Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan

Transkript

1 Forslag Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan Hovedstruktur ændring for detailhandel, økologisk forbindelse og overordnet grøn struktur samt Rammeområder i Herning Øst: 12.C1, 12.C2, 12.E1, 12.E3, 12.E12, 12.E13, 12.E15, 12.E16, 12.E18, 12.E OF25, 12.R3 og 12.R7 og Birk 33.E2 Fremlægges fra xx. måned 20xx til xx. måned 20xx (begge dage incl.)

2 Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet har dog mulighed for at modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanen forpligter derimod byrådet. Byrådet er forpligtet til at arbejde for at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder, at kommunen skal fremme tiltag som er i overensstemmelse med planen. Det kan f.eks. ske ved at lade udarbejde lokalplaner, som muliggør realisering af kommuneplanen. Lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Ønsker byrådet at ændre kommuneplanen, kan de lade udarbejde et tillæg til planen for et område eller temaer, som ønskes ændret. Offentlig høring Når byrådet har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, skal det udsendes i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når høringen er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning, eventuelle indsigelser og ændringsforslag kan imødekommes. Herefter kan planen endelig vedtages. Hvis byrådet efter den offentlige høring vil fortage så omfattende ændringer, så der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Dette kommuneplantillæg vil være offentligt fremlagt i tiden fra den xx. måned xxxx til den xx. måned xxxx (begge dage incl.) på Herning Rådhus (i Planafdelingen, indgang A, 2. sal) og på kommunens hjemmeside (www. herning.dk) Indsigelser imod og ændringsforslag til kommuneplantillægget skal indsendes skriftligt til Herning Byråd, Rådhuset, 7400 Herning eller pr. til: BEK@Herning.dk senest den xx. måned xxxx Indsendte indsigelser og ændringsforslag offentliggøres på Herning Kommunens hjemmeside med navn der er således fuld offentlighed om indsigelse og indsigers navn. Supplerende oplysninger kan indhentes på By, Erhverv og Kultur, Planafdelingen, tlf Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

3 Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan Da lokalplanerne 12.E13.2, 12.E18.1 og 12.E19.1 for detailhandel samt 12.R3.1 for rekreativ anvendelse i Herning ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, ledsages de af tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan Tillægget skal sikre, at planlovens krav om, at lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt. Kommuneplantillægget ændrer i kommuneplanens hovedstrukturdel for detailhandel, overordnet grøn struktur og økologiske forbindelsser og udlægger nye rammeområder 12.E18 og 12.E19. Kommuneplantilægget ændrer i bestemmelserne og den geografiske afgrænsning for de eksisterende rammeområder 12.C1, 12.C2, 12.E1, 12,E3 12.E12, 12.E13, 12.E15, 12.E16, 12.OF25, 12.R3, 12.R7 samt 33.E2. Derudover fjerner kommuneplantillægget størrelsesbegrænsningen for den enkelte udvalgsvarebutik for de områder hvor butiksstørrelsen har været fastsat til lovmaksimum før ændring af planloven pr. 1. juli Indholdsfortegnelse Redegørelse for ændringer 4 Indkaldelse til ideer og forslag 4 Ændring af planloven pr 15. juni Detailhandelsredegørelse 6 Udvidelse af Aflastningscenter Herning og udlæg af to nye aflastningscentre 6 Butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker 13 Grundvandsredegørelse 13 Behov for inddragelse af nyt areal til detailhandel 14 Konkrete ændringer i kommuneplanens hovedstruktur 14 Konkrete ændringer i kommuneplanens rammeområder 17 Kommuneplantillæggets forhold til miljøet 19 Miljørapportens ikke-tekniske resume 19 Nuværende bestemmelser - kommuneplanrammer 29 Fremtidige bestemmelser - kommuneplanrammer 39 Vedtagelsespåtegning 54 Kort - Nuværende og fremtidige kommuneplanrammer Vesterholmvej 55 Kort - Nuværende og fremtidige kommuneplanrammer Birk 56 Kort - Nuværende kommuneplanrammer Aflastningscenter Herning 57 Kort - Fremtidige kommuneplanrammer Aflastningscenter Herning 58 Bilag - Detailhandelsredegørelse - Udvikling af aflastningsområder i Herning 59 Bilag - Miljøvurdering af kommuneplantillæg nr Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

4 Redegørelse for ændringer Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af vedtagelsen af ny planlov med ikrafttrædelse den 15. juni Inden for detailhandel har den nye planlov til formål at skabe grundlag for at øge konkurrencen på detailhandelsområdet og dermed skabe billigere priser ved mulighed for et større udbud af varer. Kommuneplantillæg nr. 1 har til formål at ændre detailhandelsstrukturen således, at der ved det eksisterende aflastningscenter i Herning bliver mulighed for at etablere yderligere butikker, både ved omdannelse af eksisterende erhverv og udlæg af nye arealer. Arealerne udlægges til butikker, der ikke rent fysisk eller i sortiment kan indpasses i bymidten. Kommuneplantillægget har ligeledes til formål at udlægge to nye aflastningscentre ved henholdsvis Birk og Vesterholmvej til butikker som webshop med butiksdel, butikker med særlige transportbehov som køkken, tæpper og hårde hvidevarer, butikker med et sortiment som indeholder stor del engros og butikker, der med sortiment ikke typisk betragtes som egentlig detailhandel. Endvidere har kommuneplantillægget til formål at ændre kommuneplanens hovedstruktur så den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker ikke længere fastlægges i de enkelte kommuneplanrammer, men først i de konkrete lokalplaner, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i den nye planlov. Dog foretages der ikke ændringer i rammeområder, hvor der allerede er fastlagt en maksimal butiksstørrelse under de 2000 m 2 som var maksimum størrelse for udvalgsvarebutikker før 15. juni Indkaldelse til Ideer og forslag Kommuneplantillæg nr. 1 har i perioden fra den 22. juni til den 20. juli 2017 været i høring med det formål at indkalde ideer og forslag samt afdække om der er eventuelle emner, som er vigtige at få belyst i kommuneplantillægget. Der er i perioden ikke indkommet ideer og forslag til kommuneplantillægget. Høringsperioden har derfor ikke givet anledning til, at der skal belyses yderligere emner i kommuneplantillægget. 4 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

5 Ændring af planloven pr 15. juni 2017 Med den nye Planlov er det nu muligt at planlægge for større butikker i aflastningsområder, at udvide eksisterede aflastningsområder og at udlægge nye aflastningsområder. Definitionen af særligt pladskrævende varegrupper er opblødt, og en effektiv butiksstruktur indgår nu som et hensyn på lige fod med de øvrige formålsbestemmelser om detailhandelsplanlægningen. De nye muligheder ledsages af en række redegørelseskrav. REDEGØRELSESKRAV Forud for vedtagelsen af kommuneplantillægget er det nødvendigt at foretage en redegørelse som fastsat i den kommende vejledning om aflastningsområder. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker skal jf. 11 e, stk. 3 indeholde: 1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten, bydelscentre, lokalcentre, områder til særligt pladskrævende varer og aflastningsområder fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning, 2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, 3) en vurdering af nr. 1 og 2 i relation til målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland, der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer, 4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer konkurrence og et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål, og 5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for aflastningsområder, skal jf. 11 e, stk. 4 indeholde en redegørelse for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, og det opland, som aflastningsområdet henvender sig til, samt en vurdering af; 1) hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne, og 2) hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten i de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne, og 3) hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner. MULIGHED FOR STØRRE BUTIKKER Størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i aflastningsområder hæves fra til m², og størrelsesbegrænsningen på m² for udvalgsvarebutikker ophæves. 5 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

6 ÆNDRET DEFINITION AF SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VARER I den nye planlov er definitionen af særligt pladskrævende varer opblødt, og listen over særligt pladskrævende varer er ikke længere udtømmende. Derved gives mere fleksibilitet i udnyttelsen af områder udlagt til butikker med særligt pladskrævende varer. Det betyder, at en række varegrupper, som med den tidligere planlov var defineret som øvrige udvalgsvarer, med den nye planlov kan betegnes som særligt pladskrævende varer. HENSYNET TIL EN EFFEKTIV BUTIKSSTRUKTUR I den nye planlov er hensynet til en effektiv butiksstruktur tilføjet til formålsbestemmelserne i Planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning. Kommunerne skal i deres planlægning sikre en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser. Detailhandelsredegørelse Herning Kommunes overordnede detailhandelsstruktur fastholdes. Der foretages med dette kommuneplantillæg ikke en ændring i den overordnede struktur med udpegning af placering af bymidter, bydelscentre og lokalcentre. Der er alene tale om en udvidelse af det eksisterede aflastningscenter ved Herning samt udpegning af to nye mindre aflastningscentre til særlige butikskoncepter, der normalt ikke kan indpasses i den eksisterende detailhandelsstruktur. En særlig redegørelse herfor fremgår nedenfor. Det forventes, at der ved den kommende kommuneplanrevision vil ske en større revision af detailhandelsafsnittet i kommuneplanen på baggrund af bestemmelserne i den nye planlov. Dette ønskes dog foretaget i sammenhæng med den samlede kommuneplan og dette tillæg begrænser sig derfor kun til de konkrete ændringer af aflastningscenter samt fjernelsen af den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker. Udvidelse af aflastningscenter Herning og udlæg af to nye aflastningscentre Se analyserapport Udvikling af aflastningsområder i Herning for yderligere oplysninger. Rapporten er vedhæftet bagerst i kommuneplantillægget. Sammenfatning er gengivet nedenfor. Udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt de to nye aflastningsområder ved hhv. Birk og Vesterholmvej har et samlet bruttoetageareal på ca m², som forventes udnyttet som ca. 98 % udvalgsvareareal og ca. 2 % dagligvareareal. Udvidelsen af aflastningsområdet består af en række rammeområder, hvor der fastlægges minimumsbutiksstørrelser på m² og m². Dermed gives kun mulighed for store udvalgsvarebutikker. Som undtagelse gives der mulighed for at udvide en eksisterende dagligvarebutik med 400 m² samt at udvide en eksisterende udvalgsvarebutik med 600 m². Arealrammen ved aflastningsområdet udvides med samlet set ca m². Tallet dækker over, at arealrammen til særlig pladskrævende varer indskrænkes, og at arealrammen til særligt udvalgsvarer forhøjes. I de to nye aflastningsområder ved hhv. Birk og Vesterholmvej forventes det, at der etableres større ud- 6 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

7 valgsvarebutikker som webshops med fysiske butiksdele, butikker med særlige transportbehov som køkken og hårde hvidevarer, samt butikker, hvor en størstedelen af salget består af engrossalg og kun en mindre andel af detailsalg. Arealrammen ved Birk udvides med samlet set ca m² og arealrammen ved Vesterholmvej udvides med samlet set ca m². Tallene dækker over, at arealrammerne til særlig pladskrævende varer indskrænkes og at arealrammerne til udvalgsvarer forhøjes. VURDERING AF OMSÆTNINGEN I DEN NYE DETAILHANDEL Den samlede dagligvareomsætning, som vil kunne henføres til forøgelsen af arealrammen, vurderes at ville blive i størrelsesordenen 15 mio. kr. pr. år på kort sigt, dvs. i år Den samlede udvalgsvareomsætning, som vil kunne henføres til forøgelsen af arealrammen, vurderes at ville blive i størrelsesordenen 250 mio. kr. pr. år på kort sigt, dvs. i år Omsætningerne forventes at stige med ca. 10 % frem mod år 2028 som følge af, at den nye detailhandel konsoliderer sig i oplandet. Tabel 1. Omsætningstallene er inkl. moms og i 2016-priser. Omsætningstallene er udtryk for niveauer og ikke eksakte tal. 7 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

8 VURDERING AF OMFANGET AF DEN EKSISTERENDE DETAILHANDEL Omsætningen i den eksisterende detailhandel i Herning Kommune samt i de konkurrerende kommuner i 2016 er vurderet ud fra nuværende kendt viden med udgangspunkt i Detailhandels- og restaurationsanalyse for Herning Kommune fra 2015, hvori omsætningstallene for 2014 er angivet. Det vurderes at: De eksisterende dagligvarebutikker i Herning bymidte omsatte for ca. 410 mio. kr. i Beklædningsbutikkerne omsatte for ca. 160 mio. kr. og de øvrige udvalgsvarebutikker omsatte for ca. 580 mio. kr. De eksisterende dagligvarebutikker i Herning Aflastningscenter omsatte for ca. 740 mio. kr. i Beklædningsbutikkerne omsatte for ca. 250 mio. kr. og de øvrige udvalgsvarebutikker omsatte for ca. 530 mio. kr. Den eksisterende detailhandel i de øvrige dele af Herning Kommune omsatte for ca. 4,4 mia. kr. i Omsætningen i detailhandlen i nabokommunerne er vurderet i Detailhandels- og restaurationsanalyse for Herning Kommune fra Detailhandlen i Holstebro Kommune vurderes at omsætte for ca. 5,1 mia. kr. i 2016, detailhandlen i Silkeborg omsatte for ca. 7,2 mia. kr. og detailhandlen i Viborg omsatte for ca. 6,3 mia. kr. Detailhandlen i Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Billund Kommuner omsatte for tilsammen 8,2 mia. kr. Detailhandlen i Aarhus omsatte for i størrelsesordenen 30 mia. kr. i Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

9 Tabel 9. Omsætningstal for detailhandlen er vurderet med udgangspunkt i de angivne omsætningstal i Detailhandels- og restaurationsanalyse for Herning Kommune fra I vurderingen af det eksisterende bruttoetageareal er der taget udgangspunkt omsætningstallene samt en arealintensitet på ca kr. pr. m² for dagligvarebutikker, ca kr. pr. m² for beklædningsbutikker og ca kr. pr. m² for øvrige udvalgsvarebutikker. Omsætningstallene i tabellen er inkl. moms og i 2016-priser. De vurderede omsætninger i tabellen er ikke eksakte tal med udtryk for skøn af omsætningsniveauerne og bruttoetagearealerne på baggrund af foreliggende datagrundlag. VURDERING AF BEHOV FOR YDERLIGERE DETAILHANDELSAREAL Der er opstillet to scenarier for udviklingen i forbrugsgrundlagene i Herning Kommune og i oplandet til Herning. Maksimumscenariet beskriver en udvikling frem mod 2028, hvor indbyggertallet stiger som forventet i befolkningsprognoserne for Herning Kommune og nabokommunerne, hvor privatforbruget vokser til et niveau til svarende til højdepunktet i , og hvor væksten i ehandlen vil være beskeden. Hvis udviklingerne læner sig op ad maksimumscenariet, vil der på lang sigt (frem mod 2028) være et tilstrækkeligt forbrugspotentiale til yderligere ca m² udvalgsvarebutikker i Herning. Væksten i forbrugspotentialet i oplandet til Herning overstiger den forventede omsætning, som kan henføres til den påtænkte forhøjelse af arealrammerne. SAMMENHÆNG MED MÅL FOR DETAILHANDELSSTRUKTUREN Planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde samt udlæggelsen af de to nye aflastningsområder vil give mulighed for en udbygning af butiksstrukturen i Herning. Tilførslen af ca m² yderligere rummelighed vil understøtte målet om, at Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. 9 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

10 Det vurderes, at en forøgelsen af arealrammen til dagligvarebutikker på ca. 400 m² som butiksudvidelse ikke vil have en indvirkning på dagligvarebutiksstrukturen i Herning Kommune. Desuden er udvalgsvarehandlen allerede i dag koncentreret i og ved aflastningsområdet samt i Herning bymidte. Det vurderes derfor, at den overordnede centerstruktur med en central udvalgsvarebutiksforsyning og en decentral dagligvarebutiksforsyning opretholdes med den påtænkte planlægning for aflastningsområder i Herning. TILGÆNGELIGHEDEN FOR DE FORSKELLIGE TRAFIKARTER Det eksisterende aflastningsområde, som ønskes udvidet mod øst, er kendetegnet ved en høj ilgængelighed for alle trafikarter og fremkommeligheden til aflastningsområdet er høj. Aflastningsområdet ligger langs med Silkeborgvej og nær motorvejstilslutningen. Aflastningsområdets kan således nås af handlende i bil fra store dele af regionen på kort tid. Alene i tilknytning til Herning- Centret er der ca gratis parkeringspladser uden tidsbegrænsning. Handlende, der benytter kollektiv transport, kan nå aflastningsområdet med to bybusruter og enkelte regionale ruter. Der er afgange fra Herning bybusterminal 4 gange pr. time på hverdage. Der er bustoppesteder ved både HerningCentret og Bilka. Der er desuden cykelsti langs med Silkeborgvej. VURDERING AF PÅVIRKNING PÅ KONKURRENCEN Med planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde og udlægget af to nye aflastningsområder tilføres en rummelighed til arealrammerne til detailhandel på yderligere i alt m². En udbygning af butiksstrukturen kan medføre en øget konkurrence mellem butikkerne til gavn for bl.a. forbrugerne i form af lavere priser. Med planlægningen for de to nye aflastningsområder er det desuden forventningen, at der også skabes bedre mulighed for etableringen af webshops med mindre butiksdel og virksomheder med både engrosog detailsalg. Butikker med salg af varer igennem flere kanaler, f.eks. igennem fysisk butik og webshop, vurderes at være bedre rustede i den fremtidige konkurrence. Det vurderes desuden, at butikker med både engros- og detailsalg er i stand til at sprede deres risiko som følge af salg til forskellige kundegrupper. Erhvervsstyrelsens økonomiske model viser, at det kan forventes, at priserne for udvalgsvarer i oplandet falder med ca. 0,9 %, hvis der gennemføres en udbygning af butiksstrukturen med ca m² store udvalgsvarebutikker. EFFEKTER FOR DE EKSISTERENDE DAGLIGVAREBUTIKKER Etableringen af ny detailhandel medfører som udgangspunkt ikke, at borgerne i bruger flere penge på dagligvarer og udvalgsvarer. Hvis den nye detailhandel etableres inden for en kort tidshorisont, vil omsætningen derfor hovedsageligt blive hentet fra den nærmeste detailhandel. Det vil sige, at der sker en forskydning af, hvor de nuværende indkøb foretages. Det vurderes, at ca. 90 % af dagligvareomsætningen svarende til ca mio. kr. pr. år, vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Herning Aflastningscenter. Omsætningsreduktionen svarer til, at omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker i Herning Aflastningscenter reduceres med i ca. 2 %. Det vurderes, at ca. 5 % af dagligvareomsætningen svarende til knap 1 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra 10 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

11 de eksisterende dagligvarebutikker i Herning bymidte. Det svarer til, at omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker i Herning bymidte reduceres med under 1 %. Det vurderes, at de resterende ca. 5 % af dagligvareomsætningen svarende til knap 1 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de øvrige eksisterende dagligvarebutikker i Herning Kommune samt fra dagligvarebutikker i nabokommunerne. Spredningen af den begrænsede omsætningsreduktion betyder, at effekterne ikke vil være mærkbare. På længere sigt vil befolkningsudviklingen og stigningen i privatforbruget medføre, at effekterne for den eksisterende dagligvarebutikker bliver endnu mindre end på kort sigt. EFFEKTER FOR DE EKSISTERENDE UDVALGSVAREBUTIKKER Da langt størstedelen af den forøgede arealramme er til udvalgsvarebutikker, vil effekterne være større for de eksisterende udvalgsvarebutikker end for de eksisterende dagligvarebutikker. Det vurderes, at omtrent 50 % af omsætningen i de nye udvalgsvarebutikker vil blive hentet fra lignende butikker med et tilsvarende varesortiment og med placeringer i og ved aflastningsområdet i Herning. Det vurderes således, at de nye udvalgsvarebutikker henter ca. 125 mio. kr. pr. år fra de eksisterende udvalgsvarebutikker i Herning Aflastningscenter. Det svarer til, at udvalgsvareomsætningen i de eksisterende udvalgsvarebutikker reduceres med op mod 16 %. Omsætningsreduktionen i den eksisterende detailhandel vil afhænge af de konkrete butikskoncepter, som etableres. Butikkerne i Herning bymidte er mindre end de forventede nye butikker i aflastningsområderne. Desuden forventes det, at varesortimentet i de nye butikker i aflastningsområdet generelt vil adskille sig fra varesortimentet i butikkerne i Herning bymidte. Det vurderes derfor, at den nye detailhandel kun i mindre grad vil konkurrere med detailhandlen i Herning bymidte. Det vurderes, at de nye udvalgsvarebutikker vil hente ca. 15 % af deres omsætning, svarende til ca. 35 mio. kr. pr. år, fra butikkerne i Herning bymidte. Det svarer til, at omsætningen i de eksisterende udvalgsvarebutikker reduceres med ca. 5 %. Etableringen af den nye detailhandel vil bidrage til, at Herning styrker sin position i den regionale konkurrence. Det vurderes, at ca. 35 % af de nye udvalgsvarebutikkers omsætning, svarende til ca. 90 mio. kr. pr. år, hentes fra butikker uden for Herning Kommune, herunder særligt nabokommunerne. I detailhandelsanalysen fra 2015 er omsætningen i detailhandlen i de fem nabokommuner vurderet til i størrelsesordenen 20 mia. kr. pr. år. Den spredte omsætningsreduktion vil betyde, at effekterne for nabokommunerne vil være begrænsede. Effekterne for de eksisterende udvalgsvarebutikker på lang sigt er mere usikre. Usikkerheden skyldes udviklingen i privatforbruget og e-handlen. Hvis den forventede positive befolkningsudvikling sker i kombination med en moderat forbrugsstigning og en kun beskeden vækst i e-handlen, vil det betyde, at effekterne vil aftage betydeligt frem mod Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

12 PÅVIRKNING AF HERNINGS OPLANDSEFFEKT Detailhandlen i og ved aflastningsområdet i Herning er kendetegnet ved en god trafikal fremkommelighed og tilgængelighed. Detailhandlen i det eksisterende aflastningsområde i Herning, de to nye aflastningsområder og Herning by har tilsammen et stort regionalt opland. Der bor ca borgere i oplandet til Herning. Størstedelen af oplandets borgere bor i Herning Kommune, mens mindre dele af oplandets borgere bor i Ikast-Brande, Vejle og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Borgerne i oplandet vurderes i år 2020 at have et samlet årligt forbrug af dagligvarer på ca. 3,3 mia. kr. pr. år og et samlet forbrug af udvalgsvarer på ca. 2,5 mia. kr. pr. år. Forbruget af udvalgsvarer dækker over et beklædningsforbrug på ca. 750 mio. kr. pr. år og et forbrug af øvrige udvalgsvarer på ca. 1,8 mia. kr. pr. år. Hvis butiksudbuddet i aflastningsområdet i Herning udbygges, og hvis der udvikles to nye aflastningsområder i Herning, så er det sandsynligt, at en større del af de borgere, som i dag køber en del af deres udvalgsvarer i Holstebro, i fremtiden vil vælge at købe en større del af deres udvalgsvarer i aflastningsområderne i Herning. Der bor ca borgere i Herning Kommune, som bor tættere på Holstebro end Herning. Hvis de ca borgere lægger ca % mere af deres udvalgsvareforbrug i Herning i frem for i Holstebro, så svarer det til, at de nye butikker vil tiltrække mio. kr. pr. år på kort sigt (år 2020) og mio. kr. på lang sigt (år 2028). Det er sandsynligt, at oplandet til Herning udvides, hvis butiksstrukturen i Herning udbygges med ca m². Det er usikkert, hvor meget oplandet til Herning udvides, men det vurderes, at den nye detailhandel vil bidrage til, at flere borgere er villige til at køre længere for at handle i Herning. Det vurderes, at de udbygninger af butiksstrukturen, som udvidelserne af aflastningsområderne vil give mulighed for, vil få en oplandseffekt på knap 0,5 mio. kr. pr. år for dagligvarer og ca. 85 mio. kr. pr. år for udvalgsvarer på kort sigt. På lang sigt vil oplandseffekten for dagligvarer blive ca. 0,5 mio. kr. pr. år og ca. 95 mio. kr. pr. år for udvalgsvarer. SAMLET VURDERING Det vurderes samlet set, at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale for planlægningen for en forhøjelse af rummeligheden i centerstrukturen i Herning Kommune med ca m² i form af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt udlægningen af to nye aflastningsområder. Planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde og en udlægning af to nye aflastningsområder understøtter målene for detailhandlen, som angivet i kommuneplan Det eksisterende aflastningsområde og de to nye aflastningsområder er kendetegnet ved god trafikal tilgængelighed for alle trafikarter, særligt handlende i bil. Den nye detailhandel vurderes at kunne bidrage til, at den samlede omsætning i detailhandlen i Herning Kommune stiger. Effekterne for den eksisterende detailhandel vurderes, at blive størst lokalt i aflastningsområdet, begrænsede i bymidten og ikke-mærkbare i de øvrige dele af Herning Kommune samt i detailhandlen uden for Herning Kommune. 12 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

13 Butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker Med den nye planlov, der trådte i kraft den 15. juni 2017, fjernes størrelseskrav på maksimalt 2000 m 2 for en udvalgsvarebutik. Der er tale om en strukturel ændring i planloven. Med dette tillæg fjernes angivelsen af maksimal størrelse for udvalgsvarebutikker i en række kommuneplanrammer. Det sker da det skaber usikkerhed for den enkelte grundejer om en angivelse på daværende lov maksimum er sket ud fra en vurdering om butiksstørrelsen er passende for det konkrete område eller om størrelsen er fastlagt på baggrund af det gældende lov maksimum. Det er Herning Kommunes vurdering at et byggeri for ny detailhandel om alle omstændigheder vil være lokalplanpligtigt. For udvalgsvarebutikker fastlægges der en retningslinje i kommuneplanens hovedstruktur med en formulering om, at butiksmaksimum altid skal fastlægges ved lokalplanlægning. For områder, hvor der er eksisterende udvalgsvarebutikker og lokalplaner for udvalgsvarebutikker, vil en stillingtagen til mulig butiksstørrelse i et konkret område blive behandlet i forbindelse med en byggeansøgning. Der skal ved en byggeansøgning tages stilling til, om en angivelse af maksimal butiksstørrelse i en eksisterende lokalplan er sket på baggrund af en vurdering af om butiksstørrelsen er passende for det konkrete område eller om størrelsen er fastlagt på baggrund af, at 2000 m 2 var tidligere planlovs maksimum, herunder om det vil ligge til grund for om der skal udarbejdes ny lokalplan. Der sker i rammeområderne kun ændringer i de rammer, hvor der i Herning Kommuneplan er fastsat butiksstørrelser i overensstemmelse med daværende planlovs maksimum på 2000 m 2. Der foretages ikke ændringer i rammeområder, hvor der allerede er fastlagt en maksimal butiksstørrelse under 2000 m 2. Grundvandsredegørelse Den fremtidige kommuneplanramme 12.E18 ligger inden for et område der er omfattet af indvindingsopland til Nordre og Østre Vandværk og Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Her skal der særligt tages hensyn til beskyttelse af grundvandet. Området indgår allerede i kommuneplanlægningen og er i anvendelse til rekreativt formål. Anvendelsen til erhvervsformål vurderes ikke at medføre væsentlig risiko for drikkevandsinteresserne. Der vil i de enkelte kommuneplanrammer blive stillet konkrete krav til hvilke butikstyper, der kan gives tilladelse til. Der må inden for befæstede områder ikke ske nedsivning og de konkrete erhvervstyper begrænses til virksomheder, der vurderes ikke at være til fare for grundvandet. Herning Kommune har vurderet, at der ikke er alternative placeringsmuligheder for udpegning af et område til ny detailhandel da det vil medføre en væsentlig ændring af Herning Kommunes detailhandelsstruktur. Området omkring det eksisterende aflastningscenter har et velfungerende trafiknet for alle typer trafikanter, der kan håndtere den trafik som en udvidelse af aflastningscentret vil skabe. Det er forvaltningens vurdering, at en placering af ny detailhandel i et aflastningscenter, som ikke er i forbindelse med det eksisterende aflastningscenter, vil få væsentlig negativ indflydelse på Herning Kommunes byudvikling og skabe unødige trafikale problemer andre steder og kan således ikke skabe en fornuftig afvikling af trafik inden for alle trafik typer. 13 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

14 Behov for inddragelse af nyt areal til detailhandel Med kommuneplantillæg nr. 1 udlægges yderligere ca. 4 ha erhvervsjord. Dette udlæg ligger ud over Herning Kommunes forventede arealbehov til erhverv som fastlagt i Herning Kommuneplan I kommuneplanen er arealbehovet fastlagt før vedtagelse af den nye planlov. Det vil sige før den udvidede mulighed for placering af ny detailhandel ved udvidelse af aflastningscentre. Det er derfor Herning Kommunes vurdering at det generelle behov for erhvervsjord ikke bliver mindre af at udlægge yderligere 4 ha. Derudover sker der ligeledes ved dette tillæg en mindre omdannelse af arealer fra liberalt erhverv til erhverv med detailhandel. Dette forventes ligeledes at fastholde behovet for udlæg af yderligere areal til erhverv generelt. Derudover udlægges de 4 ha erhvervsjord inden for en eksisterende ramme til rekreativ anvendelse. Der inddrages således kun areal, der allerede er planlagt for. Området udlagt til rekreativ anvendelse bliver dog på nuværende tidspunkt ikke anvendt til rekreative formål, da området ligger øst for Hammerum Å og har været svær at tage i anvendelse i forbindelse med det rekreative område vest for åen. Konkrete ændringer i kommuneplanens hovedstruktur Detailhandel Kommuneplanens retningslinjer for detailhandel ændres for to retningslinjer. Nuværende retningslinje 5 om møbelbutikker fjernes, da planlovsændringen gør retningslinjen ikke længere er relevant. Der tilføjes en ny retningslinje 5 om fastlæggelse af udvalgsvarebutikkers størrelse i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplaner. Dermed sikres, at der foretages en konkret vurdering af, hvilken butiksstørrelse, der kan indpasses i et konkret område. Ny retningslinje 5: Der skal i lokalplaner for udvalgsvarebutikker fastlægges en bestemmelse om maksimal butiksstørrelse for den enkelte butik. Skemaet i hovedstrukturafsnittet, der viser Herning Kommunes detailhandelsstruktur ændres i overensstemmelse med de ændringer, der beskrives nedenfor. 14 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

15 Økologisk forbindelse For at sikre den blå-grønne ring gennem området udlægges en økologisk forbindelseslinje langs Hammerum Å/Herningsholm Å fra motorvejen mod øst og op til Silkeborgvej mod nord. Forbindelseslinjen udlægges i en bredde af 25 meter med mulighed for at åen kan slynges inden for linjen. Tilsvarende udlægges en økologisk forbindelseslinje langs Knudmose Nordre Afvandingsgrøft fra jernbanen i syd og op til Herningsholm Å. 12.OF22 12.R8 12.OF26 12.B5 12.B20 12.E12 12.C1 12.C2 12.E19 12.E3 12.E16 12.C5 12.E13 12.OF13 12.B3 12.E18 12.R3 12.OF25 12.OF2 12.R7 Kommuneplantillæg nr Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

16 Overordnet grøn struktur Kommuneplanens retninglinjer på kort for den overordnede grønne struktur ændres i overensstemmelse med udlægget af kommuneplanramme 12.E18 og sikringen af den økologiske forbindelse langs Herningsholm Å. 12.OF22 12.OF22 12.R8 12.R8 12.OF26 12.OF26 12.B5 12.B20 12.B5 12.B20 12.E12 12.C1 12.C2 12.E12 12.C1 12.C2 12.E19 12.E3 12.E16 12.E3 12.E16 12.C5 12.C5 12.E13 12.E13 12.OF13 12.OF13 12.B3 12.B3 12.E18 12.R3 12.R3 12.OF25 12.OF25 12.OF2 12.R7 12.OF2 12.R7 Herning Kommuneplan Kommuneplnatillæg nr Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

17 Konkrete ændringer i kommuneplanens rammeområder Kort og detaljerede bestemmelser fremgår af nedenstående afsnit Fremtidige bestemmelser for område. Herning Aflastningscenter Herning Aflastningscenter udvides med følgende ændringer i overensstemmelse med redegørelsen beskrevet i afsnittet Detailhandelsredegørelse : Kommuneplanramme 12.C2 Der gives mulighed for yderligere 1000 m 2 detailhandel, herunder udvidelse af dagligvarebutikstørrelse fra 3500 m 2 til 3900 m 2. Nuværende Aflastningscenter er beskrevet som m 2 for rammerne 12.C1, 12.C2 og 12.E3 samlet. Med tillæg nr. 1 ændres det til en selvstændig beskrivelse af antal m 2 for de enkelte rammer i overensstemmelse med gældende lokalplaner for områderne. For 12.C1 i alt m 2. For 12.C2 i alt m 2. For 12.E3 i alt m 2. Kommuneplanramme 12.E13 Del af kommuneplanramme 12.E16 overføres til 12.E13 for den del af rammen, som ligger øst for den nord-sydgående vej Åvænget. Der udlægges en ramme til udvalgsvarer på 6000 m 2. Den enkelte butik skal være på minimum 1500 m 2. Kommuneplanramme 12.E18 Der udlægges en ny kommuneplanramme 12.E18 syd for eksisterende kommuneplanramme 12.E13 med ramme til udvalgsvarebutikker på m 2. Den enkelte butik skal være på minimum 1500 m 2. Der gives mulighed for restauration. Kommuneplanramme 12.E19 Del af kommuneplanramme 12.E12 overføres til ny kommuneplanramme 12.E19. Mulighed for placering af særligt pladskrævende varer i 12.E12 fjernes da der gives mulighed for egentlig udvalgsvarebutikker. Der udlægges i kommuneplanramme 12.E19 en ramme til udvalgsvarebutikker på 6000 m 2. Den enkelte butik skal være på mindst 1000 m 2. I eksisterende bygninger kan gives tilladelse til butikker med en mindre størrelse på baggrund af udarbejdelse af en konkret lokalplan. Nyt aflastningscenter i Birk og på Vesterholmvej Fælles for de nye aflastningscentre er, at det konkretiseres i kommuneplanrammerne, at der kun kan etableres udvalgsvarebutikker, der i koncept og varesortiment ikke kan indpasses i bymidten eller i et bydelscenter. Det omhandler virksomheder med store bygningsvolumener eller som kan medføre trafikale gener i bymidten. Det kan for eksempel være køkken, tæppe eller hårde hvidevarer, hvor varerne er af særligt pladskrævende karakter. Derudover gives mulighed for webshops med mindre butiksdel og virksomheder med varesortiment som både er af engrosmæssig og butikskarakter. Kommuneplanramme 12.E1 Indenfor kommuneplanramme 12.E1 reduceres rammen til særligt pladskrævende varer fra 3000 m 2 til 2000 m 2. Der udlægges en ramme til udvalgsvarer på 2000 m Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

18 Kommuneplanramme 12.E15 Indenfor kommuneplanramme 12.E15 udlægges en ramme til udvalgsvarer på 1000 m 2. Kommuneplanramme 33.E2 Indenfor kommuneplanramme 33.E2 reduceres ramme til særligt pladskrævende varer fra m 2 til m 2. Der udlægges en ramme til udvalgsvarer på m 2. Fjernelse af butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker Der foretages kun ændringer i de rammer, hvor butiksstørrelsen er fastsat ud fra tidligere lovgivningsmaksimum. Der gives ikke mulighed for udvidelse af den samlede detailhandelsramme i de enkelte detailhandelscentre. Det drejer sig om følgende kommuneplanrammer; Aulum 01.BL1, 01.E2 og 01.E6 Herning Bymidte 11.C3, 11.C6, 11.C10, 11.C23, 11.C24 og 11.C29 Herning Aflastningscenter 12.C1, 12.C2 og 12.E3 Kibæk 91.C2 og 91.C3 Sdr. Felding 95.C2 Tjørring Syd 41.C2 Vildbjerg 81.C1, 81.C2, 81.C3 og 81.C4 Disse kommuneplanrammer er ikke gengivet i deres helhed i nedenstående afsnit Fremtidige bestemmelser for området, da der kun fjernes angivelsen af butiksstørrelse. Grundvand Det præciseres inden for kommuneplanramme 12.C1, 12.C2, 12.E1, 12.E3, 12.E12, 12.E13, 12.E15, 12.E16, 12.E18, 12.E19, 12.OF25 og 33.E2 at der ikke kan placeres virksomheder af grundvandstruende karakter, da områderne ligger inden for indvindingsopland til Nordre og Østre Vandværk og Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Regnvandshåndtering Der gives inden for kommuneplanramme 12.OF25 og 12.R3 mulighed for etablering af anlæg til håndtering af ekstremregnshændelser. Som konsekvens heraf ændres den geografiske afgrænsning af 12.R7. Forlængelse af Valdemarsvej Bestemmelse om Valdemarsvejs forlængelse parallelt med Silkeborgvej til Åvænget der er nævnt i kommuneplanramme 12.E3 tilføjes kommuneplanrammerne 12.E13, 12.E16, 12.E18 og 12.R3 på baggrund af de ændrede kommunplanramme grænser. 18 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

19 Økologisk forbindelse Forbindelseslinjen indskrives som bestemmelse i kommuneplanrammerne 12.E16, 12.E18 og 12.R3 Forbindelseslinjen udlægges i en bredde af 25 meter med mulighed for, at åen kan slynges inden for linjen. Der skal ved etablering af den nye vej mellem Valdemarsvej og Åvænget etableres faunapassage under vejen langs åen. Faunapassagen skal omfatte mindst 2 meter brede brinker på begge sider af åen. Passagen under vejen skal etableres vinkelret på vejen for at gøre passagen så kort som mulig. Kommuneplantillæggets forhold til miljøet Natura 2000 og habitatdirektivets bilag IV arter Herning Kommune har foretaget en vurdering af, om planforslaget kan påvirke et Natura 2000 område samt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, og det vil ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Herning Kommunes naturpolitik, ansvarsarter mm. Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke strider imod kommunens naturpolitik og tankerne bag den grønne struktur. Det vil være uden væsentlige negative konsekvenser for kommunale ansvarsarter. Det forudsættes, at bygningsmæssige og produktionsmæssige tiltag reguleres behørigt efter anden lovgivning end naturbeskyttelsesloven. Lov om Miljøvurdering Ifølge Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis et kommuneplantillæg antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten, som kan ses ved henvendelse ved Herning Kommune, redegør for anvendelsens påvirkning af miljøet. Miljørapportens ikke-tekniske resume er gengivet her. Sammenfatning ikke teknisk resume Miljøvurderingen omfatter Herning Kommunes forslag til tillæg nr. 1 til Kommuneplan og er gennemført efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det følgende udgør en sammenfatning af miljørapportens vurderinger og er inddelt efter scopingens indholdselementer med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. For nogle af miljøparametrene er det generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau, som planen har, fordi indvirkningen afhænger af den efterfølgende detaljerede planlægning. 19 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

