, fortæl en af dem nu," bad Didrik, "en af dem med drilleri i." "Ja, det kunne du lide, din spilopmager! Nej den slags historier kan du slet ikke tåle at høre, for det morer dig vist at drille, det mærkede jeg selv lige før vi grøden." Didrik tav og dukkede sig bag Nissemors ryg: Far havde nok ikke glemt den historie endnu.

10 "Nej, i aften får I ikke flere historie," sagde Nissefar, "nu er jeg træt; men husk nisseloven, den siger: Alle gode mennesker skal I være gode imod; og alle onde mennesker skal I drille, til de lærer at blive gode. Sådan har alle nisser gjort, der har levet før jer, og sådan skal I også gøre, hvis I vil være ordentlige nisser. Skal vi så spise resten af grøden?" Så tog de fat igen. Nissefar var blevet sulten af at fortælle så meget og tog hele smørklatten i en eneste mundfuld. Bagefter drak han al mælken, og så lagde han sig, så lang han var, på gulvet, for han havde alligevel spist for meget. Et øjeblik efter sov han.

11 Dejlig er den himmel blå Komponist: Dansk melodi, 1840 Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1810 Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerner blinke, hvor de smile, hvor de vinke os fra jorden op til sig. De ham fandt i Davids hjem, de ham fandt i Betlehem, uden spir og kongetrone, der kun sad en fattig kone, vugged barnet i sit skød. Det var midt i julenat, hver en stjerne glimted mat, men med ét der blev at skue én så klar på himlens bue som en lille stjernesol. Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen; vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. Når den stjerne lys og blid sig lod se ved midnatstid, var det sagn fra gamle dage, at en konge uden mage skulle fødes på vor jord. Denne stjerne lys og mild, som kan aldrig lede vild, er hans guddoms-ord det klare, som han os lod åbenbare til at lyse for vor fod. Vise mænd fra østerland drog i verden ud på stand for den konge at oplede, for den konge at tilbede, som var født i samme stund.

12 Glade jul, dejlige jul Komponist: Fr. Gruber, 1818 Tekst: B.S. Ingemann, 1850 Glade jul, dejlige jul, engle daler ned i skjul! Hid de flyver med paradisgrønt, hvor de ser, hvad for Gud er kønt, lønlig iblandt os de går, - lønlig iblandt os de går! Julefryd, evige fryd, hellig sang med himmelsk lyd! Det er englene, hyrderne så, dengang Herren i krybben lå, evig er englenes sang, - evig er englenes sang. Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor! Engle sjunger om barnet så smukt, han har Himmerigs dør oplukt, salig er englenes sang, - salig er englenes sang. Salig fred, himmelsk fred toner julenat herned! Engle bringer til store og små bud om ham, som i krybben lå; fryd dig, hver sjæl, han har frelst, - fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

13 Julemandens klædedragt Julemanden var oprindeligt iført en bispeklædning og bispehat. Det blev efterhånden til en rødbrun skindvams med pelskanter. På ryggen bar han en sæk der oprindeligt blev brugt til at putte de uartige børn i, men nu indeholder gaver til de artige. Frem til 1931 hersker der tvivl om dragtens farve, og iblandt ser man en blå eller grøn julemand. I 1931 tegnede svenskeren Haddon Sundblom julemanden i Coca Colas røde farver til en reklamekampagne kom den første af Disneys tegnefilm om julemandens værksted med samme slags julemand i rød-hvide farver.

14 Historien bag julesange og salmer Der findes to typer julesange: De verdslige julesange og de religiøse julesalmer. I de fleste familier synges begge dele når der danses rundt om juletræet; først synges salmerne, der skal minde os om julens religiøse budskab. Bagefter synges de julesange, som priser nissen og juletræet. De første julesalmer var på latin, som de fleste danskere ikke forstod. De blev sunget af koret i kirken. I senmiddelalderen opstod der et ønske om at ændre det kirkelige sprog fra latin til dansk, anført af datidens store kulturpersonlighed Christiern Pedersen. I hans prædikesamling fra 1515 kan vi for første gang læse juleevangeliet på dansk. Mens det var katolikken Christiern Pedersen, der sørgede for, at prædikerne kunne læses på dansk, blev udbredelsen af de danske salmer varetaget af protestanter. Først med Malmø-sangbogen fra 1528, som overvejende indeholdt oversættelser af Luthers nye evangeliske salmer.

