Viborg Kommune, formand for takstgruppen

Transkript

1 Referat fra DASSOS Dato: 16. november 2016 Sted: kl Regionshuset Skottenborg Viborg Lokale: Konference 1 Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 22. november 2016 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Deltagere: Jesper Thyrring Møller (formand) Hedensted Kommune Dorte Eastwood Silkeborg Kommune Jørgen Andersen Syddjurs Kommune Hans Henrik F. Gaardsøe Viborg Kommune Helle Bro Holstebro Kommune Inge Marie Vestergaard Ringkøbing-Skjern Kommune Jette Lorenzen Odder Kommune Karin Holland Horsens Kommune Kate Bøgh Favrskov Kommune Lene Hornstrup Struer Kommune Kenneth Koed Nielsen Norddjurs Kommune Annie Noes Skanderborg Kommune Lotte Henriksen Aarhus Kommune Poul Erik Poulsen Lemvig Kommune Steinar E. Kristensen Randers Kommune Ejnar Tang Herning Kommune Per Jørgensen Region Midtjylland Eva Glæsner KKR Sekretariat Bjarne Hansen Viborg Kommune, formand for takstgruppen Gitte Graversen Sekretariat for rammeaftaler Maria Eeg Smidt Sekretariat for rammeaftaler (referent) Afbud: Anders Kirkedal Hedensted Kommune Lars Kristiansen Skive Kommune Margrete Vogt Thuesen Samsø Kommune Karen Heebøl Ikast-Brande Kommune

2 DASSOS Referat fra DASSOS 16. november Godkendelse af dagsorden og referat Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat 3 2. Dialogpunkter med gæster Oplæg om økonomi og ledelse på handicapområdet, Vejle Kommune (kl. 10) 4 3. Beslutningspunkter Børnehusets økonomiredegørelse Forenklingsforslag inkl. modeller for sammenhæng ml. DASSOS og KOSU Rammeaftalen forslag til ny form og indhold Revideret rammepapir på voksenhandicapområdet Status og program for Januarkonference Psykiatridrøftelse på baggrund af KKRs temadrøftelse Drøftelse af KL synopsis for et socialpolitisk udspil Kommissorium for evaluering af ledsageraftale Kapacitetsjustering af pladser på SEL 103 og 104 i Horsens Kommune Kapacitetsjustering af Jobigen (Nørremarken) i Viborg Kommune Kapacitetsjustering af 104 dagtilbud i Struer Kommune Orienteringspunkter Opfølgning på Stigning i kommunal medfinansiering på psykiatriområdet Samarbejde om etablering af nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger Endelig mødeplan for DASSOS og Forretningsudvalget Punkter til næste møde Punkter til næste møde i DASSOS den 23. januar Evt. 22 2

3 DASSOS Godkendelse af dagsorden og referat 1.1 Godkendelse af dagsorden Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af dagsorden til DASSOS møde den 16. november Indstilling At dagsorden til DASSOS møde den 16. november 2016 godkendes. Referat Dagsordenen blev godkendt 1.2 Godkendelse af referat Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af referat fra DASSOS møde den 23. august Indstilling At referatet fra DASSOS møde den 23. august 2016 godkendes. Bilag Bilag 1: Referat af DASSOS møde den 23. august 2016 (s 2-24) Referat Referatet blev godkendt 3

4 DASSOS Dialogpunkter med gæster 2.1 Oplæg om økonomi og ledelse på handicapområdet, Vejle Kommune Ved velfærdsdirektør Anne Mette Lund og økonomichef Jeanette Andreasen, Vejle Kommune Baggrund DASSOS har gennem flere år haft fokus på gennemsigtighed og sammenhæng mellem pris og ydelse. Derfor var der på DASSOS møde den 23. august 2016 opbakning til et forslag om at invitere Vejle Kommune til at komme med et oplæg om deres fokus på vedvarende optimering og kvalificering. På dagens møde vil velfærdsdirektør Anne Mette Lund og økonomichef Jeanette Andreasen fra Vejle Kommune holde et oplæg med mulighed for efterfølgende spørgsmål og dialog. Indstilling At DASSOS drøfter hvad oplægget giver anledning til af overvejelser om gennemsigtighed og benchmarking i Midtjylland Bilag Bilag 2a: Oplæg fra Vejle Kommune (s 25-45) Bilag 2b: Værdifuld specialisering analyse af takstudvikling, Vejle Kommune (s 46-58) Sagsfremstilling Oplægget fra Vejle Kommune vil have en overordnet vinkling på økonomi og ledelse. Dels i forhold til Vejle Kommunes arbejde med Værdifuld Specialisering, som er kommunens løbende analyse af udviklingen i taksterne for højt specialiserede borgerforløb på voksenområdet og årsagen til de opnåede resultater. Og dels i forhold til, hvordan Vejle Kommune arbejder med udvikling, innovation og læring i kommunens læringscenter. Referat Vejle Kommune fortalte, hvordan de arbejder med effektivisering, udvikling og innovation i højt specialiserede borgerforløb på voksenhandicapområdet. Her anvendes Værdifuld specialisering som et analyseredskab, der bygger på en antagelse om, at borgerens progression kan aflæses i økonomien (i form af udviklingen i totaltaksten for borgeren). Vejle Kommune sælger pladser for ca. 250 mio. kr. årligt. I dialogen med køberkommunerne er kommunen optaget af at skabe synlighed om resultater og sammenhæng mellem kvalitet og pris. Vejle Kommune har derudover etableret eget læringscenter, der opsamler viden og superviserer de socialfaglige tilbud i forhold til sparring og kompetenceudvikling. Oplægget var til stor inspiration for DASSOS, der ønsker mere viden om, hvordan vi i Midtjylland kan indlejre nogle af de analyseredskaber og tilgange, der ligger i Værdifuld Specialisering. Det blev aftalt, at Sekretariat for rammeaftaler tager kontakt til Vejle Kommune for at opnå mere viden om den økonomiske analysemodel og kommer med forslag til mulig inddragelse af Takstgruppen. Samtidig blev der fremsat ønske om at holde et temamøde til foråret, hvor der er mere tid til rådighed og hvor flere kan deltage. Vejle Kommune gav udtryk for at de gerne stiller sig til rådighed for yderligere inspiration. Sekretariat for Rammeaftaler følger op og overvejer, hvordan viden og læring om Vejle Kommunes tilgang bedst muligt kan formidles og forankres i Midtjylland. 4

5 DASSOS Beslutningspunkter 3.1 Børnehusets økonomiredegørelse Ved Lotte Henriksen, socialchef Aarhus Kommune Baggrund Jf. bekendtgørelsen om rammeaftaler på det sociale område, skal kommuner og region i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen drøfte aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen. Som følge af et stigende pres på ressourcerne i Børnehus Midt blev DASSOS den 23. august 2016 forhåndsorienteret om en forventet budgetudvidelse af børnehuset i Årsagen til det stigende pres er primært, at børnehussagerne tager længere tid at behandle end oprindeligt estimeret. Jf. Børnehusets redegørelse må kommunerne forvente, at deres udgift til børnehuset vil stige i Børnehus Midt finansieres af kommunerne i Region Midtjylland (60% objektiv finansiering, 40% takstfinansiering). Hvor stor en udgiftsstigning kommunerne vil opleve vil til dels afhænge af, i hvilket omfang kommunerne bruger Børnehus Midt, men da Børnehusets budget udvides med 25%, må kommunerne alt andet lige forvente, at deres udgifter vil stige med 25%. Det blev besluttet, at Aarhus Kommune på møde i DASSOS d. 16. november skulle give en endelig orientering om børnehusets budget for 2017, ligesom Aarhus Kommune skulle give bud på alternativer til den foreslående budgetudvidelse, fx ud fra forslag om ændrede arbejdsgange, reviderede kvalitetsstandarder eller en ændring i finansstrukturen. Vedhæftet findes Børnehusets redegørelse samt bilag med baggrunden for budgetberegningerne samt besvarelsen af DASSOS spørgsmål vedr. alternativer til budgetudvidelser. Indstilling At DASSOS: Drøfter redegørelsen fra Børnehus Midt Drøfter følgende forslag til udtalelse til KKR den 22. november 2016: o DASSOS anbefaler: At KKR tager Børnehusets redegørelse til efterretning At der igangsættes en nærmere analyse af Børnehusets økonomi, kapacitet, arbejdsmetoder mv. med benchmarking til andre børnehuse Bilag Bilag 3: Orientering om budgetudvidelse for Børnehus Midt 2017 (s 59-61) Bilag 4: Detaljeret redegørelse for budget, herunder budgetudvidelse i Børnehus Midt 2017 (s 62-65) Bilag 5: Vurdering af alternativer til budgetudvidelse for Børnehus Midt 2017 (s 66-70) Bilag 6: Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark (s 71-91) Sagsfremstilling Da det er aftalt, at DASSOS skal involveres i overvejelserne om budgetlægningen i Børnehuset inden drøftelse i KKR, blev der givet en foreløbig orientering om Børnehusets budget for 2017 på DASSOS møde den 23. august Her blev det besluttet, at Børnehuset i forbindelse med den endelige budgetorientering på DASSOS møde den 16. november 2016 skal komme med alternativer til den foreslåede budgetudvidelse. 5

6 DASSOS Af Børnehusets redegørelse fremgår det bl.a. at: Aarhus Kommune fastholder at øge Børnehusets budget med 1,4 mio. for 2017, således at budgettet øges fra 5,9 til 7,3 mio. kr. Der ikke er mulighed for at ændre på den takstbaserede betaling og den objektive finansiering, idet fordelingen er reguleret i bekendtgørelsen om Børnehuse Børnehuset i forvejen arbejder med effektivisering, og at gevinster heraf er allerede indarbejdet i budgettet Kommunerne i region midt i 2013 blev kompenseret med 7,8 mio. kr. i statslig kompensation (DUT) til børnehuset. Fremskrevet til 2017-pl svarer det til 8,3 mio. kr. Der fremgår af redegørelsen, at Aarhus Kommune vurderer, at ingen af de foreslåede alternativer giver mulighed for at undgå eller reducere budgetudvidelsen. Børnehusets redegørelse er forud for DASSOS mødet sendt til høring i Takstgruppen. Der er ikke indkommet bemærkninger fra Takstgruppen til Børnehusets redegørelse. Referat DASSOS anbefaler til KKR, at der igangsættes en analyse: Af Børnehusets økonomi og produktivitet inkl. den særlige konstruktion med satellit i Herning Af årsagerne bag de store forskelle i kommunernes brug af Børnehuset Af eventuelle uhensigtsmæssigheder i den adfærd, der udløser udgifterne - både i Børnehuset og i kommunerne Med ekstern bistand Med Aarhus, Herning og Horsens Kommuner som administrativ styregruppe Analysen bør også forholde sig til det læringsmæssige sigte i relation til, hvordan kommunerne kan forebygge, at der kommer flere børnesager. Her tænkes, at viden om brugbare metoder og gensidig erfaringsudveksling mellem kommunerne måske kan aflaste Børnehuset på sigt. Analysen skal ske i tæt dialog og samarbejde mellem Aarhus Kommune og DASSOS/KD-net. 3.2 Forenklingsforslag inkl. modeller for sammenhæng ml. DASSOS og KOSU Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund DASSOS er af KD-net blevet bedt om at komme med forslag til forenklinger af organiseringen af det fælleskommunale/regionale samarbejde. Dels i relation til organiseringen af DASSOS-samarbejdet, men også bredere i forhold til samspillet med øvrige organiseringer under KD-net, herunder særligt sundhedsområdet. Vedlagt findes Forretningsudvalgets anbefalinger til forenkling i DASSOS-samarbejdet (bilag 7) samt et notat med overvejelser om organisering af det tværkommunale samarbejde på tværs af social- og sundhedsområdet (bilag 8). Drøftelsen af de fremførte forenklingsforslag kan bl.a. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke forenklingsforslag ønskes gennemført i relation til DASSOS-samarbejdet? Hvor ser I de største potentialer for forenkling i organiseringen på tværs af social- og sundhedsområdet? 6

7 DASSOS Hvor oplever I, at der er behov for et styrket tværkommunalt samarbejde på tværs af social- og sundhedsområdet? Hvordan sikres legitimitet og inddragelse i en fremtidig organisering i forhold til de beslutninger, der træffes i (forretnings)udvalg, hvor ikke alle kommuner er direkte repræsenteret? Hvordan opnås den rette administrative forberedelse og opfølgning på de politiske sager som rejses i KKR og Sundhedskoordinationsudvalget i en fremtidig organisering? Indstilling At DASSOS: Anbefaler hvilke forenklingsforslag, der ønskes realiseret i relation til organiseringen af DASSOS og Forretningsudvalget (de blå forslag i bilag 7) Kommer med anbefalinger i forhold til modellerne for fremtidig organisering af det tværkommunale samarbejde på tværs af social- og sundhedsområdet (bilag 8) Beslutningerne indarbejdes i oplæg til KD-net. Bilag Bilag 7: Anbefalinger til forenklet organisering af DASSOS og Forretningsudvalget (s 92-95) Bilag 8: Overvejelser om organisering af det tværkommunale samarbejde på tværs af social- og Sundhedsområdet (s ) Sagsfremstilling Forenklinger af DASSOS-samarbejdet På DASSOS møde den 23. august 2016 blev det besluttet, at DASSOS formand sammen med Sekretariat for Rammeaftaler og KKR sekretariatet skulle udarbejde et diskussionsoplæg med afsæt i de forenklingsforslag, der er blevet indsendt fra DASSOS medlemmer i perioden juni-august Forretningsudvalget drøftede diskussionsoplægget på møde den 5. oktober På baggrund af drøftelsen er der udarbejdet et notat, der opsummerer Forretningsudvalgets anbefalinger til en forenklet organisering af DASSOS-samarbejdet (bilag 7). Notatet forelægges DASSOS til beslutning, hvorefter anbefalingerne vil indgå i temadrøftelsen om forenkling på KD-nets seminar i december. Forslag, der vil medføre ændringer i forhold til den nuværende organisering, er markeret med blå skrift i notatet. Forenklinger af det fælleskommunale samarbejde på tværs af social- og sundhedsområdet Parallelt med processen om forenkling af organiseringen inden for socialområdet, har formændene for KOSU og DASSOS sammen udarbejdet et notat med overvejelser om en fremtidig organisering af det fælleskommunale samarbejde på tværs af social- og sundhedsområdet (bilag 8). I det fælles notat beskrives to forskellige tilgange til en ny fremtidig administrativ organisering, der har fokus på et tæt samarbejde på tværs af social- og sundhedsområdet. Dels et fokus hvor der skabes øget integration på området i form af, at mødefora og funktioner sammenlægges (model 1). Dels et fokus hvor koordinationen på tværs styrkes fx via overlappende møder mellem KOSU og Forretningsudvalget i DASSOS (model 2). Med inspiration fra notatet ønskes på dagens DASSOS møde en drøftelse af, hvilke udfordringer der opleves i det fælleskommunale/regionale samarbejde på tværs af social- og sundhedsområdet, og hvad der skal til for imødegå dem. KOSU drøfter ligeledes dette på møde den 3. november Herefter udarbejdes i regi af Sekretariat for Rammeaftaler og KOSU-Sekretariatet et fælles oplæg til seminaret i KD-net. 7

8 DASSOS Referat De fremsatte forenklingsforslag blev drøftet. Der var opbakning til nedenstående anbefalinger, der indarbejdes i et oplæg til KD-net. Oplægget udarbejdes i samarbejde med KOSU for så vidt angår den del af forslagene, der omhandler samarbejdet mellem DASSOS og KOSU. DASSOS foreslår, at den ændrede organisering evalueres efter 2 år. Anbefalinger til forenkling af DASSOS-samarbejdet: For at skabe en mere klar profil og arbejdsdeling mellem DASSOS og Forretningsudvalget foreslås følgende ændringer: Der holdes fortsat 4 møder årligt i DASSOS. Disse udvides fra 2 til 3 timer for at have bedre tid til strategiske drøftelser Antallet af medlemmer i Forretningsudvalget reduceres fra 9 til 5 medlemmer. Repræsentationen skal afspejle både den størrelsesmæssige og geografiske forskellighed i Midtjylland Forretningsudvalget gøres åben for udskiftning hvert 2. år Forretningsudvalget beslutter selv sin mødekadence Arbejdsgrupper i regi af DASSOS nedsættes altid tidsbegrænset til at løse konkrete opgaver Takstgruppen fastholdes som permanent arbejdsgruppe under Forretningsudvalget Myndighedsnetværk for Voksenområdet og Chefnetværk for Børn og Unge nedlægges som faste netværk under DASSOS og opfordres til at køre videre som selvbærende netværk, koblet op til kommunerne afhængig af kommunernes behov og ønsker Der var opbakning til følgende fremadrettede arbejdsgang i forbindelse med kapacitetsjusteringer: Der indføres en bagatelgrænse ved kapacitetsjusteringer på plus/minus 10 pladser Det betyder, at driftskommunen/regionen fremover kan gennemføre kapacitetsjusteringer på mindre end 10 pladser uden forudgående godkendelse i DASSOS Lukning af hele tilbud (hvis de er en del af Rammeaftalen) samt kapacitetsjusteringer på mere end 10 pladser skal som hidtil enten godkendes på DASSOS eller Forretningsudvalgs møde eller via mail med 14 dages høringsfrist Det er et krav, at driftskommunen/regionen uanset justeringens størrelse - kontakter de berørte kommuner forud for kapacitetsjusteringen Anbefalinger til forenkling af samarbejdet på tværs af social- og sundhedsområdet: Modeller for sammenhængen mellem KOSU og DASSOS blev drøftet. Der var opbakning til at afprøve en model, hvor KOSU og DASSOS holder møder samtidigt og samme sted, så der skabes mulighed for fælles tid til drøftelser efter behov (fx i forhold til hjerneskade, psykiatri mv.) Løsningen afspejler modellen for koordineret samarbejde i oplægget om organisering af det tværkommunale samarbejde på tværs af social- og sundhedsområdet (bilag 8). Denne model skaber alene mulighed for fælles mødetid, og giver ikke anledning til ændringer i hhv. sundheds- og socialområdets underliggende organiseringer. Der blev opfordret til, at modellen tegnes i et organiseringsdiagram, hvor den samlede organisering fremgår. Desuden blev der stillet spørgsmål til, hvilken betydning modellen har for klyngestrukturen på sundhedsområdet. Det blev pointeret, at der skal være øget fokus på samarbejde på sekretariatsniveau mellem KOSU og DASSOS. 8

9 DASSOS Rammeaftalen forslag til ny form og indhold Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Der er siden 2007 udarbejdet en årlig rammeaftale mellem de 20 offentlige driftsherrer i den midtjyske region på det specialiserede social- og undervisningsområde. Med henblik på igangsætning af arbejdet med Rammeaftale 2018 havde DASSOS på møde den 23. august 2016 en indledende drøftelse af behovet for retænkning af rammeaftalens indhold og form. Der var bred tilslutning til et forslag om at retænke og forenkle den nuværende rammeaftale, der i dens nuværende form er ganske omfattende og har et relativt teknisk indhold. Desuden er det et ønske, at rammeaftalen fremover også bruges til at følge op på de tiltag, der allerede er sat i værk inden for det fælleskommunale/regionale samarbejde. Det blev besluttet, at Sekretariat for Rammeaftaler i samarbejde med KKR-sekretariatet udarbejder et oplæg til, hvordan der kan igangsættes en proces om fornyelse og forenkling af rammeaftalens form og indhold. På dagens DASSOS møde fremlægges en række forslag til, hvordan rammeaftalens indhold og form kan forenkles (bilag 9). Samtidig har KKR Midtjylland udtrykt ønske om øget politisk ejerskab og engagement i relation til rammeaftalen. Derfor vil KKR på møde den 22. november drøfte, hvorledes man kan skabe øget politisk ejerskab gennem ændring af rammeaftalens form og indhold og/eller processerne omkring den. Da hovedtemaet for det kommende møde i KLs Koordinationsforum den 18. november er videndeling om rammeaftaler på tværs af regionerne, vil erfaringer fra de øvrige regioner ligeledes kunne bringes ind i retænkningen af Midtjyllands rammeaftale. Indstilling At DASSOS drøfter forslag til retænkning af rammeaftalens indhold og form med henblik på at tilkendegive, hvilke konkrete forslag, der ønskes indarbejdet i fremtidige rammeaftaler Tilkendegivelsen fra DASSOS vil sammen med tilbagemeldinger fra KKR om ønsker til politisk inddragelse indgå i arbejdet med at udarbejde Rammeaftale Bilag Bilag 9: Oplæg om retænkning af Rammeaftale 2018 (s ) Sagsfremstilling Med henblik på at retænke rammeaftalens indhold og form, fremsætter Sekretariat for Rammeaftaler og KKR-sekretariatet i vedhæftede oplæg en række forslag, som kan danne udgangspunkt for drøftelsen i DASSOS (bilag 9). Oplægget indeholder ud over konkrete forslag til retænkning af rammeaftalen også en række baggrundsinformationer med relevans for rammeaftale arbejdet: - Indledning - Motivation for retænkning af rammeaftalen - Forslag til ændringer i rammeaftalens indhold og form - Tidsplan for udarbejdelse af Rammeaftale Årshjul for Rammeaftaler - Lovgivningens krav til indhold i udviklingsstrategien - Lovgivningens krav til indhold i styringsaftalen 9

10 DASSOS Retænkning af rammeaftalens indhold og form vil kunne realiseres allerede i rammeaftalen for Processuelle ændringer i udarbejdelsen af rammeaftalen vil kunne afprøves og implementeres løbende, afhængig af hvad der meldes ind af ønsker i den kommende dialog i DASSOS og KKR. Referat Der var bred opbakning til, at Sekretariat for Rammeaftaler arbejder videre ud fra de skitserede forslag til forenkling af Rammeaftalens indhold og form. Udkast til indhold samt proces for udarbejdelse af Rammeaftale 2018 fremlægges på DASSOS møde den 23. januar Der blev udtrykt ønske om, at det indarbejdes i Rammeaftalens årshjul, at første kladde /udkast til Rammeaftalen kan behandles i de lokale politiske udvalg i foråret for at give mulighed for lokalpolitiske drøftelser om fx prioriteringer af udviklingsmål og indholdet i rammeaftalen. Input og forslag fra KKR Midtjylland indarbejdes efter deres møde den 22. november Revideret rammepapir på voksenhandicapområdet Ved Lotte Henriksen, socialchef Aarhus Kommune Baggrund DASSOS drøftede det første udkast til et fælleskommunalt rammepapir på voksenhandicapområdet på møde den 23. august På dagens møde forelægges DASSOS et revideret rammepapir med henblik på fremsendelse til KKR. Rammepapiret vil efter godkendelse i KKR blive indarbejdet som bilag til Rammeaftale De væsentligste ændringer i forhold til det første udkast er, at rammepapiret er gjort kortere og mere præcist, hvert indsatsområde er beskrevet på én enkelt side, der er opsat et konkrete fælleskommunale effektmål med mulighed for at fastsætte lokale måltal, der er indarbejdet et politisk forord og overskueligheden er øget via nyt layout. I relation til den videre proces og inddragelse, vil januarkonferencen danne afsæt for den indledende dialog om realiseringen af rammepapirets indsatsområder og målsætninger. Herefter vil dialogen kunne bredes ud til en større kreds af interessenter dels via initiativer i det fælleskommunale samarbejde i DASSOS, og dels via det lokale arbejde med rammepapiret i kommunerne. Indstilling At udkast til fælleskommunalt rammepapir på voksenhandicapområdet drøftes og godkendes med henblik på videresendelse til KKR Bilag Bilag 10: Udkast til fælleskommunalt rammepapir på voksenhandicapområdet ( ) Sagsfremstilling De midtjyske kommuner og Region Midtjylland aftalte i regi af Rammeaftale 2016, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde inden for i alt 4 områder. Voksenhandicapområdet er ét af disse områder. Udarbejdelsen af KKR-målsætninger gribes an således, at der for hvert af områderne udarbejdes et rammepapir med konkrete initiativer og målsætninger. 10

11 DASSOS Rammepapiret for voksenhandicapområdet er udarbejdet er en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Århus, Randers, Holstebro og Herning Kommuner samt Region Midtjylland. DASSOS bakkede på møde den 23. august 2016 op om den retning, der sættes med rammepapiret, idet rammepapiret forholder sig til den bevægelse fra kompensation til mestring, som kommunerne ønsker at bidrage til inden for voksenhandicapområdet. Samtidig bad DASSOS arbejdsgruppen om at lave en sidste redigering af rammepapiret med særligt fokus på at skabe korthed, præcision og mulighed for lokalpolitisk afsæt og ejerskab. Desuden blev arbejdsgruppen bedt om at pege på indikatorer / målepunkter, der giver rum for lokal forankring af rammepapirets målsætninger, så det er op til de enkelte kommuner at sætte konkrete måltal og følge op på målopfyldelsen. Arbejdsgruppen har efterfølgende været samlet med henblik på at revidere rammepapiret ud fra DASSOS tilbagemeldinger, hvorfor rammepapiret lægges op til fornyet drøftelse på dagens møde. Referat Rammepapiret på voksenhandicapområdet blev godkendt og afventer dermed endelig godkendelse i KKR inden det vil blive tilføjet som bilag til Rammeaftale Rammepapiret sætter en retning, som er genkendelig i kommunerne og spiller godt sammen med det man i forvejen arbejder med lokalt (og nationalt). Hovedlinjerne i rammepapiret vil blive præsenteret for kommunerne på Januarkonferencen og skal derefter foldes ud lokalt. DASSOS er optaget af, at udmøntningen af målsætningerne i rammepapiret er en kan opgave, som kan supplere de lokalpolitiske målsætninger på socialområdet. Man er ikke bundet til at måle på præcis de effektmål, der er skitseret i rammepapiret, men kan have andre lokale mål inden for indsatsområderne. 3.5 Status og program for Januarkonference 2017 Ved planlægningsgruppen / Karin Holland, Kate Bøgh, Kenneth Koed Nielsen og Maria Eeg Smidt Baggrund Januarkonferencen afholdes mandag den 16. januar 2017 kl på Scandic i Silkeborg. Invitation og program er sendt til kommuner og region via DASSOS mailliste den 2. november Deltagerkredsen består af kommunernes og regionens politiske fagudvalg, handicap- og udsatteråd, rådgivende fora samt brugerorganisationer. Derudover er direktører og chefer velkomne til at deltage i konferencen. DASSOS opfordres til at sikre, at medlemmerne af de lokale politiske fagudvalg og rådgivende fora inden for socialområdet tilskyndes til at deltage i konferencen. Indstilling At DASSOS: Tager status for januarkonferencen til efterretning Peger på konkrete tiltag og tilgange til inklusion på arbejdsmarkedet, som vil kunne bringes ind som inspiration på januarkonferencen under programpunktet Vinkler fra den kommunale praksis hvad virker hos os 11

12 DASSOS Bilag Bilag 11: Invitation og program for januarkonference 2017 (s ) Sagsfremstilling Temaet for dette års januarkonference er Arbejdsfællesskabet som socialpolitisk redskab hvordan tager vi fat?. Invitation og program er vedhæftet. Temaet tager afsæt i voksenhandicapområdet som fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale 2017 og det netop udarbejdede rammepapir for voksenhandicapområdet (se pkt. 3.4). Social- og Indenrigsminister, Karen Ellemann, vil indlede konferencen med at fortælle om de nationale mål for den sociale indsats. Derefter vil der blive sat fokus på det fælleskommunale samarbejde med afsæt i rammepapirerne for voksenhandicap og voksenpsykiatri. Afsluttende oplæg med fokus på den virksomhedsrettede indsats vil blive leveret af non profitorganisationen Code of Care, der er partner i Rummelig i Midt. Referat Der blev givet en kort status for planlægningsarbejdet i forbindelse med Januarkonferencen. Planlægningsgruppen har brug for DASSOS hjælp til at skabe kontakt til personer, som vil kunne fortælle om, hvordan der arbejdes med inklusion på arbejdsmarkedet af mennesker med handicap rundt om i Midtjylland. Der er tale om korte fortællinger om en relevant case eller tema, som kan inspirere til dialog i små grupper. Sekretariat for Rammeaftaler har sendt en mail med uddybende oplysninger til DASSOS med opfordring til at byde ind med kontakter. 3.6 Psykiatridrøftelse på baggrund af KKRs temadrøftelse Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund På KKR Midtjyllands møde den 13. september var der en temadrøftelse af psykiatrien. Der opleves markante udfordringer både faglige såvel som økonomiske på området. Drøftelserne fortsættes på et kommende møde i KKR Midtjylland og Region Midtjylland har tilbudt at byde ind med oplysninger på de emner KKR efterspurgte. I den forbindelse ønskes drøftet i KOSU og DASSOS mere konkret, hvad der skal til for at belyse de emner KKR efterspørger. Indstilling At DASSOS kommer med indspil til, hvad der kan belyse de emner KKR efterspørger i forbindelse med psykiatri temadrøftelsen (se sagsfremstillingen) Sagsfremstilling På KKRs møde den 13. september 2016 var der en temadrøftelse om psykiatriområdet. I temadrøftelsen blev udfordringer på området drøftet med henblik på, om der er tendenser/områder, der skal rettes et særligt fælles fokus mod. Baggrunden for KKRs temadrøftelse er, at borgere med 12

13 DASSOS psykiske funktionsnedsættelser fylder mere og mere for kommunerne, således er antallet af psykiatriske patienter steget de seneste 10 år. Derfor er der, både i sundhedsaftalen og i rammeaftalen fokus på psykiatrien som et af fire fælles målsætningsområder. Dagsorden og bilag til KKRs temadrøftelse kan findes via dette link: fallback/dagsorden-til-mode-i-kkr-midtjylland-den-13-september-2016-id209862/ I KKR's temadrøftelse blev følgende tendenser nævnt: Tidlige udskrivninger (ikke færdigbehandlede) sætter ungeområdet og socialpsykiatriområdet under pres I gruppen af unge, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet/i uddannelsessystemet, er der forholdsvis mange unge med psykiske lidelser, og man skal sammen med arbejdsmarkedet finde jobs, der kan modsvare bl.a. deres behov Der er stor mangel på psykiatrisk kapacitet i Vestjylland, hvilket sætter kommunerne her under et særligt pres Endvidere blev der efterspurgt følgende: Hvad er årsagerne til, at så mange flere får psykiatrisk behandling? En forklaring på, hvorfor udviklingen (flere i behandling) er mere markant (end på landsplan) i Midtjylland Eksempler på involvering af civilsamfundet og virksomheder. Sagen drøftes ligeledes i KOSU den 3. november Referat KKR peger på nogle meget relevante problemstillinger, særligt i forhold til de unge. Følgende bemærkninger blev fremsat: Ungepsykiatrien skal spille bedre sammen med PPR Hvordan påvirker omlægninger i psykiatrien helhedshensynet i den unges samlede forløb? Obs på fremskudte og tidlige indsatser som fx Headspace Hvad er det for nogle unge der kommer i behandling, og hvad er det for nogle indsatser vi laver? Vigtigt med koordinering af indsats mellem Region og Kommune Kan man tage afsæt i psykiatri rammepapiret? Der efterspørges generelt fakta-tal på de problemstillinger, KKR skitserer Bør der nedsættes en task force til at besvare KKRs spørgsmål? Der blev gjort opmærksom på, at Regionen snart sender en Psykiatriplan i høring. Der er masser af fakta i, som kan have relevans for temadrøftelsen (Psykiatriplanen vedtages i Regionsrådet i februar 2017). Det undersøges om høring af Psykiatriplan og temadrøftelse i KKR kan synkroniseres fx så begge dele foregår den 27. februar

14 DASSOS Drøftelse af KL synopsis for et socialpolitisk udspil Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund KL s bestyrelse har besluttet, at KL fra efteråret og frem til Social- og Sundhedspolitisk Forum i maj 2017 sætter et særligt fokus på voksensocialområdet. Baggrunden er, at socialområdet i dag er i en rivende udvikling, som ændrer rammerne for, hvordan socialpolitik tænkes og implementeres i praksis. Det udfordrer aktørerne på området. Der er behov for en forstærket dialog med bl.a. brugerorganisationerne og de faglige organisationer, samt at KL og kommunerne tydeliggør hvilken udvikling, de ønsker på voksensocialområdet. KL s indsats skal være afsæt for formuleringen af et socialpolitisk udspil, som offentliggøres op til Social- og Sundhedspolitisk Forum 17, og som fremadrettet skal medvirke til at sætte dagsordenen og løfte det fortsatte arbejde med voksensocialområdet. For at kvalificere det videre arbejde i KL med det socialpolitiske udspil lægges der op til, at kommunernes indsats på voksensocialområdet drøftes i de fem KKR på baggrund af vedlagte synopsis. Det sker for at få kommunernes bidrag og kommentarer til de seks temaområder, der er udpeget som udgangspunkt for KL s kommende udspil og anbefalinger til kommunerne (se sagsfremstilling). En række af de seks temaområder berører emner, som indgår i det tværkommunale samarbejde på det specialiserede socialområde. KKR skal på møde den 22. november 2016 drøfte KL s synopsis for et socialpolitisk udspil. Indstilling At DASSOS drøfter følgende spørgsmål med henblik på eventuel udtalelse til KKR: Har KL udvalgt de væsentligste temaer til udspil og en forstærket dialog med bl.a. brugerorganisationerne og de faglige organisationer om socialområdet? Hvad er vigtigst og fylder mest på den lokale og regionale dagsorden? Er der yderligere relevante temaer, som DASSOS mener, at KL bør inddrage i en f orstærket dialog med organisationerne og i et egentligt socialpolitisk udspil? Er der gode kommunale initiativer og samarbejdsprojekter inden for de respektive emner, som er særligt relevante for KL at kende til i sit arbejde med området? Bilag Bilag 12: KL s synopsis for socialpolitisk udspil (s ) Sagsfremstilling Der er udpeget seks temaområder som udgangspunkt for KL s kommende socialpolitiske udspil. Temaerne er formuleret som en række spørgsmål, som udspillet vil forsøge at adressere med afsæt i de sigtelinjer, som fremgår af synopsen. De seks temaområder er: 1. Socialområdet i fremtiden: Hvordan fastholder og styrker vi fokus på rehabilitering og egenmestring i de sociale indsatser? Hvordan sikrer vi, at borgerne profiterer af de sociale indsatser? Og hvordan får borgeren en reel stemme og medansvar? 2. Demografi udfordrer kommunerne og øger behov for samspil med sundhedssektoren: Hvordan håndterer vi det stigende antal borgere, som har behov for en socialindsats, når opgaven skal løses inden for den samme eller en mindre økonomisk ramme? Hvilke samarbejdsformer er der behov for mellem kommuner og regioner på særligt psykiatri- og sundhedsområdet? 14

15 DASSOS Styrket inddragelse af netværk og civilsamfund: Hvilken rolle skal borgerens netværk og civilsamfundet spille for at styrke livssituationen for borgere med handicap og socialt udsatte? 4. Billige og fleksible almene boliger: Hvad er den nationale plan for tilvejebringelse af billigere almene boliger og øget fleksibilitet i anvendelsen af eksisterende almene boliger? Hvad kan kommunerne selv gøre, og hvad er der brug for, at de almene boligorganisationer og staten gør? 5. Styrket beskæftigelsesindsats for udsatte grupper: Hvordan håndterer vi, at en gruppe udsatte borgere ikke er i beskæftigelse, samtidig med stigende mangel på arbejdskraft? og hvordan kan samspillet med virksomhederne omkring denne gruppe styrkes? 6. Tværgående samarbejde: Hvordan styrker vi kommunalt det tværgående samarbejde om borgere og familier med mange indgange til kommunen med fokus på selvforsørgelse og styrkelse af borgernes arbejdsidentitet? Og hvordan bidrager vi til, at sårbare børn og børn med handicap bliver klædt på til et aktivt voksenliv? Synopsen og dermed det kommende udspil adresserer også de styringsmæssige rammer, som kommunerne er underlagt på det specialiserede socialområde, herunder at kommunerne oplever en stigende udgiftsudvikling og et stigende udgiftspres i disse år. Det sker bl.a. med afsæt i en række analyser af den demografiske udvikling på området. På baggrund af drøftelserne i de regionale KKR vil KL udvikle forslag til anbefalinger i forhold til de enkelte temaområder. KL s udvalg for Social- og Sundhed samt Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget vil ligeledes drøfte synopsen, ligesom interessenter på området løbende vil blive inddraget i udviklingen af anbefalingerne. Referat DASSOS havde følgende bemærkninger til KL s synopsis for et Socialpolitisk udspil: Godt initiativ og velbeskrevet synopsis god ide at arbejde proaktivt i forhold til den tillidskløft, der er opstået i forhold til handicaporganisationerne Gode grundværdier ifht. til bevægelsen fra rettighedstænkning til borgerens egen deltagelse Godt rammesat frem mod socialpolitisk topmøde i maj styrken er at man ser socialområdet i sammenhæng med beskæftigelse. Dog en opmærksomhed på timingen i udspillet i forhold revisionen af serviceloven DASSOS udtrykte samtidig ønske om, at der i udspillet kommer mere fokus på: At resultatet og udviklingen for borgeren kommer i centrum i de enkelte temaer Magtanvendelsesreglerne, jf. tidligere drøftelser i DASSOS Overgangsproblematikker fx fra barn til voksen Helle Bro fra Holstebro Kommune er repræsenteret i den kommunale følgegruppe under KL. 3.8 Kommissorium for evaluering af ledsageraftale Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 27. marts 2015 aftalen om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling. I den forbindelse blev det besluttet, at samarbejdsaftalen skal evalueres et år efter ikrafttræden. Ledsageraftalen vil blive evalueret i første halvår af 2017 med forventet ikrafttræden af en revideret aftale pr. 1. oktober

