Fra én til mange typer transplantation
|
|
- Malene Dalgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Status på hornhinder: Fra én til mange typer transplantation Meget er sket, siden VÆRN OM SYNET for 10 år siden bragte en større artikel om hornhindedonation og -transplantation. Dengang var der store udfordringer med at indsamle nok hornhinder til at behandle danske patienter. Vi måtte importere hornhinder fra USA, og der var lange ventetider på indgreb, der krævede en ny hornhinde. Heldigvis er situationen en helt anden i dag: Siden 2015 har vi i Danmark været selvforsynende med hornhinder. IDAG DÆKKER vi selv behovet for donorvæv, og det seneste tiår har også budt på imponerende forbedringer af de kirurgiske teknikker, der anvendes ved hornhindetransplantation. En anderledes donation En hornhindetransplantation er en vævstransplantation. Donationen af hornhindevæv adskiller sig derfor meget fra organdonation. Hornhinden har ingen blodforsyning, men ernæres i stedet fra væsken inde i øjet og fra tårefilmen. Cellerne i hornhinden er derfor i live op til flere døgn efter, at hjertet er holdt op med at slå, og døden er indtrådt. Hornhindevæv udtages derfor først, når de såkaldt sikre dødstegn er indtrådt, men dog inden for et døgn efter døden. Hvem kan blive hornhindedonor? Næsten alle kan være hornhindedonorer. Høj alder er ikke en hindring for at være hornhindedonor, og mange undersøgelser har vist, at det ikke er bedre at få transplanteret en hornhinde fra en ung person sammenlignet med væv fra en ældre donor. Ikke engang de hyppigste Af Jesper Hjortdal Klinisk professor, overlæge, dr.med. Medicinsk ansvarlig for Den Danske Hornhindebank Aarhus Universitetshospital Illustrationer Mediafarm VOS
2 øjensygdomme, grå stær, grøn stær og aldersrelateret makuladegeneration (AMD), er en hindring for at være hornhindedonor. Man kan dog ikke være hornhindedonor, hvis man har en syg hornhinde eller har haft kræft i øjet, blod- eller knoglemarvskræft. Flere andre kræftformer er heller ikke en hindring for at være hornhindedonor. Men som ved bloddonation medfører tilstedeværelse af smitsomme sygdomme som hiv og leverbetændelse (hepatitis) dog, at man ikke kan donere sine hornhinder. Danmark som foregangsland Fordi cellerne i hornhindevævet får deres næring fra væsken inden i øjet, er de i live nogle døgn efter døden. Det giver også mulighed for at holde celler levende i mange uger, hvis hornhindevævet bliver opbevaret i en flaske med næringsmedium ved cirka 30 celsius. Øjenafdelingen i Aarhus var det første sted i Europa, hvor man begyndte at anvende langtidsopbevaring af hornhinder. Det førte allerede i 1978 til oprettelsen af Den Danske Hornhindebank. Banken kan således fejre 40-års-jubilæum i år. Der er flere fordele ved at kunne opbevare donorhornhinder i mange uger. For eksempel er det lettere at planlægge tidspunktet for selve operationen på den enkelte patient. Man kan også i god tid foretage laboratorieundersøgelser, der sikrer, at der ikke overføres sygdomme sammen med donorvævet. Tabel 1 Der har været store udsving i antallet af hornhindetransplantationer. Lavpunktet var i 2008, da der kom nye, stramme regler, der medførte lange ventetider og import af donorvæv. I dag er vi i Danmark selvforsynende med hornhinder og kan udføre de nyeste og mest forfinede former for hornhindetransplantationer Hornhindetransplantationer på andre afdelinger Hornhindetransplantationer på Aarhus Universitetshospital År VOS
3 Strammere regler I løbet af 1980 erne indsamlede hornhindebanken et stigende antal hornhindevæv. Men det var udelukkende fra patienter, der døde og blev obduceret på det daværende Århus Kommunehospital. Donorvævet blev opbevaret og testet i banken og anvendt over hele Danmark på de mange øjenafdelinger, der dengang udførte hornhindetransplantationer. I løbet af 1990 erne blev det præciseret, at der skulle foreligge tilladelse til donation fra enten afdøde eller nærmeste pårørende. Da der i samme periode skete et stort fald i antallet af obduktioner, blev det, for at dække behovet, nødvendigt også at indsamle donorvæv fra afdøde på de