Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st

Transkript

1 VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11261 Dir.tlf.: Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st Forslag til ændret grødeskæring i Elverdamsåen Holbæk og Lejre kommuner har udarbejdet dette forslag til ændret grødeskæring i Elverdamsåen. Formålet er at indføre grødeskæring, der skal sikre vandføringsevnen Ifølge det gældende Regulativ for Elverdamsåen er vandløbsstrækningen st udlagt uden krav til skikkelse eller vandføringsevne. Strækningen er vedligeholdelsesfri med hensyn til grødeskæring i juniaugust og som hovedregel vedligeholdelsesfri med hensyn til grødeskæring i september-oktober. Vi skal efter vandløbsloven fremtidigt fastsætte skikkelse eller vandføringsevne for vandløbet og indføre bestemmelser, der skal sikre en fastholdelse af skikkelsen eller vandføringsevnen. Formålet med forslaget er at fastsætte bestemmelser om grødeskæringen, som skal være med til at sikre fastholdelse af vandløbets vandføringsevne samtidigt med, at vandløbets naturlige forløb og udvikling understøttes, og de miljømæssige forhold hermed sikres. Baggrund for forslaget Ifølge lodsejere på nogle delstrækninger af Elverdamsåen er der stigende problemer med at fortsætte den hidtidige drift af de tilstødende marker på grund af oversvømmelse fra åen. Holbæk og Lejre kommuner har i dialog med flere bredejere og repræsentanter for Holbæk Ålag og Sportsfiskerne arbejdet på restaurering af Elverdamsåen på to delstrækninger af Elverdamsåen. For en strækning opstrøms den gamle midtbane, er der godkendt et restaureringsprojekt, og for en strækning mellem nordvestbanen og Dumpedal er der udarbejdet et forslag til restaurering. Det er aftalt, at kommunerne for disse strækninger også udarbejder et forslag til en ændret grødeskæring. Holbæk og Lejre kommuner foreslår en ændring af bestemmelserne om grødeskæring for strækningen st På baggrund af erfaringerne med restaureringerne og konsekvenserne af en ændret grødeskæring vil regulativet blive revideret, og der vil blive fastsat krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.

2 Forslaget omfatter i alt 7046 meter af Elverdamsåen Forslaget omfatter strækningen af Elverdamsåen fra umiddelbart vest for Storskov i Hvalsø til tilløb af Taderød Bæk ved Skyttebro vest for Tadre Mølle. Strækningen, som er ca meter lang, svarer til vandløbets regulativmæssige stationering st meter. Se oversigtskort, figur 1. Figur 1: Oversigtskort, Elverdamsåen, st Vandløbsstrækningen, start og slut, er markeret med røde pile. Beskyttet natur, Natura 2000 og habitatarter Elverdamsåen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, hvilket betyder, at åens tilstand ikke må ændres. Der kan i særlige tilfælde opnås dispensation til at ændre tilstanden. Samme beskyttelse gælder for en del søer og enge på tilstødende arealer langs med Elverdamsåen på strækningen, se figur 2, 3 og 4. Elverdamsåen udspringer i Natura 2000-området Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø (Natura 2000-område nr. 146). Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper og arter. Kommunevandløbet starter, hvor vandløbet kommer ud af skoven. Lejre og Holbæk kommuner har ikke registreret forekomster af Bilag IV arter i vandløbet på den pågældende strækning eller på de nærmeste tilstødende arealer. Der kan i området være arter af flagermus, markfirben, vandsalamander og spidssnudet frø. Ingen af disse arter har vandløb som levested.

3 Figur 2: 3 beskyttede naturtyper (sø og eng) ved Elverdamsåen. Figur 3: 3 beskyttede naturtyper (sø og eng) ved Elverdamsåen.