20 Afgrænsningen af miljøvurderingen af kommuneplanen er gennemført i 2 trin: planmæssig scoping, der er en gennemgang af planens væsentligste ændringer i forhold til det gældende plangrundlag. miljømæssig scoping, hvor de planmæssige ændringer, de kan få væsentlige miljøkonsekvenser, er identificeret. Miljøvurderingen er, med afsæt i scopingskemaets 10 temaer, opdelt i en række relevante emner. Disse emner er udgangspunkt for sammenfatningen af miljøvurderingen Planmæssige ændringer Miljøvurderingen bygger på ændringerne i forhold til Kommuneplan Som udgangspunkt for vurderingen er der gennemført en planmæssig scoping, hvor de planmæssige ændringer er identificeret. Med tillægget foretages en række konsekvensrettelser på baggrund af den nye planlov. Der er derfor ikke foretaget yderligere miljøvurdering af disse ændringer. Det drejer sig om følgende: Ophævelse af den nuværende retningslinje 5 i Herning Kommuneplan om møbelbutikker. Angivelsen af den maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i en række kommuneplanrammer. Ny retningslinje 5 for detailhandel, som foreskriver at den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker skal fastlægges ved lokalplanlægning. Med kommuneplantillægget præciseres ligeledes inden for en række eksisterende kommuneplanrammer at der ikke kan placeres virksomheder af grundvandstruende karakter, da områderne ligger inden for Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Denne præcisering ændrer ikke på den administrative praksis i Herning Kommune, hvorfor ændringen ikke vurderes at få væsentlig betydning. Endvidere ændres kommuneplanramme 12.R3 således at der gives mulighed for klimatilpasning ved at opstuve vand inden for rammeområdet. Det er vurderet at ændringen afhænger af den efterfølgende detaljerede planlægning, hvorfor der ikke er foretaget yderligere miljøvurdering af ændringen på dette overordnede niveau. Den planmæssige scoping af tillæg nr. 1 omfatter således følgende væsentlige ændringer i forhold til gældende Kommuneplan : Ændringen af detailhandelsstrukturen ved udvidelse af det eksisterende aflastningscenter i Herning, samt udlægning af to mindre aflastningscentre ved henholdsvis Vesterholmvej i Herning og i Birk. Udvidelsen af den eksisterede detailhandelsramme med i alt ca m² fordelt på aflastningscenter Herning samt de to nye aflastningsområder ved henholdsvis Vesterholmvej og i Birk. 20 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

21 For yderligere beskrivelse af planens indhold, henvises til kommuneplantillægget. Miljøvurdering Resuméet nedenfor er en sammenfatning af de miljøkonsekvenser, der er beskrevet i miljørapportens kapitel 5 og 6. Detailhandelsstruktur Med planlægningen ændres detailhandelsstrukturen på flere måder. Aflastningscenter Herning udvides mod sydøst, hvorved der gives mulighed for etablering af primært flere større udvalgsvarebutikker. I de nye aflastningsområder ved Vesterholmvej og i Birk forventes det, at der etableres udvalgsvarebutikker som webshops med fysiske butiksdele, butikker med særlige transportbehov som køkken og hårde hvidevarer, samt butikker, hvor en størstedelen af salget består af engrossalg og kun en mindre andel af detailsalg. Den forventede nye detailhandel i de to nye aflastningsområder vil dermed bestå af butikker, der i høj grad adskiller sig fra den eksisterende detailhandel. De nye aflastningscentre udlægges dermed med henblik på at sikre en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser, i overensstemmelse med bestemmelserne i planloven. VURDERING AF BEHOV FOR YDERLIGERE DETAILHANDELSAREAL Det vurderes at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale for planlægningen for en forhøjelse af rummeligheden i centerstrukturen i Herning Kommune med ca m² i form af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt udlægningen af to nye aflastningsområder. PÅVIRKNING AF HERNINGS OPLANDSEFFEKT Hvis butiksudbuddet i aflastningsområdet i Herning udbygges, og hvis der udvikles to nye aflastningsområder i Herning, så er det sandsynligt, at en større del af de borgere, som i dag køber en del af deres udvalgsvarer i Holstebro, i fremtiden vil vælge at købe en større del af deres udvalgsvarer i aflastningsområderne i Herning. Der bor ca borgere i Herning Kommune, som bor tættere på Holstebro end Herning. Hvis de ca borgere lægger ca % mere af deres udvalgsvareforbrug i Herning i frem for i Holstebro, så svarer det til, at de nye butikker vil tiltrække mio. kr. pr. år på kort sigt (år 2020) og mio. kr. på lang sigt (år 2028). Det er sandsynligt, at oplandet til Herning udvides, hvis butiksstrukturen i Herning udbygges med ca m². Det er usikkert, hvor meget oplandet til Herning udvides, men det vurderes, at den nye detailhandel vil bidrage til, at flere borgere er villige til at køre længere for at handle i Herning. SAMLET VURDERING Større udvalgsvarebutikker Det vurderes samlet set, at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale for planlægningen for en forhøjelse af rummeligheden i centerstrukturen i Herning Kommune med ca m² i form af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt udlægningen af to nye aflastningsområder til større udvalgsvarebutikker. 21 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

22 Planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde og en udlægning af to nye aflastningsområder med større udvalgsvarebutikker understøtter målene for detailhandlen, som angivet i kommuneplan , da det vil medføre at Herning vil styrke sin position i den regionale konkurrence. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Det anbefales, at der i den videre planlægning for udvidelsen af aflastningscenter Herning og de to nye aflastningscentre, udelukkende fokuseres på etablering af udvalgsvarebutikker der i høj grad adskiller sig fra den eksisterende detailhandel som findes i Herning Bymidte, hvorved den nye detailhandel kun i mindre grad vil konkurrere med detailhandlen i Herning bymidte. Hermed vil man sikre en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser, i overensstemmelse med bestemmelserne i planloven. Detailhandel Med tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan udvides den samlede arealramme til detailhandel med ca m², som forventes udnyttet som ca. 98 % udvalgsvareareal og ca. 2 % dagligvareareal. Udvidelsen af arealrammen for detailhandel med tillæg nr. 1 i forhold til Kommuneplan er vist herunder. Figur 6.1 Oversigt over ændringer i detailhandelsrammer. * Detailhandelsareal, herunder både udvalgs- og dagligvarer. ** Behov for at forøge rammen til dagligvare med +400 m² og nyt indgangsparti med detailhandel +600 m² 22 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

23 Arealrammen ved aflastningsområdet udvides med samlet set ca m² til større udvalgsvarebutikker. Tallet dækker over at arealrammen til særlig pladskrævende varer indskrænkes, og at arealrammen til særligt udvalgsvarer forhøjes. Ved udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde fastsættes minimumsbutiksstørrelser på m² og m². Dermed gives hovedsageligt kun mulighed for store udvalgsvarebutikker. Som undtagelse gives der mulighed for at udvide en eksisterende dagligvarebutik med 400 m² samt at udvide en eksisterende udvalgsvarebutik med 600 m². Arealrammen ved Birk udvides med samlet set ca m² og arealrammen ved Vesterholmvej udvides med samlet set ca m². Tallene dækker over, at arealrammerne til særlig pladskrævende varer indskrænkes og at arealrammerne til særligt udvalgsvare forhøjes. Større udvalgsvarebutikker Det vurderes samlet set, at planlægningen for et udvidet aflastningsområde og udlægningen af to nye aflastningsområder med større udvalgsvarebutikker kan bidrage til en øget konkurrence og dermed til at understøtte hensynet om en effektiv butiksstruktur. Det vurderes samlet set, at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale for planlægningen for en forhøjelse af rummeligheden i centerstrukturen i Herning Kommune med ca m² i form af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt udlægningen af to nye aflastningsområder til større udvalgsvarebutikker. Udvidelsen af detailhandelsrammen med op til ca m² til større udvalgsvarebutikker vil understøtte målet om, at Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Den nye detailhandel vurderes at kunne bidrage til, at den samlede omsætning i detailhandlen i Herning Kommune stiger, og Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Ved etableringen af omkring m² større udvalgsvarebutikker, vurderes effekterne for den eksisterende detailhandel, at blive størst lokalt i aflastningsområdet, begrænsede i bymidten og ikke-mærkbare i de øvrige dele af Herning Kommune samt i detailhandlen uden for Herning Kommune. Desuden er udvalgsvarehandlen allerede i dag koncentreret i og ved aflastningsområdet samt i Herning bymidte. Det vurderes, at en forøgelsen af arealrammen til dagligvarebutikker på i alt 400 m² som butiksudvidelse, ikke vil have en indvirkning på dagligvarebutiksstrukturen i Herning Kommune. Erhvervsstyrelsens økonomiske model viser, at det kan forventes, at priserne for udvalgsvarer i oplandet falder med ca. 0,9 %, hvis der gennemføres en udbygning af butiksstrukturen med ca m² store udvalgsvarebutikker. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Ved at fastsætte minimums butiksstørrelser på m² og m² for større udvalgsvarebutikker i aflastningscenterene, gives udelukkende mulighed for udvalgsvarebutikker, som i høj grad vil adskille sig fra den eksisterende detailhandel i bymidten. Dette vil kunne medvirke til at mindske konkurrencen med 23 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

24 den eksisterende detailhandel bymidten. Udvidelsen af detailhandelsrammen med tillæg nr.1. vurderes at styrke Hernings status som regionalt kraftcenter. Herved forventes udvidelsen af detailhandelsrammen på m² at få en regional effekt, hvilket medfører at detailhandelsprojekter der ønskes realiseret inden for den øgede detailhandelsramme skal vurderes af kommunen, for at afgøre om projektet kan antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, hvorved realiseringen af projektet vil kræve udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Trafik Fokus i vurderingen af den trafikale miljøpåvirkning er på de afledte effekter i forhold til støj, emission og barrierepåvirkning fra den øgede belastning og nedsatte fremkommelighed på vejnettet i og omkring områderne som følge af ny trafik genereret af ændringerne i kommuneplantillægget. HERNING AFLASTNINGSOMRÅDE Det er estimeret, at de ændrede arealrammer i det eksisterende aflastningsområde vil generere i størrelsesordenen ekstra køretøjer på en hverdag genereret fra den sydlige del af området. Den forventede trafikforøgelse i det eksisterende aflastningsområde svarer samlet set til en øgning af trafikken på Silkeborgvej med over 30% i forhold til den forventede trafik i Der genereres således en ikke ubetydelig trafik i området, som både det interne vejnet og det overordnede vejnet skal kunne håndtere især til og fra området syd for Silkeborgvej. Området syd for Silkeborgvej er i dag kun betjent via Åvænget. Valdemarsvejs forlængelse vil her medvirke til at sikre en ekstra ind- og udkørselsmulighed for trafik til og fra området og dermed aflaste Åvænget. Behovet for ny parkering kan tilgodeses gennem udformningen af den ubebyggede del af rammeområdet. Det er estimeret, at de ændrede arealrammer i det eksisterende aflastningsområde vil generere i størrelsesordenen ca ekstra køretøjer på en hverdag, der genereres fra den sydlige del af området, mens der sker en mindre reduktion fra den nordlige del af området. Udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde skaber behov for etablering af i alt ca. 290 nye p-pladser i området. Syd for Silkeborgvej bliver der behov for ca. 320 pladser, mens der bliver et reduceret parkeringsbehov på ca. 30 ppladser i den østlige del af området omkring Golfvej. En øgning af trafikken på Silkeborgvej samt de interne veje i aflastningsområdet kan medføre en øget støjbelastning, som skal håndteres i tilfælde af særligt støjfølsomme funktioner i området. De eksisterende krydsningsmuligheder på Silkeborgvej vurderes at skabe en god sammenhæng i aflastningsområdet, og den øgede trafik vurderes derfor ikke i praksis at øge barrierevirkningen væsentligt. En dårligere trafikafvikling på vejnettet kan medføre øgning i emissioner fra trafikken. For at reducere påvirkninger fra emissioner er det vigtigt, at der i takt med trafikkens udvikling løbende er fokus på at sikre god fremkommelighed på Silkeborgvej og god tilgængelighed til og fra funktionerne i aflastningsområdet. 24 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

25 AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Der vil i takt med udviklingen af området syd for Silkeborgvej være behov for at udbygge det interne vejnet og sikre en god trafikafvikling i krydstilslutninger til Åvænget. Selvom der med Valdemarsvejs forlængelse sikres en alternativ for bindelse mellem området og Silkeborgvej, bør behovet for etablering af fuld kanalisering på Åvænget i krydset Silkeborgvej/Golfvej/Åvænget vurderes i takt med trafikforøgelsen på Åvænget. Udbygningen af det interne vejnet i området skal ske under hensyntagen til trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, der måtte færdes i området. Der bør tages højde for ovenstående afhjælpende foranstaltninger i den kommende lokalplanlægning af området. ERHVERVSOMRÅDE VED VESTERHOLMVEJ De ændrede arealrammer for erhvervsområdet ved Vesterholmvej skønnes at generere i størrelsesordenen 240 køretøjer på en hverdag. Vesterholmvej skal således håndtere i størrelsesordenen 2% ekstra trafik i forhold til den forventede trafik i De ændrede arealrammer skaber behov for ca. 70 nye p-pladser i området. Selvom trafikforøgelsen er beskeden, vil den nye trafik til og fra de nye funktioner nord for vejen alt andet lige forstærke den oplevede barrierevirkning ved krydsning af Vesterholmvej. Det må forventes at blive vanskeligere at afvikle trafik fra sidevejene. En øgning af trafik til og fra de nye funktioner nord for vejen vil desuden medvirke til at forringe trafikafviklingen på Vesterholmvej, idet krydsene i dag er prioriterede kryds uden kanalisering. Den forringede trafikafvikling kan medføre øgning i emissioner fra trafikken. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Der må påregnes på sigt at være behov for at signalregulere en eller flere af de eksisterende prioriterede kryds og etablere kanalisering for venstresvingende trafik på Vesterholmvej. ERHVERVSOMRÅDE I BIRK De ændrede arealrammer for erhvervsområdet ved Birk skønnes at generere i størrelsesordenen 260 køretøjer på en hverdag. Det svarer til ca. en trafikstigning på godt 10% på Industrivej Syd samt en øgning af trafikken på Silkeborgvej på i størrelsesordenen 3% i forhold til den forventede trafik i De ændrede arealrammer skaber behov for ca. 40 nye p-pladser i området. Selvom trafikken på Industrivej Syd øges betydeligt i forhold til 0-alternativet, vurderes udformningen af Industrivej Syd dog at være robust til at afvikle den forøgede daglige trafik. En øgning af trafikken kan medføre en øget støjbelastning, som skal håndteres i tilfælde af særligt støjfølsomme funktioner i området. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Det vurderes, at den nye trafik til og fra erhvervsområdet ikke vil påvirke trafikafviklingen eller fremkommeligheden på det overordnede vejnet væsentligt. Da Industrivej Syd er tilsluttet Birk Centerpark og Fastrupvej meget tæt på deres tilslutning med Silkeborgvej, bør der i takt med trafikkens udvikling holdes øje med eventuelle problemer med afvikling af udkørende trafik fra Industrivej Syd. 25 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

26 Natur og landskab Med planlægningen vil en række nye og ændrede arealudlæg til byudvikling påvirker forskellige naturinteresser. De planlagte arealudlæg berører ikke Natura 2000-områder og er lokaliseret i en afstand herfra, så det vurderes, at planen ikke påvirker disse. Nogle af de ændrede arealudlæg omfatter områder der henlægger i naturtilstand. Etablering af bebyggelse og anlæg vil kunne få negative konsekvenser flora og fauna i disse områder. Den konkrete påvirkning afhænger helt af, hvordan området disponeres i den videre planlægning. Hammerum Å, som er et 3 beskyttet vandløb, løber gennem flere af rammeområderne i aflastningscenter Herning. Arealerne langs åen, samt flere af de arealer der kommuneplantillæg nr. 1 udlægges til udvidelse af aflastningscenter Herning mod sydøst er i kommuneplan udlagt som overordnet grøn struktur. Arealerne langs åen, er den primære forbindelser mellem Knudmosen og naturområderne mod nord nedstrøms og langs Herningholm Å. På strækningen ved aflastningscenter Herning er arealerne udpeget som overordnet grøn struktur omkring Herningholm Å med 0-alternativet reduceret i forhold til tidligere. Med tillæg nr. 1 reduceres arealerne som er udlagt som overordnet grøn struktur, hvilket kan medføre en negativ påvirkning af naturområderne og disses funktion som forbindelseslinje for planter og dyr. Dette er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens mål om at arbejde for en grøn struktur med større naturområder og for bedre sammenhænge mellem disse. Ved arealudlæg der omfatter naturbiotoper ( 3) og ved arealer som af kommunen er vurderet som værende beskyttet natur (på trods af manglende registrering), bør der inden lokalplanlægning foretages en nærmere vurdering af udpegningsgrundlaget. Det forudsættes (som udgangspunkt), at det gældende beskyttelsesniveau for naturværdier respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning. Med tillægget gives mulighed for at udvide Valdemarsvej og etablere et nyt vejforløb parallelt med Silkeborgvej til Åvænget. En udvidelse af Valdemarsvej ville skulle krydse over Herningsholms Å, hvilket vil kunne påvirke faunaen i og omkring åen, så forholdene for dyrelivet forringes. Udvidelsen af aflastningscenteret i Herning mod sydøst inddrages arealer som før har henligget som natur og rekreative områder til byudvikling. Overgangen mellem by og land ændres hermed. Arealerne er beliggende i direkte tilknytning til eksisterende by, hvorved den klare adskillelse mellem byen og det åbne land fastholdes, men flyttes mod syd. Indvirkningen afhænger af hvordan hensynet til områderne varetages i den videre planlægning og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Planen omfatter flere arealer, som helt eller delvist er beliggende inden for skovbyggelinje. Nye byudviklingsmuligheder i de øvrige arealer vil påvirke skovene som landskabselementer og vil kunne påvirke deres funktion som levesteder. Dette kan ikke vurderes, før det i den videre planlægning er afklaret, i hvilket omfang det vil være nødvendigt at reducere eller ophæve skovbyggelinjen på de konkrete arealer. Konsekvenserne for skovbyggelinjerne afhænger af, om lokalplanlægningen sikrer, at bebyggelsen tilpasses så indblik til skovbryn bevares og der holdes passende afstand til skoven. 26 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

27 AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER I forbindelse med lokalplanlægning kan overgangen mellem byen og det åbne land samt hensynet til landskabselementer og -værdier varetages ved indpasning af byggeri og anlæg, valg af materialer og farver, samt visuelle forhold. I forbindelse med lokalplanlægningen for arealerne langs Herningsholms Å, der er udlagt som en del af den overordnede grønne struktur, bør arealerne omkring åen fastholdes og bevares som natur- eller rekreative og ubebyggede arealer i videst muligt omfang, således at arealerne fremadrettet får et omfang og en kvalitet, så disse bedre kan fungere som forbindelseslinje til gavn for planter og dyr. Ved eventuel etablering af nye vejføringer over Herningsholms Å, skal der sikres arealer til faunapassage under broerne, dette i et omfang og i en kvalitet, så forholdene for dyrelivet i området ikke forringes yderligere. I forbindelse med lokalplanlægningen for områder med beskyttet natur bør det sikres, at de 3 beskyttede arealer friholdes for bebyggelse og anlæg for at mindske den negative indvirkning på den beskyttede natur. Ved arealudlæg inden for skovbyggelinje bør det sikres, at bebyggelsen tilpasses så indblik til skovbryn bevares og der holdes passende afstand til skoven. Det bør være et vilkår for en reduktion/ophævelse af skovbyggelinjen at der sikres adskillelse mellem ny bebyggelse og skovbryn. Grundvand I alle rammeområderne som ændres med tillæg nr. 1, er der grundvandsinteresser i form af OSD. Størstedelen af rammeområderne er allerede med kommuneplan udlagt til center- eller erhvervsformål. Da byudvikling ikke udgør en entydigt risiko for drikkevandsforsyningen, vurderes ændringerne i disse rammeområder ikke at være en risiko for grundvandet. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Planforslaget indeholder en præcisering af, at der ikke kan placeres virksomheder af grundvandstruende karakter inden for det udlagte rammeområder i OSD, hvorved det italesættes at grundvandet skal beskyttes efter Herning Kommunes administrative praksis. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger. Befolkning og samfund BESKÆFTIGELSE Antallet af beskæftigede i handelsbranchen, som inkluderer både detailhandelsbranchen og engrosbranchen, er ca personer i Herning Kommune. Tallet er faldet ift. 2008, men har været stort set stabilt i perioden Detailhandlen rummer således mange arbejdspladser i Herning Kommune, og etableringen af nye butikker skaber nye arbejdspladser. Det er dog usikkert præcist hvor mange arbejdspladser, som den nye detailhandel vil skabe. 27 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

28 KONKURRENCEFORHOLD En udbygning af butiksstrukturen kan medføre en øget konkurrence mellem butikkerne til gavn for bl.a. forbrugerne i form af større vareudvalg og lavere priser. Med planlægningen for de to nye aflastningsområder er det desuden forventningen, at der også skabes bedre mulighed for etableringen af webshops med mindre butiksdel og virksomheder med både engrosog detailsalg. Butikker med salg af varer igennem flere kanaler, f.eks. igennem fysisk butik og webshop, vurderes, at være bedre rustede i den fremtidige konkurrence. Det vurderes desuden, at butikker med både engros- og detailsalg er i stand til at sprede deres risiko som følge af salg til forskellige kundegrupper. Det vurderes samlet set, at planlægningen for et udvidet aflastningsområde og udlægningen af to nye aflastningsområder kan bidrage til en øget konkurrence og dermed til at understøtte hensynet om en effektiv butiksstruktur. Indbyrdes forhold mellem miljøpåvirkningerne Det vurderes, at planlægningen ikke genererer væsentlige særlige akkumulerede effekter af det indbyrdes forhold af ovennævnte miljøpåvirkninger, således at den samlede miljøpåvirkning af planlægningen bliver større end de enkelte parametre tilsammen. 28 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

29 Nuværende bestemmelser for området: Kommuneplanramme 12.C1 Herning Centret Områdets anvendelse Området skal bruges til butikker, liberale erhverv og mindre virksomheder i tilknytning til butikkerne, hvis de ikke er til gene for omgivelserne. Der skal også være plads til visse offentlige institutioner. Der er reserveret areal til en forlængelse af Golfvej gennem 12.C2. Der etableres cykelsti langs Golfvej. Området skal afgrænses af et plantebælte mod nord ud mod Golfbanen. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 53. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 11 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 40 m. Kommuneplanramme 12.C1, 12.C2 og 12.E3 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Herning. Det samlede detailhandelsareal for områderne 12.C1, 12.C2 og 12.E3 må maksimalt være m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 3500 m2 og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 2000 m2. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Opholdsarealer Mindst 10 % af erhvervsetagearealet. Kommuneplanramme 12.C2 Centerområde øst for Herning Centret Områdets anvendelse Området skal bruges til butikker, liberale erhverv og mindre virksomheder i tilknytning til butikkerne, hvis de ikke er til gene for omgivelserne. Der skal også være plads til visse offentlige institutioner. Området skal afgrænses af et plantebælte langs Golfvej, langs Herningsholm Å og langs Silkeborgvej. Bebyggelsesforhold Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 15 m. Bebyggelsesprocent: Højest 60. Der kan etableres et underjordisk parkeringsanlæg. Dette areal 29 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

30 medregnes ikke i forhold til den samlede bebyggelsesprocent. Kommuneplanramme 12.C1, 12.C2 og 12.E3 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Herning. Det samlede detailhandelsareal for områderne 12.C1, 12.C2 og 12.E3 må maksimalt være m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 3500 m 2 og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 2000 m 2. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Langs Golfvej etableres cykelsti. Opholdsarealer Mindst 5 % af erhvervsetagearealet. Kommuneplanramme 12.E1 Erhvervsområde ved Vesterholmvej Områdets anvendelse Området må kun anvendes til detailhandel til særligt pladskrævende varer samt industrivirksomheder, der stiller visse afstandskrav eller andre særlige beliggenhedskrav. Der må ikke etableres boliger eller selvstændig kontorvirksomhed i området. Langs den nordlige grænse af området, skal det 40 m brede plantebælte fastholdes. Desuden skal det være muligt at lave en alle beplantning langs Vesterholmvej og Gullestrupvej. Mellem Sakskøbingvej og Nakskovvej reserveres der areal til en forlægning af Vesterholmvej, således at Vesterholmvej kan tilsluttes den kommende omfartsvej øst om Herning. Via Nakskovvej og Lollandsvej kan der etableres vejforbindelse til 12.R4. Langs Vesterholmvej reserveres areal til etablering af cykelstier. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50. Etageantal: Højest 3. Bygningshøjde: Højest 12 m. Særlige bygningsdele, som skorstene, afkastningskanaler eller ventilationsanlæg, kan gives en større højde. Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området må maksimalt være 3000 m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte butik til særligt pladskrævende varegrupper må højest være 3000 m Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

31 Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m 2 etageareal. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 2 Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 5 Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 150 m. Opholdsarealer Mindst 10 % af erhvervsetagearealet. Kommuneplanramme 12.E3 Erhvervsområde ved Silkeborgvej Områdets anvendelse Området må kun anvendes til center- og erhvervsformål, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der kan endvidere etableres butikker samt liberale erhverv i form af kontor- og servicevirksomhed i området. Der må ikke etableres boliger i området. Valdemarsvej forventes forlænget så der skabes en forbindelse til Åvænget, beliggende i 12.E16, parallelt med Silkeborgvej. Bebyggelsesforhold Bygningshøjde højest 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. Bebyggelsesprocent: Højest 50. Der kan i enkelte delområder gives tilladelse til en bebyggelsesprocent indtil 90, dette skal præciseres i en lokalplan. Kommuneplanramme 12.C1, 12.C2 og 12.E3 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Herning. Det samlede detailhandelsareal for områderne 12.C1, 12.C2 og 12.E3 må maksimalt være m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 3500 m 2 og for den enkelte udvalgsvarebutik højest 2000 m 2. I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion, kan der etableres detailsalg af egne produkter på 5 31 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

32 % af virksomhedens erhvervsareal dog højest 300 m 2. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m 2 etageareal. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 2 Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 3 Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs-eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 50 m. Opholdsarealer Mindst 10 % af etagearealet. Kommuneplanramme 12.E12 Erhvervsområde nord for Hovedvej 15 (Silkeborg) Områdets anvendelse Området må kun anvendes til erhvervsvirksomheder, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der kan etableres kontorer og liberale erhverv i området. Der må ikke etableres boliger i området. Der kan etableres virksomheder der forhandler særligt pladskrævende varer. Bebyggelsesforhold Bebyggelsesprocent højest 50 for den enkelte parcel. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området må maksimalt være m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte butik for særligt pladskrævende varer må højest være m 2. Dog tillades ikke butikker der forhandler biler, lystbåde og campingvogne. I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion kan der etableres detailsalg af egne produkter på højest 300 m Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

33 Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Der skal etableres en sammenhængende parkeringsstruktur centralt i området. Der kan ikke etableres parkering langs motorvejen, Silkeborgvej eller Golfvej. Bebyggelse langs motorvejen, Silkeborgvej og Golfvej skal opbrydes med grønne beplantningselementer så der opnås et samspil mellem facadelængder og beplantning. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 2 Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 4 Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 100 m. Opholdsarealer Mindst 10 % af erhvervsetagearealet. Kommuneplanramme 12.E13 Erhvervsområde syd for Silkeborgvej, vest for rute 18. Områdets anvendelse Området må kun anvendes til detailhandel til særligt pladskrævende varer samt erhvervsvirksomheder, der ikke eller kun i ubetydeligt omfang forurener. Der må ikke etableres boliger i området. Der kan endvidere etableres kontorerhverv og liberale erhverv. Der skal etableres et sammenhængende grønt område med tæt træbeplantning langs motorvejen. Der skal endvidere etableres et beplantningsbælte langs Silkeborgvej med opstammede træer, og der skal etableres et tæt sammenhængende plantebælte mod 12.R3 (mod syd og vest). Området vejbetjenes fra Åvænget via en ny vej som anlægges syd for 12.B30. Der kan ikke etableres vejadgang fra området til Silkeborgvej. 33 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

34 Bebyggelsesforhold Bebyggelsesprocent højest 50 for den enkelte parcel. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området må maksimalt være m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte butik til særligt pladskrævende varer må højest være m 2. I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion, kan der etableres detailsalg af egne produkter på 5 % af virksomhedens erhvervsareal dog højest 300 m 2. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m² erhvervsetageareal. Opholdsarealer Mindst 5 % af det samlede etageareal. Kommuneplanramme 12.E15 Erhvervsområde ved Vesterholmvej Områdets anvendelse En lokalplan skal nærmere angive opdeling af området i zoner for de enkelte virksomhedsklasser under hensyntagen til virksomhedernes indbyrdes miljøforhold. Der kan etableres detailhandel for pladskrævende varer. Der må ikke etableres boliger i området. Beplantningsbæltet mod nord skal fastholdes i en bredde på mindst 40 m. Det skal være muligt at lave en alle beplantning langs Vesterholmvej. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 60. Bebyggelsens rumfang i forhold til grundarealets størrelse må ikke overstige 3 m 3 /m 2. Etageantal: Højest 2. Højest 4 i et afgrænset område. bygningshøjde: Højest 12 m. Højest 18 m i et afgrænset område. Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området må maksimalt være 1000 m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte butik højest være 1000 m 2. I tilknytning til den enkelte virksomhedsproduktion kan der etableres detailsalg af egne produkter på højst 300 m². Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m² erhvervsetageareal. 34 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

35 Der skal fastholdes en stiforbindelse til Alhedestien fra Nakskovvej. Via Nakskovvej og Lollandsvej kan der etableres vejforbindelse til NØ.OF15. Langs Vesterholmvej reserveres areal til etablering af cykelstier. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 1 Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 0 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 5 Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 150 m. Der kan i området etableres virksomheder i miljøklasse 1 til 5. Det er fortrinsvis virksomheder i miljøklasse 1 til 3 der kan placeres i området. Der skal i området kunne etableres affaldsstationer for erhvervsaffald. Opholdsarealer Mindst 10 % af etagearealet. Kommuneplanramme 12.E16 Erhvervsområde ved Åvænget Områdets anvendelse Området er udlagt til erhvervsformål. Der kan etableres detailhandel for pladskrævende varer. Der skal gives mulighed for beplantning langs Silkeborgvej samt på friarealer m.m. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 45. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området må maksimalt være 4000 m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte butik højest være 4000 m 2. I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion, kan der etableres detailsalg af egne produkter på 5 % af virksomhedens erhvervsareal dog højest 300 m 2. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m² erhvervsetageareal. Opholdsarealer Mindst 5 % af det samlede etageareal. 35 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

36 Kommuneplanramme 12.OF25 Offentligt område ved Valdemarsvej Områdets anvendelse Området skal anvendes til offentlige formål, for daginstitutioner eller lignende. Områdets miljømæssige kvaliteter og værdifulde enkeltstående træer bør bevares. Bebyggelsesforhold Bebyggelsesprocent højest 30 for den enkelte parcel. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 5. Opholdsarealer Mindst 270 % af etagearealet. Kommuneplanramme 12.R3 Rekreativt område øst for Holtbjerg Områdets anvendelse Områderne skal fortsat være landskaber, der danner overgang mellem byen og landområdet. Det skal være muligt at indpasse arealer til idræt. Områderne skal have karakter af fritliggende landskaber, og må derfor ikke bebygges. 12.R3 skal landskabeligt og ved sti sikres sammenhæng med landskabet mellem Birk Centerpark og jernbanen syd om Birk. Der kan etableres regnvandsbassin i området. Bebyggelsesforhold Bebyggelse: 12.R3 kun opføres bygninger og anlæg, der er nødvendige for områdets drift og brug, dog maksimalt 200 m 2 bebyggelse. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage. Bebyggelseshøjden må ikke overstige 5 m. Særlig værdifuld beplantning i og arealerne langs Herningsholm Å i 12.R3 bør bevares. 36 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

37 Kommuneplanramme 12.R7 Rekreativt område syd for Holtbjerg Områdets anvendelse På grund af arealets nære beliggenhed ved motorvejen Rute 15 s linjeføring skal arealet anvendes til offentligt grøn område. I området kan etableres ikke støjfølsomme anvendelser, som f.eks. klub-og foreningsaktiviteter, busterminal, garager og oplagring. Aktiviteterne må ikke støjmæssigt eller visuelt være til gene for Holtbjerg områdets boliger. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 15. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m. Området skal friholdes for støjfølsomme anvendelser og skal have grøn karakter. Kommuneplanramme 33.E2 Erhvervsområde syd for Hovedvej 15 (Silkeborgvej) Områdets anvendelse Området må kun anvendes til erhvervsvirksomheder, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der kan indenfor området etableres detailhandel til særlig pladskrævende varer, herunder også møbler. Der kan etableres møbelbutikker på følgende matrikler: 3x, 3am, 3v, 4bo Birk By, Gjellerup samt 1ed, Hammerum By, Gjellerup. Der kan indenfor området etableres indendørs foreningsformål og festsal. Der må ikke etableres boliger i områderne. I område E2 kan der etableres selvstændig kontorvirksomhed og liberale erhverv. Der skal etableres beplantning langs Hovedvej 15. I område 33.E2 skal der gøres plads til internt vejnet til betjening af området. Område E2 må ikke have vejadgang fra syd. I den vestlige del af område E2 mellem Fastrupvej og Birk Centerpark skal der mod syd friholdes areal til et kultur og idrætsbælte, som skal have karakter af et åbent grønt forløb (Grønningen). Der skal i Grønningen være mulighed for en udbygning af aktivitetsgaden Studenterstrøget mod syd. 37 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

38 Bebyggelsesforhold Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for den enkelte matrikel. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. Detailhandel: Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i område 33.E2 kan udvides med 0 m 2. Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området 33.E2 må maksimalt være m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte butik højest være m 2. I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion kan der etableres detailsalg af egne produkter på højest 300 m 2. Parkeringspladser Mindst 1 pr. 50 m 2 etageareal til erhverv. Mindst 1 pr. 50 m 2 til detailhandel. Mindst 1 pr. 100 m 2 til varelager. Mindst 1 pr. 50 m 2 til indendørs foreningsformål. Mindst 1 pr. 8. gæst til festsal. Miljøforhold Det er fortrinsvis virksomheder i miljøklasse 2 til 4, der kan placeres i området. Mindst tilladte miljøklasse er 2. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 4. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 100 m. Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Opholdsarealer Mindst 10 % af etagearealet. Zoneforhold En del af området skal overføres fra landzone til byzone. 38 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

39 Med kommuneplantillæg nr. 1 foreslås følgende bestemmelser for området: Kommuneplanramme 12.C1 Herning Centret Områdets anvendelse Området skal bruges til butikker, liberale erhverv og mindre virksomheder i tilknytning til butikkerne, hvis de ikke er til gene for omgivelserne. Der skal også være plads til visse offentlige institutioner. Der er reserveret areal til en forlængelse af Golfvej gennem 12.C2. Der etableres cykelsti langs Golfvej. Området skal afgrænses af et plantebælte mod nord ud mod Golfbanen. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 53. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 11 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 40 m. Kommuneplanramme 12.C1, 12.C2, 12.E3, 12.E13, 12.E18 og 12.E19 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Herning. Det samlede detailhandelsareal for området 12.C1 må maksimalt være m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 3500 m 2. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Miljøforhold Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Opholdsarealer Mindst 10 % af erhvervsetagearealet. Kommuneplanramme 12.C2 Centerområde øst for Herning Centret Områdets anvendelse Området skal bruges til butikker, liberale erhverv og mindre virksomheder i tilknytning til butikkerne, hvis de ikke er til gene for omgivelserne. Området skal afgrænses af et plantebælte langs Golfvej, langs Herningsholm Å og langs Silkeborgvej. 39 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

40 Bebyggelsesforhold Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 15 m. Bebyggelsesprocent: Højest 60. Der kan etableres et underjordisk parkeringsanlæg. Dette areal medregnes ikke i forhold til den samlede bebyggelsesprocent. Kommuneplanramme 12.C1, 12.C2, 12.E3, 12.E13, 12.E18 og 12.E19 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Herning. Det samlede detailhandelsareal for området 12.C2 må maksimalt være m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 3900 m 2. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Langs Golfvej etableres cykelsti. Miljøforhold Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Opholdsarealer Mindst 5 % af erhvervsetagearealet. Kommuneplanramme 12.E1 Erhvervsområde ved Vesterholmvej Områdets anvendelse Området må anvendes til detailhandel til særligt pladskrævende varer samt industrivirksomheder, der stiller visse afstandskrav eller andre særlige beliggenhedskrav. Området må anvendes til udvalgsvarebutikker der i koncept og varesortiment ikke kan indpasses i bymidten eller i et bydelscenter. Det omhandler virksomheder med store bygningsvolumener eller som kan medføre trafikale gener i bymidten. Det kan for eksempel være køkken, tæppe eller hårde hvidevarer hvor varerne er af særligt pladskrævende karakter. Derudover gives mulighed for webshops med mindre butiksdel og virksomheder med varesortiment som både er af engrosmæssig og butikskarakter. Der må ikke etableres boliger eller selvstændig kontorvirksomhed i området. Langs den nordlige grænse af området, skal det 40 m brede plantebælte fastholdes. Desuden skal det være muligt at lave beplantninger langs Vesterholmvej og Gullestrupvej. Mellem Sakskøbingvej og Nakskovvej reserveres der areal til en forlægning af Vesterholmvej, således at Vesterholmvej kan tilsluttes den kommende omfartsvej øst om Herning. Via Nakskovvej og Lollandsvej kan der etableres vejforbindelse til 12.R4. 40 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