15 Senere i sognepræst Hans Thomissøns berømte salmebog fra Her har han samlet de allerbedste danske salmer, især julesalmer, og desuden gendigtninger af mange katolske Maria-salmer. I Hans Thomissøns salmebog er de latinske kilder medtaget, og det samme er melodierne til salmerne, hvilket gør værket enestående. Her findes bl.a. den første oversættelse af "Puer natus in Bethlehem" til "Et barn er født i Betlehem og "Pris og ære og Dyd ganske meget". Begge er senere gendigtet af Grundtvig, den sidste gav han den nye titel "Julen har englelyd". Især to salmedigtere har skrevet sig ind i de danskes hjerter. Den ældste er Brorson, som står for "Den yndigste rosen er fundet", "I denne søde juletid" og "Her kommer Jesus dine små". Derefter kommer Grundtvig, der udover gendigtninger af tidligere julesalmer har skrevet "Kimer i klokker", "Velkommen igen Guds engle små", "Dejlig er jorden", " Julen har bragt velsignet bud" og ikke mindst "Glade jul, dejlige jul", der er oversat til dansk efter den østrigske "Stille Nacht, heilige Nacht". Denne julesalme er verdens mest kendte, og er oversat til alverdens sprog.

16 Af de verdslige julesange er "Nu er det jul igen", en af de ældste. Den kendes fra 1700-tallets julestuer, hvor den blev sunget til en sangleg. De andre er af nyere dato, og følges med juletræets indførelse. Klassikeren "Højt fra træets grønne top", skrev Peter Faber til sin private julefest i 1847, og året efter komponerede Emil Horneman melodien. Dette makkerpar står også bag " Sikken voldsom trængsel og alarm".

17 Julen har bragt velsignet bud Tekst: B. S. Ingemann, 1839 Melodi: C. E. F. Weyse, 1841 Julen har bragt velsignet bud. Nu glædes gamle og unge: Hvad englene sang i verden ud, nu alle små børn skal sjunge. Grenen fra livets træ står skønt med lys som fugle på kviste. Det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste. Glæden er jordens gæst i dag med himmelkongen den lille. Du fattige spurv! Flyv ned fra tag med duen til julegilde! Dans, lille barn, på moders skød! En dejlig dag er oprunden: I dag blev vor kære frelser fød og paradisvejen funden. Frelseren selv var barn som vi, i dag han lå i sin vugge. Den have, Guds engle flyve i, vil Jesus for os oplukke. Himmerigs konge blandt os bor, han juleglæden os bringer, han favner hver barnesjæl på jord og lover os englevinger.

18 Rudolf har også boet i Danmark! I amerikansk tradition har rensdyrene navne, og kaldes Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Donder og Blitzen. I dansk oversættelse gengives de normal som Sprinter (eller Springer), Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. Reginald med den røde tud? Et sidste rensdyr, som måske idag er det mest berømt, nemlig Rudolf, findes ikke i den oprindelige tradition. Rudolf er en kommerciel opfindelse, som blev gjort i 1939 af forfatteren Robert L. May, der blev bedt om at digte en julefortælling til stormagasinkæden Montgomery Ward. Meningen var, at julehæftet skulle erstatte de regne/malebøger, som magasinet plejede at uddele i PR-øjemed. Til brug for dette hæfte digtede May historien om hvordan julemanden afleverede gaver til Rudolfs familie, og blev opmærksom på, at det lyste rødt fra dyrets værelse.

