Udkast til tilladelse til restaurering af en del af det offentlige vandløb Skallebæk, vandløbsnummer

Transkript

1 Tønder kommune Wegners Plads Tønder Miljø og Natur Direkte tlf.: Mail: sp@toender.dk Sags id.: P Ks: KK dd.mm Udkast til tilladelse til restaurering af en del af det offentlige vandløb Skallebæk, vandløbsnummer I forbindelse med realisering af Statens Vandområdeplan ønsker Tønder Kommune at foretage en restaurering af en del af det offentlige vandløb Skallebæk, vandløbsnummer Projektet har til formål at bidrage til målopfyldelse i vandforekomsten o8184_c. Skallebæk ligger mellem Toftlund og Hønning Plantage og har en samlet længde på 6415 meter. Projektstrækningen er på 6,5 km og starter ca. 270 meter opstrøms Allerupvej og slutter ca. 475 meter før Skallebæk løber ud i Fiskbæk. Oversigtskort 1. Projektstrækningen ligger i den røde cirkel Projektet består i at udlægge sten og grus på 5 delstrækninger, så vandløbet indsnævres. Der udlægges skjulesten og der etableres 6 gydebanker. Derudover etableres 2 midlertidige sandfang. TØNDER KOMMUNE Wegners Plads Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 Tilladelse Der meddeles tilladelse i henhold til Vandløbslovens 1 37 stk. 1 og reguleringsbekendtgørelsen 2 til at restaurere en del af det offentlige vandløb Skallebæk. Alle stationeringer i denne afgørelse er i meter og alle koter er i meter DVR90. Tilladelsen omfatter: Projektstrækning 1: udlægning af sten og grus i vandløbets sider = strømkoncentratorer, med det formål, at indsnævre vandløbet på følgende fem strækninger fra: station , , , og Projektstrækning 2: udlægning af skjulesten på strækningerne , , og Projektstrækning 3: etablering af 6 gydebanker i følgende stationer: , , , , og etablering af midlertidige sandfang i station og Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Projektet udføres som ansøgt, dog med stationering i henhold til regulativet. Se Oversigtskort 2, 3 og 4 og stationeringsliste Bilag 3. Strømkoncentratorerne skal placeres, så de bliver gennemført indenfor vandløbets gældende regulativmæssige skikkelse. Skjulestenene skal placeres ved vandløbets sider, så de ikke generer grødeskæringen i vandløbet. De to midlertidige sandfang etableres i station og station Sandfangene er midlertidige og må opretholdes i indtil 3 år efter projektets gennemførelse. Sandfangene tømmes af Tønder Kommune og bredejer modtager sandet. De 6 gydebanker må ikke etableres højere end de ansøgte koter, som er angivet i tabel 1. Det vil sige, at de ikke må lægges over den gældende regulativmæssige bund. Senest tre måneder efter projektets afslutning skal der indsendes dokumentation for projektets udførelse til vandløbsmyndigheden. Dokumentation skal bestå i en opmåling af hele projektstrækningen. Der skal opmåles tværprofiler ved start- og slutstationerne, og et passende antal for hver delstrækning. Desuden skal opmålingen omfatte 20 meter op- og nedstrøms projektstrækningen. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Begrundelse Udlægning af strømkoncentratorer, skjulesten og etablering af gydebanker forventes at bidrage til målopfyldelse af Statens Vandområdeplan i Skallebæk. Det forventes, at strømkoncentratorerne vil påvirke vandløbets strømning og derved skabe et mere varieret strømningsmønster. Skjulestenene forventes at forbedre forholdene for fisk og smådyr. Etablering af gydebanker forventes at forberede gyde- og vækstforholdene for fisk og yngel i vandløbet. De to midlertidige sandfang skal opsamle sand, hvis der sker øget sandvandring i vandløbet. Økonomiske forhold Udgifterne til projektet afholdes af Tønder Kommune med tilskud fra Landbrugsstyrelsen. Det er vurderet, at projektet ikke medfører vandstandsændringer i forhold til det gældende regulativ fra Eventuelle skader i tilknytning til anlægsarbejderne udredes mellem projektets bygherre og den enkelte lodsejer. Der er ikke indgået skriftlige lodsejeraftaler, da deltagelse i projektet ikke er frivilligt. Redegørelse - Se Bilag 1 1 Lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. 2

