Transitionen fra at være studerende til at være nyuddannet i psykaitrien Tingleff, Ellen Boldrup; Rossen, Camilla Blach; Buus, Niels

Transkript

1 University Colleges Transitionen fra at være studerende til at være nyuddannet i psykaitrien Tingleff, Ellen Boldrup; Rossen, Camilla Blach; Buus, Niels Published in: Klinisk Sygepleje Publication date: 2010 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication Citation for pulished version (APA): Tingleff, E. B., Rossen, C. B., & Buus, N. (2010). Transitionen fra at være studerende til at være nyuddannet i psykaitrien. Klinisk Sygepleje, 24(3), General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 04. Jan. 2016

2 PEER REVIEWED ARTIKEL Klinisk Sygepleje 24. årgang nr Transitionen fra at være studerende til at være nyuddannet i psykiatrien The transition from being a student to being newly qualified in psychiatric settings Background: The transition from student to newly qualified is critical for nurses in psychiatric settings. More insight into this transition is necessary to improve the interventions for recruiting and retaining. Aim: To gain an increased understanding of the transition from student to newly qualified nurse in psychiatric settings. Methods: Seven participants were interviewed in two focus groups. The data analysis was based on a hermeneutic-phenomenological approach, and interpretations were guided by theory on social transition. Findings: Four themes and two sub-themes were identified. 1. Experiences of the nursing education. 2. Experiences of starting in a psychiatric ward. 3. Experiences of everyday life in the clinic. 4. Reflections on the professional nursing role. These experiences could have a facilitating and/or a restricting effect. Conclusion: An introductory programme and a mentor facilitated healthy transitions, and the nursing education needs to give more priority to psychiatric nursing in order to facilitate healthy transitions. Colleagues influence the transition both positively and negatively. Keywords: Interviews, mental health, new graduate nurses, transition, graduate nurse programme Ellen Boldrup Tingleff, Camilla Blach Rossen og Niels Buus Introduktion I denne undersøgelse er der fokus på nyuddannede sygeplejerskers oplevelser af transitionen fra at være studerende til at være nyuddannet i psykiatrien. Denne transition opleves stressende og udfordrende og er kendetegnet ved et behov for støtte til at varetage den nye rolle som psykiatrisk sygeplejerske (1). Derfor kan det være vanskeligt for nyuddannede sygeplejersker at få en vellykket start på deres karriere, hvilket resulter i at mange sygeplejersker forlader professionen inden for de første år. Denne problematik er især gældende inden for det psykiatriske felt, hvor fastholdelse af sygeplejersker er et væsentligt problem (2). Rekruttering af nyudannede sygeplejersker til psykiatrien er ligeledes meget problematisk, da mange nyuddannede sygeplejersker opfatter psykiatrien som et af de mindst attraktive specialer at indlede karrieren i (3). Dette er sandsynligvis resultatet af, at mange studerende gennem deres uddannelse danner sig et billede af psykiatrien som uhåndgribelig i forhold til den somatiske sygepleje (4), og at mange forbinder psykiatrien med frygt og er usikre i mødet med den psykiatriske praksis (5). Baggrund Transitioner, overgange, er en del af det menneskelige liv og indebærer en passage fra en livsfase, tilstand eller social status til en anden. Transitioner kan medføre markante ændringer i et individs liv i forhold til identitet, rolle og handlemuligheder. En sund transition er kendetegnet ved gode interper-

3 24 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr sonelle relationer, subjektivt velvære samt mestring af den nye rolle (6). En transition kan også få et usundt forløb og ses, når mennesket har vanskeligheder ved at tilpasse sig den nye rolle, adskille sig fra tidligere identitet eller ved at leve op til egne eller andres forventninger (7). Schumacher og Meleis (6) beskriver fire typer af transitioner: situationelle, udviklingsmæssige, organisatoriske transitioner og transitioner mellem at være syg og rask. Den situationelle transition, der omhandler uddannelsesmæssige overgange og overgange i forbindelse med en forandret professionel rolle, er fokus for denne undersøgelse, da denne type transition optræder, når en studerende færdiggør sin uddannelse og starter sin professionelle karriere som sygeplejerske. I den situationelle transition gennemlever den nyuddannede sygeplejerske en proces, hvor vedkommende integreres i den nye rolle og socialiseres til rollen som sygeplejerske (8,9). Ifølge Schumacher og Meleis (6) påvirkes de nyuddannede sygeplejerskers transition bl.a. af deres forventninger, niveau af viden og færdigheder og interaktioner med andre mennesker i miljøet, og derfor er det væsentligt at fokusere på disse elementer, når den situationelle