19 Julemanden fandt da på, at den røde næse kunne bruges som lygte i den stadig tættere tåge, som var ved at standse årets gaveudbringning. I 1939 blev der uddelt over 2 millioner hæfter om rensdyret, som i øvrigt både hed Reginald og Rollo, mens det endnu var på tegnebrættet. Det første kommercielle tryk kom i 1947, efter at Robert May selv havde fået copyrighten til figuren. I 1949 udkom sangen "Rudolph, the red-nosed reindeer", og figuren er blevet en fast del af den amerikanske forestilling om Julemanden. Bogen om Rudolf blev oversat til dansk omkring Rudolf's forfædre har faktisk for mange tusinde år siden boet i Danmark! Det kan diskuteres, om nu også Rudolf med den røde tud og julemanden eksisterer i virkeligheden, men rensdyr som trækdyr for slæder er i hvert fald virkelighed i blandt andet det nordlige Skandinavien og i Rusland, hvor der lever masser af tam-rener, som opdrættes for kødets, skindets og mælkens skyld.

20 Renerne fungerer tillige som last og trækdyr. Vilde bestande af rener findes i dag i tundrazoner i Nordamerika, Asien og Europa, og de vilde rener levede også i Danmark for mange tusinde år siden. Da isen trak sig tilbage, blev der plads til renerne i det tundralignede landskab, og i hælene på renerne fulgte rensdyrjægerne.

21 Ris á lámande Ris á l amande er en helt igennem dansk ret, der blev opfundet i slutningen af 1800-tallet Den populære juledessert, på dansk: ris med mandler, blev således til nogenlunde samtidig med, at risengrøden begynder at blive mere almindelig. Tidligere var risengrøden en temmelig eksklusiv form for grød, da der jo bruges forholdsvis kostbare ingredienser: de importerede ris, sødmælk samt smør, sukker og kanel til at komme ovenpå. Noget tyder på, at ris á l amanden får et særligt skub fremad i tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig, hvor den kan findes præsenteret i dameblade o.lign. som en sparedessert, hvor man kunne strække på risene ved at røre flødeskum (eller måske et erstatningsprodukt?) i. Den kunne fremstilles uden mandlerne, og i stedet for en mandel (for at afgøre hvem mandelgaven tilfalder) kunne man anvende en knap, en mønt eller lignende. Traditionen med at give en mandelgave menes at stamme fra en fransk skik fra 1500-tallet, hvor man i de fornemme kredse til helligtrekonger puttede en bønne i en helligtrekongerkage. Den der fik bønnen blev konge med tilhørende privilegier.

22 Jerusalems skomager Jerusalems skomager" - også kaldet "Den Evige Jøde" hørte til julenattens uhygge for bondesamfundets mennesker I følge en beretning, som har været kendt i Danmark siden 1500-årene, var "Den Evige Jøde" dømt til at vandre indtil Verdens Ende. Den hvileløse færd var en straf, fordi han havde jaget Jesus bort, da han ville hvile sig op af skomagerhuset på sin vej til Golgatha. Èn gang om året må "Den Evige Jøde" hvile, nemlig julenat. For bøndrene gjaldt det om at få ploven ind, for havde man været så uforsigtig at lade sin plov stå ude, risikerede han, at Jerusalems Skomager kom og satte sig på den. Skete det, ville der for fremtiden kun kunne vokse ukrudt, hvor ploven pløjede.

23 Et barn er født i Betlehem Et barn er født i Betlehem, thi glæde sig Jerusalem! Halleluja, halleluja! En fattig jomfru sad i løn og fødte Himlens kongesøn. Halleluja, halleluja! På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja! Guds engle der os lære brat at synge, som de sang i nat: Halleluja, halleluja! Han lagdes i et krybberum, Guds engle sang med fryd derom: Halleluja, halleluja! Og Østens vise ofred der guld, røgelse og myrra skær. Halleluja, halleluja! Da vorde engle vi som de, Guds milde ansigt skal vi se. Halleluja, halleluja! Ham være pris til evig tid for frelser bold og broder blid! Halleluja, halleluja! Forvunden er nu al vor nød, os er i dag en frelser fød. Halleluja, halleluja! Guds kære børn vi blev på ny, skal holde jul i Himmel-by. Halleluja, halleluja!

24 Glædelig jul og godt nytår