4 Figur 4: 3 beskyttede naturtyper (sø og eng) ved Elverdamsåen. Nuværende regulativmæssige og afvandingsmæssige forhold Kommunerne administrerer Elverdamsåen efter fællesregulativ for kommune- og amtsvandløbet Elverdamsåen, På vandløbsstrækningen er der i det gældende regulativ ikke fastlagt krav til skikkelse eller vandføringsevne, og der er ikke fastlagt krav om oprensning. Ifølge bestemmelserne om grødeskæring er vandløbet vedligeholdelsesfrit i perioden juni-august og som hovedregel vedligeholdelsesfrit i perioden september-oktober. Strækningen har i overensstemmelse med regulativet ikke været oprenset siden regulativets vedtagelse, og der har ikke været foretaget regelmæssig grødeskæring. Kun undtagelsesvist har der været oprenset korte strækninger ved udløb af rør og i forbindelse med rørbrud. Vandløbet har generelt et fint fald på strækningen på over 3 og op til 33. Stedvist er der korte strækninger, hvor faldet er mellem 1,5 og 3 (vurderet ud fra det tidligere regulativ fra 1979). Der har særligt på delstrækninger, hvor faldet er mindst, vist sig et behov for at fastsætte bestemmelser om grødeskæring for at sikre vandløbets vandføringsevne. Her har bredejere oplevet problemer de seneste år med at fastholde græsning på og dyrkning af lavbundsarealer ved åen. Nuværende miljømæssige forhold I vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland er Elverdamsåen på den pågældende strækning målsat med god økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er ifølge planen moderat til god med hensyn til både smådyr og planter, men ukendt med hensyn til fisk og moderat eller ukendt med hensyn til planter. Den samlede økologiske tilstand er moderat fra Hvalsø Storskov til tilløb fra Smidstrup og god fra tilløb fra Smidstrup til tilløb af Taderød Bæk.

5 På faunastationer er der på den pågældende vandløbsstrækning målt faunaklasse 4, 5 og 6 (Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI)), hvilket svarer til henholdsvis en noget forringet, en god og en meget god biologisk vandløbskvalitet. Vandløbet anses for at være et af Sjællands bedre ørredvandløb fra umiddelbart nedstrøms midtbanedæmningen (ca. 2,5 km nedstrøms Hvalsø Storskov) til udløbet i Isefjord og har en god selvreproducerende bestand af ørreder. Elverdamsåen har gennemsnitligt en god økologisk tilstand med hensyn til fisk, ifølge en fiskeundersøgelse, der er foretaget i Der blev her fundet ørredtætheder på henholdsvis 51 og 159 ørreder pr. 100 m 2 ved stationerne Kildevang og udløb af Taderød Bæk. Forslag til skånsom grødeskæring Grødeskæring af den pågældende vandløbsstrækning skal medvirke til at sikre vandløbets vandføringsevne. Der er ikke tale om en intensivering af grødeskæringen, men om en genoptagelse af grødeskæring. Grødeskæringen skal udføres under hensyntagen til vandløbets miljømæssige målsætning, som i henhold til vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Sjælland er en god økologisk tilstand. Den nuværende økologiske tilstand må ikke forringes. Skånsom grødeskæring Grøden skæres en gang årligt i perioden 1. august 31. oktober. Vegetationen skæres selektivt i en slynget strømrende, sådan at der efterlades eventuelle forekomster af planter, der anses for at være gode vandplanter 1. Der skæres i en strømrende, som anført i tabel 1. Hvor vandløbet selv opretholder en strømrende i den anførte bredde, skæres ikke grøde. Tabel 1. Bredde af strømrende (meter) Station (meter) Grødeskæring (august-oktober) ,2-0, , ,5-0,6 Der skæres ikke kantvegetation på strækningen. 1 Eksempelvis vandstjerne sp., vandranunkel sp. og vandaks sp.

