Indhold. -Juletræet med sin pynt. -Julemanden. -Nisser. -Sankta Lucia. -Hellige tre konger. -Højt fra træets grønne top. -Jul i gamle dage.

Transkript

1 Jul i Danmark

2 Indhold -Juletræet med sin pynt -Julemanden -Nisser -Sankta Lucia -Hellige tre konger -Højt fra træets grønne top -Jul i gamle dage -Sne -Romerriget -Lidt af hvert om julen -Slutning 2

3 Juletræet med sin pynt Det var Martin Luther der op fandt juletræet. En dag han gik igennem skoven, så han op på stjernernes blinken. Lige efter så han et grønt flot grantræ, og så kom han til at tænke på det dejlige forår. Han rykkede træet op med rod og det hele, og tog det med hjem og stillede det i en spand. Han puttede små vokslys på grenene, og fortalte historier til hans børn. Man hænger trommer på juletræet fordi i højt fra træets grønne top er der et vers der lyder sådan her: Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger, hver gang han den kommer nær, vil han ikke længere. Hvad du ønsker, skal du få, når jeg blot kan stole på, at du ej vil tromme før min sang er omme. I juletræets top er der mange der sætter en stjerne, den har mange navne som f.eks.: julestjernen og Bethlehemsstjernen og adventsstjernen. Adventsstjernen stammer oprindeligt fra Sverige, og kom til Danmark i 1950 erne. Bethlehemsstjernen var den stjerne som de vise mænd fra østerland, fandt vej hen til Jesus med. I gamle dage når man dansede rundt om juletræet og sang julesange, var den sidste sang man sang: Højt fra træets grønne top. I gamle dage hang man en stige fra toppen til bunden på juletræet. Stigen hed Jacobs stigen. 3

4 Julemanden I gamle dage boede der en biskop, der hed Nikolaus. Han døde omkring år 330 og 600, og lidt senere blev han gjort til helgen, fordi han havde været usædvanlig god og from. Hans hegledag er den 6.december. Han blev kaldt Sankt Nikolaus, eller Sankt Niklas eller Sankt Claus. Sankt Nikolaus blev kendt i næsten hele Europa, især hos børnene fordi han kom med gaver til de artige. Julemanden er en stor mand med rødt tøj og rød hue og med et stort kraftigt skæg og altid venlige øjne. Han putter gaver ned gennem skorstenen til børnene, når de sover. 4

5 Nisser I gamle dage i toppen af juletræet sad der en nisse og spiste grød. I Danmark har man troet på nisser i mere end tusind år. Nissen der sidder i træets top bliver kaldt Gårdboen, i gamle dage var Gårdboen et spøgelse, der så ud som en lille dreng med rød hue. Folk begyndte at give Gårdboen kælenavne, som f.eks.: Nis, Nissen, Nisse-god-dreng, Gårdbonissen eller Niels. Hver gård havde en Gårdbo. Nogle steder havde man ikke en Gårdbo i træets top, men en stork, et flag eller en juleengel, og andre steder havde man en stjerne, altså Bethlehemsstjernen. Man stillede grød op på loftet til Gårdboen, for man skulle være god ved Gårdboen, for så kom der held til familien. Nu om dage er der stadig nogle, der tror på nisser, men det er mest børnene. Men de tror ikke på Gårdboen, de tror på, at nisser er små væsner med røde huer og rødt tøj. Der findes forskellige slags nisser, f.eks. drillenisser, som tager ting fra folk i juletiden, og gode nisser, som giver gaver til børnene, som julemandens hjælpere. Der findes også nisser, som bare bor på loftet og spiser den grød folk stiller op til dem, og de bliver drillenisser, hvis ikke de får grød. 5

6 Sankta Lucia Lucia var en rig og smuk ung kvinde, der boede i Sicilien omkring år 300. Hendes mor havde en dødelig sygdom, og der var ingen, der kunne helbrede hende. Lucia havde hørt, at der skete mirakler ved en grav, hvor en der hed Agates var begravet. Da de kom hen til graven, begyndte de at bede, og mens de bad faldt Lucia i søvn. Hun drømte at Agates kom og sagde til hende: Søster Lucia, hvorfor beder du mig om noget, som du selv kan gøre? Din mor er jo allerede blevet rask for din tros skyld. Lucia vågnede og sagde til sin mor: Mor, du er rask. Og nu beder jeg dig om, at du vil give al den rigdom, som jeg skal arve, til de fattige. Kan det ikke vente til, jeg er død? Men så bad Lucia sin bøn igen, og så lovede hun det endeligt. Og derefter gav de store gaver til de fattige hver dag. Der gik ikke så lang tid, før Lucias mand opdagede, at hun havde en anden tro end ham. Han troede på de romerske guder. Han blev meget gal, og slæbte hende hen til den romerske dommer. De prøvede at få hende til at ofre til de romerske guder, men det ville hun ikke. Hun havde kun sig selv at ofre, for hun havde ofret alt, hvad hun havde ejet til Gud. Og hun ville aldrig gøre noget, som Gud ikke havde forlangt. Så prøvede de at slæbe hende hen til dommeren, men de kunne ikke flytte hende. De bandt hende på fødder og hænder, og hentede 1000 mænd, men de kunne heller ikke rokke hende. Og heller ikke 1000 okser. 6