41 Langs Vesterholmvej reserveres areal til etablering af cykelstier. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 50. Etageantal: Højest 3. Bygningshøjde: Højest 12 m. Særlige bygningsdele, som skorstene, afkastningskanaler eller ventilationsanlæg, kan gives en større højde. Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området må maksimalt være 2000 m 2. Kommuneplanramme 12.E1 og 12.E15 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Vesterholmvej. Det samlede detailhandelsareal for området 12.E1 må maksimalt være m 2. Der kan ikke etableres dagligvarebutikker. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m 2 etageareal. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 2 Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 5 Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 150 m. Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Opholdsarealer Mindst 10 % af erhvervsetagearealet. Kommuneplanramme 12.E3 Erhvervsområde ved Silkeborgvej Områdets anvendelse Området må kun anvendes til center- og erhvervsformål, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der kan endvidere etableres butikker samt liberale erhverv i form af kontor- og servicevirksomhed i området. Der må ikke etableres boliger i området. 41 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

42 Valdemarsvej forventes forlænget så der skabes en forbindelse til Åvænget, beliggende i 12.E16, parallelt med Silkeborgvej. Der skal endvidere etableres et beplantningsbælte langs Silkeborgvej med opstammede træer, Bebyggelsesforhold Bygningshøjde højest 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. Bebyggelsesprocent: Højest 50. Der kan i enkelte delområder gives tilladelse til en bebyggelsesprocent indtil 90, dette skal præciseres i en lokalplan. Kommuneplanramme 12.C1, 12.C2, 12.E3, 12.E13, 12.E18 og 12.E19 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Herning. Det samlede detailhandelsareal for området 12.E3 må maksimalt være m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik højest være 3500 m 2. I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion, kan der etableres detailsalg af egne produkter på 5 % af virksomhedens erhvervsareal dog højest 300 m 2. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m 2 etageareal. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 2 Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 3 Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs-eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 50 m. Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Opholdsarealer Mindst 10 % af etagearealet. Kommuneplanramme 12.E12 Erhvervsområde ved Engdahlsvej Områdets anvendelse Området må kun anvendes til erhvervsvirksomheder, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. 42 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

43 Der kan etableres kontorer og liberale erhverv i området. Der må ikke etableres boliger i området. Bebyggelsesforhold Bebyggelsesprocent højest 50 for den enkelte parcel. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion kan der etableres detailsalg af egne produkter på højest 300 m 2. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Bebyggelse langs motorvejen skal opbrydes med grønne beplantningselementer så der opnås et samspil mellem facadelængder og beplantning. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 2 Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 4 Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 100 m. Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Opholdsarealer Mindst 10 % af erhvervsetagearealet. Kommuneplanramme 12.E13 Erhvervsområde syd for Silkeborgvej, vest for rute 18. Områdets anvendelse Området må kun anvendes til center- og erhvervsformål, herunder restauration, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der kan endvidere etableres udvalgsvarebutikker samt liberale erhverv i form af kontor- og servicevirksomhed i området. Området må anvendes til detailhandel til særligt pladskrævende varer samt erhvervsvirksomheder. 43 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

44 Der må ikke etableres boliger i området. Der skal etableres et beplantningsbælte langs Silkeborgvej med opstammede træer. Området vejbetjenes fra Åvænget. Valdemarsvej forventes forlænget, så der skabes en forbindelse til Åvænget, beliggende i 12.E16, parallelt med Silkeborgvej. Bebyggelsesforhold Bebyggelsesprocent højest 50 for området under et. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. Kommuneplanramme 12.C1, 12.C2, 12.E3, 12.E13, 12.E18 og 12.E19 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Herning. Det samlede detailhandelsareal for området 12.E3 må maksimalt være m 2. Den enkelte udvalgsvarebutik skal være på minimum 1500 m2. Der kan ikke etableres dagligvarebutikker. Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området må maksimalt være m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte butik til særligt pladskrævende varer må højest være m 2. I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion, kan der etableres detailsalg af egne produkter på 5 % af virksomhedens erhvervsareal dog højest 300 m 2. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m² erhvervsetageareal. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 2 Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 4 Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 100 m. Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Opholdsarealer Mindst 5 % af det samlede etageareal. 44 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

45 Kommuneplanramme 12.E15 Erhvervsområde ved Vesterholmvej Områdets anvendelse En lokalplan skal nærmere angive opdeling af området i zoner for de enkelte virksomhedsklasser under hensyntagen til virksomhedernes indbyrdes miljøforhold. Der kan etableres detailhandel for pladskrævende varer. Området må anvendes til udvalgsvarebutikker, der i koncept og varesortiment ikke kan indpasses i bymidten eller i et bydelscenter. Det omhandler virksomheder med store bygningsvolumener eller som kan medføre trafikale gener i bymidten. Det kan for eksempel være køkken, tæppe eller hårde hvidevarer hvor varerne er af særligt pladskrævende karakter. Derudover gives mulighed for webshops med mindre butiksdel og virksomheder med varesortiment som både er af engrosmæssig og butiks karakter. Der må ikke etableres boliger i området. Beplantningsbæltet mod nord skal fastholdes i en bredde på mindst 40 m. Det skal være muligt at lave beplantninger langs Vesterholmvej og Gullestrupvej. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 60. Bebyggelsens rumfang i forhold til grundarealets størrelse må ikke overstige 3 m 3 /m 2. Etageantal: Højest 2. Højest 4 i et afgrænset område. bygningshøjde: Højest 12 m. Højest 18 m i et afgrænset område. Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området må maksimalt være 1000 m 2. Kommuneplanramme 12.E1 og 12.E15 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Vesterholmvej. Det samlede detailhandelsareal for området 12.E15 må maksimalt være m 2. Der kan ikke etableres dagligvarebutikker. I tilknytning til den enkelte virksomhedsproduktion kan der etableres detailsalg af egne produkter på højst 300 m². Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m² erhvervsetageareal. Der skal fastholdes en stiforbindelse til Alhedestien fra Nakskovvej. Via Nakskovvej og Lollandsvej kan der etableres vejforbindelse til NØ.OF15. Langs Vesterholmvej reserveres areal til etablering af cykelstier. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 1 Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 0 m. 45 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

46 Maksimalt tilladte miljøklasse er 5 Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 150 m. Der kan i området etableres virksomheder i miljøklasse 1 til 5. Det er fortrinsvis virksomheder i miljøklasse 1 til 3 der kan placeres i området. Der skal i området kunne etableres affaldsstationer for erhvervsaffald. Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Opholdsarealer Mindst 10 % af etagearealet. Kommuneplanramme 12.E16 Erhvervsområde ved Åvænget Valdemarsvej forventes forlænget, så der skabes en forbindelse til Åvænget, beliggende i 12.E16, parallelt med Silkeborgvej. Der skal endvidere etableres et beplantningsbælte langs Silkeborgvej med opstammede træer. For at sikre den blå-grønne ring gennem området skal der reserveres et 25 meter bredt natur-/plantebælte omkring Herningsholm Å. Faunapassage under vejen langs åen skal omfatte mindst 2 meter brede brinker på begge sider af åen. Områdets anvendelse Området er udlagt til erhvervsformål. Der kan etableres detailhandel for pladskrævende varer. Der skal gives mulighed for beplantning langs Silkeborgvej samt på friarealer m.m. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 45. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området må maksimalt være 4000 m 2. Bruttoetagearealet må for den enkelte butik højest være 4000 m 2. I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion, kan der etableres detailsalg af egne produkter på 5 % af virksomhedens erhvervsareal dog højest 300 m 2. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m² erhvervsetageareal. 46 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

47 Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 2 Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 4 Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 100 m. Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Opholdsarealer Mindst 5 % af det samlede etageareal. Kommuneplanramme 12.E18 Erhvervsområde syd for Åvænget, vest for rute 18. Områdets anvendelse Området må kun anvendes til center- og erhvervsformål, herunder restauration, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der kan endvidere etableres udvalgsvarebutikker samt liberale erhverv i form af kontor- og servicevirksomhed i området. Området vejbetjenes fra Åvænget. Valdemarsvej forventes forlænget, så der skabes en forbindelse til Åvænget, beliggende i 12.E16, parallelt med Silkeborgvej. For at sikre den blå-grønne ring gennem området skal der reserveres et 25 meter bredt natur-/plantebælte omkring Herningsholm Å langs den vestlige afgrænsning af rammeområdet i fællesskab med kommuneplanramme 12.R3. Bebyggelsesforhold Bebyggelsesprocent højest 50 for den enkelte parcel. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. Kommuneplanramme 12.C1, 12.C2, 12.E3, 12.E13, 12.E18 og 12.E19 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Herning. Det samlede detailhandelsareal for området 12.E18 må maksimalt være m 2. Den enkelte udvalgsvarebutik skal være på minimum 1500 m 2. Der kan ikke etableres dagligvarebutikker. 47 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

48 Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m² erhvervsetageareal. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 2 Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 4 Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 100 m. Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Opholdsarealer Mindst 5 % af det samlede etageareal. Kommuneplanramme 12.E19 Erhvervsområde ved Silkeborgvej, Golfvej og Engdahlsvej. Områdets anvendelse Området må kun anvendes til center- og erhvervsformål, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der kan endvidere etableres udvalgsvarebutikker samt liberale erhverv i form af kontor- og servicevirksomhed i området. Der må ikke etableres boliger i området. Bebyggelse langs motorvejen, Silkeborgvej og Golfvej skal opbrydes med grønne beplantningselementer så der opnås et samspil mellem facadelængder og beplantning. Der skal endvidere etableres et beplantningsbælte langs Silkeborgvej med opstammede træer. Bebyggelsesforhold Bebyggelsesprocent højest 50 for den enkelte parcel. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. Kommuneplanramme 12.C1, 12.C2, 12.E3, 12.E13, 12.E18 og 12.E19 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Herning. Det samlede detailhandelsareal for området 12.E19 må maksimalt være m 2. Den enkelte udvalgsvarebutik skal være på minimum 1000 m 2. Der kan ikke etableres dagligvarebutikker. 48 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

49 Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Miljøforhold Mindst tilladte miljøklasse er 2 Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 4 Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 100 m. Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Opholdsarealer Mindst 5 % af erhvervsetagearealet. Kommuneplanramme 12.OF25 Offentligt område ved Valdemarsvej Områdets anvendelse Området skal anvendes til offentlige formål, for daginstitutioner eller lignende. Områdets miljømæssige kvaliteter og værdifulde enkeltstående træer bør bevares. Området kan anvendes til tilbageholdelse af vand ved ekstremregn samt regnvandsbassiner. Områdets miljømæssige karakter med værdifuld beplantning bør bevares. Bebyggelsesforhold Bebyggelsesprocent højest 30 for den enkelte parcel. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 5. Miljøforhold Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Valdemarsvej forventes forlænget så der skabes en forbindelse til Åvænget, beliggende i 12.E16, parallelt med Silkeborgvej. 49 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

50 Opholdsarealer Mindst 270 % af etagearealet. Kommuneplanramme 12.R3 Rekreativt område øst for Holtbjerg Områdets anvendelse Områderne skal fortsat være landskaber, der danner overgang mellem byen og landområdet. Det skal være muligt at indpasse arealer til idræt. Områderne skal have karakter af fritliggende landskaber, og må derfor ikke bebygges. 12.R3 skal landskabeligt og ved sti sikres sammenhæng med landskabet mellem Birk Centerpark og jernbanen syd om Birk. Området kan anvendes til tilbageholdelse af vand ved ekstremregn samt regnvandsbassiner. Valdemarsvej forventes forlænget så der skabes en forbindelse til Åvænget, beliggende i 12.E16, parallelt med Silkeborgvej. For at sikre den blå-grønne ring gennem området skal der reserveres et 25 meter bredt natur-/plantebælte omkring Herningsholm Å langs den vestlige afgrænsning af rammeområdet i fællesskab med kommuneplanramme 12.E18. Faunapassage under vejen langs åen skal omfatte mindst 2 m brede brinker på begge sider af åen. Bebyggelsesforhold Bebyggelse: 12.R3 kun opføres mindre bygninger og anlæg, der er nødvendige for områdets drift og brug, dog maksimalt 200 m 2 bebyggelse. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage. Bebyggelseshøjden må ikke overstige 5 m. Særlig værdifuld beplantning i og arealerne langs Herningsholm Å i 12.R3 bør bevares. Kommuneplanramme 12.R7 Rekreativt område syd for Holtbjerg Områdets anvendelse På grund af arealets nære beliggenhed ved motorvejen Rute 15 s linjeføring skal arealet anvendes til offentligt grøn område. 50 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

51 I området kan etableres ikke støjfølsomme anvendelser, som f.eks. klub-og foreningsaktiviteter, busterminal, garager og oplagring. Aktiviteterne må ikke støjmæssigt eller visuelt være til gene for Holtbjerg områdets boliger. Bebyggelsesforhold Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 15. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m. Området skal friholdes for støjfølsomme anvendelser og skal have grøn karakter. Kommuneplanramme 33.E2 Erhvervsområde syd for Hovedvej 15 (Silkeborgvej) Områdets anvendelse Området må kun anvendes til erhvervsvirksomheder, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der kan indenfor området etableres detailhandel til særlig pladskrævende varer. Området må anvendes til udvalgsvarebutikker, der i koncept og varesortiment ikke kan indpasses i bymidten eller i et bydelscenter. Det omhandler virksomheder med store bygningsvolumener eller som kan medføre trafikale gener i bymidten. Det kan for eksempel være køkken, tæppe eller hårde hvidevarer, hvor varerne er af særligt pladskrævende karakter. Derudover gives mulighed for webshops med mindre butiksdel og virksomheder med varesortiment, som både er af engrosmæssig og butikskarakter. Der kan indenfor området etableres indendørs foreningsformål og festsal. Der må ikke etableres boliger i områderne. I område E2 kan der etableres selvstændig kontorvirksomhed og liberale erhverv. Der skal etableres beplantning langs Hovedvej 15. I område 33.E2 skal der gøres plads til internt vejnet til betjening af området. Område E2 må ikke have vejadgang fra syd. I den østlige del af område E2 mellem Fastrupvej og Birk Centerpark skal der mod syd friholdes areal til et kultur og idrætsbælte, som skal have karakter af et åbent grønt forløb (Grønningen). Der skal i Grønningen være mulighed for en udbygning af aktivitetsgaden Studenterstrøget mod syd. Bebyggelsesforhold Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for den enkelte matrikel. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. 51 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

52 Det samlede detailhandelsareal for særligt pladskrævende varer i området 33.E2 må maksimalt være m 2. Kommuneplanramme 33.E2 udgør detailhandelscenteret for Aflastningscenter Birk. Det samlede detailhandelsareal til udvalgsvarebutikker for området 33.E2 må maksimalt være m 2. I tilknytning til den enkelte virksomheds produktion kan der etableres detailsalg af egne produkter på højest 300 m 2. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1 pr. 50 m 2 etageareal til erhverv. Mindst 1 pr. 50 m 2 til detailhandel. Mindst 1 pr. 100 m 2 til varelager. Mindst 1 pr. 50 m 2 til indendørs foreningsformål. Mindst 1 pr. 8. gæst til festsal. Miljøforhold Det er fortrinsvis virksomheder i miljøklasse 2 til 4, der kan placeres i området. Mindst tilladte miljøklasse er 2. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 20 m. Maksimalt tilladte miljøklasse er 4. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Anbefalet minimumsafstand i forhold til boliger 100 m. Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må kun fremadrettet etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Opholdsarealer Mindst 10 % af etagearealet. Zoneforhold En del af området skal overføres fra landzone til byzone. 52 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

53 Fjernelse af butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker Der foretages kun ændringer i de rammer, hvor butiksstørrelsen er fastsat ud fra tidligere lovgivningsmaksimum. Der gives ikke mulighed for udvidelse af den samlede detailhandelsramme i de enkelte detailhandelscentre. Aulum 01.BL1, 01.E2 og 01.E6 Herning Bymidte 11.C3, 11.C6, 11.C10, 11.C23, 11.C24 og 11.C29 Herning Aflastningscenter 12.C1, 12.C2 og 12.E3 Kibæk 91.C2 og 91.C3 Sdr. Felding 95.C2 Tjørring Syd 41.C2 Vildbjerg 81.C1, 81.C2, 81.C3 og 81.C4 Disse kommuneplanrammer er ikke gengivet i deres helhed, da der kun fjernes angivelsen af butiksstørrelse. 53 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

54 Vedtagelsespåtegning Foreløbigt vedtaget af Herning Byråd den På Byrådets vegne Ulrik Hyldgaard Formand, Byplanudvalget Jørgen Krogh Direktør, By, Erhverv og Kultur 54 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

55 N Nuværende og fremtidige kommuneplanrammer Vesterholmvej 15.B C2 15.C1 15.B3 15.R1 15.B4 15.B5 15.B1 15.B2 Gullestrupvej 13.E2 12.E1 12.E17 12.E6 Vesterholmvej F12 12.E5 12.E15 12.R 12.OF1 12.E14 12.OF3 12.OF5 12.E7 Viborgvej 12.B1 13.OF24 12.B13 12.OF4 12.BL6 12.C7 12.R6 12.B8 12.E2 12.C3 12.OF6 12.C6 12.B18 12.OF21 12.B12 12.OF B10 Kommuneplantillæg 12.B23 nr. 1 Herning Kommuneplan B9 12.R5

56 32.B3 Nuværende og fremtidige kommuneplanramme Birk 32.R1 32.B13 N B5 33.R1 3.E3 33.E8 33.E7 33.E1 31.B6 Industrivej Nord Silkeborgvej 31.OF2 31.O 33.R2 Birk Centerpark Industrivej Syd 33.E2 Fastrupvej 31.R4 31.OF3 31.B8 33.OF3 33.OF1 33.OF2 31.OF4 33.E5 31.E8 56

57 Nuværende kommuneplanrammer Aflastningscenter Herning 12.OF22 12.R8 12.OF26 12.B5 12.B20 Golfvej 12.C1 12.C2 Engdahlsvej 12.E12 12.E3 Absalonsvej Silkeborgvej 12.E16 Åvænget 12.C5 Valdemarsvej 12.E13 12.OF13 12.B3 12.R3 12.OF25 12.OF2 12.R7 57

58 Fremtidig kommuneplanrammer Aflastningscenter Herning 12.OF22 12.R8 12.OF26 12.B5 12.B20 Golfvej Engdahlsvej 12.C1 12.C2 12.E12 12.E19 12.E3 Absalonsvej Silkeborgvej 12.E16 Åvænget 12.C5 Valdemarsvej 12.E13 12.OF13 12.B3 12.E18 12.R3 12.OF25 12.OF2 12.R7 58 Kommuneplantillæg nr. 1 Herning Kommuneplan

59 HERNING KOMMUNE UDVIKLING AF AFLASTNINGS- OMRÅDER I HERNING ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund, formål og sammenfatning Sammenfatning 2 2 Planloven om udvidelse af aflastningsområder 8 3 Sammenhæng med kommuneplanen 9 4 Forventet ny detailhandel Omsætningen i den nye detailhandel 11 5 Eksisterende detailhandel og omsætning 13 6 Udviklingen i forbrugspotentialet Stigende indbyggertal i Herning Kommune Stigende privatforbrug Internethandlen vinder frem Scenarier for udviklingen i forbrugspotentialet i Herning Kommune Scenarier for udviklingen i forbrugspotentialet i oplandet til aflastningsområderne i Herning 21 7 Vurdering af behov for yderligere areal til detailhandel 25 8 Effekter for den eksisterende detailhandel Effekter for de eksisterende dagligvarebutikker Effekter for de eksisterende udvalgsvarebutikker 28 9 Vurdering af påvirkning på konkurrencen 29 PROJEKTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT NOTAT MRRR KRLB KRLB

60 2 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 1 Baggrund, formål og sammenfatning Herning Kommune har fået flere forespørgsler om tilladelse til etableringen af store butikker. På grund af butikkernes størrelse, koncept og varesortiment vil det være hensigtsmæssigt at planlægge for de nye store butikker i områder uden for bymidten. Indtil videre har det været vanskeligt at planlægge for nye store udvalgsvarebutikker, da det hidtil ikke har været muligt at udvide aflastningsområderne uden for bymidterne. Med ændringen af Planloven er det nu muligt at udvide eksisterende aflastningsområder samt at udlægge nye aflastningsområder, såfremt der kan redegøres herfor. For at imødekomme udviklingen og give mulighed for nye store butikker i Herning er der udarbejdet denne redegørelse, der omhandler en udvidelse af aflastningsområdet i Herning Øst samt udlægningen af to nye aflastningsområder. Redegørelsen skal indgå som en del af et kommuneplantillæg om ændring af detailhandelsstrukturen i Herning. Dette notat indeholder en redegørelse for udvidelsen af aflastningsområdet i Herning samt udlægningen af to nye aflastningsområder i Herning. Redegørelsens tager udgangspunkt i 11 e, stk. 3 og stk. 4 i den nye Planlov. I udarbejdelsen af redegørelsen er der taget udgangspunkt i følgende: Befolkningsprognose for Herning Kommune Detailhandels- og restaurationsanalyse for Herning Kommune fra 2015 Data om forbrug, indkomstniveau mv. fra Danmarks Statistik Omsætningstal fra Supermarkedshåndbogen, Retail Institute Scandinavia Bruttoetagearealer fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) Omsætningstallene i redegørelsen er inkl. moms., hvis ikke andet er angivet. På tidspunktet for dette notats udarbejdelse er den nye Vejledning om detailhandelsplanlægning i høring. Denne redegørelse er således baseret på Vejledningen som sendt i høring d. 14. juni 2017 frem til d. 14. august Sammenfatning Udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt de to nye aflastningsområder ved hhv. Birk og Vesterholmvej har et samlet bruttoetageareal på ca m², som forventes udnyttet som ca. 98 % udvalgsvareareal og ca. 2 % dagligvareareal. Udvidelsen af aflastningsområdet består af en række rammeområder, hvor der fastlægges minimumsbutiksstørrelser på m² og m². Dermed gives kun mulighed for store udvalgsvarebutikker. Som undtagelse gives der mulighed for at udvide en eksisterende dagligvarebutik med 400 m² samt at udvide en eksisterende udvalgsvarebutik med 600 m². Arealrammen ved aflastningsområdet udvides med samlet set ca m². Tallet dækker over, at arealrammen til særlig pladskrævende varer indskrænkes, og at arealrammen til særligt udvalgsvarer forhøjes.

61 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 3 I de to nye aflastningsområder ved hhv. Birk og Vesterholmvej forventes det, at der etableres større udvalgsvarebutikker som webshops med fysiske butiksdele, butikker med særlige transportbehov som køkken og hårde hvidevarer, samt butikker, hvor en størstedelen af salget består af engrossalg og kun en mindre andel af detailsalg. Arealrammen ved Birk udvides med samlet set ca m² og arealrammen ved Vesterholmvej udvides med samlet set ca m². Tallene dækker over, at arealrammerne til særlig pladskrævende varer indskrænkes og at arealrammerne til udvalgsvarer forhøjes. VURDERING AF OMSÆTNINGEN I DEN NYE DETAILHANDEL Den samlede dagligvareomsætning, som vil kunne henføres til forøgelsen af arealrammen, vurderes at ville blive i størrelsesordenen 15 mio. kr. pr. år på kort sigt, dvs. i år Den samlede udvalgsvareomsætning, som vil kunne henføres til forøgelsen af arealrammen, vurderes at ville blive i størrelsesordenen 250 mio. kr. pr. år på kort sigt, dvs. i år Omsætningerne forventes at stige med ca. 10 % frem mod år 2028 som følge af, at den nye detailhandel konsoliderer sig i oplandet. Omsætning, der kan henføres til arealudlæg, år 2020 Sted Dagligvareomsætning Udvalgsvareomsætning Udvidelse af Herning aflastningsområde mio. kr. pr. år 180 mio. kr. pr. år Nyt aflastningsområde ved Birk - 40 mio. kr. pr. år Nyt aflastningsområde ved Vesterholmvej - 40 mio. kr. pr. år Total mio. kr. pr. år 250 mio. kr. pr. år 270 mio. kr. pr. år Tabel 1. Omsætningstallene er inkl. moms og i 2016-priser. Omsætningstallene er udtryk for niveauer og ikke eksakte tal. VURDERING AF OMFANGET AF DEN EKSISTERENDE DETAILHANDEL Omsætningen i den eksisterende detailhandel i Herning Kommune samt i de konkurrerende kommuner i 2016 er vurderet ud fra nuværende kendt viden med udgangspunkt i Detailhandels- og restaurationsanalyse for Herning Kommune fra 2015, hvori omsætningstallene for 2014 er angivet. Det vurderes at: De eksisterende dagligvarebutikker i Herning bymidte omsatte for ca. 410 mio. kr. i Beklædningsbutikkerne omsatte for ca. 160 mio. kr. og de øvrige udvalgsvarebutikker omsatte for ca. 580 mio. kr. De eksisterende dagligvarebutikker i Herning Aflastningscenter omsatte for ca. 740 mio. kr. i Beklædningsbutikkerne omsatte for ca. 250 mio. kr. og de øvrige udvalgsvarebutikker omsatte for ca. 530 mio. kr.

62 4 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING Den eksisterende detailhandel i de øvrige dele af Herning Kommune omsatte for ca. 4,4 mia. kr. i Omsætningen i detailhandlen i nabokommunerne er vurderet i Detailhandels- og restaurationsanalyse for Herning Kommune fra Detailhandlen i Holstebro Kommune vurderes at omsætte for ca. 5,1 mia. kr. i 2016, detailhandlen i Silkeborg omsatte for ca. 7,2 mia. kr. og detailhandlen i Viborg omsatte for ca. 6,3 mia. kr. Detailhandlen i Ikast-Brande, Ringkøbing- Skjern og Billund Kommuner omsatte for tilsammen 8,2 mia. kr. Detailhandlen i Aarhus omsatte for i størrelsesordenen 30 mia. kr. i VURDERET OMFANG AF EKSISTERENDE DETAILHANDEL I HERNING KOMMUNE, 2016 Område Dagligvarer Udvalgsvarer Total Herning bymidte ca m² ca m² ca m² ca. 410 mio. kr. ca. 750 mio. kr. ca. 1,2 mia. kr. Herning ca m² ca m² ca m² Aflastningscenter ca. 740 mio. kr. ca. 790 mio. kr. ca. 1,5 mia. kr. Sønder Felding ca m² - ca m² ca. 50 mio. kr. - ca. 50 mio. kr. Aulum ca m² ca m² ca m² ca. 115 mio. kr. ca. 25 mio. kr. ca. 140 mio. kr. Kibæk ca m² ca. 800 m² ca m² ca. 55 mio. kr. ca. 15 mio. kr. ca. 65 mio. kr. Sunds ca m² ca m² ca m² ca. 125 mio. kr. ca. 25 mio. kr. ca. 150 mio. kr. Vildbjerg ca m² ca m² ca m² ca. 140 mio. kr. ca. 145 mio. kr. ca. 290 mio. kr. Herning Kommune - - ca m² - - ca. 7 mia. kr. Tabel 9. Omsætningstal for detailhandlen er vurderet med udgangspunkt i de angivne omsætningstal i Detailhandels- og restaurationsanalyse for Herning Kommune fra I vurderingen af det eksisterende bruttoetageareal er der taget udgangspunkt omsætningstallene samt en arealintensitet på ca kr. pr. m² for dagligvarebutikker, ca kr. pr. m² for beklædningsbutikker og ca kr. pr. m² for øvrige udvalgsvarebutikker. Omsætningstallene i tabellen er inkl. moms og i 2016-priser. De vurderede omsætninger i tabellen er ikke eksakte tal med udtryk for skøn af omsætningsniveauerne og bruttoetagearealerne på baggrund af foreliggende datagrundlag. VURDERING AF BEHOV FOR YDERLIGERE DETAILHANDELSAREAL Der er opstillet to scenarier for udviklingen i forbrugsgrundlagene i Herning Kommune og i oplandet til Herning. Maksimumscenariet beskriver en udvikling frem mod 2028, hvor indbyggertallet stiger som forventet i befolkningsprognoserne for Herning Kommune og nabokommunerne, hvor privatforbruget vokser til et niveau til svarende til højdepunktet i , og hvor væksten i e- handlen vil være beskeden. Hvis udviklingerne læner sig op ad maksimumscenariet, vil der på lang sigt (frem mod 2028) være et tilstrækkeligt forbrugspotentiale til yderligere ca m² udvalgsvarebutikker i Herning. Væksten i for-

63 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 5 brugspotentialet i oplandet til Herning overstiger den forventede omsætning, som kan henføres til den påtænkte forhøjelse af arealrammerne. SAMMENHÆNG MED MÅL FOR DETAILHANDELSSTRUKTUREN Planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde samt udlæggelsen af de to nye aflastningsområder vil give mulighed for en udbygning af butiksstrukturen i Herning. Tilførslen af ca m² yderligere rummelighed vil understøtte målet om, at Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Det vurderes, at en forøgelsen af arealrammen til dagligvarebutikker på ca. 400 m² som butiksudvidelse ikke vil have en indvirkning på dagligvarebutiksstrukturen i Herning Kommune. Desuden er udvalgsvarehandlen allerede i dag koncentreret i og ved aflastningsområdet samt i Herning bymidte. Det vurderes derfor, at den overordnede centerstruktur med en central udvalgsvarebutiksforsyning og en decentral dagligvarebutiksforsyning opretholdes med den påtænkte planlægning for aflastningsområder i Herning. TILGÆNGELIGHEDEN FOR DE FORSKELLIGE TRAFIKARTER Det eksisterende aflastningsområde, som ønskes udvidet mod øst, er kendetegnet ved en høj tilgængelighed for alle trafikarter og fremkommeligheden til aflastningsområdet er høj. Aflastningsområdet ligger langs med Silkeborgvej og nær motorvejstilslutningen. Aflastningsområdets kan således nås af handlende i bil fra store dele af regionen på kort tid. Alene i tilknytning til HerningCentret er der ca gratis parkeringspladser uden tidsbegrænsning. Handlende, der benytter kollektiv transport, kan nå aflastningsområdet med to bybusruter og enkelte regionale ruter. Der er afgange fra Herning bybusterminal 4 gange pr. time på hverdage. Der er bustoppesteder ved både HerningCentret og Bilka. Der er desuden cykelsti langs med Silkeborgvej. VURDERING AF PÅVIRKNING PÅ KONKURRENCEN Med planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde og udlægget af to nye aflastningsområder tilføres en rummelighed til arealrammerne til detailhandel på yderligere i alt m². En udbygning af butiksstrukturen kan medføre en øget konkurrence mellem butikkerne til gavn for bl.a. forbrugerne i form af lavere priser. Med planlægningen for de to nye aflastningsområder er det desuden forventningen, at der også skabes bedre mulighed for etableringen af webshops med mindre butiksdel og virksomheder med både engros- og detailsalg. Butikker med salg af varer igennem flere kanaler, f.eks. igennem fysisk butik og webshop, vurderes at være bedre rustede i den fremtidige konkurrence. Det vurderes desuden, at butikker med både engros- og detailsalg er i stand til at sprede deres risiko som følge af salg til forskellige kundegrupper. Erhvervsstyrelsens økonomiske model viser, at det kan forventes, at priserne for udvalgsvarer i oplandet falder med ca. 0,9 %, hvis der gennemføres en udbygning af butiksstrukturen med ca m² store udvalgsvarebutikker.

64 6 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING EFFEKTER FOR DE EKSISTERENDE DAGLIGVAREBUTIKKER Etableringen af ny detailhandel medfører som udgangspunkt ikke, at borgerne i bruger flere penge på dagligvarer og udvalgsvarer. Hvis den nye detailhandel etableres inden for en kort tidshorisont, vil omsætningen derfor hovedsageligt blive hentet fra den nærmeste detailhandel. Det vil sige, at der sker en forskydning af, hvor de nuværende indkøb foretages. Det vurderes, at ca. 90 % af dagligvareomsætningen svarende til ca mio. kr. pr. år, vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Herning Aflastningscenter. Omsætningsreduktionen svarer til, at omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker i Herning Aflastningscenter reduceres med i ca. 2 %. Det vurderes, at ca. 5 % af dagligvareomsætningen svarende til knap 1 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Herning bymidte. Det svarer til, at omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker i Herning bymidte reduceres med under 1 %. Det vurderes, at de resterende ca. 5 % af dagligvareomsætningen svarende til knap 1 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de øvrige eksisterende dagligvarebutikker i Herning Kommune samt fra dagligvarebutikker i nabokommunerne. Spredningen af den begrænsede omsætningsreduktion betyder, at effekterne ikke vil være mærkbare. På længere sigt vil befolkningsudviklingen og stigningen i privatforbruget medføre, at effekterne for den eksisterende dagligvarebutikker bliver endnu mindre end på kort sigt. EFFEKTER FOR DE EKSISTERENDE UDVALGSVAREBUTIKKER Da langt størstedelen af den forøgede arealramme er til udvalgsvarebutikker, vil effekterne være større for de eksisterende udvalgsvarebutikker end for de eksisterende dagligvarebutikker. Det vurderes, at omtrent 50 % af omsætningen i de nye udvalgsvarebutikker vil blive hentet fra lignende butikker med et tilsvarende varesortiment og med placeringer i og ved aflastningsområdet i Herning. Det vurderes således, at de nye udvalgsvarebutikker henter ca. 125 mio. kr. pr. år fra de eksisterende udvalgsvarebutikker i Herning Aflastningscenter. Det svarer til, at udvalgsvareomsætningen i de eksisterende udvalgsvarebutikker reduceres med op mod 16 % 1. Omsætningsreduktionen i den eksisterende detailhandel vil afhænge af de konkrete butikskoncepter, som etableres. Butikkerne i Herning bymidte er mindre end de forventede nye butikker i aflastningsområderne. Desuden forventes det, at varesortimentet i de nye butikker i aflastningsområdet generelt vil adskille sig fra varesortimentet i butikkerne i Herning bymidte. Det vurderes derfor, at den nye detailhandel 1 I detailhandelsanalysen fra 2015 er omsætningen i varehuse som Bilka og Kvickly ikke fordelt på hovedbrancher, men regnet udelukkende som dagligvareomsætning. Udvalgsvareomsætningen er således reelt højere, hvorfor effekterne reelt er mindre end hvad forudsat her.

65 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 7 kun i mindre grad vil konkurrere med detailhandlen i Herning bymidte. Det vurderes, at de nye udvalgsvarebutikker vil hente ca. 15 % af deres omsætning, svarende til ca. 35 mio. kr. pr. år, fra butikkerne i Herning bymidte. Det svarer til, at omsætningen i de eksisterende udvalgsvarebutikker reduceres med ca. 5 %. Etableringen af den nye detailhandel vil bidrage til, at Herning styrker sin position i den regionale konkurrence. Det vurderes, at ca. 35 % af de nye udvalgsvarebutikkers omsætning, svarende til ca. 90 mio. kr. pr. år, hentes fra butikker uden for Herning Kommune, herunder særligt nabokommunerne. I detailhandelsanalysen fra 2015 er omsætningen i detailhandlen i de fem nabokommuner vurderet til i størrelsesordenen 20 mia. kr. pr. år. Den spredte omsætningsreduktion vil betyde, at effekterne for nabokommunerne vil være begrænsede. Effekterne for de eksisterende udvalgsvarebutikker på lang sigt er mere usikre. Usikkerheden skyldes udviklingen i privatforbruget og e-handlen. Hvis den forventede positive befolkningsudvikling sker i kombination med en moderat forbrugsstigning og en kun beskeden vækst i e-handlen, vil det betyde, at effekterne vil aftage betydeligt frem mod PÅVIRKNING AF HERNINGS OPLANDSEFFEKT Detailhandlen i og ved aflastningsområdet i Herning er kendetegnet ved en god trafikal fremkommelighed og tilgængelighed. Detailhandlen i det eksisterende aflastningsområde i Herning, de to nye aflastningsområder og Herning by har tilsammen et stort regionalt opland. Der bor ca borgere i oplandet til Herning. Størstedelen af oplandets borgere bor i Herning Kommune, mens mindre dele af oplandets borgere bor i Ikast-Brande, Vejle og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Borgerne i oplandet vurderes i år 2020 at have et samlet årligt forbrug af dagligvarer på ca. 3,3 mia. kr. pr. år og et samlet forbrug af udvalgsvarer på ca. 2,5 mia. kr. pr. år. Forbruget af udvalgsvarer dækker over et beklædningsforbrug på ca. 750 mio. kr. pr. år og et forbrug af øvrige udvalgsvarer på ca. 1,8 mia. kr. pr. år. Hvis butiksudbuddet i aflastningsområdet i Herning udbygges, og hvis der udvikles to nye aflastningsområder i Herning, så er det sandsynligt, at en større del af de borgere, som i dag køber en del af deres udvalgsvarer i Holstebro, i fremtiden vil vælge at købe en større del af deres udvalgsvarer i aflastningsområderne i Herning. Der bor ca borgere i Herning Kommune, som bor tættere på Holstebro end Herning. Hvis de ca borgere lægger ca % mere af deres udvalgsvareforbrug i Herning i frem for i Holstebro, så svarer det til, at de nye butikker vil tiltrække mio. kr. pr. år på kort sigt (år 2020) og mio. kr. på lang sigt (år 2028). Det er sandsynligt, at oplandet til Herning udvides, hvis butiksstrukturen i Herning udbygges med ca m². Det er usikkert, hvor meget oplandet til Herning udvides, men det vurderes, at den nye detailhandel vil bidrage til, at flere borgere er villige til at køre længere for at handle i Herning.