transition til den nye professionelle rolle skal understøttes. Formålet med at understøtte transition er, at de nyuddannede sygeplejersker opnår en sund transition og dermed får en god begyndelse på karrieren som psykiatriske sygeplejersker (6). Transitionen fra at være sygeplejestuderende til at være nyuddannet sygeplejerske er en kritisk periode for de nyuddannede sygeplejersker, da den bærer præg af en betydelig forskel mellem det, de nyuddannede forventer, og de realiteter, de møder (10). Forskningsresultater specifikt om nyuddannede sygeplejerskers transition i en psykiatrisk kontekst viser, at den i høj grad er forbundet med stress og usikkerhed. De nyuddannede sygeplejersker oplever en stor forskel mellem teori og praksis, og de mangler introduktion til rollen som sygeplejerske. Derfor har de svært ved at håndtere det ansvar, som rollen indebærer, og de nyuddannede sygeplejersker efterspørger støtte i transitionen. Samtidig ses en tydelig forskel mellem de nyuddannede sygeplejerskers forventninger og idealer om sygeplejen og de realiteter, de møder i praksis. En mindre del af forskningen antyder, at de nyuddannede sygeplejersker i psykiatrien føler glæde ved at arbejde med patienterne og er stolte over rollen som sygeplejerske (1,11-14). Desværre er forskningslitteraturen fra det psykiatriske felt generelt af ringe kvalitet, hvilket især skyldes manglende teoretisk afklaring af begrebet transition, utydelige inklusions- og eksklusionskriterier for studiernes informanter samt uigennemskuelige datafortolkninger (15). I somatisk regi er nyuddannede sygeplejerskes oplevelser af transitionen velundersøgt, og forskningsresultaterne er langt overvejende i overensstemmelse med resultaterne fra psykiatrien (16,17). Der kan imidlertid argumenteres for at udforske nyuddannede sygeplejerskers transition til det psykiatriske speciale særskilt fra andre specialer, da en psykiatrisk sygeplejerskes arbejdsområder adskiller sig markant fra sygeplejersken ansat i somatisk regi (18), og fordi det psykiatriske felt har en særegen kultur som nyuddannede sygeplejersker socialiseres ind i (11). Derfor er yderligere forskning på problemområdet relevant. Formål Formålet med denne undersøgelse var at opnå større indsigt i nyuddannede sygeplejerskers oplevelser af transitionen fra at være studerende til at være nyuddannet i psykiatrien. Denne indsigt skal bidrage til at foreslå forbedrede interventioner til at fastholde og rekruttere nyuddannede sygeplejersker til psykiatrien. Metode Kvalitative forskningsinterview er velegnede til at undersøge subjektive erfaringer og blev valgt som metode til at undersøge problemstillingen. Inter-

4 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr viewformen var fokusgruppeinterview, da fokusgruppeinterviewet har en mellemmenneskelig dynamik, som kan medføre, at informanterne inspirerer hinanden i diskussionen, samt føre til spontane udsagn om emnet (19). Førsteforfatteren var moderator for fokusgrupperne og guidede og stimulerede diskussionen. Fokusgrupperne blev sammensat med tre eller fire informanter i hver gruppe for at få en klar fornemmelse for den enkeltes informants oplevelse, samt for at øge engagementet hos informanterne (19). En tematisk interviewguide blev afprøvet under et pilotinterview (20). Pilotinterviewet blev gennemført med fire nyuddannede sygeplejersker, og erfaringerne viste, at der skulle afsættes op mod 2 ½ time til hvert interview, samt at det var krævende for moderatoren at koncentrere sig om både emne og dynamik under interviewet (21). Derfor blev de efterfølgende interview lavet med andenforfatteren som assisterende moderator. Interviewguiden blev udarbejdet med udgangspunkt i problemstillingen og den eksisterende forskning på området. Der blev søgt svar på to forskningsspørgsmål: 1) Hvilke oplevelser er befordrende for de nyuddannede sygeplejerskers transition? 2) Hvilke oplevelser er negative for de nyuddannede sygeplejerskes transition? Interviewguiden var semistruktureret, hvilket betød, at interviewet blev teoretisk og tematisk fokuseret gennem moderators brug af interviewguiden. Samtidig var interviewet åbent, hvilket vil sige, at moderator var lydhør over for udsagn om emner, som ikke var en del af interviewguiden, men som informanterne bragte op under interviewet. Moderator fulgte aktivt op på sådanne udsagn (20). Spørgsmålene i interviewguiden blev formuleret med afsæt i transitionsteori, hvor de nyuddannede sygeplejerskers oplevelser af deres rolle og muligheder for at udfylde denne samt identitet som psykiatrisk sygeplejerske var i fokus. Begge fokusgruppeinterview blev gennemført i februar 2008 og varede cirka to timer. Interviewene foregik i uforstyrrede lokaler på det psykiatriske hospital. Interviewene blev lydoptaget og efterfølgende transskriberet ordret af førsteforfatteren. Citaterne i resultatafsnittet blev udvalgt for at illustrere noget sigende og generelt om