UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR TJÆREBY TANG KANAL VANDLØB 87 I GULDBORGSUND KOMMUNE

Transkript

1 UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR TJÆREBY TANG KANAL VANDLØB 87 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

2 TILLÆGSREGULATIV FOR TJÆREBY TANG KANAL, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 87 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet for Lomose Å, kommunevandløb 1, er udarbejdet på baggrund af lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar, 2017 om vandløb (vandløbsloven) 12, samt bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016, om regulativer for offentlige vandløb. Tillægsregulativet indsætter en sommergrødeskæring på kommunevandløb 87 efter bestemmelserne beskrevet herunder. Der vil ikke ændres i regulativets resterende bestemmelser eller i vandløbets arbejdsbeskrivelser for den øvrige vedligeholdelse. Arbejdet vil udføres af den som har vundet udbuddet eller af kommunens entreprenør virksomhed. Det gældende regulativ (Storstrøms Amt Regulativ 3F Tjæreby Tang Kanal) kan findes på kommunens hjemmeside under BERØRTE STRÆKNING Tillægsregulativet gælder for en vandløbsstrækning på 3112 meter imellem station 5105 og 8217, som markeret på kortbilaget. BESTEMMELSER FOR TILLÆGSREGULATIVET Sommergrødeskæringen fastsættes efter følgende bestemmelser Sommerterminen for grødeskæring er i perioden 1. juni til 31. juli. Inden for sommerterminen, vurderes strømrenden i vandløbet. Er den ikke tilstede igangsættes grødeskæring Der foretages grødeskæring, i 75 % af vandløbets bundbredde, som er fastlagt i regulativet Grødebanker kan efterlades i strømrenden såfremt den samlede strømrendebredde er til stede Strømrenden skæres med en tolerance på -/+ 10 cm for bundbredder på under 1 meter og med -/+ 10 % af bredden af bundbredder på 1 meter eller mere De enkelte vandløbs strømrendebredder skal være til stede, den dag grødeskæringen er udført Grødeskæringen foretages manuelt med håndbårne redskaber på strækningen imellem station På strækningen bruges de mest hensigtsmæssige redskaber Grøde uden for strømrenden slås ikke eller kun i begrænset omfang i overensstemmelse med det gældende regulativ. Den afskårne grøde lægges i vandløbets bræmme.

3 REVISION Tillægsregulativet revideres og samskrives med regulativet for Tjæreby Tang Kanal, kommunevandløb 87 ved næstkommende regulativrevision. IKRAFTTRÆDDELSE Tillægsregulativet blev den 9. oktober 2017, fremlagt for offentligheden i otte uger, hvor der har været mulighed for at indgive indsigelser og ændringsforslag. Tillægsregulativet er blevet vedtaget i Guldborgsund Kommunes byråd [DATO] og træder i kraft ved dets vedtagelse.

4 REDEGØRELSE BAGGRUND Kommunens entreprenører og lodsejere har i fællesskab erfaret, at der efter den våde sommer i 2011, har været brug for yderligere grødeskæring end der er foreskrevet i regulativet på det offentlige vandløb. Grødeskæringspraksissen beskrevet i regulativet vurderes derfor ikke at være tidssvarende mere. Derfor udarbejdes dette tillægsregulativ, der fastsætter en yderligere grødeskæring på benævnte strækning. KONSEKVENSVURDERING Vandområdeplanerne Vanløbet er målsat til "god økologisk tilstand" i de vedtagne vandområdeplaner ( ). En yderligere grødeskæring kan have flere uheldige effekter på miljøtilstanden i et vandløb. Vandløbsplanter har som alle andre planter forskellige reaktioner på at blive slået ned. Undersøgelser peger på at en hyppig grødeskæring vil fremme hurtigvoksende arter som pindsvineknop og vandpest til fordel for de mere sjældne, og langsommere voksende, vandløbsplanter som f.eks. vandaks. Når vandløbet grødeskæres, vil det også lede til en større lysindstråling, hvilket kan lede til en hurtigere genvækst hos de hurtigvoksende arter og dermed kun afhjælpe problemet i kortere tid. Fisk bliver mere stressede og mister deres skjul og standpladser, ved yderligere grødeskæring, hvilket decimerer overlevelsesraten i vandløbet. Dette gælder både for ørred, gedde og aborre, som er nogle af de mest udbredte arter i kommunens vandløb. Plantefloraen i vandløb huser også et stort antal insektlarver, nymfer og andre smådyr (makroinvertebrater), der typisk er meget tilknyttede bestemte substrater, som f.eks. planter. Yderligere er mange af de mere sjældne arter meget følsomme overfor tilstandsændringer i vandløb, hvilket selvfølgelig også gør dem følsomme overfor grødeskæring. Vandløbets økologiske tilstand vurderes i vandområdeplanerne ud fra tilstedeværelsen af specifikke arter af både planter, makroinvertebrater og fisk. Den ekstra sommergrødeskæring vurderes ikke i sig selv at have en negativ effekt i forhold til i dag, men den kan potentielt besværliggøre målopfyldelse inden fristen, som er fastsat i vandområdeplanerne. Kommunen har i dette tilfælde vurderet at de miljømæssige konsekvenser bliver opvejet af en bedre sommerafvanding og vurdere at den tilbageblivende grøde i siderne af strømrenden må opveje habitat tabet for ovennævnte flora og fauna. Naturbeskyttelsesloven Vandløbet er omfattet af 3 i bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse(lbk nr. 934 af ).Der er givet dispensation til den ekstra sommergrødeskæring den [Dato]. Miljøtilstand Der er i statens overvågningsprogram ikke målt på invertebrater i vandløbet, på strækket opstrøms station Så der findes kun målinger fra selve pumpekanalen. Her er tilstanden målt til moderat fysisk potentiale (svarende til DVFI 3). Da vandløbssystemet ender i en pumpestation, bliver der ikke målt på fisk i systemet. Der er observeret småfisk i nyere tid på