66 8 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING Det vurderes, at de udbygninger af butiksstrukturen, som udvidelserne af aflastningsområderne vil give mulighed for, vil få en oplandseffekt på knap 0,5 mio. kr. pr. år for dagligvarer og ca. 85 mio. kr. pr. år for udvalgsvarer på kort sigt. På lang sigt vil oplandseffekten for dagligvarer blive ca. 0,5 mio. kr. pr. år og ca. 95 mio. kr. pr. år for udvalgsvarer. SAMLET VURDERING Det vurderes samlet set, at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale for planlægningen for en forhøjelse af rummeligheden i centerstrukturen i Herning Kommune med ca m² i form af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt udlægningen af to nye aflastningsområder. Planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde og en udlægning af to nye aflastningsområder understøtter målene for detailhandlen, som angivet i kommuneplan Det eksisterende aflastningsområde og de to nye aflastningsområder er kendetegnet ved god trafikal tilgængelighed for alle trafikarter, særligt handlende i bil. Den nye detailhandel vurderes at kunne bidrage til, at den samlede omsætning i detailhandlen i Herning Kommune stiger. Effekterne for den eksisterende detailhandel vurderes, at blive størst lokalt i aflastningsområdet, begrænsede i bymidten og ikke-mærkbare i de øvrige dele af Herning Kommune samt i detailhandlen uden for Herning Kommune. 2 Planloven om udvidelse af aflastningsområder Med den nye Planlov er det nu muligt at planlægge for større butikker i aflastningsområder, at udvide eksisterede aflastningsområder og at udlægge nye aflastningsområder. Definitionen af særlig pladskrævende varegrupper er opblødet, og en effektiv butiksstruktur indgår nu som et hensyn på lige fod de øvrige formålsbestemmelser om detailhandelsplanlægningen. De nye muligheder ledsages af en række redegørelseskrav. REDEGØRELSESKRAV Forud for vedtagelsen af kommuneplantillægget er det nødvendigt at foretage en redegørelse som fastsat i den kommende vejledning om aflastningsområder. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker skal jf. 11 e, stk. 3 indeholde: 1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og aflastningsområder fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning, 2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, 3) en vurdering af nr. 1 og 2 i relation til målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer,

67 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 9 4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer konkurrence og et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål, og 5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for aflastningsområder, skal jf. 11 e, stk. 4 indeholde en redegørelse for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, og det opland, som aflastningsområdet henvender sig til samt en vurdering af, 1) Hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne, 2) Hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten i de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne, 3) Hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner. MULIGHED FOR STØRRE BUTIKKER Størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i aflastningsområder hæves fra til m², og størrelsesbegrænsningen på m² for udvalgsvarebutikker ophæves. ÆNDRET DEFINITION AF SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VARER I tilknytning til aflastningsområdet i Herning ligger en række områder til særlig pladskrævende varer. I den nye Planlov er definitionen af særligt pladskrævende varer opblødet, og listen over særligt pladskrævende varer ikke længere er udtømmende. Derved gives mere fleksibilitet i udnyttelsen af områder udlagt til butikker med særligt pladskrævende varer. HENSYNET TIL EN EFFEKTIV BUTIKSSTRUKTUR I den nye Planlov er hensynet til en effektiv butiksstruktur tilføjet til formålsbestemmelserne i Planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning. Kommunerne skal i deres planlægning skal sikre en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser. 3 Sammenhæng med kommuneplanen I Kommuneplan for Herning Kommune er der angivet følgende mål for detailhandlen: "Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Opretholde den overordnede centerstruktur med en decentral butiksforsyning."

68 10 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING Planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde og udlæggelsen af de to nye aflastningsområder vil give mulighed for en udbygning af butiksstrukturen i Herning. Tilførslen af ca m² yderligere rummelighed til centerstrukturens arealrammer vil bidrage til, at Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Det vurderes, at en forøgelse af arealrammen til dagligvarebutikker på i alt ca. 400 m² som butiksudvidelse ikke vil påvirke dagligvarebutiksstrukturen i Herning Kommune. Det vurderes, at udvalgsvarehandlen allerede i dag er koncentreret i og ved aflastningsområdet samt i Herning bymidte. Det vurderes derfor, at den overordnede centerstruktur med en central udvalgsvarebutiksforsyning og en decentral dagligvarebutiksforsyning opretholdes med den påtænkte planlægning for aflastningsområder i Herning. SAMLET VURDERING Det vurderes samlet set, at planlægningen for en udvidelse af aflastningsområdet og udlægningen af to nye aflastningsområder understøtter de i Kommuneplan angivne mål for detailhandlen. 4 Forventet ny detailhandel Det forventes, at typen af detailhandel i udvidelsen af aflastningsområdet vil være forskellig fra typen af detailhandel i de to nye aflastningsområder. Den forventede nye detailhandel er derfor i det følgende beskrevet særskilt for hhv. udvidelsen af aflastningsområdet og de to nye aflastningsområder. Figur 1. Afgrænsningerne af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde og de to nye aflastningsområder ved hhv. Birk og Vesterholmvej.

69 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 11 FORVENTET NY DETAILHANDEL I UDVIDELSEN AF AFLASTNINGSOMRÅDET Med udvidelsen af aflastningsområdet gives mulighed for at etablere nye store udvalgsvarebutikker. Der fastsættes minimumsbutiksstørrelser på m² og m² i kommuneplanrammerne for de områder, der udgør udvidelsen af aflastningsområdet. Dermed gives kun mulighed for store udvalgsvarebutikker. Dog gives som undtagelse mulighed for en mindre udvidelse på 400 m² af en eksisterende dagligvarebutik og en mindre udvidelse på 600 m² af en eksisterende udvalgsvarebutik. Det er kun de færreste beklædningsbutikker, der er større end m². Desuden er tøj- og skobutikker kendetegnet ved en stor mængde spontane indkøb og er derfor afhængige af et stort kundeflow, som kan opnås i bymidten eller i et butikscenter. På den anden side vil kæder med store butikker, der sælger øvrige udvalgsvarer, som oftest efterspørge placeringer nær det overordnede vejnet, da købene er mere planlagte, og da de handlende typisk ankommer i bil. Det vurderes derfor, at minimumsbutiksstørrelserne for udvalgsvarebutikkerne vil betyde, at udvidelsen aflastningsområdet fortrinsvist vil blive udnyttet som øvrige udvalgsvarebutikker og kun i mindre grad som beklædningsbutikker. Den forventede nye detailhandel vil sandsynligvis bestå af butikstyper svarende til de boksbutikker 2, der allerede i dag ligger langs med Silkeborgvej. FORVENTET NY DETAILHANDEL I DE TO NYE AFLASTNINGSOMRÅDER I de to nye aflastningsområder ved hhv. Birk og Vesterholmvej forventes det, at der etableres udvalgsvarebutikker af typen outletbutikker, webshops med fysiske butiksdele, butikker med særlige transportbehov som køkken og hårde hvidevarer samt butikker, hvoraf størstedelen af salget består af engrossalg og kun en mindre andel af detailsalg. Den forventede nye detailhandel i de to nye aflastningsområder vil dermed bestå af butikker, der i høj grad adskiller sig fra den eksisterende detailhandel. 4.1 Omsætningen i den nye detailhandel For at vurdere effekterne for den eksisterende detailhandel, og for at beregne hvorvidt der er et tilstrækkeligt forbrugsgrundlag for udvidelsen og nyudlæggene, er det vurderet, hvilken omsætning, der vil kunne henføres til udvidelsen og nyudlæggene på i alt ca m². Den potentielle omsætning er vurderet med udgangspunkt i de butikstyper, som forventes at vil blive etableret i det udvidede aflastningsområde og i de to nye aflastningsområder. For det udvidede aflastningsområde gælder, at arealudlægget vil blive udnyttet som store udvalgsvarebutikker på over m². Dette skyldes, at der fastlægges minimumsbutiksstørrelser på m² og m² i kommuneplanrammerne for de områder, der tilsammen udgør udvidelsen af aflastningsområdet. Som tidligere nævnt vurderes det, at minimumsbutiksstørrelserne vil medføre, at arealudlægget udnyttes som udvalgsvarebutikker inden for hovedbranchen, øvrige udvalgsvarer. En undtagelse er, at der i ét af rammeområderne i det ud- 2 Fritliggende udvalgsvarebutikker, der typisk forhandler øvrige udvalgsvarer og har et bruttoetageareal på over m².

70 12 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING videde aflastningsområde gives mulighed for en udvidelse af en eksisterende dagligvarebutik fra m² til m². For de to nye aflastningsområder gælder ligeledes, at arealudlægget kun kan udnyttes i form af store udvalgsvarebutikker på over m². På grund af beliggenhederne forventes det, at udvalgsvarebutikkerne vil være mere arealekstensive og have koncepter og varesortimenter, der ikke kan indpasses i bymidten eller i et bydelscenter. Eksempler på udvalgsvarebutikker, der vil kunne etableres i de to nye aflastningsområder er køkken-, tæppe- eller hårde hvidevarebutikker, hvor varerne er af særlig pladskrævende karakter. Det vurderes, at der generelt vil være tale om butiksstørrelser, der er væsentligt større end de butiksstørrelser, der generelt findes i Herning bymidte. Derudover gives mulighed for webshops med en mindre butiksdel samt virksomheder med både engros- og detailsalg. Arealintensiteten, dvs. den årlige omsætning pr. m², i den nye detailhandel er vurderet med udgangspunkt i arealintensiteten i den tilsvarende detailhandel. Arealintensiteten er beregnet separat for de nye store øvrige udvalgsvarebutikker, udvidelsen af en dagligvarebutik. Arealintensiteter i den nye detailhandel i år 2020 Udvalgsvarebutikker på over m² og udvidelse af udvalgsvarebutik ca kr. pr. m² Udvidelse af dagligvarebutik ca kr. pr. m² Tabel 2. Det vurderes, at den årlige omsætning, som vil kunne henføres til arealrammen på ca m², vil være i størrelsesordenen 270 mio. kr. i Det vurderes, at den årlige omsætning stiger med ca. 10 % svarende til ca. 25 mio. kr. i takt med at den nye detailhandel konsolideres i oplandet frem mod Omsætning, der kan henføres til arealudlæg, år 2020 Sted Dagligvareomsætning Udvalgsvareomsætning Udvidelse af Herning aflastningsområde mio. kr. pr. år 180 mio. kr. pr. år Nyt aflastningsområde ved Birk - 40 mio. kr. pr. år Nyt aflastningsområde ved Vesterholmvej - 40 mio. kr. pr. år Total 15 mio. kr. pr. år 250 mio. kr. pr. år 270 mio. kr. pr. år Tabel 3.

71 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 13 5 Eksisterende detailhandel og omsætning I det følgende beskrives den eksisterende detailhandel i Herning Kommune, nabokommunerne og de kommuner, som den nye detailhandel vurderes at ville konkurrere med. Figur 2. Afgrænsningerne af Herning bymidte og Herning Aflastningscenter som vist i Detailhandels og restaurationsanalyse for Herning Kommune fra EKSISTERENDE DETAILHANDEL I HERNING AFLASTNINGSCENTER Den eksisterende detailhandel i området, der betegnes som 'Herning Aflastningscenter', består af detailhandlen i aflastningsområdet og detailhandlen i de tilstødende områder til særligt pladskrævende varegrupper (se figur 2). I aflastningsområdet ligger butikscentret, HerningCentret, Bilka, en række store udvalgsvarebutikker samt to store dagligvarebutikker. I HerningCentret ligger ca. 70 butikker samt en række spisesteder og serviceerhverv. I HerningCentret ligger varehuset, Kvickly, der vurderes at omsætte dagligvarer og udvalgsvarer for i størrelsesordenen mio. kr. pr. år. Foruden Kvickly består detailhandlen i HerningCentret af beklædningsbutikker som H&M, Vero Moda, Marcus m.fl. og øvrige udvalgsvarebutikker som Inspiration, Bog & Idé, BR, Sportsmaster m.fl. Power åbner i efteråret 2017 en butik i HerningCentret. Direkte øst for HerningCentret ligger Bilka, der har et areal på ca m² og vurderes at omsætte dagligvarer og udvalgsvarer for i størrelsesordenen mio. kr. pr. år.

72 14 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING Figur 3. Butikscentret HerningCentret. Kilde: HerningCentret. I tilknytning til HerningCentret og Bilka ligger over 20 butikker langs med Silkeborgvej. Butikkerne langs med Silkeborgvej ligger dels i aflastningsområdet og dels i området til særligt pladskrævende varegrupper. De fleste butikker langs med Silkeborgvej er boksbutikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer. Eksempler er Elgiganten, Jysk, Stof og Stil, Thansen m.fl. Bauhaus, der primært forhandler særligt pladskrævende varer, ligger også ved Silkeborgvej. Langs med Silkeborgvej ligger desuden to discountbutikker, Netto og Rema Butikkerne langs med Silkeborgvej har en gennemsnitlig butiksstørrelse på over m². Figur 4. Byggemarked ved Silkeborgvej nær motorvejstilslutningen. Foto: COWI Gadefoto. Butikssammensætningen i og ved aflastningsområdet er kendetegnet ved en høj andel af kædebutikker. Butikkerne i HerningCentret er generelt betydeligt mindre end butikkerne langs med Silkeborgvej.

73 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 15 EKSISTERENDE DETAILHANDEL I HERNING BYMIDTE Detailhandlen i Herning bymidte er koncentreret langs gågaden, som netop nu gennemgår en større renovering. To af bymidtens store ankerbutikker, Føtex og Fakta, ligger på hhv. Bredgade og Vestergade. Herning bymidte er karakteriseret ved, at detailhandlen ligger blandet med et stort antal service- og restaurationserhverv. Der er ikke foretaget en opgørelse af den gennemsnitlige butiksstørrelse i Herning bymidte, men butikkerne i bymidten er generelt væsentligt mindre end butikkerne i aflastningsområdet. Figur 5. Gågaden i Herning. Foto: VisitHerning. OMSÆTNINGEN I DEN EKSISTERENDE DETAILHANDEL I HERNING I Detailhandels og restaurationsanalyse for Herning Kommune fra 2015 er omsætningen i Herning Aflastningscenter og Herning bymidte opgjort. Detailhandelsomsætningen i Herning Aflastningscenter i 2014 blev opgjort til ca. 1,2 mia. kr., og detailhandelsomsætningen i Herning bymidte i 2014 blev opgjort til ca. 910 mia. kr. ekskl. moms. I perioden steg detailhandelsomsætningen i Herning Aflastningscenter, så denne var større end omsætningen i Herning bymidte i Både den samlede detailhandelsomsætning og omsætningen inden for de enkelte hovedbrancher, dvs. dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer, var højere i Herning Aflastningscenter end i Herning bymidte. Omsætningen i restauranter, caféer mv. var imidlertid mere end dobbelt så høj i Herning bymidte som i Herning Aflastningscenter.

74 16 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING Omsætning i den eksisterende detailhandel i Herning, 2014 Hovedbranche Herning bymidte Herning Aflastningscenter Dagligvarer ca. 320 mio. kr. ca. 580 mio. kr. Beklædning ca. 130 mio. kr. ca. 200 mio. kr. Øvrige udvalgsvarer ca. 460 mio. kr. ca. 420 mio. kr. Udvalgsvarer (beklædning og øvrige udvalgsvarer) ca. 590 mio. kr. ca. 620 mio. kr. Total ca. 910 mio. kr. ca. 1,2 mia. kr. Tabel 4. Omsætningstal er ekskl. moms. De samlede omsætningstal i Herning Aflastningscenter og Herning bymidte er fremskrevet fra 2014 til 2016 med udgangspunkt i de gennemsnitlige vækstrater i detailhandlen på landsplan i samme periode. EKSISTERENDE DETAILHANDEL I NABOKOMMUNERNE Udvidelsen af arealrammerne til detailhandel i aflastningsområder i Herning med ca m² kan som nævnt medføre, at Herning styrker sin position i den regionale konkurrence. Dette indebærer bl.a., at detailhandlen i Herning vil øge sin markedsandel i regionen, dvs. at den nye detailhandel i Herning henter en større del af sin omsætning fra detailhandlen i de konkurrerende indkøbssteder i regionen. De væsentligste konkurrerende indkøbssteder til detailhandlen i Herning er detailhandlen i Holstebro, Viborg, Silkeborg og Aarhus. På grund af det mindre udbud vurderes detailhandlen i Ikast, Brande, Ringkøbing og Skjern ikke i samme grad at konkurrere med detailhandlen i Herning. OMSÆTNINGEN I DEN EKSISTERENDE DETAILHANDEL I NABOKOMMUNERNE De samlede omsætningstal i detailhandlen i nabokommunerne og i de øvrige kommuner med konkurrerende indkøbssteder fremgår af tabel 5. De største og nærmeste konkurrerende indkøbssteder er Holstebro, Viborg og Silkeborg.

75 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 17 Oms. i Herning Kommune og i kommuner med konkurrerende indkøbssteder Kommune Detailhandelsomsætning, år 2014 Afstand ad vejnettet til Herning Herning 5,6 mia. kr. - Ringkøbing-Skjern 3,1 mia. kr. Ringkøbing: Ca. 50 km Skjern: Ca. 50 km Ikast-Brande 1,9 mia. kr. Ikast: Ca. 20 km Brande: Ca. 35 km Holstebro 4,0 mia. kr. ca. 30 km Silkeborg 5,7 mia. kr. ca. 50 km Viborg 5,0 mia. kr. ca. 50 km Billund 1,5 mia. kr. ca. 65 km Aarhus 24,0 mia. kr. ca. 90 km Tabel 5. Kilde, omsætninger: Detailhandels og restaurationsanalyse for Herning Kommune, Omsætningstallene er ekskl. moms. 6 Udviklingen i forbrugspotentialet I det følgende redegøres for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, og hvilke udviklinger i forbrugspotentialet, der kan forventes på kort og lang sigt. Udviklingen i forbrugsgrundlaget har betydning for detailhandlen i Herning. Særligt udviklingen i indbyggertallet, privatforbruget og internethandlen har betydning for forudsætningerne for den nye detailhandel. Udviklingen i indbyggertallet, privatforbruget og internethandlen er hver især forbundet usikkerheder, og der er derfor opstillet et minimums- og maksimumsscenarie for udviklingen i forbrugspotentialet frem mod år 2020 og udgangen af år År 2020 er tidspunktet, når den nye detailhandel tidligst forventes etableret og år 2028 er slutåret for kommuneplanen for Herning Kommune. 6.1 Stigende indbyggertal i Herning Kommune Detailhandlen i og ved aflastningsområdet i Herning henvender sig til et regionalt opland og det vurderes, at bl.a. borgere i hele Herning Kommune køber ind i butikkerne i Herning Aflastningscenter i større eller mindre omfang. Dermed har befolkningsudviklingen i hele Herning Kommune betydning for forbrugsgrundlaget for detailhandlen i Herning Aflastningscenter.

76 18 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING Frem mod 2020 forventes indbyggertallet i Herning Kommune at stige med ca borgere svarende til ca. 3 %. Frem mod udgangen af 2028 forventes indbyggertallet i Herning Kommune at stige med ca borgere svarende til ca. 8 %. Stigningen i indbyggertallet har en stor betydning for forbrugspotentialet på både kort og lang sigt. 6.2 Stigende privatforbrug Ændringer i indbyggertallet fører til ændringer i forbruget. Hvor store ændringerne bliver, afhænger af bl.a. udviklingen i privatforbruget. UDVIKLINGEN I PRIVATFORBRUGET I PERIODEN Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen. Tilbagegangen i perioden har været størst inden for beklædning, hvor omsætningen i de fysiske butikker på landsplan er faldet med ca. 28 %. Omsætningen inden for øvrige udvalgsvarer er faldet med ca. 8 %, og dagligvareomsætningen er faldet med ca. 9 %. Samlet set er omsætningen i detailhandlen faldet med ca. 11 % i perioden I de seneste år er tilbagegangen i forbruget bremset, og der er tendenser til at forbruget igen vokser. Siden 2012 er omsætningen samlet steget med ca. 1,5 %. Fremgangen i perioden dækker over, at omsætningen inden for dagligvarer og øvrige udvalgsvarer er steget, mens omsætningen inden for beklædning fortsat er faldet. Overordnet set er omsætningen i detailhandlen i Danmark i 2017 tilbage på et niveau, der svarer til Detailhandel i alt Beklædning mv. Fødevarer og andre dagligvarer Andre forbrugsvarer Figur 6. Udviklingen i dansk detailhandel (mængdeindeks med indeks 100=2010). DEN FREMTIDIGE UDVIKLINGEN I PRIVATFORBRUGET I et 12-årigt tidsperspektiv er forbrugsudviklingen usikker. I den første del af perioden må det forventes, at forbrugsudviklingen vil blive afdæmpet, og at for-

77 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 19 bruget herefter vil udvikle sig afhængigt af, hvordan de økonomiske konjunkturer udvikler sig. På den baggrund er det i minimumsscenariet forudsat, at forbruget stiger svagt frem til udgangen af 2028, hvilket i store træk svarer til, at den svage vækst i forbruget de seneste år vil fortsætte i mange år endnu. Det forudsættes, at dagligvareforbruget vil stige med 3 % frem mod For udvalgsvarer forudsættes det, at beklædningsforbruget vil stige med 10 %, og at forbruget af øvrige udvalgsvarer vil stige med ca. 10 %. I maksimumsscenariet forudsættes det, at forbruget i 2028 er steget til et niveau, der svarer til det niveauet fra højdepunktet i Væksten i maksimumsscenariet er sat til 7 % for dagligvareforbruget, 25 % for beklædning og 21 % for øvrige udvalgsvarer. 6.3 Internethandlen vinder frem En stadig stigende andel af danskernes forbrug lægges i webshops og en mindre andel lægges i fysiske butikker. DEN HISTORISKE UDVIKLING I E-HANDLEN Siden 2009 er omsætningen i nethandlen tredoblet. Alene i 2016 steg e-handlen med ca. 16 %. I 2016 rundede e-handlen 100 mia. kr., hvilket er næsten dobbelt så meget som i Der flyttes dermed fortsat store markedsandele fra de fysiske butikker til nethandel. Nethandlens voksende andel af forbruget betød, at ca. 27 % af danskernes private disponible forbrug i 2016 blev lagt i internetbutikker. I nethandlen indgår både ikke-fysiske varer som rejser, flybilletter og underholdning, men også fysiske varer som tøj, elektronikvarer og bøger. Nethandlen forventes at fortsætte sin vækst og vil komme til at udgøre en stadig større del af detailhandlen. De seneste tal peger på, at andelen af nethandel er meget brancheafhængig. Eksempelvis bliver en meget stor del af forbrugerelektronik, bøger og børnetøj handlet online, mens det stadig kun er under 5 % af dagligvarerne, der handles online.

78 20 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING Omsætningen i internethandel i mia. kr. pr. år Figur 8: Nethandlen er vokset med ca. 80 mia. kr. i perioden , hvilket svarer til en femdobling på knap 10 år. Kilde: Foreningen for Dansk Nethandel (FDIH). DEN FREMTIDIGE UDVIKLING I E-HANDLEN I de to scenarier forudsættes det, at nethandlen fortsat vil vokse. I scenariet, der beskriver minimumsbehovet for nyt areal til detailhandel, er det forudsat, at nethandlen vil vokse kraftigt. Det forudsættes, at nethandlen vil dække 25 % af beklædningsforbruget i For øvrige udvalgsvarer forudsættes det, at nethandlen vil dække 40 % af forbruget. For dagligvarer forudsættes det, at nethandlen forsat kun vil dække 6 % af forbruget. I maksimumsscenariet forventes nethandlen at vokse mere beskedent. Det forudsættes at nethandlen i 2028 vil dække 18 % af beklædningsforbruget, 27 % af forbruget af øvrige udvalgsvarer og 3 % af dagligvareforbruget. 6.4 Scenarier for udviklingen i forbrugspotentialet i Herning Kommune Udviklingen i forbruget af dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer frem mod 2020 og ultimo 2028 er beregnet med udgangspunkt i den forventede udvikling i indbyggertallet, privatforbruget og internethandlen. Udviklingen i forbrugspotentialet frem mod udgangen af år 2028 er usikker, hvorfor der er opstillet to scenarier for udviklingen. UDVIKLING I FORBRUGSPOTENTIALE I HERNING KOMMUNE FREM MOD 2020 Samlet set medfører det stigende befolkningstal i Herning Kommune, den generelle stigning i privatforbruget og den øgede internethandel, at det årlige forbrugspotentiale for dagligvarer stiger med ca. 85 mio. kr. frem mod udgangen af år Det årlige forbrugspotentiale for udvalgsvarer forventes at stige med i ca. 15 mio. kr., hvilket dækker over en stigning i det årlige forbrugspotentiale

79 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 21 for beklædning på ca. 25 mio. kr. og et fald i det årlige forbrugspotentiale for øvrige udvalgsvarer på knap 10 mio. kr. UDVIKLING I FORBRUGSPOTENTIALE I HERNING KOMMUNE FREM MOD 2028 Samlet set vurderes det, at det stigende befolkningstal i Herning Kommune, den generelle stigning i privatforbruget og den øgede internethandel medfører, at det årlige forbrugspotentiale for dagligvarer stiger med i størrelsesordenen 150 til 315 mio. kr. frem mod udgangen af år Ændringen i forbrugspotentialet for udvalgsvarer spænder fra et årligt forbrug, der er ca. 160 mio. kr. lavere end i dag til et årligt forbrug, der er ca. 320 mio. kr. større end i dag. Spændet for udvalgsvareforbruget dækker over et årligt beklædningsforbrug, der er ca. 5 til 125 mio. kr. højere end i dag, og et forbrug af øvrige udvalgsvarer der er ca. 160 mio. kr. mindre til 190 mio. kr. højere end i dag. Spændet i forbruget for øvrige udvalgsvarer er hovedsageligt et udtryk for usikkerheden i udviklingen i e-handlen. Udvikling i forbrugspotentiale i Herning Kommune Hovedbranche Ændring i årligt forbrugspotentiale Ændring i årligt forbrugspotentiale, Dagligvarer ca. +85 mio. kr. ca til +315 mio. kr. Beklædning ca. +25 mio. kr. ca. +5 til +125 mio. kr. Øvrige udvalgsvarer ca. -10 mio. kr. ca til +190 mio. kr. Udvalgsvarer (beklædning og øvrige udvalgsvarer) ca. +10 mio. kr. ca til +320 mio. kr. Dagligvarer og udvalgsvarer ca mio. kr. ca. -10 til +635 mio. kr. Tabel 6. Omsætningstallene er udtryk for niveauer og ikke eksakte tal. 6.5 Scenarier for udviklingen i forbrugspotentialet i oplandet til aflastningsområderne i Herning Detailhandlen i Herning betjener forbrugere i et regionalt opland. Handelsområderne i den østlige del af Herning har således et stort opland, der strækker sig ud over kommunegrænsen og på tværs af administrative grænser. Kundegrundlaget til detailhandlen i Herning består således ikke blot af borgere bosiddende i Herning Kommune, men også af borgere fra bl.a. nabokommunerne. OPLANDETS AFGRÆNSNING Udstrækningen af Hernings opland er bestemt af fremkommeligheden til konkurrerende indkøbssteder og attraktiviteten, herunder butiksudbuddet i disse konkurrerende indkøbssteder set i forhold til Herning. Oplandet til aflastningsområderne i Herning defineres som områder, hvorfra der er kortere køretid til aflast-

80 22 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING ningsområderne i Herning end til konkurrerende indkøbssteder. Figur 7 viser udstrækningen af oplandet til aflastningsområdet i Herning. Af kortet fremgår bl.a., hvordan oplandet vil være afgrænset i forhold til oplandene til Holstebro, Viborg, Silkeborg, Horsens og Vejle. Fælles for disse byer er, at de alle har en betydeligt udbud af butikker, som medfører, at borgerne i de respektive kommuner sandsynligvis primært køber udvalgsvarer i den kommune de er bosiddende i. Aarhus har Østjyllands absolut største udbud af butikker og byen har dermed et stort regionalt opland. Aarhus ligger imidlertid ca. 100 km fra Herning. Oplandet til Herning vil således være afgrænset mod nord og øst af oplandene til konkurrerende indkøbssteder. Mod vest og syd vil oplandet i højere grad vil være afgrænset af den tid, som forbrugerne er villige til at bruge på at køre til Herning. Kortet viser oplandsgrænserne mod vest og syd ved en køretid på 30 min. til aflastningsområderne i Herning. Baseret på antallet af handelsbyer og deres afstand til Herning vurderes det, at en køretid på 30 min. svarer til den tid, som borgerne i regionen er villige til at køre, for at købe udvalgsvarer. Dermed vurderes det primære opland til Herning at ligge inden for en køretid i bil på 30 min. Reelt er forbrugernes købemønstre dog mere komplekse og ikke så skarpt afgrænsede som her. BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I OPLANDET Der bor ca borgere i oplandet til Herning. Størstedelen af borgerne, der bor i oplandet, bor i Herning Kommune, mens mindre dele af borgerne bor i Ikast-Brande, Vejle og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Store dele af Ikast-Brande Kommune, herunder både Ikast og Brande, ligger i oplandet til Herning. I de dele af oplandet, som ligger i Ikast-Brande Kommune, vurderes befolkningsudviklingen at svare til befolkningsudviklingen i hele Ikast- Brande Kommune. I Ikast-Brande Kommune forventes ifølge Befolkningsprognose en stigning i indbyggertallet på ca. 3,3 % i perioden primo 2017 til ultimo Den nordøstlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder Videbæk, ligger i oplandet til Herning. I Ringkøbing-Skjern Kommune faldt indbyggertallet i perioden 2009 til Fra 2015 til 2016 steg indbyggertallet svagt. Frem mod 2028 forventes ifølge Befolkningsprognose i Ringkøbing-Skjern Kommune, , et svagt fald i indbyggertallet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der forventes, en befolkningstilvækst i Videbæk. Det vurderes, at befolkningsudviklingen i den del af Ringkøbing-Skjern Kommune, som er indeholdt i oplandet til Herning, vil svare til befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune som helhed. Den nordvestligste del af Vejle Kommune ligger i oplandet til Herning. Byerne Thyregod og dele af Give ligger i oplandet til Herning. I Give forventes en befolkningstilvækst på knap 13 % frem mod udgangen af I Thyregod forventes en befolkningstilvækst på knap 19 % frem mod udgangen af Da størstedelen af borgerne i oplandet til Herning bor i Herning Kommune, forudsættes det, at den relativt største stigning indbyggertallet i oplandet i højere grad læner sig op ad befolkningsudviklingen i Herning Kommune end befolkningsudviklingerne i nabokommunerne. I Herning Kommune forventes indbyggertallet at stige med ca. 2,8 % frem mod 2020 og ca. 8,1 % frem mod Det forudsættes, at indbyggertallet i oplandet til Herning stiger med ca. 2,5 %

81 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 23 frem mod 2020 og ca. 7,0 % frem mod udgangen af Dermed afspejler de forudsatte stigninger i indbyggertallet i oplandet, at dele af oplandet består af mere tyndtbefolkede områder med en mere beskeden befolkningstilvækst. Figur 7. Oplandet til Herning og de vigtigste konkurrerende handelsbyer. Hernings opland angivet med orange. Oplandet er defineret som det område, hvorfra der er kortere køretid til aflastningsområderne i Herning end til konkurrerende indkøbssteder. Mod vest og syd er oplandet afgrænset af en køretid på 30 min. i bil. Herning Kommune er angivet med rød. UDVIKLINGEN I FORBRUGSPOTENTIALET I OPLANDET FREM MOD 2020 Borgerne i oplandet vurderes i år 2020 at have et samlet årligt forbrug af dagligvarer på ca. 3,3 mia. kr. pr. år og et samlet forbrug af udvalgsvarer på ca. 2,5 mia. kr. pr. år. Forbruget på udvalgsvarer dækker over et beklædningsforbrug på ca. 750 mio. kr. pr. år og et forbrug af øvrige udvalgsvarer på ca. 1,8 mia. kr. pr. år. Det årlige forbrugspotentiale for dagligvarer i oplandet vurderes at stige med ca. 115 mio. kr. frem mod år Det årlige forbrugspotentiale for udvalgsvarer i oplandet vurderes at stige med ca. 20 mio. kr. frem mod år Stigningen i

82 24 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING forbrugspotentialet for udvalgsvarer dækker over en stigning i det årlige forbrugspotentiale for beklædning på ca. 35 mio. kr. og et fald i det årlige forbrugspotentiale for øvrige udvalgsvarer på ca. 15 mio. kr. UDVIKLINGEN I FORBRUGSPOTENTIALET I OPLANDET FREM MOD 2028 Udviklingen i forbrugspotentialet frem mod 2028 er som nævnt usikkert, og er derfor beregnet med udgangspunkt i et maksimum- og minimumscenarie. Det årlige forbrugspotentiale for dagligvarer i oplandet vurderes at stige med ca. 180 til 420 mio. kr. frem mod år Det årlige forbrugspotentiale for udvalgsvarer i oplandet er særligt afhængigt af udviklingen i e-handlen og privatforbruget. Spændet for udviklingen i det årlige forbrugspotentiale for udvalgsvarer strækker sig fra et fald på 250 mio. kr. til en stigning på ca. 430 mio. kr. Spændet dækker over en udvikling i det årlige forbrugspotentiale for beklædning fra status quo til en stigning på ca. 175 mio. kr. Spændet dækker også over en udvikling i det årlige forbrugspotentiale for øvrige udvalgsvarer fra et fald på ca. 250 mio. kr. til en stigning på ca. 255 mio. kr. Tages udgangspunkt i maksimumscenariet, så viser analysen altså, at det årlige forbrugspotentiale for udvalgsvarer stiger med ca. 430 mio. kr. frem mod udgangen af Udvikling i forbrugspotentiale i opland til Herning Hovedbranche Ændring i årligt forbrugspotentiale, Ændring i årligt forbrugspotentiale, Dagligvarer ca mio. kr. ca til +420 mio. kr. Beklædning ca. +35 mio. kr. ca. uændret til +175 mio. kr. Øvrige udvalgsvarer ca. -20 mio. kr. ca til +255 mio. kr. Udvalgsvarer (beklædning og øvrige udvalgsvarer) ca. +20 mio. kr. ca til +430 mio. kr. Dagligvarer og udvalgsvarer ca mio. kr. ca. -65 til 855 mio. kr. Tabel 8.

83 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 25 7 Vurdering af behov for yderligere areal til detailhandel I det følgende sammenholdes de vurderede omsætninger, som kan henføres til forøgelsen af arealrammen med ca m², med beregningerne af forbrugspotentialerne i Herning Kommune og i oplandet til aflastningsområderne i Herning på kort og lang sigt. Det forventes, at der vil kunne henføres en dagligvareomsætning på ca. 15 mio. kr. til forøgelsen af arealrammen i Det forventes, at der kunne henføres en udvalgsvareomsætning på ca. 255 mio. kr. til forøgelsen af arealrammen i Omsætningerne vurderes, at kunne stige med op mod 10 % frem mod Dagligvareomsætningen, som vil kunne henføres til forøgelsen af arealrammen, er relativt beskeden. Stigningen i indbyggertallet i Herning Kommune og i oplandet til Herning medfører et behov for en udbygning af dagligvarestrukturen, som svarer til en omsætning, der væsentligt overstiger den dagligvareomsætning, som forventes at ville kunne henføres til forøgelsen af arealrammen. I det følgende behandles behovet for yderligere areal til udvalgsvarebutikker. VURDERING AF BEHOV I HERNING KOMMUNE Stigningen i det årlige forbrugspotentiale for udvalgsvarer i Herning Kommune frem mod 2020 forventes at blive knap 20 mio. kr. Den udvalgsvareomsætning, som forventes at ville kunne henføres til forøgelsen af arealrammen, overstiger stigning i forbrugspotentialet med ca. 230 mio. kr. Der er således ikke umiddelbart et tilstrækkeligt forbrugspotentiale i 2020 til den påtænkte forøgelse af arealrammen. Stigningen i forbrugspotentialet for udvalgsvarer i Herning Kommune frem mod 2028 vil i maksimumscenariet overstige omsætningen af udvalgsvarer i den nye detailhandel med ca. 30 mio. På denne baggrund vurderes det, at et arealudlæg på ca m² til udvalgsvarer kan matche arealbehovet for udvalgsvarer frem mod 2028, hvis der tages udgangspunkt i forudsætningerne for maksimumsscenariet. VURDERING AF BEHOV I OPLANDET TIL HERNING Stigningen i det årlige forbrugspotentiale for udvalgsvarer i oplandet til Herning frem mod 2020 forventes at blive ca. 20 mio. kr. Den udvalgsvareomsætning, som forventes at ville kunne henføres til forøgelsen af arealrammen, er ca. 250 mio. kr. Der er således ikke umiddelbart et tilstrækkeligt forbrugspotentiale i 2020 til den påtænkte forøgelse af arealrammen. Stigningen i forbrugspotentialet for udvalgsvarer i oplandet til Herning frem mod 2028 vil i maksimumscenariet overstige den omsætning, som forventes at ville kunne henføres til forøgelsen af arealrammen, med ca. 145 mio. For maksimumscenariet gælder, at alene stigningen i forbrugspotentialet for øvrige udvalgsvarer frem mod 2028 udgør 260 mio. kr. svarende til ca. 85 % af den omsætning som forventes, at ville kunne henføres til forøgelsen af arealrammen. På den baggrund vurderes det, at behovet for yderligere areal til udvalgsvarebutikker overstiger det påtænkte arealudlæg på knap m² til udvalgsvarebutikker.

