Lad os Bede! Kære Gud, vi beder vi Dig om, at Du vil lade os kende Kristus som det under, der befrier os til glæde og fryd. Amen

Transkript

1 Juleprædiken 2016 i Herlev kirke Joakim Hansen Lad os Bede! Kære Gud, vi beder vi Dig om, at Du vil lade os kende Kristus som det under, der befrier os til glæde og fryd. Amen Glæde til dem der skulle skamme sig Julen er glædens tid. Det bliver vi mindet om mange gange her i juledagene. F.eks. skal vi herefter i salmen efter prædikenen synge: Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge. Den juleglæde som Ingemann her beskriver, udspringer af begivenhederne julenat i Betlehem, hvor Jesus blev født. Na r vi i a r samles her i kirken for at fejre Jesu fødsel, er det fordi at Gud her gennem ham, tra dte ind i vores verden. Han bragte sa at sige sin egen verden til vores. At Gud er kommet til os og har vist sig for os, er virkelig stort, og vi har god grund til at fejre det og glædes over det. Men derudover, har vi ogsa tradition for, at forsøge at glæde hinanden juleaften, ved at give hinanden gaver. Og en gave er en god ma de at glæde hinanden pa. Na r vi bliver glade af at fa gaver, skyldes det ma ske nok, at vi fa r noget vi ønsker os, men det skyldes lige sa meget det, at gaven er et udtryk for, at dem der giver os gaven, tænker pa os og derfor gerne vil glæde os. Gavegivningen juleaften er en anledning til, at vi viser vore 1

2 kære hvad de betyder for os, og samtidig giver den os endnu en grund til at glæde os i julen. Dog er det ikke altid sa dan, at gaver kun spreder glæde. De kan ogsa tage glæden fra os, hvis de er givet med en lumsk bagtanke. Det kan man finde et eksempel pa i en af historierne om Pippi langstrømpe, hvor den rige Frøken Rosenblom, hvert a r kommer til skolen for at dele gaver ud til børnene. Der er nemlig en hage ved hendes gavmilde gaveuddeling, der gør at hun spreder mere frygt end glæde. Frøken Rosenblom deler nemlig kun gaver ud til de artige og flittige børn. Og for at finde ud af hvem der har fortjent gaver, stiller hun børnene op pa to rækker til en test, hvor de efter tur skal svare pa nogle spørgsma l. Dem der svarer rigtigt fa r gaver, mens dem der svarer forkert ikke fa r noget som helst, men ma i stedet stille sig over i skammekrogen. Derfor er børnene i byen naturligt nok skrækslagne for frøken Rosenblom. Frøken Rosenbloms fremgangsma de, har dog nok heller ikke til forma l at skabe glæde hos alle børnene. Derimod ma forma let være, at tilskynde børnene til at være flittige og artige, og pa sigt gøre dem til gode borgere. Og som sa dan er hendes noget for noget-tankegang, ikke sa fremmed for os, na r det komme til stykket. For hvor forældrene i pippihistorien brugte truslen om frøken Rosenblom til at fa 2

3 børnene til at lave deres lektier, kan forældre i dag forsøge sig med at bruge julemanden, der jo kommer med gaver til de artige børn. Og i den offentlige debat, bliver der diskuteret om hvem der har ret til hjælp, hvor meget hjælp man har ret til, og hvad man selv skal bidrage med for ikke at diskvalificere sig selv. Det handler om hvordan samfundet fungerer bedst, og hvordan vi fa r enderne til at na sammen. Det er denne debat Frøken Rosenblom er ga et ind i, dog for sine egne penge. Derfor er der heller ikke nogen der forsøger at stoppe hende, i at fortsætte gavetraditionen a r efter a r. Men det ændrer sig, da Pippi kommer forbi pa sin hest, mens frøken Rosenblom er i gang med at dele gaver ud. Pippi elsker quiz, og maser sig derfor frem til frøken Rosenblom, for at fa et spørgsma l. Pippi skal stave til søsyg, og svarer med det samme s-ø-d-s-y. Svaret er dog ikke rigtigt ifølge frk. Rosenblom og retskrivningsordbogen. Det generer ikke Pippi, for hendes stavema de har altid hjulpet hende godt, men det generer Frk. Rosenblom. Og da Pippi heller ikke kan svare rigtigt pa hvorna r Karl den 12. døde, bliver hun sendt over til gruppen af børn der skal skamme sig. Der fa r hun sa ondt af de andre børn, der er kede af det, at hun fa r den gode ide at arrangere sin egen quiz for børnene i skammekrogen. Forskellen pa Pippis og Frk. Rosenbloms spørgsma l, er at Pippis spørgsma l enten har svaret i sig selv, og hvis ikke 3