fundene. Udvælgelse Informanterne blev udvalgt på baggrund af en formålsrettet udvælgelse med klart definerede inklusions- og eksklusionskriterier (22). Studiepopulationen var alle nyuddannede sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger på ét dansk universitetshospital. Inklusionskriterierne var, at sygeplejerskerne maksimalt måtte have været uddannet i to år, hvilket er i overensstemmelse med definitionen på en nyuddannet sygeplejerske (23). Sygeplejersker, der tidligere havde haft ansættelse i somatisk regi blev ekskluderet, idet der udelukkende blev ønsket indsigt i de helt nyuddannedes transition til psykiatrien. Ligeledes blev sygeplejersker, der foruden uddannelsen til sygeplejerske havde en uddannelse til social- og sundhedsassistent, ekskluderet, idet det formodes, at tidligere erfaringer fra psykiatrien påvirker deres oplevelser af transitionen til psykiatrien. Ti personer opfyldte inklusionskriterierne og blev inviteret til at deltage, og syv accepterede at deltage i studiet. De tre nyuddannede sygeplejersker, der indgik i frafaldet, var ansat på forskellige psykiatriske sengeafdelinger. Undersøgelsens sample bestod af fire kvinder og tre mænd. De var mellem 25 og 40 år gamle, og gennemsnitsalderen var 29,5 år. Fem informanter var ansat i den psykiatriske skadestue, og to informanter var ansat på forskellige psykiatriske sengeafdelinger. Analyse I dataanalysen og -fortolkningen blev Dahlager og Fredslunds hermeneutisk-fænomenologiske metode anvendt (24), der dels er inspireret af Giorgis fænomenologiske metode, som er udviklet for at få videnskabelig indsigt i psykologiske fænomener (25), dels en hermeneutisk fortolkning baseret på en kategorisering af materialet. Fortolkningsprocessen foregik i fire trin. Første trin var en indledende læsning, hvor de transskriberede interviews blev læst som en helhed. Herudaf opstod umiddelbare tolkninger om teksternes meningsindhold,

5 26 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr som blev nedskrevet i form af foreløbige temaer. Andet trin bestod i at kode meningsbærende enheder i teksterne. Metoden giver mulighed for at arbejde teoristyret, jf. Malterud (26). Det foregik, ved at nogle koder blev defineret på baggrund af interviewguidens teoretisk udledte temaer, mens andre koder blev udledt induktivt på baggrund af nye temaer, der udsprang af empirien. Analyseprogrammet Nvivo 2.0 blev anvendt til at håndtere og kode data (27). Tredje trin omfattede en operationalisering af temaerne, hvilket betød at temaer, der overlappede hinanden, blev samlet i nye tematiske tolkninger. Fjerde trin bestod i en rekontekstualisering, hvilket betød at fokus blev flyttet fra tekstens meningsindhold til, hvordan tekstens meningsindhold kunne forstås som svar på forskningsspørgsmålene. Med udgangspunkt i forskningsspørgsmålene blev der systematisk stillet spørgsmål til temaerne for at udforske temaerne i den rekontekstualiserende fortolkning. Disse svar blev kondenseret i fire overordnede og to mindre temaer. For løbende at udfordre og validere fortolkningsprocessen blev de tekststykker, der ikke passede ind i de foreløbige tolkninger, brugt til at undersøge og udfordre indholdet af de foreløbige temaer, og forskereffekter blev undersøgt gennem forfatternes kollektive refleksioner over alternative fortolkninger (28). Materialet blev genfortolket indtil også de uventede elementer af interviewene var repræsenteret på en balanceret og helhedsorienteret måde. Der var datamætning af alle de temaer, der præsenteres i resultatdelen. Etik Undersøgelsen blev designet og gennemført i overensstemmelse med de Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden (29) og er i overensstemmelse med reglerne på området anmeldt til Datatilsynet i Danmark. Alle informanter blev kontaktet igennem deres afdelingssygeplejerske og fik udleveret en lægmandsbeskrivelse af studiet som grundlag for at beslutte, hvorvidt de ønskede at deltage i undersøgelsen. Herefter varetog førsteforfatteren kontakten med informanterne. Alle informanter gav et skriftligt samtykke. Lydoptagelserne blev slettet, da analysen var færdiggjort. Resultater Resultaterne vil blive beskrevet i forhold til fire centrale temaer og to undertemaer, der viser informanternes oplevelser af den situationelle transition: 1) oplevelsen af uddannelsen til sygeplejerske, 2) oplevelsen af at starte på afdelingen, 3) oplevelsen af den kliniske hverdag samt 4) refleksioner over rollen som sygeplejerske. Tema 1. Oplevelsen af uddannelsen til sygeplejerske Oplevelsen af uddannelsen til sygeplejerske var et meget dominerende tema, og indeholdt informanternes beskrivelser af, i hvilken grad sygeplejerskeuddannelsen havde forberedt dem til deres rolle som psykiatrisk sygeplejerske. Generelt oplevede sygeplejerskerne, at deres professionelle transition ikke blev understøttet som følge af deres sygeplejerskeuddannelse, hverken i forhold til at besidde basale kliniske