84 26 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING Både for udviklingen i behovet for yderligere areal i Herning Kommune og i oplandet til Herning gælder, at udviklingen på lang sigt er usikker. Hvis stigningen i e-handlen er større, og stigningen i privatforbruget er lavere end hvad forudsat i maksimumscenariet, så vil behovet for nyt areal til udvalgsvarebutikker være lavere. FORBRUGET FRA BORGERNE I DEN NORDLIGE DEL AF HERNING KOMMUNE Ca borgere i Herning Kommune bor tættere på Holstebro end Herning. Detailhandelsanalysen fra 2015 viser, at Holstebro Kommune har en dækningsgrad på over 100 %, og at borgerne i Herning Kommune i større grad køber ind i butikkerne i Holstebro Kommune end at borgerne i Holstebro Kommune køber ind i butikkerne i Herning Kommune. En del af borgerne i Herning Kommune vælger således i dag at købe en del af deres udvalgsvarer i Holstebro Kommune frem for i Herning Kommune sandsynligvis pga. den kortere afstand til Holstebro end til Herning. Præcist hvor stor en del af Herningensernes forbrug, der lægges i Holstebro er vanskeligt at vurdere. Hvis butiksudbuddet i aflastningsområdet i Herning udbygges, og hvis der udvikles to nye aflastningsområder i Herning, så er det sandsynligt, at en større del af de borgere, som i dag køber en del af deres udvalgsvarer i Holstebro, i fremtiden vil vælge at købe en større del af deres udvalgsvarer i aflastningsområderne i Herning. Hvis de ca borgere i Herning Kommune, som bor tættere på Holstebro end Herning, i fremtiden lægger % af deres udvalgsvareforbrug i Herning i stedet for i Holstebro så svarer det til, at mio. kr. pr. år på kort sigt (år 2020) og mio. kr. på lang sigt (år 2028) bliver flyttet fra butikker i Holstebro til butikker i Herning. Det vurderes, at der er et potentiale for, at udviklingen af aflastningsområderne i Herning vil bidrage til at udvide Hernings opland og holde en større del af handlen i Herning Kommune. SAMLET VURDERING AF KUNDEGRUNDLAGET Der er opstillet to scenarier for udviklingen i forbrugsgrundlagene i Herning Kommune og i oplandet til Herning. Maksimumscenariet beskriver en udvikling frem mod 2028, hvor indbyggertallet stiger som det forventes i befolkningsprognosen, hvor privatforbruget vokser til et niveau til svarende til højdepunktet i , og hvor væksten i e-handlen vil være beskeden. Hvis udviklingerne læner sig op ad maksimumscenariet, så vurderes det, at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale på lang sigt, dvs. frem mod 2028, til en forøgelse af arealrammen til udvalgsvarer i Herning med ca m². Dermed vurderes det, at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale til den påtænkte udvidelse af aflastningsområdet og udlægningen af to nye aflastningsområder. 8 Effekter for den eksisterende detailhandel Etableringen af ny detailhandel medfører som udgangspunkt ikke, at borgerne bruger flere penge i detailhandlen. Omsætningen i den nye detailhandel vil derfor i høj grad blive hentet fra den eksisterende detailhandel.

85 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 27 I det følgende vurderes effekterne for de eksisterende dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker på kort sigt (2020) og på lang sigt (ultimo 2028). 8.1 Effekter for de eksisterende dagligvarebutikker Det vurderes, at dagligvareomsætningen, der vil kunne henføres til udvidelsen af aflastningsområdet vil være ca. 15 mio. kr. pr. år på kort sigt. EFFEKTER FOR EKSISTERENDE DAGLIGVAREBUTIKKER I 2020 Da dagligvareomsætningen kan henføres til udvidelsen af en eksisterende dagligvarebutik, så vurderes effekterne i høj grad blive lokale. Det vurderes, at ca. 90 % af dagligvareomsætningen svarende til ca mio. kr., vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Herning Aflastningscenter. De store dagligvarebutikker i Herning Aflastningscenter er Bilka, Kvickly, Rema 1000 og Netto. Omsætningsreduktionen svarer til, at omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker i Herning Aflastningscenter reduceres med i ca. 2 %. Et af de dagligvareudbudspunkter, der ligger nærmest Herning Aflastnignscenter er Herning bymidte. Føtex på Bredgade og Fakta på Vestergade i Herning bymidte ligger ca. 3,0-3,5 km fra Bilka i Herning Aflastningscenter. Aldi og Meny ligger i bydelscentret ved Dronningens Blvd. ca. 3,5 fra Bilka. Det vurderes, at ca. 5 % af dagligvareomsætningen svarende til knap 1 mio. kr., vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Herning bymidte og bydelscentret. Det svarer til, at omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker i Herning bymidte og bydelscentret reduceres med under 1 %. Det vurderes, at de resterende ca. 5 % af dagligvareomsætningen svarende til knap 1 mio. kr., vil blive hentet fra de øvrige eksisterende dagligvarebutikker i Herning Kommune, herunder Lidl og Rema 1000 ved krydset Viborgvej Sjællandsgade ca. 2,5 km fra Bilka, samt fra dagligvarebutikker i nabokommunerne. Omsætningen vurderes i omtrent samme grad at blive hentet fra de øvrige butikker i Herning Kommune som fra butikker i nabokommunerne. Spredningen af den begrænsede omsætningsreduktion betyder, at effekterne ikke vil være mærkbare. Det bemærkes, at der frem mod 2020 i maksimumscenariet forventes en stigning i forbrugspotentialet for dagligvarer på ca. 115 mio. kr. i oplandet til Herning. Stigningen i forbrugspotentialet vil medføre af effekterne for den eksisterende detailhandel til en vis grad afbødes. Hvor meget effekterne for detailhandlen præcist afbødes afhænger bl.a. af borgernes fremtidige indkøbsmønste. Dagligvarer købes som udgangspunkt lokalt nær bopælen. EFFEKTER FOR EKSISTERENDE DAGLIGVAREBUTIKKER I 2028 Omsætningen i de nye butikker forudsættes at stige med ca. 10 % frem mod ultimo 2028 som følge af, at butikkerne konsoliderer sig i oplandet. Det vurderes, at effekterne af den positive befolkningsudvikling i Herning og stigningen privatforbruget af dagligvarer vil opveje effekterne af stigningen i omsætningen i den nye detailhandel frem mod Effekterne for de eksisterende dagligvarebutikker vurderes således at aftage frem mod 2028.

86 28 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 8.2 Effekter for de eksisterende udvalgsvarebutikker Det forudsættes, at udvalgsvareomsætningen, der vil kunne henføres til udvidelsen af aflastningsområdet og udlæggene af de to nye aflastningsområder, i alt vil være ca. 250 mio. kr. pr. år på kort sigt. EFFEKTER FOR EKSISTERENDE UDVALGSVAREBUTIKKER I 2020 Det vurderes, at omtrent 50 % af omsætningen i de nye udvalgsvarebutikker vil blive hentet fra lignende butikker med et tilsvarende varesortiment og med placeringer i og ved aflastningsområdet i Herning. Det vurderes således, at de nye udvalgsvarebutikker henter ca. 125 mio. kr. fra de eksisterende udvalgsvarebutikker i Herning Aflastningscenter. Det svarer til, at udvalgsvareomsætningen i de eksisterende udvalgsvarebutikker reduceres med ca. 16 % 3, hvis de nye butikker etableres inden for en kort tidshorisont. Butikkerne i Herning bymidte er generelt mindre end de forventede nye butikker i aflastningsområderne. Det vurderes derfor, at den nye detailhandel kun i mindre grad vil konkurrere med detailhandlen i Herning bymidte. Det vurderes, at de nye udvalgsvarebutikker vil hente ca. 15 % af deres omsætning, svarende til ca. 35 mio. kr. pr. år, fra butikkerne i Herning bymidte. Det svarer, til at omsætningen i de eksisterende udvalgsvarebutikker reduceres med ca. 5 %. Etableringen af den nye detailhandel vil bidrage til at Herning styrker sin position i den regionale konkurrence. Det vurderes, at ca. 35 % af de nye udvalgsvarebutikkers omsætning, svarende til ca. 90 mio. kr. pr. år, hentes fra butikker uden for Herning Kommune, herunder særligt nabokommunerne. I detailhandelsanalysen fra 2015 er omsætningen i detailhandlen i de fem nabokommuner vurderet til i størrelsesordenen 15 mia. kr. pr. år. Den spredte omsætningsreduktion vil betyde, at effekterne vil være begrænsede. I maksimumscenariet forventes frem mod 2020 en stigning i forbrugspotentialet for udvalgsvarer på ca. 20 mio. kr. i oplandet til Herning. Stigningen i forbrugspotentialet vil medføre af effekterne for den eksisterende detailhandel til en vis grad afbødes. Hvor meget effekterne for detailhandlen præcist afbødes afhænger bl.a. af borgernes fremtidige købemønste. EFFEKTER FOR EKSISTERENDE UDVALGSVAREBUTIKKER I 2028 Omsætningen i de nye butikker forudsættes at stige med ca. 10 % frem mod ultimo 2028 som følge af, at butikkerne konsoliderer sig i oplandet. Hvorvidt effekterne tiltager eller aftager afhænger af udviklingen i e-handlen og privatforbruget. Hvis privatforbruget stiger moderat, og hvis e-handlen kun stiger beskedent, så aftager effekterne. VURDERING AF OPLANDSEFFEKT Det vurderes, at de udbygninger af butiksstrukturen, som udvidelserne af aflastningsområderne vil give mulighed for, vil få en oplandseffekt på knap 0,5 mio. kr. pr. år for dagligvarer og ca. 85 mio. kr. pr. år for udvalgsvarer på kort 3 I detailhandelsanalysen fra 2015 er omsætningen i varehuse som Bilka og Kvickly ikke fordelt på hovedbrancher, men regnet udelukkende som dagligvareomsætning. Udvalgsvareomsætningen er således reelt højere, hvorfor effekterne reelt er mindre end hvad forudsat her.

87 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING 29 sigt. På lang sigt vil oplandseffekten for dagligvarer blive ca. 0,5 mio. kr. pr. år og ca. 95 mio. kr. pr. år for udvalgsvarer. 9 Vurdering af påvirkning på konkurrencen Begreberne 'konkurrence' og 'lavere priser' er vanskelige at arbejde med i en planlægningsmæssig sammenhæng. I denne sammenhæng forstås effekterne af konkurrence i detailhandlen som øget produktivitet i detailhandlen, lavere priser, højere kvalitet af varerne, bedre service i butikkerne, større butiks- og vareudbud, bedre konkurrencekraft mellem byerne og til udlandet og højere beskæftigelse i detailhandlen. Det vurderes, at der redegøres for ovenstående forhold gennem en redegørelse af butikstyperne der planlægges for, placeringen af tilsvarende eksisterende butikker, antal, areal og omsætning i tilsvarende eksisterende butikker, hvor omsætningen af de nye butikker vil komme fra, og hvordan udviklingen vurderes at styrke konkurrencen i området. De forudgående beregninger af forbrugspotentialet i Herning Kommune og i oplandet til Herning viser, at forbrugspotentialerne forventes at stige frem mod 2020 og Udviklingen i forbrugspotentialet for udvalgsvarer på lang sigt (2028) er usikker, men hvis forbrugspotentialet vil stige, så vil efterspørgslen på varer alt andet lige også stige. En stigning i forbrugspotentialet uden en tilsvarende udbygning af butiksstrukturen eller stigning i arealintensiteten indebærer en stigning i efterspørgslen på varer uden en tilsvarende stigning i udbuddet af varer. Dette vil, alt andet lige, føre til en stigning i priserne på varer. Med planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde og udlægget af to nye aflastningsområder tilføres en arealramme til detailhandel på m². En udbygning af butiksstrukturen kan medføre en øget konkurrence mellem butikkerne til gavn for bl.a. forbrugerne i form af lavere priser. For at vurdere påvirkningen på konkurrencen, er Erhvervsstyrelsens økonomiske model desuden benyttet. Resultatet giver en indikation af effekten på prisniveauet af udbygningen af butiksstrukturen i aflastningsområderne i kraft af, at aflastningsområderne forudsættes at bidrage til øget produktivitet og til mere effektiv konkurrence. Modellen viser, at det kan forventes, at priserne for udvalgsvarer i oplandet vil falde med ca. 0,9 %, hvis der gennemføres en udbygning af butiksstrukturen med ca m² store udvalgsvarebutikker. Med planlægningen for de to nye aflastningsområder er det forventningen, at der også skabes bedre mulighed for etableringen af webshops med mindre butiksdel og virksomheder med både engros- og detailsalg. I takt med den voksende internethandel er det af stigende betydning for de fysiske butikker også at være til stede på internettet. Butikker med salg af varer igennem flere kanaler, f.eks. igennem fysisk butik og webshop, vurderes at være bedre rustede i det fremtidige marked præget af stigende konkurrence. Det vurderes desuden, at butikker med både engros- og detailsalg er i stand til at sprede deres risiko som følge af salg til forskellige kundegrupper. På den baggrund vurderes det, at planlægningen af de to nye aflastningsområder vil give mulighed for butikstyper, som er mere robuste ift. til struktur- og brancheudviklingen i detailhandlen og som i højere grad matcher forbrugernes behov.

88 30 UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDE I HERNING SAMLET VURDERING AF KONKURRENCEPÅVIRKNING Det vurderes samlet set, at planlægningen for et udvidet aflastningsområde og udlægningen af to nye aflastningsområder kan bidrage til at understøtte hensynet om en effektiv butiksstruktur.

89 AUGUST 2017 HERNING KOMMUNE MILJØRAPPORT Forslag til tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Herning Kommune

90

91 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 3 INDHOLD 1 Indledning 5 2 Sammenfatning ikke teknisk resume Planmæssige ændringer Miljøvurdering 8 3 Metode Grundlag for vurderingen Planmæssig scoping Miljømæssig scoping Høring af berørte myndigheder Miljøvurderingens opbygning 23 4 Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer Detailhandel Detailhandelsstruktur Trafik Natur og landskab Grundvand Befolkning og samfund 40 5 Ændring af detailhandelsstrukturen Ændringer med tillæg nr Overordnede miljømål Miljøvurdering af ændringen af detailhandelsstrukturen 44 6 Udvidelse af detailhandelsrammen Ændringer med tillæg nr Overordnede miljømål Miljøvurdering af udvidelse af detailhandelsrammen 52 7 Alternativer til planlægningen alternativet Alternativer 65 8 Påtænkt overvågning 66 9 Kilder 67 Bilag 1 Ændringer i rammer 68 Bilag 2 - Scopingskema 81 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 2.2 UDGIVELSESDATO 4. august 2017 UDARBEJDET JNBZ, CRHO KONTROLLERET LOJO, HSLY GODKENDT JNBZ Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

92

93 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 5 1 Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 1. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen omfatter Herning Kommunes forslag til tillæg nr. 1 til Kommuneplan Der foreslås en række væsentlige ændringer af det eksisterende plangrundlag, som vurderes at kunne have væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor miljøvurderingen er foretaget. I sagens natur er konsekvensvurdering af forslag til kommuneplantillæg afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende mere detaljerede planlægning. Disse efterfølgende planer vil ligeledes skulle screenes iht. miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen bygger på ændringerne i det eksisterende plangrundlag, som kommunen vil gennemføre med tillæg nr. 1, og der er således ikke tale om en miljøvurdering af kommuneplantillæggets samlede indhold, idet allerede gældende planlægning ikke er miljøvurderet her. Med forslaget til tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan er der foretaget ændringer og tilføjelser i retningslinjerne, og der gennemføres en række ændringer i arealudlæg i forbindelse med udbygning af detailhandelsstrukturen i Herning, som alle er konsekvensvurderet i forhold til naturinteresser, arealbindinger, miljømål mv. Der er udført en gennemgang (scoping) af ændringerne i plangrundlaget, som kan ses i bilag 1. Gennemgangen af de ændrede arealudlæg vil være med til gøre denne miljøvurdering direkte brugbar i den videre planlægning. Scopingen udgør den konkrete afgrænsning af miljørapportens indhold og fastlægger de ændringer af plangrundlaget, der indgår i miljøvurderingen samt de miljøparametre, ændringerne kan påvirke. 1 LOV nr. 425 af 18. maj 2016 med de ændringer der følger af med de ændringer, der følger af 90 i lov nr af 27. december 2016 og 5 i lov nr. 204 af 28. februar Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

94 6 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Miljøvurderingen er afgrænset til de planmæssige ændringer, som er vurderet væsentlige miljømæssigt. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern scopingproces i kommunen og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til miljøvurderingslovens 32. Miljørapporten er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Herning Kommune. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

95 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 7 2 Sammenfatning ikke teknisk resume Miljøvurderingen omfatter Herning Kommunes forslag til tillæg nr. 1 til Kommuneplan og er gennemført efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det følgende udgør en sammenfatning af miljørapportens vurderinger og er inddelt efter scopingens indholdselementer med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. For nogle af miljøparametrene er det generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau, som planen har, fordi indvirkningen afhænger af den efterfølgende detaljerede planlægning. Afgrænsningen af miljøvurderingen af kommuneplanen er gennemført i 2 trin: planmæssig scoping, der er en gennemgang af planens væsentligste ændringer i forhold til det gældende plangrundlag. miljømæssig scoping, hvor de planmæssige ændringer, de kan få væsentlige miljøkonsekvenser, er identificeret. Miljøvurderingen er, med afsæt i scopingskemaets 10 temaer, opdelt i en række relevante emner. Disse emner er udgangspunkt for sammenfatningen af miljøvurderingen i afsnit Planmæssige ændringer Miljøvurderingen bygger på ændringerne i forhold til Kommuneplan Som udgangspunkt for vurderingen er der gennemført en planmæssig scoping, hvor de planmæssige ændringer er identificeret. Med tillægget foretages en række konsekvensrettelser på baggrund af den nye planlov. Der er derfor ikke foretaget yderligere miljøvurdering af disse ændringer. Det drejer sig om følgende: Ophævelse af den nuværende retningslinje 5 i Herning Kommuneplan om møbelbutikker. Angivelsen af den maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i en række kommuneplanrammer. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

96 8 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Ny retningslinje 5 for detailhandel, som foreskriver at den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker skal fastlægges ved lokalplanlægning. Med kommuneplantillægget præciseres ligeledes inden for en række eksisterende kommuneplanrammer at der ikke kan placeres virksomheder af grundvandstruende karakter, da områderne ligger inden for Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Denne præcisering ændrer ikke på den administrative praksis i Herning Kommune, hvorfor ændringen ikke vurderes at få væsentlig betydning. Endvidere ændres kommuneplanramme 12.R3 således at der gives mulighed for klimatilpasning ved at opstuve vand inden for rammeområdet. Det er vurderet at ændringen afhænger af den efterfølgende detaljerede planlægning, hvorfor der ikke er foretaget yderligere miljøvurdering af ændringen på dette overordnede niveau. Den planmæssige scoping af tillæg nr. 1 omfatter således følgende væsentlige ændringer i forhold til gældende Kommuneplan : Ændringen af detailhandelsstrukturen ved udvidelse af det eksisterende aflastningscenter i Herning, samt udlægning af to mindre aflastningscentre ved henholdsvis Vesterholmvej i Herning og i Birk. Udvidelsen af den eksisterede detailhandelsramme med i alt ca m² fordelt på aflastningscenter Herning samt de to nye aflastningsområder ved henholdsvis Vesterholmvej og i Birk. For yderligere beskrivelse af planens indhold, henvises til kommuneplantillægget. 2.2 Miljøvurdering Resuméet nedenfor er en sammenfatning af de miljøkonsekvenser, der er beskrevet i miljørapportens kapitel 5 og Detailhandelsstruktur Med planlægningen ændres detailhandelsstrukturen på flere måder. Aflastningscenter Herning udvides mod sydøst, hvorved der gives mulighed for etablering af primært flere større udvalgsvarebutikker. I de nye aflastningsområder ved Vesterholmvej og i Birk forventes det, at der etableres udvalgsvarebutikker som webshops med fysiske butiksdele, butikker med særlige transportbehov som køkken og hårde hvidevarer, samt butikker, hvor en størstedelen af salget består af engrossalg og kun en mindre andel af detailsalg. Den forventede nye detailhandel i de to nye aflastningsområder vil dermed bestå af butikker, der i høj grad adskiller sig fra den eksisterende detailhandel. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

97 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 9 De nye aflastningscentre udlægges dermed med henblik på at sikre en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser, i overensstemmelse med bestemmelserne i planloven. VURDERING AF BEHOV FOR YDERLIGERE DETAILHANDELSAREAL Det vurderes at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale for planlægningen for en forhøjelse af rummeligheden i centerstrukturen i Herning Kommune med ca m² i form af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt udlægningen af to nye aflastningsområder. PÅVIRKNING AF HERNINGS OPLANDSEFFEKT Hvis butiksudbuddet i aflastningsområdet i Herning udbygges, og hvis der udvikles to nye aflastningsområder i Herning, så er det sandsynligt, at en større del af de borgere, som i dag køber en del af deres udvalgsvarer i Holstebro, i fremtiden vil vælge at købe en større del af deres udvalgsvarer i aflastningsområderne i Herning. Der bor ca borgere i Herning Kommune, som bor tættere på Holstebro end Herning. Hvis de ca borgere lægger ca % mere af deres udvalgsvareforbrug i Herning i frem for i Holstebro, så svarer det til, at de nye butikker vil tiltrække mio. kr. pr. år på kort sigt (år 2020) og mio. kr. på lang sigt (år 2028). Det er sandsynligt, at oplandet til Herning udvides, hvis butiksstrukturen i Herning udbygges med ca m². Det er usikkert, hvor meget oplandet til Herning udvides, men det vurderes, at den nye detailhandel vil bidrage til, at flere borgere er villige til at køre længere for at handle i Herning. SAMLET VURDERING Større udvalgsvarebutikker Det vurderes samlet set, at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale for planlægningen for en forhøjelse af rummeligheden i centerstrukturen i Herning Kommune med ca m² i form af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt udlægningen af to nye aflastningsområder til større udvalgsvarebutikker. Planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde og en udlægning af to nye aflastningsområder med større udvalgsvarebutikker understøtter målene for detailhandlen, som angivet i kommuneplan , da det vil medføre at Herning vil styrke sin position i den regionale konkurrence. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Det anbefales, at der i den videre planlægning for udvidelsen af aflastningscenter Herning og de to nye aflastningscentre, udelukkende fokuseres på etablering af udvalgsvarebutikker der i høj grad adskiller sig fra den eksisterende detailhandel som findes i Herning Bymidte, hvorved den nye detailhandel kun i mindre grad vil konkurrere med detailhandlen i Herning bymidte. Hermed vil man sikre Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

98 10 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser, i overensstemmelse med bestemmelserne i planloven Detailhandel Med tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan udvides den samlede arealramme til detailhandel med ca m², som forventes udnyttet som ca. 98 % udvalgsvareareal og ca. 2 % dagligvareareal. Udvidelsen af arealrammen for detailhandel med tillæg nr. 1 i forhold til Kommuneplan er vist her under. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

99 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 11 Rummelighed i Kommuneplan Rummelighed i tillæg nr. 1 til Kommuneplan Ændring af rummelighed med tillæg nr. 1 Kommuneplanramme SPV Udvalgsvarer SPV Udvalgsvarer SPV Udvalgsvarer Udvidelse af aflastningscenter i Herning 12.C * * 12.C * * +600 (+400)** 12.E E E E E Nyt aflastningscenter ved Vesterholmvej i Herning 12.E E Nyt aflastningscenter i Birk 33.E * Detailhandelsareal, herunder både udvalgs- og dagligvarer. ** Behov for at forøge rammen til dagligvare med +400 m² og nyt indgangsparti med detailhandel +600 m² Figur 6.1 Oversigt over ændringer i detailhandelsrammer. Arealrammen ved aflastningsområdet udvides med samlet set ca m² til større udvalgsvarebutikker. Tallet dækker over at arealrammen til særlig pladskrævende varer indskrænkes, og at arealrammen til særligt udvalgsvarer forhøjes. Ved udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde fastsættes minimumsbutiksstørrelser på m² og m². Dermed gives hovedsageligt kun mulighed for store udvalgsvarebutikker. Som undtagelse gives der mulighed for at udvide en eksisterende dagligvarebutik med 400 m² samt at udvide en eksisterende udvalgsvarebutik med 600 m². Arealrammen ved Birk udvides med samlet set ca m² og arealrammen ved Vesterholmvej udvides med samlet set ca m². Tallene dækker over, at arealrammerne til særlig pladskrævende varer indskrænkes og at arealrammerne til særligt udvalgsvare forhøjes. Større udvalgsvarebutikker Det vurderes samlet set, at planlægningen for et udvidet aflastningsområde og udlægningen af to nye aflastningsområder med større udvalgsvarebutikker kan Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

100 12 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE bidrage til en øget konkurrence og dermed til at understøtte hensynet om en effektiv butiksstruktur. Det vurderes samlet set, at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale for planlægningen for en forhøjelse af rummeligheden i centerstrukturen i Herning Kommune med ca m² i form af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt udlægningen af to nye aflastningsområder til større udvalgsvarebutikker. Udvidelsen af detailhandelsrammen med op til ca m² til større udvalgsvarebutikker vil understøtte målet om, at Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Den nye detailhandel vurderes at kunne bidrage til, at den samlede omsætning i detailhandlen i Herning Kommune stiger, og Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Ved etableringen af omkring m² større udvalgsvarebutikker, vurderes effekterne for den eksisterende detailhandel, at blive størst lokalt i aflastningsområdet, begrænsede i bymidten og ikke-mærkbare i de øvrige dele af Herning Kommune samt i detailhandlen uden for Herning Kommune. Desuden er udvalgsvarehandlen allerede i dag koncentreret i og ved aflastningsområdet samt i Herning bymidte. Det vurderes, at en forøgelsen af arealrammen til dagligvarebutikker på i alt 400 m² som butiksudvidelse, ikke vil have en indvirkning på dagligvarebutiksstrukturen i Herning Kommune. Erhvervsstyrelsens økonomiske model viser, at det kan forventes, at priserne for udvalgsvarer i oplandet falder med ca. 0,9 %, hvis der gennemføres en udbygning af butiksstrukturen med ca m² store udvalgsvarebutikker. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Ved at fastsætte minimums butiksstørrelser på m² og m² for større udvalgsvarebutikker i aflastningscenterene, gives udelukkende mulighed for udvalgsvarebutikker, som i høj grad vil adskille sig fra den eksisterende detailhandel i bymidten. Dette vil kunne medvirke til at mindske konkurrencen med den eksisterende detailhandel bymidten. Udvidelsen af detailhandelsrammen med tillæg nr.1. vurderes at styrke Hernings status som regionalt kraftcenter. Herved forventes udvidelsen af detailhandelsrammen på m² at få en regional effekt, hvilket medfører at detailhandelsprojekter der ønskes realiseret inden for den øgede detailhandelsramme skal vurderes af kommunen, for at afgøre om projektet kan antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, hvorved realiseringen af projektet vil kræve udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

101 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Trafik Fokus i vurderingen af den trafikale miljøpåvirkning er på de afledte effekter i forhold til støj, emission og barrierepåvirkning fra den øgede belastning og nedsatte fremkommelighed på vejnettet i og omkring områderne som følge af ny trafik genereret af ændringerne i kommuneplantillægget. HERNING AFLASTNINGSOMRÅDE Det er estimeret, at de ændrede arealrammer i det eksisterende aflastningsområde vil generere i størrelsesordenen ekstra køretøjer på en hverdag genereret fra den sydlige del af området. Den forventede trafikforøgelse i det eksisterende aflastningsområde svarer samlet set til en øgning af trafikken på Silkeborgvej med over 30% i forhold til den forventede trafik i Der genereres således en ikke ubetydelig trafik i området, som både det interne vejnet og det overordnede vejnet skal kunne håndtere især til og fra området syd for Silkeborgvej. Området syd for Silkeborgvej er i dag kun betjent via Åvænget. Valdemarsvejs forlængelse vil her medvirke til at sikre en ekstra ind- og udkørselsmulighed for trafik til og fra området og dermed aflaste Åvænget. Behovet for ny parkering kan tilgodeses gennem udformningen af den ubebyggede del af rammeområdet. Det er estimeret, at de ændrede arealrammer i det eksisterende aflastningsområde vil generere i størrelsesordenen ca ekstra køretøjer på en hverdag, der genereres fra den sydlige del af området, mens der sker en mindre reduktion fra den nordlige del af området. Udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde skaber behov for etablering af i alt ca. 290 nye p-pladser i området. Syd for Silkeborgvej bliver der behov for ca. 320 pladser, mens der bliver et reduceret parkeringsbehov på ca. 30 p- pladser i den østlige del af området omkring Golfvej. En øgning af trafikken på Silkeborgvej samt de interne veje i aflastningsområdet kan medføre en øget støjbelastning, som skal håndteres i tilfælde af særligt støjfølsomme funktioner i området. De eksisterende krydsningsmuligheder på Silkeborgvej vurderes at skabe en god sammenhæng i aflastningsområdet, og den øgede trafik vurderes derfor ikke i praksis at øge barrierevirkningen væsentligt. En dårligere trafikafvikling på vejnettet kan medføre øgning i emissioner fra trafikken. For at reducere påvirkninger fra emissioner er det vigtigt, at der i takt med trafikkens udvikling løbende er fokus på at sikre god fremkommelighed på Silkeborgvej og god tilgængelighed til og fra funktionerne i aflastningsområdet. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Der vil i takt med udviklingen af området syd for Silkeborgvej være behov for at udbygge det interne vejnet og sikre en god trafikafvikling i krydstilslutninger til Åvænget. Selvom der med Valdemarsvejs forlængelse sikres en alternativ for- Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

102 14 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE bindelse mellem området og Silkeborgvej, bør behovet for etablering af fuld kanalisering på Åvænget i krydset Silkeborgvej/Golfvej/Åvænget vurderes i takt med trafikforøgelsen på Åvænget. Udbygningen af det interne vejnet i området skal ske under hensyntagen til trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, der måtte færdes i området. Der bør tages højde for ovenstående afhjælpende foranstaltninger i den kommende lokalplanlægning af området. ERHVERVSOMRÅDE VED VESTERHOLMVEJ De ændrede arealrammer for erhvervsområdet ved Vesterholmvej skønnes at generere i størrelsesordenen 240 køretøjer på en hverdag. Vesterholmvej skal således håndtere i størrelsesordenen 2% ekstra trafik i forhold til den forventede trafik i De ændrede arealrammer skaber behov for ca. 70 nye p-pladser i området. Selvom trafikforøgelsen er beskeden, vil den nye trafik til og fra de nye funktioner nord for vejen alt andet lige forstærke den oplevede barrierevirkning ved krydsning af Vesterholmvej. Det må forventes at blive vanskeligere at afvikle trafik fra sidevejene. En øgning af trafik til og fra de nye funktioner nord for vejen vil desuden medvirke til at forringe trafikafviklingen på Vesterholmvej, idet krydsene i dag er prioriterede kryds uden kanalisering. Den forringede trafikafvikling kan medføre øgning i emissioner fra trafikken. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Der må påregnes på sigt at være behov for at signalregulere en eller flere af de eksisterende prioriterede kryds og etablere kanalisering for venstresvingende trafik på Vesterholmvej. ERHVERVSOMRÅDE I BIRK De ændrede arealrammer for erhvervsområdet ved Birk skønnes at generere i størrelsesordenen 260 køretøjer på en hverdag. Det svarer til ca. en trafikstigning på godt 10% på Industrivej Syd samt en øgning af trafikken på Silkeborgvej på i størrelsesordenen 3% i forhold til den forventede trafik i De ændrede arealrammer skaber behov for ca. 40 nye p-pladser i området. Selvom trafikken på Industrivej Syd øges betydeligt i forhold til 0-alternativet, vurderes udformningen af Industrivej Syd dog at være robust til at afvikle den forøgede daglige trafik. En øgning af trafikken kan medføre en øget støjbelastning, som skal håndteres i tilfælde af særligt støjfølsomme funktioner i området. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Det vurderes, at den nye trafik til og fra erhvervsområdet ikke vil påvirke trafikafviklingen eller fremkommeligheden på det overordnede vejnet væsentligt. Da Industrivej Syd er tilsluttet Birk Centerpark og Fastrupvej meget tæt på deres tilslutning med Silkeborgvej, bør der i takt med trafikkens udvikling holdes øje med eventuelle problemer med afvikling af udkørende trafik fra Industrivej Syd. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

103 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Natur og landskab Med planlægningen vil en række nye og ændrede arealudlæg til byudvikling påvirker forskellige naturinteresser. De planlagte arealudlæg berører ikke Natura 2000-områder og er lokaliseret i en afstand herfra, så det vurderes, at planen ikke påvirker disse. Nogle af de ændrede arealudlæg omfatter områder der henlægger i naturtilstand. Etablering af bebyggelse og anlæg vil kunne få negative konsekvenser flora og fauna i disse områder. Den konkrete påvirkning afhænger helt af, hvordan området disponeres i den videre planlægning. Hammerum Å, som er et 3 beskyttet vandløb, løber gennem flere af rammeområderne i aflastningscenter Herning. Arealerne langs åen, samt flere af de arealer der kommuneplantillæg nr. 1 udlægges til udvidelse af aflastningscenter Herning mod sydøst er i kommuneplan udlagt som overordnet grøn struktur. Arealerne langs åen, er den primære forbindelser mellem Knudmosen og naturområderne mod nord nedstrøms og langs Herningholm Å. På strækningen ved aflastningscenter Herning er arealerne udpeget som overordnet grøn struktur omkring Herningholm Å med 0-alternativet reduceret i forhold til tidligere. Med tillæg nr. 1 reduceres arealerne som er udlagt som overordnet grøn struktur, hvilket kan medføre en negativ påvirkning af naturområderne og disses funktion som forbindelseslinje for planter og dyr. Dette er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens mål om at arbejde for en grøn struktur med større naturområder og for bedre sammenhænge mellem disse. Ved arealudlæg der omfatter naturbiotoper ( 3) og ved arealer som af kommunen er vurderet som værende beskyttet natur (på trods af manglende registrering), bør der inden lokalplanlægning foretages en nærmere vurdering af udpegningsgrundlaget. Det forudsættes (som udgangspunkt), at det gældende beskyttelsesniveau for naturværdier respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning. Med tillægget gives mulighed for at udvide Valdemarsvej og etablere et nyt vejforløb parallelt med Silkeborgvej til Åvænget. En udvidelse af Valdemarsvej ville skulle krydse over Herningsholms Å, hvilket vil kunne påvirke faunaen i og omkring åen, så forholdene for dyrelivet forringes. Udvidelsen af aflastningscenteret i Herning mod sydøst inddrages arealer som før har henligget som natur og rekreative områder til byudvikling. Overgangen mellem by og land ændres hermed. Arealerne er beliggende i direkte tilknytning til eksisterende by, hvorved den klare adskillelse mellem byen og det åbne land fastholdes, men flyttes mod syd. Indvirkningen afhænger af hvordan hensynet til områderne varetages i den videre planlægning og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

104 16 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Planen omfatter flere arealer, som helt eller delvist er beliggende inden for skovbyggelinje. Nye byudviklingsmuligheder i de øvrige arealer vil påvirke skovene som landskabselementer og vil kunne påvirke deres funktion som levesteder. Dette kan ikke vurderes, før det i den videre planlægning er afklaret, i hvilket omfang det vil være nødvendigt at reducere eller ophæve skovbyggelinjen på de konkrete arealer. Konsekvenserne for skovbyggelinjerne afhænger af, om lokalplanlægningen sikrer, at bebyggelsen tilpasses så indblik til skovbryn bevares og der holdes passende afstand til skoven. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER I forbindelse med lokalplanlægning kan overgangen mellem byen og det åbne land samt hensynet til landskabselementer og -værdier varetages ved indpasning af byggeri og anlæg, valg af materialer og farver, samt visuelle forhold. I forbindelse med lokalplanlægningen for arealerne langs Herningsholms Å, der er udlagt som en del af den overordnede grønne struktur, bør arealerne omkring åen fastholdes og bevares som natur- eller rekreative og ubebyggede arealer i videst muligt omfang, således at arealerne fremadrettet får et omfang og en kvalitet, så disse bedre kan fungere som forbindelseslinje til gavn for planter og dyr. Ved eventuel etablering af nye vejføringer over Herningsholms Å, skal der sikres arealer til faunapassage under broerne, dette i et omfang og i en kvalitet, så forholdene for dyrelivet i området ikke forringes yderligere. I forbindelse med lokalplanlægningen for områder med beskyttet natur bør det sikres, at de 3 beskyttede arealer friholdes for bebyggelse og anlæg for at mindske den negative indvirkning på den beskyttede natur. Ved arealudlæg inden for skovbyggelinje bør det sikres, at bebyggelsen tilpasses så indblik til skovbryn bevares og der holdes passende afstand til skoven. Det bør være et vilkår for en reduktion/ophævelse af skovbyggelinjen at der sikres adskillelse mellem ny bebyggelse og skovbryn Grundvand I alle rammeområderne som ændres med tillæg nr. 1, er der grundvandsinteresser i form af OSD. Størstedelen af rammeområderne er allerede med kommuneplan udlagt til center- eller erhvervsformål. Da byudvikling ikke udgør en entydigt risiko for drikkevandsforsyningen, vurderes ændringerne i disse rammeområder ikke at være en risiko for grundvandet. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Planforslaget indeholder en præcisering af, at der ikke kan placeres virksomheder af grundvandstruende karakter inden for det udlagte rammeområder i OSD, hvorved det italesættes at grundvandet skal beskyttes efter Herning Kommunes administrative praksis. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

105 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Befolkning og samfund BESKÆFTIGELSE Antallet af beskæftigede i handelsbranchen, som inkluderer både detailhandelsbranchen og engrosbranchen, er ca personer i Herning Kommune. Tallet er faldet ift. 2008, men har været stort set stabilt i perioden Detailhandlen rummer således mange arbejdspladser i Herning Kommune, og etableringen af nye butikker skaber nye arbejdspladser. Det er dog usikkert præcist hvor mange arbejdspladser, som den nye detailhandel vil skabe. KONKURRENCEFORHOLD En udbygning af butiksstrukturen kan medføre en øget konkurrence mellem butikkerne til gavn for bl.a. forbrugerne i form af større vareudvalg og lavere priser. Med planlægningen for de to nye aflastningsområder er det desuden forventningen, at der også skabes bedre mulighed for etableringen af webshops med mindre butiksdel og virksomheder med både engros- og detailsalg. Butikker med salg af varer igennem flere kanaler, f.eks. igennem fysisk butik og webshop, vurderes, at være bedre rustede i den fremtidige konkurrence. Det vurderes desuden, at butikker med både engros- og detailsalg er i stand til at sprede deres risiko som følge af salg til forskellige kundegrupper. Det vurderes samlet set, at planlægningen for et udvidet aflastningsområde og udlægningen af to nye aflastningsområder kan bidrage til en øget konkurrence og dermed til at understøtte hensynet om en effektiv butiksstruktur Indbyrdes forhold mellem miljøpåvirkningerne Det vurderes, at planlægningen ikke genererer væsentlige særlige akkumulerede effekter af det indbyrdes forhold af ovennævnte miljøpåvirkninger, således at den samlede miljøpåvirkning af planlægningen bliver større end de enkelte parametre tilsammen. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