16 DASSOS Indstilling At DASSOS: Godkender kommissorium for evaluering af ledsageraftalen Udpeger følgende repræsentanter til arbejdsgruppen: o o 2 ledere på botilbud / ledere fra socialområdet 1 juridisk ressourceperson Bilag Bilag 13: Kommissorium for evaluering af ledsageraftalen (s ) Sagsfremstilling Ledsageraftalen har til formål at sikre, at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer får den nødvendige personlige hjælp, hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet. Aftalen indebærer blandt andet, at hospitalerne skal finansiere udgifterne til det kommunale personale, som ledsager en patient. Ledsageraftalen i dens nuværende form kan findes på hjemmesiden: Der nedsættes en midlertidig tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra region og kommuner. Arbejdsgruppen har til opgave at afdække, hvordan ledsageraftalen er implementeret i kommuner og region, og hvilke udfordringer der opleves i anvendelsen af aftalen. Arbejdsgruppen refererer til DASSOS, KOSU og Sundhedsstyregruppen. Udkast til kommissorium for arbejdsgruppen er vedlagt som bilag. Kommissoriet behandles ligeledes i Sundhedsstyregruppen og KOSU i november Referat DASSOS godkendte kommissoriet for evaluering af ledsageraftalen. Følgende repræsentanter blev udpeget til at indgå i arbejdsgruppen, der skal forestå evalueringen: Afdelingsleder Grete Jørgensen, Favrskov Kommune Fagchef Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Juridisk ressourceperson, Aarhus Kommune 3.9 Kapacitetsjustering af pladser på SEL 103 og 104 i Horsens Kommune Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Med henblik på at tilpasse en række tilbud efter Servicelovens 103 og 104 til den reelle efterspørgsel ønsker Horsens Kommune at justere normeringen i nedenstående tilbud med virkning fra den 1. januar Indstilling At DASSOS godkender nedenstående kapacitetsjusteringer af SEL 103 og 104 pladser i Horsens Kommune Sagsfremstilling Med henblik på at tilpasse en række tilbud efter Servicelovens 103 og 104 til den reelle efterspørgsel ønsker Horsens Kommune at justere normeringen i nedenstående tilbud med virkning fra den 1. januar

17 DASSOS Tilbud 104 Aktivitets- og samværstilbud (Daghjemmet Islandsvej (Skovbrynet)) 103 Intern beskyttet beskæftigelse (Islandsvej 17 og CB Nord) Nuværende normering Normering pr. 1/ Begrundelse Intern ændring af organisering samt opnormering på baggrund af efterspørgsel Ændret normering på baggrund af efterspørgsel 103 Ekstern beskyttet beskæftigelse Ændret normering på baggrund af efterspørgsel Berørte kommuner vil blive kontaktet direkte af Hosens Kommune forud for realiseringen af kapacitetsjusteringerne. Referat Kapacitetsjusteringen blev godkendt 3.10 Kapacitetsjustering af Jobigen (Nørremarken) i Viborg Kommune Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund I forbindelse med en generelt lavere tilgang af borgere til beskyttet beskæftigelse på psykiatriområdet ønsker Viborg Kommune, at normeringen tilpasses. Nedgangen i antallet af borgere er sket både i forholdet til antallet af henviste borgere fra Viborg kommune og fra andre kommuner. På baggrund af status og udviklingen anmoder Viborg Kommune om en nedsættelse af normeringen på Nørremarken under Jobigen til 40 helårspladser. Indstilling At DASSOS godkender nedsættelse af normeringen på Nørremarken under Jobigen fra 44 til 40 helårspladser. Sagsfremstilling Viborg Kommune arbejder på, at flere førtidspensionister bliver ansat med løntilskud (tidligere kaldt skånejob) på ordinære arbejdspladser, hvilket indvirker på nedgangen i antallet af henvisninger til beskyttet beskæftigelse. Normeringen på Nørremarken er 44 helårspladser. Aktuelt er der i 2016 henvist borgere svarende til 40 helårspladser på Nørremarksafdelingen (34,5 helårs fra Viborg og 5,5 fra andre kommuner). På baggrund af status og udviklingen anmoder Viborg Kommune om en nedsættelse af normeringen på Nørremarken under Jobigen til 40 helårspladser. Berørte kommuner vil blive kontaktet direkte af Viborg Kommune forud for realiseringen af kapacitetsjusteringen. Referat Viborg Kommune ønskede at frafalde forespørgslen om kapacitetsjusteringen, hvorfor sagen ikke blev behandlet af DASSOS. 17

18 DASSOS Kapacitetsjustering af 104 dagtilbud i Struer Kommune Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Struer Kommune ønsker at oprette et nyt og tidssvarende dagtilbud jf. 104 beliggende ved døgntilbuddet Fønixgården. Etableringen betyder, at det nuværende aktivitets- og samværstilbud (jf. Servicelovens 104) beliggende ved Struer Værkstedet, Farvervej 1, med 27 fuldtidspladser nedlægges. Borgere og personale flyttes organisatorisk til Center Nord, hvor det nye dagtilbud opføres i forlængelse af botilbuddet Fønixgården, Fjordvejen 28. Det forventes at de nuværende 27 pladser vil tages i brug i det nye tilbud. Indstilling At DASSOS godkender kapacitetsjusteringen Sagsfremstilling Ændringen har til hovedformål, at opbygge et mere tidssvarende og sammenhængende dag- og døgntilbud med fælles ledelse og struktur. Struer Kommune vil nytænke daglig praksis ved tilrettelæggelse af et mere sammenhængende specialiseret dag- og døgntilbud for voksne udviklingshæmmede, herunder fastholdelse af den højt specialiserede indsats og samtidigt sikre mere omkostningseffektive løsninger, som er fagligt og kvalitativt i orden. Det er en forventning af det nye dagtilbud kan være klar til indflytning den 1. februar Aktuelle køberkommuner vil blive orienteret pr. brev. Referat Kapacitetsjusteringen blev godkendt 18

19 DASSOS Orienteringspunkter 4.1 Opfølgning på Stigning i kommunal medfinansiering på psykiatriområdet Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund På DASSOS møde den 18. maj 2016 blev der gennemgået en oversigt over medfinansiering på psykiatriområdet for kommunerne i region Midtjylland. Det fremgik af oversigten, at der er en stigning i den kommunale medfinansiering på 30% over perioden for de 19 midtjyske kommuner. Der blev igangsat en analyse for at klarlægge årsagerne til stigningen. Idet problemstillingen i udgangspunktet henhører under KOSU, har Sekretariatet for Rammeaftaler samarbejdet med KOSU-sekretariatet og Region Midtjylland i fremskaffelsen af tal til analysen. Der gøres opmærksom på, at problemstillingen om stigende kommunal medfinansiering kobler sig til tendenserne, der blev peget på i KKRs temadrøftelse af psykiatrien (se pkt. 3.6). Indstilling Det indstilles at DASSOS: Tager orienteringen til efterretning Anbefaler, at KOSU arbejder videre med analysens konklusioner, herunder de forøgede udgifter til kommunal medfinansiering Bilag Bilag 14: Analyse af årsager til stigning i kommunal medfinansiering på psykiatriområdet (s ) Sagsfremstilling Analysen viser at de primære årsager til at den oplevede stigning i den kommunale medfinansiering i Midtjylland er at: Der fra september 2014 indførtes en behandlings- og udredningsgaranti som betyder, at psykiatriske patienter skal være udredt inden for en måned eller have en plan for det videre udredningsforløb. Garantien har haft en stor indvirkning på stigningen i den kommunale medfinansiering, idet konsekvensen er, at antallet af borgere der er blevet udredt er steget Der er sket en stigning på 35 % i antallet af ambulante besøg i perioden Antal genindlæggelser i voksenpsykiatrien er i perioden steget fra 20,8% til 23,8% Andelen af korte indlæggelser som varer mellem 1-8 dage er stigende, mens andelen af lange indlæggelser er faldende. I 2017 udgør de korte indlæggelser 58% af alle indlæggelser, mens de i 2015 udgjorde 48 % af indlæggelserne. Da der er kommunal medfinansiering på de første fire dage pr. indlæggelse, har stigningen i antallet af korte indlæggelser betydning for den kommunale medfinansiering. Afslutningsvis beskrives det i analysen, hvilke tiltag Region Midtjylland har iværksat for at imødegå udviklingen med stigende udgifter til voksenpsykiatriområdet. Referat DASSOS tog orienteringen til efterretning og anbefaler, at KOSU kontinuerligt har fokus på den kommunale medfinansiering 19

20 DASSOS Samarbejde om etablering af nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger Baggrund Partierne bag satspuljeaftalen har den 14. oktober 2016 indgået aftale om en handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud. Aftalen indebærer, at der skal etableres specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i de fem regioner med i alt 150 pladser til en gruppe af særligt udsatte patienter med svære psykiske lidelser, udadreagerende adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling. Fordelingen af pladser mellem regionerne aftales i konkrete rammeaftaler på baggrund af behov og efterspørgsel lokalt. Jf. aftalen skal driftsansvaret for de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger varetages af regionerne, mens kommunerne har visitationsansvaret. Der gives på dagens DASSOS møde en indledende orientering om, hvordan samarbejdet mellem Region Midtjylland og de midtjyske kommuner om udmøntning af aftalen gribes an. Indstilling At orienteringen om det forestående samarbejde om etablering af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger tages til efterretning Bilag Bilag 15: Delaftale satspulje : Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud (s ) Sagsfremstilling Aftaleparterne er enige om, at der er brug for en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling, der således lever relativt kaotiske liv med stor ustabilitet. Det fremgår af aftaleteksten, de eksisterende botilbud og de psykiatriske afdelinger erfaringsmæssigt har vanskeligt ved at håndtere behovene hos netop denne gruppe, og at partierne er derfor blevet enige om, at der skal oprettes specialiserede socialpsykiatriske afdelinger til målgruppen. Formålet med afdelingerne er gennem en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats at stabilisere patientens helbred, herunder behandle et eventuelt misbrug og forbedre patientens evne til at mestre hverdagen. Formålet er ligeledes at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere samt at nedbringe anvendelsen af tvang over for målgruppen. Aftaleparterne er ligeledes enige om, at der er behov for en generel voldsforebyggende indsats på landets botilbud, der blandt andet skal styrke kompetencerne på botilbuddene og forbedre samarbejdet på tværs af regioner og kommuner i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Aftaleparterne afsætter på den baggrund i perioden i alt 400,8 mio. kr. til handlingsplanen til udmøntning af en række konkrete initiativer, heraf afsættes 78 mio. kr. årligt til specialiserede socialpsykiatriske afdelinger fra

21 DASSOS Referat Lægefaglig direktør Per Jørgensen orienterede om, at Region Midtjylland har påbegyndt planlægningsarbejdet. Kommuner og KL er tænkt ind i det forberedende arbejde. Lige nu tegner der sig 3 fora, der skal etableres i planlægningen af den socialpsykiatriske afdeling: Et forum på tværs af de 5 regioner, som bl.a. skal sikre koordination og ensartethed Et forum mellem Regionen og kommunerne i Midtjylland Et internt planlægningsforum i Region Midtjylland Der blev fremsat en række opmærksomhedspunkter i relation til planlægningen: Vigtigt med fokus på udslusning fra start, så afdelingen ikke sander til Tænk visitation med ind i planlægningen (principper for hvilke borgere der startes op med) Hvordan spiller det sammen med de øvrige initiativer, der beskrives i regeringens handleplan Magtbeføjelser når patienterne udskrives Opmærksomhed på afledt betydning for kapaciteten på nært beslægtede tilbud i Midtjylland 4.3 Endelig mødeplan for DASSOS og Forretningsudvalget 2017 Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Der er foretaget enkelte dato- og lokalejusteringer i mødeplanen for 2017, herunder ændrede datoer for DASSOS møderne i hhv. januar og november. Af denne grund er den endelige mødeplan for 2017 vedhæftet til orientering. De pågældende ændringer er opdateret i kalenderinvitationerne. Der gøres opmærksom på, at der fremover ikke vil blive serveret frokost i forlængelse af møderne, idet alle møder i 2017 foregår i tidsrummet kl Der vil selvfølgelig fortsat blive serveret formiddagsbrød. Indstilling At den endelige mødeplan for DASSOS og Forretningsudvalget 2017 tages til efterretning Bilag Bilag 16: Endelig mødeplan for DASSOS og Forretningsudvalget 2017 (opdateret) (s ) Referat Mødeplanen blev taget til efterretning. De planlagte DASSOS møder i 2017 udvides med én time (jf. beslutning i pkt. 3.2). Mødeplan samt kalenderinvitationer opdateres, så de afspejler det nye mødetidspunkt for DASSOS møder, som fremover vil være kl (med efterfølgende frokost). 21

22 DASSOS Punkter til næste møde 5.1 Punkter til næste møde i DASSOS den 23. januar 2017 Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Næste møde foregår i DASSOS den 23. januar 2017 kl på Viborg Rådhus. Punkter til mødet kan meldes ind til Sekretariat for Rammeaftaler senest den 3. januar Indstilling At DASSOS: Tager den foreløbige sagsoversigt til efterretning (se nedenfor), og Drøfter om der er andre sager til dagsordenen Sagsfremstilling Foreløbig sagsliste: Opfølgning på januarkonferencen Plan for arbejdet med fokus- og udviklingsområder i Rammeaftale 2017 Rammeaftale 2018 Indhold, proces og kommunale indberetninger Evaluering af projekt Ungementorer (Bristede Håb Nye drømme) og drøftelse af projektets eventuelle fortsættelse og finansiering Status fra arbejdsgruppen vedr. borgere med svær spiseforstyrrelse Skanderborg Kommune fremlægger principper for et nyt VUM-baseret takstsystem samt anden opfølgning på Deloitte-rapport om Sølund (behandlet i FU 29/ og 4/4-2016) Kommissorium for ad hoc arbejdsgruppe vedr. krisecentrene Orientering om Dialogmøde med Socialstyrelsen Orientering om møde i KL s Koordinationsforum Tilbagemelding fra KD-net omkring forenkling Referat Den foreløbige sagsliste blev taget til efterretning. 5.2 Evt. Dorte Eastwood orienterede om, at Ankestyrelsen har meddelt, at de vil genoverveje frit valgs regler. Sagen vil evt. blive taget op i DASSOS eller Forretningsudvalget til foråret. 22

23 Bilag fra DASSOS 16. november 2016 Bilagsoversigt Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Side Bilag 1: Referat af DASSOS møde den 23. august Bilag 2a: Oplæg fra Vejle Kommune Bilag 2b: Værdifuld specialisering analyse af takstudvikling, Vejle Kommune Bilag 3: Orientering om budgetudvidelse for Børnehus Midt Bilag 4: Detaljeret redegørelse for budget, herunder budgetudvidelse i Børnehus Midt Bilag 5: Vurdering af alternativer til budgetudvidelse for Børnehus Midt Bilag 6: Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark Bilag 7: Anbefalinger til forenklet organisering af DASSOS og Forretningsudvalget Bilag 8: Overvejelser om org. af tværkommunale samarbejde på social- og sundhedsområdet Bilag 9: Oplæg om retænkning af Rammeaftale Bilag 10: Udkast til fælleskommunalt rammepapir på voksenhandicapområdet Bilag 11: Invitation og program for januarkonference Bilag 12: KL s synopsis for socialpolitisk udspil Bilag 13: Kommissorium for evaluering af ledsageraftalen Bilag 14: Analyse af årsager til stigning i kommunal medfinansiering på psykiatriområdet Bilag 15: Delaftale satspuljen for : Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud Bilag 16: Mødeplan for DASSOS og Forretningsudvalget 2017 (opdateret)

24 Bilag 1 002

25 Referat fra DASSOS Dato: 23. august 2016 Sted: kl (fælles frokost efterfølgende) Regionshuset Skottenborg Viborg Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 30. august 2016 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Deltagere: Jesper Thyrring Møller (formand) Hedensted Kommune Søren Liner Christensen Herning Kommune Anders Kirkedal Hedensted Kommune Ann-Britt Wetche Region Midtjylland Karsten Binderup Silkeborg Kommune Hanne Beyer Syddjurs Kommune Hans Henrik F. Gaardsøe Viborg Kommune Helle Bro Holstebro Kommune Inge-Lise Katballe Ikast-Brande Kommune Inge Marie Vestergaard Ringkøbing-Skjern Kommune Jette Lorenzen Odder Kommune Karin Holland Horsens Kommune Kate Bøgh Favrskov Kommune Kjeld Berthelsen Struer Kommune Kenneth Koed Nielsen Norddjurs Kommune Lars Kirkegaard Skanderborg Kommune Lotte Henriksen Aarhus Kommune Poul Erik Poulsen Lemvig Kommune Steinar E. Kristensen Randers Kommune Eva Glæsner KKR Sekrariat Bjarne Hansen Viborg Kommune, formand for takstgruppen Gitte Graversen Sekretariat for rammeaftaler Maria Eeg Smidt Sekretariat for rammeaftaler (referent) Afbud: Lars Kristiansen Skive Kommune 003

26 Referat fra DASSOS Referat fra DASSOS 23. august Godkendelse af dagsorden og referat Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat 3 2. Dialogpunkter med gæster Finansieringen af Socialtilsyn Midt Dialog med Psykiatrien i Region Midtjylland om samtænkning og koordination af tværsektorielle løsninger for borgere med spiseforstyrrelser Aktiviteter, drift og økonomi for Børnehuset 6 3. Beslutningspunkter Rammepapir for KKR-målsætningen på voksenhandicap Forenkling i organiseringen af KD-net Retænkning af Rammeaftalen Nedsættelse af arbejdsgruppe til Januarkonference Forslag om gennemsigtighed og benchmarking Analyse af fælles metodeudvikling for to målgrupper Kapacitetsjustering vedr. værkstedstilbuddet BOMI, Skive Kommune Mødeplan for Orienteringspunkter Orientering om ny lovgivning og Region Midtjyllands mulighed for at etablere delvis lukkede afdelinger/institutioner Ledsagelse under ferie opfølgning på ikrafttrædelsesdato Opfølgning på DASSOS henvendelse til KL. vedr. magtanvendelsesregler Opfølgning på DASSOS henvendelse til KL vedr. ansøgning om værgemål Møde i Dialogforum Midtjylland den 8. september Punkter til næste møde Punkter til næste møde i Forretningsudvalget Evt

27 Referat fra DASSOS Godkendelse af dagsorden og referat 1.1 Godkendelse af dagsorden Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af dagsorden til DASSOS møde den 23. august Indstilling At dagsorden fra DASSOS møde den 23. august 2016 godkendes. Sagsfremstilling Dagsorden er udsendt den 16. august Referat Dagsordenen blev godkendt 1.2 Godkendelse af referat Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af referat fra DASSOS møde den 18. maj Indstilling At referatet fra DASSOS møde den 18. maj 2016 godkendes. Bilag Bilag 0: Referat af DASSOS møde den 18. maj 2016 Sagsfremstilling Referatet blev udsendt den 27. maj Følgende bemærkning er efterfølgende tilføjet under punkt 9: Lotte Henriksen orienterede om, at Aarhus Kommune vil give ledsagelse under ferie, og at dette vil ligge ud over takstaftalen i rammeaftalen. Referat Referatet blev godkendt med de faldne bemærkninger

28 Referat fra DASSOS Dialogpunkter med gæster 2.1 Finansieringen af Socialtilsyn Midt (kl ) Børne- og Familiechef i Silkeborg Kommune, Ken Engedal, og specialkonsulent fra Socialtilsyn Midt, Jørgen Kvist, deltager Baggrund Jf. bekendtgørelsen om rammeaftaler på det sociale område, skal kommuner og region i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen, drøfte finansieringen af socialtilsynet for det kommende år. Fastsættelse af tilsyns- og godkendelsestaksterne samt den objektive finansiering er ikke en del af styringsaftalen. Indstilling Efter oplæg fra Socialtilsyn Midt drøftes finansieringen af socialtilsynet i Bilag Bilag 1a: Oplæg fra Socialtilsyn Midt, præsenteret for DASSOS den 23. august 2016 Bilag 1b: Notat vedr. takster og objektiv finansiering for 2017 Sagsfremstilling Silkeborg Kommunes Børne-og Ungeudvalg har godkendt socialtilsynets budget og takster for Udarbejdelsen af budget og takster tager udgangspunkt i ensartede takstprincipper hos de fem socialtilsyn. Socialtilsyn Midt har i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2017 effektiviseret 3 pct. Da der i øjeblikket er ved at blive foretaget en politisk opfølgning på lov om socialtilsyn, vil socialtilsynet derudover kort præsentere de væsentligste justeringer, der er lagt op til fra aftaleparterne. De foreslåede justeringer af socialtilsynsloven er i øjeblikket i høring, og skal i løbet af efteråret behandles i Folketinget. De kan tilgås her: Referat Socialtilsynet har i budget 2017 indfriet den lovede besparelse på 3,1 % i forhold til 2016, svarende til den samme takstreduktion, som tilbuddene på de rammebelagte områder. Reduktionen er udmøntet som en gennemsnitlig nedgang i taksterne på 5,2 % og 2,8 % i objektiv finansiering. Der blev desuden orienteret om de væsentligste aspekter af den igangsatte midtvejsevaluering af tilsynsreformen, som er i høring (der henvises til bilag 1a og bilag 1b, som blev udleveret på mødet). 2.2 Dialog med Psykiatrien i Region Midtjylland om samtænkning og koordination af tværsektorielle løsninger for borgere med spiseforstyrrelser (kl ) Direktør Gert Pilgård Christensen, Psykiatri og Social i Region Midtjylland deltager Baggrund Foranlediget af afrapporteringen fra Den Centrale Udmelding vedr. borgere med svær spiseforstyrrelse (DASSOS , pkt. 5) vil Region Midtjylland give en status på en række nye tiltag og lægge op til en dialog om, hvordan vi på strategisk niveau får koordineret de forskellige tiltag og skabt mere sammentænkte tværsektorielle løsninger

29 Referat fra DASSOS Afrapporteringen fra Den Centrale Udmelding vedr. borgere med svær spiseforstyrrelse er i øjeblikket sendt til godkendelse i byråd og regionsråd som en del af Rammeaftale 2017, og der er nedsat en styregruppe til at følge op på anbefalingerne. Indstilling At DASSOS drøfter udfordringer, muligheder og proces for mere sammentænkte tværsektorielle løsninger inden for tilbud til kronisk spiseforstyrrede borgere. Sagsfremstilling Der foregår i øjeblikket en række initiativer på området for spiseforstyrrede: I forlængelse af Den Centrale Udmelding er der nedsat en styregruppe i DASSOS regi, der skal følge op på anbefalingerne fra afrapporteringen På regionalt niveau vil området for spiseforstyrrede blive styrket bl.a. på det ambulante niveau På nationalt regi, hvor Holstebro kommune, Favrskov kommune og regionen deltager Der ønskes en drøftelse af, hvordan de mange initiativer kan samtænkes og koordineres på et overordnet niveau. Drøftelsen vil blive indledt med en kort opsummering af anbefalingerne fra afrapporteringen samt præsentation af det videre arbejde med anbefalingerne ved Jette Lorenzen, der er formand for den nedsatte styregruppe. Formålet med styregruppen er at udarbejde en række løsningsmodeller, der kan understøtte og styrke den samlede indsats for borgere, der lider af en svær spiseforstyrrelse og har behov for en højt specialiseret social rehabilitering. Styregruppen har særligt fokus på de opmærksomhedspunkter, der er beskrevet i afrapporteringen: 1. Mangel på fælles perspektiv mellem kommunerne og Regionen 2. Vanskeligt at koordinere indsatser rettidigt og i sammenhæng med andre tilbud 3. For tidlig udskrivning 4. Sikring af tilstrækkelige faglige kompetencer Styregruppen vil således have fokus på at styrke samarbejdet med behandlingspsykiatrien både i forhold til at få en fælles forståelse for hinandens rammer og indsatser og i forhold til at skabe en styrket, koordineret og sammenhængende indsats. I styregruppen deltager repræsentanter fra kommuner og region, samt et medlem udpeget af KOSU. Desuden vil der om muligt blive trukket viden ind i styregruppen fra de praktiserende læger. Referat Ønsket om en drøftelse af initiativer på spiseforstyrrelsesområdet har afsæt i en fælles erkendelse af, at både kommunerne og regionen oplever at problemstillingerne på området er tværgående og at der er mange, der gerne vil byde ind på løsningen. Der var bred tilslutning til ønsket om, at der skal skabes mere koordinerede, fælles løsninger på tværs af kommunerne og regionen. Der er nedsat en styregruppe i regi af DASSOS, som har til opgave at arbejde videre med anbefalingerne fra Den Centrale Udmelding. For at kvalificere styregruppens arbejde og sikre tværgående løsningsmodeller, var der enighed om, at styregruppen bør indtænke følgende problemstillinger i det kommende arbejde: Hvordan kan vi skabe mere sammentænkte målsætninger for den enkelte spiseforstyrrede og sikre gensidigt understøttende tilbud i samarbejde med hinanden Kan vi skabe sømløse løsninger hvor der ses bort fra den kommunale/regionale organisering og arbejdsdeling? 5 007

30 Referat fra DASSOS Hvor er vi er mest udfordrede er der specifikke målgrupper, der særligt skal findes løsninger i forhold til (fx kronikere)? Skal vi lave mere differentierede indsatser ikke alle skal have samme behandling Hvordan håndterer vi en patientgruppe, der er kronisk spiseforstyrrede, i stedet for at prøve at gøre dem raske? Måske vi skal bruge andre redskaber for kronikergruppen? Sikre kobling til viden og projekter på nationalt niveau Det blev besluttet, at styregruppen skal orientere DASSOS undervejs i arbejdet. Desuden blev der opfordret til, at de praktiserende læger involveres i styregruppens arbejde og at styregruppen selv supplerer ind med relevante medlemmer efter behov. Styregruppens faste medlemmer er: Jette Lorenzen, Direktør i Odder Kommune Anette Holm, Socialchef i Holstebro Kommune Helle Odde Poulsen, Administrationschef Psykiatri og Social i Region Midt Esper Sørensen, Leder af Skiftesporet Horisont i Herning Kommune Birgitte Holm Andersen, Sundhedschef Favrskov Kommune (KOSU-repræsentant) Maria Eeg Smidt, Sekretariat for Rammeaftaler 2.3 Aktiviteter, drift og økonomi for Børnehuset (kl ) Centerchef Marianne Berthelsen fra Ungdomscentret i Aarhus Kommune deltager Baggrund Jf. bekendtgørelsen om rammeaftaler på det sociale område, skal kommuner og region i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen drøfte aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen. Indstilling Efter oplæg fra Børnehuset drøftes aktiviteter i og drift af Børnehuset. Bilag Bilag 2a: Forhåndsorientering om forventet budgetudvidelse, Børnehus Midt 2017 Bilag 2b: Oplæg fra Børnehus Midt, præsenteret for DASSOS, den 23. august 2016 Sagsfremstilling Centerchef Marianne Berthelsen vil orientere om Børnehusets aktiviteter, drift og økonomi. Herunder give en forhåndsorientering om forventet budgetudvidelse for 2017, samt den efterspurgte opfølgning på Børnehusets marginalpriser (DASSOS pkt. 1). Da det er aftalt, at DASSOS involveres i overvejelserne om budgetlægningen i Børnehuset inden beslutning i KKR, tages punktet vedr. Børnehusets budget op til endelig orientering på DASSOS møde den 16. november Referat Siden 2014 har Børnehuset oplevet en stigning i antallet af børnehussager og konsultative henvendelser på hhv. 66% og 154%. Desuden har flere faktorer, herunder at sagerne generelt tager mere tid end oprindelig estimeret og at der er større behov for konsultative henvendelser forventet bidraget til et øget pres på Børnehuset. For at imødekomme efterspørgslen på Børnehusets ydelser ser Børnehuset behov for at opnormere personalet med 2-3 ekstra medarbejdere. Børnehuset har allerede arbejdet på at udnytte stordrifts

31 Referat fra DASSOS fordele. Det blev fremført, at den afledte meromkostning for kommunerne vil fortsat ligge inden for rammen af DUT-midlerne. Det blev besluttet, at Børnehuset på DASSOS mødet den 16. november 2016 (hvor der skal gives en endelig orientering om Børnehusets budget) kommer med bud på alternativer til den foreslåede budgetudvidelse. Følgende forslag blev nævnt: Ændrede arbejdsgange, strukturer, organisering etc. Stordriftsfordele / øget fokus på marginalomkostninger Kan der arbejdes med reviderede kvalitetsstandarder og definitioner Kan man ændre på den objektive og den takstfinansierede finansiering. Kan der fx være tilkøbsydelse i forhold til rådgivning. Det kan overvejes om forslag vedr. ændret finansiering skal igennem takstgruppen inden drøftelsen i DASSOS Generelt efterspørger DASSOS valgmuligheder i forhold til, hvad der skal prioriteres. Børnehusets oplæg til drøftelsen bedes tilsendt DASSOS sammen med dagsordenen

32 Referat fra DASSOS Beslutningspunkter 3.1 Rammepapir for KKR-målsætningen på voksenhandicap Ved formand for styregruppen, Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Baggrund De midtjyske kommuner og Region Midtjylland aftalte i regi af Rammeaftale 2016, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde. På baggrund af drøftelser på Novemberkonferencen i 2015 og Januarkonferencen i 2016 samt drøftelser i DASSOS-regi er der identificeret fire områder, hvor kommunerne med fordel kan udarbejde fælles socialpolitiske KKR-målsætninger: 1. Voksenhandicapområdet 2. Misbrugsområdet 3. Socialt udsatte børn og unge 4. Voksenpsykiatriområdet Udarbejdelsen af KKR-målsætninger på de enkelte områder gribes an således, at der for hvert af områderne udarbejdes et rammepapir med konkrete initiativer og målsætninger (DASSOS , pkt. 6). Rammepapir på voksenpsykiatriområdet er udarbejdet og godkendt af KKR ( ). På dagens møde præsenteres udkast til rammepapir på voksenhandicapområdet. Rammepapiret skal efterfølgende behandles i KKR og vil blive indarbejdet som bilag til Rammeaftale Rammepapiret er udarbejdet er en styregruppe, der blev nedsat af DASSOS den 10. november Styregruppen består af repræsentanter fra Århus, Randers, Holstebro og Herning Kommuner samt Region Midtjylland. Efter planen skal udarbejdelse af rammepapir for hhv. socialt udsatte børn og unge samt misbrugsområdet igangsættes enkeltvis, når rammepapiret på voksenhandicapområdet er behandlet i KKR. Indstilling At udkast til fælleskommunalt rammepapir på voksenhandicapområdet drøftes og godkendes med henblik på videresendelse til KKR At de næste skridt for forankring, implementering og opfølgning på rammepapirets målsætninger drøftes Bilag Bilag 3: Udkast til fælleskommunalt rammepapir på Voksenhandicapområdet Sagsfremstilling Afsættet for KKR-målsætningerne på voksenhandicapområdet er en tro på, at alle mennesker selv skaber mening i eget liv. Dette gælder også mennesker med handicap, der i forskellig grad skal understøttes i at opnå størst mulig livsmestring og livsudfoldelse

33 Referat fra DASSOS Rammepapiret giver et fælles afsæt for, at kommunerne og regionen kan bevæge sig i en ny retning, som skal sættes sammen med borgerne, pårørende, civilsamfund, virksomheder, handicaporganisationer og øvrige aktører inden for voksenhandicapområdet. De overordnede KKR-målsætninger på voksenhandicapområdet tager afsæt i, at de midtjyske kommuner og Region Midtjylland vil medvirke til at: Understøtte stadig progression og udvikling hos den enkelte borger med handicap Styrke handicappede borgeres muligheder for medborgerskab og aktiv deltagelse i uddannelses- og arbejdslivet samt sociale fællesskaber Styrke samarbejdet om borgerne i de mest specialiserede tilbud På baggrund af 3 bærende principper sætter rammepapiret konkrete målsætninger på 4 væsentlige indsatsområder, hvor kommuner og region i fællesskab ønskes at igangsætte tiltag for at styrke indsatsen på voksenhandicapområdet. Rammepapirets indsatsområder er: Mestring Samskabelse og samarbejde Fokuseret indsats Inkluderende indsats De konkrete målsætninger på hvert af indsatsområderne er beskrevet i rammepapiret, som indledes med en kort opsummering i afsnit 1.1. Referat Der var ros og opbakning til rammepapiret, der forholder sig til den bevægelse fra kompensation til livsmestring, som kommunerne ønsker at bidrage til inden for Voksenhandicapområdet. Det blev aftalt, at arbejdsgruppen skal lave en sidste redigering af rammepapiret med baggrund i følgende bemærkninger: Korthed, præcision og mulighed for lokalpolitisk afsæt og ejerskab Tydelighed om, at der er rigtig mange handicappede, der slet ikke har brug for et socialt tilbud Forventningsafstemning, også i forhold til de økonomiske ressourcer kan vi stille alle borgere i udsigt, at de kan udvikle sig? Klarhed om, hvad menes der med at videndele omkring bolig-fleksibilitet Pege på 3 indikatorer / målepunkter, der giver rum for lokal forankring. Dvs. at målepunkterne fx opstilles uden procentsatser, så det er op til de enkelte kommuner at sætte konkrete måltal og følge op på målopfyldelsen. Desuden blev arbejdsgruppen bedt om at indtænke en proces, hvor rammepapiret når bredere ud og drøftes i dialog med fx handicaporganisationerne, dialogforum under KKR, erhvervsliv og boligorganisationer. DASSOS vil blive forelagt et revideret rammepapir på mødet den 16. november. Rammepapiret skal fremsendes til godkendelse i KKR på møde den 22. november og vil efterfølgende blive indarbejdet som bilag til Rammeaftale