3 Screening i forhold til Natura 2000 og bilag IV arter Projektet er ikke beliggende i Natura 2000 og vil ikke have indflydelse på nærliggende Natura 2000 områder. Dog er kommunen forpligtet til, at tage hensyn til levesteder for bestemte dyrearter, som er optaget på Habitatdirektivets bilag IV, også hvis disse levesteder ligger uden for Natura Projektet er et led i realisering af Statens Vandområdeplan Skallebæk afvander til Brede Å som er en del af Natura 2000 område 89, Vadehavet. Realisering af projektet vurderes ikke at være i uoverensstemmelse med udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Det vurderes, at der kan være spidssnudet frø og odder i området. Arterne er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Spidssnudet frø er mere tilknyttet vandhuller end vandløb. Der er ikke observeret spidssnudet frø i Skallebæk og det vurderes derfor, at projektet ikke vil påvirke spidssnudet frø. Odderen er efterhånden udbredt i alle større vandløb i Tønder Kommune. Odderen har et stort fourageringsområde og den forventes ikke at blive påvirket væsentligt af projektet. Indkomne bemærkninger Projektforslaget har efter Vandløbslovens bestemmelser været i offentlig høring i perioden <dato> 2019 til <dato> Der er ikke indkommet bemærkninger til projektforslaget. Klage Fristen for at klage over denne afgørelse er <dato> Jeg har vedlagt en klagevejledning som bilag 2. Venlig hilsen Susanne Bekker Miljømedarbejder Kopi til: Bredejere langs projektstrækningen Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund, lokalt Danmarks Naturfredningsforening, lokalt 3

4 Bilag 1 Redegørelse Tønder Kommune, vandløbsprojektgruppen, har søgt om tilladelse til at restaurere en del af det offentlige vandløb Skallebæk. Projektet drejer sig om restaurering af en strækning på ca. 6,5 km af vandløbet, heriblandt etablering af strømkoncentratorer, udlægning af skjulesten, etablering af 6 gydebanker og etablering af 2 midlertidige sandfang. Skallebæk er omfattet af regulativ for Skallebæk, Vandløb nr. 7 i Toftlund sognekommune og nr. 2 i Arrild. Regulativet er ikke underskrevet, men har et datostempel fra den 5. marts Regulativet har en længde på 6415 meter og har en bundbredde på mellem 0,50 og 1,20 meter. En opmåling fra februar 2019 af Skallebæk viser, at den faktiske bundkote ligger mellem 30 og 100 cm under den regulativmæssige bundkote. Den opmålte bundbredde fra Allerupvej og til udløb i Fiskbæk er 2-2,5 meter. Det vil sige, at Skallebæk på projektstrækningen generelt ligger langt under den regulativmæssige bund og er overbredt. På baggrund af de store forskelle mellem faktisk bund og regulativmæssig bund har ansøger bedt vandløbsmyndigheden rejse en reguleringssag om at ændre den regulativmæssige bundkote. Ansøgningen begrundes med, at den faktiske bund har ligget, hvor den gør, i mindst 50 år og samtidig vil ansøger gerne have mulighed for at fjerne eventuelle sandaflejringer på projektstrækningen. Vandløbsmyndigheden har valgt at fremme ansøgningen om regulering. Sagen køres parallelt med den denne afgørelse. Stationeringen, som er anvendt i ansøgningen svarer ikke til den regulativmæssige stationering af Skallebæk. Den regulativmæssige stationering er angivet i denne afgørelse. Målsætning Skallebæk er målsat i Vandområdeplan som god økologisk tilstand. Den samlede nuværende tilstand er vurderet til Ukendt. Det vurderes, at projektet kan bidrage til målopfyldelse i Skallebæk. Naturbeskyttelsesloven Projektstrækningen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Der er givet dispensation til projekt den 19. juni Okker Projektstrækningen ligger i okkerpotentielt område Klasse II middel risiko for okkerudledning. Projektet indebærer ikke en sænkning af grundvandsstanden, hvorfor det er vurderet, at projektet ikke påvirker eventuel udvaskning af okker. Planlagte foranstaltninger Det vigtigste tiltag i projektet er udlægning af stenbunker i kanten af vandløbet, fra nu af kaldet strømkoncentratorer. Hver strømkoncentrator skal være omtrent 6 m lang, 0,4 m høj ved brink og 0,2 m høj ved spidsen. Bredden af strømkoncentratorerne (hvor langt de når ud i vandet), varierer afhængig af vandløbets bredde. Alle de ansøgte foranstaltninger bliver gennemført inden for vandløbets gældende regulativmæssige skikkelse. Foranstaltningerne vil også kunne rummes i reguleringen med forslag til nyt regulativ (nye bundkoter), som køres sideløbende med denne afgørelse. Strømkoncentratorerne udlægges skiftevis ved vandløbets sider. Afstanden mellem strømkoncentratorerne er forskellig mellem de tre projektstrækninger. Ved gennemgang af Skallebæk og efterfølgende analyse af opmålingen er der udpeget fem delstrækninger, hvor de fysiske forhold kan forbedres ved udlægning af strømkoncentratorer. Der udlægges strømkoncentratorer på disse delstrækninger: fra st , , , og Projektstrækningerne fremgår af Oversigtskortene 2, 3 og 4, hvor de regulativmæssige stationer er markeret med fed skrift i teksten under kortene. 4