106 18 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 3 Metode Miljøvurderingen tager afsæt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøvurderingsloven LBK nr. 425 af 18/05/2016), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger, og opfylder de krav om miljøvurdering, som stilles til gennemførelse af tillæg til kommuneplanen. Følgende beskrivelse af miljøvurderingens grundlag og fremgangsmåde er grundlaget for at forstå for rapportens indhold, temaer, detaljeringsniveau mv. 3.1 Grundlag for vurderingen Miljøvurderingen af tillæg nr. 1 til kommuneplanen har til hensigt at belyse de miljømæssige konsekvenser af tillæggets gennemførelse, og derigennem udgøre en del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af planforslaget. Udarbejdelsen af selve tillægget og miljøvurderingen er foregået sideløbende. Således har det været muligt at indtænke potentielle miljøkonsekvenser i planlægningen allerede i udarbejdelses- og beslutningsfasen af planforslaget. Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder og til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad planen eller programmet indeholder, på hvilket trin i et beslutningsforløb planen eller programmet befinder sig, og hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre på et andet trin i det pågældende forløb. I sagens natur vil konsekvensvurderingen derfor være afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning. Miljøvurderingen bygger på dels en planmæssig scoping, der vurderer kommuneplantillæggets ændringer i forhold til det gældende plangrundlag, og dels en miljømæssig scoping, som er den indledende kvalitative vurdering og afgrænsning af, hvilke miljømæssige konsekvenser planen kan forventes at få. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

107 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Planmæssig scoping Udgangspunktet for den planmæssige scoping er en gennemgang af planens væsentligste ændringer i forhold til det gældende plangrundlag. Den planmæssige scoping omfatter således de væsentlige ændringer i forhold til gældende Kommuneplan De planmæssige ændringer i scopingen omfatter både nye/ændrede retningslinjer, samt ændrede arealudlæg til detailhandel og lignende Formål og indhold i tillæg nr. 1 Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan skal muliggøre en ændring i detailhandelsstrukturen i Herning Kommune, der for nylig er åbnet op for ved ændring af planloven. Kommuneplantillægget giver mulighed for en udvidelse af det eksisterede aflastningscenter ved Herning samt udpegning af to nye mindre aflastningscentre til særlige butikskoncepter der ikke normalt kan indpasses i den eksisterende detailhandelsstruktur. På baggrund af udvidelsen af aflastningscenteret i Herning, udskilles med kommuneplantillægget nye kommuneplanrammer for to rammeområder. Kommuneplanrammer 12.E18 udskilles fra rammeområde 12.R3 og kommuneplanramme 12.E19 udskilles fra rammeområde 12.E12. Der foretages ligeledes ændringer en række af kommuneplanen øvrige rammeområder, primært omhandlende detailhandel, på baggrund af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning. Det drejer sig om rammeområderne 12.C2, 12.E13 og 12.E16. Med kommuneplantillægget defineres Herning Aflastningscenter som rammeområderne: 12.C1, 12.C2, 12.E3, 12.E13, 12.E18 og 12.E19. Med kommuneplantillægget præciseres detailhandelsarealet ikke længere i fællesskab for rammeområderne, 12.C1, 12.C2 og 12.E3, men er udspecificeret for rammerne enkeltvis. Der gives ligeledes mulighed for etablering af to mindre aflastningscentre ved henholdsvis Vesterholmvej i Herning og i Birk. Fælles for de nye aflastningscentre er at det konkretiseres i kommuneplanrammerne, at der kun kan etableres udvalgsvarebutikker der i koncept og varesortiment ikke kan indpasses i bymidten eller i et bydelscenter. Dette omfatter udvalgsvarebutikker som webshops med fysiske butiksdele, butikker med særlige transportbehov som køkken og hårde hvidevarer, samt butikker, hvor en størstedelen af salget består af engrossalg og kun en mindre andel af detailsalg. Der foretages ændringer i en række kommuneplanrammer omhandlende trafikale forhold, da der gives mulighed for at forlænge Valdemarsvej parallelt med Silkeborgvej til Åvænget inden for rammeområderne 12.E13, 12.E16, 12.E18 og 12.R3. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

108 20 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Der foretages ændringer i en række af kommuneplanen rammer, omhandlende detailhandel, på baggrund af etableringen af de nye aflastningsområder ved Vesterholmvej i Herning og i Birk. Det drejer sig om rammeområderne 12.E1 og 12.E15 ved Vesterholmvej i Herning samt rammeområde 33.E2 i Birk. Med tillægget ophæves den nuværende retningslinje 5 i Herning Kommuneplan om møbelbutikker "Møbelbutikker kan ikke placeres uden for arealer til butiksformål uden udarbejdelse af kommuneplantillæg med en særskilt beskrivelse af, hvorfor placering i bymidten ikke lader sig gøre, Jf. Lov om planlægning 11e, stk. 7. " i overensstemmelse med ændringerne i planloven. Endvidere har kommuneplantillægget til formål at ændre kommuneplanens hovedstruktur, så den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker ikke længere fastlægges i de enkelte kommuneplanrammer, men først ved udarbejdelsen af lokalplanlægning for det givne område. Angivelsen af den maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker fjernes med tillæg nr. 1 i følgende kommuneplanrammer: 01.BL1, 01.E2 og 01.E6 i Aulum, 11.C3, 11.C6, 11.C10, 11.C23, 11.C24 og 11.C29 i Herning Bymidte, 12.C1, 12.C2 og 12.E3 i Herning Aflastningscenter, 41.C2 i Tjørring Syd, 81.C1, 81.C2, 81.C3 og 81.C4 i Vildbjerg, 91.C2 og 91.C3 i Kibæk samt 95.C2 i Sdr. Felding. Denne tilpasning af kommuneplanen er en konsekvensrettelse på baggrund af den nye planlov, hvor størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker på 2000 m² ophæves. Planlægningen åbner desuden for, at der indsættes en ny retningslinje i kommuneplanens hovedstruktur, som foreskriver at den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker skal fastlægges ved lokalplanlægning, i overensstemmelse med ændringerne i planloven. Med kommuneplantillægget præciseres ligeledes inden for en række eksisterende kommuneplanrammer at der ikke kan placeres virksomheder af grundvandstruende karakter, da områderne ligger inden for Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Det drejer sig om følgende kommuneplanrammer: 12.C2, 12.E1, 12.E12, 12.E13, 12.E15, 12.E16, 12.E18, 12.E19, 12.OF25 og 33.E2. Med kommuneplantillægget ændres kommuneplanramme 12.R3 således at der gives mulighed for klimatilpasning ved at opstuve vand inden for rammeområdet. For yderligere beskrivelse af planens indhold, henvises til kommuneplantillægget Afgrænsningen af miljøvurderingen af tillæg nr. 1 Udgangspunktet for den planmæssige scoping er en gennemgang af planens væsentligste ændringer i forhold til det gældende plangrundlag. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

109 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 21 Med tillægget foretages en række konsekvensrettelser på baggrund af den nye planlov. Der er derfor ikke foretaget yderligere miljøvurdering af disse ændringer. Det drejer sig om følgende: Ophævelse af den nuværende retningslinje 5 i Herning Kommuneplan om møbelbutikker. Angivelsen af den maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i en række kommuneplanrammer. Ny retningslinje 5 for detailhandel, som foreskriver at den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker skal fastlægges ved lokalplanlægning. Med kommuneplantillægget præciseres detailhandelsarealet ikke længere i fællesskab for rammeområderne, 12.C1, 12.C2 og 12.E3, men er udspecificeret for rammerne enkeltvis, hvilket er en mindre redaktionel ændring, som ikke vurderes at få væsentlig betydning. Med kommuneplantillægget præciseres ligeledes inden for en række eksisterende kommuneplanrammer at der ikke kan placeres virksomheder af grundvandstruende karakter, da områderne ligger inden for Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Denne præcisering ændrer ikke på den administrative praksis i Herning Kommune, hvorfor ændringen ikke vurderes at få væsentlig betydning. Endvidere ændres kommuneplanramme 12.R3 således at der gives mulighed for klimatilpasning ved at opstuve vand inden for rammeområdet. Det er vurderet at ændringen afhænger af den efterfølgende detaljerede planlægning, hvorfor der ikke er foretaget yderligere miljøvurdering af ændringen på dette overordnede niveau. Den planmæssige scoping af tillæg nr. 1 omfatter således følgende væsentlige ændringer i forhold til gældende Kommuneplan : Ændringen af detailhandelsstrukturen ved udvidelse af det eksisterende aflastningscenter i Herning, samt udlægning af to mindre aflastningscentre ved henholdsvis Vesterholmvej i Herning og i Birk. Udvidelsen af den eksisterede detailhandelsramme med i alt ca m² fordelt på aflastningscenter Herning samt de to nye aflastningsområder ved henholdsvis Vesterholmvej og i Birk. Det er på baggrund af disse ændringer, at Herning Kommune har vurderet at tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan skal miljøvurderes og at der skal udarbejdes en miljørapport. Herning Kommunes scoping er vedlagt i bilag 2. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

110 22 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 3.3 Miljømæssig scoping På baggrund af den planmæssige scoping er der foretaget en miljømæssig scoping af de væsentlige ændringer i retningslinjer og arealudlæg. Figur 3.1: Den miljømæssige scoping Den miljømæssige scoping er foretaget med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. Grundlaget for vurderingen er et scopingskema, der omfatter de miljøfaktorer, en miljøvurdering jf. lovgivningens krav skal indeholde, dvs. den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Scopingskemaets miljøtemaer er udspecificeret indholdsmæssigt i skemaet nedenfor. Tema Klima Ressourcer Vand Jordbund Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Faktorer Energiforbrug CO 2 udledning Tilpasningsbehov Arealforbrug Produkter, materialer, råstoffer Affald Grundvand og drikkevandsinteresser Søer, vandløb og kystvande Spildevand Jordforurening Risiko for forurening Geologiske særpræg Emissioner Lugt Diffuse kilder Støj fra omgivelser Støj på omgivelser Vibrationer / komfort Natura 2000 områder Truede arter (Bilag 4-arter) Biologisk mangfoldighed Flora og fauna Beskyttede naturtyper Spredningskorridorer Lavbundsarealer Landskabspåvirkning og landskabelig værdi Særlige beskyttelsesområder (kystnærhedszone, Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger osv.) Visuel påvirkning i øvrigt Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

111 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 23 Kulturarv Befolkning og samfund Figur 3.2: Scopingskema med miljøparametre Fortidsminder Kirker og deres omgivelser Bygningskulturarv Kulturmiljøer Beskyttede diger Arkæologisk arv Erhvervsliv, herunder detailhandel Materielle goder Sundhed Lys- og skyggegener Risiko Rekreative muligheder Sociale forhold Svage grupper/handicappede (tilgængelighed) Trafikale forhold (tilgængelighed, belastning & fremkommelighed) Kollektiv transport Socioøkonomiske effekter Det er for nogle miljøfaktorer generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau, som planen har, fordi indvirkningen alene afhænger af det konkrete indhold i den efterfølgende detaljerede planlægning. Dette gælder bl.a. for luft, jordforurening, trafiksikkerhed og svage grupper. Den miljømæssige scoping har derfor ikke påvist indvirkning på disse forhold. Et overblik over resultatet af scopingen fremgår af bilag Høring af berørte myndigheder Scopingen af tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan har været i offentlig høring i perioden den 13. marts 2017 til og med den 31. marts Herning Kommune har vurderet at der ikke er nogen berørte myndigheder. Der er ikke indkommet nogen bemærkninger til scopingen og dennes indhold. 3.5 Miljøvurderingens opbygning Miljøvurderingen indledes med en beskrivelse af miljøstatus og 0-alternativ. Miljøstatus udgør referencerammen for de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af planen, og 0-alternativet beskriver den sandsynlige udvikling af status, hvis planen ikke gennemføres. Med udgangspunkt i skemaet med de opstillede miljøparametre er de væsentlige ændringer i arealudlæg gennemgået. For hvert arealudlæg er miljøpåvirkningen vurderet med angivelse af: Hvorvidt der kan være tale om væsentlig påvirkning (væsentlighedsgrad), kort beskrivelse af mulige konsekvenser, afværgeforanstaltninger og Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

112 24 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE forholdet til planens retningslinjer. Vurderingen af arealudlæggene er et vigtigt led i ønsket om, at miljøvurderingen skal være et værktøj for Herning Kommune i det videre planarbejde. Vurderingen af ændrede arealudlæg er vedlagt som bilag 1. Miljøvurderingen indeholder følgende afsnit: Ændringer i detailhandelsstrukturen. Ændringer i detailhandelsrammen. For hvert emne indeholder miljøvurderingen: Redegørelse for relevante ændringer i retningslinjer og arealudlæg, med en kort beskrivelse af, hvori ændringerne består. Relevante miljømål Miljøvurdering med afsæt i scopingskemaets 10 temaer med angivelse af retningslinjernes indvirkning og de arealudlæg, der har indvirkning på de enkelte miljøparametre. Afhjælpende foranstaltninger for de enkelte miljøtemaer og forslag til overvågning. I det ikke-tekniske resume (kapitel 2 ovenfor) er planens indvirkning på miljøet opsummeret med angivelse af forslag til afhjælpende foranstaltninger og overvågning. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

113 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 25 4 Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer Dette kapitel giver en beskrivelse af den nuværende miljøstatus i de områder der bliver berørt af tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan Denne miljøstatus udgør en referenceramme for at forstå de potentielle miljøkonsekvenser ved gennemførelse af tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan Der redegøres ligeledes for eventuelle eksisterende miljøproblemer, som er relevant i relation til tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan Kapitlet indeholder også en beskrivelse 0-alternativet, dvs. af den sandsynlige udvikling af miljøstatus uden implementering af tillæg nr. 1 til Herning kommuneplan , dvs. 0-alternativet. Beskrivelsen af 0-alternativet tager udgangspunkt i Kommuneplan Detailhandel Detailhandelen spiller en central rolle for Herning Kommune i forhold til at sikre en positiv udvikling i kommunen Eksisterende detailhandel I det følgende beskrives den eksisterende detailhandel i Herning Kommune. For yderligere beskrivelse se notatet Udvikling af aflastningsområder i Herning, som indgår som en del af tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

114 26 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Figur 4.1. Afgrænsningerne af Herning bymidte og Herning Aflastningscenter som vist i Detailhandels og restaurationsanalyse for Herning Kommune fra EKSISTERENDE DETAILHANDEL I HERNING AFLASTNINGSCENTER Herning aflastningscenter er i Herning Kommuneplan udlagt med en samlet ramme på m² til detailhandel. Heraf er de m² udnyttet i dag. De resterende m² er reserveret til omdannelse af tankstation til detailhandel. Den eksisterende detailhandel i området, der betegnes som 'Herning Aflastningscenter', består af detailhandlen i aflastningsområdet og detailhandlen i de tilstødende områder til særligt pladskrævende varegrupper. I aflastningsområdet ligger butikscentret, HerningCentret, Bilka, en række store udvalgsvarebutikker samt to store dagligvarebutikker. I HerningCentret ligger ca. 70 butikker samt en række spisesteder og serviceerhverv. I HerningCentret ligger varehuset, Kvickly, der vurderes at omsætte dagligvarer og udvalgsvarer for i størrelsesordenen mio. kr. pr. år. Foruden Kvickly består detailhandlen i HerningCentret af beklædningsbutikker som H&M, Vero Moda, Marcus m.fl. og øvrige udvalgsvarebutikker som Inspiration, Bog & Idé, BR, Sportsmaster m.fl. Power åbner i efteråret 2017 en butik i HerningCentret. Direkte øst for HerningCentret ligger Bilka, der har et areal på ca m² og vurderes at omsætte dagligvarer og udvalgsvarer for i størrelsesordenen mio. kr. pr. år. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

115 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 27 Figur 4.2. Butikscentret HerningCentret. Kilde: HerningCentret. I tilknytning til HerningCentret og Bilka ligger over 20 butikker langs med Silkeborgvej. Butikkerne langs med Silkeborgvej ligger dels i aflastningsområdet og dels i området til særligt pladskrævende varegrupper. De fleste butikker langs med Silkeborgvej er boksbutikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer. Eksempler er Elgiganten, Jysk, Stof og Stil, Thansen m.fl. Bauhaus, der primært forhandler særligt pladskrævende varer, ligger også ved Silkeborgvej. Langs med Silkeborgvej ligger desuden to discountbutikker, Netto og Rema Butikkerne langs med Silkeborgvej har en gennemsnitlig butiksstørrelse på over m². Figur 4.3. Byggemarked ved Silkeborgvej nær motorvejstilslutningen. Foto: COWI Gadefoto. Butikssammensætningen i og ved aflastningsområdet er kendetegnet ved en høj andel af kædebutikker. Butikkerne i HerningCentret er generelt betydeligt mindre end butikkerne langs med Silkeborgvej. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

116 28 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE EKSISTERENDE DETAILHANDEL I HERNING BYMIDTE Herning Bymidte er i Herning Kommuneplan udlagt med en samlet ramme på m² til detailhandel. Heraf er det dog kun de omkring m² der er udnyttet i dag, hvorved der er en uudnyttet ramme på omkring m². Detailhandlen i Herning bymidte er koncentreret langs gågaden, som netop nu gennemgår en større renovering. To af bymidtens store ankerbutikker, Føtex og Fakta, ligger på hhv. Bredgade og Vestergade. Herning bymidte er karakteriseret ved, at detailhandlen ligger blandet med et stort antal service- og restaurationserhverv. Der er ikke foretaget en opgørelse af den gennemsnitlige butiksstørrelse i Herning bymidte, men butikkerne i bymidten er generelt væsentligt mindre end butikkerne i aflastningsområdet. Figur 4.5. Gågaden i Herning. Foto: VisitHerning alternativ Med 0-alternativet videreføres de nuværende detailhandelsrammer i Herning Bymidte og aflastningscenteret i Herning. Herved kan udviklingen af detailhandlen fortætte inden for de i dag uudnyttede rammer på omkring m² i Herning Bymidte og m² som er reserveret til omdannelse af tankstation i aflastningscenteret i Herning. Der gives dermed ikke mulighed for udvidelse af det eksisterende aflastningsområde i Herning. I 0-alternativet gives ikke mulighed for etablering af to nye mindre aflastningsområder ved henholdsvis Vesterholmvej i Herning og i Birk, hvorved der ikke støttes op om udviklingen af udvalgsvarebutikker der i koncept og varesortiment ikke kan indpasses i hverken bymidten eller i et bydelscenter. Herved vil der ikke fremadrettet blive mulighed for decentralisere etableringen af udvalgsvarebutikker som webshops med fysiske butiksdele, butikker med særlige transportbehov som køkken og hårde hvidevarer, samt butikker, hvor størstedelen af salget består af engrossalg og kun en mindre andel af detailsalg. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

117 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Detailhandelsstruktur Den samlede detailhandelsstruktur i Herning Kommune er baseret på Byrådets mål om at være regionalt kraftcenter og ønsket om at styrke bynetværket i Herning Kommune gennem identitetsstærke centerbyer, hvor strategier for de enkelte byer er medvirkende til at sikre en positiv udvikling. Detailhandelsstrukturen ligger til grund for placeringen af nye butiksområder i Herning Kommune. Detailhandelsområderne i Herning Kommune er inddelt i følgende fire forskellige kategorier: Bymidter. Bydelscentre. Lokalcentre. Aflastningscentre. Der findes bymidter i Aulum, Gullestrup, Herning, Kibæk, Sunds, Sdr. Felding og Vildbjerg. Der er udlagt lokalcentre i Arnborg, Fasterholt, Feldborg, Haderup, Haunstrup, Hodsager, Høgild, Ilskov, Kølkær, Simmelkær, Sinding, Skarrild, Skibbild, Stakroge, Studsgård, Sørvad, Timring, Vind, Ørnhøj. Der er udlagt aflastningscentre i Aulum Nord, Aulum Syd og i Herning. Figur 4.6 Detailhandelsstrukturen i Herning Kommune. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

118 30 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Figur 4.7 Detailhandelsstrukturen i Herning By. Herning by er den eneste by i Herning Kommune, hvor der er bydelscentre. Herning by opdeles i følgende centertyper jf. figur 4.7: Herning Bymidte, Aflastningscenter Herning, Bydelscenter Gjellerup, Bydelscenter Hammerum, Bydelscenter Herning Nordvest, Bydelscenter Herning Nordøst, Bydelscenter Herning Sydvest, Bydelscenter Lind, Bydelscenter Snejbjerg, Bydelscenter Tjørring Nord, Bydelscenter Tjørring Syd, Lokalcenter GL Landevej, Lokalcenter Grundvigsvej, Lokalcenter Herning+ og Lokalcenter Holstebrovej alternativ Med 0-alternativet videreføres den nuværende detailhandelsstruktur i Herning Kommune, hvorved der fortsat kun kan etableres butikker inden for de allerede udlagte områder. Derved gives der ikke mulighed for udvidelse af det eksisterende aflastningsområde i Herning og etablering af to nye mindre aflastningsområder ved henholdsvis Vesterholmvej i Herning og i Birk. Detailhandelsudviklingen i Herning by skal herved ske primært i Herning byrmidte og i det eksisterende aflastningscenter Herning, inden for de hertil udlagte rammer. 4.3 Trafik Herning Kommune har gennem de seneste årtier gennemgået en markant udvikling i både byudvikling og infrastruktur. For at sikre, at Herning Kommune også i fremtiden kan byde på en effektiv infrastruktur, er der udarbejdet en mobilitetsstrategi. Strategien skaber et solidt Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

119 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 31 fundament for den fremtidige udvikling af den trafikale infrastruktur. Mobilitetsstrategien lægger op til udpegning af trafikale mobilitetspunkter og veje, som forbinder disse. Via udpegningen sikres, at vej- og stinettet for bilister, cyklister og kollektiv trafik udbygges i sammenhæng med den byudvikling, der ønskes. Herning Kommune arbejder for at sikre, at byudviklingen sker, så der - så vidt muligt - ikke skal etableres nye vejtilslutninger til det overordnede vejnet. Formålet er blandt andet er at understøtte et attraktivt erhvervs- og handelsliv i Herning Kommune. HERNING AFLASTNINGSOMRÅDE Det eksisterende aflastningsområde ligger i den østlige del af Herning ved Silkeborgvej umiddelbart vest for Midtjyske Motorvej (afkørsel 14). Silkeborgvej er en del af det overordnede vejnet i Herning og udgør i dag en vigtig forbindelse til midtbyen for trafik fra øst. Silkeborgvej er en firesporet vej med cykelsti og fortov i begge sider af vejen. Trafikmodelberegninger viser, at der i 2016 var mellem og køretøjer pr. døgn på Silkeborgvej på strækningen forbi aflastningsområdet. Den nordlige del af aflastningsområdet, hvor bl.a. HerningCentret og Bilka ligger, vejbetjenes fra Silkeborgvej i tre kryds ved Golfvej, Center Allé og Merkurvej. Merkurvej er den primære adgangsvej til HerningCentret, som også betjenes fra Center Allé og Golfvej. Golfvej giver desuden adgang til bl.a. et mindre boligområde nord for aflastningscentret. Den sydlige del af aflastningsområdet vejbetjenes alene i et kryds ved Åvænget. Der sker allerede i dag en betydelig udvikling af den sydlige del af aflastningsområdet, hvor der efter etablering af Bauhaus i løbet af de seneste år bl.a. er etableret en Jem og Fix, McDonalds samt tankstation. Krydset Silkeborgvej/Golfvej/Åvænget er et signalreguleret firebenet kryds med fuld kanalisering på Silkeborgvej og delvis kanalisering på de øvrige veje. Krydset Silkeborgvej/Center Allé er et signalreguleret firebenet kryds med fuld kanalisering på Silkeborgvej og delvis kanalisering på Center Allé. Det sydlige ben i krydset giver bl.a. adgang til en tankstation. Krydset Silkeborgvej/Merkurvej/ Valdemarsvej er et signalreguleret firebenet kryds med fuld kanalisering i tre af krydsets fire ben og med forbindelse mod nord til hovedindgangen ved Herning Centret. Da de eksisterende funktioner i aflastningsområdet primært er af erhvervsmæssig karakter, er der i dag udpræget biltrafik i området. Det interne vejnet er derfor primært indrettet til afvikling af biltrafik. Der er således ikke særskilt areal til cyklister på Merkurvej og Center Allé, mens der er cykelsti på Golfvej. Aflastningsområdet er betjent af to bybusruter og enkelte regionalbusruter, som har stoppested på Silkeborgvej ved både HerningCentret og Bilka. Der er afgange fra Herning bybusterminal 4 gange pr. time på hverdage. I kraft af sin beliggenhed tæt på motorvejen og det overordnede vejnet er aflastningsområdet kendetegnet ved en høj tilgængelighed for især kunder i bil, Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

120 32 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE som kan nå området på kort tid fra store dele af regionen. Hertil er der alene i tilknytning til HerningCentret ca gratis parkeringspladser uden tidsbegrænsning. Udformningen af veje og knudepunkter i umiddelbar tilknytning til aflastningsområdet skønnes at være robust i forhold til at kunne afvikle dagens trafik. ERHVERVSOMRÅDE VED VESTERHOLMVEJ Erhvervsområdet ved Vesterholmvej ligger ved Viborgvej vest for Midtjysk Motorvej (afkørsel 15). Vesterholmvej er den primære fordelingsvej i erhvervsområdet i dag og skaber samtidig forbindelse fra den nordvestlige del af Herning og Tjørring til motorvejsnettet. Vesterholmvej er derfor attraktiv at anvende for gennemkørende trafik. Vesterholmvej er en tosporet vej med cykelsti i begge sider af vejen. Trafikmodelberegninger viser, at der i 2016 var mellem og køretøjer pr. døgn på Vesterholmvej. Erhvervsområdet nord for Vesterholmvej vejbetjenes via en række tværgående veje fra Vesterholmvej. Alle kryds er i dag udformet som prioriterede T-kryds elle firbenede kryds uden kanalisering. I området syd fra Vesterholmsvej ligger i dag enkelte boligfunktioner. Da de eksisterende funktioner i området primært er af erhvervsmæssig karakter, er der i dag udpræget biltrafik i området. Det interne vejnet er derfor primært indrettet til afvikling af biltrafik. Der er således ikke særskilt areal til cyklister på de tværgående veje. Én bybusrute betjener erhvervsområdet i dag, mens enkelte regionalbusruter standser på Viborgvej. I kraft af sin beliggenhed tæt på motorvejen og det overordnede vejnet har erhvervsområdet en høj tilgængelighed for især bilister. Udformningen af veje og knudepunkter i umiddelbar tilknytning til erhvervsområdet skønnes at være robust i forhold til at kunne afvikle dagens trafik. Der er dog udfordringer med trafikafviklingen på Vesterholmvej i myldretiden i dag, primært som følge af den store mængde gennemkørende trafik. Der er ligeledes udfordringer med i flere af tilfarterne i fordelerringen ved motorvejsafkørsel 15 ved Viborgvej, Sundsvej og Lundvej. Vejdirektoratet er i øjeblikket i gang med at udbygge fordelerringen og tilfarterne for at afhjælpe disse problemer. ERHVERVSOMRÅDE I BIRK Erhvervsområdet i Birk ligger lige syd for Silkeborgvej umiddelbart øst for Midtjyske Motorvej (afkørsel 14). Silkeborgvej er en del af det overordnede vejnet i Herning og udgør i dag en vigtig forbindelse til midtbyen for trafik fra øst. Silkeborgvej er på denne strækning en tosporet vej med cykelsti i begge sider af vejen. Trafikmodelberegninger viser, at der i 2016 var køretøjer pr. døgn på Silkeborgvej på strækningen ved erhvervsområdet. Erhvervsområdet vejbetjenes fra Industrivej Syd, som forløber parallelt med Silkeborgvej. Trafikmodelberegninger viser, at der var ca køretøjer pr. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

121 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 33 døgn på Industrivej Syd. Adgang til Industrivej Syd fra Silkeborgvej sker i en firebenet rundkørsel ved Birk Centerpark samt et prioriteret F-kryds længere mod øst, hvor der er venstresvingspor på Silkeborgvej. Der er desuden vejadgang i et prioriteret T-kryds uden kanalisering fra Fastrupvej mod øst. Umiddelbart nord for dette kryds er der et signalreguleret kryds mellem Silkeborgvej, Fastrupvej og Hammerum Hovedgade. I området vest for erhvervsområdet ligger flere uddannelsesfunktioner og et museum. Erhvervsområdet er desuden betjent af to bybusruter og enkelte regionalbusruter med stoppested på enten Industrivej Syd eller Birk Centerpark. Ved uddannelses institutionerne i Birk er der ligeledes trinbræt for togstrækningen Århus- Herning. Da de eksisterende funktioner i området primært er af erhvervsmæssig karakter, er der i dag udpræget biltrafik i området. Det interne vejnet er derfor primært indrettet til afvikling af biltrafik. Der er således ikke særskilt areal til cyklister på Industrivej Syd. I kraft af sin beliggenhed tæt på motorvejen og det overordnede vejnet har erhvervsområdet en høj tilgængelighed for især bilister. Udformningen af veje og knudepunkter i umiddelbar tilknytning til erhvervsområdet skønnes at være robust i forhold til at kunne afvikle dagens trafik alternativ Beregninger fra Herning Kommunes trafikmodel viser, at der må forventes trafikstigninger på vejnettet omkring det eksisterende aflastningsområde samt de to erhvervsområder i perioden som følge af den generelle trafikudvikling. Der forventes således trafikstigninger på ca. 10% på Silkeborgvej i denne periode, mens der som følge af forlængelsen af Vesterholmvej forventes en trafikstigning på ca. 25% på denne vej. De oplevede udfordringer i dag med trafikafviklingen i myldretiden på Vesterholmvej må således forventes at blive større i løbet af de næste 10 år. Udvidelsen af fordelerringen ved motorvejsafkørsel 15 ved Viborgvej, Sundsvej og Lundvej må forventes at afhjælpe de problemer med trafikafviklingen, der opleves her i dag. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

122 34 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Figur 4.8: Beregnede trafikmængder (ÅDT) på vejnettet i 2016 fra Herning Kommunes trafikmodel. De angivne trafikmængder er baseret på en fremskrivning af kalibreret trafik fra Figur 4.9: Beregnede trafikmængder (ÅDT) på vejnettet i 2024 fra Herning Kommunes trafikmodel. Prognoseåret indeholder ikke byudvikling i de tre områder, men omfatter derimod etablering af motorvej til Holstebro og Vesterholmvejs forlængelse, der har betydning for trafikken forbi erhvervsområdet langs Vesterholmvej. 4.4 Natur og landskab Gennem en lang årrække er naturen i Danmark, både i udstrækning, variation og diversitet, blevet fattigere. Det vurderes, at omkring en femtedel af alle ca forskellige danske arter er truet. Årsagen hertil er navnlig tab af levesteder, som især kan føres tilbage til ændringer i landbrugsdrift og skovdrift, ligesom mange naturområder er truet af nye infrastrukturanlæg, byudvikling mm. For at sikre at naturens mangfoldighed, variation, robusthed og skønhed bevares og udvikles på en måde, der både er til gavn for natur, velfærd og trivsel, Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

123 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 35 skal de eksisterende naturværdier sikres og forbedres, og der skal skabes mere natur og etableres mere skov også bynært. I de seneste år er det dog i nogle sammenhænge lykkedes at få udviklingen vendt både gennem en beskyttende indsats og gennem en naturudviklende indsats for at genskabe naturområder. Det betyder, at naturtyper som vandhuller, levende hegn, krat og småskov vinder frem på ny. Naturen i Herning Kommune er varieret med forskellige naturtyper og mange arter, og er en værdifuld ressource for borgere, erhverv og foreningsliv. Herning Kommunes naturpolitik indeholder en overordnet grøn struktur der skal bidrage til at beskytte og sikre vilde dyr, planter og naturtyper i kommunen. At skabe sammenhæng i og mere plads til den fragmenterede danske natur er her en af de væsentligste udfordringer. Et sammenhængende naturnetværk af naturområder og økologiske forbindelser er af afgørende betydning for opretholdelsen af et værdifuldt og varieret dyre- og planteliv. Den grønne struktur er et naturnetværk bestående af kerneområder, potentiel natur og forbindelseslinjer. Udgangspunktet er den eksisterende natur i og udenfor Herning Kommune. Når den Grønne struktur omtales som et naturnetværk er det fordi spredningsmuligheder for arter, der lever i små isolerede bestande er væsentlige for at sikre arternes overlevelse og/eller mulighed for at genindvandre i et område hvorfra de er forsvundet. Formålet er at afværge de skader der sker når naturen opsplittes i stadig mindre og adskilte områder. Fragmenteringen af naturen angives af EU som den største trussel mod biodiversiteten i Europa. Den grønne struktur er en væsentlig forudsætning for at sikre biodiversiteten i Herning Kommune og vil tilsvarende kunne blive en væsentlig del af Herning Kommunes bidrag til at sikre biodiversiteten generelt. Dette skyldes at biodiversiteten hænger sammen med arealanvendelsen på en række måder, Det er vigtigt at dyr, planter og naturtyper får tilstrækkelig med plads til at trives. Der skal sikres sammenhæng mellem naturarealer, så der kan ske udveksling mellem bestande af dyr og planter i forskellige områder. Naturen skal sikres kontinuitet over tid så naturtyper og naturens dynamik kan udvikle sig. Både anvendelsen af naturarealer og anvendelsen af naboarealer kan have væsentlig betydning for om dyr, planter og naturtyper trives i et givet område. Tilsvarende kan der på en række områder opnås synergier mellem natur og anden anvendelse af arealer. Den overordnede grønne struktur i Herning Kommune, er generelt under pres og arealudpegningen i området omkring aflastningscenter Herning er med Herning Kommuneplan reduceret i forhold til udpegningen i den tidligere kommuneplan. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

124 36 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Arealerne langs Herningholm Å, er den primære forbindelse mellem naturarealerne i Knudmosen og naturområderne mod nord nedstrøms og langs Herningholm Å. Forbindelsen er den sidste del af den blå ring omkring Herning by, som de senere år er reduceret som følge af byudvikling. På en 300 meter strækning er arealerne omkring åen reduceret til et meter bredt bånd langs med Bilkas parkeringsplads, til en ca. 30 meter lang passage under Silkeborgvej og til et kun ca. 30 meter bredt bælte over en strækning på 100 meter mellem virksomhederne på sydsiden af Silkeborgvej. Desuden er arealerne indskrænket af to broer ved Golfvej og udkørslen fra Bilkas parkeringsplads til Golfvej. På denne strækning, der i alt er omkring en halv kilometer, er arealer udpeget som overordnet grøn struktur i kommuneplanen reduceret og fragmenteret i forhold til tidligere, og er derfor under pres som forbindelseslinje for planter og dyr, hvilket kan have en negativ effekt på biodiversiteten. Den grønne struktur tilgodeser også en række af de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Det er et mål, at planlægningen sikrer sammenhæng mellem Natura 2000-områderne, nationalparkerne (Findes ikke i Herning Kommune), generelt beskyttede naturområder ( 3 områder) og fredede områder ved at forbinde dem med økologiske forbindelser. De økologiske forbindelser mellem naturområderne skal udbygges og suppleres ud fra økologiske kvalitetsmål for forbindelserne. I kommunernes planlægning for økologiske forbindelser og udvidelser af dem indgår potentielle naturområder, mulige ekstensive arealer og planlægning for tiltag til realisering af de kommende Vand- og Natura planer. Ådale, der er udlagt som naturområder, er også økologiske forbindelseslinjer. I Herning Kommune findes 7 udpegede områder, som i en international, europæisk eller dansk sammenhæng er vigtige af hensyn til biodiversiteten. Det drejer sig om Natura 2000-områder, der er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og naturarter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. De 7 områder er: Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder (Delvis Herning Kommune). Sønder Feldborg Plantage (Herning Kommune). Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede (Delvis Herning Kommune). Borris Hede (Delvis Herning Kommune). Skjern Å (Delvis Herning Kommune). Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage (Delvis Herning Kommune). Ovstrup Hede med Røjen Bæk (Herning Kommune). Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

125 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 37 Figur 4.10: Natura 2000 områder er markeret med grønt. Vigtigt for beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne i deres administration ikke må gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Udover de internationale naturbeskyttelsesområder, rummer Herning Kommune mange andre naturområder og -værdier i form af moser, enge, strandenge, heder, overdrev, vandløb og søer. Dele af landskabet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer samt bestemmelser om beskyttet natur. Disse arealfredninger er skabt med det formål at beskytte og genoprette naturen, herunder landskabelige og kulturhistoriske interesser samt at sikre offentligheden adgang til at færdes og opholde sig i naturen. De landskabelige værdier knytter sig til de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet. Det gælder både det landskab, vi færdes i dagligt, og de områder, der har særlig regional, national eller international betydning. Det åbne land præges i stigende grad af tekniske anlæg, veje, telefonmaster og vindmøller mv., som på forskellig vis har stor indflydelse på omgivelserne, både syns- og støjmæssigt. Også den generelle udvikling indenfor landbruget i retning Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