34 Referat fra DASSOS Forenkling i organiseringen af KD-net Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Der ønskes en drøftelse i DASSOS med henblik på at skabe input til det årlige KD-net seminar, hvor forenkling i måden KD-Net samarbejdet organiseres på er dagsordenssat. Som afsæt for drøftelsen er der forud for dagens møde indsamlet forenklingsforslag fra DASSOS medlemmer via en mail-forespørgsel. Indstilling At DASSOS drøfter de indkomne forenklingsforslag vedr. organiseringen af det specialiserede socialområde (bilag 4) At DASSOS formand sammen med Sekretariat for Rammeaftaler udarbejder et konkret diskussionsoplæg på baggrund af drøftelsen, som forelægges Forretningsudvalget på næste møde, den Bilag Bilag 4: Opsamling på forenklingsforslag fra DASSOS Bilag 5: Organiseringen af den tværkommunale koordinering på det specialiserede socialområde Sagsfremstilling Forenkling er på dagsordenen, når KD-net mødes til deres årlige seminar i december. Forud for seminaret er DASSOS blevet bedt om at komme med input til forenklinger. Forenklingsforslagene relaterer sig både til organiseringen af selve DASSOS-samarbejdet, men også bredere i forhold til samspillet med øvrige organiseringer. Med dette afsæt har medlemmerne af DASSOS i perioden fra den 10. juni til den 1. august 2016 haft mulighed for at indsende forenklingsforslag i relation til organiseringen af det specialiserede socialområde. Flere af forslagene har koblingspunkter til andre områder som fx sundhed og beskæftigelse. De indkomne forenklingsforslag fra DASSOS er et samlet i et notat (bilag 4), hvor forslagene er grupperet under følgende hovedoverskrifter: Organisering af DASSOS og Forretningsudvalg Takstgruppen og netværk i relation til DASSOS DASSOS dagsorden, indhold og sekretariatsbetjening Ændret forretningsgang i forbindelse med kapacitetsjusteringer Sammenhæng med sundhed og beskæftigelse Kobling til regionale og nationale samarbejdsfora Generelle bemærkninger til samarbejdet i DASSOS Referat Der blev besluttet, at Jesper Thyrring Møller (DASSOS formand) sammen med Sekretariat for Rammeaftaler og KKR sekretariatet udarbejder et konkret diskussionsoplæg, som forelægges Forretningsudvalget på næste møde, den 5. oktober

35 Referat fra DASSOS Retænkning af Rammeaftalen Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Gennem de senere års arbejde med rammeaftalen er nye metoder og processer kommet i spil, fx Socialstyrelsens Centrale Udmeldinger, fælleskommunale KKR-målsætninger, ønsket om øget politisk ejerskab og behov for øget sammenhæng på tværs af sundhed, beskæftigelse og social mv. Med henblik på igangsætning af arbejdet med Rammeaftale 2018 ønskes der en drøftelse af behovet for retænkning af rammeaftalens indhold og form. Indstilling At DASSOS drøfter behovet for retænkning af rammeaftalens indhold og form med henblik på udarbejdelse af Rammeaftale 2018 At DASSOS drøfter hvilken proces der ønskes igangsat med henblik på en evt. retænkning af Rammeaftalen Sagsfremstilling Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, som skal sikre en åben dialog om udviklingen på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt skabe gennemsigtighed og åbenhed for borgerne. I bekendtgørelse om Rammeaftaler fremgår de formelle krav til Rammeaftalens indhold og form ( Rammeaftalerne i de 5 regioner er forskellige i indhold og længde, og flere steder arbejdes der i øjeblikket på at retænke Rammeaftalernes form og indhold. Dette arbejde vil vi i Midtjylland kunne lade os inspirere af. Udkast til Rammeaftalen for 2017, som i øjeblikket er sendt til godkendelse i byråd og regionsråd, kan findes her: Referat Der var bred tilslutning til forslaget om at retænke og forenkle den nuværende Rammeaftale. Dette bl.a. ud fra en forventning om, at forenkling vil bidrage til at skabe større ejerskab til Rammeaftalen. Desuden var det et ønske, at Rammeaftalen også bruges til at følge op på de tiltag, der allerede er sat i værk inden for det fælleskommunale samarbejde. Det blev besluttet, at Sekretariat for Rammeaftaler i samarbejde med KKR-sekretariatet udarbejder et oplæg til, hvordan Rammeaftalen kan forenkles. Der gives en status på næste møde i Forretningsudvalget med henblik på at tilrettelægge en proces for det videre forenklingsarbejde

36 Referat fra DASSOS Nedsættelse af arbejdsgruppe til Januarkonference 2017 Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Med henblik på planlægning af Januarkonference 2017 skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal stå for program og faglig rammesætning af konferencen. Arbejdsgruppen betjenes af Sekretariat for Rammeaftaler, som står for alt det praktiske omkring afholdelsen af konferencen. Januarkonferencen afholdes mandag den 16. januar 2017 kl (kalenderinvitationer er udsendt til DASSOS). Det kan det oplyses, at Social- og Indenrigsministeren forventes at besøge konferencen. Indstilling At DASSOS: Kommer med input til temaer for Januarkonferencen (se evt. forslag nedenfor) Drøfter den administrative deltagerkreds Nedsætter en arbejdsgruppe bestående af 3-4 medlemmer (foruden Sekretariat for Rammeaftaler), som skal stå for program og faglig rammesætning af konferencen Sagsfremstilling Januarkonferencerne har hidtil været brugt til at skabe opmærksomhed, input og ejerskab til udvalgte udviklingsområder i det kommende års Rammeaftale. Sidste års konference havde imidlertid mere karakter af en egentlig konference. Her blev det nævnt, at man ønsker yderligere politisk ejerskab, hvorfor deltagerkredsen til dette års Januarkonference forsøgsvis udvides til at omfatte hele socialpolitiske udvalg. Mulige temaer til Januarkonference 2017: Socialt udsatte børn og unge eller misbrugsområdet, idet der skal udarbejdes et rammepapir for hvert af områderne i de kommende år (jf. pkt. 3.1) Sammenhæng beskæftigelse, social og sundhed, som italesættes mange steder både politisk og administrativt Andre temaer? Referat Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Kate Bøgh (Favrskov Kommune), Karin Holland (Horsens Kommune) og Kenneth Koed Nielsen (Norddjurs Kommune), der sammen med Sekretariat for Rammeaftaler tilrettelægger januarkonferencen. I modsætning til tidligere januarkonferencer, inviteres hele politiske udvalg denne gang. Dette ud fra et ønske fra KKR om, at konferencen gøre mere politisk. Social- og Indenrigsministeren forventes at indlede konferencen. Af mulige temaer blev nævnt: Indlede konferencen med en opsamling på, hvad man har opnået i det fælleskommunale samarbejde i 2016 eksempelvis italesætte rammepapiret for voksenhandicap Udviklingsområderne i Rammeaftale 2017 (Kommunikationsområdet, Voksenhandicapområdet, Fælles metodeudvikling- og anvendelse) Arbejdsgruppen vil bruge input fra DASSOS som inspiration i planlægningsarbejdet. Der gives en status på næste DASSOS møde, den 16. november

37 Referat fra DASSOS Forslag om gennemsigtighed og benchmarking Forslag fra Karin Holland, Horsens Kommune Baggrund Som led i drøftelser af takster/takst - reduktion og gennemsigtighed i priser kunne det være interessant at se på Benchmarking mellem Vejle Kommune og de større leverandører i Region Midt, fx Region Midt og Skanderborg. Indstilling At DASSOS drøfter hvorvidt der er interesse for at: 1. Invitere Vejle Kommune til at fremlægge deres priser, gennemsigtighed og benchmarking (hvor de har foretaget dette) samt deres fokus på vedvarende optimering og kvalificering af tilbud. 2. At der kunne ske en analyse/fremlæggelse af gennemsigtighed og benchmarking mellem større leverandører i Midt og Vejle Kommune. KORA er vist på banen i andre regioner pt. 3. At analyse og benchmarking drøftes med henblik på nye håndtag til optimering. Sagsfremstilling Baggrunden for tanken er et samarbejdsmøde med Vejle Kommune, der er storleverandører til Horsens Kommune. Horsens køber for ca. 60 mio. kr. årligt i vejle Kommune (tidligere Brejning tilbud). Et af punkterne på samarbejdsmødet var gennemsigtighed i priser (hvad er med og hvad er ikke med) overhead mm. Der kunne tegne sig et billede af, at Vejle Kommune har: Konkurrencedygtige priser At der er indeholdt mere i takst end hos andre Et overhead på ca. 4,3 (administrativt) og 0,5 til udvikling. Vejle Kommunes udviklingsenhed/læringscenter (kunne være analogt til metodecentret) er finansieret alene af de 0,5 % Ved tillægstakster er timepris lavere end hos andre leverandører Vejle følger tillægstakster med stor opmærksomhed og har netop lavet en analyse. Tillægstakster er altid tidsbegrænset og med tæt opfølgning. Vi har erfaringer med, at Vejle er hurtigere end andre til at vende tilbage til alm. takst Vi har også haft en sag, hvor en borger måtte hjemtages fra ekstern leverandør i region Midt - med tillægstakst. Eget tilbud fik ikke kendskab til tillægstakst og taksten er sænket drastisk Referat Der var opbakning til forslaget om at invitere Vejle Kommune til at fremlægge deres priser, gennemsigtighed og benchmarking, samt deres fokus på vedvarende optimering og kvalificering af tilbud. Det blev aftalt, at Karin Holland (Horsens Kommune) tager kontakt til Vejle Kommune med henblik på at få aftalt et oplæg på næste DASSOS møde, den 16. november Randers Kommune fremlagde bekymring omkring takstudviklingen gennem de seneste år ift. de aftalte takstreduktioner. De havde i Randers oplevede mange takststigninger på tilbud og ville gerne have takstgruppen til at se herpå. Derfor blev det aftalt, at takstgruppen til det kommende møde i Forretningsudvalget den 5. oktober 2016 redegør for takstudviklingen på tilbudsniveau. Det kan nævnes, at DASSOS på møde den 4. april (pkt. 11) godkendte takstudviklingen pr. kommune

38 Referat fra DASSOS Analyse af fælles metodeudvikling for to målgrupper Forslag fra Aarhus Kommune til DASSOS og Kd-net. Baggrund Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud har igennem flere år været et af udviklingsområderne i rammeaftalen. I rammeaftalen for 2016 og forslaget til rammeaftale for 2017 er der desuden aftalt et fokus på metodeanvendelsen. Samtidigt er der aftalt generelle reduktioner af det gennemsnitlige takstniveau for alle driftsherrer. Ikke desto mindre er der fortsat en stor økonomisk udfordring, og det skal derfor foreslås, at der inden for nogle udvalgte målgrupper igangsættes en analyse af metodeanvendelsen i tilbuddene på tværs af kommunerne og Region Midtjylland. Analysen skal have til formål at afdække best practice, så de mest omkostningseffektive metoder efterfølgende kan udbredes til de øvrige tilbud inden for samme målgruppe. Derved vil det blive muligt at opnå en bedre ressourceanvendelse og dermed en takstreduktion på de tilbud, som i øjeblikket er mindst omkostningseffektive. Indstilling At der tages initiativ til ekstern analyse af metodeudvikling og anvendelse for 2 målgrupper: Udviklingsforstyrrede med brug for intensiv støtte. I de senere år har der været en stigning i antallet af voksne, som på grund af en udviklingsforstyrrelse har brug for intensiv støtte. Der har derfor også været en udvidelse af kapaciteten i døgntilbud til målgruppen i såvel kommunerne som i regionen. Denne udvikling er en del af forklaringen på det økonomiske pres, som igennem mange år har været på voksen handicapområdet. Det er derfor vigtigt at holde fokus på den fortsatte udvikling af fagligt kvalificerede og omkostningseffektive metoder. Sindslidende og handicappede med udadreagerende adfærd. Der har desværre flere gange i de seneste år været en del tilfælde, hvor sindslidende og handicappede med udadreagerende adfærd har overfaldet personalet på tilbuddene. I enkelte tilfælde med dødelig udgang. Det foreslås, at dette aspekt indgår som et element i analysen, så det også vurderes, hvordan sikkerheden kan optimeres for personalet og andre borgere. Sagsfremstilling Det foreslås, at der igangsættes en analyse af døgntilbud for de ovenstående målgrupper. Analysen skal inddrage alle faser fra myndighedsvurdering og VUM-scoring til faglige tilgange og anvendte metoder i døgntilbuddene samt takstindplacering og effektvurdering. På baggrund af en 360 o vurdering skal analysen munde ud i en anbefaling af best practise. Målet er at nedbringe de samlede omkostninger ved at identificere de metoder i både myndighed og døgntilbud, som er mest effektive i forhold til de anvendte ressourcer. Analysen foretages af en ekstern leverandør, som har faglig indsigt i området (evt. Metodecentret eller KORA). Det foreslås, at der nedsættes en styregruppe på tværs af kommunerne og regionen. Styregruppen skal kunne trække på repræsentanter fra myndighed, døgntilbud, økonomi. Styregruppen udformer kommissorium for analysen og indgår kontrakt med leverandøren af analysen. Det foreslås at analysen finansieres af de midler, som kommunerne indbetaler til sekretariatsbetjening mv., og som administreres af Kd-Net. Disse midler har i de forløbne år ikke været anvendt fuldt ud, og der er derfor fortsat en opsparing. Styregruppen afrapporterer til såvel DASSOS som til Kd-net med anbefalinger om, hvordan de mest omkostningseffektive og fagligt kvalificerede metoder kan udbredes. Alle driftsherrer forpligter sig på

39 Referat fra DASSOS forhånd til at implementere anbefalingerne og gennemføre takstreduktioner på de tilbud, hvor der anvises mere effektive metoder. Referat Det blev besluttet at punktet udgår, idet det drøftes i sammenhæng med oplægget fra Vejle Kommune på næste møde i DASSOS, den 16. november 2016 (se under punkt 3.5). 3.7 Kapacitetsjustering vedr. værkstedstilbuddet BOMI, Skive Kommune Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Grundet lav belægning gennem en længere periode ønsker Skive Kommune at ændre pladstallet til beskyttet beskæftigelse på BOMI fra 30 til 18 pladser pr. 1/ Indstilling At DASSOS godkender, at pladstallet på BOMI ændres fra 30 til 18 pladser pr. 1/ Sagsfremstilling BOMI er et værkstedstilbud efter SEL 103. Tilbuddet omfatter: Pakke- og montage, metalværksted, værktøjsafdeling, systue, cykelmontage, træværksted, køkken/kantine. Baggrunden for den ønskede nedjustering i antallet af pladser er økonomisk tilpasning, idet belægningen i en længere periode har været meget lav. Nedjusteringen på 40% svarer til den faktiske belægning. Det er primært borgere fra egen (Skive) kommune, det benytter BOMI. Der er ingen forventning om stigning i antallet af borgere, da der primært etableres tilbud på private virksomheder. BOMI har aktuelt 2 borgere fra eksterne kommuner (begge halvtids) og der er ingen forventninger om, at der kommer yderligere henvendelser fra eksterne kommuner. BOMI vil orientere de pågældende køberkommuner om nedjusteringen i pladsantallet. Referat DASSOS godkendte, at pladstallet på BOMI ændres fra 30 til 18 pladser pr. 1/

40 Referat fra DASSOS Mødeplan for 2017 Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Med henblik på planlægning af møderne i DASSOS og Forretningsudvalget i 2017 fremlægges forslag til mødeplan. Indstilling At DASSOS godkender vedhæftede forslag til mødeplan for Bilag Bilag 6: Forslag til mødeplan for DASSOS og Forretningsudvalget 2017 Referat Forslag til mødeplan for DASSOS og Forretningsudvalget 2017 blev godkendt

41 Referat fra DASSOS Orienteringspunkter 4.1 Orientering om ny lovgivning og Region Midtjyllands mulighed for at etablere delvis lukkede afdelinger/institutioner Ved Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Baggrund En nylig lovændring i lov om social service og lov om socialtilsyn giver Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge mulighed for at drive delvist lukkede afdelinger/institutioner. På denne baggrund forventer Region Midtjylland at gennemføre ændringer på MultifunC Midtjylland og Grenen-Glesborg. Indstilling At DASSOS tager orienteringen om MultifunC Midtjylland og konvertering af åbne pladser til en delvist lukket afdeling til efterretning. Sagsfremstilling Folketinget har i maj 2016 vedtaget lov om voksenansvar for anbragte børn og unge samt lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn. Lov om voksenansvar træder i kraft 1. januar Lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn træder som udgangspunkt også i kraft 1. januar Som væsentlig undtagelse hertil er bl.a. bestemmelsen om regionernes adgang til at etablere delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger, hvis døgninstitution/afdelingen oprettes i tilknytning til en sikret døgninstitution. Denne undtagelse trådte i kraft pr. 1. juli Lovændringen giver Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge mulighed for at drive delvist lukkede afdelinger/institutioner, idet specialområdet driver 5 sikrede afdelinger. Det kan på den baggrund oplyses, at den nye lovgivning forventes at give anledning til følgende ændringer i specialområdet: 1) MultifunC Midtjylland MultifunC Midtjylland er beliggende i Aarhus Kommune og drives under Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge. MultifunC Midtjylland blev oprindeligt etableret i et partnerskab med Aarhus og Herning Kommune, men partnerskabsaftalen er i dag opsagt, og Region Midtjylland har det fulde driftsansvar. MultifunC Midtjyllands pladser blev godkendt og optaget i rammeaftalen i På baggrund af lovændringen vil Region Midtjylland drive MultifunC Midtjylland som en delvis lukket døgninstitution efter lov om social service 66, stk. 1, nr. 6 2) Konvertering af åbne pladser til delvis lukket afdeling på Grenen-Glesborg Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge har 19 åbne pladser på Grenen- Glesborg, som er beliggende i Norddjurs Kommune. Specialområdet har gennem den seneste tid oplevet en øget efterspørgsel efter delvis lukkede pladser på Grenen-Glesborg. På baggrund af lovændringen vil Region Midtjylland konvertere 3 af de 19 åbne pladser til en delvist lukket afdeling. Ovenstående ændringer er under forudsætning af Socialtilsyns Midts godkendelse og får virkning fra godkendelsestidspunktet. Referat Orienteringen blev taget til efterretning

42 Referat fra DASSOS Ledsagelse under ferie opfølgning på ikrafttrædelsesdato Ved Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Baggrund DASSOS besluttede på møde den 18. maj 2016 (pkt. 9) at afvente det advokatsvar, som Norddjurs Kommune venter på i sagen vedr. ikrafttrædelsesdato for tilbagebetaling i forbindelse med ledsagelse under ferie. DASSOS besluttede, at Norddjurs Kommune melder svaret tilbage til Sekretariatet når det foreligger, som herefter sørger for at skrive ud til DASSOS omkring konklusionen på en fælles forfaldstid. På dagens møde vil Norddjurs Kommune give en kort status i sagen med henblik på en drøftelse af, hvordan DASSOS vil håndtere spørgsmålet om ikrafttrædelsesdato. Indstilling At DASSOS tager opfølgningen til efterretning og drøfter hhv. fælles eller individuel ikrafttrædelsesdato. Sagsfremstilling Forretningsudvalget drøftede på møde den 4. april 2016 et forslag fra Favrskov Kommune om håndtering af afgørelsen vedr. ledsagelse på ferie: Forslag til behandling i Forretningsudvalget: Botilbuddene tilbagebetaler de uberettigede beløb der er opkrævet hos beboerne i henhold til de principper, som Favrskov Kommune har redegjort for i svar til Statsforvaltningen. Det vil kunne medfører et merforbrug på botilbuddene i Dette merforbrug skal reguleres efter de indgåede aftaler, hvilket for nogle botilbuds vedkommende kan betyde, at der skal ske en mindre regulering af taksterne for Referat fra møde i Forretningsudvalget den 4. april 2016: Forretningsudvalget støtter det skitserede forslag fra Favrskov Kommune dog med forbehold for forfaldstidspunktet den 2. oktober Velfærdsdirektør i Norddjurs Kommune, Kenneth Koed Nielsen oplyser, at Norddjurs Kommune har sat en advokat på sagen med henblik på at få ikrafttrædelsesdatoen verificeret. Forretningsudvalget vil afvente en udtalelse herfra med henblik på en fælles ikrafttrædelsesdato. Jf. Rammeaftalens bilag 2, kap. 6. kan taksterne undtagelsesvis ændres i indeværende regnskabsår som følge af lovændringer. Forretningsudvalget tolker afgørelsen i sagen som en lovændring. Referat DASSOS tog opfølgningen vedrørende advokatforløbet i Norddjurs Kommune til efterretning. Det blev besluttet, at kommunerne agerer ud fra individuelle vurderinger af ikrafttrædelsesdato for tilbagebetaling. 4.3 Opfølgning på DASSOS henvendelse til KL. vedr. magtanvendelsesregler Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund På baggrund af en sag fra Silkeborg Kommune, hvor Socialtilsyn Nord har givet påbud om at nedtage døralarmer i et botilbud, drøftede DASSOS i efteråret 2015 det principielle i oplevelsen af, at magtanvendelsesområdet visse steder ikke er fulgt med den teknologiske udvikling

43 Referat fra DASSOS DASSOS besluttede at sende en anmodning til KL om at løfte problematikken over for Social- og Indenrigsministeriet (DASSOS, , pkt. 8). Der gives en kort orientering om KL s tilbagemelding vedr. det igangsatte arbejde med at revidere magtanvendelsesreglerne. Desuden vedlægges afslag på Silkeborg Kommunes klage til Ankestyrelsen over påbuddet fra Socialtilsyn Nord. Indstilling At DASSOS tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag 7: Henvendelse fra DASSOS til KL (nov. 2015) vedr. magtanvendelsesområdet Bilag 8: Afgørelse fra Ankestyrelsen til Silkeborg Kommune Sagsfremstilling DASSOS sendte den 19. november 2015 en henvendelse til KL, hvor der gøres opmærksom på kommunernes oplevelse af, at magtanvendelsesområdet visse steder ikke er fulgt med den teknologiske udvikling. KL oplyser: At de på et møde i Social- og Indenrigsministeriet er blevet oplyst om, at der sættes et arbejde i gang omkring revision af reglerne om magtanvendelse i sammenhæng med Ministeriet for Sundhed og Ældres arbejde med en handlingsplan for demens. Arbejdet vil ikke kun berøre mennesker med demens, men alle målgrupper, som der foretages magtanvendelser overfor. DASSOS vil blive orienteret, når der sker nyt i sagen. Referat Orienteringen blev taget til efterretning. 4.4 Opfølgning på DASSOS henvendelse til KL vedr. ansøgning om værgemål Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund DASSOS besluttede på møde den 18. maj 2015 (pkt. 11) at sende et notat til KL, der beskriver en række uhensigtsmæssigheder i forbindelse med ansøgning om økonomisk værgemål. Sagen er rejst af Ringkøbing-Skjern Kommune, der oplever at Statsforvaltningen har ændret praksis i forhold til vurderingen af behovet for værgemål. Indstilling At DASSOS tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag 9: Henvendelse fra DASSOS til KL (maj 2016) om problematikker vedr. værgemål Sagsfremstilling DASSOS sendte den 19. maj 2015 en henvendelse til KL, hvor der gøres opmærksom på en række uhensigtsmæssigheder i forbindelse med ansøgning om økonomisk værgemål

44 Referat fra DASSOS KL har videresendt henvendelsen fra DASSOS til Justitsministeriet den 26. maj Justitsministeriet svarede samme dag, at de er i gang med at se på sagen i dialog med bl.a. statsforvaltningen, Civilstyrelsen og Social- og Indenrigsministeriet. KL, Finansrådet og Danske Handicaporganisationer er i dialog med Justitsministeriet om en ændring af værgemålsreglerne (og/eller statsforvaltningens praksis), så borgerne kan modtage lovlig støtte til at kunne anvende NemID, hæve penge mv. DASSOS vil blive orienteret, når der sker nyt i sagen. Referat Orienteringen blev taget til efterretning. 4.5 Møde i Dialogforum Midtjylland den 8. september 2016 Baggrund KKRs formandskab mødes 2-3 gange årligt med regionale repræsentanter for DDH og Skole og Forældre. På dagsordenen for næste møde er: 1. Præsentation og rundvisning på Egmonthøjskolen v/ Leder/formand på højskolen 2. Orientering om socialtilsynet v/ Ulla Bitsch 3. Orientering om metodeudvikling v/ Simon Østergaard Møller 4. De midtjyske kommuners fælles fokus pa anbragte børn og unges skolegang samt grundlaget for optagelse pa STU v/ Kenneth Koed Nielsen Indstilling At DASSOS tager dagsordenen til efterretning. Sagsfremstilling KKR Midtjyllands dialogforum på handicapområdet skal bidrage til åbenhed, vidensdeling og drøftelse mellem brugerorganisationerne og kommunerne om den tværkommunale indsats og tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområde. Dialogforum Midtjylland er sammensat af formanden og næstformanden for KKR Midtjylland, samt repræsentanter for Danske handicaporganisationer og Skole og Samfund. For yderligere information om Dialogforum henvises til KKRs hjemmeside Referat Orienteringen blev taget til efterretning

45 Referat fra DASSOS Punkter til næste møde 5.1 Punkter til næste møde i Forretningsudvalget Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Næste møde foregår i Forretningsudvalget den 5. oktober 2016 kl Punkter til mødet kan meldes ind til Sekretariat for Rammeaftaler senest den 21. september Indstilling At DASSOS tager den foreløbige sagsliste til efterretning. Sagsfremstilling Foreløbig sagsliste: Opfølgning på Stigning i kommunal medfinansiering pa psykiatriomra det (DASSOS, ) Tillægstakster, 1. kvartal 2016 Lov og cirkulære programmets påvirkning af driftsherres økonomi Drøftelse afledt af kapacitetsjusteringer på Kvindekrisecentre Evt. drøftelse af diskussionsoplæg vedr. forenklingsforslag til KD-net (jf. pkt. 3.2) Opsamling på fælles temadag mellem DASSOS og KOSU s forretningsudvalg den 3. juni 2016: Hvordan sikrer vi samspil og forankring på tværs af beskæftigelse, psykiatri og sundhed? Referat Orienteringen blev taget til efterretning. Den foreløbige sagsliste forventes suppleret med et punkt vedr. Permanentgørelse af psykologhjælp til kvinder i krisecentre

46 Referat fra DASSOS Evt. Inge-Lise Katballe fra Ikast-Brande Kommune går på pension den 1. oktober 2016 og takkede for et godt samarbejde i det tværkommunale samarbejde. Ligeledes takkede DASSOS-kredsen for samarbejdet. Der blev spurgt til, hvornår DASSOS vil blive forelagt en opsamling på takstudviklingen. Sekretariat for Rammeaftaler kan hertil oplyse: At ledelsesrapporterne i løbet af 2016 bliver leveret som tidligere år, dvs. som særskilte rapporteringer af hhv. takstudvikling (4/4 16), belægningsoversigt (4/4 16) og tillægstakster (5/10 16). Det er aftalt i takstgruppen, at tallene fremadrettet forsøges indberettet først på året, hvormed ledelsesrapporterne kan samles til én orientering, som kan blive forelagt DASSOS inden udgangen af 1. halvår

47 Bilag 2a 025

48 Handicapområdet i et økonomisk ledelsesmæssigt perspektiv v/direktør Anne Mette Lund og økonomichef Jeanette Andreasen 026

49 Dagsorden Præsentation Kort indflyvning til Vejle Kommunes handicapområde v/anne Mette Lund Hvordan arbejder vi med udvikling, innovation og læring v/anne Mette Lund Værdifuld specialisering - progressionsanalyse af specialiserede borgerforløb på handicapområdet V/Jeanette Andreasen Spørgsmål 2 VEJLE KOMMUNE 027

50 Vejle Kommunes nettobudget er knap 6,1 mia., sammensat af bruttoudgifter på ca. 7,9 mia. og indtægter på ca. 1,8 mia Befolkningen 2016 samt prognose for år 3-5 år 6-16 år år år år år 80+ år Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune (2016 = indeks100) 0-64årige årige 80+ årige 3 028

51 Nøgletal - udgiftsniveau Vejle Kommune er en af de kommuner i Danmark som bruger færrest udgifter pr. indbygger - trods det faktum at Vejle Kommunes udgiftsbehov ligger omkring gennemsnittet Sammenlignelige kommuner med afsæt i udgiftsbehov og socioøkonomisk indeks er eks: Randers og Aalborg 4 VEJLE KOMMUNE 029

52 Nøgletal - udgiftsniveau handicapområdet Nøgletal på handicapomr ådet opgjort på to forskellige måder - resultatet er det samme - Vejle ligger i den laveste andel i forhold udgiftsniveau Kilde: KØF nøgletal VEJLE KOMMUNE 030

53 OVERORDNET BUDGET PÅ VOKSENOMRÅDET Budget 2016 I kr. Udgifter Indtægter Nettobudget Handicapområdet Psykiatri Misbrug Myndighed Øvrige Voksenområdet Samlet Nettodriftsudgifter på Voksenudvalgets områder Handicapområdet Psykiatri Misbrug Myndighed Øvrige Bruttoudgifter på Voksenudvalgets områder Indtægter på Voksenudvalgets områder Handicapområdet Psykiatri Misbrug Myndighed Øvrige Handicapområdet Psykiatri Misbrug Myndighed Øvrige VEJLE KOMMUNE 031

54 Antal borgere som serviceres på voksenområdet i Vejle Kommune Handicap Total antal VK Udenbys pladser pladser pladser Boliger med døgndækning Beskæftigelses- aktivitets- og samværstilbud Socialpædagogisk støtte Total antal VK Udenbys Psykiatri pladser pladser pladser Boliger med døgndækning Socialpædagogisk støtte % af pladserne på døgnområdet sælges til andre kommuner 47 % af pladserne til beskæftigelses- aktivitets- og samværstilbud sælges til andre kommuner Næsten 100% af alle 85 pladser er vejlepladser 7 VEJLE KOMMUNE 032

55 TANKER OG INDSATSER PÅ VOKSENOMRÅDET Udgiftspres og styringsudfordringer. Borgere med sammensatte og komplekse behov. Stort fokus på borgere og familier med sammensatte og komplekse problemer, og hvordan kommunen bedst understøtter en effektiv og helhedsorienteret indsats. VEJLE KOMMUNE 033

56 Gennemsigtighed - pris - kvalitet AKTIVITETER RELATERET TIL SALG Konsulenter Deltagelse i messer, konference, salgsmateriale Samarbejdsaftaler Horsens & Kolding Kommune AKTIVITETER FAGLIG UDVIKLING Læringscenter Brejning Innovation & Udvikling Værdifuld specialisering 9 VEJLE KOMMUNE 034

57 LÆRINGSCENTER BREJNING - HANDICAPOMRÅDET At tilbyde uddannelse og faglig udvikling af egne medarbejdere: Mere uddannelse for færre penge At tilbyde kurser til medarbejdere fra andre kommuner At inddrage Brejnings natur i læringsforløbene At borgere i aktivitets- og læringstilbud er et aktivt og synligt element af læringscentret At gøre hverdagsteknologi til en del af borgernes hverdagsliv, så de kan mere selv At innovere tæt på praksis og læring 10 VEJLE KOMMUNE 035

58 EKSEMPLER PÅ LÆRINGSFORLØB Specialviden inden for autisme og neuropædagogik Sansemotorik KRAP (pædagogisk metode) Særlige sager - udvikling og udfordring i hverdagen Designtænkning i praksis Pædagogik og teknologi Regler og lovbestemmelser Historien set i et læringsperspektiv Supervision og VISO-opgaver Kurser for pårørende og temadage Specialudviklede kurser og læringsforløb Psykiatri-, medicin-, epilepsi- og sundheds-faglige kurser 11 VEJLE KOMMUNE 036

59 EKSEMPLER PÅ INNOVATION & UDV Velfærdslaboratoriet Formål: Velfærdslaboratoriet skal opfange og udveksle ideer til nye metoder, teknologier og organiseringer på handicapområdet, som kan implementeres i virkeligheden, og som kan skabe et rationale. Mester i eget liv Projektet skal; medvirke til, at borgernes egne ressourcer udvikles og bruges til at øge selvhjulpenheden og egenmestringen medvirke til, at de teknologiske og digitale hjælpemidler der er tilgængelige, udnyttes optimalt til at forbedre borgernes selvhjulpenhed VEJLE KOMMUNE 037

60 Værdifuld specialisering - hovedresultater Progressionsanalyse af udviklingen i taksterne for højt specialiserede Borgerforløb på voksenhandicapområdet i Vejle Kommune i perioden Formålet med analysen En analyse der har udviklet sig Analyseresultater Oplevede effekter på borgerniveau 13 VEJLE KOMMUNE 038

61 Formål med analysen Hovedformålet er at undersøge om der skabes fremskridt i borgerens udvikling i de mest specialiserede forløb Faglig effekt skaber økonomisk effekt. Økonomien som indikator på at vi lykkedes med den faglige indsats Betydningsfuldt at kunne dokumentere effekt af indsatsen for borgeren - skaber motivation hos medarbejderne. Betydningsfuldt at effekt af indsats og økonomi går hånd i hånd - både for vores egen økonomi og for køberkommunernes økonomi. 14 Effektiviseringsdagsorden Mere for mindre Mest mulig for pengene VK sælger pladser for ca. 250 mio. kr./år. Heraf tillægstakster 13 mio. kr. To ud af tre kommuner overskred budgettet på socialområdet i 2014 (KORA 2015) VEJLE KOMMUNE 039

62 En analyse der har udviklet sig Analyse under udvikling - Større validitet over tid Større datagrundlag over tid Fra enkeltindsats til det samlede borgerforløb 15 VEJLE KOMMUNE 040

63 Analyseresultater over tid Udvikling i totaltakster for komplicerede og højt specialiserede borgerforløb De 43 forløb målt på udgiftstræk, er 23 forløb faldet, 15 forløb er uændrede og 5 forløb er steget. 16 VEJLE KOMMUNE 041

64 Analyseresultater Udgiftsreduktion ved Vejle Kommunes fleksible tilgang til takster Udgiftsændring pr. borger for de 28 borgerforløb med fald eller stigning i totaltaksten 17 VEJLE KOMMUNE 042

65 Aldersfordelingen på de 23 borgerforløb med faldende totaltakst over perioden Tænkt besparelse ved levetid på 60 år Med afsæt i Vejle Kommunes indsats i den treårige periode fra , for de 23 borgere med øget egenmestring/ forbedret tilstand - og i forlængelse heraf en faldende totaltakst. Potentielt besparelse på 230 mio. kr. - alt andet lige 18 VEJLE KOMMUNE 043

66 Oplevede effekter på borgerniveau 19 Centerlederen på De2Gårde: Det er nyt at vi ser reduktioner som en succes. Vi skaber ikke billigere tilbud, men mennesker, der mestrer eget liv og trives Centerleder Postens Vej: Vi tror på det kan lykkedes - at det her menneske kan få et godt liv på helt andre vilkår.. De her succeser gør, at vi tør gøre det i andre sager VEJLE KOMMUNE 044

67 BORGERFORTÆLLINGER VEJLE KOMMUNE 045

68 Bilag 2b 046

69 VÆRDIFULDD SPECIALISERING Analyse af udviklingen i taksterne for højt specialiserede borgerforløb på voksen-handicapområdet i Vejle Kommune i perioden VEFÆRDSFORVALTNINGEN VÆRDIFULD SPECIALISERING

70 Resume Analysen viser et fald i de samlede totaltakster i over halvdelen af de højt specialiserede borgerforløb fra start- til slutniveau i perioden For hovedparten af de resterende forløb er totaltaksten uændret, mens kun få forløb har en stigende totaltakst. Resultaterne bygger på udviklingen i 43 komplicerede borgerforløb, der indebærer indsatser med tillægstakster, på Vejle Kommunes højt specialiserede voksenhandicaptilbud. I forhold til de seneste års analyser af området er undersøgelsesfeltet for nærværende analyse udvidet, så det omfatter udviklingen i alle takster, både ordinære takster og tillægstakster, som indsatserne for de mest komplicere og specialiserede borgerforløb indeholder. Dette giver et mere solidt og nuanceret billede af udviklingen. I den tre-årige periode er udgiften for borgerforløb med faldende totaltakster reduceret med i alt -15,2 mio. kr. Reduktionen i de faldende totaltakster er sket fra et niveau på 103,1 til 87,9 mio. kr., hvilket svarer til et fald på -15 %. For de få borgerforløb med stigende totaltakster er udgifterne i den tre-årige periode til sammenligning kun steget med 1,1 mio. kr. Samlet set fortsætter og udbygger resultaterne af nærværende analyse dermed de positive tendenser, som er set i de seneste års analyser af udviklingen i taksterne for højt specialiserede borgerforløb på voksenhandicapområdet i Vejle Kommune. Indledning I denne analyse præsenteres resultaterne af en omfattende undersøgelse af udviklingen i totaltaksterne for komplicerede borgerforløb på Vejle Kommunes specialiserede voksen-handicaptilbud i den tre-årige periode Først i analysen gives en kort skitsering af det specialiserede handicapområde i Vejle Kommune samt af hovedprincipperne for Vejle Kommunes indsatser i komplicerede borgerforløb. Herefter redegøres for datagrundlaget og de bærende metodiske antagelser bag analysen. Følgende præsenteres analysens hovedresultater samt en efterfølgende uddybning heraf. Endelig kobles analysens resultater til den generelle udvikling i økonomi og styring på voksen-handicapområdet i Vejle Kommune, og de organisatoriske årsager bag den positive udvikling beskrives kort. Da selve analysen primært fokuserer på den økonomiske udvikling afrundes med en kobling til de oplevede effekter på borgerniveau. Igennem to borgerhistorier vises konkrete eksempler på, hvordan vi i Vejle Kommune skaber succesfuld udvikling hos borgere på det specialiserede handicapområde, og som følge heraf kan reducere udgifterne for betalerkommunerne. 02 VÆRDIFULD SPECIALISERING 048