5 St m, udlægges strømkoncentratorer i bånd á ca. 5 m længde med en indbyrdes afstand på 15 m. Den regulativmæssige bundbredde er 0,6 m på strækningen, men den faktiske bredde er ca. 2,0 meter. St m og m, udlægges strømkoncentratorer i bånd á ca. 5 m længde med en indbydes afstand på 10 m. Den regulativmæssige bredde på strækningen er 0,8 meter. Den faktiske bredde er ca. 2 m. Der udlægges desuden større sten(skjulesten) i størrelsesordenen ca mm. Der udlægges ca. 15 skjulesten pr. løbende 100 m vandløbsstrækning. St m og m udlægges strømkoncentratorer i bånd á ca. 6 m længde med en indbydes afstand på 10 m. Den regulativmæssige bredde på strækningen er 0,8 meter, mens den regulativmæssige bundbredde på strækningen er 1 meter. Den faktiske bredde på begge strækninger er ca. 2 m. Der udlægges desuden større sten (skjulesten) i størrelsesordenen ca mm. Der udlægges ca. 15 marksten pr. løbende 100 m vandløbsstrækning. Der udlægges også 6 gydebanker på de to nederste strækninger. Oversigtskort 2, planlagte tiltag i projektstation , svarende til regulativmæssige stationer Udlægning af strømkoncentratorer (rød streg). De hvide tal på kortet er midlertidige projektstationeringer, f.eks. svarer projektstrækning til regulativmæssig station

6 Oversigtskort 3 viser indsatser st , og svarende til regulativmæssige stationer , og Udlægning af strømkoncentratorer (rød streg) og midlertidig sandfang (grøn cirkel) station 4796 m. De hvide tal på kortet er midlertidige projektstationeringer, f.eks. svarer projektstrækning til regulativmæssig station

7 Oversigtskort 4 viser projekttiltag st svarende til regulativmæssige stationer Udlægning af strømkoncentratorer (rød streg), udlægning af gydebanker (orange streg) og midlertidigt sandfang (grøn cirkel) station m. Den lyseblå streg har ingen betydning (tiltaget blev droppet efter snak med lodsejer). De hvide tal på kortet er midlertidige projektstationeringer, f.eks. svarer projektstrækning til regulativmæssig station Udlægning af strømkoncentratorer På strækningerne angivet ovenfor er vandløbet overbredt med et ensartet strømningsforløb. For at forbedre variationen i vandløbet, udlægges strømkoncentratorer. Strømkoncentratorerne skal påvirke vandløbets strømning og skabe et mere varieret strømningsmønster. Der er lidt forskelle på udformningen af strømkoncentratorerne mellem projektstrækningerne. Udlægningen foretages som vist i principskitserne nedenfor i Figur 1, 2 og 3: 7

8 Figur 1. Principskitse for udlægning af strømkoncentratorer mellem st m. Figur 2, Principskitse for udlægning af strømkoncentratorer mellem St og m. 8

9 Figur 3, Principskitse for udlægning af strømkoncentratorer mellem St m og Udlægning af skjulesten På strækningerne station , station , station og station udlægges større sten i størrelsesordenen ca mm som skjulesten, som fordeles med op til 15 sten pr. 100 m vandløb. Skjulestenene skal skabe større variation i vandløbet og give skjul til fisk og smådyr. Skjulesten placeres ikke midt i vandløbet, men udlægges i kanten af vandløbet. Der er projekteret 140 skjulesten på strækningerne station og station og 110 skjulesten på strækning station og station Af hensyn til grødeskæring af Skallebæk, er der stillet vilkår om, at skjulestenen skal placeres i kanten af vandløbet, så der er mulighed for at skære en snoet strømrende med mejekurv, ligesom i dag. Midlertidigt sandfang For at hindre at projektet medfører en øget sandvandring, laves 2 midlertidige sandfang, så det sand, der evt. måtte frigives, som konsekvens af projektet, kan bundfælles og opgraves. De midlertidige sandfang laves ved at afgrave 1 m af vandløbsbunden over en 10 m strækning. Sandfangene ønskes opretholdt i maksimalt 3 år. Sandfangene placeres ved følgende stationer: og se oversigtskort 3 og 4. Sandfangene tømmes af Tønder Kommune og bredejer modtager sandet. Hvis sandfangene ønskes bibeholdt efter 3 år, skal der søges om en permanent tilladelse efter Vandløbslovens bestemmelser. Udlægning af gydebanker På de anførte delstrækninger angivet i Tabel 1, udlægges gydebanker bestående af et ca cm varierende tykt lag af gydegrus bestående af 75 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % singels (32-64 mm). Gydebankernes længde skal være 17 m lange og være omtrent 2 m brede. Gydebankerne skal etableres efter principskitser angivet i Figur 4, hvor det gennemsnitlige fald over gydebanken 9