færdigheder eller i forhold til at få afstemt deres professionelle selvforståelse, hvilket resulterede i urealistiske forventninger til handlemulighederne i den nye rolle som psykiatrisk sygeplejerske. Den negative virkning var meget fremtrædende, da flertallet af informanterne mente, at psykiatri teoretisk og praktisk fyldte for lidt i sygeplejerskeuddannelsen. Flertallet mente, at de kun havde en begrænset teoretisk ballast for deres sygepleje pga. en mangelfuld teoretisk undervisning i psykiatri, og de efterspurgte samtaleteknik og praksiseksempler. I forhold til den psykiatriske klinik oplevede flertallet af informanterne, at de ikke fik nok ansvar i den kliniske del og havde ansvaret for meget få patienter, hvilket resulterede i, at de ikke fik dannet sig et realistisk billede af en psykiatrisk sygeplejerskes rolle. Samtidig oplevede informanterne en stor kontrast mellem at være studerende og sygeplejerske, da rollen som studerende blev beskrevet som kunstig og urealistisk. Så er det nogen gange en lidt afvæbnende rolle at være i som studerende, man går ikke ind og tager de der svære konflikter eller grænsesæt-

6 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr ning. Det er ikke helt realistisk. Jeg kan huske som studerende, at jeg havde mest positiv kontakt med patienterne, hvor jeg nogle gange som sygeplejerske har været nødt til at tage konflikter (Informant B). Flere omtalte sygeplejeskolen som idealistisk, og informanterne oplevede deres idealer for sygeplejen som urealistiske i praksis, hvilket var stressende, da de ikke var forberedt på begrænsninger i rollen som sygeplejerske. Endvidere fremhævede de, at stress og udbrændthed var tabu på sygeplejeskolen. På trods af disse oplevelser var det den psykiatriske klinik, der i de fleste tilfælde var afgørende for, at informanterne søgte ansættelse i psykiatrien, og for enkelte afgørende for, at de gennemførte sygeplejerskeuddannelsen. Jeg har hele vejen igennem mit studie været enorm skeptisk om jeg skulle være sygeplejerske. Hvis ikke det var for praktikken, så havde jeg ikke være herude, fordi det var en fantastisk praktik (Informant D). Den befordrende virkning af uddannelsen til sygeplejerske var mindre fremtrædende, da et mindretal af informanterne beskrev, at de fik et godt billede af en psykiatrisk sygeplejerskes rolle. Praktikken blev beskrevet som spændende med en oplevelse af at have ansvar, og undervisningen i psykiatri blev beskrevet som interessant. Tema 2. Oplevelsen af at starte på afdelingen Oplevelsen af at starte på afdelingen var et meget dominerende tema og indeholdt informanternes beskrivelser af, hvordan de oplevede modtagelsen i psykiatrien og eventuelle introduktionsprogrammer og mentorordninger. Informanterne beskrev, at mentorprogrammer øgede deres professionelle identitet og kliniske handlemuligheder i den nye rolle, da det var muligt at diskutere faglig og personlig usikkerhed med mentoren. Den befordrende virkning var mest fremtrædende, da fire af informanterne havde deltaget i et 14-dages introduktionsprogram med tilknytning til en mentor, hvilket de fremhævede som en meget positiv oplevelse, der styrkede deres subjektive velvære. Programmet var struktureret, afdækkede deres behov for oplæring og tilknytningen til en mentor blev beskrevet som uundværlig. De brugte mentoren til at diskutere problematikker af faglig og personlig karakter og betragtede mentorordningen som en rigtig god støtte efter introduktionsperioden. Det var så dejligt at starte. Det er dejligt, der er 14 dages introduktion, hvor du er ude af normeringen. Også det at de kører den mentor ordning i to år. Når introduktionsperioden er færdig, så ved du, at du altid har en du kan spørge om noget, som du ikke lige vil spørge alle om (Informant F). De negative følger af at starte i afdelingen var ligeledes tydelige, idet en mindre del af informanterne genkaldte modtagelsen i psykiatrien som fortrinsvist negativ. Tre af informanterne deltog ikke i et introduktionsprogram, og deres introduktion varede fra ingenting til en enkelt dag, hvilket resulterede i usikkerhed og følelsen af at være alene om et stort ansvar. De var blevet lovet en mentorordning, hvilket aldrig kom til at fungere grundet travlhed, dårlig kemi mellem informanten og mentoren, eller at informanten og mentoren ikke var i vagt sammen. De savnede en mentor at støtte sig til. Det var ikke det, jeg havde forventet. I starten havde jeg tænkt mig, at de kunne vise mig, hvad der foregik på afdelingen, stuegang, lidt omkring medicin. Jeg syntes ikke, de tog sig af, at jeg var der. Det var meningen, jeg skulle være sammen med en til stuegang, så sagde hun det klarer du selv (Informant E). Informanter, der fik utilstrækkelig støtte i opstartsfasen, var efterladt skuffede og med en grundlæggende usikkerhed, der begrænsede en frugtbar udvikling af deres professionelle identitet og evne til at mestre den nye professionelle rolle.