71 Handicapområdet og tilgangen til tillægstakster i Vejle Kommune Handicapområdet i Vejle Kommune er organiseret i 7 centre. En stor del af områdets pladser er højt specialiserede og benyttes af borgere med massive og komplekse behov. Ifølge regnskab 2015 udgjorde de samlede driftsudgifter til handicapområdet i Vejle Kommune 429 mio. kr. Heraf købte Vejle Kommune pladser til egne borgere på handicapområdet i andre kommuner, regioner og private botilbud for ca. 100 mio. kr. På grund af den høje specialiseringsgrad og kvaliteten i Vejle Kommunes tilbud på handicapområdet sælges der pladser til andre kommuner for 250 mio. kr. årligt, opgjort for Heraf udgjorde tillægstakster 13 mio. kr. Samlet set beløber indsatser med tillægstakster, for både udenbys borgere og borgere fra Vejle Kommune, sig til 16 mio. kr. i Den overordnede tilgang i Vejle Kommunes arbejde på voksen-handicapområdet, i forhold til de mest komplicerede sager, er at løfte borgerens funktionsniveau ved en ledelsesmæssig, faglig og fokuseret indsats. Hovedformålet med nærværende analyse er således, i relation til udviklingen i den samlede totaltakst på borgerniveau, at undersøge om Vejle Kommunes indsats, i de mest specialiserede sager, skaber fremskridt i borgerens udvikling, hvor der forventes en række positive effekter på længere sigt. Dette gælder både fagligt i forhold til borgerens tilstand og økonomisk i forhold til udgiften pr. borger. Det er vores ambition, at tillægstakster og enkeltmandsforanstaltninger kun anvendes i helt særlige tilfælde, når borgerens behov og adfærd kræver en særlig indsats. Tillægstakster betragtes derfor som en fleksibel ydelse, og som en midlertidig foranstaltning, der skal reduceres løbende, når borgeren udvikler sig. Datagrundlag og metode Til grund for analysen er indsamlet data for alle takster, der indgår i de komplicerede borgerforløb på voksenhandicap-området i Vejle Kommune i perioden Det første kriterium for om et borgerforløb indgår i analysen er således, at der pågår eller har været en indsats med tillægstakst, hvilket indikerer et kompliceret og højt specialiseret forløb. Totaltaksten omfatter herefter alle udgifter på samtlige driftsparagrafer som en borger måtte have, dvs. alle takster på bo- og beskæftigelseområdet, i form af både ordinære takster og tillægstakster. Det benyttede undersøgelsesdesign er derfor ret unikt og banebrydende, i den forstand, at der måles økonomisk på effekten af faglige indsatser på det specialiserede socialområde 1. I de seneste par år har Vejle Kommune på voksen-handicapområdet opnået gode resultater ved i nogle tilfælde at benytte en relativt lav midlertidig tillægstakst som løftestang for, at en borger på lidt længere sigt kan nedsættes til et lavere ordinært takstniveau. Dette skyldes, at springene mellem de ordinære takstkategorier, som typisk er inddelt i tre niveauer; lav, mellem og høj, kan være for store i forhold til den fremdrift en borgers tilstand kan forbedres i, set i forhold til en bæredygtig og holdbar udvikling på lang sigt. På denne måde er det også muligt at tilbyde fleksible og individuelt tilpassede indsatser for borgere, hvis tilstand er forbedret til et niveau, der ikke i sig selv nødvendiggør en massiv indsats med relativt høje tillægstakster. For også at kunne inddrage dette aspekt i analysen er datamaterialet udvidet betragteligt, fra kun at omfatte udviklingen i tillægstakster, til også at omfatte udviklingen i de ordinære takster. Denne tilgang er endvidere, på en mere direkte måde, med til at underbygge den positive udvikling som også generelt ses i udgiftsniveauet for de ordinære takster samtidig med den positive udvikling i tillægstaksterne. Det samlede datamaterialet omfatter i alt 43 borgerforløb på Vejle Kommunes syv centre på voksenhandicapområdet. I forhold til tyngden af borgerforløb på de enkelte centre er 65 % af de undersøgte forløb på De 2 Gårde og Spurvetoften. De resterende 35 % af forløb er fordelt nogenlunde ligeligt på de øvrige fem centre. Den konkrete fordeling af borgerforløb på de syv centre fremgår af følgende tabel 1: 1 Analysens præmis er, at der er en stærk sammenhæng mellem øget indsats på borgerniveau, og herigennem et forbedret funktionsniveau, og en økonomisk effekt i form af faldende udgifter på takstniveau. VÆRDIFULD SPECIALISERING

72 Tabel 1:Fordeling af komplicerede og højt specialiserede borgerforløb på centre Center Antal borgerforløb Andel i % De 2 gårde % Spurvetoften 9 21 % CFBB* 4 9 % Postens vej 3 7 % Center Vejle 3 7 % Bredballe 3 7 % Skansebakken 2 5 % I alt % *Center For Beskyttet Beskæftigelse Metodisk set er udviklingen i de undersøgte totaltakster grundlæggende opdelt i kategorierne fald, stigning eller uændret. Til grund for vurderingen benyttes en beslutningsregel, hvor der fokuseres på hvad der er sket med niveauet af totaltaksterne på dagsniveau fra start til slut i den undersøgte periode. I de tilfælde hvor et borgerforløbs tillægstakster reduceres til nul indenfor undersøgelsesperioden indgår den fortsatte totaltakst for et sådant borgerforløb. En totaltakst kategoriseres som uændret, hvis den er uændret på start- og sluttidspunkt i den undersøgte periode. Dette indebærer, at en totaltakst kategoriseret som uændret kan være steget eller faldet mellem start- og sluttidspunkt i løbet af indskrivningsperioden. Typisk indebærer en uændret totaltakst dog en udgift på et konstant niveau igennem hele den undersøgte periode. Endelig bemærkes, at alle takster og beløb i analysen er beregnet i 2015 pris- og lønniveau. Hovedresultater Analysens overordnede resultat er, at totaltaksten for 53 % af alle komplicerede borgerforløb, med tillægstakster, i perioden er faldet fra start- til slutniveau. Hertil er 35 % uændrede, mens 12 % er steget. Samlet set viser analysen dermed, at Vejle Kommunes fokuserede og individuelle indsatser på handicapområdet i over halvdelen af de mest specialiserede forløb formår at løfte borgerens funktionsniveau i en grad, som over tid reducerer den nødvendige tyngde i indsatsen og dermed omkostningsniveauet 2. Resultaterne er sammenfattet i figur 1 nedenfor. Figur 1: Udvikling i totaltakster for komplicerede og højt specialiserede borgerforløb De seneste to års analyser, som alene har fokuseret på udviklingen i tillægstaksterne, viser fald i henholdsvis 47 % og 48 % af de undersøgte økonomiske forløb. Den første analyse på området af perioden viste et fald i 48 % af forløbende, uændret i 44 % og en stigning i 7 %. Den første analyse var baseret på i alt 27 forløb med tillægstakster på De 2 Gårde og Spurvetoften i perioden Heraf var den altovervejende del af de undersøgte forløb tidsmæssigt i perioden Den anden analyse på området dækker perioden , og viste et fald i 47 % af forløbende, uændret i 47 % og en stigning i 6 %. Analyse for var baseret på i alt 34 økonomiske forløb med tillægstakster, hvoraf 71 % var på De 2 Gårde og Spurvetoften, mens den resterende del var fordelt ligeligt mellem de øvrige fem centre. 04 VÆRDIFULD SPECIALISERING 050

73 For de 23 forløb med faldende totaltakster er den samlede udgiftsreduktion i den tre-årige periode på i alt -15,2 mio. kr. Dette svarer til en udgiftsreduktion på -15 %. Vejle Kommunes fleksible tilgang til borgerforløb på handicapområdet, med et konstant fokus på borgernes udvikling og tilpasning af indsatser, har således medført markante udgiftsreduktioner. Forskellen mellem en traditionel tilgang med faste takster og den fleksible tilgang på handicapområdet i Vejle Kommune, er illustreret i følgende figur 2. Figur 2: Udgiftsreduktion ved Vejle Kommunes fleksible tilgang til takster Resultatet viser udgiftsreduktionen i den tre-årige periode opgjort for de 23 forløb med faldende totaltakster. I beregningen af reduktionen er der taget hensyn til variationen i og tidsmæssigt omfang af taksterne mellem start- og slutniveau. Ved et uændret startniveau ville den samlede udgift blive 103,1 mio. kr. i den tre-årige periode. Dette sammenholdes med den reelle udvikling i taksterne på dagsniveau for de 23 forløb med faldende totaltakster, som svarer til en samlet udgift i den tre-årige periode på 87,9 mio. kr. Dette betyder, at der i en traditionel tilgang uden brug af fleksible takster ville være overvæltet en merudgift på 15,2 mio. kr. på betalerkommunerne. På grund af Vejle Kommunes fleksible tilgang er der i stedet sket en udgiftsreduktion på - 15,2 mio. kr. Hertil skal bemærkes, at 94 % af reduktionen i totaltaksterne vedrører borgere med anden betalerkommune end Vejle Kommune. Dermed kommer en meget stor del af udgiftsreduktionen de kommuner til gode, som køber pladser på handicapområdet hos Vejle Kommune. I forhold til det fremadrettede potentiale for borgernes livskvalitet, og som en positiv afledt konsekvens heraf mindskede udgifter, er det interessant at se på alderen for de borgere, som via Vejle Kommunes fokuserede tilgang får løftet deres funktionsniveau og dermed får reduceret totaltaksten. Af følgende figur 3 fremgår aldersfordelingen for de 23 borgerforløb med faldende totaltakster. VÆRDIFULD SPECIALISERING

74 Figur 3: Aldersfordeling for 23 borgerforløb med faldende totaltakster Af figur 3 ses, at 15 ud af de 23 borgerforløb med faldende totaltakster, svarende til 65 %, er sket for borgere under 45 år. For aldersgruppen på under 25 år, er 4 af de 5 borgerforløb med faldende totaltakster, endvidere sket for borgere på år. Den samlede gennemsnitsalder for borgere med faldende totaltakster er 36 år. Samlet set har den resultatskabende faglighed således stor betydning for borgerens livsmuligheder på lang sigt. Uddybning af resultater I alt bygger analysen på 43 borgerforløb. Et borgerforløb er defineret som udviklingen i summen af alle takster på forskellige driftsparagraffer, som en borger med tillægstakst måtte have. De 43 borgerforløb, som nærværende analyse samlet set omfatter, er fordelt på forskellige sammensætninger af driftsparagraffer med hovedparten af indsatserne efter 85, 104, 105 og 108. Enkelte forløb indebærer endvidere indsatser efter 103 og 107. Som nævnt har 53 % af forløbene et fald i totaltaksten fra start- til slutniveau i perioden Antalsmæssigt svarer dette til 23 forløb. 35 % af forløbende, svarende til 15 forløb, har en uændret totaltakst. Endelig har 12 % af forløbene, svarende til 5 forløb, en stigning i totaltaksten. De fem forløb med stigende totaltakster skyldes borgerforløb med gennembrug af alvorlig psykisk sygdom, der i kombination med udviklingshæmningen har givet markante trivsels- og adfærdsudfordringer. For flere af de stigende borgerforløb er taksten igen reduceret i løbet 2016, som følge af den igangsætte indsats. Beløbsmæssigt ligger 70 % af de undersøgte totalstakster under kr. pr. døgn. Enkelte meget komplicerede 108-forløb indebærer totaltakster på over kr. pr. døgn, men disse er typisk relativt hurtigt reduceret til et lavere niveau. Af følgende tabel 2 fremgår en række økonomiske nøgletal for de undersøgte totaltakster på start og sluttidspunkt samt over de fundne ændringer i perioden. Tabel 2: Økonomiske nøgletal for udvikling i totaltakster 06 VÆRDIFULD SPECIALISERING 052

75 For de 53 % af borgerforløb, der indebærer et fald i totaltaksten, er den gennemsnitlige ændring -980 kr. pr. døgn fra start- til slutniveau. For de 12 % af borgerforløb, der indebærer en stigning, er den gennemsnitlige ændring kr. pr. døgn fra start- til slutniveau. Omfanget af de konkrete udgiftsreduktioner og -stigninger for de 28 borgerforløb med ændringer i totaltaksten (23 faldende og 5 stigende) fremgår til sammenligning af nedenstående figur 4. Figur 4: Udgiftsændring pr. borger for de 28 borgerforløb med fald eller stigning i totaltaksten Som det ses af ovenstående figur 4 er den samlede reduktion for de 23 borgerforløb med faldende totaltakster, som tidligere nævnt, på -15,2 mio. kr. i perioden Dette giver et gennemsnit pr. reduceret borgerforløb på kr. for den tre-årige periode. I øvrigt ligger 4 af de faldende 23 forløb med en reduktion på over -1,5 til -4,3 mio. kr., 5 forløb er reduceret med mellem -0,5 til -0,1 mio. kr. og 7 forløb er reduceret med op til -0,1 mio. kr. For de 5 borgerforløb med stigende totaltakster er den samlede stigning på 1,1 mio. kr. i perioden , hvilket giver et gennemsnit pr. stigende forløb på kr. for den treårige periode. De stigende forløb ligger fordelt mellem stigninger på kr. i den tre-årige periode. I forhold til ændringer i både de ordinære takster og tillægstakster foretages kontinuerlige evalueringer af udviklingen i borgerens funktionsniveau på baggrund af de iværksatte indsatser, og i forlængelse heraf foretages løbende tilpasninger i taksten. Typisk evalueres første gang 3 måneder efter opstart på en indsats omfattet af tillægstakst, herefter igen med øgede tidsintervaller, typisk efter 6 måneder og igen efter 1 år osv. Den konkrete evalueringshyppighed afhænger generelt af niveauet for og udviklingen i borgerens tilstand. Tillægstakster på højere niveauer vedrørende borgere, der er i særligt hurtige udviklingsforløb, evalueres og reguleres således hyppigt på et ad hoc basis. Økonomi og styring på voksen-handicapområdet i Vejle Kommune Samtidig med et stort fokus på en afdæmpet udgiftsudvikling via fleksible tillægstakster i de komplicerede borgerforløb er der også fortsat generelt sket en afdæmpet udvikling i de ordinære takster samt mere generelt i driftsudgifterne på voksen-handicapområdet i Vejle Kommune. De ordinære takster på handicapområdet i Vejle Kommune er således generelt reduceret med ca. -5 % i faste priser fra Dette er i overensstemmelse med målet for de takstreduktioner, som er aftalt i regi af KKR Syddanmark. Fra og er de ordinære takster på handicapområdet i Vejle Kommune i øvrigt reduceret med i gennemsnit henholdsvis -1,3 og -0,3 % pr. år 3. 3 Opgjort af Fælleskommunalt Socialsekretariat i Region Syd. VÆRDIFULD SPECIALISERING

76 Ses hertil på den generelle drift på voksen-handicapområdet i Vejle Kommune, så ligger kommunens nettodriftsudgifter pr. voksenhandicappet fortsat i den laveste fjerdedel af alle landets kommuner 4. Her ud over ligger Vejle Kommunes samlede nettodriftsudgifter og serviceudgifter pr. indbygger også fortsat blandt de absolut laveste på landsplan set over den seneste årrække 5. Dette indikerer, at Vejle Kommune generelt har et stort fokus på og formår at skabe en effektiv drift med høj produktivitet. Årsagerne bag den positive udvikling Samlet set vurderes at ligge en række organisatoriske årsager bag den positive udvikling, som er sket for både tillægstakster og ordinære takster på handicapområdet i Vejle Kommune. Generelt arbejdes der på handicapområdet i Vejle Kommune kontinuerligt med et stort fokus på innovation, en rehabiliterende tilgang, praksisnær kompetenceudvikling af medarbejderne samt med udvikling af effektive ledelsesmæssige tilgange og økonomiske styringsprincipper. Innovationsdagsordenen på handicapområdet i Vejle Kommune arbejder konkret med mod til konsekvente forandringer, herunder med et stærkt fokus på faglig udvikling med forankring i praksis samt med et rehabiliterende fokus i al faglig udvikling. I forhold til både innovation og kompetenceudvikling spiller Læringscenter Brejning en drivende rolle i at sikre en systematisk tilgang i forhold til udbredelsen af effektive indsatser på tværs af de syv centre på handicapområdet i Vejle Kommune. Den konkrete innovation og kompetenceudvikling er således afgørende parametre for at Vejle Kommune på handicapområdet kan levere bedre velfærd for færre penge. Styringsmæssigt er det værd at bemærke, at reduktionerne i både de ordinære takster og tillægstaksterne er sket i et BUM-finansieret system samtidig med, at der er fastholdt en høj belægning. Der arbejdes således med et økonomisk styrings-setup, hvor der er fokus på klare spilleregler som kendes af alle, direkte kobling mellem økonomi og belægning samt sammenhæng mellem finansieringsansvar og visitationsret. Styringsmæssigt effektuerer handicapområdet i Vejle Kommune således i høj grad de potentialer som KORA skitserer i en nylig analyse af bl.a. voksen-handicapområdet 6. Dette gælder eks. via et stort fokus på faglighed og ledelse samt bedre økonomi gennem effektive økonomistyringsmodeller på institutionsniveau. Hertil understøttes den økonomiske styring på voksenhandicap-området også af Vejle Kommunes overordnede økonomiske styringsprincipper med fokus på mere velfærd for pengene samt en stram og konsekvent økonomistyring. Endelig er et tillidsbaseret og velfungerende samarbejde med køberkommunernes myndighedsafdelinger en væsentlig parameter bag den positive økonomiske udvikling i de komplicerede borgerforløb. Drifts- og myndighedssiden har udvist fælles ansvarlighed og haft sammenfaldende interesser og mål i forhold til både borgerens trivsel og den nødvendige indsats set i forhold til en hensigtsmæssig økonomisk ressourceanvendelse. Afrunding på analysen Samlet set tilbageviser Vejle Kommunes tilgang og resultater fortsat de bekymringer, som Finansministeriet tidligere har fremført i forhold til brugen af tillægstakster på det specialiserede socialområde 7. Modsat bekymringerne viser Vejle Kommunes resultater nu over en længere årrække, at en proaktiv tilgang til takster sikrer en effektiv drift og en afdæmpet udgiftsudvikling over tid endda i størstedelen af de konkrete borgerforløb en faldende udgiftsudvikling. Samtidig sikrer Vejle Kommunes individuelle, faglige og ledelsesmæssige tilgang, at der til hver en tid er overensstemmelse med tilbuddets indhold og borgernes behov. Hertil sikrer tilgangen også, at der er dialog omkring samt gennemsigtighed i tilbuddets indhold for køberkommunerne. 4 KL (2015, 2016). Brug nøgletal i styringen Kend din kommune. 5 Økonomi- & Indenrigsministeriet (2016). 6 KORA (2015). Validering af nøgletal samt inspiration til udgiftstilpasning i Esbjerg Kommune. 7 Finansministeriet (2010). Analyse af takstudviklingen og incitamentsstrukturer på det specialiserede socialområde. 08 VÆRDIFULD SPECIALISERING 054

77 To succeshistorier fra hverdagen på voksen-handicapområdet De to følgende borgerhistorier viser konkrete eksempler på, hvordan vi i Vejle Kommune skaber succesfuld udvikling hos borgere på det specialiserede handicapområde og som følge heraf kan reducere udgifterne for betalerkommunerne. Dette skyldes en målrettet faglig indsats, og at vi har lavet langsigtede planer for borgere med meget komplekse udfordringer. Borgerne i disse særlige sager har historier med voldelig og udadreagerende adfærd, hvor de i dag lever bedre og mere selvstændige tilværelser. Historierne tager udgangspunkt i to borgere - Morten og Mads - som har gjort store fremskridt. Hvordan vi har arbejdet med disse to borgere uddybes og beskrives gennem interview med personalet og ledelsen på handicapområdet i Vejle Kommune. Den faglige tilgang i Vejle Kommune Vi har et konsekvent fokus på at skabe muligheder for at leve selvstændige liv gennem en høj faglig standard på det specialiserede område, fortæller Kirsten Bundgaard, handicapchef i Vejle Kommune. Skiftet i den faglige tilgang, som det er lykkedes Vejle Kommune at foretage på voksen-handicapområdet, er illustreret i nedenstående figur 5. Figur 5: Billedet før, hvor borgerens livssituation fastholdes, og billedet i dag, med et bedre liv for borgeren og reduktion i udgifter Før I dag Tidligere var svaret på udadreagerende adfærd at sætte ind med mere personale og kontrol. I dag er udvikling af og arbejdet med den enkelte borger i stedet i centrum. Det nye mind-set skyldes bl.a. LæringsCenter Brejning, som er Vejle Kommunes eget lærings- og videnscenter, som er dannet for at skabe et praksisnært videns- og innovationsmiljø i eget regi for at kvalitetsudvikle det specialiserede handicapområde. Kurserne, som også tiltrækker mange fra andre kommuner, giver medarbejderne effektfuld viden inden for bl.a. konflikthåndtering og neuropædagogik. Dette kombineres med en faglig stærk ledelse, som har systematiseret en langsigtet indsats i samarbejde med borgerens betalerkommune: Når ledelsen, supervisionen og fagligheden er på plads, kan vi sammen fastsætte ambitiøse mål. VÆRDIFULD SPECIALISERING

78 Det stærke samarbejde med andre kommuner bunder i en god forberedelse af bl.a. statusmøderne: Vi har ressourcegennemsigtighed, og vi beskriver præcist, hvad vi bruger af ressourcer og penge. Det er tydeligt, hvornår og hvordan vi leverer vores indsats. Ud fra dette aftaler vi de fokuspunkter, som kan måles, og taksterne justeres øjeblikkeligt, når borgerne udvikler sig. I alle de specialiserede sager laver vi en neuroscreening af borgeren. Screeningen er en forudsætning for den rette kompetenceudvikling til medarbejderne og den resultatskabende supervision. Noget som i høj grad skyldes det, som Kirsten Bundgaard kalder: Specialiseret ledelse til specialiserede tilbud. Resultatet er borgere, som udvikler sig, hvilket betalerkommunerne værdsætter: Vi oplever, at de andre kommuner sætter stor pris på, at vi er ambitiøse på borgernes vegne. Inden de to borgerforløb beskrives ses nedenfor, af figur 6, hvordan den bagvedliggende totaltakst har udviklet sig for henholdsvis Morten fra De 2 Gårde og Mads fra Postens Vej. Figur 6: Økonomisk udvikling for 2 succesfulde borgerforløb Morten fra De 2 Gårde Morten blev engang opfattet som farlig. Da han kom til Vejle, blev han derfor skærmet i et enkeltmandsprojekt, efter at han havde fået en behandlingsdom for et overfald på personalet i sin hjemkommune. Foranstaltningen i Vejle var midlertidig, og den faglige indsats og løbende tilpasning af tilbuddet til Morten har betydet, at betalerkommunen har reduceret deres udgift med -4,3 mio. kr. over den tre-årige periode fra Morten er i dag en travl ung mand med mange planer og drømme, og han fortæller gerne om sin praktikplads: Jeg går og roder med biler jeg går på værkstedet alene sammen med mester. Morten sætter stor pris på sit liv og den udvikling, han har oplevet: Jeg skulle bo selv i en periode, fordi jeg ikke kunne med andre, men nu kan jeg være sammen med mine venner. Morten er glad for at komme tilbage og bo sammen med andre: Han har oplevet succesen i at gå fra et enkeltmandsprojekt til nu at bo sammen med andre, fortæller Anette Korsgaard, socialpædagog for Morten. Personalet, som har arbejdet med Morten, har været på konflikthåndteringskursus og ved også på baggrund af den neuropædagogiske screening - hvordan de kan håndtere situationen, når Morten mister overblikket og bliver vred. Neuroscreeningen fastsætter udviklingsalderen og gør det muligt at anvende de mest effektfulde metoder. I dette arbejde er den resultatskabende supervision vigtig, så personalet kan arbejde med fælles retning og virkningsfuld pædagogik. På den måde forstår Morten, hvorfor pædagogerne gør og siger, som de gør. De konkrete mål, Morten arbejder med, sigter mod de langsigtede mål i handleplanen om at blive mere selvstændig og klare mere selv: Vi skal undersøge, hvordan og hvorfor Morten ønsker at arbejde med nye mål. Han ønsker fx at få egen lejlighed. Derfor vil han gerne selv gøre rent også selv om han ikke synes, at det er sjovt. 10 VÆRDIFULD SPECIALISERING 056

79 Centerlederen på De 2 Gårde, Jørgen Rasmussen, peger på, at den høje faglighed skyldes målrettet kursusaktivitet og resultatskabende supervision: Medarbejderne har den rette viden. De neuropædagogiske screeninger, som er lavet sammen med LæringsCenter Brejning, betyder, at vi kan tilpasse de faglige metoder. Det giver indsigt og ejerskab. Derudover er det vigtigt, at ledelsen har modet til at sætte retningen med de langsigtede mål: Ingen troede, at det kunne lade sig gøre, men i dag er alle enige om, at Morten har et bedre liv. Det, vi har leveret i Mortens sag, leverer vi i alle sager. Centerlederen er derfor altid med, når der er statusmøder på de specialiserede sager, hvor der ofte er 3 opfølgninger i løbet af året. Jørgen fremhæver, at det er lykkes at nedsætte taksterne: Det er en helt ny trend at se reduktioner som en succes. Vi skaber ikke billigere tilbud, men mennesker, der mestrer eget liv og trives. Med ledelse og dygtige medarbejdere kan vi ændre vilkårene for disse mennesker. Mads fra Postens Vej Det var blevet vurderet, at Mads havde brug for, at der var en pædagog sammen med ham hele tiden for at guide ham. Inden han fyldte 18 år, var der således konstant 2 medarbejdere omkring ham, og alligevel gik de hjem med bidemærker og blå øjne. I dag har han kun én medarbejder tilknyttet, og der arbejdes løbende med at udvide tiden, hvor han klarer sig selvstændigt. Dermed er der lavet små og løbende nedskæringer i taksten, fx når han kan gå en tur alene i 30 minutter. Det har betydet en reduktion på -0,4 mio. kr. for betalerkommunen over den tre-årige periode fra Mads har brug for meget struktur, ellers ramler hans verden. På papiret er han 21 år, og han kan læse og skrive som en tiårig, men neuroscreeningen fortæller pædagogerne, at han socialt er som et barn på 3 ½ år. Den udvikling, som Mads har gennemgået de senere år, gør, at han i dag lystigt fortæller om sin gode ven, som han hører musik og cykler sammen med. Tidligere var han altid under opsyn af mindst en medarbejder, men i dag går han ture alene, hvor han bl.a. besøger sin gamle buschauffør i den anden ende af byen. Vi kunne se, at han kunne selv, når vi satte ind med de rigtige metoder. Det fortæller socialpædagog Alison Iversen, som har arbejdet med Mads i ti år. Sammen med LæringsCenter Brejning blev der lavet en neuropædagogisk screening, som viste, hvor han er udviklingsmæssigt, og at vi skulle ændre tilgang. Udredningen viste, at det var helt andre støttesystemer og en anden kommunikation, Mads havde behov for. Der skulle arbejdes med små skridt: Det tog et halvt år for ham at lære at købe et stykke tyggegummi. I dag går han alene i Fakta og køber ind. Målet er, at han skal blive mere selvstændig, uden at han føler sig alene. De langsigtede mål er her et vigtigt pejlemærke, hvor målet for Mads er at udvikle færdigheder og strategier, så han bliver mere selvstændig og kan indgå i sociale fællesskaber. Alison kan se, at det rykker, og hun er stolt af den udvikling Mads har gennemgået: 5-årsplanen er meget ambitiøs, men jeg kan lige så stille se, at det kan lade sig gøre. Hanne Frandsen, centerleder på Postens Vej, fremhæver 5-årsplanerne, der er lavet sammen med betalerkommunen, som et stærkt styringsredskab: Hvis du fra møde til møde beslutter, hvad skal gøres, mister du hurtigt overblikket og ender med at slukke ildebrande. Med 5-årsplanen holder vi fokus på målene, hvor Mads kan udvikle selvstændighed og indgå i sociale fællesskaber. Her har ledelse en stor betydning for at koordinere arbejdsmetoderne, da man ikke tidligere har tænkt, at mestring af eget liv var muligt: I et 5-årsperspektiv kender vi ikke vejen derhen, men tror på, det kan lykkes at det her menneske kan få et godt liv på helt andre vilkår. Hun understreger, at det nytter - at borgeren pludselig kan være sammen med andre: De her succeser gør, at vi tør gøre det i andre sager. VÆRDIFULD SPECIALISERING

80 12 VÆRDIFULD SPECIALISERING Velfærdsforvaltningen Skolegade Vejle 058 Version

81 Bilag 3 059

82 Orientering om budgetudvidelse for Børnehus Midt 2017 samt vurdering af alternativer til budgetudvidelsen Til Til Kopi til Resume DASSOS Orientering samt drøftelse Som følge af et stigende pres på ressourcerne i Børnehus Midt blev DAS- SOS d. 23. august 2016 forhåndsorienteret om en forventet budgetudvidelse for børnehuset i Årsagen til det stigende pres er primært, at børnehussagerne tager længere tid at behandle end oprindeligt estimeret. På mødet blev det besluttet, at Aarhus Kommune på møde i DASSOS d. 16. november skulle give en endelig orientering om børnehusets budget for 2017, ligesom Aarhus Kommune skulle give bud på alternativer til den foreslåede budgetudvidelse, fx ud fra forslag om ændrede arbejdsgange, reviderede kvalitetsstandarder eller en ændring i finansieringsstrukturen. Aarhus Kommune øger i 2017 budgettet for Børnehus Midt med 1,4 mio. kr. Aarhus Kommune har vurderet, at ingen af de foreslåede alternativer giver mulighed for at undgå eller reducere budgetudvidelsen. Nedenfor gennemgås hovedkonklusionerne omkring budgetudvidelsen og vurderingen af alternativer til budgetudvidelsen. Som bilag til denne indstilling ligger desuden en mere detaljeret redegørelse for budget 2017 (bilag 1) samt en detaljeret besvarelse af de spørgsmål DASSOS havde stillet med henblik på vurderingen af alternativer til budgetudvidelsen (bilag 2). 13. oktober 2016 Side 1 af 2 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Ressourcestyring Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: social@aarhus.dk Direkte pevi@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Vibeke Pedersen Orientering om Børnehusets økonomi og budget Børnehus Midts budgetterede sagstal fastholdes på 250 sager. Budgettet for Børnehus Midt øges i 2017 med 1,4 mio. kr. Samlet for kommunerne i Region Midtjylland bliver de forventede omkostninger for Børnehus Midt på i alt ca. 7,3 mio. kr. i Kommunerne i Region Midtjylland har fået 8,3 mio. kr. (2017-pl) i statslig kompensation (DUT) til at dække betalingen til Børnehus Midt. 1 Da budgetlægningen ikke er fuldstændig tilendebragt kan de præcise beløb ændre sig en smule. 060

83 Med budgetudvidelsen bliver taksten for Børnehus Midt kr. pr. sag i Dette forventes at være lavere end taksten for ét andet børnehus og på niveau med eller lidt højere end taksten for to andre børnehuse, da Aarhus Kommune har fået oplyst, at 2-3 af de andre børnehuse også forventer at hæve taksten i Budgetudvidelsen er baseret på en vurdering af, at en børnehussag i gennemsnit kræver 43 sagsarbejdstimer, at en fuldtidsbehandler i gennemsnit har 23,11 sagsarbejdstimer på en arbejdsuge, og at én fuldtidsbehandler dermed kan have knap 28 børnehussager årligt. Med budgetudvidelsen kan Børnehus Midts personalenormering hæves fra de nuværende 6,2 til 8,2 fuldtidsbehandlere. Antallet af behandlere hæves ikke fuldt ud til de 8,9 fuldtidsbehandlere, som 250 børnehussager ifølge ovenstående vurdering egentlig kalder på, da Aarhus Kommune ønsker at sikre, at taksten lægges så lavt som muligt, hvorfor der i første omgang anlægges en mere optimistisk vurdering ift. at kunne nå de 250 sager ved en lidt lavere normering. Aarhus Kommune forventer i 2016 et takstunderskud på 0,2 mio. kr. på Børnehus Midt. Dette vil først blive indregnet i budget 2018, hvorfor det ikke medfører budgetændringer i oktober 2016 Side 2 af 2 Vurdering af alternativer til budgetudvidelsen Aarhus Kommune har på baggrund af konkrete spørgsmål fra medlemmerne af DASSOS vurderet, hvilke alternativer, der kan være til budgetudvidelsen. Som allerede nævnt, er det Aarhus Kommunes vurdering, at der ikke er nogen reelle alternativer til budgetudvidelsen. Vurderingen baseres på følgende: Børnehus Midt er underlagt de fælles kvalitetsstandarder for de fem børnehuse, som er udarbejdet af Socialstyrelsen, og det er ikke muligt for Børnehus Midt at revidere disse egenhændigt. I det mulige spænd i serviceniveau, som ligger inden for kvalitetsstandarden, ligger Børnehus Midt allerede i den lavere ende, og serviceniveauet kan således ikke sænkes. Der kan ikke ændres på fordelingen mellem den objektive og den takstbaserede betaling, og af de nuværende ydelser i Børnehus Midt er det ikke muligt at udskille nogen af ydelserne som tilkøbsydelser. Der er allerede arbejdet med og er fortsat fokus på effektiviseringer i Børnehus Midt, men disse er allerede indarbejdet som en forudsætning i budgetudvidelsen. 061

84 Bilag 4 062

85 Bilag 1 Detaljeret redegørelse for budget og herunder budgetudvidelse i Børnehus Midt oktober 2016 Side 1 af 3 Udvidelse af kommende års budget Siden DASSOS d. 23. august 2016 blev forhåndsorienteret om den forventede budgetudvidelse, er der i Børnehus Midt arbejdet med at fastlægge præcist, hvilken personalenormering der forventes at være behov for i 2017 ved det nuværende budgetterede sagstal på 250 sager. Sammen med de fire andre børnehuse har Børnehus Midt i den forbindelse udarbejdet et estimat over tidsforbruget for en børnehussag. Det estimeres, at en gennemsnitlig sag tager 43 sagsarbejdstimer. I disse indgår tid til koordinering af sagen, forberedelse, sagssamråd, afhøring, samtaler, journalisering, sparring med teammakker samt udarbejdelse af skriftlig vurdering. Børnehusene vurderer herudover, at en fuldtidsansat behandler i børnehusene gennemsnitligt har 23,11 reelle sagsarbejdstimer om ugen (37 timer fratrukket tid til interne koordinerende møder, personalemøder, supervision, uddannelse (fælles og individuel), frokost, ferie, helligdage og sygdom). Sammenholdes disse to estimater, bliver vurderingen, at én fuldtidsansat behandler årligt kan have 27,95 børnehussager (23,11 timer x 52 uger / 43 timer pr. sag). Ud fra ovenstående vurdering medfører Børnehus Midts normering på 250 sager således behov for en personalenormering på 8,9 fuldtidsbehandlere (250 sager / 27,95 sager pr. medarbejder). Der er pt. 6,2 fuldtidsbehandlere i Børnehus Midt, og det er således tydeligt, at der er behov for at øge personalenormeringen. For at sikre, at Børnehus Midt fortsat kan yde den nødvendige akutte indsats øger Aarhus Kommune derfor budgettet, således personalenormeringen kan øges med to stillinger. Herved får Børnehus Midt en normering på 8,2 fuldtidsbehandlere. Personaletallet hæves ikke fuldt ud til de 8,9 fuldtidsbehandlere, da Aarhus Kommune ønsker at sikre, at taksten lægges så lavt som muligt, hvorfor der i første omgang anlægges en lidt mere optimistisk vurdering ift. at kunne nå de 250 sager med en lidt lavere normering. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Ressourcestyring Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: social@aarhus.dk Direkte pevi@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Vibeke Pedersen Ud over budgetudvidelsen til ansættelse af yderligere to fuldtidsbehandlere, er der samtidig behov for at øge den administrative kapacitet i Børnehus Midt, idet der afledt af det stigende antal sager og af det ekstra personale, der skal ansættes, følger flere administrative opgaver (registrering af sagerne i Børnehus IT, fakturering, booking af videoafhøring m.v. samt personaleadministration). Hertil kommer, at Socialstyrelsen pr. 1. januar 2016 overdrog nogle administrative opgaver til de fem børnehuse, fx er det nu børnehusenes opgave at drive driftskommunenetværket, hvilket tidligere blev varetaget af Socialstyrelsen. På baggrund af dette indeholder budgetudvidel- 063