126 38 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE af større og færre bedrifter forandrer landskabet. Samtidig er der i befolkningen ønske om at bosætte sig i smukke omgivelser og bruge naturen og landskabet som rekreativ ressource. For at sikre denne ressource og bevare de særlige landskabelige kvaliteter og oplevelsesmuligheder er det vigtigt, at hensynet til de landskabelige værdier fastholdes og styrkes i planlægningen. For at sikre den klare grænse mellem land og by og bevare de landskabelige kvaliteter er det vigtigt at begrænse areal, der inddrages til byudvikling og infrastrukturanlæg. Derfor gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til spredt boligbebyggelse eller industri i det åbne land. Derudover fastsætter landzonebestemmelserne en maksimal grænse for afstanden mellem eksisterende byggeri og nye bygninger i det åbne land med det formål at holde bebyggelse samlet på ét sted. Ved byudvikling skal det også sikres, at der etableres en tydelig overgang og god sammenhæng mellem land og by, eksempelvis ved hjælp af beplantning eller anden landskabelig bearbejdning alternativ I Danmark er den overordnede vurdering at biologisk mangfoldighed, flora og fauna under pres som følge af udviklingen i landbruget og inddragelse af arealer til byformål og fritidsfaciliteter. Der er derfor behov for både en beskyttende indsats i forhold til de eksisterende naturområder og en naturudviklende indsats for at genskabe naturområder. Naturgenopretning, skovrejsning og etablering af nye vådområder er vigtige dele af denne indsats. En anden vigtig del er en god formidling af viden om naturen til en befolkning, der i stigende omfang bor fjernt fra naturen. Med 0-alternativet vil arealerne udpeget som overordnet grøn struktur i dette område, på en strækning af Herningholm Å der i alt er omkring en halv kilometer, fortsat være reducerede og fragmenterede i forhold til tidligere, og derfor fortsat være under pres som forbindelseslinje for planter og dyr. Dette kan fremadrettet have yderligere negativ effekt på biodiversiteten i området. Med 0-alternativet videreføres den nuværende planlægning, hvilket er ensbetydende med, at der ikke inddrages flere arealer med beskyttet natur til udvidelsen af aflastningscenteret i Herning, og at der ikke etableres yderligere byudvikling på arealerne langs Herningholm Å, som vil indskrænke udpegningen af den overordnede grønne struktur langs Herningholm Å yderligere og begrænse sammenhængen mellem naturen i Knudmosen og naturarealerne langs Herningsholm Å mod nord. Der inddrages ikke arealer inden for eksisterende landskabsudpegninger, og der udlægges med 0-alternativet ikke nye arealer til byudvikling inden for de byggeog beskyttelseslinjer som findes omkring blandt andet Hammerum å og de omkringliggende skove/beplantningsbælter. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

127 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Grundvand I Herning Kommune er der udpeget Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Områder med Drikkevandsinteresser (OD) og indvindingsoplande til almene vandværker. Disse Grundvands / drikkevandsområder er udpeget med hensyn til fremtidig indvinding af grundvand til drikkevand. Indenfor OSD og indvindingsopland er der udpeget NFI (nitratfølsomme indvindingsområder). Disse grundvandsområder er særligt følsomme overfor nedsivning af nitrat fra jordoverfladen, men også følsomme overfor nedsivning af andre grundvandsskadelige stoffer. For at beskytte grundvandsressourcen laver kommunen indsatsplaner. Indsatsplanerne skaber rammerne for de tiltag, der sikrer den fremtidige drikkevandsressource. I den forbindelse er der også lavet en vurdering af landbrugspakkens betydning for grundvandsressourcen. Ved byudvikling i OSD og indvindingsopland benyttes retningslinjer i statens vandplaner, som regulerer hvilke anlæg og byggerier, der kan ligge i hvilket grundvandsområde. Her skelnes mellem byudvikling indenfor NFI eller uden for NFI. Byudvikling skal foregå således, at grundvandet ikke forurenes. Rammerne for byudvikling fastlægges i kommuneplanen, og det skal fremgå af kommuneplanen, hvordan det sikres, at grundvandet ikke tager skade. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

128 40 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Figur 4.11: OSD områder i Herning Kommune. OSD områderne er markeret med turkis. De farvede felter på kortet viser OSD-områderne i Herning Kommune, og som det fremgår, er en størstedelen af områder omkring Herning OSD-områder alternativ Grundvandsbeskyttelsen vurderes at være flersidig, og byudvikling udgør ikke entydigt en risiko for drikkevandsforsyningen. Med restriktioner for den fremtidige anvendelse i byudviklingsområder og de (forventede) statslige krav om supplerende redegørelse ved planlægning i OSD/NFI områder mv. vil få en positiv effekt for grundvandsbeskyttelsen. I en overordnet betragtning vurderes udviklingen af 0-alternativet at medføre en positiv udvikling for grundvandet. 4.6 Befolkning og samfund Herning vokser og der er ikke noget, der tyder på, at den udvikling stopper. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

129 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 41 Befolkningsprognosen for Herning Kommune viser, at folketallet forventes at stige fra personer pr. 1. januar 2016 til personer pr. 1. januar Dette svarer til en stigning i folketallet på eller 10,41 % over 14 år. Den positive befolkningsudvikling forventes primært i Herning by inkl. forstadsområder, centerbyer med over indbyggere og i en række mindre landsbyer og bebyggelser. Hvorimod der forventes en befolkningstilbagegang i landområderne. Adgangen til beskæftigelse er en vigtig forudsætning for vækst og udvikling. Jo flere arbejdspladser, der ligger forholdsvis tæt på en by eller et område, jo bedre ser det ud for byens eller områdets udvikling. Antallet af beskæftigede i handelsbranchen, som inkluderer både detailhandelsbranchen og engrosbranchen, er ca personer i Herning Kommune. Tallet er faldet ift. 2008, men har været stort set stabilt i perioden alternativ Med 0-alternativet fortsætter den positive befolkningsudvikling i Herning by inkl. forstadsområder, centerbyer med over indbyggere og i en række mindre landsbyer og bebyggelser, mens der forventes en befolkningstilbagegang i landområderne. I 0-alternativet vil detailhandlen fortsat rumme mange arbejdspladser i Herning Kommune. Men der vil ikke blive skabt nye arbejdspladser på baggrund af ændringen i detailhandelsstrukturen. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

130 42 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 5 Ændring af detailhandelsstrukturen Med vedtagelsen af den nye planlov, er der blandt andet blevet mulighed for at udlægge nye arealer til aflastningscentre i byer, hvis der er tilstrækkeligt kundegrundlag hertil. Dermed er der mulighed for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. Formålet med forslag til tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan er blandt andet at ændre detailhandelsstrukturen i kommunen. Kapitlet omhandler miljøvurdering af den ændrede detailhandelsstruktur, med følgende ændringer: Udvidelse af det eksisterede aflastningscenter ved Herning. Udpegning af et nyt mindre aflastningscenter ved Vesterholmvej i Herning. Udpegning af et nyt mindre aflastningscenter i Birk. Figur 5.1: Afgrænsningerne af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde og de to nye aflastningsområder ved henholdsvis Vesterholmvej i Herning og i Birk er markeret med rødt. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

131 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Ændringer med tillæg nr. 1 AFLASTNINGSCENTER HERNING Aflastningscenter Herning omfatter rammeområderne 12.C1, 12.C2 og 12.E3 og udvides så det også omfatter rammeområderne 12.E13, 12.E18 og 12.E19. Udvidelsen af aflastningscenter ved Herning omfatter ændringer i kommuneplanrammerne: 12.C1 - Herning Centret 12.C2 - Centerområde øst for Herning Centret 12.E12 - Erhvervsområde nord for Hovedvej 15 (Silkeborg) 12.E13 - Erhvervsområde syd for Silkeborgvej, vest for rute E16 - Erhvervsområde ved Åvænget 12.R3 Rekreativt område øst for Holtbjerg På baggrund af udvidelsen af aflastningscenteret i Herning, udskilles med kommuneplantillægget nye kommuneplanrammer for to rammeområder: 12.E18 Erhvervsområde syd for Åvænget, udskilles fra 12.R3 12.E19 - Erhvervsområde nord for Hovedvej 15 (Silkeborg), udskilles fra 12.E12. Udvidelsen af aflastningscenteret i Herning udlægges i et område som i kommuneplan primært er udlagt som centerområde til butikker, liberale erhverv og mindre virksomheder i tilknytning til butikkerne, hvis de ikke er til gene for omgivelserne, samt til erhvervsområder til kontorer og liberale erhverv, samt til erhvervsvirksomheder, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik, samt til virksomheder der forhandler særligt pladskrævende varer. VESTERHOLMVEJ Udpegning af et nyt mindre aflastningscenter ved Vesterholmvej i Herning omfatter ændringer i kommuneplanrammerne: 12.E1 - Erhvervsområde ved Vesterholmvej 12.E15 - Erhvervsområde ved Vesterholmvej Det nye mindre aflastningscenter ved Vesterholmvej udlægges i et område som i kommuneplan er udlagt som erhvervsområde til industrivirksomheder og til salg af særligt pladskrævende varegrupper. BIRK Udpegning af et nyt mindre aflastningscenter i Birk omfatter ændring i kommuneplanramme 33.E2 - Erhvervsområde syd for Hovedvej 15 (Silkeborgvej). Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

132 44 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Det nye mindre aflastningscenter i Birk udlægges i et område som i kommuneplan er udlagt som erhvervsområde til virksomheder, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der kan ligeledes etableres indendørs foreningsformål og festsal, samt salg af særligt pladskrævende varegrupper, herunder også møbler. 5.2 Overordnede miljømål Planloven Af den nye planlov fremgår at der foruden bymidter og bydelscentre kan udlægges arealer til aflastningscentre i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten Kommuneplan Der er i kommuneplan fastlagt en række målsætninger for miljøet, som er relevante i denne sammenhæng: Detailhandel Det er byrådets mål, at: Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Opretholde den overordnede centerstruktur med en decentral butiksforsyning. 5.3 Miljøvurdering af ændringen af detailhandelsstrukturen Detailhandel Med planlægningen ændres detailhandelsstrukturen på flere måder. Aflastningscenter Herning udvides mod sydøst, hvorved der gives mulighed for etablering af primært flere større udvalgsvarebutikker. I de nye aflastningsområder ved Vesterholmvej og i Birk forventes det, at der etableres udvalgsvarebutikker som webshops med fysiske butiksdele, butikker med særlige transportbehov som køkken og hårde hvidevarer, samt butikker, hvor en størstedelen af salget består af engrossalg og kun en mindre andel af detailsalg. Den forventede nye detailhandel i de to nye aflastningsområder vil dermed bestå af butikker, der i høj grad adskiller sig fra den eksisterende detailhandel. De nye aflastningscentre udlægges dermed med henblik på at sikre en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombina- Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

133 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 45 tioner med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser, i overensstemmelse med bestemmelserne i planloven. VURDERING AF BEHOV FOR YDERLIGERE DETAILHANDELSAREAL Udviklingen i forbrugsgrundlaget har betydning for detailhandlen i Herning. Særligt udviklingen i indbyggertallet, privatforbruget og internethandlen har betydning for forudsætningerne for den nye detailhandel. Udviklingen i indbyggertallet, privatforbruget og internethandlen er hver især forbundet usikkerheder, og der er derfor opstillet et minimums- og maksimumsscenarie for udviklingen i forbrugspotentialet frem mod år 2020 og udgangen af år År 2020 er tidspunktet, når den nye detailhandel tidligst forventes etableret og år 2028 er slut-året for kommuneplanen for Herning Kommune. Maksimumscenariet beskriver en udvikling frem mod 2028, hvor indbyggertallet stiger som forventet i befolkningsprognoserne for Herning Kommune og nabokommunerne, hvor privatforbruget vokser til et niveau til svarende til højdepunktet i , og hvor væksten i e-handlen vil være beskeden. Hvis udviklingerne læner sig op ad maksimumscenariet, vil der på lang sigt (frem mod 2028) være et tilstrækkeligt forbrugspotentiale til yderligere ca m² udvalgsvarebutikker i Herning. Væksten i forbrugspotentialet i oplandet til Herning overstiger den forventede omsætning, som kan henføres til den påtænkte forhøjelse af arealrammerne. PÅVIRKNING AF HERNINGS OPLANDSEFFEKT Detailhandlen i og ved aflastningsområdet i Herning er kendetegnet ved en god trafikal fremkommelighed og tilgængelighed. Detailhandlen i det eksisterende aflastningsområde i Herning, de to nye aflastningsområder og Herning by har tilsammen et stort regionalt opland. Der bor ca borgere i oplandet til Herning. Størstedelen af oplandets borgere bor i Herning Kommune, mens mindre dele af oplandet borgere bor i Ikast-Brande, Vejle og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Borgerne i oplandet vurderes i år 2020 at have et samlet årligt forbrug af dagligvarer på ca. 3,3 mia. kr. pr. år og et samlet forbrug af udvalgsvarer på ca. 2,5 mia. kr. pr. år. Forbruget af udvalgsvarer dækker over et beklædningsforbrug på ca. 750 mio. kr. pr. år og et forbrug af øvrige udvalgsvarer på ca. 1,8 mia. kr. pr. år. Hvis butiksudbuddet i aflastningsområdet i Herning udbygges, og hvis der udvikles to nye aflastningsområder i Herning, så er det sandsynligt, at en større del af de borgere, som i dag køber en del af deres udvalgsvarer i Holstebro, i fremtiden vil vælge at købe en større del af deres udvalgsvarer i aflastningsområderne i Herning. Der bor ca borgere i Herning Kommune, som bor tættere på Holstebro end Herning. Hvis de ca borgere lægger ca % mere af Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

134 46 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE deres udvalgsvareforbrug i Herning i frem for i Holstebro, så svarer det til, at de nye butikker vil tiltrække mio. kr. pr. år på kort sigt (år 2020) og mio. kr. på lang sigt (år 2028). Det er sandsynligt, at oplandet til Herning udvides, hvis butiksstrukturen i Herning udbygges med ca m². Det er usikkert, hvor meget oplandet til Herning udvides, men det vurderes, at den nye detailhandel vil bidrage til, at flere borgere er villige til at køre længere for at handle i Herning. SAMMENHÆNG MED MÅL FOR DETAILHANDELSSTRUKTUREN Større udvalgsvarebutikker Planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde samt etableringen af de to nye aflastningsområder vil give mulighed for en udbygning af butiksstrukturen i Herning. Tilførslen af ca m² yderligere rummelighed vil understøtte målet om, at Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Det vurderes, at en forøgelsen af arealrammen til dagligvarebutikker på ca. 400 m² som butiksudvidelse ikke vil have en indvirkning på dagligvarebutiksstrukturen i Herning Kommune. Udvalgsvarehandlen er allerede i dag koncentreret i og ved aflastningsområdet samt i Herning bymidte. Det vurderes derfor, at den overordnede centerstruktur med en central udvalgsvarebutiksforsyning og en decentral dagligvarebutiksforsyning opretholdes med den påtænkte planlægning for aflastningsområder i Herning, og at Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde og en udlægning af to nye aflastningsområder med større udvalgsvarebutikker understøtter hensynet til en effektiv butiksstruktur i planloven og målene for detailhandlen, som angivet i kommuneplan SAMLET VURDERING Større udvalgsvarebutikker Det vurderes samlet set, at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale for planlægningen for en forhøjelse af rummeligheden i centerstrukturen i Herning Kommune med ca m² i form af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt udlægningen af to nye aflastningsområder til større udvalgsvarebutikker. Planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde og en udlægning af to nye aflastningsområder understøtter målene for detailhandlen, som angivet i kommuneplan , da det vil medføre at Herning vil styrke sin position i den regionale konkurrence.. Den nye detailhandel i aflastningsområderne vurderes at kunne bidrage til, at den samlede omsætning i detailhandlen i Herning Kommune stiger. Effekterne for den eksisterende detailhandel, ved etablering af de to nye aflastningsområ- Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

135 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 47 der samt udvidelse af aflastningsområdet uden udvidelsen af Herning Centeret, vurderes at blive størst lokalt i aflastningsområdet, begrænsede i bymidten og ikke-mærkbare i de øvrige dele af Herning Kommune samt i detailhandlen uden for Herning Kommune. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Det anbefales, at der i den videre planlægning for udvidelsen af aflastningscenter Herning og de to nye aflastningscentre, udelukkende fokuseres på etablering af udvalgsvarebutikker der i høj grad adskiller sig fra den eksisterende detailhandel som findes i Herning Bymidte, hvorved den nye detailhandel kun i mindre grad vil konkurrere med detailhandlen i Herning bymidte. Hermed vil man sikre en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser, i overensstemmelse med bestemmelserne i planloven. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

136 48 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 6 Udvidelse af detailhandelsrammen Med vedtagelsen af den nye planlov, er der blandt andet blevet muligt for kommunen at detailhandelsplanlægge med det formål at sikre en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e- handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser. Der er ligeledes præciseret at kommunen gennem planlægningen skal sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og så transportafstande i forbindelse med indkøb er begrænsede. Formålet med tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan er blandt andet at sikre en butiksstruktur der giver mulighed for etablering af nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v. i de nye aflastningscentre ved Vesterholmvej i Herning og i Birk. Yderligere ønskes der mulighed for at etablere flere butikker i aflastningscenteret i Herning, hvorfor afgrænsningen heraf udvides. Kapitlet omhandler miljøvurdering af udvidelserne i arealrammen for detailhandel i henholdsvis aflastningscenter Herning og de nye aflastningscentre ved Vesterholmvej i Herning og i Birk, samt de følgevirkninger der er herved. 6.1 Ændringer med tillæg nr. 1 Med forslag til tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan ændres på den samlede arealramme til detailhandel og der ændres i bestemmelserne for række konkrete kommuneplanrammer Udvidelse af arealrammen for detailhandel Med tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan udvides den samlede arealramme til detailhandel med ca m², som forventes udnyttet som ca. 98 % udvalgsvareareal og ca. 2 % dagligvareareal. Udvidelsen af arealrammen for detailhandel med tillæg nr. 1 i forhold til Kommuneplan er vist her under. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

137 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 49 Rummelighed i Kommuneplan Rummelighed i tillæg nr. 1 til Kommuneplan Ændring af rummelighed med tillæg nr. 1 Kommuneplanramme SPV Udvalgsvarer SPV Udvalgsvarer SPV Udvalgsvarer Udvidelse af aflastningscenter i Herning 12.C * * 12.C * * +600 (+400)** 12.E E E E E Nyt aflastningscenter ved Vesterholmvej i Herning 12.E E Nyt aflastningscenter i Birk 33.E * Detailhandelsareal, herunder både udvalgs- og dagligvarer. ** Behov for at forøge rammen til dagligvare med +400 m² og nyt indgangsparti med detailhandel +600 m² Figur 6.1 Oversigt over ændringer i detailhandelsrammer. Arealrammen ved aflastningsområdet i Herning udvides med ca m² til større udvalgsvarebutikker nord og syd for Silkeborgvej. Ved udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde mod øst fastsættes minimumsbutiksstørrelser på m² og m². Dermed gives hovedsageligt kun mulighed for store udvalgsvarebutikker. Som undtagelse gives der mulighed for at udvide en eksisterende dagligvarebutik med 400 m² samt at udvide en eksisterende udvalgsvarebutik med 600 m². Arealrammen ved Birk udvides med samlet set ca m² til udvalgsvarer og arealrammen ved Vesterholmvej udvides med samlet set ca m² til udvalgsvarer. For en gennemgang af ændringerne i de enkelte rammer, henvises til Bilag 1. AFLASTNINGSCENTER HERNING Udvidelsen af aflastningscenter Herning, både mod nordvest og mod øst, udlægges i et område som i kommuneplan primært er udlagt som centerområde til butikker, liberale erhverv og mindre virksomheder i tilknytning til butikkerne, hvis de ikke er til gene for omgivelserne, samt til erhvervsområder til Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

138 50 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE kontorer og liberale erhverv, samt til erhvervsvirksomheder, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik, samt til virksomheder der forhandler særligt pladskrævende varer. Udvidelsen af det eksisterede aflastningscenter ved Herning omfatter ændringer i følgende i kommuneplanrammerne: 12.C1 Herning Centeret 12.C2 - Centerområde øst for Herning Centret 12.E12 - Erhvervsområde nord for Hovedvej 15 (Silkeborg) 12.E13 - Erhvervsområde syd for Silkeborgvej, vest for rute E16 - Erhvervsområde ved Åvænget 12.R3 Rekreativt område øst for Holtbjerg På baggrund af udvidelsen af aflastningscenteret i Herning, udskilles med kommuneplantillægget nye kommuneplanrammer for to rammeområder: 12.E18 Erhvervsområde syd for Åvænget, udskilles fra 12.R3 12.E19 - Erhvervsområde nord for Hovedvej 15 (Silkeborg), udskilles fra 12.E12. AFLASTNINGSCENTER VESTERHOLMVEJ Det nye mindre aflastningscenter ved Vesterholmvej udlægges i et område som i kommuneplan er udlagt som erhvervsområde til industrivirksomheder og til salg af særligt pladskrævende varegrupper. Udpegning af et nyt mindre aflastningscenter ved Vesterholmvej i Herning omfatter ændringer i kommuneplanrammerne: 12.E1 - Erhvervsområde ved Vesterholmvej 12.E15 - Erhvervsområde ved Vesterholmvej AFLASTNINGSCENTER BIRK Udpegning af et nyt mindre aflastningscenter i Birk omfatter ændring i kommuneplanramme: 33.E2 - Erhvervsområde syd for Hovedvej 15 (Silkeborgvej) Det nye mindre aflastningscenter i Birk udlægges i et område som i kommuneplan er udlagt som erhvervsområde til virksomheder, der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, forurener med hensyn til støj, luft, lugt og trafik. Der ligeledes etableres indendørs foreningsformål og festsal, samt salg af særligt pladskrævende varegrupper, herunder også møbler. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

139 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Overordnede miljømål Planloven I den nye planlov er hensynet til en effektiv butiksstruktur tilføjet til formålsbestemmelserne i planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at kommunerne i deres planlægning skal sikre en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser. I den nye planlov er bestemmelserne om detailhandelsplanlægning ændret, så det fremgår at kommunen gennem planlægning skal sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og så transportafstande i forbindelse med indkøb er begrænsede Kommuneplan Der er i kommuneplan fastlagt en række målsætninger for miljøet, som er relevante i denne sammenhæng: Detailhandel Det er byrådets mål, at: Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Opretholde den overordnede centerstruktur med en decentral butiksforsyning. Erhverv Det er byrådets mål, at: Skabe gode og dynamiske rammer for vækst og indtjening hos virksomheder og borgere på et bæredygtigt grundlag. Trafik Det er byrådets mål, at: Trafikplanlægningen og vejudbygningen skal fastholde Herning Kommune som en dynamisk handels- og erhvervskommune. Fastholde fremkommeligheden og den investerede kapital i vej- og stinettet. 25 % af alle ture i 2028 foretages på cykel eller med kollektiv trafik. Øge trygheden og tilgængeligheden for alle på vej- og stinettet. Natur Det er byrådets mål, at: Styrke biodiversiteten og borgernes oplevelse af naturen frem mod Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

140 52 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Kommunens natur udvikles og benyttes ud fra principper, der skaber mere natur, størst mulig sammenhæng og bæredygtig udvikling. Kvaliteten af naturen på beskyttede arealer forbedres og den beskyttede naturs andel af det samlede areal øges væsentligt. Arbejde for en grøn struktur med større naturområder og for bedre sammenhænge mellem disse. Naturen sikres en variation i naturtyper og arter, som er kendetegnende for det Midt- og Vestjyske natur- og kulturlandskab. Landskab Det er byrådets mål, at: Herning skal kendes som en grøn og attraktiv bosætningskommune bl.a. i kraft af mange værdifulde landskabsområder med gode oplevelsesmuligheder og god adgang til rekreative oplevelser i det åbne land. Bevare og styrke de landskabelige kvaliteter i kommunen. Udvikling i det åbne land skal ske under hensyntagen til og i balance med de eksisterende landskabelige forhold. Områder med særlige landskabelige værdier, såsom sammenhængende ådalsstrøg og heder, skal bevares og beskyttes mod udvikling, som vil forringe områdets særkende. Befolkningens adgang til landskabet skal sikres og udvikles under hensyntagen til den eksisterende arealanvendelse og landskabernes sårbarhed og kvalitet. Der skal være klare grænser for byerne, så der sikres forskel mellem by og land, og det åbne land skal generelt beskyttes imod spredt bebyggelse og tekniske anlæg. Udsigtspunkter og landskabelige sigtelinjer bevares. 6.3 Miljøvurdering af udvidelse af detailhandelsrammen Med kommuneplantillægget ændres i en række kommuneplanrammer som oplistet her under. Inden for rammeområde 12.C1. Arealet til detailhandel inden for rammeområdet, præciseres for denne kommuneplanramme alene, og ikke længere sammen med 12.C2 og 12.E3. Størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker på m² ophæves. Inden for rammeområde 12.C2 - Centerområde øst for Herning Centret øges rammen til daglig- og udvalgsvarer med i alt m², henholdsvis 400 m² til dagligvarer og 600 m² til udvalgsvarer. Arealet til detailhandel inden for rammeområdet, præciseres for denne kommuneplanramme alene, og ikke længere sammen med 12.C1 og 12.E3. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer udvides fra m² til m². Størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker på m² ophæves. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

141 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 53 Inden for rammeområde 12.E12 - Erhvervsområde nord for Hovedvej 15 (Silkeborg) og 12.E19 - Erhvervsområde nord for Hovedvej 15 (Silkeborg) fjernes muligheden for etablering af detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper, hvorved detailhandelsrammen her til reduceres med m². Inden for kommuneplanramme 12.E19 udlægges en ny ramme til udvalgsvarebutikker på m2. Den enkelte butik skal være på mindst m2. I eksisterende bygninger kan der gives tilladelse til butikker med en mindre størrelse på baggrund af udarbejdelse af en konkret lokalplan. Rammeområde 12.E13 - Erhvervsområde syd for Silkeborgvej, vest for rute 18 udvides så også den omfatter området der ligger øst for den nord-sydgående vej Åvænget, som tidligere lå inden for rammeområde 12.E16. Den eksisterende ramme på m² til særligt pladskrævende varegrupper bibeholdes, og der udlægges en ny ramme til udvalgsvarer på m². Butiksstørrelsen fastsættes til minimum m². Muligheden for etablering af detailhandel øges derved med m² inden for området. Afgrænsningen af rammeområde 12.E16 - Erhvervsområde ved Åvænget ændres i henhold til ovenstående, men der ændres ikke på detailhandelsbestemmelserne for rammen. Rammeområde 12.R3 Rekreativt område øst for Holtbjerg reduceres hvorved der etableres en ny ramme 12.E18 Erhvervsområde syd for Åvænget. Inden for rammeområde 12.E18 udlægges en ny ramme til udvalgsvarebutikker på m². Butiksstørrelsen fastsættes til minimum m². Erhvervsområdet på Vesterholmvej udlægges som aflastningscenter og der gives mulighed for at etablerer op til i alt m² udvalgsvarer, heraf m² i rammeområde 12.E1 og m² i rammeområde 12.E15. Samtidig reduceres rammen for særligt pladskrævende varegrupper med m² i ramme 12.E1. Den samlede detailhandelsramme øges derved med m² inden for aflastningscenteret ved Vesterholmvej. Erhvervsområdet syd for hovedvej 15 (Silkeborgvej) i Birk udlægges ligeledes som aflastningscenter. Rammen til særligt pladskrævende varer reduceres fra m² til m², og der udlægges en ramme til udvalgsvarer på m² Detailhandel Større udvalgsvarebutikker Udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning mod øst samt de to nye aflastningsområder ved henholdsvis Vesterholmvej og i Birk har en samlet ramme på ca m² til større udvalgsvarebutikker, som forventes udnyttet som ca. 98 % udvalgsvareareal og ca. 2 % dagligvareareal. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

142 54 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Arealrammen ved aflastningsområdet udvides med samlet set ca m² til større udvalgsvarebutikker. Tallet dækker over at arealrammen til særlig pladskrævende varer indskrænkes, og at arealrammen til særligt udvalgsvarer forhøjes. Udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde med større udvalgsvarebutikker, består af en række rammeområder, hvor der fastlægges minimumsbutiksstørrelser på m² og m². Som undtagelse gives der mulighed for at udvide en eksisterende dagligvarebutik med 400 m² samt at udvide en eksisterende udvalgsvarebutik med 600 m². Arealrammen ved Birk udvides med samlet set ca m² og arealrammen ved Vesterholmvej udvides med samlet set ca m². Tallene dækker over, at arealrammerne til særlig pladskrævende varer indskrænkes og at arealrammerne til særligt udvalgsvare forhøjes. I de nye aflastningsområder ved Vesterholmvej og i Birk forventes det, at der etableres større udvalgsvarebutikker som webshops med fysiske butiksdele, butikker med særlige transportbehov som køkken og hårde hvidevarer, samt butikker, hvor en størstedelen af salget består af engrossalg og kun en mindre andel af detailsalg. Den forventede nye detailhandel i de to nye aflastningsområder og i udvidelsen af aflastningscenteret til større udvalgsvarebutikker vil dermed bestå af butikker, der i høj grad adskiller sig fra den eksisterende detailhandel i bymidten. EFFEKTER FOR DE EKSISTERENDE DAGLIGVAREBUTIKKER Etableringen af ny detailhandel medfører som udgangspunkt ikke, at borgerne i bruger flere penge på dagligvarer og udvalgsvarer. Hvis den nye detailhandel etableres inden for en kort tidshorisont, vil omsætningen derfor hovedsageligt blive hentet fra den nærmeste detailhandel. Det vil sige, at der sker en forskydning af, hvor de nuværende indkøb foretages. Det vurderes, at ca. 90 % af dagligvareomsætningen svarende til ca mio. kr. pr. år, vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Herning Aflastningscenter. Omsætningsreduktionen svarer til, at omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker i Herning Aflastningscenter reduceres med i ca. 2 %. Det vurderes, at ca. 5 % af dagligvareomsætningen svarende til knap 1 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Herning bymidte. Det svarer til, at omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker i Herning bymidte reduceres med under 1 %. Det vurderes, at de resterende ca. 5 % af dagligvareomsætningen svarende til knap 1 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de øvrige eksisterende dagligvarebutikker i Herning Kommune samt fra dagligvarebutikker i nabokommunerne. Spredningen af den begrænsede omsætningsreduktion betyder, at effekterne ikke vil være mærkbare. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

143 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 55 På længere sigt vil befolkningsudviklingen og stigningen i privatforbruget medføre, at effekterne for den eksisterende dagligvarebutikker bliver endnu mindre end på kort sigt. EFFEKTER FOR DE EKSISTERENDE UDVALGSVAREBUTIKKER Da langt størstedelen af den forøgede arealramme er til udvalgsvarebutikker, vil effekterne være større for de eksisterende udvalgsvarebutikker end for de eksisterende dagligvarebutikker. Større udvalgsvarebutikker Det vurderes, at omtrent 50 % af omsætningen i de nye større udvalgsvarebutikker vil blive hentet fra lignende butikker med et tilsvarende varesortiment og med placeringer i og ved aflastningsområdet i Herning. Det vurderes således, at de nye større udvalgsvarebutikker henter ca. 125 mio. kr. pr. år fra de eksisterende udvalgsvarebutikker i Herning Aflastningscenter. Det svarer til, at udvalgsvareomsætningen i de eksisterende udvalgsvarebutikker reduceres med op mod 16 % 2. Omsætningsreduktionen i den eksisterende detailhandel vil afhænge af de konkrete butikskoncepter, som etableres. Butikkerne i Herning bymidte er mindre end de forventede nye større udvalgsvarebutikker i aflastningsområderne. Desuden forventes det, at varesortimentet i de nye større udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet generelt vil adskille sig fra varesortimentet i butikkerne i Herning bymidte. Det vurderes derfor, at nye større udvalgsvarebutikker kun i mindre grad vil konkurrere med detailhandlen i Herning bymidte. Det vurderes, at de nye udvalgsvarebutikker vil hente ca. 15 % af deres omsætning, svarende til ca. 35 mio. kr. pr. år, fra butikkerne i Herning bymidte. Det svarer til, at omsætningen i de eksisterende udvalgsvarebutikker reduceres med ca. 5 %. Etableringen af de nye større udvalgsvarebutikker vil bidrage til, at Herning styrker sin position i den regionale konkurrence. Det vurderes, at ca. 35 % af de nye udvalgsvarebutikkers omsætning, svarende til ca. 90 mio. kr. pr. år, hentes fra butikker uden for Herning Kommune, herunder særligt nabokommunerne. I detailhandelsanalysen fra 2015 er omsætningen i detailhandlen i de fem nabokommuner vurderet til i størrelsesordenen 20 mia. kr. pr. år. Den spredte omsætningsreduktion vil betyde, at effekterne for nabokommunerne vil være begrænsede. På længere sigt vil befolkningsudviklingen og stigningen i privatforbruget medføre, at effekterne for den eksisterende udvalgsvarebutikker bliver endnu mindre end på kort sigt. 2 I detailhandelsanalysen fra 2015 er omsætningen i varehuse som Bilka og Kvickly ikke fordelt på hovedbrancher, men regnet udelukkende som dagligvareomsætning. Udvalgsvareomsætningen er således reelt højere, hvorfor effekterne reelt er mindre end hvad forudsat her. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

144 56 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE SAMLET VURDERING Større udvalgsvarebutikker Det vurderes samlet set, at planlægningen for et udvidet aflastningsområde og udlægningen af to nye aflastningsområder med større udvalgsvarebutikker kan bidrage til en øget konkurrence og dermed til at understøtte hensynet om en effektiv butiksstruktur. Det vurderes samlet set, at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale for planlægningen for en forhøjelse af rummeligheden i centerstrukturen i Herning Kommune med ca m² i form af udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt udlægningen af to nye aflastningsområder til større udvalgsvarebutikker. Udvidelsen af detailhandelsrammen med op til ca m² til større udvalgsvarebutikker vil understøtte målet om, at Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Den nye detailhandel vurderes at kunne bidrage til, at den samlede omsætning i detailhandlen i Herning Kommune stiger, og Hernings status som regionalt kraftcenter styrkes. Ved etableringen af omkring m² større udvalgsvarebutikker, vurderes effekterne for den eksisterende detailhandel, at blive størst lokalt i aflastningsområdet, begrænsede i bymidten og ikke-mærkbare i de øvrige dele af Herning Kommune samt i detailhandlen uden for Herning Kommune. Desuden er udvalgsvarehandlen allerede i dag koncentreret i og ved aflastningsområdet samt i Herning bymidte. Det vurderes, at en forøgelsen af arealrammen til dagligvarebutikker på i alt 400 m² som butiksudvidelse, ikke vil have en indvirkning på dagligvarebutiksstrukturen i Herning Kommune. Erhvervsstyrelsens økonomiske model viser, at det kan forventes, at priserne for udvalgsvarer i oplandet falder med ca. 0,9 %, hvis der gennemføres en udbygning af butiksstrukturen med ca m² store udvalgsvarebutikker. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Ved at fastsætte minimums butiksstørrelser på m² og m² for større udvalgsvarebutikker i aflastningscenterene, gives udelukkende mulighed for udvalgsvarebutikker, som i høj grad vil adskille sig fra den eksisterende detailhandel i bymidten. Dette vil kunne medvirke til at mindske konkurrencen med den eksisterende detailhandel bymidten. Udvidelsen af detailhandelsrammen med tillæg nr.1. vurderes at styrke Hernings status som regionalt kraftcenter. Herved forventes udvidelsen af detailhandelsrammen på at få en regional effekt, hvilket medfører at detailhandelsprojekter der ønskes realiseret inden for den øgede detailhandelsramme skal vurderes af kommunen, for at afgøre om projektet kan antages at kunne få væ- Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

145 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 57 sentlig indvirkning på miljøet, hvorved realiseringen af projektet vil kræve udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport Trafik Fokus i vurderingen af den trafikale miljøpåvirkning er på de afledte effekter i forhold til støj, emission og barrierepåvirkning fra den øgede belastning og nedsatte fremkommelighed på vejnettet i og omkring områderne som følge af ny trafik genereret af ændringerne i kommuneplantillægget. Udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde i Herning samt de to nye aflastningsområder ved henholdsvis Vesterholmvej og i Birk har et samlet bruttoetageareal på ca m², som forventes udnyttet som ca. 98 % udvalgsvareareal til større udvalgsvarebutikker og ca. 2 % dagligvareareal. Størrelsen på den mertrafik, som bliver genereret af ændringer af arealrammen i de tre områder, er estimeret i figur 6.1. Det er estimeret, at de ændrede arealrammer i det eksisterende aflastningsområde vil generere i størrelsesordenen ca ekstra køretøjer på en hverdag, der genereres fra den sydlige del af området, mens der sker en mindre reduktion fra den nordlige del af området. Den forventede trafikforøgelse i det eksisterende aflastningsområde svarer samlet set til en øgning af trafikken på Silkeborgvej med over 30% i forhold til den forventede trafik i Der genereres således en ikke ubetydelig trafik i området, som både det interne vejnet og det overordnede vejnet skal kunne håndtere. Med udgangspunkt i Herning Kommunes parkeringsnorm for 1 p-plads pr. 50 m² dagligvare og udvalgsvare, skaber udvidelsen af det eksisterende aflastningsområde desuden behov for etablering af i alt 290 nye p-pladser i området. I området syd for Silkeborgvej bliver der behov for 320 p-pladser, mens der bliver et reduceret parkeringsbehov på ca. 30 p-pladser i den østlige del af området omkring Golfvej. De ændrede arealrammer for erhvervsområdet ved Vesterholmvej skønnes at generere i størrelsesordenen 240 køretøjer på en hverdag. Vesterholmvej skal således håndtere i størrelsesordenen 2% ekstra trafik i forhold til den forventede trafik i De ændrede arealrammer skaber behov for ca. 70 nye p-pladser i området. De ændrede arealrammer for erhvervsområdet ved Birk skønnes at generere i størrelsesordenen 260 køretøjer på en hverdag. Det svarer til ca. en trafikstigning på godt 10% på Industrivej Syd samt en øgning af trafikken på Silkeborgvej på i størrelsesordenen 3% i forhold til den forventede trafik i De ændrede arealrammer skaber behov for ca. 40 nye p-pladser i området. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