7 Hvad er det for en tryllekraft, der forhindre 1000 mand i at flytte én pige bort? sagde dommeren. Det er ikke en tryllekraft, sagde Lucia, Det er Kristi kraft. Så tog dommeren sit sværd, og stak det i Lucia, så hun døde. Et stykke tid efter gjorde man hende til helgen. Sankta betyder god og from. Og Lucia betyder lys. Det er måske derfor man bærer lys i Lucia-optog på den 13. december, som er Lucias helgendag. 7

8 Hellige tre konger De tre vise mænd fra Østerland er de hellige tre konger. Man ved faktisk ikke, om de var konger, men det troede man, fordi de gav Jesus guld, røgelse og myrra, og det var kostbare gaver. Man holder helligetrekongersdag den 6. januar. Dagen før, altså den 5. januar er det helligetrekongersaften. I nogle lande er det vigtigere med helligetrekongersdag, end Jesus fødselsdag. I England kalder man helligetrekongersaften for Twelfth-night, fordi det er 12 dage efter Jesus fødselsdag. 8

9 Højt for træets grønne top Det er Peter Faber der har skrevet sangen, i 1843 eller Melodien er lavet af Johan Ole Emil Hornemand. Her er sangen så i kan synge med: Højt fra træets grønne top stråler juleglansen, spillemand, spil lystigt op, nu begynder dansen. Læg nu smukt din hånd i min, ikke rør' ved den rosin! Først skal træet vises, siden skal det spises. Se, børnlil, nu går det godt, I forstår at trave, lad den lille Sine blot få sin julegave. Løs kun selv det røde bånd! Hvor du ryster på din hånd! Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet. Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger, hver gang han den kommer nær, vil han ikke længer. Hvad du ønsker, skal du få, når jeg blot kan stole på, at du ej vil tromme, før min sang er omme. Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke: fire alen merino til en vinterfrakke. Barn, du bli'r mig alt for dyr, men da du så propert syr, sparer vi det atter ikke sandt, min datter? Denne fane, ny og god, giver jeg til Henrik, du er stærk, og du har mod, du skal være fænrik. Hvor han svinger fanen kækt! Børn, I skylder ham respekt! Vid, det er en ære dannebrog at bære. Træets allerbedste zir skal min William have, på det blanke guldpapir må du gerne gnave. Vær forsigtig og giv agt, indenfor er noget lagt, som du ej må kramme, det er til din amme. O, hvor den er blød og rar, sikken dejlig hue, den skal sikre bedstefa'r imod frost og snue. Lotte hun kan være stolt, tænk jer, hun har garnet holdt; det kan Hanne ikke, hun kan bare strikke! Børn, nu er jeg blevet træt, og I får ej mere, moder er i køkkenet, nu skal hun traktere. Derfor får hun denne pung, løft engang, hvor den er tung! Julen varer længe, koster mange penge. 9

10 Jul i gamle dage Jul for 400 år siden: Juleaften stod der to lige store lys på julebordet, et for moderen og et faderen. Nogle steder stod der lys for dem der var med til juleaften. Men moderens og faderens lys var de vigtigste lys, ingen måtte røre dem, eller flytte på dem de kunne bringe lykke og fred de næste år i huset. Efter man havde danset rundt om juletræet, fik man fyldte æbleskiver. I vikingetiden cirka fra 600 til 1100, havde man i de fleste hjem, nogen små figurer de kaldte afguder, det var det man troede på den gang. Hvis man sagde på en Kristelig måde var det en slags skytsengel. Men vikingerne var jo ikke kristne. De ofrede til afguderne smøre dem ind i smør, og der efter tørre den over ilden. 10

11 Sne I 1950 var der hvid jul mange steder i landet. I 1954 var der også hvid jul flere steder i landet, Og også i 1955, 1956, I 1962 var der hvid jul i hele landet. Og i 1963 flere steder, Og 1964, 1965, 1967, 1968, 1969 var der hvid jul i flere steder i landet. I 1976 var der hvid jul i hele landet. Så siden fra 1950 til 1976 har der været to hvide jule over hele landet. 11

12 Romerriget I det gamle Rom den 25.december er der vintersolhverv efter den julianske kalender. Der fejrede hedningerne sol invictus der betyder den ubesejrede sol. Det var altså en slags fødselsdag for solen. Men så kom de Kristne og sagde: vi skal ikke fejre solens fødselsdag, men den mands fødselsdag hvis far skabte solen. I rom tænkte de meget over hvornår Jesus havde fødselsdag. Evangelisterne fortæller intet om hvilken måned eller hvilken dag han blev født. Man valgte den 25. december som Jesus fødselsdag. 12

13 Lidt af hvert om julen 10% af vores liv bruger vi på julen. Hvis man lever i 80 år, bruger man 8 år af sit liv på julen. Juletiden varer fra den 1.december til den 5.januar, fordi det er helligetrekongersaften den 5.januar. Juleforbruget er steget fra 130 mia.kr. til 175 mia.kr, det vil sige at hver dansker bruger for cirka kr. Men nogle må stadig give gaver fra containeren. Julebukken stammer måske fra Tors gedebuke, som han spændte foran sin vogn når han skulle ud at køre hen over himlen. I 1930`erne var der mange der købte store lys, og brugte dem som kalenderlys eller datolys som de kaldte det den gang. Mange går i kirke juleaften, de hører historier om Jesus og synger jule salmer. 13

14 Slutning Det her var så vores opgave om jul i Danmark. GLÆDELIG JUL Lavet af Ida og Amanda k. 14