86 sen også en tilførsel af administrative ressourcer svarende til ¼ stilling. Endeligt har etableringen af Børnehus Midts satellit i Herning medført en lille stigning i bygningsudgifterne, som det også er nødvendigt at dække med en budgetudvidelse. 13. oktober 2016 Side 2 af 3 Samlet øges budgettet for Børnehus Midt med 1,4 mio. kr. (2017-pl), hvilket svarer til en forøgelse på 25% ift. budgettet i Andelsmæssigt fordeler budgetudvidelsen sig med 90% til lønudgifter, 6,5% til relaterede personalemæssige udgifter (befordring, uddannelse/supervision, IT mv.) og 3,5% til bygningsudgifter. Ud over dette forventer Aarhus Kommune et takstunderskud på Børnehuset på ca. 0,2 mio. kr. i Jf. bekendtgørelsen om børnehusene efterreguleres dette ved indregning i budgettet senest 2 år efter over-/underskuddet er opstået, hvorfor dette vil blive lagt ind i budgettet i Dette medfører således ingen budgetændringer i Økonomisk konsekvens for kommunerne i Region Midtjylland Da Børnehus Midt finansieres af kommunerne i Region Midtjylland (60% objektiv finansiering, 40% takstfinansiering) må kommunerne forvente, at deres udgift til børnehuset vil stige i Hvor stor en udgiftsstigning kommunerne vil opleve vil til dels afhænge af, i hvilket omfang kommunerne bruger Børnehus Midt, men da Børnehusets budget udvides med 25%, må kommunerne alt andet lige forvente, at deres udgifter vil stige med 25%. Samlet for kommunerne i Region Midtjylland betyder budgetudvidelsen at de forventede omkostninger for Børnehus Midt bliver på i alt ca. 7,3 mio. kr. i 2017 (2017-pl) 1. I 2013, da lovgivningen, der ligger til grund for børnehuset, blev vedtaget, blev der givet 7,8 mio. kr. i statslig kompensation (DUT) til kommunerne i Region Midtjylland. Fremskrevet til 2017-pl (KL s pris- og lønfremskrivning) svarer det til 8,3 mio. kr., hvorfor kommunernes udgifter til Børnehus Midt i 2017 selv med ovenstående budgetudvidelse vil kunne afholdes inden for den økonomiske ramme, der er givet hertil. Takst for sager i Børnehus Midt i 2016 Med ovenstående budgetudvidelse bliver taksten for børnehuset i 2017 ca kr. pr. sag 1. Til sammenligning er 2016-taksten kr., dvs. en stigning på kr. pr. sag. De kr. heraf dækker over budgetudvidelsen, og svarer dermed til udgiftsstigningen på 25%. Den resterende del af stigningen på 176 kr. pr. sag dækker over Aarhus Kommunes pris- og lønfremskrivning fra 2016 til Budgetlægningen er pr. dags dato ikke fuldstændig tilendebragt, så det endelige beløb kan ændre sig en smule. 064

87 Børnehus Midt har været i kontakt med de andre børnehuse om deres forventning til taksterne i 2017, og tendensen er generelt, at taksterne forventes at stige. To af de andre børnehuse forventer taksstigninger, mens et børnehus stadig arbejder på at tilføre yderligere ressourcer, hvilket sandsynligvis også vil medføre en taksstigning. Det fjerde børnehus har ikke meldt tilbage. Af hensyn til processen i de andre børnehuse, hvor kommunerne også skal orienteres om det kommende års takst, kan Aarhus Kommune ikke melde ud, hvad taksten bliver i hvert af de andre børnehuse, men på baggrund af tilbagemeldingerne forventes, at taksten for Børnehus Midt i 2017 vil være lavere end taksten for ét andet børnehus, som forventer en takst på ca kr., og på niveau med eller lidt højere end to andre børnehuse, som forventer takster på mellem og kr. 13. oktober 2016 Side 3 af 3 065

88 Bilag 5 066

89 Bilag 2 - Vurdering af alternativer til budgetudvidelse for Børnehus Midt oktober 2016 Side 1 af 4 Da DASSOS i august 2016 blev forhåndsorienteret om den forventede budgetudvidelse i Børnehus Midt, blev det besluttet, at Aarhus Kommune skulle komme med bud på alternativer til denne. I den forbindelse stillede medlemmerne af DASSOS konkrete spørgsmål omkring mulighederne for alternativer, og i det nedenstående gennemgås hvert af disse spørgsmål for derigennem at belyse mulighederne for alternativer til budgetudvidelsen. Det er dog Aarhus Kommunes vurdering, at det ikke giver reelle alternativer til budgetudvidelsen. Hvorledes er der arbejdet med effektivisering gennem stordriftsfordele, ændrede arbejdsgange, strukturer, organisering etc.? Børnehus Midt har igennem længere tid arbejdet med effektivisering. Børnehuset har bl.a. arbejdet med: At samle aftaler i Herning på bestemte dage, så arbejdstid brugt på kørsel minimeres. At arbejde målrettet med at gøre de afsluttende notater kortfattede og præcise således tiden, der bruges på skriveopgaver, minimeres. At have en klar arbejdsdeling mellem administrative og faglige opgaver, så det faglige personale bruger mest mulig tid på kerneopgaven. Kan der arbejdes yderligere med dette? Ved ansættelsen af nye medarbejdere som følge af budgetudvidelsen vil det blive tilstræbt at oprette én af de nye stillinger, så den er fast forankret i Herning. Herved kan kørslen minimeres yderligere. Børnehuset er netop gået i gang med en udvikling af digitale mødefora, hvorved tidsforbruget på koordinering kan reduceres, idet mødeformen bliver mere fleksibel og sikrer, at kommunerne ikke altid behøver at køre til Aarhus 1. Dermed kan udviklingen også medføre en afledt effektiviseringsgevinst i de kommuner, som bruger Børnehus Midt. Det skal nævnes, at Aarhus Kommune har bidraget med kr. til projektet fra kommunens egen innovationspulje, og det forventes at de digitale mødefora er klar til afprøvning fra ultimo 2016/primo En fælles uddannelsesplan på tværs af de fem børnehuse er under udarbejdelse, og det forventes, at der kan opnås besparelser ved at børnehusene kan købe uddannelse samlet. I forlængelse af dette kan det desuden undersøges, om der er andre relevante områder, hvor der kan etableres fælles indkøb på tværs af børnehusene. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Ressourcestyring Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: social@aarhus.dk Direkte pevi@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Vibeke Pedersen Opsummerende kan der altså gøres mere for at effektivisere, og det bliver også gjort, da Børnehus Midt allerede er godt i gang med en del af ovenstå- 1 Børnehus Midt vægter stadig det personlige møde højt, så de digitale mødefora skal ses som et supplement, når det er svært eller umuligt at nå at mødes personligt. 067

90 ende punkter. Det medfører dog ikke et alternativ til budgetudvidelsen, idet de forventede effektiviseringsgevinster allerede er indregnet i budgettet for Kun de mere usikre elementer af effektiviseringerne er ikke indregnet fx muligheden for yderligere fælles indkøb med de andre børnehuse ud over uddannelse men Børnehus Midt vil fortsat have fokus på effektiviseringer og arbejde for at optimere driften, og såfremt der i 2017 kan realiseres yderligere gevinster, vil dette via reguleringsmekanismen for børnehuset blive indarbejdet i budgettet for 2018 eller 2019 og på den måde komme kommunerne i Region Midtjylland til gode. 13. oktober 2016 Side 2 af 4 Kan der arbejdes med reviderede kvalitetsstandarder og definitioner? Børnehus Midt er underlagt de fælles Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark vejledende retningslinjer for den faglige indsats i børnehusene 2. Standarderne er udarbejdet af Socialstyrelsen på baggrund af lovgivningen og bekendtgørelsen for børnehusene, og formålet er at sikre en ensartet høj kvalitet i indsatsen på tværs af de fem børnehuse i landet. Børnehus Midt er således forpligtet på standarderne, og har dermed ikke mulighed for egenhændigt at revidere disse. Der er selvfølgelig et spænd i det serviceniveau, som ligger beskrevet i kvalitetsstandarden, men her ligger Børnehus Midt allerede i den lavere ende, og serviceniveauet kan således ikke sænkes. Fx fremhæves i standarderne, at den kriseintervention, som børnehusene, hvis det vurderes relevant, skal levere sideløbende med udredningen af en sag, kan bestå af 6-8 samtaler med barnet/den unge og/eller dennes forældre/omsorgsperson. Her fremgår det af årsstatistikken om børnehusene for 2015, at Børnehus Midt i størstedelen af sagerne (55%) leverede 1-4 ydelser (herunder samtaler) pr. sag. I 28% af sagerne leverede børnehuset 0 ydelser 3 og i 14% af sagerne leverede børnehuset 5-8 ydelser. Kun i 3% af sagerne leveredes 9 eller flere ydelser. Opsummerende er der således ikke mulighed for at revidere kvalitetsstandarderne eller nedsætte serviceniveauet, og heri ligger således ingen muligheder for alternativer til budgetudvidelsen. Kan man ændre på fordelingen af den objektive og den takstbaserede finansiering fx gennem tilkøbsordning for rådgivning? 2 Kvalitetsstandarderne er vedlagt som bilag 3. 3 I de sager, hvor Børnehus Midt i 2015 har leveret 0 ydelser, skyldes det, at kriseinterventionen i form af samtaler med barnet/den unge og/eller forældrene, ikke har været relevant. Afholdelse af fx sagssamråd, afhøring mv. opgøres særskilt, så disse vil være/kan være afholdt i sagerne. Desuden registreres også afbrudte forløb, hvorfor dette kan påvirke statistikken. 068

91 Det fremgår af 5, stk.3-4, i bekendtgørelsen for børnehusene, at 60% af børnehusenes driftsomkostninger skal finansieres via objektiv betaling og 40% skal finansieres via betaling pr. forløb, så for de ydelser, der er indeholdt i en børnehussag er der ingen mulighed for at ændre på fordelingen af den objektive og den takstbaserede finansiering. 13. oktober 2016 Side 3 af 4 Børnehuset har mulighed for at operere med tilkøbsydelser, hvis en kommune ud over standarden i en børnehussag fx ønsker at købe et længerevarende behandlingsforløb eller yderligere testning. Dette fremgår også af bekendtgørelsens 5, stk. 6, hvor der står, at dette i så fald sker ved særskilt afregning mellem driftskommunen og køberkommunen, og at køber skal betale de faktiske omkostninger forbundet med de relaterede ydelser. Afregning for tilkøbs- eller relaterede ydelser har endnu ikke været relevant i Børnehus Midt, da der kun er leveret de ydelser, som børnehuset skal levere ifølge den vedtagne standard og den eksisterende lovgivning dvs. den akutte kriseintervention, der skal iværksættes, når en sag om overgreb mod et barn/en ung modtages i børnehuset og indtil sagen er udredt og afsluttet. Børnehus Midt følger som nævnt kvalitetsstandarderne for børnehusene, og derfor er børnehuset også opmærksom på, at såfremt en kommune ønsker ydelser, som ikke er indeholdt i kvalitetsstandarderne, så skal disse finansieres som tilkøb og dvs. særskilt fra børnehusets driftsbudget. Der er dog intet i Børnehus Midts nuværende behandling af børnehussagerne, der kan skilles ud som tilkøbsydelser og dermed reducere driftsbudgettet. Kommunerne i Region Midtjyllands brug af Børnehus Midt Ud over afdækningen af muligheder for alternativer til budgetudvidelsen har DASSOS også efterspurgt en oversigt over, hvorledes brugen af børnehuset fordeler sig på kommunerne i regionen, og hvordan denne fordeling har udviklet sig. I diagrammet på næste side fremgår kommunernes respektive andel af sagerne i Børnehus Midt i hhv. 2014, 2015 og 2016 (i 2016 kun afsluttede sager t.o.m. september). Til sammenligning fremgår også kommunernes respektive andel af de 0-18 årige pr. 1. januar 2015, som også ligger til grund for fordelingen af den objektive finansiering i Det antages, at denne fordeling ikke har ændret sig meget, hverken fra 2014 eller til 2016, hvorfor den bruges som sammenligningsgrundlag for hele perioden. 069

92 Kommunernes andel af 0-18 årige 2015 og objektiv finansiering i 2016 set i forhold til deres andel af sagerne i Børnehus Midt september oktober 2016 Side 4 af 4 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Andel 0-18 årige 2015 = andel objektiv finansiering 2016 Andel af børnehussagerne 2014 Andel af børnehussagerne 2015 Andel af børnehussagerne 2016 (t.o.m. september) 070

93 Bilag 6 071

94 KVALITETS- STANDARDER FOR BØRNEHUSE I DANMARK vejledende retningslinjer for den faglige indsats i børnehusene Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum 072

95 Titel: Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark vejledende faglige retningslinjer for indsatsen i børnehusene Udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Telefon.: info@socialstyrelsen.dk ISBN: (online udgave) Februar

96 INDHOLDS- FORTEGNELSE Indledning... 4 Baggrund for børnehuse i danmark... 5 Formålet med børnehuse... 5 Målgruppe...6 Den danske børnehusmodel...6 Lovgrundlag... 7 Kriterier for at benytte børnehuset... 8 Sager, hvor børnehuset ikke skal benyttes Indsatser i børnehuset... 9 Børnehusenes indretning Bemanding af børnehusene Sagsforløb Akutte sagsforløb Metodebeskrivelser Det tværfaglige samarbejde Samarbejdsaftaler Kompetenceudvikling på tværs af børnehusene Dataindsamling og dokumentation

97 BØRNEHUSENE 4 INDLEDNING Børnehuse er en koordineret tværsektoriel og tværfaglig samarbejdsmodel, hvor samarbejdet i sager om overgreb mod børn og unge sker i et børnevenligt miljø og med barnet/ den unge i centrum. Dette er anden version af kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark. Kvalitetsstandarderne er et fælles fagligt arbejdsredskab for børnehusene og deres samarbejdspartnere. Formålet er at beskrive vejledende retningsliner for den højt specialiserede tværfaglighed i sager om overgreb mod børn og unge, der skal kendetegne børnehusene på landsplan. Kvalitetsstandarderne skal understøtte børnehusene i at opretholde og løbende udvikle - en specialiseret faglighed af høj kvalitet. Kvalitetsstandarderne baserer sig på de lovmæssige krav til børnehusene, som er beskrevet i lovgivning og bekendtgørelse og beskriver herudover en række vejledende retningslinjer for den faglige indsats i børnehuset. Kvalitetsstandarderne beskriver dels de indsatser, der kan være forbundet med konkrete sagsforløb i børnehuset og dels den konsultative bistand som myndighedsrådgivere, der arbejder med sager om overgreb, kan få i børnehuset. Sager om overgreb kan være meget forskelligartede, og børn og unge, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom, kan være påvirket meget forskelligt heraf og have behov for forskellige indsatser. Derfor skal indsatserne i hvert enkelt tilfælde nøje og konkret vurderes i forhold til det enkelte barn og den enkelte unge, der kommer i børnehuset. Børnehusenes samlede ekspertise på området skal netop sikre, at indsatsen til det enkelte barn/den enkelte unge vurderes på baggrund af barnets/den unges samlede forhold og med udgangspunk i et tværsektorielt og børnevenligt helhedssyn, så det enkelte forløb tilrettelægges og koordineres så skånsomt som muligt for barnet/ den unge. Kvalitetsstandarderne beskriver indledningsvis baggrunden for, og formålet med, at etablere børnehuse i Danmark. Herefter beskrives børnehusenes målgruppe, rammer og bemanding, herunder også kriterierne for i hvilke sager, kommunen kan/skal benytte et børnehus. Endvidere beskriver standarderne, hvordan typiske sagsforløb kan forme sig i børnehuset, samt de indsatser børnehuset skal/kan levere i sager om overgreb. Desuden beskrives de vejledende retningslinjer, som børnehusene arbejder efter i sager om overgreb samt kravene til de samarbejdsaftaler, børnehusene har med centrale samarbejdspartnere på området. Afslutningsvis beskriver kvalitetsstandar- 075

98 derne retningslinjer for de kompetencer, der skal være til stede i et børnehus samt de krav, der er i forhold til at registrere data og dokumentere indsatsen i børnehuset. Kvalitetsstandarderne revideres en gang om året. Første version blev udarbejdet i august 2013 med virkning fra 1. oktober Indeværende kvalitetsstandarder er revideret primo BAGGRUND FOR BØRNEHUSE I DANMARK I satspuljeaftalen for 2012 blev det aftalt at styrke rammerne for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i sager om overgreb mod børn. Som et fælles initiativ mellem det daværende Social- og Integrationsministerium, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Justitsministeriet blev der nedsat en bredt sammensat arbejdsgruppe forankret i Sundhedsstyrelsen, der fik til opgave at udvikle anbefalinger til en model for børnehuse i Danmark. Arbejdsgruppens rapport Etablering af børnehuse i Danmark styrkede rammer for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i sager om overgreb mod børn blev offentliggjort i oktober Ligeledes i 2012 bad, daværende Social- og Integrationsminister, Karen Hækkerup på baggrund af en række alvorlige sager, om overgreb mod børn og unge, Ankestyrelsen om at gennemføre en kulegravning af et antal enkeltsager. Formålet var, at analysere om sagerne havde særlige fælles kendetegn og problematikker, samt hvordan indsatsen kunne styrkes for at forebygge og undgå sager med alvorlige svigt fra det offentliges side. Ministeren nedsatte også et ekspertpanel, som skulle drøfte de problemstillinger Ankestyrelsens kulegravning resulterede i. Drøftelserne mundede ud i en række anbefalinger til at styrke indsatsen mod overgreb mod børn 1. I efteråret 2012 blev Satspuljepartierne enige om at afsætte midler, i form af Overgrebspakken, til beskyttelse af børn, der skulle udmønte ekspertpanelets anbefalinger. Indsatsen i den samlede Overgrebspakke består af et omfattende lovinitiativ til beskyttelse af børn mod overgreb samt en række initiativer til understøttelse af denne lovgivning 2. Med lovforslaget til beskyttelse af børn og unge mod overgreb, som blev vedtaget i maj 2013, var også de lovgivningsmæssige rammer på plads for at etablere børnehuse i Danmark. FORMÅLET MED BØRNEHUSE Det overordnede formål med børnehusene er at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn/den enkelte unge og barnets/den unges familie/omsorgspersoner i sager om overgreb samt at sikre en ensartet høj kvalitet i indsatsen på tværs af landet. I børnehusene samles de relevante myndigheder. Målet med den højt kvalificerede og koordinerede tværsektorielle indsats er, at barnet/den unge modtager den rette hjælp og støtte og får bedre mulighed for at komme videre efter overgrebet eller mistanken herom. 5 1) Rapport fra Ekspertpanel om overgreb mod børn. Juni ) 076

99 MÅLGRUPPE Børnehusenes primære målgruppe er: Børn og unge i alderen 0 til og med 17 år som har været udsat for overgreb i form af seksuelle overgreb og/eller vold, eller hvor der er mistanke herom. Derudover kan barnets/den unges nærmeste omsorgspersoner og evt. barnets søskende modtage støtte med henblik på at blive i stand til at håndtere barnets/den unges situation og drage omsorg for barnet/den unge. Hvis det vurderes relevant, kan der i forhold til søskende startes en sag i børnehuset, selvom sagen vedr. søskendebarnet ikke involverer mere end én sektor. Børnehuset yder desuden konsultativ bistand til kommunale myndighedsrådgivere, der behandler konkrete sager, hvor der er viden, eller mistanke om, seksuelle eller voldelige overgreb. DEN DANSKE BØRNEHUSMODEL Børnehusene i Danmark er etableret med udgangspunkt i et tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde. Børnehuset skal bidrage til den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er mistanke - eller viden om, at et barn/en ung under 18 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant at inddrage politiet og/eller sygehusvæsenet. Den kommunale myndighedsrådgiver har myndighedsansvaret under hele forløbet i børnehuset. Børnehuset er bemandet med fast personale, der er særligt kvalificeret til at varetage sager om overgreb mod børn og unge. Herudover kan børnehusene inddrage fagpersoner fra fx politi og sygehusvæsen, herunder retsmedicinere, efter behov. Børnehuset er indrettet som et fysisk børnevenligt hus, hvor de relevante myndigheder samles, så børn og unge, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom, kan blive undersøgt, udredt og modtage krisestøtte sammen med deres nærmeste omsorgspersoner. En grundtanke i børnehusmodellen er, at de relevante myndigheder kommer til barnet/den unge i børnehuset, og så vidt muligt yder deres indsats der. Børnehusets samlede ekspertise skal sikre, at indsatsen til det enkelte barn/den enkelte unge sker med udgangspunkt i et tværsektorielt og børnevenligt helhedssyn, så det enkelte forløb tilrettelægges og koordineres så skånsomt som muligt for barnet/den unge. Der er et børnehus i hver af de fem regioner i Danmark. Kommunerne i hver region har i fællesskab via samarbejdet i Kommunekontaktrådet (KKR) besluttet i hvilken kommune, børnehuset skulle placeres. Det er ikke muligt for en kommune i en region at stå uden for børnehussamarbejdet. Børnehusene er placeret i følgende driftsansvarlige kommuner: Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Næstved Kommune og Københavns Kommune

100 I tre regioner er der desuden, på grund af geografiske afstande, oprettet ekstra afdelinger, så børnehuset råder over to matrikler i regionen. Disse afdelinger benyttes, når det er relevant i forhold til at sikre en lettere tilgængelighed for barnet/ den unge og familien samt i forhold til samarbejdet med den relevante politikreds. Der er oprettet ekstra afdelinger i hhv. Herning, Esbjerg og Hillerød i løbet af har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom. Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering og opgaver m.v. 50 b. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen, til brug for den børnefaglige undersøgelse efter 50, benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. 50 a. 7 Esbjerg Herning Hillerød 50 c. Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. 50 a, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver, inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.«lovgrundlag Dette afsnit beskriver uddrag af central lovgivning samt uddrag fra bekendtgørelse og vejledning om børnehuse. Med virkning fra 1. oktober 2013 er Lov om social service ændret, og det giver følgende lovgrundlag for etablering og benyttelse af børnehusene:» 50 a. Kommunalbestyrelserne i regionen skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge» 51 stk. 2. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. 50 a.«det fremgår desuden af Bekendtgørelse om børnehuse 3, at:» 1. Børnehuse efter Servicelovens 50 a, skal bidrage til den børnefaglige undersø- 078

101 gelse efter Servicelovens 50 i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant for kommunen at inddrage sygehusvæsenet eller politiet. Det er således fortsat kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sager, hvor børnehusene benyttes.«i Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier 4 uddybes forholdet mellem børnehuset og den kommunale myndighedsrådgiver på følgende måde:» Pkt. 733 Undersøgelsen i børnehuset er et led i den samlede børnefaglige undersøgelse af barnet eller den unge efter Servicelovens 50, hvilket forudsætter, at der forinden er truffet afgørelse om gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. Servicelovens 50.[ ] I løsningen af en konkret sag i børnehuset indgår den kommunale sagsbehandler i praksis som en del af børnehusteamet. Ved gennemførelse af undersøgelser og udredninger, som ikke henhører under andre myndigheder, har sagsbehandleren fortsat ansvar for at foretage de nødvendige vurderinger og beslutninger under vejledning, rådgivning og bistand fra personalet i børnehuset.«ankestyrelsens pjece 5 beskriver uddybende Servicelovens 50 c om mulighederne for udveksling af oplysninger, når et børnehus benyttes. KRITERIER FOR AT BENYTTE BØRNEHUSET Beslutning om 50 Den kommunale myndighedsrådgiver skal have truffet beslutning om at påbegynde eller revidere en eksisterende 50-undersøgelse, inden sagen kan behandles i børnehuset. Det følger heraf, at det udelukkende er den kommunale myndighedsrådgiver, der kan beslutte at bringe en sag ind i børnehuset. Mindst to sektorer involveret Som udgangspunkt skal de sager, hvor børnehuset benyttes, være sager, hvor overgrebet har en sådan karakter, at der er behov for et samarbejde mellem kommune, politi og/eller sygehusvæsen. Der skal således ud over kommunen altid være mindst en anden sektor involveret i sagen. Involvering af en anden sektor kan enten bestå af, at der foretages en politianmeldelse, eller at barnet undersøges ift. overgreb på sygehuset. Det betyder, at børnehuset som udgangspunkt ikke skal benyttes i sager, der hverken involverer politi eller sygehusvæsen. Det kan fx være en sag, hvor en kommune har fået en underretning om to børn på henholdsvis fire og fem år, der i en børnehave har leget grænseoverskridende doktorlege. Kommunen vurderer på baggrund af underretningen, at der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse af det ene barn, da dette barn beskrives 8 3) BEK. Nr af 01/10/2013 4) Vejl. nr af 07/01/2014, Kapitel 27 5) Ankestyrelsen (2013): Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober

102 som et barn med svage grænser, der flere gange har været udsat for grænseoverskridende leg fra flere andre børn i institutionen. En af barnets forældre er i perioder præget af psykisk sygdom, og det skal udredes, om barnet har behov for særlig støtte. I disse sager skal børnehuset ikke benyttes, da disse sager ikke strafferetsligt kan forfølges og dermed kun involverer én sektor. Dog kan politiet være involveret i sager, som ikke er en del af børnehusets målgruppe. Det drejer sig fx om sager, hvor et barn/en ung har været udsat for overgreb fra et barn/en ung under den kriminelle lavalder på 15 år, og hvor der ikke er tale om en straffesag. Uden for børnehusets målgruppe hører også tilfælde, hvor det af hensyn til et eventuelt erstatningsspørgsmål kan være relevant at anmelde sager, selvom overgrebet er begået af en person under 15 år. Som udgangspunkt vil de sager, der falder inden for børnehuset målgruppe, dreje sig om sager, hvor der er mistanke om strafbare forhold, og hvor der er behov for en tværsektoriel indsats i sagen. Det gælder uanset om overgrebet mod barnet/den unge netop er sket, eller om overgrebet er begået tilbage i tiden. Særligt om vold De sager om vold mod børn og unge, hvor det er relevant at benytte børnehuset, er som udgangspunkt sager, hvor barnet/den unge udsættes for fysisk vold i de nære relationer. Det kan for eksempel være sager, hvor den ene eller begge forældre/stedforældre, eller andre personer i barnets/den unges nærmiljø, udsætter barnet/den unge for fysisk vold. Nære relationer begrænser sig således ikke kun til familiemæssige relationer, det kan fx også være personer på barnets/den unges anbringelsessted. SAGER, HVOR BØRNEHUSET IKKE SKAL BENYTTES Følgende sagstyper er som udgangspunkt ikke en del af børnehusets målgruppe: Sager om vold mellem jævnaldrende, som eksempelvis foregår i nattelivet, såsom gadevold eller banderelateret vold. Sager om voldtægt af unge under 18 år, hvor kommunen ikke vurderer, at der skal foretages en børnefaglig undersøgelse. Børn og unge, der har udvist seksuelt grænseoverskridende eller voldelig adfærd overfor andre børn og unge - heller ikke i de tilfælde, hvor der er tale om et barn/en ung under den kriminelle lavalder (ingen retsforfølgelse). Dog kan børnehuset benyttes i en sag om et barn/ en ung, der har krænket et andet barn/ung, hvis der opstår viden eller mistanke om, at barnet/den unge selv har været udsat for overgreb. INDSATSER I BØRNEHUSET Konsultativ bistand til kommunale myndighedsrådgivere I sager, hvor mistanken om overgreb har en karakter, hvor der er tvivl om, hvorvidt det er relevant at lade barnet/den unge blive udredt i børnehuset, kan myndighedsrådgiveren kontakte børnehuset og få vurderet sagen sammen med børnehusets faste personale og i samråd med de eksterne samarbejdspartnere, hvis der er behov herfor. Børnehuset yder rådgivning og vejledning i forhold til, om sagen er 9 080

103 omfattet af børnehusets målgruppe samt rådgivning til myndighedsrådgiveren i forhold til sagshåndteringen. Den konsultative bistand består af, at børnehuset således yder faglig sparring i form af telefonisk konsultativ bistand. Den faglige sparring ydes til kommunale myndighedsrådgivere eller deres ledere. Der ydes ikke anonym rådgivning. I særligt vanskelige tvivlssager, der ikke kan afklares via telefonisk konsultativ bistand, kan kommunen få sagen vurderet på et børnehussamråd. Andre fagpersoner og borgere Andre fagpersoner, som fx lærere, pædagoger eller sundhedsplejersker, der er i tvivl om en mistanke om overgreb, henvises til at henvende sig til deres kommunale myndighedsforvaltning, der har den konkrete handleforpligtelse i forhold til børn og unge i tråd med det kommunale beredskab. Børnehuset yder ikke konsultativ bistand til borgere. Men hvis et barn/en ung eller forældre selv henvender sig telefonisk til børnehuset, skal børnehuset være behjælpelig med at formidle en konkret lokal kontakt til barnets/den unges eller forældrenes kommune. Udredning i sager om overgreb Indsatsen består i, at børnehuset bistår den kommunale myndighedsrådgiver med at udrede barnets/den unges forhold med henblik på at afdække barnets eller den unges behov for særlig støtte efter et overgreb eller mistanken herom. De nødvendige udredninger foretages som en del af den børnefaglige undersøgelse efter Servicelovens 50. Da udredningen i børnehuset har fokus på de forhold hos barnet/den unge, der er relateret til overgrebet, eller mistanken om overgrebet, skal myndighedsrådgiveren fortsat foretage en samlet børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. Den børnefaglige undersøgelse foretages da i sammenhæng med forløbet i børnehuset. Oplysninger om barnets/ den unges forhold, der fremkommer under udredningen i børnehuset, inddrages i den samlede vurdering af barnets/den unges behov for særlig støtte. Hvis der allerede foreligger en børnefaglig undersøgelse af barnet/den unge, udarbejder handlekommunen en revideret undersøgelse af barnets/den unges forhold. Handlekommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, at børnehuset modtager relevante sagsakter i forbindelse med udredningen i børnehuset. Myndighedsrådgiveren deltager i børnehusets sagssamråd. Støtte til barnet/den unge og forældre/ omsorgspersoner Barnet/den unge samt forældre og/eller nærmeste omsorgspersoner kan være i krise og have brug for støtte, når en sag behandles i et børnehus. Indsatsen i børnehuset kan dreje sig om krisestøtte til barnet alene eller til barnet og dets nærmeste omsorgspersoner. Der kan fx være tilfælde, hvor et barn/en ung er blevet udsat for overgreb fra en anden end forældrene/de nære omsorgspersoner, og børnehusets personale vurderer, at disse har behov for krisestøtte for at kunne håndtere barnets/ den unges situation, og for at kunne udgøre så god en støtte for barnet/den unge som mulig

104 I de tilfælde, hvor det er en af barnets/den unges forældre/stedforældre, der har begået overgreb mod barnet/den unge eller der er mistanke herom er det som udgangspunkt den ikke-krænkende forælder, der tilbydes krisestøtte i børnehuset. Vurdering af barnets behov for sundhedsfaglig udredning Under et udredningsforløb i børnehuset vurderes barnets behov for (yderligere) sundhedsfaglig indsats. Børnelæger fra sygehusene bistår børnehusets personale i forhold til denne opgave, blandt andet ved deltagelse i sagssamråd og samtaler, samt ved viderevisitation af barnet til undersøgelse eller behandling. Videoafhøring Politiet anvender børnehuset til at foretage videoafhøring af barnet/den unge i forbindelse med en konkret efterforskning jf. de retningslinjer, der er fastsat i Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/ Hvis politiet vurderer, at der er grundlag for det, rekvireres desuden en retsmedicinsk undersøgelse. Børnehusets procedurer i forbindelse med gennemførelse af den retsmedicinske undersøgelse fremgår af den samarbejdsaftale, der er indgået med det Retsmedicinske Institut, som børnehuset tilhører. Politiet deltager ligeledes i børnehusets sagssamråd. Sager, hvor unge over 12 år kan videoafhøres Som udgangspunkt kan børn til og med 12 år blive videoafhørt i børnehuset. I særlige tilfælde kan der dog dispenseres fra denne aldersgrænse begrundet i barnets/den unges udvikling og psykiske tilstand. Det kan fx være tilfælde, hvor en ung over 12 år har en kognitiv funktionsnedsættelse. Afhøring af unge over 12 år I tilfælde hvor det er muligt, og hensigtsmæssigt, kan politiet desuden vælge at afhøre unge over 12 år, som skal have fremmøde i retten, i børnehusets lokaler. Muligheden herfor fremgår af de samarbejdsaftaler, som det enkelte børnehus indgår med politikredsene. I konkrete tilfælde kan det også vurderes i samråd mellem politi, myndighedsrådgiver og børnehus, hvorvidt det indgår som varetagelse af den unges tarv at gennemføre afhøringen i et børnehus, eller om en anden lokalitet er mere hensigtsmæssig (fx hjem, skole, institution, politistation). BØRNEHUSENES INDRETNING Børnehuset og den eventuelt tilhørende afdeling er indrettet med fokus på, at miljøet skal være børne- og ungevenligt, så barnet eller den unge oplever omgivelserne så trygge som muligt. Børnehuset opfylder også reglerne om tilgængelighed for personer med handicap. Indretningen understøtter de opgaver børnehuset skal varetage. Bl.a. skal faciliteter til videoafhøring leve op til de krav der er fastsat af Rigsadvokaten 7, og lokalerne skal sikres efter Rigspolitiets anvisninger. Samlet set rummer børnehuset en række faciliteter, som er nødvendige for at gennemføre de fornødne samtaler, undersøgelser mv. af barnet/den unge. Børnehusets indretning skal bl.a. understøtte følgende funktioner: 11 6) Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2007: Behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager 7) Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2007: Behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager 082

105 Modtagelse af barnet/den unge samt dennes omsorgspersoner Venterum Videoafhøring (med tilstødende monitorrum) Krisestøtte og -behandling af barn/ung og forældre/omsorgspersoner Sundhedsfaglig indsats Mødevirksomhed Kontorarbejde Køkkenfaciliteter Toilet og badefaciliteter BEMANDING AF BØRNEHUSENE Børnehusene er bemandet med et fast uddannet personale, der har særlige kvalifikationer og kompetencer i forhold til at håndtere sager om overgreb mod børn. Det faste personale skal dække funktioner som ledelse, socialrådgiverbistand, psykologbistand samt sekretærbistand. Det faste personale samarbejder med en række faste eksterne samarbejdsparter efter behov i de konkrete sager. Det vil som oftest være politi, sundhedsfagligt personale, herunder pædiater og/eller retsmediciner. Herudover kan børnehuset i sager, hvor der er behov for det, ad hoc inddrage andre relevante fagpersoner som fx tolk, sagsbehandler fra statsforvaltningen eller fagperson med særlig viden om et barns/ en ungs handicap. Desuden inddrager børnehuset altid en myndighedsrådgiver fra barnets/den unges handlekommune, der følger barnet/ den unge i børnehuset og deltager i forløbet. I løsningen af den konkrete sag indgår myndighedsrådgiveren i praksis således som en del af børnehusteamet. SAGSFORLØB Indsatsen i børnehuset har fokus på barnet/ den unge under hele forløbet. Det betyder, at den samlede indsats skal tilrettelægges så skånsomt som muligt, og at barnet/den unge løbende skal informeres om det, der skal ske. Det betyder også, at udredningen skal iværksættes så hurtigt som hensynet til barnet/ den unge, og sagens kompleksitet, tillader. Sagens indgange En børnehussag kan have flere indgange via de kommunale myndigheder, via politiet eller via sygehusvæsenet. I det følgende gives en beskrivelse af de forskellige indgange. Sagsforløb, der begynder hos de kommunale myndigheder De kommunale myndigheder kan få viden om, at et barn/en ung har været udsat for overgreb (eller mistanke herom) via en underretning eller via barnet/den unge selv eller på anden vis, fx gennem en påbegyndt børnefaglig undersøgelse, hvor der opstår viden - eller mistanke om overgreb. Kommunen vurderer indledningsvis, om sagen skal politianmeldes, og kontakter evt. politiet for en vurdering heraf og evt. børnehuset for konsultativ bistand. Når det vurderes, at der er behov for at benytte et børnehus til udredning af barnets/den unges forhold, kontakter de kommunale myndigheder børnehuset for at advisere om den forestående sag samt modtager rådgivning og vejledning i forhold til den indledningsvise håndtering af sagen