146 58 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Placering Ved eks. aflastningscenter nord for Silkeborgvej Hovedbranche Turrate Køretøjer pr. dag Udvidelse m 2 UV (østlige område) 28 ture pr. 100 m Udvidelse 400 m 2 DV (østlige område) 85 ture pr. 100 m SPV (østlige Indskrænkning m 2 område) 28 ture pr. 100 m Deltotal m Placering Ved eks. aflastningscenter syd for Silkeborgvej Hovedbranche Udvidelse m 2 UV 28 ture pr. 100 m Deltotal m Placering Ved Birk Hovedbranche Udvidelse m 2 UV *12 ture pr. 100 m 2 (50%) 28 ture pr. 100 m 2 (50%) Indskrænkning m 2 SPV 28 ture pr. 100 m Deltotal m Placering Ved Vesterholmvej Hovedbranche Udvidelse m 2 UV *12 ture pr. 100 m 2 (50%) 28 ture pr. 100 m 2 (50%) 450 Indskrænkning m 2 SPV 28 ture pr. 100 m Deltotal m Figur 6.1: Beregnet mertrafik som følge af de forventede funktioner i de tre områder med udgangspunkt i Miljøstyrelsens turrater for engroshandel, transporterhverv og øvrig detailhandel samt COWIs turrate for større dagligvarebutikker. Det er for alle tre områder anvendt en samlokaliseringsfaktor på 0,75, som forudsætter, at 25% af den nye trafik er eksisterende trafik i området, som søger til de nye funktioner. * I disse områder forudsættes funktioner med en trafikgenererende profil, der svarer til 50% transporterhverv og 50% øvrig detailhandel. HERNING AFLASTNINGSOMRÅDE Estimeringen af mertrafik som følge af den udvidede detailhandelsramme for det eksisterende aflastningsområde viser, at der skal afvikles en væsentlig mængde ekstra trafik især til og fra området syd for Silkeborgvej, som i dag kun er betjent via Åvænget. Valdemarsvejs forlængelse vil her medvirke til at sikre en ekstra ind- og udkørselsmulighed for trafik til og fra området og dermed aflaste Åvænget. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

147 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 59 Der må forventes nedlagt et antal parkeringspladser ved Bauhaus ved realisering af den udvidede detailhandelsramme på m² til udvalgsvarer. Dette skal der tages hensyn til i løsningen af det øgede parkeringsbehov i området syd for Silkeborgvej. Det interne vejnet og tilslutninger til Silkeborgvej fra nord vurderes at være robust til afvikling af trafikken, som ikke forventes forøget i området nord for Silkeborgvej. En øgning af trafikken på Silkeborgvej samt de interne veje i aflastningsområdet kan medføre en øget støjbelastning, som skal håndteres i tilfælde af særligt støjfølsomme funktioner i området. De eksisterende krydsningsmuligheder på Silkeborgvej vurderes at skabe en god sammenhæng i aflastningsområdet, og den øgede trafik vurderes derfor ikke i praksis at øge barrierevirkningen væsentligt. I takt med udbygningen af aflastningsområdet ved Silkeborgvej vil den øgede trafik til og fra området have betydning for trafikafviklingen på Silkeborgvej samt internt i aflastningsområdet. En dårligere trafikafvikling på vejnettet kan medføre øgning i emissioner fra trafikken. For at reducere påvirkninger fra emissioner er det vigtigt, at der i takt med trafikkens udvikling løbende er fokus på at sikre god fremkommelighed på Silkeborgvej og god tilgængelighed til og fra funktionerne i aflastningsområdet. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Silkeborgvej er som firesporet vej robust ift. at afvikle en væsentlig mængde øget trafik i forhold til 0-alternativet. Som reference kan nævnes Randersvej i Aarhus, som er en firesporet vej, der dagligt afvikler op mod køretøjer. Der vil i takt med udviklingen af området syd for Silkeborgvej være behov for at udbygge det interne vejnet og sikre en god trafikafvikling i krydstilslutninger til Åvænget. Selvom der med Valdemarsvejs forlængelse sikres en alternativ forbindelse mellem området og Silkeborgvej, bør behovet for etablering af fuld kanalisering på Åvænget i krydset Silkeborgvej/Golfvej/Åvænget vurderes i takt med trafikforøgelsen på Åvænget. Udbygningen af det interne vejnet i området skal ske under hensyntagen til trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, der måtte færdes i området. Der bør tages højde for ovenstående afhjælpende foranstaltninger i den kommende lokalplanlægning af området. ERHVERVSOMRÅDE VED VESTERHOLMVEJ Selvom den udvidede detailhandelsramme nord for Vesterholmvej ikke medfører en stor trafikstigning på Vesterholmvej, vil den nye trafik til og fra de nye funktioner nord for vejen alt andet lige forstærke den oplevede barrierevirkning ved krydsning af Vesterholmvej. Det må forventes at blive vanskeligere at afvikle trafik fra sidevejene. En øgning af trafik til og fra de nye funktioner nord for vejen vil desuden medvirke til at Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

148 60 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE forringe trafikafviklingen på Vesterholmvej, idet krydsene i dag er prioriterede kryds uden kanalisering. Den forringede trafikafvikling kan medføre øgning i emissioner fra trafikken. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Der må påregnes på sigt at være behov for at signalregulere en eller flere af de eksisterende prioriterede kryds og etablere kanalisering for venstresvingende trafik på Vesterholmvej. Tidspunktet for disse tiltag afhænger af trafikkens udvikling, størrelsen på forsinkelser for venstresvingende trafik til sideveje fra Vesterholmvej samt venstresvingende trafik fra sideveje til Vesterholmvej samt en eventuel negativ udvikling i uheldsbilledet. ERHVERVSOMRÅDE I BIRK Estimeringen af mertrafik som følge af den udvidede detailhandelsramme for erhvervsområdet viser, at trafikken på Industrivej Syd øges betydeligt i forhold til 0-alternativet. Udformningen af Industrivej Syd vurderes dog at være robust til at afvikle den forøgede daglige trafik. En øgning af trafikken på Industrivej Syd samt de øvrige interne veje i erhvervsområdet kan medføre en øget støjbelastning, som skal håndteres i tilfælde af særligt støjfølsomme funktioner i området. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Det vurderes, at den nye trafik til og fra erhvervsområdet ikke vil påvirke trafikafviklingen eller fremkommeligheden på det overordnede vejnet væsentligt. Da Industrivej Syd er tilsluttet Birk Centerpark og Fastrupvej meget tæt på deres tilslutning med Silkeborgvej, bør der i takt med trafikkens udvikling holdes øje med eventuelle problemer med afvikling af udkørende trafik fra Industrivej Syd Natur og Landskab Med planlægningen vil en række nye og ændrede arealudlæg til byudvikling påvirker forskellige naturinteresser. De planlagte arealudlæg berører ikke Natura 2000-områder og er lokaliseret i en afstand herfra, så det vurderes, at planen ikke påvirker disse. Nærmeste ændrede arealudlæg til byudvikling er placeret mere end 12 km fra Natura 2000-områder. Mange naturområder er siden 1940 erne forsvundet fra landskabet. Når naturområderne forsvinder, forsvinder også mange dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet ved lov, naturbeskyttelseslovens 3, der omfatter søer, vandhuller, moser, heder, enge strandenge og de fleste vandløb. Disse naturtyper der betegnes 3 områder er beskyttet overalt i Danmark, hvorved omkring 9,5 % af Danmarks areal er beskyttet. Nogle af de ændrede arealudlæg omfatter områder der henlægger i naturtilstand. Etablering af bebyggelse og anlæg vil kunne få negative konsekvenser Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

149 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 61 flora og fauna i disse områder. Den konkrete påvirkning afhænger helt af, hvordan området disponeres i den videre planlægning. Hammerum Å, som er et 3 beskyttet vandløb, løber gennem fire af rammeområderne i aflastningscenter Herning. Arealerne langs åen, samt flere af de arealer der kommuneplantillæg nr. 1 udlægges til udvidelse af aflastningscenter Herning til større udvalgsvarebutikker er i kommuneplan udlagt som overordnet grøn struktur. Arealerne langs åen, er den primære forbindelser mellem Knudmosen og naturområderne mod nord nedstrøms og langs Herningholm Å. På strækningen ved aflastningscenter Herning er arealerne udpeget som overordnet grøn struktur omkring Herningholm Å med 0-alternativet reduceret i forhold til tidligere. Med tillæg nr. 1 reduceres arealerne som er udlagt som overordnet grøn struktur, hvilket kan medføre en negativ påvirkning af naturområderne og disses funktion som forbindelseslinje for planter og dyr. Dette er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens mål om at arbejde for en grøn struktur med større naturområder og for bedre sammenhænge mellem disse. Afgrænsningen af kommuneplanramme 12.R3 ændres, da der udskilles til ny kommuneplanramme 12.E18 som en del af udvidelsen af aflastningscenter Herning. I den nordlige del af rammeområde 12.E18 forefindes 2 3 beskyttede regnvandssøer. Den sydlige del af rammeområde 12.E18 er af Herning Kommune ligeledes vurderet som værende 3 område, hvorfor dette område også er beskyttet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttet natur. Med tillægget gives mulighed for at udvide Valdemarsvej og etablere et nyt vejforløb parallelt med Silkeborgvej til Åvænget, inden for rammeområderne 12.E13, 12.E16, 12.E18 og 12.R3. En udvidelse af Valdemarsvej ville skulle krydse over Herningsholms Å, hvilket vil kunne påvirke faunaen i og omkring åen, så forholdene for dyrelivet forringes. Ved arealudlæg der omfatter naturbiotoper ( 3) og ved arealer som af kommunen er vurderet som værende beskyttet natur (på trods af manglende registrering), bør der inden lokalplanlægning foretages en nærmere vurdering af udpegningsgrundlaget. Det forudsættes (som udgangspunkt), at det gældende beskyttelsesniveau for naturværdier respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning. Udvidelsen af aflastningscenteret i Herning inddrages arealer som før har henligget som natur og rekreative områder til byudvikling. Overgangen mellem by og land ændres hermed. Arealerne er beliggende i direkte tilknytning til eksisterende by, hvorved den klare adskillelse mellem byen og det åbne land fastholdes, men flyttes mod syd. Indvirkningen afhænger af hvordan hensynet til områderne varetages i den videre planlægning og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Åbeskyttelseslinjen har til formål at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der er in- Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

150 62 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE den for beskyttelseslinjen tale om et generelt forbud mod ændringer iht. naturbeskyttelseslovens 16, der forløber 150 meter fra vandløbets øverste kant (vandløbslinjen). Inden for beskyttelseszonen er der generelt forbud mod at placere bebyggelse, f.eks. bygninger, skure, campingvogne og master. Der må heller ikke foretages tilplantning eller ændringer i terrænet. En del af rammeområderne i aflastningscenter Herning er beliggende inden for åbeskyttelseslinjen omkring Hammerum Å. Området i en bufferzone på 300 m omkring skove er omfattet af en byggelinje. Skovbyggelinjen er knyttet til alle eksisterende og nye private skove på 20 ha eller derover samt offentlige skove iht. naturbeskyttelseslovens 17. Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Inden for byggelinjen er der generelt forbud mod at etablere bebyggelse. Planen omfatter flere arealer, som helt eller delvist er beliggende inden for skovbyggelinje. Nye byudviklingsmuligheder i de øvrige arealer vil påvirke skovene som landskabselementer og vil kunne påvirke deres funktion som levesteder. Dette kan ikke vurderes, før det i den videre planlægning er afklaret, i hvilket omfang det vil være nødvendigt at reducere eller ophæve skovbyggelinjen på de konkrete arealer. Konsekvenserne for skovbyggelinjerne afhænger af, om lokalplanlægningen sikrer, at bebyggelsen tilpasses så indblik til skovbryn bevares og der holdes passende afstand til skoven. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER I forbindelse med lokalplanlægning kan overgangen mellem byen og det åbne land samt hensynet til landskabselementer og -værdier varetages ved indpasning af byggeri og anlæg, valg af materialer og farver, samt visuelle forhold. I forbindelse med lokalplanlægningen for arealerne langs Herningsholms Å, der er udlagt som en del af den overordnede grønne struktur, bør arealerne omkring åen, fastholdes og bevares som natur- eller rekreative og ubebyggede arealer i videst muligt omfang, således at arealerne fremadrettet får et omfang og en kvalitet, så disse bedre kan fungere som forbindelseslinje til gavn for planter og dyr. Ved eventuel etablering af en ny vejføring over Herningsholms Å, skal der sikres arealer til faunapassage under broen, dette i et omfang og i en kvalitet, så forholdene for dyrelivet i området ikke forringes yderligere. I forbindelse med lokalplanlægningen for områder med beskyttet natur bør det sikres, at de 3 beskyttede arealer friholdes for bebyggelse og anlæg for at mindske den negative indvirkning på den beskyttede natur. Ved arealudlæg inden for skovbyggelinje bør det sikres, at bebyggelsen tilpasses så indblik til skovbryn bevares og der holdes passende afstand til skoven. Det bør være et vilkår for en reduktion/ophævelse af skovbyggelinjen at der sikres adskillelse mellem ny bebyggelse og skovbryn. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

151 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Grundvand Risikoen for grundvandsforurening afhænger af grundvandets naturlige beskyttelse i det givne område samt områdets anvendelse. I alle rammeområderne som ændres med tillæg nr. 1, er der grundvandsinteresser i form af OSD. Størstedelen af rammeområderne er allerede med kommuneplan udlagt til center- eller erhvervsformål. Da byudvikling ikke udgør en entydigt risiko for drikkevandsforsyningen, vurderes ændringerne i disse rammeområder ikke at være en risiko for grundvandet. Afgrænsningen af kommuneplanramme 12.R3 - Rekreativt område øst for Holtbjerg ændres, da der udskilles til ny kommuneplanramme 12.E18 - Erhvervsområde syd for Åvænget. Herved skifter området anvendelse fra rekreativt område til erhvervsområde, hvorfor der i forslag til tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan udarbejdet en grundvandsredegørelse for rammeområdet 12.E18. AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER Planforslaget indeholder en præcisering af, at der ikke kan placeres virksomheder af grundvandstruende karakter inden for det udlagte rammeområder i OSD, hvorved det italesættes at grundvandet skal beskyttes efter Herning Kommunes administrative praksis. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger Jord En række af de områder der ændres med tillæg nr. 1, er kortlagt med jordforurening (V1) eller med krav om analyser i forhold til jordforurening. Der vurderes ikke at være forureningsrisiko forbundet med den fremtidige anvendelse af arealudlæggene, da det forudsættes, at kortlagt forurening opryddes/oprenses i forbindelse med byggeri og anlæg. Forurenet jord skal håndteres efter jordforureningsloven. Heraf fremgår at flytning af jord fra arealer, som er områdeklassificeret eller kortlagt efter jordforureningsloven skal anmeldes til Herning Kommune Befolkning og samfund BESKÆFTIGELSE Antallet af beskæftigede i handelsbranchen, som inkluderer både detailhandelsbranchen og engrosbranchen, er ca personer i Herning Kommune. Tallet er faldet ift. 2008, men har været stort set stabilt i perioden Detailhandlen rummer således mange arbejdspladser i Herning Kommune, og etableringen af nye butikker skaber nye arbejdspladser. Det er dog usikkert præcist hvor mange arbejdspladser, som den nye detailhandel vil skabe. Grundlæggende vil større omsætning skabe flere arbejdspladser, Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

152 64 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE men der er forskel på, hvor mange arbejdspladser forskellige former for butikker skaber, og hvilke typer af arbejdspladser butikkerne skaber. Med planlægningen for en udvidelse af aflastningsområdet og udlægningen af to nye aflastningsområder er det sandsynligt, at der etableres store udvalgsvarebutikker, som er arealekstensive relativt til butikkerne i f.eks. Herning bymidte. Derfor kan det ikke bare konkluderes, at stigningen i detailhandelsomsætningen skaber et antal jobs proportionelt med den eksisterende omsætning og det eksisterende antal beskæftigede i detailhandlen. KONKURRENCEFORHOLD Med planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde og udlægget af to nye aflastningsområder tilføres en rummelighed til arealrammerne til detailhandel på yderligere i alt m². En sådan udbygning af butiksstrukturen vil medføre et øget udbud og større vareudvalg til gavn for forbrugerne. Dette kan medføre en øget konkurrence mellem butikkerne til gavn for bl.a. forbrugerne i form af lavere priser. Med planlægningen for de to nye aflastningsområder er det desuden forventningen, at der også skabes bedre mulighed for etableringen af webshops med mindre butiksdel og virksomheder med både engros- og detailsalg. Butikker med salg af varer igennem flere kanaler, f.eks. igennem fysisk butik og webshop, vurderes, at være bedre rustede i den fremtidige konkurrence. Det vurderes desuden, at butikker med både engros- og detailsalg er i stand til at sprede deres risiko som følge af salg til forskellige kundegrupper. Det vurderes samlet set, at planlægningen for et udvidet aflastningsområde og udlægningen af to nye aflastningsområder kan bidrage til en øget konkurrence og dermed til at understøtte hensynet om en effektiv butiksstruktur Indbyrdes forhold mellem miljøpåvirkningerne Det vurderes, at planlægningen ikke genererer væsentlige særlige akkumulerede effekter af det indbyrdes forhold af ovennævnte miljøpåvirkninger, således at den samlede miljøpåvirkning af planlægningen bliver større end de enkelte parametre tilsammen. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

153 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 65 7 Alternativer til planlægningen alternativet Hvis planlægningen ikke gennemføres (0-alternativet), vil der være begrænset mulighed for etablering af nye udvalgsvarebutikker inden for aflastningscenteret i Herning, og der vil fortsat udelukkende være mulighed for detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper inden for de områder der udlægges til nye mindre aflastningscentre ved Vesterholmvej i Herning og i Birk. Med begrænset mulighed for etablering af nye butikker, vil muligheden for at skabe nye arbejdspladser inden for detailhandlen, i disse områder, ligeledes være begrænset. De eksisterende butikker med salg af særligt pladskrævende varegrupper, vil kunne fortsætte på stedet under de hidtidige vilkår. Hvis butikker ikke finder det muligt/ønskeligt at fortsætte inden for de bestående rammer, kan det betyde at de må flytte eller lukke. 7.2 Alternativer Der har ikke været undersøgt alternative placeringsmuligheder for udvidelse af det eksisterede aflastningscenter ved Herning, da en udvidelse af aflastningscenteret skal ligge i sammenhæng med aflastningscenteret, og det vurderes at der ikke er andre egnede arealer i umiddelbar nærhed til aflastningscenteret. Der er ikke undersøgt alternative placeringsmuligheder til de to nye mindre aflastningscentre ved Vesterholmvej i Herning og i Birk, da planlægningen omhandler udviklingsmulighederne i de konkrete erhvervsområder, med det formål at sikre en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser, i overensstemmelse med bestemmelserne i planloven. Den forventede nye detailhandel i de to nye aflastningsområder vil dermed bestå af butikker, der i høj grad adskiller sig fra den eksisterende detailhandel, og som ikke umiddelbart kan placeres i bymidten. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

154 66 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 8 Påtænkt overvågning Ved lokalplanlægningen samt ved bygge- og miljøsagsbehandlingen påser Herning Kommune, at lovgivningen og planlægningen bliver overholdt ved etablering af nye butikker. Herunder blandt andet byggelovgivningen, miljølovgivningen, jordforureningslovgivningen, naturbeskyttelseslovgivningen, planlovgivningen o.l. Kommunen vil derfor tage affære, hvis man bliver opmærksom på ulovlige forhold. Lokale borgere og andre aktører i området, har yderligere mulighed for at henvende sig til kommunen eller politiet, hvis de mener, at lovgivningen overtrædes eller hvis eksempelvis færdselsforhold ønskes ændret. Herning Kommune følger løbende trafikudviklingen på vejnettet ved gennemførelse af trafiktællinger. Denne viden vil blive brugt til at vurdere behovet for udbygningen af vejnettet på og omkring det nuværende aflastningscenter samt erhvervsområderne ved Vesterholmvej og i Birk. Der vurderes herudover ikke at være behov for yderligere overvågning. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

155 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 67 9 Kilder Udvikling af aflastningsområder i Herning Kommune, Detailhandelsredegørelse for Herning Kommune. Planstrategi 2015 for Herning Kommune. Kommuneplan for Herning Kommune. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Herning Kommune. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr 448 af 10/05/2017. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 121 af 26/01/2017. Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger, Lovforslag nr. L 121, Folketinget Planloven. Miljøministeriets turrater baseret på Trafikministeriets Turrateprojekt fra Udtræk fra Herning Kommunes trafikmodel, modtaget fra Rambøll på mail 22/ COWIs egne turrater for større dagligvarebutikker. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

156 68 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Bilag 1 Ændringer i rammer Dette bilag indeholder en gennemgang af de enkelte arealændringer i kommuneplanen, der vurderes at kunne få en væsentlig miljømæssig betydning jf. den planmæssige scoping. Vurderingen af kommuneplanens ændringer med tillæg nr. 1 er foretaget i forhold til det gældende plangrundlag i Kommuneplan Der er fokus på væsentlige miljøpåvirkninger og eventuelle interessekonflikter som vurderes at være uden betydning er ikke medtaget. Med udgangspunkt i skemaet med de opstillede miljøparametre i miljøvurderingen, er de enkelte arealer vurderet med angivelse af hvorvidt der kan være tale om en væsentlig påvirkning kort beskrivelse af mulige konsekvenser mulige afværgeforanstaltninger forholdet til planens retningslinjer METODE Planens arealudlæg er af overordnet karakter, og scopingen kan derfor sidestilles med en indledende vurdering, der umiddelbart kan danne grundlag for den miljøvurdering af den efterfølgende detaljerede planlægning som skal gennemføres før arealudlæggene kan realiseres. Gennemgangen bygger på de parametre som er oplistet i miljøvurderingens kapitel 3 omkring metode. Det gælder for flere af parametrene, bl.a. klima, ressourcer, jordbund og luft at det ikke er relevant at vurdere konsekvenserne enkeltvist for det enkelte arealudlæg. At scopingen foretages på et overordnet niveau betyder at det er arealudlæggets afgrænsning og den fremtidige anvendelse for arealet (detailhandel.), der vurderes. Herved vurderes de særlige plan- og naturmæssige bindinger og hensyn, der måtte være i området, herunder sammenhængen med kommuneplanens retningslinjebaserede arealudpegninger. Vurderingen tager udgangspunkt i digitale kortdata, som bygger på data fra vand- og naturplaner og miljøportalen, samt digitale grundkort. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

157 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 69 Indikationer af den sandsynlige påvirknings art vises kortfattet med trafiklys: * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Farverne er udelukkende et udtryk for et væsentlighedskriterium for miljøpåvirkningen, og farven indikerer altså ikke om påvirkningen er positiv/negativ. I forlængelse heraf er det listet hvilke særlige forhold der er gældende for de enkelte parametre. Konsekvensvurderingen giver en uddybende beskrivelse af påvirkningens karakter og omfang indenfor de enkelte parametre. Efterfølgende angives overordnede afværgeforanstaltninger, der kan overvejes inddraget i den videre planlægning for arealet. Afslutningsvist anføres om arealudlægget ligger i et områdetema, der er afgrænset som følge af hovedstrukturens retningslinjer. Såvel konsekvensvurderingen og afværgeforanstaltninger er i sagens natur af overordnet karakter, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning. Dette er en følge af kommuneplanens detaljeringsgrad og placering i planhierarkiet. Af samme årsag er der ikke opstillet alternativer til arealudlæggene, da sådanne på dette vidensniveau alene ville udgøres af enten at udtage arealet helt af planlægningen eller at arealudlægget indskrænkes. Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

158 70 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Kommuneplanramme 12.C1 - Herning Centret Anvendelse i dag: Erhvervsformål Planlagt anvendelse: Erhvervsformål Størrelse: Ca.10 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD Jord Jordforurening (OA, V1 og V2) Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Skovbyggelinje, Åbeskyttelseslinje Detailhandel * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Påvirkning, afhængigt af Gul: udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Området er beliggende inden for OSD. Jordbund: Størstedelen af området er registreret som område med krav om analyser i forhold til jordforurening. En mindre del af området er registreret med jordforurening (V1 og V2). Landskab: En mindre del af området mod nordøst er beliggende inden for åbeskyttelseslinjen omkring Hammerum Å. En større del af området mod sydøst, er beliggende inden for skovbyggelinje. Befolkning og samfund: Arealet til detailhandel inden for rammeområdet, præciseres for denne kommuneplanramme alene, og ikke længere sammen med 12.C2 og 12.E3. Størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker på m² ophæves. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: undgå virksomhedstyper, der kan medføre risiko for grundvand og fastsætte bestemmelser om indretning af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand, samt placering af potentielle forureningskilder mv. tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer. Arealudlæg i forhold til hovedstrukturens retningslinjer: Forurenede arealer Beskyttelse af grundvand og drikkevand Overordnet grøn struktur Detailhandel Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

159 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 71 Kommuneplanramme 12.C2 - Centerområde øst for Herning Centret Anvendelse i dag: Erhvervsformål Planlagt anvendelse: Erhvervsformål Størrelse: Ca.4,9 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund OSD Jordforurening (OA) Beskyttet vandlø Skovbyggelinjer, åbeskyttelseslinje Detailhandel * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Påvirkning, afhængigt af Gul: udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Området er beliggende inden for OSD. Jordbund: Hele området er registreret som område med krav om analyser i forhold til jordforurening. Natur: Hammerum Å, som er et beskyttet vandløb, løber gennem området. Landskab: Størstedelen af området er beliggende inden for skovbyggelinje og åbeskyttelseslinjen omkring Hammerum Å. Befolkning og samfund: Muligheden for etablering af dagligvarer og udvalgsvarer øges med i alt m² inden for området, henholdsvis 400 m² til dagligvarer og 600 m² til udvalgsvarer. Arealet til detailhandel inden for rammeområdet, præciseres for denne kommuneplanramme alene, og ikke længere sammen med 12.C1 og 12.E3.Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer udvides fra m² til 3900 m². Størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker på m² ophæves. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: undgå virksomhedstyper, der kan medføre risiko for grundvand og fastsætte bestemmelser om indretning af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand, samt placering af potentielle forureningskilder mv. undlade bebyggelse og anlæg i naturbiotop ved f.eks. at lade det beskyttede vandløb indgå i et rekreativt grønt område. tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer. Arealudlæg i forhold til hovedstrukturens retningslinjer: Forurenede arealer Beskyttelse af grundvand og drikkevand Overordnet grøn struktur Detailhandel Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

160 72 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Kommuneplanramme 12.E1 - Erhvervsområde ved Vesterholmvej. Anvendelse i dag: Erhvervsformål Planlagt anvendelse: Erhvervsformål Størrelse: Ca.28,3 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD Jord Jordforurening (V1 og OA) Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Detailhandel * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Påvirkning, afhængigt af Gul: udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Området er beliggende inden for OSD. Jordbund: Der findes flere dele af området, som er registreret med jordforurening (V1). Størstedelen af området er klassificeret som område med krav om analyser, og en mindre del er klassificeret som analysefrit område (Kategori 1) Befolkning og samfund: Indenfor kommuneplanramme 12.E1 reduceres rammen til særligt pladskrævende varer fra m² til m². Der udlægges en ramme til udvalgsvarer på m². Den samlede ramme for detailhandel øges derfor med m² inden for området. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: undgå virksomhedstyper, der kan medføre risiko for grundvand og fastsætte bestemmelser om indretning af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand, samt placering af potentielle forureningskilder mv. Arealudlæg i forhold til hovedstrukturens retningslinjer: Forurenede arealer Beskyttelse af grundvand og drikkevand Detailhandel Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

161 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 73 Kommuneplanramme 12.E12 Erhvervsområde nord for Hovedvej 15 (Silkeborg) Anvendelse i dag: Erhvervsformål Planlagt anvendelse: Erhvervsformål Størrelse: Ca. 2,6 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD Jord Jordforurening (OA) Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Detailhandel * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Påvirkning, afhængigt af Gul: udførelse Ingen væsentlig påvirkning Grøn: Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Området er beliggende inden for OSD. Jordbund: Hele området er registreret som område med krav om analyser i forhold til jordforurening. Befolkning og samfund: Afgrænsningen af kommuneplanramme 12.E12 ændres, da der udskilles en ny kommuneplanramme 12.E19. Muligheden for etablering af detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper inden for 12.E12 og 12.E19 fjernes, hvorved detailhandelsrammen reduceres med 8500 m². Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: undgå virksomhedstyper, der kan medføre risiko for grundvand og fastsætte bestemmelser om indretning af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand, samt placering af potentielle forureningskilder mv. Arealudlæg i forhold til hovedstrukturens retningslinjer: Forurenede arealer Beskyttelse af grundvand og drikkevand Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

162 74 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Kommuneplanramme 12.E13 - Erhvervsområde syd for Silkeborgvej, vest for rute 18. Anvendelse i dag: Erhvervsformål Planlagt anvendelse: Erhvervsformål Størrelse: Ca.4,7 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD Jord Jordforurening (V1 Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Åbeskyttetelseslinj skovbyggelinjer Detailhandel * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Påvirkning, afhængigt af Gul: udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Området er beliggende inden for OSD. Jordbund: En stor del af området langs Silkeborgvej er registreret med jordforurening (V1). Landskab: Den sydlige del af området er beliggende inden for skovbyggelinje og en del af området er beliggende inden for åbeskyttelseslinjen omkring Hammerum Å. Befolkning og samfund: Kommuneplanramme 12.E13 udvides så den omfatter området der ligger øst for den nord-sydgående vej Åvænget. Der udlægges en ny ramme til udvalgsvarer på m². Den enkelte butik skal være på minimum m². Muligheden for etablering af detailhandel øges inden for området. Der gives mulighed for forlængelse af Valdemarsvej inden for rammeområdet, parallelt med Silkeborgvej til Åvænget. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: undgå virksomhedstyper, der kan medføre risiko for grundvand og fastsætte bestemmelser om indretning af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand, samt placering af potentielle forureningskilder mv. tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer. Arealudlæg i forhold til hovedstrukturens retningslinjer: Forurenede arealer Beskyttelse af grundvand og drikkevand Detailhandel Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

163 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 75 Kommuneplanramme 12.E15 Erhvervsområde ved Vesterholmvej Anvendelse i dag: Erhvervsformål Planlagt anvendelse: Erhvervsformål Størrelse: Ca. 20,8 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD Jord Jordforurening (V1 og OA) Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Detailhandel * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Området er beliggende inden for OSD. Jordbund: Der findes to områder inden for kommuneplanrammen som er registreret med jordforurening (V1). Størstedelen af området er klassificeret som område med krav om analyser, og en mindre del er klassificeret som analysefrit område (Kategori 1) Befolkning og samfund: Indenfor kommuneplanramme 12.E15 udlægges en ramme til udvalgsvarer på m², hvorved muligheden for etablering af detailhandel øges med m² inden for området. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: undgå virksomhedstyper, der kan medføre risiko for grundvand og fastsætte bestemmelser om indretning af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand, samt placering af potentielle forureningskilder mv. Arealudlæg i forhold til hovedstrukturens retningslinjer: Forurenede arealer Beskyttelse af grundvand og drikkevand Detailhandel Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

164 76 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Kommuneplanramme 12.E16 Erhvervsområde ved Åvænget Anvendelse i dag: Erhvervsformål Planlagt anvendelse: Erhvervsformål Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer OSD Vand Jord Luft Støj og vibrationer Natur Beskyttet vandløb Landskab Skovbyggelinjer, åbeskyttelseslinje Kulturarv Befolkning og samfund * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Påvirkning, afhængigt af Gul: udførelse Grøn Ingen væsentlig påvirkning Størrelse: Ca. 1,4 ha Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Området er beliggende inden for OSD. Natur: Hammerum Å, som er et beskyttet vandløb, løber gennem området. Landskab: Størstedelen af området ligger inden for skovbyggelinje. Der er åbeskyttelseslinje omkring Hammerum Å. som løber gennem området. Befolkning og samfund: Afgrænsningen af kommuneplanramme 12.E16 ændres, således at den del af rammen som lå øst for den nord-sydgående vej Åvænget overføres til kommuneplanramme 12.E13. Der gives mulighed for forlængelse af Valdemarsvej inden for rammeområdet, parallelt med Silkeborgvej til Åvænget. Der ændres ellers ikke i bestemmelserne for rammen. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: undgå virksomhedstyper, der kan medføre risiko for grundvand og fastsætte bestemmelser om indretning af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand, samt placering af potentielle forureningskilder mv. undlade bebyggelse og anlæg i naturbiotop ved f.eks. at lade det beskyttede vandløb indgå i et rekreativt grønt område. tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer. Arealudlæg i forhold til hovedstrukturens retningslinjer: Beskyttelse af grundvand og drikkevand Overordnet grøn struktur Detailhandel Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

165 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 77 Kommuneplanramme 12.E18 Erhvervsområde syd for Åvænget. Anvendelse i dag: Rekreativt formål/erhvervsformål Planlagt anvendelse: Erhvervsformål Størrelse: Ca. 5,5 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD Jord Luft Støj og vibrationer Natur Beskyttet vandløb 3 søer mm Landskab Åbeskyttelseslinje, skovbyggelinje. Kulturarv Befolkning og samfund Detailhandel * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn : Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Området er beliggende i OSD. Da området skifter karakter fra rekreativt formål til erhvervsformål, er der i forslag til tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan udarbejdet en grundvandsredegørelse for rammeområdet 12.E18. Natur: Hammerum Å, som er et beskyttet vandløb, løber gennem den nordlige del af området området. I den nordlige del af området forefindes 2 søer. Den sydlige del af arealet er ligeledes af Herning Kommune vurderet som værende 3 område, på trods af manglende registrering i gis. Landskab: Størstedelen af området ligger inden for skovbyggelinje. Der er åbeskyttelseslinje omkring Hammerum Å. som løber gennem den nordlige del af området. Befolkning og samfund: Del af de tidligere kommuneplanrammer 12.R3 og 12.E13 udskilles til kommuneplanramme 12.E18. Der udlægges en ny ramme til udvalgsvarebutikker på m². Den enkelte butik skal være minimum m². Der gives mulighed for forlængelse af Valdemarsvej inden for rammeområdet, parallelt med Silkeborgvej til Åvænget. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: undgå virksomhedstyper, der kan medføre risiko for grundvand og fastsætte bestemmelser om indretning af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand, samt placering af potentielle forureningskilder mv. undlade bebyggelse og anlæg på arealer med beskyttet natur ved f.eks. at lade de beskyttede vandløb og søer indgå i rekreativt grønt område. tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer. Arealudlæg i forhold til hovedstrukturens retningslinjer: Forurenede arealer Beskyttelse af grundvand og drikkevand Overordnet grøn struktur Naturkvalitetsplan Detailhandel Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

166 78 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Kommuneplanramme 12.E19 Erhvervsområde nord for Hovedvej 15 (Silkeborg) Anvendelse i dag: Erhvervsformål Planlagt anvendelse: Erhvervsformål Størrelse: Ca. 3,9 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD Jord Jordforurening (OA Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Skovbyggelinje, Åbeskyttelseslinje Detailhandel * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Påvirkning, afhængigt af Gul: udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Jordbund: Hele området er registreret som område med krav om analyser i forhold til jordforurening. Vand: Området er beliggende i OSD. Landskab: Den vestlige del af området ligger inden for åbeskyttelseslinje omkring Hammerum Å. Den sydvestlige del af området ligger inden for skovbyggelinje. Befolkning og samfund: Inden for kommuneplanramme 12.E19 udlægges en ny ramme til udvalgsvarebutikker på m2. Den enkelte butik skal være på mindst m2. I eksisterende bygninger kan gives tilladelse til butikker med en mindre størrelse på baggrund af udarbejdelse af en konkret lokalplan. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: undgå virksomhedstyper, der kan medføre risiko for grundvand og fastsætte bestemmelser om indretning af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand, samt placering af potentielle forureningskilder mv. tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer. Arealudlæg i forhold til hovedstrukturens retningslinjer: Forurenede arealer Beskyttelse af grundvand og drikkevand Detailhandel Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

167 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 79 Anvendelse i dag: Rekreativt formål Planlagt anvendelse: Rekreativt formål Kommuneplanramme 12.R3 Rekreativt område øst for Holtbjerg Størrelse: Ca.8,8 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD Jord Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Beskyttet vandløb Åbeskyttelseslinje, skovbyggelinje * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Påvirkning, afhængigt af Gul: udførelse Grøn Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: rådet er beliggende i OSD. Natur: Hammerum Å, som er et beskyttet vandløb, løber gennem området. Landskab: Størstedelen af området ligger inden for skovbyggelinje. Der er åbeskyttelseslinje omkring Hammerum Å. som løber gennem området. Befolkning og samfund: Afgrænsningen af kommuneplanramme 12.R3 ændres, da der udskilles til ny kommuneplanramme 12.E18. Herved mindskes det rekreative område. Der gives mulighed for forlængelse af Valdemarsvej inden for rammeområdet, parallelt med Silkeborgvej til Åvænget. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: undgå virksomhedstyper, der kan medføre risiko for grundvand og fastsætte bestemmelser om indretning af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand, samt placering af potentielle forureningskilder mv. undlade bebyggelse og anlæg i naturbiotop ved f.eks. at lade det indgå i rekreativt grønt område. tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer. Arealudlæg i forhold til hovedstrukturens retningslinjer: Beskyttelse af grundvand og drikkevand Overordnet grøn struktur Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

168 80 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Kommuneplanramme 33.E2 Erhvervsområde syd for Hovedvej 15 (Silkeborgvej) Anvendelse i dag: Erhvervsformål Planlagt anvendelse: Erhvervsformål Størrelse: Ca.37,3 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer OSD Vand Jord Jordforurening (V1) Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Skovbyggelinje Kulturarv Befolkning og samfund Detailhandel * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Området er beliggende i OSD. Jordbund: Flere mindre områder er registreret med jordforurening (V1). Landskab: Store dele af området ligger inden for skovbyggelinjer. Befolkning og samfund: Indenfor kommuneplanramme 33.E2 reduceres rammen til særligt pladskrævende varer fra m² til m². Der udlægges en ramme til udvalgsvarer på m², hvorved den samlede detailhandelsramme øges med m² inden for kommuneplanrammen. Det samlede detailhandelsareal til udvalgsvarebutikker i området må maksimalt være m². Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: undgå virksomhedstyper, der kan medføre risiko for grundvand og fastsætte bestemmelser om indretning af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand, samt placering af potentielle forureningskilder mv. tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer. Arealudlæg i forhold til hovedstrukturens retningslinjer: Forurenede arealer Beskyttelse af grundvand og drikkevand Overordnet grøn struktur Detailhandel Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

169 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE 81 Bilag 2 - Scopingskema Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx

170 82 MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 OMKRING DETAILHANDEL, HERNING KOMMUNE Project documents/miljøvurdering af tillæg nr. 1_Herning Kommune_v.2.2_04_08_17.docx