7 28 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr Tema 3. Oplevelsen af den kliniske hverdag Temaet blev inddelt i to undertemaer: 1) Oplevelsen af interaktionen med kollegerne og 2) oplevelsen af interaktionen med patienterne. Oplevelsen af interaktionen med kollegerne Oplevelsen af interaktionen med kollegerne var et meget dominerende tema og indeholdt informanternes beskrivelser af støtte fra og samarbejdet med kollegerne i den kliniske hverdag. Støtte fra kollegerne bidrog til at udvikle informanternes rolle og mestre det kliniske arbejde, mens konflikter imellem informanternes og kollegernes faglige idealer for sygeplejen var hæmmende for denne udvikling. Den befordrende virkning var mest fremtrædende og kom til udtryk hos flertallet af informanterne. De beskrev at få god opbakning fra deres kolleger, og flere omtalte deres kolleger som en uundværlig støtte. Støtten kom til udtryk i situationer, hvor informanterne havde brug for faglig vejledning for at læsse af eller hjælp til at sige fra. Informanterne oplevede fortrinsvis støtten fra plejepersonalet, dog fremhævede flere deres afdelingssygeplejerske som en væsentlig støtte. Informanterne oplevede en god kemi med deres kolleger, og kollegerne var en væsentlig motivationsfaktor i rollen som psykiatrisk sygeplejerske. Det der har gjort størst indtryk på mig ved at starte i psykiatrien, det må næsten være mine kollegaer. Når jeg starter på et arbejde, betyder kollegaerne % af jobbet (Informant D). Den negative virkning var også fremtrædende og kom til udtryk hos et mindretal af informanterne, der gentagne gange fortalte om situationer, hvor de oplevede et problematisk samarbejde med deres kolleger. Situationerne optrådte ved faglig uenighed, eller situationer, hvor kollegerne ikke var modtagelige for ændringer i plejen af de psykiatriske patienter. Informanterne oplevede, at det var vanskeligt at sætte sig imod stærke kolleger, og de forsøgte i stedet at kompensere for det, de oplevede som kollegernes manglende pleje. Informanterne blev chokerede og skuffede over en lav tolerance over for patienterne, og at de psykiatriske patienter ikke blev delagtiggjort i plejen. Men de ting, som de gjorde, den måde som de behandlede patienterne på. Det var ikke lige det, jeg havde regnet med. Man skulle måske lave flere samtaler, måske give patienten mere lov til at deltage, det var det vi lærte på skolen. Det var jeg siger det, du gør det for det meste (Informant E). Oplevelsen af interaktionen med patienterne Oplevelsen af interaktionen med patienterne var et mindre dominerende tema. Den befordrende virkning blev omtalt kortfattet af samtlige informanter og bidrog til at styrke deres subjektive velvære, da de oplevede, at arbejdet med de psykiatriske patienter gav dem en stor tilfredshedsfølelse i rollen som sygeplejerske. Mangfoldigheden af patienterne blev beskrevet som interessant. Man får lov til at berøre nogle mennesker på en anden måde, end man gør inde på en somatisk afdeling. Hvis man nu får en rigtig, rigtig god kontakt til en patient, så kan man tænke, at man i hvert fald har gjort en forskel her (Informant C). Den negative virkning var ligeledes mindre dominerende og kom til udtryk, hvor informanterne skulle interagere med højtråbende eller udadreagerende psykiatriske patienter. Her blev informanterne udfordret i den nye professionelle rolle, da de oplevede det som en stor udfordring og svært at være til stede og mestre sådanne situationer. Enkelte fremhævede, at interaktionen med de psykiatriske patienter påvirkede dem meget psykisk, da det var hårdt at se de mange triste skæbner, og at de derfor var fyldt op og følte, at de havde nået en grænse for, hvad de kunne mestre.

8 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr Tema 4. Refleksioner over rollen som sygeplejerske Refleksioner over rollen som sygeplejerske var et dominerende tema og indeholdt informanternes refleksioner over de krav, muligheder og begrænsninger, som de erfarede i rollen som psykiatrisk sygeplejerske. Informanterne havde svært ved at acceptere, at rollen som sygeplejerske også indebar begrænsede handlemuligheder i plejen til patienterne, hvilket påvirkede deres professionelle identitet væsentligt. Den negative virkning var dominerende, da informanterne oplevede høje krav i rollen som psykiatrisk sygeplejerske. De oplevede, at kollegerne stillede krav om at udføre bestemte opgaver, fx at vurdere de psykiatriske patienters symptomer, og at deres kompetencer hertil ikke var tilstrækkelige. Flere efterspurgte, at kurset i konflikthåndtering lå i introduktionsperioden, da kollegerne forventede, at de hurtigt kunne varetage en funktion i voldsomme situationer. Arbejdsopgaverne syntes svære at løse grundet en manglende rutine, og kravene bevirkede usikkerhed og nervøsitet. Alarmfunktionen er jeg da meget usikker omkring. Jeg har aldrig været af sted, og hvis alarmen ringer, så er det altså mig der skal kunne de ting (Informant A). Den negative virkning blev yderligere tydeliggjort ved, at flere oplevede frustration over begrænsede handlemuligheder i rollen som psykiatrisk sygeplejerske. Travlhed på afdelingen bevirkede ofte, at informanterne