106 Vejledningen i denne tidlige fase kan fx dreje sig om, hvorvidt forældrene eller andre tryghedspersoner bør følge med barnet/den unge i børnehuset, og om barnet/den unge har behov for akutte foranstaltninger efter Servicelovens bestemmelser. Det gælder særligt i tilfælde, hvor overgrebet er begået af forældre eller en omsorgsperson, hvor det kan være nødvendigt at foretage en akut anbringelse af barnet/den unge uden for hjemmet eller på anden måde sikre, at barnet/den unge er beskyttet mod yderligere overgreb. Den lokale myndighedsrådgiver følger barnet/den unge under forløbet i børnehuset og får rådgivning og vejledning til håndteringen af den konkrete sag. Som udgangspunkt følger barnets myndighedsrådgiver med barnet til udredning, undersøgelse mv. i børnehuset. Hvis børnehusets personale vurderer, at barnet, som led i krisestøtten i børnehuset, eksempelvis skal have flere samtaler, og derfor skal besøge børnehuset ad flere omgang, vil det oftest være forældre eller andre relevante omsorgspersoner, der tager med barnet. Politiet vurderer sagen og tager stilling til, om der er grundlag for at starte en efterforskning, herunder om barnet/den unge skal videoafhøres. I bekræftende fald tilknyttes en specialuddannet videoafhører fra den stedlige politikreds. Videoafhøring af barnet/den unge søges gennemført hurtigst muligt, og hvis det er praktisk muligt, inden en uge fra anmeldelsen 8. Hvis der er tale om et barn/ung over 12 år, vurderes det i samråd mellem politi, myndighedsrådgiver og børnehus, hvorvidt det indgår som varetagelse af barnets/den unges tarv at gennemføre afhøringen i et børnehus, eller om en anden lokalitet er mere hensigtsmæssig (fx hjem, skole, institution eller politistation). Uanset den lokalitet der vælges, skal de påbudte interessenter deltage (fx bistandsadvokat, socialforvaltning, tolk osv.). Sagsforløb, der begynder hos politiet Politiet kan få kendskab til, at et barn/en ung har været udsat for overgreb ved at modtage politianmeldelse herom eller gennem efterforskningsarbejde. I disse tilfælde underretter politiet de kommunale myndigheder og får tilknyttet en myndighedsrådgiver fra den kommune, der har handlepligt over for barnet/den unge. Hvis politiet ikke vurderer, at der er grundlag for at (video)afhøre barnet/den unge, vurderer kommunen det videre forløb sammen med børnehuset, herunder undersøgelse af barnets/den unges forhold med henblik på at afklare behovet for særlig støtte som led i en børnefaglig undersøgelse. Såfremt politiet vurderer, at der skal foretages videoafhøring af barnet/den unge kontakter politiet børnehuset og den myndighedsrådgiver, som skal være til stede ved videoafhøringen. Politiet vurderer, om der er grundlag for at rekvirere en retsmedicinsk undersøgelse, og det er ligeledes politiets opgave at sørge for, at der beskikkes en forsvarer til den mistænkte og en bistandsadvokat til barnet/den unge. Videoafhøringer søges gennemført hurtigst muligt, og hvis det er praktisk muligt inden en uge fra anmeldelsen. 13 8) Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2007: Behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager. 084

107 Politiets første kontakt til barnet/den unge sker normalt før selve videoafhøringen, hvor videoafhøreren kommer på besøg i barnets/den unges hjem. Efter hjemmebesøget kommer barnet/den unge til videoafhøringen i børnehuset sammen med forældre eller en anden omsorgsperson. Sagsforløb, der begynder i sygehusvæsenet Sygehusvæsenet kan blive opmærksom på, at et barn/en ung har været udsat for overgreb ved, at barnet/den unge modtages på skadestuen, eller at man gennem anden lægelig behandling af barnet/den unge (fx på børneafdeling eller i børne- og ungdomspsykiatrien) får mistanke herom. I disse tilfælde underretter sygehusvæsenet den kommune, der har handlepligt overfor barnet/den unge, og kommunen vurderer evt. i samråd med børnehuset, om børnehuset skal benyttes i forhold til videre undersøgelse og udredning af barnet/den unge. Sagens faser Et sagsforløb i børnehuset kan overordnet set skitseres ud fra tre faser. (se illustration herunder). Fasernes indhold og varighed kan variere meget afhængig af sagernes karakter. Nogle sager starter med en konsultativ fase, hvor det endnu ikke er afklaret, om der bliver en sag for børnehuset (se afsnit om den konsultative bistand side 9). I det følgende gives en nærmere beskrivelse af de indsatser, børnehuset kan levere i de forskellige faser, når sagen er blevet til en børnehussag. Opstarts- og forberedelsesfase Et sagsforløb kan begyndes hos hhv. de kommunale myndigheder, politiet eller hos sygehusvæsenet, men det er barnets/ den unges handlekommune, der træffer beslutning om, hvorvidt børnehuset skal benyttes i den konkrete sag. Det vil i praksis sige, at myndighedsrådgiveren træffer beslutning om, at der udarbejdes en 50-undersøgelse og indledes et samarbejde med mindst en anden sektor. En sag kan også kræve, at der hurtigt foretages en vurdering og evt. handling af beskyttelsesmæssige eller lægelig behandlingsmæssige årsager. Det kan fx være sager, som kræver, at kommunen træffer afgørelse om en akut anbringelse 14 Opstarts- og forberedelsesfase Udrednings- >> og undersøgelsesfase >> Opfølgningsfase 085

108 af barnet væk fra forældrene for at sikre, at barnet beskyttes mod yderligere overgreb (se afsnit om akutte sager side 16). Udrednings- og undersøgelsesfase Når barnets/den unges sag er modtaget i børnehuset, planlægges og koordineres det videre sagsforløb i børnehuset. Det videre sagsforløb afhænger af den konkrete sag, hvor der kan være foretaget forskellige akutte tiltag, før barnet/den unge kommer i børnehuset. Børnehuset skal sikre, at relevante fagpersoner fra de involverede myndigheder deltager i koordineringen af den videre indsats (fx den kommunale myndighedsrådgiver, polititjenestemænd og sygehusets børnelæge). Dette kan eksempelvis ske ved afholdelse af et planlæggende sagssamråd, der har til opgave at koordinere den tværsektorielle indsats (vurdering af barnets behov for beskyttelse mod overgreb, retsmedicinsk undersøgelse, videoafhøring, behov for krisestøtte og -behandling, udredning af behandlingsbehov, herunder vurdering af børnelægelig udrednings- og evt. behandlingsbehov, socialfaglig undersøgelse, sociale foranstaltninger som fx anbringelse uden for hjemmet, forhold vedr. samvær etc.). Afholdelsen af sagssamråd er central for børnehusets muligheder for at varetage sin koordinerende funktion i sagerne. Det anbefales, at der som udgangspunkt afholdes et planlæggende sagssamråd og et afsluttende sagssamråd, men der kan også afholdes yderligere sagssamråd efter behov. Sagssamråd kan afholdes som fysiske møder, via videokonference eller telefon. Børnehusets udveksling af oplysninger om samt koordinering af en sag kan bidrage til at yde en skånsom indsats, der belaster barnet/den unge mindst muligt, ligesom barnet/den unge skånes fra gentagne gange at skulle videregive de relevante oplysninger. Det er også vigtigt i forbindelse med afholdelse af sagssamråd, at børnehuset er opmærksom på at informere og så vidt muligt koordinere og inddrage barnet/ den unge og barnets/den unges forældre/ omsorgspersoner. Børnehuset tilbyder rådgivning til myndighedsrådgiveren i forhold til udredning af barnet/den unge med henblik på at undersøge, hvilket behov for hjælp barnet/den unge har samt i forhold til håndteringen af den samlede families situation i relation til overgrebet, herunder forældrenes/ omsorgspersonernes støttebehov. Udredningen hjemles i Servicelovens 50. Hvis der kommer nye relevante oplysninger under videoafhøring eller andet, inddrages disse som del af udredningen. Hvis barnet/den unge vurderes at have behov for børnelægefaglige undersøgelser, henvises barnet/den unge til lægeundersøgelse på det sygehus, som børnehuset har indgået samarbejdsaftale med. Sideløbende med, og i forlængelse af, udredningen, kan der, hvis det vurderes relevant, iværksættes krisestøtte og behandling til barnet/den unge samt krisestøtte til barnets/den unges nærmeste omsorgspersoner. Den samlede kriseintervention i børnehuset vil variere afhængig af overgrebets karakter, barnets/den unges alder og funktionsniveau samt barnets/ den unges og forældrenes/omsorgspersonernes tilstand og reaktioner. Tidligere erfaringer peger på, at den samlede kriseintervention kan bestå af ca. 6-8 samtaler

109 fordelt mellem barnet/den unge og forældre/omsorgspersoner. Der er tale om et skøn, og antallet af samtaler vil variere afhængig af den konkrete sag. I nogle sager, fx sager om mindre børn, kan forældrene have behov for flere samtaler end barnet. Det kan også være, at indsatsen til barnet inddrager lege- eller tegneterapi samt anvendelse af psykologiske test- og screeningsredskaber. Indsatsen i børnehuset kan endvidere omfatte rådgivning i relation til overgrebet i forhold til social støtte, herunder socialpædagogiske indsatser, støtte til forældre og evt. andre i barnets/den unges netværk (herunder søskende) med henblik på at genetablere barnets/den unges trivsel og genoprette en normal hverdag. Opfølgningsfase Indsatsen i børnehuset er tilendebragt, når de involverede myndigheder har foretaget de nødvendige undersøgelser, evt. krisebehandling m.v., samt når barnets/den unges behov for støtte i relation til overgrebet er udredt. Den nødvendige støtte til barnet eller den unge gives efter Servicelovens bestemmelser herom. Det er barnets/den unges handlekommune, der har kompetence til at træffe afgørelse om foranstaltninger på baggrund af den udredning af barnet/den unge, der er foretaget i børnehuset. Inden barnet/den unge sag afsluttes i børnehuset, afholdes der som hovedregel et afsluttende sagssamråd, hvor der foretages en opfølgning på den tværsektorielle vurdering af barnets/den unges, samt familiens, behov. Resultatet af udredningen beskrives i et afsluttende notat, som kan indgå som et tillæg til 50 og danne grundlag for myndighedsrådgiverens videre arbejde med sagen. Også i forbindelse med det afsluttende sagssamråd er det vigtigt at orientere, koordinere og så vidt muligt inddrage barnet/den unge samt forældre/ omsorgspersoner. I nogle tilfælde vil det være muligt, i regi af børnehuset, at tilkøbe ydelser, som for eksempel længerevarende behandling til barnet/den unge og de nærmeste omsorgspersoner fra børnehusdriftskommunen. Tilbuddet om tilkøbsydelser fra driftskommunen kan dog kun ske i den udtrækning, at det ikke påvirker børnehusets varetagelse af sine grundlæggende opgaver. Oplysninger om mulige tilkøbsydelser, som driftskommunen tilbyder, i regi af børnehuset, fremgår af børnehusenes hjemmeside 9. AKUTTE SAGSFORLØB I nogle sager om overgreb kan der være behov for at handle hurtigt. Det kan fx være sager, hvor politiet af hensyn til sporsikring skønner, at det er nødvendigt at foretage en retsmedicinsk undersøgelse så hurtigt som muligt 10. I disse tilfælde underretter politiet de sociale myndigheder og den retsmedicinske vagt, og der aftales tidspunkt for undersøgelsen. De sociale myndigheder kontakter herefter børnehuset. Akutte sager kan også dreje sig om akut behov for lægelig behandling eller for beskyttelse af barnet/den unge mod overgreb. 16 9) 087

110 I akutte sager har myndighedsrådgiveren i barnets/den unges handlekommune mulighed for at få rådgivning om, hvilke udredninger, undersøgelser mv., der er nødvendige at foretage akut samt rådgivning med henblik på at koordinere disse indsatser. Børnehuset skal være telefonisk tilgængelig døgnet rundt, så det i akutte sager er muligt for myndighedsrådgiveren at få rådgivning og vejledning i forhold til den akutte koordinerende indsats af en kvalificeret medarbejder, der repræsenterer børnehuset. Rådgivningen i akutte sager kan således evt. ydes af andre end børnehusets eget personale, eksempelvis driftskommunens sociale døgnvagt, men det er børnehusets entydige ansvar at sikre, at de relevante medarbejdere er kvalificerede til at yde denne rådgivning. Den pågældende medarbejder kan bistå myndighedsrådgiveren med at vurdere, hvilke handlinger og indsatser, der er akutte og bør iværksættes med det samme, eksempelvis sikkerhed for beskyttelse af barnet/ den unge mod yderligere overgreb og krisestøtte til barnet/den unge, og hvilke indsatser, der kan vente til myndighedernes normale åbningstid. Herudover kan medarbejderen bistå myndighedsrådgiveren med at vurdere, hvilke fagpersoner det er relevant at tage kontakt til med det samme og evt. bistå myndighedsrådgiveren med at tage kontakt til disse. Politiet har endvidere mulighed for adgang til videoafhøringslokalerne udenfor børnehusenes åbningstider. METODEBESKRIVELSER Børnehusene har udarbejdet fælles metodebeskrivelser, der beskriver de indsatser og faglige metoder, der arbejdes med i børnehusene. Metodebeskrivelserne skal bidrage til at sikre og løbende udvikle den højt specialiserede faglighed, der skal være kendetegnende for opgaveløsningen i børnehusene. Samtidig er metodebeskrivelserne et fagligt redskab til fælles vidensdeling på tværs af børnehusene, der bidrager til, at børnehusene fungerer som et ensartet tilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Børnehusene har udarbejdet metodebeskrivelser på følgende områder: Børnehusets konsultative bistand Børnehusets udredning, indsatser og vurdering Den politimæssige indsats Den retsmedicinske undersøgelse Den sundhedsfaglige undersøgelse Metoder til sikring af tværsektoriel koordinering, herunder samarbejde med andre eksterne aktører. Ved åbningen af børnehusene 1. oktober 2013 foreligger metodebeskrivelserne i en version 1.0. Børnehusene reviderer årligt metodebeskrivelser i samarbejde med Socialstyrelsen, Videnscentret SISO. DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Myndigheder og fagpersoner, der inddrages i en konkret sag i børnehuset, har mulighed for at udveksle oplysninger i den konkrete sag, jf. Servicelovens 50 c ) 088

111 Denne mulighed for at udveksle oplysninger indbyrdes benyttes i børnehuset af hensyn til barnet/den unge, for at beskytte og skåne barnet/den unge fra, selv at skulle videregive oplysninger og eksempelvis skulle fortælle om hændelsesforløb, fysiske skader eller oplevelsen af sin situation gentagne gange. Et vigtigt element i børnehuset er således, at fagpersoner og myndigheder, der samarbejder i en konkret sag, kan opbygge et fælles vidensgrundlag i sagen, og dermed kan samarbejde og koordinere deres indsatser hensigtsmæssigt, så alle omstændigheder omkring sagen afdækkes, og barnet/ den unge kan modtage en højt kvalificeret og helhedsorienteret hjælp og støtte. Herudover giver hjemlen til at udveksle oplysninger også mulighed for at udveksle oplysninger som led i erfaringsudveksling og etablering af fælles vidensgrundlag myndighederne imellem 11. For at udvikle og fastholde den højt kvalificerede tværsektorielle ekspertise i sager om overgreb afholder børnehuset faste samrådsmøder med de involverede fagpersoner (børnehussamrådsmøder), der ikke er relateret til én konkret sag, men som mere omhandler erfaringsudveksling og opmærksomhedspunkter i verserende sager samt evaluering og læring af afsluttede sager. I børnehus samrådsmøderne deltager børnehusets faste personale samt repræsentanter fra henholdsvis politi, sygehus, kommuner og retsmedicinsk institut. Endvidere afholder børnehuset, med henblik på videns- og erfaringsudveksling, et til to temamøder om året for kontaktpersoner fra myndighedsområdet i de kommuner, der benytter børnehuset. Endelig indgår personalet i alle børnehusene samt de faste samarbejdspartnere i et nationalt netværk, faciliteret af Socialstyrelsen, i forhold til den løbende kvalitetsudvikling af børnehusenes indsats (se afsnit om kompetenceudvikling på tværs af børnehuse side 19). SAMARBEJDSAFTALER Det fremgår af bekendtgørelsen om børnehuse 12, at børnehusene skal indgå faste samarbejdsaftaler med de relevante kommuner, politikredse, retsmedicinske institutter og sygehuse:»hvert børnehus skal indgå faste, formaliserede samarbejdsaftaler med samtlige kommuner og politikredse i regionen samt et retsmedicinsk institut og en sygehusafdeling, der varetager højt specialiserede funktioner i forbindelse med overgreb mod børn. Dette skal sikre, at der er klare retningslinjer for sagsgange, brug af de rette fagfolk, samt at der i det enkelte børnehus opretholdes et højt fagligt niveau. Aftalerne skal endvidere understøtte en ensartethed i børnehusenes arbejde på landsplan.«børnehuset indgår samarbejdsaftaler om brugen af børnehuset med: Kommunerne i den region, hvor huset er beliggende Politikredsene i den region, hvor huset er beliggende 18 11) Jf. 50 c i Lov om social service 12) BEK. Nr af 01/10/

112 Et retsmedicinsk institut En sygehusafdeling, der er højt specialiseret i relation til overgreb mod børn og unge. Børnehuse, der er placeret i Region Nordjylland og Region Sjælland, indgår endvidere en samarbejdsaftale med et af regionens egne sygehuse med en pædiatrisk afdeling. KOMPETENCEUDVIKLING PÅ TVÆRS AF BØRNEHUSENE Børnehusets faste personale har, udover deres specifikke grunduddannelser, relevant erfaring inden for området overgreb mod børn og unge. Børnehusets personale deltager løbende i kompetenceudvikling inden for området, ligesom alle ansatte deltager i vidensdeling på tværs af børnehusene, samt med eksterne samarbejdsrelationer. Børnehusene er forpligtet til at indgå et tæt samarbejde i et nationalt børnehusnetværk 13. Det er bl.a. via dette nationale samarbejde, at børnehusene har udviklet de fælles faglige kvalitetsstandarder og faglige metodebeskrivelser, der løbende revideres, faciliteret af Socialstyrelsen, Videnscenter SISO. DATAINDSAMLING OG DOKUMENTATION Børnehusene skal løbende registrere oplysninger om de børn og unge, der gennemgår forløb i børnehusene 14. Der registreres stamdata på barnet/den unge samt oplysninger om sagen, herunder karakteren af det (formodede) overgreb samt de indsatser som barnet/den unge og forældre/omsorgspersoner har modtaget i børnehuset. Børnehuset registrerer også oplysninger om den konsultative bistand, der ydes, før det afklares, om et barn/en ung skal udredes i børnehuset. Oplysningerne indberettes til Socialstyrelsen. Dataregistreringen bidrager til national dokumentation på området og til monitorering af børnehusets indsatser, ligesom den skaber mulighed for læring og vidensdeling på tværs af børnehusene. Dataregistreringen vil desuden indgå i en evaluering af børnehusene efter to års drift ) Jf. 8 i Bekendtgørelsen om børnehuse, BEK. Nr af 01/10/ ) Jf. 9 i Bekendtgørelse om børnehuse, BEK. Nr af 01/10/

113 20 Edisonsvej Odense C Telefon: Læs mere om børnehusene på Overgrebspakken børn skal altid beskyttes Overgrebspakken er Social-, Børne- og Integrationsministeriets samlede indsats til beskyttelse af børn og unge mod overgreb

114 Bilag 7 092

115 Bilag 7: Anbefalinger til forenklet organisering af DASSOS og Forretningsudvalget På DASSOS møde den 23. august 2016 blev det besluttet, at DASSOS formand sammen med Sekretariat for Rammeaftaler og KKR sekretariatet skulle udarbejde et diskussionsoplæg med afsæt i de forenklingsforslag, der er blevet indsendt fra DASSOS medlemmer i perioden juni-august Forretningsudvalget drøftede diskussionsoplægget på møde den 5. oktober Dette notatet indeholder Forretningsudvalgets anbefalinger på baggrund af drøftelsen. Forslag, der vil medføre ændringer i forhold til den nuværende organisering, er markeret med blå skrift. Arbejdsdeling mellem DASSOS og Forretningsudvalget Der foreslås en fremadrettet model, hvor der skabes en klar arbejdsdeling mellem DASSOS og Forretningsudvalget (FU), så begge fora får en mere klar profil: DASSOS: Skal primært sikre, at der er strategisk fokus på Rammeaftalens fælles udviklings- og fokusområder, herunder varetage de strategiske drøftelser om aktuelle sager Forretningsudvalget: Skal primært håndtere de mere driftsmæssigt/ tekniske forhold i Rammeaftale samarbejdet Organisering af DASSOS og Forretningsudvalget For at sikre smidighed i sager og arbejdsgange anbefaler Forretningsudvalget at: 1. Forretningsudvalget bevares, og fortsat tildeles beslutningskompetence på vegne af DASSOS 2. Antallet af medlemmer i Forretningsudvalget reduceres fra 9 til 7 medlemmer 3. 1 DASSOS møde byttes ud med 1 FU møde, så der årligt holdes 3 møder i DASSOS og 4 møder i FU 4. Der gives en kort orientering om de vigtigste sager fra FU på hvert DASSOS møde 5. At DASSOS-møderne forlænges med ½ time for at opnå mere tid til de strategiske drøftelser 6. DASSOS bevares som et forum, der som udgangspunkt er på direktørniveau 1 093

116 Takstgruppen og netværk i relation til DASSOS Forretningsudvalget anbefaler at: 7. Netværk i regi af DASSOS fremadrettet skal have karakter af ad hoc netværk (frem for faste netværk), dvs. netværk der nedsættes tidsbegrænset efter behov til at løse konkrete opgaver 8. De 2 nuværende faste chefnetværk under DASSOS, hhv. Myndighedsnetværk for Voksenområdet og Chefnetværk for Børn og Unge, fremadrettet skal køre videre som selvbærende netværk, koblet op til kommunerne afhængig af kommunernes behov og ønsker 9. Takstgruppen fastholdes som en permanent arbejdsgruppe med reference til Forretningsudvalget 10. Der laves en mere præcis opgavebeskrivelse for Takstgruppen i forbindelse med forenklingsarbejdet 11. Det fastholdes, at der er mulighed for repræsentation i Takstgruppen fra hver kommune og regionen 12. Takstgruppen kun mødes efter behov, så der holdes færrest mulige møder DASSOS dagsorden, indhold og sekretariatsbetjening Forretningsudvalget anbefaler at: 13. Der arbejdes mere bevidst med pixi-udgaver og klare, korte dagsordener 14. Sekretariat for Rammeaftaler i samråd med de øvrige sekretariater under KD-net drøfter, hvordan der kan skabes mere synlighed og klarhed om sagsgangene for sager, der går på tværs af forskellige fora og sektorområder 15. Det tydeliggøres at der skal være fokus på samarbejde også på sekretariatsniveau mellem KOSU og DASSOS 16. Beskæftigelse bringes ind som tema, når der skal findes fælles udviklings- og fokusområder i forbindelse med Rammeaftale 2018 Ændret forretningsgang i forbindelse med kapacitetsjusteringer Forretningsudvalget anbefaler følgende arbejdsgang ved kapacitetsjusteringer, der falder uden for Rammeaftalens årshjul og de faste møder i DASSOS og Forretningsudvalget: 17. Der indføres en bagatelgrænse ved kapacitetsjusteringer (defineret ved justeringer på plus/minus 5 pladser) 18. Ved kapacitetsjusteringer, der ligger under denne bagatelgrænse, har DASSOS formand sammen med Sekretariat for Rammeaftaler kompetence til at godkendelse justeringen 19. Der indføres et fast punkt på FU s dagsorden, hvor der orienteres om, hvad der er godkendt af kapacitetsjusteringer i perioden siden sidste FU møde, så der sikres åbenhed 2 094

117 20. Lukning af hele tilbud (hvis de er en del af Rammeaftalen) samt kapacitetsjusteringer på mere end 5 pladser skal som hidtil enten behandles på DASSOS eller FU møde eller via mail høring ud fra det gældende koncept med 14 dages høringsfrist 21. Det er et krav, at de pågældende tilbud/kommuner uanset justeringens størrelse - kontakter de berørte kommuner direkte forud for kapacitetsjusteringer 22. Sekretariat for Rammeaftaler udarbejder fremadrettet årligt en oversigt over tendenser i de kapacitetsjusteringer, der er godkendt i det foregående år (forelægges FU) Sammenhæng med sundhed og beskæftigelse Forslagene nedenfor vedrører sammenhængen mellem social- sundheds- og beskæftigelsesområdet. Derfor drøftes forslag i sammenhæng med notatet Overvejelser om organisering af det tværkommunale samarbejde på tværs af social- og sundhedsområdet (bilag 8), der indeholder modeller for et styrket samarbejde. Disse modeller bygger bl.a. på forslagene fra DASSOS om at: 23. Afprøve en model hvor KOSU og DASSOS holder møder samtidigt og samme sted, så der skabes mulighed for fælles tid til drøftelser efter behov (fx i forhold til hjerneskade, psykiatri mv.) 24. Forenkling og samtænke fora for sundhed, socialområdet og beskæftigelse via fx: o En fælles styregruppe for DASSOS og KOSU på tværs af regionen (med færre repræsentanter end det antal der tilsammen sidder i de to fora i dag) (sidder 4 år) o Klyngegrupper 1 i øst og 1 i vest hvor alle temaer vedr. sundhed, sociale forhold og beskæftigelse drøftes og konkrete indsatser realiseres. o I klyngerne indgår dels gennemgående direktørrepræsentanter (4 år) fra den fælles styregruppe og dels repræsentative chefer, der udskiftes i et rul med 2 års mellemrum 25. Regionspsykiatrien deltager på DASSOS-møderne efter behov med henblik på at dagsordenssætte drøftelser, der vedrører snitfladen mellem social- og psykiatriområdet 3 095

118 Bilag 8 096

119 Overvejelser om organisering af det tværkommunale samarbejde på tværs af social- og sundhedsområdet Baggrund På møde i KD-net 26. august 2016 var der enighed om, at der er behov for øget samarbejde mellem KOSU og DASSOS, især på psykiatriområdet. Det blev derfor aftalt, at KOSU og DASSOS sammen udarbejder et forslag til en fremtidig organisering, der har fokus på tæt samarbejde på områderne. Forslaget præsenteres på det fælles KD-Net seminar i december oktober 2016 Side 1 af 4 Kort om den nuværende organisering DASSOS og KOSU er begge administrative, tværkommunale beslutningsfora nedsat af KD-net. DASSOS DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) er det øverste administrative organ i det fælleskommunale og regionale samarbejde på socialområdet. DASSOS består af socialdirektører/chefer fra alle 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland, samt en formand udpeget af KD-net. Der er nedsat et forretningsudvalg og en takstgruppe. Forretningsudvalget har til opgave at håndtere driftsmæssige og tekniske forhold i samarbejdet om Rammeaftalen. Forretningsudvalget består af en formand, 7 socialdirektører samt en repræsentant fra Region Midtjylland. KOSU KOSU er den kommunale styregruppe på sundhedsområdet og består af otte direktører og en formand udpeget af KD-net. KOSU er sammensat ud fra et spejlingsprincip i forhold til Sundhedskoordinationsudvalget, der består af regionale og kommunale politikere samt repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Midtjylland. For at sikre en bred kommunal inddragelse i tværgående beslutninger på sundhedsområdet er der endvidere etableret et fælles kommunalt direktions- og chefforum i form af Den Sundhedsstrategiske gruppe (DKS), hvor alle 19 midtjyske kommuner deltager. KOSU udgør samtidig den kommunale repræsentation i den regionale Sundhedsstyregruppe, der er det øverste administrative organ i det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Sundhedsstyregruppen er blandt andet sagsforberedende til Sundhedskoordinationsudvalget. Det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet sker i et samspil mellem Sundhedsstyregruppen og klyngerne omkring de fem akuthospitaler. Den nuværende organisering fremgår i figur 1 (se bilag). 097

120 Udfordringer i den nuværende organisering Organiseringen af samarbejdet på henholdsvis sundhedsområdet og det specialiserede socialområde er løbende blevet justeret og tilpasset. Senest er der således i år gennemført en række forenklingstiltag på sundhedsområdet, og der er igangsat en dialog om forenklinger på socialområdet. 26. oktober 2016 Side 2 af 4 Samtidig er der fra flere sider blevet peget på, at der er en række udfordringer i det tværkommunale samarbejde på tværs af social- og sundhedsområdet: I sager, hvor der er behov for samtænkning og samtidighed i drøftelserne mellem social-og sundhedsområdet, fremmer den nuværende organisering ikke i tilstrækkelig grad en helhedstænkning. De strategiske og retningsgivende drøftelser mellem kommunerne foregår således ofte parallelt i forskellige fora. Resultatet er, at kommunerne i nogle sager ikke er tilstrækkeligt samstemte fx i forhold til fælles samarbejdsaftaler med Region Midtjylland. Der er områder, hvor der er behov for et særligt fokus, men som ikke er forankret godt nok i den nuværende organisering. Fælles udfordringer i forhold til psykiatriområdet er et aktuelt eksempel på et område, som opleves som vanskeligt at løfte på tværs. Problemstillinger i forhold til borgere med psykisk sygdom handler både om overgange mellem de regionale og kommunale tilbud, ulighed i sundhed m.v. (dvs. områder, der typisk håndteres via sundhedsaftalen) samt indhold og rammer for de specialiserede tilbud, som dele af gruppen af borgere med psykisk sygdom har behov for (dvs. tilbud, der enten reguleres via Rammeaftalen eller andre kommunale tilbud/indsatser). Udfordringer i forhold til psykiatri berører endvidere både børn og voksne samt indsatser på uddannelsesog beskæftigelsesområdet. I klyngesamarbejdet omkring hospitalerne har fokus indtil nu primært været på borgere med somatiske sygdomme. Her der behov for også at indtænke psykiatrien samt socialområdet generelt (inkl. det specialiserede børneområde). Fælles handlekraft forudsætter fælles viden på tværs af ressortområder. Der er derfor behov for mere systematisk videndeling på tværs af socialog sundhedsområdet. 098

121 På denne baggrund ønskes en drøftelse i KOSU og DASSOS af hvilke udfordringer og problemstillinger, der opleves ved den nuværende organisering, og hvad der skal til for imødegå dem. 26. oktober 2016 Side 3 af 4 Til drøftelsen overvejes disse spørgsmål: Hvor ser I de største potentialer for forenkling i organiseringen på tværs af social- og sundhedsområdet? Hvor oplever I, at der er behov for et styrket tværkommunalt samarbejde på tværs af social- og sundhedsområdet? Hvordan sikres legitimitet og inddragelse i en fremtidig organisering i forhold til de beslutninger, der træffes i (forretnings)udvalg, hvor ikke alle kommuner er direkte repræsenteret? Hvordan opnås den rette administrative forberedelse og opfølgning på de politiske sager som rejses i KKR og Sundhedskoordinationsudvalget i en fremtidig organisering? Forskellige tilgange til ændret organisering og samarbejde Overordnet kan der anlægges to forskellige tilgange til en ny fremtidig administrativ organisering, der har fokus på et tæt samarbejde på tværs af socialog sundhedsområdet. Fokus kan være på øget integration på området i form af, at mødefora og funktioner sammenlægges. Et andet fokus er at styrke koordinationen på tværs. 1. Det integrerede samarbejde Ud fra denne tilgang skal det vurderes, om nogle af de nuværende mødefora og funktioner med fordel kan sammenlægges, således at tværkommunale drøftelser og beslutninger i højere grad sker i fælles fora. Det kan fx ske ved, at de nuværende fælles kommunale fora, hvor alle kommuner er repræsenteret (dvs. DASSOS og Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS)) nedlægges, og at der i stedet etableres et fælles retningsgivende forum på tværs af social- og sundhedsområdet for alle 19 kommuner. I et fælles forum kan kommunerne og regionen drøfte med hinanden hvad det er for et fokus, der skal lægges indover social- og sundhedsområdet (fx indgange til civilsamfund, beskæftigelsesperspektivet, udvikling af det nære sundhedsvæsen osv.) Der vil fortsat være behov for supplerende mødefora, der kan varetage mere specifikke funktioner på tværs af kommunerne i forhold til Rammeaftalen og Sundhedsaftalen. Ligesom der også vil være behov for et tæt samspil mellem de fælles fora og klyngerne omkring hospitalerne. 099

122 Denne tilgang er illustreret i figur 2 (se bilag). Styrken ved denne tilgang er, at der sker en forenkling i antallet af mødefora, og at fælles kommunale emner i højere grad vil kunne drøftes i tværsektorielle fora frem for at skulle behandles parallelt i forskellige sammenhænge. 26. oktober 2016 Side 4 af 4 Ulempen ved den skitserede model er samtidig, at det kan være vanskeligt at få et fælles fora på tværs af alle områder inden for social- og sundhedsområdet til at fungere i praksis. Fx kan det blive vanskeligt at sikre den rette balance mellem bred repræsentation og beslutningsdygtighed/agilitet. Det skal også overvejes om, der i praksis vil kunne opretholdes en dagsorden med tilstrækkelig grad af tyngde og relevans i forhold til alle kommuner på tværs af hele social- og sundhedsområdet. Det skal bemærkes, at antallet af medlemmer potentielt kan blive stort i et sådant fælles forum. Der er forskel på, hvordan kommunerne er organiseret, så nogle kommuner vil kunne stille med 1 direktør der dækker de samlede ressortområder, mens andre kommuner optimalt set skulle stille med 2-3 direktører for at være dækket ind. Modellen fordrer derfor, at de kommunale deltagere repræsenterer hinandens områder. 2. Det koordinerede samarbejde Ud fra denne tilgang arbejdes der videre med at styrke koordinationen mellem DASSOS og KOSU. Det kan fx ske ved at afprøve en model, hvor Forretningsudvalget for DASSOS og KOSU holder møder samtidigt og på samme sted, så der skabes mulighed for fælles tid til drøftelser efter behov. Samtidig vil der være et øget fokus på samarbejde på sekretariatsniveau mellem KOSU og DASSOS. Denne tilgang er illustreret i figur 3 (se bilag). Fordelen ved denne tilgang er, at ændringerne relativt nemt lader sig implementere, hvorefter effekterne kan vurderes, inden eventuelle yderligere tiltag sættes i værk. Denne tilgang betyder også, at den nuværende organisering fastholdes stort set uændret. 100

123 Figur 1: Nuværende organisering af tværkommunale beslutningsfora Sundhedsområdet Socialområdet SUNDHEDS- KOORDINATIONS- UDVALGET 19 BYRÅD / REGIONSRÅDET KKR MIDTJYLLAND / KONTAKTUDVALGET 19 BYRÅD / REGIONSRÅDET KKR MIDTJYLLAND / KONTAKTUDVALGET KD-NET KD-NET Klynger - Vest - Midt - Randers - Horsens - Aarhus Fælles aftaler Udvikling Sundhedsstyregruppen Formandskab Sundhedsstyregruppen KOSU DKS DASSOS Forretningsudvalg Sekretariat Fællessekretariat Arbejdsgrupper (midlertidige) Faste grupper Takstgruppe Arbejdsgrupper 101