5 det nedre stræk, hvis størrelse og form passede med skalleyngel. Tilastanden er derfor delvis ukendt på det relevante stræk, men vurderes bedre end i pumpekanalen. Aktuel forvaltning og tilstand Vandløbet er imellem station 5105 og 6736 kanaliseret, men følger samme forløb gennem landskabet, som det har på de høje målebords-blade fra perioden ca Ved besigtigelsen var vandstrømmen flydende til strømmende, og vanddybden var cm. Den regulativmæssige bundbredde er 60 cm. Bunden er fast og består af sten, grus og noget sand. Imellem station 6736 og 8217 er vandløbet lige og kanaliseret. Den regulativmæssig bundbredde er cm, og bundkoten er under kote 0 på hele strækningen. Ved besigtigelsen var vandstrømmen flydende, med undtagelse af et stenstryg i st , hvor vandet strømmer af sted. Vanddybden var ca. 35 cm. Bunden er fast og består primært af sand men også lidt grus. De gældende bestemmelser om vedligeholdelsen er beskrevet i Storstrøms Amt Regulativ 3F Tjæreby Tang Kanal " som findes på kommunens hjemmeside, sammen med regulativer fra Storstrøms Amt. Vedligeholdelses bestemmelser fra gældende regulativ er beskrevet herunder: På strækningen fra station 0 til station 8217 foretages grødeskæring én gang årligt om efteråret. På strækningen fra station 8217 til slutpunkt i station foretages grødeskæring 2 gange årligt i forsommeren og om efteråret. I år med ekstraordinær stor grødevækst kan der på kritiske strækninger efter vandløbsmyndighedens skøn iværksættes flere grødeskæringer. Grødeskæringen foretages, så vandføringsevnen svarer til de teoretiske dimensioner, der er beskrevet i afsnit 3.1 i vandløbsregulativet. Den sommergrødeskæring der er beskrevet i regulativet for strækket imellem station 1835 og station 8217 er bortfaldet ved vedtagelsen af tillægsregulativ, der trådte i kraft d. 23. april Der er i dag stadig en fast sommergrødeskæring nedstrøms station 8217, da den ikke blev fjernet ved ovennævnte tillægsregulativ. Afvandingsmæssige interesser Tjærebytang kanalen modtager både overfladevand fra Idestrup og igennem et tilløb fra Væggerløses befæstede arealer, samt en god del spredt bebyggelse. Vandløbet løber hovedsageligt igennem intensivt dyrkede arealer, hvoraf de fleste formodentlig afvander igennem markdræn til vandløbet. Påvirkninger i forhold til Natura 2000 Vandløbet ligger ved sit udløb indenfor Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86). Natura 2000-området består overvejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel

6 land langs det afgrænsede marine område. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk som langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkholdigt trykvand træder frem, optræder flere steder rigkær, og i baglandet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisanalysen for Natura 2000-området).. Vandløbsmyndigheden vurdere ikke at en ekstra sommergrødeskæring vil have væsentlig negativ effekt på arterne eller habitattyperne på udpegningsgrundlaget. Påvirkning af bilag 4 arter Følgende Bilag IV-arter vurderes at kunne forekomme omkring arealet: Flagermus og padder. Det vurderes ikke, at den ekstra grødeskæring vil skade eventuelle flagermus fouragering. Det vurderes ligeledes, at hverken vandløbet eller markerne, som indgår i projektområdet, udgør en yngle- eller en rastelokalitet for padder. Der ingen vandhuller langs projektområdet, som kan fungere som yngle- eller fourageringslokalitet for padder. Der kan vandre padder igennem området, men deres vandringspotentiale eller -muligheder vil ikke blive ændret væsentligt ved indførslen af en ekstra grødeskæring. Guldborgsund Kommune vurderer derfor, at det ansøgte ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter eller ødelægge plantearter, der er optaget i Habitatdirektivets Bilag IV.