10 skal være 5 svarende til en højdeforskel på 0,08-0,09 m over gydebanken. Udløb fra gydebanken skal tilpasses eksisterende vandløbsbund. Der er stillet vilkår om, at gydebankerne ikke må være højere end de koter, som er angivet i Tabel 1. Station i meter Topkote indløb gydebanke i meter , , , , , ,33 Tabel 1 viser placering af gydebankerne og den højeste kote for hver af gydebankerne. Figur 4: Eksempel på tværsnit og længdeprofil ved udlægning af gydebanker. Konsekvenser for vandløbet Projektet fremmer en udvikling, hvor vandløbet får et mere slynget forløb. Vandløbsmyndigheden er ikke forpligtet til at modvirke denne udvikling. Konsekvenser for afvandingsforhold/hydrologi Projektet medfører kun mindre ændringer af afvandingen i forhold til de nuværende forhold. I forhold til det gældende regulativ sker der ingen afvandingsmæssige ændringer. Figur 5 og Figur 6 viser det opmålte vandspejl med det beregnede vandspejl efter projektets gennemførelse ved en sommermedianafstrømning og ved en vintermedianafstrømning. 10

11 Figur 5 viser længdeprofil over opmåling og projekterede bundkoter i en sommersituation. 11

12 Figur 6 viser længdeprofil over opmåling og projekterede bundkoter i en vintersituation. 12

13 De berørte matrikler fremgår af liste 2 nedenfor. Matrikelnummer Ejerlav, sogn 322 Hønning, Arrild 75 Hønning, Arrild 71a Hønning, Arrild 352 Hønning, Arrild 353 Hønning, Arrild 346 Hønning, Arrild 182 Allerup, Toftlund 128 Allerup, Toftlund 100 Allerup, Toftlund 24 Allerup, Toftlund 219 Allerup, Toftlund 38 Allerup, Toftlund 52 Allerup, Toftlund 37 Allerup, Toftlund 5b Allerup, Toftlund 147 Allerup, Toftlund 82 Allerup, Toftlund 97 Allerup, Toftlund Lodsejerne langs projektstrækningen er blevet orienteret skriftligt og mundtligt, ved et personligt møde, om projektet. Der er ikke indgået skriftlige lodsejeraftaler, da deltagelse i projektet ikke er frivilligt. Det er vurderet., at projektet ikke medfører ændrede afvandingsforhold, der giver anledning til erstatning. Klagevejledning Bilag 2 Hvis du ønsker at klage, skal du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder ved at søge på klageportal på eller Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for private, og kr for virksomheder. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet, klager ikke er klageberettiget eller Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Gebyret bliver også betalt tilbage, hvis klager får helt eller delvis ret. Klagen skal være tilgængelig for førsteinstansen i Klageportalen (det vil sige, at du har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) inden midnat den x. xxx 2019, hvor klagefristen udløber. Hvis afgørelsen bliver påklaget af andre, underretter kommunen dig om klagen. Sagen kan indbringes for domstolene. 13

14 Rettelsesblad til Regulativet for Skallebæk, vl.nr Bilag 3 På regulativets side 4 B. Vandløbets skikkelse erstattes posterne fra station 1996 til og med station Bundbredde Station m rørstørrelse Anlæg Fald Bundkote m Anmærkninger DVR90 cm 1796 x x x 27, ,50 1,72 27,22 Restaurering st : Strømkoncentratorer Skjulesten Gydebanker 2096 x x , ,60 26, ,29 26, , , x 3228 x 25, , ,80 1,23 24, , :1 x , ,62 24, X x 23, , , ,44 22, ,00 22, x 22,17 Afd. 2, landvindingssagen ,90 22,12 Afd x 21, x Tilløb Rørbæk , ,20 21, x 21, x x x 21,17 = Fiskbæk 2,60 14

15 15