6 Grødeskæringen skal bidrage til at fremme en åben strømrende med friskt strømmende vand. Derved får vandløbet en bedre selvrensende evne, sådan at vandføringsevnen, vandløbsbunden og eventuelle gydebanker opretholdes. Konsekvenser af forslaget Vi forventer, at grødeskæringen, hvor vandløbet ikke selv friholder en strømrende, vil fremme dannelsen af en åben strømrende i vandløbet med friskt strømmende vand. Det strømmende vand kan medvirke til at reducere mængden af aflejringer og hæmme grødevæksten i strømrenden. Derved får vandløbet en bedre selvrensende evne, som kan medvirke til at opretholde vandføringsevnen. Hvor det strømmende vand ikke kan friholde en strømrende, vil der naturligt ske genvækst af vegetationen i vandløbet mellem grødeskæringerne. Grødeskæring sikrer ikke, at der altid er en grødefri strømrende. Mellem grødeskæringerne vil planterne gro i vækstsæsonen. Grødeskæring kan øge sedimenttransporten i vandløbet, hvis sedimenteret materiale frigives, når planterne skæres. Afvandingsmæssige forhold Vi forventer, at ændringen af bestemmelserne om grødeskæring vil medvirke til en sikring af vandløbets vandføringsevne og lokalt medføre en forbedring af de nuværende afvandingsmæssige forhold på tilstødende arealer. Miljømæssige forhold Grødeskæring i vandløb vil altid medføre en påvirkning af dyr og planter, der er tilknyttet vandløbet. Dyr og planter påvirkes direkte, når de fjernes fra vandløbet, og indirekte, når der sker ændringer af fødegrundlaget og livsbetingelserne i vandløbet. Påvirkningerne kan være negative for nogle arter og positive for andre. Fremme af en gruset og stenet strømrende kan medføre bedre betingelser for de smådyr, der måles på ved bestemmelse af DVFI, og som giver en god tilstand. Dette kan igen medføre bedre betingelser for de fisk, der lever af smådyrene. Fjernelse af planter kan reducere mængden af skjul for fisk og medføre en ringere tilstand med hensyn til diversiteten af planter og de organismer, der er tilknyttet planter. Hvor vegetationen er meget tæt, kan grødeskæring i strømrende måske stedvist skabe bedre passagemulighed for fisk. Ved at skære i begrænset omfang og hyppighed og ved at skære selektivt uden om de plantearter, der anses for at være gode for vandløbet, kan der muligvis stedvist fremmes et mere diverst plantesamfund i vandløbet. Samlet set vil grødeskæring på nogle dele af vandløbsstrækningen eventuelt kunne medføre en positiv påvirkning af smådyrstilstanden og eventuelt en negativ påvirkning af plantediversiteten. De planlagte restaureringer af vandløbet med etablering af f.eks. sandfang, udlægning af større skjulesten på beskyggede strækninger og plantning af træer, vil lokalt medføre forbedringer af de fysiske forhold i vandløbet.

7 Beskyttet natur En ændret grødeskæring forventes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af nærliggende 3 beskyttede naturtyper, da den ændrede grødeskæring ikke vurderes at ændre fugtighedsforholdene for søer og enge. Efter en grødeskæring, vil vandspejlet i åen falde. Men mellem grødeskæringer kan der ske genvækst af grøde, hvor vandløbet ikke selv friholder en strømrende. Ændring af bestemmelserne om grødeskæring vil ikke entydigt påvirke den naturmæssige tilstand af vandløbet. Vurderingen af påvirkninger er omtalt i afsnittet Konsekvenser af forslaget. Ændring af grødeskæringen i vandløbet forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Vi vurderer, at forslaget ikke har konsekvenser for bilag IV arter, da vi ikke har registreret bilag IV arter i vandløbet eller på arealer i nærheden, og da indførelse af en årlig grødeskæring ikke vil ændre livsgrundlaget for eventuelle forekommende arter. Arter som flagermus, markfirben, vandsalamander og spidssnudet frø kan forekomme i området, men ingen af disse arter har vandløb som levested, hvorfor vi vurderer, at ændringen af grødeskæring ikke vil påvirke dem negativt. Forslaget omfatter bredejere langs Elverdamsåen Elverdamsåen er grænsevandløb mellem Holbæk og Lejre kommuner. Forslaget omfatter bredejere i Lejre Kommune og Holbæk Kommune, se tabel 2. Tabel 1. Oversigt over matrikler omfattet af forslaget. Kommune Ejerlav Matrikel nr. Holbæk Smidstrup By, Soderup Smidstrup By, Soderup Smidstrup By, Soderup Smidstrup By, Soderup Tingerup By, Soderup Tingerup By, Soderup Tingerup By, Soderup 5b 5d 4a 3a 8a 8f 3d 25a 25a 25b 25b 8e 34 7a

8 Lejre Dyrlund, Kirke Hvalsø 10a 10b 10b 10c 10c 11b 11d 11d 12b 12b 11a 11b 12a 12c 13a 13e 17f 1a 1b 1d 1e 1h 1k 1m 21a 2c 32a 39a 5cb 5cg 63a

9 Økonomi Da Elverdamsåen er kommunevandløb og grænsevandløb mellem Holbæk og Lejre kommuner, vil udgifterne til den fremtidige grødeskæring blive afholdt af kommunerne. Dato for ikrafttrædelse Holbæk og Lejre kommuner fremlægger Forslag til ændret grødeskæring i offentlig høring i mindst 4 uger. Herefter kan kommunerne træffe afgørelse under hensyntagen til indkomne bemærkninger. Bestemmelserne træder i kraft, når forslaget er endeligt vedtaget. Med venlig hilsen Frej Faurschou Hastrup Vandløbsmedarbejder