124 Figur 2: Den integrerede model SUNDHEDS- KOORDINATIONSUDVALGET 19 BYRÅD / REGIONSRÅDET KKR MIDTJYLLAND / KONTAKTUDVALGET KD-NET SUNDHEDS- STYREGRUPPE FORRETNINGSUDVALG SUNDHED (Sundhedsaftale) FÆLLES STRATEGISK FORUM SUNDHED & SOCIAL (Erstatter DKS og DASSOS) FORRETNINGSUDVALG SOCIAL (Rammeaftale) TAKSTGRUPPE VEST KLYNGEN MIDT KLYNGEN RANDERS KLYNGEN HORSENS KLYNGEN AARHUS KLYNGEN 102

125 Figur 3: Den koordinerede model FÆLLES STRATEGISKE DRØFTELSER VIA MØDEFORM KOSU Forretningsudvalget i DASSOS KOSU møde møde Fælles Fælles mødetid mødetid FU DASSOS møde 103

126 Bilag 9 104

127 Oplæg om retænkning af Rammeaftale 2018 Rammeaftale for det specialiserede socialområde De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland 105

128 Indhold s. 3 Indledning s. 4 Motivation for retænkning af rammeaftalen s. 5 Forslag til ændringer i rammeaftalens indhold og form s. 6 Tidsplan for udarbejdelse af Rammeaftale 2018 s. 7 Årshjul for Rammeaftaler s. 8 Lovgivningens krav til indhold i udviklingsstrategien s. 9 Lovgivningens krav til indhold i styringsaftalen side 106 2

129 Indledning I forbindelse med igangsætningen af arbejdet med den midtjyske Rammeaftale for 2018 ønskes det at retænke og forenkle indholdet og formen af den nuværende rammeaftale, der i dag er ganske omfattende og har et relativt teknisk indhold. Både politisk og administrativt ønskes det, at rammeaftalen gøres mere tilgængelig og i højere grad målrettes det politiske niveau og de strategiske sigtelinjer på socialområdet. Ønsker til, hvordan rammeaftalen kan retænkes, vil i november 2016 blive drøftet på administrativt niveau i DASSOS samt politisk niveau i KKR med henblik på, at forenklinger og ændringer i rammeaftalens indhold og form kan realiseres allerede i Rammeaftale Processuelle ændringer i udarbejdelsen af rammeaftalen vil kunne afprøves og implementeres løbende, afhængig af hvad der meldes ind af ønsker i den kommende dialog. Oplæggets indhold I dette oplæg beskrives motivationen for arbejdet med at retænke rammeaftalen samt konkrete forslag til ændringer i rammeaftalens fremadrettede indhold og form. Desuden fremgår tidsplanen for arbejdet med Rammeaftale 2018 og det generelle årshjul for rammeaftaler. Afslutningsvis er de lovgivningsmæssige krav til indholdet af hhv. udviklingsstrategien og styringsaftalen gengivet, idet de sætter en ramme for, hvad rammeaftalen som minimum skal adressere. Rammeaftalens formål er: At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i Midtjylland At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer At understøtte det kommunale samarbejde i Midtjylland og samarbejdet mellem kommunerne og regionen side 107 3

130 Motivation for retænkning af rammeaftalen Rammeaftalen på det sociale område er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over de kommunale og regionale tilbud i hver region, som anvendes af flere kommuner. Det er en aftale, der har fokus på den faglige udvikling af de sociale tilbud samt koordination og styring i forhold til tilbuddenes kapacitet og behovet for pladser på tværs af kommunerne i regionen. Derudover indeholder rammeaftalen aftaler om udviklingen i takster og prisstrukturen for tilbud omfattet af rammeaftalen, hvilket sikrer gennemskuelighed for alle kommuner i forhold til prisudviklingen på området. Motivationen for at retænke både indhold og proces for udarbejdelsen af rammeaftalen bygger på et ønske om at: Skabe større både politisk og administrativt ejerskab til de overordnede strategier og udviklingsområder i rammeaftalen Få gjort rammeaftalen til et klart og præcist dokument, der samler op på og skaber sammenhæng i forhold til de fælleskommunale/ regionale fokus- og udviklingsområder Skabe en ramme om de strategiske sigtelinjer for den politisk ønskede retning, som kommunerne og regionen kan folde ud i det lokale arbejde på socialområdet Sikre at rammeaftalen er praktisk anvendelig som aftalegrundlag for køb og salg af pladser Få det politiske og administrative niveau til at spille bedst muligt sammen side 108 4

131 Forslag til ændringer i rammeaftalens indhold og form Med henblik på at igangsætte arbejdet med at retænke rammeaftalens indhold og form, fremsætter Sekretariat for Rammeaftaler og KKRsekretariatet nedenfor en række forslag, som kan danne udgangspunkt for drøftelsen i DASSOS: Generelt: Rammeaftalen skal have et nyt og læsevenligt layout (fx med inspiration fra opsætningen i dette oplæg) Rammeaftalen skal fremover indledes med et politisk forord ved KKR Teksten skal gøres kortere og mere præcis - fra de nuværende 40 sider til ca. 10 sider Udviklingsstrategien: Større fokus på de politiske, strategiske sigtelinjer for udviklingen af socialområdet Sigtelinjerne skal danne en overordnet ramme, som kan foldes ud i de enkelte kommuner og regionen Rammepapirerne skal have en mere central rolle i arbejdet med at få gjort rammeaftalen levende i kommuner og region Arbejde med flerårlige/langsigtede politisk formulerede mål inden for de udvalgte fokus- og udviklingsområder Det skal fremgå, hvordan vi vil arbejde med de udvalgte fokus- og udviklingsområder i det fælleskommunale/regionale samarbejde: Fx ved at udarbejde kommissorier for arbejdet med de valgte fokus- og udviklingsområder parallelt med selve rammeaftalen Fx ved at afholde workshops/temadage hen over året for at skabe videndeling og progression ifht. fokus- og udviklingsområderne Større fokus på systematisk opfølgning og formidling af resultater: Fx ved at indarbejde et afsnit i rammeaftalen, som beskriver de opnåede resultater i det sidste års rammeaftale Fx ved at udarbejde et årshjul for opfølgning på rammeaftalens fokus- og udviklingsområder, så årshjulet ikke alene angår udarbejdelses- og godkendelsesprocessen Styringsaftalen: Skal indeholde en kort og præcis beskrivelse af aftalegrundlaget samt evt. ændringer i takstgrundlag / bekendtgørelser Tekniske forhold vedr. takstarbejdet skal indarbejdes i bilag målrettet det administrative niveau Takstgruppen involveres i arbejdet med at forenkle teksten i styringsaftalen samt sikre, at styringsaftalens bilag gøres til et brugbart redskab til kommunerne og regionens løbende takstarbejde side 109 5

132 Tidsplan for udarbejdelse af Rammeaftale 2018 Rammeaftale oces Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun ( ) Okt Drøftelser vedr. retænkning af rammeaftalen: - DASSOS (administrativt input) - KKR (politisk input) - Takstgruppen (input til styringsaftale) Januarkonference 16. Valg af fokusområder til Rammeaftale 2018: - DASSOS - KKR Kommunale indberetninger Udarbejdelse og dialog om Rammeaftale 2018 inkl. kommissorier for de valgte fokusområder: - DASSOS via Forretningsudvalget Behandling af udkast til Rammeaftale 2018: - KD-net - DASSOS - KKR Politisk godkendelse (Kommuner og Region) side 110 6

133 Årshjul for Rammeaftaler Socialstyrelsen ikke har udmeldt en Central Udmelding pr. 1. november 2016, hvorfor der ikke skal udarbejdes afrapportering i regi af den Nationale Koordinationsstruktur i forbindelse med Rammeaftale 2018 November - Socialstyrelsen Central Udmelding 1. januar Socialminister- tema Januarkonference - politikere, DASSOS og brugerorg., næste års rammeaftale Da der vælges nye Kommunalbestyrelser og Regionsråd i efteråret 2017, vil der i processen omkring Rammeaftale 2019 være et særligt fokus på at den politiske proces omkring udvælgelse af fokus- og udviklingsområder 15. oktober Socialstyrelsen Rammeaftale, incl. Central Udmelding Marts / Maj DASSOS - Rammeaftale August / Oktober Byråd og regionsråd Rammeaftale, incl. Central Udmelding Marts / Maj DASSOS - Central Udmelding Maj Kd.net Rammeaftale, incl. Central Udmelding Juni KKR Rammeaftale, incl. Central Udmelding side 111 7

134 Lovgivningens krav til indhold i udviklingsstrategien Ifølge rammeaftalebekendtgørelsens 6 skal kommunalbestyrelserne i regionen årligt udarbejde en udviklingsstrategi, der danner grundlag for en styringsaftale. Udviklingsstrategierne skal udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over de sociale tilbud, der ligger i regionen og anvendes af flere kommuner, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for sociale indsatser og tilbud samt udbuddet af disse. Udviklingsstrategierne skal således danne rammen for at koordinere udviklingen i de eksisterende tilbud inden for det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Samtidig skal de belyse udviklingen i forhold til udbud og efterspørgslen efter pladser og tilbud. Der er fastsat følgende lovmæssige krav og bestemmelser for indholdsmæssige emner i udviklingsstrategierne: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af pladser eller tilbud Udviklingsplaner for botilbud efter i lov om social service med over 100 pladser, hvis tilbuddene benyttes af to eller flere kommuner i regionen, jf. 9 i lov om social service Indbyrdes koordinering regionerne imellem om sikrede boform Kofoedsminde og sikrede afdelinger til unge Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne Som bilag til udviklingsstrategien vedlægges udtræk fra Tilbudsportalen over alle tilbud, der ligger i regionen Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste årsrapport i drøftelserne om udviklingsstrategien Følgende elementer er i lovgivningen foreslået som yderligere indhold til udviklingsstrategierne: Den faglige udvikling i tilbuddene Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud Udvikling i behovene Kommunernes forebyggende foranstaltninger, som de har etableret eller planlægger at etablere, og som har betydning for planlægning og udvikling af tilbud omfattet af rammeaftalen Kilde: Socialstyrelsen side 112 8

135 Lovgivningens krav til indhold i styringsaftalen Ifølge rammeaftalebekendtgørelsens 11 indgår kommunalbestyrelserne i regionen årligt en styringsaftale med henblik på styring af økonomiog kapacitetsudviklingen for sociale tilbud i regionen. Styringsaftalen omfatter som udgangspunkt kommunale og regionale tilbud, som ligger i regionen, og som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. Styringsaftalerne skal danne rammen for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de konkrete tilbud i regionen. Formålet er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne med ansvaret på det specialiserede social- og specialundervisningsområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det er i vidt omfang op til kommunerne i fællesskab at beslutte, hvilke emner og aftaler af styringsmæssig karakter der skal indgå i den regionale styringsaftale. Der opstilles dog i rammeaftalebekendtgørelsens 12 syv punkter, der er obligatoriske for alle styringsaftaler: Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Som bilag til styringsaftalen skal vedlægges oplysninger om taksterne for det år, styringsaftalen vedrører, for de tilbud, der er omfattet af aftalen. Kilde: Socialstyrelsen side 113 9

136 Bilag

137 UDKAST KKR Midtjylland Målsætninger for en styrket indsats på voksenhandicapområdet Fælleskommunalt rammepapir Oktober

138 Forord Politisk forord ved Jan Petersen, formand for KKR Midtjylland indsættes Fælleskommunale målsætninger på voksenhandicapområdet Voksenhandicapområdet er et særligt fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland vil arbejde for at: Understøtte en stadig progression og udvikling hos den enkelte borger med handicap Styrke borgere med handicaps muligheder for medborgerskab og aktiv deltagelse i uddannelses- og arbejdslivet samt sociale fællesskaber Styrke samarbejdet om borgerne i de mest specialiserede tilbud Dette gøres gennem fælleskommunale målsætninger inden for følgende indsatsområder: 1. Mestring 2. Det inkluderende arbejdsliv 3. Samskabelse og samarbejde 4. Fokuseret indsats Du kan læse mere om de fælles indsatsområder og effektmål i dette rammepapir

139 Målgruppen for de fælleskommunale målsætninger Bærende principper for de fælleskommunale målsætninger Borgere, der lever med et handicap, er lige så forskellige, og har lige så forskellige ønsker, behov og udfordringer i livet som alle andre. Nogle er stort set ikke påvirket af deres handicap og har ikke behov for et socialt tilbud for at kunne mestre hverdagen, mens andre fysisk eller psykisk er stærkt mærket af deres handicap. Mulighederne for progression og mestring er dermed forskellig. For nogle borgere vil målet være uddannelse og beskæftigelse. For andre er det selv med den bedste hjælp og støtte ikke et realistisk mål at blive en del af et arbejdsfællesskab. Her kan målet være at opretholde det nuværende funktionsniveau, så borgernes egenmestring bevares. Målgruppen for de fælleskommunale målsætninger er voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse: De fælleskommunale målsætninger bygger på 3 bærende principper: Vi tager udgangspunkt i borgernes behov og ressourcer Afsættet for de fælleskommunale målsætninger er en tro på, at alle mennesker selv skaber mening i eget liv. Dette gælder også mennesker med handicap, der i forskellig grad skal understøttes i at opnå størst mulig livsmestring og livsudfoldelse. Vi arbejder sammen med borgere, pårørende, netværk og civilsamfundet Nye fællesskaber og velfærdsløsninger udvikles og løses bedst i samspil med borgere, pårørende, virksomheder, organisationer og civilsamfund de samskabes. Vi har en tro på, at de mange aktører kan bidrage til at løfte de socialfaglige opgaver på helt nye måder. Ansvaret er naturligvis fortsat placeret hos den enkelte kommune, men kommuner og region skal have mod til at inddrage borgerne på nye måder. Vi bygger på bedste viden Borgere med fysiske handicap Borgere med udviklingshæmning Borgere med hjerneskade (erhvervet / medfødt) Borgere med udviklingsforstyrrelse (ADHD / autisme) Målet med indsatserne på voksenhandicapområdet er at skabe reelle forbedringer for den enkelte borger. Det kræver solid viden om, hvad der virker, og hvordan det virker. Indsatsen for borgere med et handicap skal altid være baseret på den bedste viden, som er tilgængelig. De bærende principper danner afsæt for det fælleskommunale samarbejde på 4 indsatsområder. Indsatsområderne er beskrevet på de efterfølgende sider

140 Indsatsområde 1: Mestring Målet med den sociale indsats er altid, at den enkelte borger opnår størst mulig frihed og mestring i tilværelsen. Øget grad af mestring frisætter borgeren, øger livskvaliteten og betyder mindre afhængighed af hjælp fra andre og dermed større grad af selvbestemmelse. Mange borgere med handicap har opnået en grad af mestring, der gør det muligt at leve et liv uafhængig af hjælp fra socialområdet. Andre borgere har i forskelligt omfang brug for hjælp til at mestre hverdagen. De fælleskommunale målsætninger tager afsæt i en tro på, at alle mennesker har ressourcer og kompetencer, som kan fremhæves og videreudvikles. Arbejdet med øget mestring vil derfor altid tage afsæt i den enkeltes muligheder og livssituation. Mestring er dermed et vidt begreb. Det kan være den unge, der skal lære at blive voksen - eller borgeren, der på særlige vilkår følger en uddannelse eller er i beskæftigelse. Mestring er også at begå sig i sociale sammenhænge indgå i relationer og være en del af sociale fællesskaber. Derfor vægtes social færdighedstræning, familiebehandling og læring af de kompetencer, der skal til for at blive en aktiv og ligeværdig borger. Vi vil måle effekten af vores indsatser for mestring ved at øge andelen af borgere med handicap i uddannelse med xx % KKR opfordrer de midtjyske kommuner og regionen til at fastsætte lokale måltal for dette fælleskommunale effektmål Målet er identisk med Regeringens mål 3 for social mobilitet ( Fælleskommunale indsatser for mestring, som understøtter effektmålet: For borgere, der bor på tilbud inden for socialområdet, samarbejder kommunerne og regionen om at afprøve Collective Impact metoden. Her bringes forskellige aktører fra civilsamfund, organisationer og sektorer sammen for at skabe social forandring og løse komplekse sociale problemer. Formålet er at øge borgernes inklusion i sociale fællesskaber og på arbejdsmarkedet. Ungdomsuddannelserne skal bidrage til, at den unge bliver i stand til at mestre eget liv i overgangen til voksenlivet. Det gælder i særdeleshed den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), men også øvrige uddannelser, som borgere med handicap i forskellig grad har mulighed for at tage. Større grad af mestring, selvbestemmelse og dermed selvstændighed i tilværelsen er tæt forbundet med sundhed og trivsel. Indsatsen skal derfor også have fokus på forebyggelse, således at livstilssygdomme eller forværringer i kendte lidelser undgås, og der skabes øget fysisk og mental sundhed. At skabe metodeudvikling om mestring med fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere og videndeling på tværs af kommuner og region At arbejde målrettet med mestring i den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) At skabe dialog med uddannelsesinstitutionerne, så uddannelserne understøtter paradigmeskiftet i kommunerne og regionen At tilgængeligheden styrkes gennem velfærdsteknologi, der kan bidrage til øget selvstændighed og kommunikativ tilgængelighed til lokalsamfund og andre sociale fællesskaber At øge fokus på, hvordan sundhedsbetingelserne for borgere med handicap kan forbedres 4 118

141 Indsatsområde 2: Det inkluderende arbejdsliv Inklusion på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet er et vigtigt element i at have et godt liv. For borgere med handicap, såvel som for andre, er tilknytning til arbejdsmarkedet en betydningsfuld faktor, som fremmer livskvaliteten. Rummelige og fleksible beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder spiller en stor rolle, da de er med til at bane vejen til selvforsørgelse, samtidig med at det øger inklusionen i samfundet. Kommunerne og regionen vil være mere opsøgende og fungere som igangsætter i forhold til at få flere borgere med handicap i spil på det ordinære arbejdsmarked. Ikke alle kan profitere af et job på det ordinære arbejdsmarked, men der er mange muligheder for fleksible ordninger, hvor selv få timers arbejde kan bidrage til både inklusion, progression og øget grad af selvforsørgelse. For unge med handicap er en god overgang til voksenlivet en vigtig forudsætning for at kunne udvikle sit fulde potentiale. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) skal derfor have særligt fokus på læring og træning i voksenlivet og på aktiv deltagelse i civilsamfundet og på arbejdsmarkedet. Private og offentlige virksomheder skal også selv spille en aktiv rolle. Kommunerne og regionen kan være med til, at det lykkes ved at rådgive om de støtteformer og muligheder, der findes for at få løst opgaver, der ellers ikke vil blive løst i virksomheden, eller som kan være med til at frigive ressourcer til andre opgaver. De senere års udvikling har bidraget til nye løsninger og nye partnerskaber mellem private og offentlige virksomheder. Samtidig ses flere nye socialøkonomiske virksomheder, som udfordrer den traditionelle tænkning og det offentliges rolle. Større inddragelse af civilsamfundet og udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar er derfor på samme tid en økonomisk gevinst og et redskab til at styrke den sociale sammenhængskraft i samfundet og sikre nye bæredygtige løsninger. Fælleskommunale indsatser for det inkluderende arbejdsliv, som understøtter effektmålet: Kommunerne og Region Midtjylland vil arbejde for: Vi vil måle effekten af vores indsatser for det inkluderende arbejdsliv ved at øge andelen af borgere med handicap i beskæftigelse med xx % KKR opfordrer de midtjyske kommuner og regionen til at fastsætte lokale måltal for dette fælleskommunale effektmål Målet er identisk med Regeringens mål 3 for social mobilitet ( At flere private virksomheder skaber arbejdspladser til handicappede borgere At den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) bliver mere fokuseret på konkrete kompetencer og indeholder beskæftigelsesforberedelser til næste fase af borgerens liv 119 5

142 Indsatsområde 3: Samskabelse og samarbejde Kommunerne og regionen vil øge fokus på samskabelse med alle relevante interessenter i udviklingen af tilbud til voksne med handicap. En sådan samskabelse fordrer, at region og kommuner udviser parathed til at lade borgere, pårørende, organisationer, frivillige og civilsamfundet være aktive. Fordi vi tror på at samskabelse kan føre til bedre velfærd og nye muligheder for borgerne. Det kræver nye måder at organisere og styre på at vi er villige til at afgrænse den offentlige opgave og har mod til at overlade initiativ til andre aktører. Det vil udfordre vores styringsredskaber og forudsigelighed, men er nødvendigt at turde, da det vil give ny faglig inspiration og engagement og skabe endnu bedre indsatser for de borgere, der har allerstørst behov. I samskabelsesprocessen er borgeren den skabende kraft, mens de øvrige parter aktivt understøtter borgerens udvikling af selvstændighed og livsmestring. Borgere med handicap oplever gennem livets faser en række overgange - fra barn til voksen, fra voksen til ældre, fra uddannelse til beskæftigelse og evt. skift fra kommune til kommune og fra region til kommune. I enhver overgang er der potentielt risiko for, at viden og erfaring går tabt, eller at en ressource ikke tydeliggøres og derfor overses. Fælleskommunale indsatser for samskabelse og samarbejde, som understøtter effektmålet: Vi vil måle effekten af vores indsatser for samskabelse og samarbejde ved at øge andelen af borgere med handicap, som deltager i forenings- og fritidsliv med xx % KKR opfordrer de midtjyske kommuner og regionen til at fastsætte lokale måltal for dette fælleskommunale effektmål At indgå aktivt i de samarbejdsrelationer og samskabelsesprojekter, vi inviteres ind i Derfor vil kommunerne og regionen i samarbejdet med borgeren og øvrige interessenter arbejde på at sikre gode overgange gennem styrket kommunikation mellem områderne og øget fokus på de udfordringer, overgangene rummer. Der vil i det løbende samarbejde være fokus på dialog og samtidighed i forhold til den enkelte borgers forløb og på udveksling af viden og erfaring. Desuden vil kommuner og region arbejde for at skabe bedre sammenhæng i den sociale indsats og beskæftigelsesindsatsen. At lokale fritidsforeninger i stigende grad inkluderer borgere med handicap i aktiviteterne og understøtter deres deltagelse At arbejde målrettet med at udvikle de bedste faglige ressourcer til at understøtte borgeren i et aktivt medborgerskab At forbedre overgangene gennem livet, herunder analysere muligheder og potentialer med henblik på videndeling og handlingsanvisning 6 120

143 Indsatsområde 4: Fokuseret indsats Kommunerne og regionen skal i stadigt stigende omfang effektivisere, samtidig med at kvaliteten af indsatsen skal styrkes og målrettes borgerens ressourcer, ønsker og mål. For at lykkedes med denne dobbelte ambition er det afgørende at fokusere på de indsatser og metoder, vi ved virker. Det er afgørende, at vi prioriterer den indsats, som har positiv effekt for borgeren og omprioriterer, hvis der ikke opnås den ønskede effekt. Dette fordrer, at der arbejdes konsekvent med at kunne måle og dokumentere effekten og progressionen af indsatsen i forhold til borgerens mål. Et centralt element for kommunerne er derfor at producere viden ud fra en ramme, hvor erfaringer fra praksis tænkes ind i forskningen og udviklingen af metoder. Dermed sikres det at rammen for indsatsen er funderet i en kombination af eksisterende viden og udvikling af nye metoder og indsatser. At fokusere indsatsen kræver at borgerens ønsker, mål og ressourcer sættes i centrum, og at der samarbejdes på tværs af forvaltninger, fagligheder, kommuner og region samt med borgeren og dennes netværk. Der skal tænkes på tværs for at få indblik i bedste viden og åbnes op for en fælles nysgerrighed. Vi skal turde at handle, når en given indsats ikke viser sig at være hensigtsmæssig for borgeren, og vi skal lytte til borgerens brugeroplevelse. Disse elementer er helt essentielle for at opnå en fokuseret indsats. Fælleskommunale indsatser for fokuseret indsats, som understøtter effektmålet: Vi vil øge brugen af effektvurdering, som kan måle progression for borgere med handicap KKR opfordrer de midtjyske kommuner og regionen til, at der lokalt arbejdes med effektvurdering og resultatdokumentation på voksenhandicapområdet At styrke samarbejdet på tværs af regionen og kommunerne om udarbejdelse af handleplaner, der fokuserer på den enkelte borgers muligheder Med en forpligtelse om at opprioritere det, der virker, gennem kontinuerlige effektmålinger sættes fagligheden i højsædet. Når forvaltningen, ledelsen og politikere kvalificerer beslutninger på baggrund af den viden og indsigt, fagpersonerne formidler, er det i høj grad medarbejdernes faglighed, der ligger til grund for beslutningerne. Endelig er det vigtigt, at vi gennem forsøg og projekter får mulighed for at afprøve nye metoder og tilgange. At arbejde for at der afsættes puljemidler til metodeudvikling og at prioritere fælles ansøgninger om puljemidler, hvor kommunerne enten helt eller delvist søger puljerne sammen 121 7

144 Om udarbejdelsen af det fælleskommunale rammepapirsats Rammepapiret er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra Aarhus, Randers, Holstebro og Herning Kommuner samt Region Midtjylland. I styregruppen har følgende deltaget: Socialchef i Aarhus Kommune, Lotte Henriksen (formand) Socialdirektør i Region Midtjylland, Ann-Britt Wetche Leder af Drift og Udvikling, Socialafdelingen i Randers Kommune, Anne E. Hegelund Socialchef i Holstebro Kommune, Annette Holm Socialchef i Randers Kommune, Carsten Wulff Hansen Handicap- og psykiatrichef i Herning Kommune, Ejnar Tang Faglig leder, specialudvikling og ADHD, Region Midtjylland, Annette Sønderby Jensen Specialkonsulent i Voksenhandicap i Aarhus Kommune, Viggo Munk Sekretariat for Rammeaftaler har bistået arbejdsgruppen med sekretariatsbistand. Processen bag rammepapiret Dette fælleskommunale rammepapir beskriver centrale pejlemærker for den retning, KKR Midtjylland ønsker at sætte for en styrket indsats på voksenhandicapområdet i de kommende år. Rammepapiret er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der er nedsat af Den Administrative Styregruppe for Socialog Specialundervisningsområdet (DASSOS). Arbejdsgruppen er beskrevet i boksen til venstre. Processen for godkendelse af rammepapiret er som følger: DASSOS: 16. november 2016 KKR: 22. november 2016 Herefter vil rammepapiret blive indarbejdet som et bilag til Rammeaftalen 2017, som kan findes på siden: Den videre dialog om rammepapiret Rammepapiret skal skabe værdi for udviklingen af voksenhandicapområdet i kommunerne og regionen. Mål og indsatser skal være relevante for alle kommuner og give mening i forhold til den lokale kommunale kontekst og de politikker og strategier, der i forvejen er i de enkelte kommuner og regionen. Derfor er der ikke fastsat måltal for, hvilket niveau kommunerne skal nå på de enkelte indsatsområder. KKR opfordrer til, at hver kommune og regionen lokalt vurderer og tager en politisk drøftelse af, hvilket niveau kommunen skal nå for at understøtte den udvikling, der er sat med rammepapiret og Regeringens mål 3 for social mobilitet. I denne dialog opfordrer KKR til, at centrale aktører, brugerorganisationer, lokale handicapråd mv. inddrages aktivt for at skabe dialog og handling om de centrale fælleskommunale målsætninger. Rammepapiret vil blive præsenteret og drøftet med centrale aktører både politikere, brugerorganisationer og fagfolk på Januarkonferencen den 16. januar

145 Bilag

146 KKR MIDTJYLLAND På vegne af KKR Midtjylland indbydes du hermed til konference for politikere, brugerorganisationer og socialpolitiske aktører i Midtjylland. Temaet for årets januarkonference er: Arbejdsfællesskabet som socialpolitisk redskab hvordan tager vi fat? Konferencen afholdes mandag den 16. januar 2017 kl På Scandic Silkeborg, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg Socialpolitikken har med Regeringens mål for social mobilitet taget et afgørende skridt ind på den beskæftigelsespolitiske scene. Det inkluderende arbejdsfællesskab er blevet et centralt pejlemærke i kommunernes arbejde med at nytænke og omstille socialområdet fra traditionel omsorg og støtte til øget mestring og rehabilitering. Det beskæftigelsesrettede sigte i socialpolitikken har de midtjyske kommuner taget til sig i de fælleskommunale målsætninger på voksenhandicapområdet, som er et centralt fokusområde i rammeaftalen for Også på voksenpsykiatriområdet har de midtjyske kommuner fælles målsætninger om øget inklusion på arbejdsmarkedet. Dette års januarkonference giver dig mulighed for at drøfte og blive inspireret i forhold til, hvordan vi lykkes med at få flere mennesker med et handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer til blive en del af et arbejdsfællesskab. Social- og Indenrigsminister, Karen Ellemann, vil indlede konferencen med at fortælle om de nationale mål for den sociale indsats. Derefter vil vi sætte fokus på det fælleskommunale samarbejde i Midtjylland, hvor kommunerne og regionen arbejder sammen om at skabe det bedst mulige lokale afsæt for at gøre arbejdsfællesskabet til et aktivt socialpolitisk redskab. Kom og lad dig inspirere af forskellige bud på, hvad der virker og hvordan vi tager fat? Med venlig hilsen Formand for KKR Midtjylland Jan Petersen 124

147 KKR MIDTJYLLAND Program Velkomst Ved Jan Petersen, borgmester og formand for KKR Midtjylland Dialog med ministeren: Sociale mål som løftestang for forandring Oplæg ved Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann om de 10 nye mål for social mobilitet Efterfølgende dialog i salen med ministeren Fælleskommunale målsætninger på socialområdet: Status og pejlemærker for Rammeaftale 2017 Ved Jan Petersen, borgmester og formand for KKR Midtjylland Vinkler fra den kommunale praksis - hvad virker hos os? De socialpolitiske mål fastslår, at flere skal inkluderes i arbejdsfællesskabet - men hvordan gør vi det ude i den kommunale praksis? Hør om nogle af de forskellige tiltag og tilgange til inklusion på arbejdsmarkedet, der arbejdes med i de midtjyske kommuner og Region Midtjylland Pause med sandwich Et virksomhedsperspektiv på socialpolitikken hvordan tager vi fat? Ved Tommy Wølk, udviklingschef i Code of Care Hør om, hvordan Code of Care arbejder for et paradigmeskifte i dansk erhvervsliv gennem målrettet arbejde med social ansvarlighed, hvor anstændighed, inklusion og værdien af rummelighed er i fokus. Lad dig inspirere og få konkrete bud med hjem på, hvordan lokale virksomheder kan aktiveres som et led i en arbejdsmarkedsrettet, social indsats Afrunding og tak for i dag Ved Jan Petersen, borgmester og formand for KKR Midtjylland Tilmelding sker pr. mail til Maria Eeg Smidt, mesm@viborg.dk senest den 16. december. Konferencen er gratis

148 KKR MIDTJYLLAND Om oplægsholderne Social- og indenrigsminister, Karen Ellemann, lancerede i foråret 10 nye mål for social mobilitet, der skal sætte retningen for socialpolitikken fremover. Et afgørende sigte med ministerens mål er uddannelse og beskæftigelse. Ambitionen er, at flere uddanner sig og får et job, selvom de har et handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer. Karen Ellemann Social- og indenrigsminister Det beskæftigelsesrettede sigte i socialpolitikken har de midtjyske kommuner taget til sig i de fælleskommunale målsætninger og effektmål på voksenhandicapområdet, som er et centralt fokusområde i rammeaftalen for Kom og hør Karen Ellemann fortælle om, hvordan regeringens mål kan bruges som løftestang for forandring - og få mulighed for at stille spørgsmål til ministeren i den efterfølgende dialog. Code of Care er partner i Rummelig i Midt. En non profitorganisation der faciliterer at tanker bliver tænkt, initiativer bliver søsat, og læring deles inden for det rummelige arbejdsmarked. Code of Care arbejder for et paradigmeskifte i dansk erhvervsliv med det formål at skabe menneskelig og finansiel balance i virksomhederne gennem målrettet arbejde med social ansvarlighed, hvor anstændighed, inklusion og værdien af rummelighed er i fokus. Kom og bliv inspireret af udviklingschef Tommy Wølk, som vil fortælle om tankegangen i Code of Care og skabe rum til, at du kan få konkrete handlemuligheder med dig hjem: Tommy Wølk Udviklingschef i Code of Care Hvordan når vi i mål med de socialpolitiske mål om at flere på kanten af arbejdsmarkedet skal blive en del af arbejdsfællesskabet? Hvordan kan vi arbejde med målet om beskæftigelse for alle samtidig med at vi bevarer respekten for den enkelte? Disse og mange flere spørgsmål har Code of Care et bud på, som vi som kommunale, regionale eller brugerorganisatoriske aktører kan bruge aktivt i det socialpolitiske arbejde

149 Bilag

150 NOTAT Synopsis for socialpolitisk udspil Formål og baggrund Socialområdet er i dag i en rivende udvikling drevet af et ønske om at øge borgernes egenmestring og selvforsørgelse samt at bringe borgere sammen på nye måder, som styrker den enkelte og fællesskabet. Udviklingen ændrer rammerne for, hvordan socialpolitik tænkes og implementeres i praksis. Det udfordrer aktørerne på området. KL ønsker derfor at invitere til dialog om socialområdet. Det er et område, som betyder meget for mange aktører og som alle har en interesse i er veldrevet til gavn for de borgere, som har brug for støtte i hverdagen. Der er mange perspektiver og tilgange til området; det er f.eks. blevet tydeligt i forbindelse med revision af servicelovens voksenbestemmelser. Dato: 28. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 11 KL har valgt at sætte et særligt fokus på voksensocialområdet fra efteråret og frem til foråret Der er behov for en forstærket dialog med bl.a. brugerorganisationer og de faglige organisationer om området. Dialogen vil bl.a. finde sted på et dialogmøde den 10. november 2016, hvor KL har inviteret interessenterne på området. Derudover planlægger KL og DH i fællesskab at afholde fem regionale konferencer for de lokale handicapråd og de regionale dialogfora. I perioden frem til foråret udarbejdes og offentliggøres analyser og anbefalinger, som vil være en del af det endelige udspil for at understøtte den løbende debat og dialog. Der vil således i hele processen være fokus på en offensiv markering i medierne. Processen løber frem til Social- og Sundhedspolitisk Forum maj 2017, hvor KL samler anbefalinger og budskaber i et socialpolitisk udspil. Dette udspil skal sætte retning for kommunernes videre arbejde og politikudvikling på voksensocialområdet gennem en række konkrete anbefalinger. Formålet med at iværksætte en forstærket indsats på socialområdet, herunder at udarbejde et udspil, er: At skabe en platform for en konstruktiv dialog med interessenter på området brugerorganisationer, faglige organisationer, Folketing mv. At understøtte kommunernes politikudvikling på voksensocialområdet. Anbefalingerne vil ikke alene vedrøre socialområdet, men også koblingen mellem beskæftigelses- og socialområdet, som kan bidrage til at øge beskæftigelsen for udsatte borgergrupper. Der er nedsat en kommunal følgegruppe, som har til formål at kvalificere indhold og anbefalinger i udspillet. 128