ikke kunne yde den optimale pleje, og flere oplevede travlheden meget markant i forhold til at være studerende, og at den gav en følelse af stress og utilstrækkelighed. Jeg må jeg nok sige, at den der form for travlhed, har jeg aldrig oplevet før. Nogen gange kan man godt tænke, det har jeg vist ikke gjort helt godt nok. Så har man en træls fornemmelse på vej hjem i bilen (Informant B). Der var ligeledes begrænsninger i forhold til manglende sengepladser, hvilket resulterede i, at de psykiatriske patienter blev udskrevet for tidligt eller ikke blev tilbudt rette behandlingstilbud. Informanterne betonede, at de skulle vænne sig til et miljø, hvor begrænsede handlemuligheder var hverdag, hvilket føltes skuffende, chokerende og som en stor udfordring at acceptere. Det gør noget ved mig som sygeplejerske og som person, at jeg ikke kan lave det jeg gerne vil på grund af tid og ressourcer (Informant G). Den befordrende virkning var mindre fremtrædende, da få informanter oplevede gode muligheder i psykiatrien for personlig og faglig udvikling i form af kurser, videreuddannelser, supervision og temadage. Endelig nævnte enkelte, at der i psykiatrien var gode handlemuligheder for at afprøve nye tiltag i henhold til patientplejen. Diskussion I denne undersøgelse er en teoristyret tilgang anvendt, hvor forskernes teoretiske forforståelse har struktureret interviewene gennem interviewguidens temaer samt den efterfølgende teoristyrede analyse (jf. Malterud (26)). Fordelen ved teoristyrede analyser er, at tilgangen fastholder fokus og modvirker common sense -forståelse, men der foreligger den risiko, at analysen fører til en reproduktion af allerede kendt viden (26). For at mindske den risiko har forskerne ud fra en hermeneutisk-fænomenologisk tænkning sat deres teoretiske forforståelse på spil og været åbne for informanternes fortællinger under interview og analyse (24). Derved bliver resultaterne skabt i et tydeligt forhold til den eksisterende viden, mens de samtidig udfordrer denne viden ved at bibringe nye aspekter på emnet. Informanterne var udvalgt gennem tydeligt definerede inklusions- og eksklusionskriterier. Dette bidrager til undersøgelsens interne validitet, da

9 30 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr der er argumenteret for de opsatte kriterier, og studiepopulationen er beskrevet. Endelig blev alle potentielle informanter på det pågældende hospital spurgt, om de ville deltage i studiet, hvilket øger udvælgelsesmetodens troværdighed, da forskerne ikke selv udpegede informanterne (30). Studiets eksterne validitet kan diskuteres, da der i udvalget var en betydelig overvægt af informanter ansat i den samme psykiatriske skadestue. Det anbefales overvejende, at fokusgrupper sammensættes således, at informanterne ikke kender hinanden, for at fremme åbenhed og modvirke at informanterne påvirker hinandens udsagn (19,21), hvilket ikke var muligt i dette studie. Under interviewene var det tydeligt, at de fem informanter fra den psykiatriske stadestue havde markant mere positive oplevelser af transitionen i forhold til de to øvrige informanter. Oplevelserne virker også særligt positive, når der sammenlignes med fundene fra pilotinterviewet og den eksisterende forskningslitteratur. Derfor kan fundene ikke ukritisk overføres til alle nyuddannede sygeplejersker i psykiatrien. Internationale studier viser, at veltilrettelagte introduktionsprogrammer med tilknytningen til en mentor er en væsentlig strategi i henhold til at fastholde nyudannede sygeplejersker i psykiatrien (2,18). Dette studie viser erfaringerne fra et introduktionsprogram med en mentorordning, og det synliggøres ligeledes, at et introduktionsprogram kan bidrage til at fastholde nyuddannede sygeplejersker i psykiatrien, da introduktionsprogrammet medvirkede til at udvikle deres professionelle identitet og kliniske handlemuligheder i rollen som psykiatrisk sygeplejerske. Et manglende introduktionsprogram resulterede overvejende i usikkerhed og begrænsede muligheder i forhold til at kunne mestre den nye professionelle rolle og udvikle deres professionelle identitet. I den internationale forskningslitteratur beskrives nyuddannede sygeplejersker som meget positive over for introduktionsprogrammer og mentorordninger (2,3). I Danmark er denne strategi også ved at vinde indpas, da flere hospitaler tilbyder introduktionsstillinger til nyuddannede sygeplejersker (31). På linje hermed indikerer dette studie, at et introduktionsprogram kan fremme en sund transition, da de nyuddannede sygeplejersker integreres i den nye professionelle rolle vha. oplæring samt faglig og social støtte fra mentoren. Tilknytningen til en mentor blev beskrevet som befordrende for en sund transition, men samtidig pegede undersøgelsen på, at tilknytningen til en mentor kunne være problematisk i forhold til organisering og personlig kemi, og det syntes derfor væsentligt, at praksis imødekommer disse problematikker i planlægningen af introduktionsprogrammer. I denne undersøgelse var det tydeligt, at de nyuddannede sygeplejerskers transition var meget påvirket af samspillet med deres kolleger i miljøet, jf. (6,32). Kollegerne syntes både at