4 hvisker Pippi det i øret pa eksaminanden. Resultatet bliver derfor naturligt nok, at alle børnene svarer rigtigt pa spørgsma lene, og fa r stor ros og belønning af Pippi i form af guldmønter og bolsjer. Derfor kan Astrid Lindgren afslutte historien med at konkludere, at sa dan gik det til, at der blev stor glæde blandt de børn, der egentlig skulle skamme sig. Pippi er ikke retfærdig i den forstand at alle fa r det de har fortjent, til gengæld gør hun alle dem glade, som frk. Rosenblom har afvist. Det er kendetegnende for historierne om Pippi, at hun udfordrer de voksnes tankegang, og gang pa gang kommer i konflikt med de voksnes verden, fordi hun gør tingene pa sin ma de. Til gengæld har hun har hjerte for de sma og de udstødte, hun tager altid børnenes og de svages parti. Hun afslører hykleri, og hun udviser en stor gavmildhed. I juleevangeliet, som vi lige har hørt, ser vi hvordan Gud ogsa vender op og ned pa den ma de, som vi er vant til at anskue verden pa. Han møder os ikke med en noget for nogettankegang, hvor vi først skal vise ham, at vi er gode og ordentlige mennesker, før han vil have noget med os at gøre. I stedet vælger han at komme til os alle, gennem sin søn Jesus, uanset om vi har gjort os fortjent til det eller ej. Derfor er omstændighederne omkring Jesu fødsel heller ikke sa dan som vi normalt ville forvente det, na r den vigtigste person 4

5 kommer til verden. Jesus bliver ikke født pa slottet, med eliten og de magtfulde som de første vigtige gæster. Hans mor fa r ikke al den hjælp man overhovedet kan fremskaffe, for at fødslen skal ga godt uden komplikationer, og forega i trygge omgivelser. Familien var pa rejse langt væk fra hjemmet og barnet bliver født i en stald, fordi der ikke var plads andre steder. Derudover var det hyrderne i nærheden og de vise mænd der fulgte stjernen, der var de første der kunne fejre kongesønnens fødsel. Dermed viser Gud os, at han er villig til at pa tage sig den største ydmyghed, fordi det er det der skal til for at genoprette vores forhold til Ham. Derfor kan englen forkynde en stor glæde, der er for hele folket. Alle kan glæde sig over at Jesus blev født fordi det er sa dan Gud vil det, ikke kun for dem der har været flittige og artige i a r eller pa anden ma de gjort sig fortjent til hans kærlighed. Sa dan er det fordi Gud kan ikke undvære nogle af sine børn, han vil gøre alt hvad han kan, for at vi alle skal være hos ham. Derfor har han ogsa øje for dem, som ellers bliver overset og udstødt iblandt os. Det viser sig som sagt i juleevangeliet ved, at budskabet om frelserens fødsel bliver givet til hyrderne der tilhører den nederste del af det sociale hierarki. Og det bliver udbredt yderligere senere i evangeliernes beretninger om Jesus, hvor vi kan læse om hvordan han taler magthaverne imod, hjælper de syge og spiser sammen med de foragtede og 5

6 de udstødte. Her bliver det tydeligt, at glæden der kom til verden med det lille barn, ikke var en glæde der var forbeholdt de fa udvalgte, men en glæde der ogsa var for dem der egentlig skulle skamme sig. Dem som andre ikke regner for noget. Det er derfor at julen er en kilde til stor glæde for alle mennesker. Med mindre vi tilhører gruppen af de flittige og artige, for sa kan vi jo være lige glade med at glæden er for alle. Problemet er bare, at tanken om at vi kan være gode ordentlige mennesker, der ikke pa noget tidspunkt har brug for barmhjertighed, er en illusion. Det ved vi, na r vi ser pa hvordan vi selv ikke altid handler som vi gerne ville. Derfor kan vi ikke fortjene Guds gave til os. Men netop derfor, er det ogsa sa befriende, at Han ikke møder os med en julemandsideologi, der skal fa os til at stramme lidt op, men med det glædelige befriende budskab, om at han vil modtage os som sine børn, gennem sin søn Jesus. Ma julen derfor blive anledning for os til at minde hinanden om det som Gud har gjort for os. At han kom til os, fordi han ikke kan undvære en eneste af sine børn. Ma julens budskab om at Gud lod sin søn føde pa vores jord, ogsa blive kilden til juleglæden for os. 6

7 Og ma julen ogsa blive en anledning for os, til at vise vores kærlighed og taknemlighed ved at glæde de mennesker vi har omkring os, ikke kun fordi de har fortjent det, men ogsa fordi de nu engang er dem de er, vores kære. Og ma budskabet om at Gud kommer til os, for at kunne modtage os hos sig, selvom vi ikke har gjort os fortjent til det, ogsa bevæge os, sa vi ikke altid kun giver andre tilbage efter fortjeneste, men i stedet fa r overskud til at skabe glæde ved at vise barmhjertighed. Glædelig jul. 7