151 NOTAT Disposition for udspillet Udspillet forventes at følge nedenstående disposition, hvor indhold og sigtelinjer er skitseret nedenfor. 1. Kommunernes ambitioner for socialområdet 2. Hovedbudskaber hvad skal der til? 3. Udviklingstendenser på det specialiserede socialområde 4. Nye behov nye indsatser 5. Fælles indsats for børn med funktionsnedsættelse som forberedelse til voksenlivet 6. Styrket beskæftigelsesindsats for udsatte grupper 7. Bedre og mere effektive forløb på tværs af sektorer 8. Tværgående samarbejde om borgere og familier med mange indgange til kommunen 9. Boligområdet trænger til et eftersyn 10. De styringsmæssige rammer 11. Kvalitet i de kommunale indsatser Dato: 28. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af Kommunernes ambitioner for socialområdet Velfærdssamfundet er skabt af aktive borgere og uden bidrag fra langt de fleste borgere kan det ikke fungere. Den bærende ide bag velfærdssamfundet er at skabe grundlaget for et godt liv for det enkelte menneske, hvor fundamentale ingredienser i et godt liv er aktivitet og deltagelse. De fleste mennesker kan og vil gerne deltage i fællesskabet. Fællesskabet forstået som det at være en del af en familie, have et arbejde, have venner og fritidsinteresser osv. Men vi ved samtidig godt, at ikke alle har lige muligheder for det. Kommunernes ambition for fremtidens socialpolitik er, at bidrage til at flere fællesskaber åbner sig for de borgere, som i dag ser sig sat udenfor pga. psykiske vanskeligheder, handicaps og sociale problemer. Nogle problemstillinger er for komplekse til, at én organisationsform eller faglighed kan løse dem alene. Og det må siges at karakterisere de problemstillinger, som traditionelt søges løst gennem socialpolitikken. Vi har derfor brug for at bygge videre på eksisterende samarbejdsrelationer med civilsamfundet, virksomheder og regioner mv. Men også at der tænkes nyt, og i den sammenhæng, at vi i langt højere grad end i dag ser de berørte borgere og deres netværk som en aktiv del af løsningen. For der er faktisk forskningsmæssigt belæg for, at hvis ikke borgeren tager ejerskab til indsatsen, så er chancen for succes begrænset. Mange kommuner har allerede i dag gode erfaringer med at gå nye veje, hvor borgernes stemme får plads og giver mulighed for at nytænke dialogen med og indsatserne for de berørte borgere. Vi skal turde tage ved lære af borgernes erfaringerne og inddrage dem aktivt i udviklingen af vores sociale indsatser. Kommunerne skal i dialog med brugere og medarbejdere fortsætte de senere års udvikling, hvor vi er gået fra et omsorgs- til et rehabiliterings- og udviklingsperspektiv. De kommunale medarbejdere har i dag i langt højere grad end tidligere en rolle i at facilitere, at borgeren så vidt er muligt lever et liv på egne præmisser, frem for alene at yde borgeren en række services. 129

152 NOTAT Vi skal i fællesskab både nationalt og lokalt adressere de udfordringer, som vi står over for. Ligesom man på sundhedsområdet taler om mest mulig sundhed for pengene, skal vi også turde drøfte med hinanden, hvordan vi får mest muligt ud af vores sociale indsatser og de penge, som vi bruger på området. I den sammenhæng er det væsentligt at slå fast, at det også er socialt at tænke beskæftigelse. Uanset om en beskæftigelse sker på ordinære eller særlige vilkår vil det for mange være en adgangsbillet til nye fællesskaber, som styrker den enkeltes handlemuligheder og styrke til at mestre eget liv. Socialpolitikken skal fortsat udgør et stærkt sikkerhedsnet for dem med størst behov, men der er brug for et nyt fokus i samarbejdet med borgeren og netværket omkring denne. Dato: 28. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 11 I kommunerne er vi klar til at løse vores del af den fælles opgave. Nu er tiden kommet til et gearskifte, så vi får besvaret nogle af de centrale spørgsmål, som har presset sig på i en årrække. 1. Hvordan fastholder og styrker vi fokus på rehabilitering og egenmestring i de sociale indsatser? Hvordan sikrer vi, at borgerne profiterer af de sociale indsatser? Og hvordan får borgeren en reel stemme og medansvar? 2. Hvordan håndterer vi det stigende antal borgere, som har behov for en social indsats, når opgaven skal løses inden for den samme eller en mindre økonomisk ramme? Hvilke samarbejdsformer er der behov for mellem kommuner og regioner på særligt psykiatri- og sundhedsområdet? 3. Hvilken rolle skal borgerens netværk og civilsamfundet spille i forhold til at styrke livssituationen for borgere med handicap og socialt udsatte? 4. Hvad er den nationale plan for tilvejebringelse af billigere almene boliger og øget fleksibilitet i anvendelsen af eksisterende almene boliger? 5. Hvordan håndterer vi, at en gruppe udsatte borgere ikke er i beskæftigelse, samtidig med stigende mangel på arbejdskraft? Og hvordan kan samspillet med virksomhederne omkring denne gruppe styrkes? 6. Hvordan styrker vi kommunalt det tværgående samarbejde om borgere og familier med mange indgange til kommunen med fokus på selvforsørgelse og styrkelse af borgernes arbejdsidentitet? Og hvordan bidrager vi til, at sårbare børn og børn med handicap bliver klædt på til et aktivt voksenliv? 2. Hovedbudskaber hvad skal der til? Hovedbudskaber og anbefalinger formuleres med afsæt i nedenstående afsnit og de sigtelinjer, som er opstillet for hvert afsnit. 130

153 NOTAT 3. Udviklingstendenser på det specialiserede socialområde Hvordan ser såvel nuværende som fremtidige brugergrupper ud på det specialiserede socialområde? Udspillet tager afsæt i et overblik over de faktorer og bevægelser, der nu og i fremtiden påvirker efterspørgslen på det specialiserede socialområde. For at kunne dokumentere udviklingen på det specialiserede socialområde, herunder udviklingen i brugergruppen, er det nødvendigt at basere sig på undersøgelser med afsæt i såvel økonomidata, fremskrivninger, samt udvikling i det regionale sundhedsvæsen. Det giver ikke nødvendigvis direkte svar på udviklingen i brugergruppen på det sociale område, men kan være med til at afdække udviklingstendenser, herunder eksterne påvirkninger af efterspørgsel og behov for opgaveløsning. Dato: 28. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 11 I afsnittet gives der en karakteristik af nutidens brugere af ydelser til voksne på det specialiserede socialområde. Det være sig i forhold til alder, primære funktionsnedsættelser, arbejdsmarkedstilknytning mv. Blandt tendenserne ses blandt andet: En markant vækst i antallet af borgere, der visiteres til socialpædagogisk støtte uden at dette modsvares af et tilsvarende fald i antallet af borgere i botilbud efter servicelovens Stigningen kan således ikke alene forklares med den omlægning, der er sket i botilbud, hvor langt flere tilbud i dag oprettes efter almenboligloven med tilknyttet socialpædagogisk støtte. En fortsat stigning i antallet af hjemløse på 23 pct. fra i 2009 til 6138 i Der ses i perioden en særlig stor stigning blandt unge hjemløse, om end stigningen er aftaget noget fra En markant stigning i antallet af børn, unge og voksne, der udredes i behandlingspsykiatrien og behandles for psykiske problemstillinger. Den væsentligste relative stigning ses indenfor ADHD, PTSD og autisme. Den største absolutte stigning ses indenfor diagnoserne ADHD, depression, angst og akutte belastningsreaktioner. Et historisk fald i indlæggelsestid i psykiatrien og i antallet af sengepladser i psykiatrien. Flere borgere i psykiatrisk behandling end tidligere er i dag i beskæftigelse. Det kan skyldes, at det i dag er et ændret segment, der behandles i psykiatrien. En høj koncentration af socialt udsatte med psykiske problemstillinger, misbrug mv. i udsatte boligområder. Flere personer med forskellige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, herunder bl.a. personer med sklerose, cerebral parese, rygmarvsskade, muskelsvind og udviklingshæmning, er i kontakt med det regionale sundhedsvæsen. En stigning i fleksjob og særlig i minifleksjob (1-10 timer), som oftest besættes af udsatte voksne og et markant fald i antallet af tilkendelser af førtidspension. Ovenstående tendenser vil blive forsøgt uddybet med fremskrivninger blandt andre målgrupper på området, herunder hvilke bevægelser der sker ift. bl.a. børn med fødselsskader, personer med hjerneskade, borgere med udviklingshæmning mv. 131

154 NOTAT 4. Nye behov nye indsatser Socialpolitikken bevæger sig i flere arenaer, hvor de berørte borgere vil have forskellige behov for indsatser. Forebyggelse og tidlige indsatser kan bidrage til, at mennesker kan blive i deres bolig eller job og uddannelse; andre kan have behov for en mere kortvarig og intensiv støtte f.eks. i forbindelse med psykiske vanskeligheder; mens andre igen vil have behov for længere eller ligefrem livslang støtte for at kunne mestre deres hverdag. Rehabilitering har de senere år stået centralt i de kommunale indsatser, hvor fokus er på, hvordan mennesker kan udføre hverdagsaktiviteter og deltage i samfundslivet på trods af funktionsevnenedsættelser eller sociale problemer. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem borgeren og fagfolk, og vil ofte også kræve involvering af pårørende og netværk for at lykkes. Rehabilitering sker altså sammen med borgeren og kan ikke gøres for borgeren. Dato: 28. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 5 af 11 De kommunale indsatser bør samtidig afspejle, at målgrupperne for sociale indsatser ændrer sig jf. afsnit 3. Nogle målgrupper vil have behov for en fokuseret udredning og midlertidig støtte til at få styr på deres tilværelse f.eks. borgere med angst og depression, men andre f.eks. ældre borgere med udviklingshæmning vil have behov for øget sundhedsfaglige ydelser. I afsnittet vil følgende overordnede sigtelinjer blive adresseret: De specialiserede indsatser skal understøtte et rehabiliterings- og et habiliteringsperspektiv. Indsatserne skal tilrettelægges, så borgerens eget perspektiv og medansvar styrkes. Der er behov for en øget differentiering i ydelser, som understøtter tidsafgrænsede og målrettede forløb. Livskvalitet og deltagelse er et mål for alle og kan tage mange former. Netværk og civilsamfund får en mere fremtrædende rolle i at styrke udsatte borgeres mulighed for at deltage i fællesskaber. De kommunale kompetencer skal afspejle de ændrede behov i målgrupperne. Velfærdsteknologi kan understøtte større selvhjulpenhed og bidrage til fleksible løsninger. 5. Fælles indsats for børn med funktionsnedsættelse som forberedelse til voksenlivet Hvis det skal lykkes at støtte flere voksne til et selvstændigt liv på egne præmisser, er der brug for, at indsatserne til børn og unge med nedsat funktionsevne og deres familier tænkes ind som en del af en langsigtet indsats, der ikke kun har fokus på familiernes situation frem til barnet fylder 18 år, men også understøtter, at børnene og de unge så vidt muligt kan leve et selvstændigt liv som voksne. Selvom de lovgivningsmæssige rammer og kompensationsmulighederne til børn, unge og voksne er forskellige, så er formålet med hjælpen den samme, nemlig at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten, som det er formuleret i servicelovens formålsparagraf. 132

155 NOTAT Analyser viser, at målgruppen af børn og unge med nedsat funktionsevne er i forandring. Der diagnosticeres i dag langt flere børn med autismespektrumforstyrrelse og ADHD, og flere børn og unge har angstproblemer i dag sammenlignet med tidligere jf. afsnit 3. Det stiller ændrede krav til de kommunale indsatser og ikke mindst det tværgående samarbejde mellem børne- og voksenområdet. I afsnittet vil følgende overordnede sigtelinjer blive adresseret: Børnene og de unges situation skal ses i et livslangt perspektiv Indsatser til børn og unge samt deres familier skal tage højde for udviklingen i målgrupper Der er behov for en alliance med forældrene om at skabe den bedst mulige fremtid for deres børn og de unge Støtten til de unge skal være målrettet og tværgående, så den i højere grad ruster dem til at klare voksenlivet uden for hjemmet De fleste unge med nedsat funktionsevne drømmer om at leve et selvstændigt liv som voksne, og den livsindstilling skal forældre og kommuner støtte op om i fællesskab Læring og uddannelse er lige så vigtig for børn og unge med nedsat funktionsevne som for alle andre. Derfor skal skoler og socialområdet samarbejde om, at flere børn med nedsat funktionsevne får en uddannelse. Dato: 28. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 6 af Styrket beskæftigelsesindsats for udsatte grupper Alle skal have mulighed for at få et job og alle som kan, skal bidrage på en arbejdsplads. Med et arbejdsmarked, som oplever stigende mangel på arbejdskraft og med fleksible ansættelsesformer som fx minifleksjob, er der et godt fundament for at udsatte voksne kan få en plads på arbejdsmarkedet. Med fx ressourceforløb er det muligt at iværksætte særlige tværfaglige og helhedsorienterede planer, som netop kan være med til at sikre, at personer med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer kan komme i arbejde på sigt. Det er afgørende, at beskæftigelse og selvforsørgelse bliver løftet i et tværfagligt samarbejde. At få udsatte borgere i beskæftigelse kræver virksomheder, som ser borgerens styrker i stedet for udfordringer og ikke lader sig skræmme af fx psykiske diagnoser. Men også virksomheder, der er fleksible i forhold til at invitere anderledes arbejdstagere ind. Erfaringerne viser, at en primær barriere for, at udsatte grupper kommer i job, er borgerens tro på egen kunnen og manglende motivation. Forskning viser samtidig også, at sagsbehandlerens og netværkets tro på, at borgeren kommer i job, er afgørende. Derfor er det vigtigt, at borgeren med støtte fra kommunen, organisationer og eget netværk arbejder målrettet mod at komme i beskæftigelse. Det kan være en afgørende faktor for, at den udsatte voksne kommer i beskæftigelse. Overordnede sigtelinjer i afsnittet er: Alle skal have mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet og dermed bidrage på arbejdsmarkedet Alle relevante aktører skal bidrage til at styrke borgerens vej mod beskæftigelse og selvforsørgelse. At styrke borgerens arbejdsidentitet er et fælles anliggende på tværs af alle fagligheder. 133

156 NOTAT Det sociale område kan med fordel spille en endnu større rolle i borgerens vej mod arbejde - særligt ud fra tanken om at det er socialt at tænke beskæftigelse. Samspillet med virksomhederne skal styrkes. Virksomhederne skal i fremtiden i højere grad ansætte udsatte voksne og de skal klædes endnu bedre på til at kunne håndtere de udfordringer, som borgerne måtte have. Det gode match mellem borger og virksomhed er en afgørende faktor for en god start på arbejdsmarkedet. Der skal i højere grad fokus på at sikre at borgerens kompetencer og arbejdsopgaverne matcher Fleksible ansættelsesformer skal i stigende grad anvendes og der skal samarbejdes om udvikling af både arbejdsopgaver og borgerens arbejdspotentiale. Dato: 28. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 7 af Bedre og mere effektive forløb på tværs af sektorer Borgere med forløb på tværs af sektorer oplever ofte at være deltagere i fragmenterede forløb, når de samtidig har behov for behandling i regionalt regi og støtteindsatser i kommunalt regi. Mange kommuner og regioner har derfor fokus på at styrke samspillet om og med - borgere med behov for indsatser på tværs af sektorskel. Hvis det skal lykkes at arbejde efter borgerens mål og styrke den enkelte borgers oplevelse af et sammenhængende forløb, er det væsentligt, at der arbejdes ud fra en fælles forståelse og hvor relevant fælles tilgange og metoder. Det gøres i dag nogle steder gennem afprøvning eller udbredelse af metoder som Åben dialog, Assertive Community Treatment (ACT), Individual Placement and Support (IPS) mv. Der er tale om metoder, der inddrager medarbejdere på tværs af sektorer ud fra borgerens behov, snarere end ud fra organisatoriske logikker. Særlige udfordringer kan opstå i forbindelse overgange, fx ved ind- eller udskrivning samt i længerevarende forløb med medicinsk eller anden somatisk behandling af borgere i botilbud. Her kan der være behov for et særligt fokus på samarbejdet med fx almen praksis, sygehusafdelinger eller privatpraktiserende speciallæger. Endelig er der behov for at satse på teknologier og organiseringer, der mindsker afstanden mellem samarbejdspartnere og fremmer en fælles målsætning. Forsøg med fx online-bostøtte, skypemøder og digitale understøttelse af udveksling af information er eksempler på tiltag, der er taget i brug for at imødekomme dette. I afsnittet vil følgende overordnede sigtelinjer blive adresseret: Der er behov for at styrke oplevelsen af sammenhængende forløb. For de borgere, hvor det er nødvendigt, bør integrerede forløb fremmes. Selv om det faglige indhold er forskelligt, skal borgerens mål, prioriteringer og ønsker være styrende for den samlede indsats Metoder, der samtidig skaber et bedre og mere sammenhængende forløb for borger og fremmer effekten af indsatser, bør fortsat afprøves og udbredes. 134

157 NOTAT For nogle målgrupper kan indsatserne med fordel tilrettelægges, så de flytter sig efter borgerne, fx gennem fremskudte indsatser på hospitaler, på botilbud mv. Investeringer i udvikling og implementering af digitale løsninger og velfærdsteknologi er en del af løsningen i forløb på tværs af sektorer, hvor der er behov for, at information bevæger sig hurtigt mellem relevante parter og ressourcerne udnyttes bedst muligt. Det strategiske samarbejde mellem regioner og kommuner kan via sundhedsaftaler og samarbejdsaftaler med fordel styrkes, så de favner forpligtende initiativer, der understøtter et sammenhængende forløb for relevante grupper af borgere. Dato: 28. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 8 af Tværgående samarbejde om borgere og familier med mange indgange til kommunen Mange kommuner har netop nu stort fokus på, hvordan der kan arbejdes mere på tværs af den kommunale organisation især på social- og beskæftigelsesområdet med afsæt i en stærkere fælles forståelse af kerneopgaven. Hensigten er at kunne levere en mere helhedsorienteret indsats til borgeren/familien og dermed også større kvalitet og ofte bedre ressourceudnyttelse. Afsættet er, at man har konstateret eksempler på indsatser fra forskellige forvaltninger til samme borger eller familie, der ikke peger i samme retning og i nogle tilfælde kan være kontraproduktive. Vejen til en mere koordineret indsats er imidlertid belagt med mange forskelligartede hindringer, herunder barrierer ift. lovfokus, jura ift. datadeling, faglig kultur, organisering, økonomi osv. Der er generelt blandt kommunerne enighed om, at forebyggelse, rehabilitering og kontakt til arbejdsmarkedet bør styre den kommunale indsats og opfattelse af kerneopgaven. Det bunder bl.a. i erfaringer fra en række kommunale projekter, hvor familiens samlede trivsel er øget, når forældrene får en stærkere arbejdsidentitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. KL er på nuværende tidspunkt sammen med 27 kommuner i gang med projekt Tværgående samarbejde om ydelser og indsats, hvis primære formål er at undersøge mulighederne for at skabe bedre sammenhæng og dermed også større kvalitet i den samlede indsats. Det er endvidere formålet at vurdere, om en sådan bedre sammenhæng på sigt kan reducere det samlede ressourceforbrug. De overordnede sigtelinjer omfatter bl.a. følgende: Der skal tages mere udgangspunkt i borgerens/familiens eget perspektiv Indsatsen for familier/borgere med mange kontaktflader til kommunen kan ofte med fordel forenkles Kontakt til arbejdsmarkedet bør som fælles kerneopgave opprioriteres på tværs af de kommunale indsatsområder Mere systematisk deling af information og viden på tværs af indsatsområder Der bør i højere grad anlægges et helhedsperspektiv på ressourceanvendelsen i forhold til den enkelte borger/familie 135

158 NOTAT Budgetmodeller og digitalisering bør i højere grad understøtte helhedsperspektivet Der er ikke standardmodeller for organisation og ledelse, men i mange kommuner kan nye modeller understøtte et større helhedsperspektiv Dato: 28. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Boligområdet trænger til et eftersyn Kommunerne har over de seneste ti år bygget mange nye almene handicapboliger, som har forbedret boligstandarden for mange borgere med nedsat funktionsevne. Lejlighederne i de nye byggerier er indrettet, så borgerne får større mulighed for privatliv, herunder eget køkken og bad, samtidig med, at borgerne kan få den specialiserede hjælp, de har behov for, og som i langt de fleste tilfælde er knyttet til boligerne. Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 9 af 11 Reglerne for byggeriet og udnyttelsen af de nye boligformer spænder i nogle tilfælde ben for, at kommunerne kan arbejde rehabiliterende, en effektiv udnyttelse af kapaciteten i boligerne, og at flere borgere samlet set får tilbudt en bolig, hvor de kan få dækket deres behov for hjælp. Barriererne er bl.a., at kommunen ikke kan visitere en borger ud af eller videre fra en almen bolig til en anden, hvis borgeren modsætter sig flytning. Det gælder også, selvom borgeren ikke længere har behov for den særlige bolig, eller har fået ændrede og mere omfattende behov, som bedre tilgodeses i et andet tilbud. Kommunerne er i dag låst til at anvende eksisterende bygninger efter, hvordan de er finansieret og hvilket regelsæt, de er opført efter. Det betyder, at borgerne og deres behov kommer i anden række. I stedet bør kommunernes indsats tage sit udgangspunkt i borgerens behov, som bør kunne tilgodeses i en bred vifte af boligformer. I afsnittet vil følgende overordnede sigtelinjer blive adresseret: Der er brug for, at reglerne om boliger for mennesker med nedsat funktionsevne bringes up to date, så de fysiske rammer kan udnyttes på den bedst mulige måde til gavn for borgerne. Kommunerne har fortsat brug for en bred pallette af boliger. Der er mangel på små billige boliger, som kommunen kan tilbyde til bl.a. hjemløse og psykisk sårbare unge. Kommunerne kan i et vist omfang allerede udnytte eksisterende fysiske rammer mere fleksibelt. Det handler fx om at samarbejde med ældreområdet, når der skal udvikles indsatser i boliger til ældre udviklingshæmmede. Ved en tidlig og rehabiliterende indsats kan kommunen nå langt og undgå, at personer med en sindslidelse får brug for et længerevarende botilbud. 10. De styringsmæssige rammer Kommunerne oplever på det specialiserede voksenområde en stigende udgiftsudvikling og et stigende udgiftspres i disse år. Det største område, som helt eller primært vedrører voksne handicappede, er botilbud og bostøtte. Dette område er steget med cirka en milliard kroner fra 2013 til

159 NOTAT Kommunerne efterspørger bedre styringsmuligheder på området for at kunne imødegå den stigende efterspørgsel, og samtidig fortsat kunne levere den hjælp til borgerne, som de har brug for. Der er i øjeblikket fokus på de rammer, som serviceloven sætter for kommunernes indsatser over for borgerne på det sociale område, herunder mulighederne for at foretage et helhedsorienteret fagligt skøn. Det er dog endnu uklart, hvad en eventuel kommende servicelovsrevision helt konkret vil indeholde. Uanset de lovgivningsmæssige rammer er der en række tiltag, som kommunerne kan bruge for at styrke indsatsen og få bedre styring og bedre overblik. Dato: 28. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 10 af 11 I forbindelse med Økonomiaftalen for 2017 aftalte regeringen og KL, at der fra 2018 og frem etableres et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet med staten supplerer KL s og kommunernes styrings- og effektiviseringsprogram, hvor der også er projekter, der har fokus på styringen af det specialiserede voksenområde. De overordnede sigtelinjer i er bl.a.: Bedre muligheder for at arbejde forebyggende, habiliterende og rehabiliterende, så borgerne får bedre muligheder for at mestre eget liv. Bedre muligheder for at styre og prioritere indsatserne. Det tværgående samarbejde i kommunerne skal understøttes af sektorlovgivningen bl.a. på social- og beskæftigelsesområdet. 11. Kvalitet i de kommunale indsatser Kommunerne har forskellige forudsætninger i deres arbejde på social- og beskæftigelsesområdet, som bl.a. afspejler deres demografiske og socioøkonomiske vilkår. Samtidig har borgere indenfor samme målgruppe de samme behov uanset hvilken kommune, som de bor i. Derfor er der fortsat brug for at samle kommunerne om at levere en mere ensartet kvalitet. Det kan gøres på flere måder. Den enkelte kommune kan styrke sin egen socialindsats; kommunerne kan gå sammen om indsatser, og regionen kan også bidrage til faglig udvikling. Kommunerne er generelt i gang med at udvikle deres dokumentationspraksis, så vi får øget viden om kvaliteten af de ydelser, der leveres på socialområdet. Men dette arbejde kan målrettes yderligere og det sker allerede i dag både på lokalt og nationalt niveau. Der er også en positiv udvikling i gang, hvor kommuner samarbejder med forskningsinstitutioner om at udvikle deres sociale praksis. Kvalitet i de kommunale indsatser fordrer også løbende kompetenceudvikling og videndeling blandt de medarbejdere, der til dagligt har ansvaret for at løfte opgaverne tæt på borgerne og i sidste ende er garanter for, at den ønskede udvikling på socialområdet sker. De overordnede sigtelinjer i er: 137

160 NOTAT Indsatserne skal give værdi for borgerne forstået som værende bruger- og effektorienteret. Målrettet dokumentation er en forudsætning for at blive klogere på hvilke indsatser, som virker for hvilke målgrupper, og for at sikre den bedst mulig progression for den enkelte borger. Kommunerne søger samarbejde med forskningsinstitutioner med henblik på at styrke forskningen i de kommunale indsatser på socialområdet. Regeringen bør sikre, at der investeres og fokuseres mere markant på forskning i sociale indsatser. Der mangler en egentlig forskningsstrategi på området. Kommunerne skal fortsat arbejde på at professionalisere kompetenceudviklingen, der involverer de medarbejdergrupper, som indgår i arbejdet med de enkelte borgerforløb. Dato: 28. oktober 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 11 af

161 Bilag

162 November 2016 Kommissorium for evaluering af ledsageraftalen Baggrund Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 27. marts 2015 aftalen om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling. I den forbindelse blev det besluttet, at samarbejdsaftalen skal evalueres et år efter ikrafttræden. Ledsageraftalen har til formål at sikre, at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer får den nødvendige personlige hjælp, hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet. Aftalen indebærer blandt andet, at hospitalerne skal finansiere udgifterne til det kommunale personale, som ledsager en patient. Opdrag og tidsperspektiv Der nedsættes en midlertidig tværsektoriel arbejdsgruppe, som afdækker hvordan ledsageraftalen er implementeret i kommuner og region, og hvilke udfordringer der opleves i anvendelsen af aftalen. Aftalen vil blive evalueret i første halvår af 2017 ud fra følgende overordnede tidsplan: Nov Dec Jan-feb. Marts April-maj Juni-aug. Oktober Kommissorium godkendes i DASSOS, KOSU og Sundhedsstyregruppen Nedsættelse af ad hoc arbejdsgruppe på baggrund af udpegning fra DASSOS, KOSU og Region Midtjylland Arbejdsgruppe udarbejder spørgeskema til evaluering af ledsageraftalen Spørgeskema besvares af relevante aktører i kommuner og region Arbejdsgruppe bearbejder indkomne svar på spørgeskema og udarbejder udkast til revideret ledsageraftale Godkendelse af revideret udkast til ledsageraftale i DASSOS, KOSU, Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget Forventet ikrafttræden af revideret ledsageraftale 140

163 Sammensætning af arbejdsgruppe Arbejdsgruppen sammensættes af følgende repræsentanter: - 2 repræsentanter fra hospitalerne (udpeges af Region Midtjylland) o 1 økonomimedarbejder o 1 ledende sygeplejerske - 1 repræsentant fra regionspsykiatrien (udpeges af Region Midtjylland) o 1 ledende sygeplejerske - 3 repræsentanter fra kommunerne o 1 økonomimedarbejder (udpeges af KOSU) o 2 ledere på botilbud / socialområde (udpeges af DASSOS) - 2 juridiske ressourcepersoner o 1 udpeges af Region Midtjylland o 1 udpeges af DASSOS Formandskabet og sekretariatet Formandskabet er delt mellem region og kommune, og varetages af hhv. en ledende sygeplejerske fra Region Midtjylland og en leder af et kommunalt botilbud / socialområde. Formandskabet udpeges blandt arbejdsgruppens repræsentanter. Sekretariatsbetjeningen varetages i et samarbejde mellem Sekretariat for Rammeaftaler (DASSOS), KOSU sekretariatet og Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland. Kompetencer Arbejdsgruppen refererer til DASSOS og Sundhedsstyregruppen, og der koordineres løbende med Fællessekretariatet for sundhedsaftalen. 141

164 Bilag

165 Bilag 14 Årsager til stigning i medfinansiering på psykiatriområdet Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Dato: 2. november 2015 Sagsbehandler: Gitte Graversen Tlf takst@viborg.dk På DASSOS møde den 18. maj 2016 blev der gennemgået en oversigt over medfinansiering for kommunerne i region Midtjylland, hvoraf det fremgik, at der er en stigning i den kommunale medfinansiering på 30% over perioden for de 19 midtjyske kommuner. Der blev igangsat en analyse for at klarlægge årsagerne til stigningen i samarbejde med KOSU og Region Midtjylland. Datamaterialet stammer bl.a. fra en KL analyse samt udtræk fra e-sundhed. Formålet med analysen er at belyse udviklingen i den kommunale medfinansiering på psykiatriområdet i Midtjylland. Afslutningsvis beskrives det, hvilke tiltag Region Midtjylland har iværksat for at effektivisere behandlingen på voksenpsykiatriområdet. Nedenfor er de primære årsager til den stigende medfinansiering beskrevet. Det har ikke været muligt at opgøre, hvilken økonomisk konsekvens og påvirkning hver enkelt forklaringsfaktorer har for medfinansieringen, idet faktorerne spiller sammen og ikke kan ses isoleret fra hinanden. Udrednings- og behandlingsgaranti En af årsagerne til stigningen i den kommunale medfinansiering er indførelsen af udrednings- og behandlingsgarantien. Den er indført i september 2014 med en garanti på to måneder, og fra september 2015 var garantien én måned. Udrednings- og behandlingsgarantien sammenholdt med et generelt stigende politisk fokus på de udfordringer, der er indenfor psykiatrien, har givet en markant forøgning i aktivitetsniveauet på området. Baggrund for indførelsen af udrednings- og behandlingsgarantien har bl.a. været et ønske om at sidestille psykiatrien med somatikken. I forlængelse heraf kan det anføres, at der sandsynligvis har været en under-diagnostik og behandling af patienter, og at der derfor har været et efterslæb indenfor psykiatrien. Aktivitetsstigningen indenfor psykiatrien kan derfor anskues som positiv. Der har i perioden inden september 2014 har været et efterslæb indenfor psykiatrien med borgere, der ikke er blevet behandlet. Garantierne har dermed betydet en merudgift til kommunerne, da der var ventelister som skulle nedbringes. Derfor er der i perioden sket en stigning på 30% i medfinansieringen for kommunerne i region Midtjylland (stigningen fra var 9%) se figur 9. Stigning i antal ambulante besøg Efter garantiens udstedelse, indtraf der en stigning i antal psykiatriske ambulante besøg (se fig. 1). I perioden steg antallet af ambulante besøg med 35 %, mens stigningen i antal personer var 14%. I fig. 2 ses udviklingen i antal personer over perioden Denne viser, at stigningen i antal ambulante besøg ikke har samme stigning i antallet af personer med unikke cpr-numre over samme 143

166 periode. Dvs. at det er de samme personer der indlægges flere gange ambulant. Aktiviteten i psykiatrien for de ambulante besøg for perioden Januar september 2016 ligger fortsat lidt over niveauet for perioden 2015 (se fig. 3 +4). Stigningen i kommunal medfinansiering for ambulante patienter skyldes dels, at der i regionen er lavet tiltag for at undgå længere indlæggelser og dels at garantierne er indført. Stigning i antallet af genindlæggelser En del af de indlæggelser der sker, er såkaldte genindlæggelser. Her sker indlæggelsen kort tid efter at patienten er blevet udskrevet. Antallet af genindlæggelser i voksenpsykiatrien er over perioden steget fra 20,8% til 23,8% i Region Midtjylland (Fig. 5). 10% af alle indlæggelsesforløb i 2015 (nationalt) bestod af to på hinanden følgende indlæggelser, fx på forskellige afdelinger eller hospitaler. I 2007 var det kun 6% af indlæggelserne. Stigning i antal kortids indlæggelser Andelen af korte indlæggelser som varer mellem 1-8 dage er stigende, mens andelen af lange indlæggelser er faldende. I 2017 udgør de korte indlæggelser 58% af alle indlæggelser, mens de i 2015 udgjorde 48 % af indlæggelser. Samlet set er der sket et fald i den gennemsnitlige indlæggelsestid i voksenpsykiatrien på landsplan, se fig. 7. Den gennemsnitlige indlæggelsestid for psykiatriske indlæggelser blandt voksne er således faldet fra 24 dage i 2007 til 17 dage i Faldet i den gennemsnitlige indlæggelsestid i psykiatrien skyldes både, at andelen af lange indlæggelser over 3 måneder er faldende (fig. 8), mens andelen af helt korte indlæggelser er stigende. Faldet i den gennemsnitlige indlæggelsestid er tidsmæssigt sket sammenfaldende med og umiddelbart efter at der blev lukket et større antal sengepladser i Midtjylland (fig. 6). Fra 2007 til 2015 er indlæggelsestiden for indlæggelser over 90 dage faldet fra 153 dage til 146 dage i gennemsnit (fig. 8) Dog skal man være opmærksom på, der kun er medfinansiering på de første fire dage pr. indlæggelse, hvorefter der ikke er medfinansiering fra kommunerne. I forhold til medfinansieringen er den kommunale udgift således den samme om patienten er indlagt i 5 dage eller 55 dage. Når længden af indlæggelserne er over 4 dage har det ikke længere nogen påvirkning af den kommunale medfinansiering. Derfor har stigningen i antallet af korte indlæggelser betydning for den kommunale medfinansiering. Tiltag fra Region Midtjylland Regionens Midtjylland har de seneste år med Psykiatriplanen for haft fokus på produktivitetsforbedringer og effektivitet i psykiatrien, således at flere patienter kan behandles og ventelisterne kan nedbringes. I Psykiatriplanen redegør Region Midtjylland for, at de forventer en øget aktivitet over perioden, hvilket også ses af tabellerne i fig Den øgede aktivitet vil alt andet lige også betyde en merudgift i de kommunale medfinansieringsudgifter. Psykiatrien har oplevet en øget efterspørgsel efter ydelser, samtidig med at manglen på speciallæger giver området særlige udfordringer. Derfor har Regionen i de kommende år fortsat fokus på produktiviteten så det stigende antal borgeres behov kan imødekommes. I takt med at antal borgere med behov for behandling er steget, har forskellige tiltag gjort, at det især giver udslag på antallet af ambulante behandlinger

167 Regionsrådet besluttede i forbindelse med Psykiatriplanen, at der skulle leveres en produktivitetsforbedring på 2%. Dette skal ses i forhold til: - Driftsudgifter pr. behandlet patient - Antal behandlede patienter pr. ansat Psykiatrien vil sætte særligt fokus på behandling baseret på evidens, afslutte patientforløb for at undgå at fastholde patienter i livslange kontrolforløb samt optimere sammenhængende patientforløb på tværs af fag og sektorer. I 2017 er de 2% produktivitetsforbedringer som regionsrådet besluttede udvandet af budgettet. Fra 2017 går regionen over til en anden måde at følge op på aktiviteten for hele sundhedsområdet. Dette kommer med i Psykiatriplan for 2017 og frem. Det er dog vanskeligt at lave beregninger af, hvilke økonomiske konsekvenser Psykiatriplan har for kommuner i regionen og herunder også medfinansiering 1, grundet at Psykiatriplanen er blevet til inden behandlingsgaranti mv. slog igennem /psykiatriplan-til-rr pdf 3 145

168 Figurer til belysning af årsagerne til den stigende kommunale medfinansiering Fig 1 Fig. 2 Kilde: e-sundhed tal fra KØS Fig 2 a Fig. 3 :Ambulante besøg: 4 146

169 Fig 4:Aktivitet i psykiatrien: Kilde: Følgebrev fra Region Midtjylland Følgebrev september Fig. 4a (faste priser i stedet for løbende priser) Figur 5. Genindlæggelser i voksen psykiatrien Kilde: Benchmarking af Psykiatrien

170 Fig. 6: Antal sengepladser i psykiatrien i perioden Kilde: esundhed.dk, historiske tal. Figur 7: Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid for indlæggelser under 1 år (dage) Note: Gennemsnitlig indlæggelsestid for sammenhængende indlæggelsesforløb blandt personer, som er 18 år eller derover pr. 1/1 i året. Indlæggelser er defineret på samme måde som i somatikken: En udskrivning som efterfølges af en ny indskrivning inden fire timer betragtes som en del af samme indlæggelsesforløb. Patienter som indskrives og udskrives samme dag får en indlæggelsestid på én dag. Indlæggelser over 1 år er sorteret fra (0,3-0,5 pct. af alle). Retspsykiatriske indlæggelser er sorteret fra (aktions- eller bidiagnoser med kode Z046). Kilde: KL analysenotat, baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Fig 7 a

171 Fig 8: Kilde: KL analyse Figur 9: Figur præsenteret for DASSOS på deres møde 18. maj