påvirke transitionen positivt, da de nyuddannede sygeplejersker generelt oplevede støtte fra dem, og derved bidrog relationerne til kollegerne til en følelse af at kunne mestre rollen som psykiatrisk sygeplejerske, men også negativt, da de mødte modstand fra kollgerne i forbindelse med implementering af nye idéer i praksis, hvilket kunne føre til stress og udbrændthed (16). Ligeledes blev kollegernes indflydelse på de nyuddannede sygeplejerskers transition tydeliggjort gennem interaktionen med deres mentor, som tidligere er diskuteret. Endelig oplevede de nyuddannede sygeplejersker, at deres forventninger til plejen ikke blev indfriet i mødet med praksis, da de oplevede begrænsede handlemuligheder i rollen som sygeplejerske. Dette er en velkendt problematik (10,33), og ifølge Schaumacher og Meleis (6) kan det være hæmmende for en sund transition, når en persons forventninger afviger fra realiteterne. Ligeliges påvirkes de nyuddannede sygeplejerskers subjektive velvære, da de oplever ikke at kunne udfylde rollen tilfredsstillende (6). Transitioner er processer, der forløber over tid (6). For at fremme en sund transition er det nødvendigt, at sygeplejerskerne gradvist som studerende får udviklet deres professionalisme og bliver socialiseret ind i den professionelle rolle som psykiatrisk sygeplejerske. Ifølge Kragelund er socialiseringen vanskelig pga. uudnyttede læringsmulig-

10 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr heder i den kliniske uddannelse i psykiatri (9). Ligeledes indikerer dette studie, at udvikling af professionalismen og socialisering til psykiatrien kun er sket i mindre grad under sygeplejerskeuddannelsen, da de nyuddannede sygeplejersker overvejende genkaldte sig, at den teoretiske uddannelse var mangelfuld, og at den kliniske uddannelse ikke gav tilstrækkelig indsigt i en psykiatrisk sygeplejerskes ansvar og rolle. Dette vanskeliggør transitionen til den nye professionelle rolle, da de nyuddannede sygeplejerskers transition påvirkes af deres niveau af viden og færdigheder i forhold til at kunne mestre rollen som psykiatrisk sygeplejerske (6). Endvidere ses, at Kramers forskning om nyuddannede sygeplejerskers reality shock som følge af idealiserede forventninger til sygeplejen (33) stadig er gældende, da de nyuddannede sygeplejersker blev chokeret over begrænsede handlemuligheder i rollen som sygeplejerske. Endelig nævner alle informanterne, at psykiatriske problemstillinger fylder for lidt i sygeplejerskeuddannelsen. I Danmark stifter studerende overvejende bekendtskab med somatikken under uddannelsen, og sammenholdt med ovenstående kan det tyde på, at sygeplejerskeuddannelsen i mindre grad understøtter de nyuddannede sygeplejerskes transition til psykiatrisk praksis. Ifølge Meleis kan en transition påvirkes negativt, hvis en person ikke føler at kunne leve op til egne eller andres forventninger (7). Derfor syntes det væsentligt, at undervisere og kliniske vejledere er opmærksomme på at fremme en sund transition ved at udvikle de studerendes professionalisme og socialisering, hvilket er fokus for et større igangværende dansk aktionsforskningsprojekt (34). Sygeplejerskeuddannelsen synes imidlertid at give svære betingelser herfor, da de studerendes kliniske uddannelse i psykiatri er meget kort (35). Derfor syntes en højere prioritering af psykiatri i sygeplejerskeuddannelsen at være nødvendig. Endvidere syntes det væsentligt, at praksis er opmærksom på at fremme studerendes socialisering til psykiatrisk praksis ved at synliggøre eksempelvis begrænsede handlemuligheder og travlhed i rollen som psykiatrisk sygeplejerske. Dette kunne bidrage til, at nyuddannede sygeplejersker har mere realistiske forventninger til den psykiatriske sygepleje, og derved kan nyuddannede sygeplejersker opnå en sund transition, der syntes afgørende for at fastholde nyuddannede sygeplejersker i professionen. Konklusion Undersøgelsens fund og diskussionen viste, at de nyuddannede sygeplejerskers transition var meget påvirket af samspillet med deres kolleger, og kollegerne syntes både at påvirke transitionen positivt og negativt. Et introduktionsprogram med tilknytningen til en mentor kan sandsynligvis yderligere fremme en sund transition og kan være væsentlig i henhold til at fastholde nyuddannede sygeplejersker i psykiatrien. I denne undersøgelse blev nyuddannede sygeplejersker, der var ansat i psykiatrien, interviewet. Det er derfor relevant at bruge denne undersøgelses fund til at foretage yderligere undersøgelser omkring fastholdelsesproblematikken. Det kunne fx være relevant at interviewe nyuddannede sygeplejersker, der har valgt at forlade det psykiatriske felt, for at opnå indsigt i oplevelser, der havde indvirkning på dette valg Undersøgelsen indikerer, at sygeplejerskeuddannelsen i mindre grad understøtter de nyuddannede sygeplejerskers transition til psykiatrien. En højere prioritering af psykiatri i sygeplejerskeuddannelsen og en større opmærksomhed rettet mod at udvikle de studerendes professionalisme og socialisering er nødvendig for at fremme en sund transition for de nyuddannede sygeplejersker. cand.cur. Ellen Boldrup Tingleff VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Høgevej Silkeborg ellenbting@hotmail.com

11 32 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr cand.cur. Camilla Blach Rossen VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Toldbodgade Viborg cand.cur., ph.d. Niels Buus Forskningsenheden: Helbred, Menneske og Samfund Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet J.B. Winsløws Vej 9B 5000 Odense C LITTERATUR 1. Waite R. Psychiatric nurses: Transitioning from student to advance beginner RN. J Am Psychiatr Nurses Assoc 2004; 10(4): Cleary M, Happell B. Promoting a sustainable mental health nursing workforce: an evaluation of a transition mental health nursing programme. Int J Ment Health Nurs 2005; 14(2): Martin T, Donley M, Parkes J, Wilkins CF. Evaluation of a forensic psychiatric setting to provide a graduate nurse programme. Int J Ment Health Nurs 2007; 16(1): Buus N. Sygeplejestuderende i psykiatrien: forventninger, oplevelser og læring. I: Buus N, red. Psykiatrisk sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; Charleston R, Happell B. Coping with uncertainty within the preceptorship experience: the perceptions of nursing students. J Psychiatr Ment Health Nurs 2005; 12(3): Schumacher KL, Meleis AI. Transitions: A central concept in nursing. Iage J Nurs Sch 1994; 26: Kralik D, Visentin K, van Loon A. Transition: a literature review. J Adv Nurs 2006; 55(3): Tradewell G. Rites of passage. Adaptation of nursing graduates to a hospital setting. J Nurs Staff Dev 1996; 12(4): Kragelund L. Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje En kvalitativ undersøgelse af sygeplejestuderendes læreprocesser under klinisk uddannelse i psykiatri. 1. udg. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag; Heslop L, McIntyre M, Ives G. Undergraduate student nurses expectations and their self-reported preparedness for the graduate year role. J Adv Nurs 2001; 36(5): Prebble K, McDonald B. Adaptation to the mental health setting: The lived experience of comprehensive nurse graduates. Aust N Z J Ment Health Nurs 1997; 6(1): Waite R. The psychiatric educational experiences of advance beginner RNs. Nurse Educ Today 2006; 26(2): Rungapadiachy DM, Madill A, Gough B. How newly qualified mental health nurses perceive their role. J Psychiatr Ment Health Nurs 2006; 13(5): Ferguson K, Hope K. From novice to competent practitioner: tracking the progress of undergraduate mental health nursing students. J Adv Nurs 1999; 29(3): Tingleff EB, Rossen CB, Buus N. En kvalitativ metasyntese af psykiatriske sygeplejerskers oplevelser af transitionen fra at være studerende til at være nyuddannet. Vård i Norden 2010; 30(1): Maben J, Latter S, Clark JM. The sustainability of ideals, values and the nursing mandate: evidence from a longitudinal qualitative study. Nurs Inq 2007; 14(2): Ross H, Clifford K. Research as a catalyst for change: the transition from student to registered nurse. J Clin Nurs 2002; 14: Hayman-White K, Happell B, Charleston R, Ryan R. Transition to mental health nursing through specialist graduate nurse programs in mental health: a review of the literature. Issues Ment Health Nurs 2007(2); 28: Morgan DL. Focus groups as qualitative research. 2 nd ed. Thousand Oaks: Sage; 1997.

12 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr Kvale S, Brinkmann S. InterView. Introduktion til et håndværk. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag; Bojlén S. Det fokuserede gruppeinterview. I: Lunde IM, Ramhøj P, red. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag; Buus N, Rossen CB, Tingleff EB, Rostgaard L. Valg af data til videnskabelige undersøgelser. Sygeplejersken 2009; 109(22): Benner P. Fra novice til ekspert. Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. 1. udg. København: Munksgaard Danmark; Dahlager L, Fredslund H. Hermeneutisk analyse. I: Vallgårda S, Koch L, red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard Danmark, 2007: Giorgi A. An application of phenomenological method in psychology. In: Fischer C, Murray EL, editors. Duquesne studies in phenomenological psychology: Vol 2. Pittsburgh: Duquesne University Press; 1975: Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning en innføring. 2 nd ed. Oslo: Universitetsforlaget; Kristiansen S. Kvalitativ dataanalyse og software. Introduktion til Nvivo. 1. udg. København: Hans Reitzels Forlag; Miles M, Huberman M. Qualitative data analysis: an expanded sourcebook. 2 nd ed. Thousand Oaks: SAGE Publications, Inc.; Sykepleiernes Samarbeid i Norden. Northern Nurses Federation. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. etiske_retningslinjer.pdf Maunsbach M, Lunde IM. Udvælgelse i kvalitativ forskning. I: Lunde IM, Ramhøj P, red. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag; 1995: Andersen N. Tag godt imod de nye sygeplejersker. Sygeplejersken 2008(12); 108: Meleis AI, Trangenstein PA. Facilitating transitions: redefinition of the nursing mission. Nurs Outlook 1994; 42(6): Kramer M. Reality shock: Why nurses leave nursing. C.V. Mosby, Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Læring i Psykiatrien Retsinformation. Bekendtgørelse om uddannelsen som professionsbachelor i sygepleje