nærmeste jyske sygehuse. I 2007 trådte Vævsloven i kraft. Den formaliserede en række øgede krav, som skulle opfyldes, hvis man skulle have tilladelse til at være en vævsbank. For at aktiviteterne kunne fortsætte, var det derfor nødvendigt at genopfinde Den Danske Hornhindebank. Efter at dette store arbejde blev udført i , flyttede hornhindebanken ind i nye lokaler, der kunne leve op til nye, specifikke renhedskrav. Bankens personale startede samtidig på at udbrede kendskabet til hornhindedonation på sygehuse over hele Danmark. Donation i de seneste 10 år I 2008 blev Den Danske Hornhindebank godkendt som Danmarks eneste hornhindebank, og siden da har antallet af hornhindedonationer været støt stigende. I dag medvirker mere end 25 hospitaler over hele Danmark til at indsamle hornhindevæv til transplantation af danske patienter. Det Fakta om hornhindetransplantationer Hornhindetransplantationer er den hyppigst udførte væv- og organtransplantation i Danmark og globalt. I Danmark udføres der hvert år cirka 600 hornhindetransplantationer. På verdensplan er tallet cirka om året. Næsten alle kan blive hornhindedonorer høj alder og flere øjensygdomme er ingen hindring. Hornhindens celler er ikke afhængig af en blodforsyning. Derfor kan man udtage væv til donation længe efter, at hjertet er holdt op med at slå. I dag er det muligt at lave transplantationer, hvor der kun indopereres en lille del af hornhinden. Det giver et stærkere øje, et bedre syn og færre komplikationer. I dag venter hornhindevævet på øjen patienten og ikke omvendt. undersøges dagligt om afdøde patienter på de samarbejdende hospitaler er registreret i Donorregistret, og på mange afdelinger tilskynder transplantationskoordinatorer til, at afdødes pårørende spørges om afdødes holdning til hornhindedonation. På de afdelinger, hvor man systematisk spørger pårørende om tilladelse til hornhindedonation, giver over halvdelen samtykke til donation. I alle tilfælde kontrollerer man i Donorregistret, om der eventuelt skulle være forbud mod hornhindedonation. Den samlede indsats har betydet, at Danmark nu er selvforsynende med hornhindedonorvæv (se tabel 1). Det undersøges dagligt, om afdøde patienter på de samarbejdende hospitaler er registreret i Donorregistret VOS
4 Væv og blodprøver fra alle donorer bliver dagligt transporteret til hornhindebanken i Aarhus, hvor blodprøverne analyseres, og hornhindevævet testes og opbevares, indtil der er brug for transplantatet til patientbehandling. I dag er hornhindetransplantationer klassificeret af Sundhedsstyrelsen som en højt specialiseret funktion, og der foretages kun hornhindetransplantationer på øjenafdelingerne på Rigshospitalet Glostrup samt Aarhus Universitetshospital. Mange typer af transplantation For godt 10 år siden blev næsten alle hornhindetransplantationer udført som en fuldtykkelses-transplantation. Øjenlæger anvender betegnelsen penetrerende keratoplastik. Det betød, at man med nål og tråd indopererede en ny hornhinde, med alle dens lag, i fuld tykkelse. Med udvikling af stadig finere instrumenter og mikroskoper var det oplagt at forsøge, om deltransplantationer eller lamellær keratoplastik var muligt. Ideen var, at man kun skulle udskifte den del af hornhinden, der er syg, med sundt væv fra en donorhornhinde. De nye teknikker blev efterhånden mulige, og i Danmark var vi hurtige til at tage de nye operationer i anvendelse (se figur 2). I dag er den hyppigst udførte transplantation en bagre del-transplantation, af øjenlægerne betegnet posterior lamellær keratoplastik, hvor kun hornhindens bagside udskiftes. Denne Figur 1 Den normale hornhinde består af flere lag: Yderst hornhindens epitel, der er et tyndt cellelag, der beskytter hornhindens indre mod indtrængende mikroorganismer. Under cellelaget ses Bowmans lag, der er en del af hornhindens faste og stærke del (hornhindens stroma), som er nødvendig for at give øjet mekanisk styrke. Stromaet bestemmer også den optiske styrke af hornhinden. Inderst findes endotelcellelaget, der ligger på Descemets membran. Endotelcellerne pumper væske ud af hornhinden og sikrer derved, at hornhinden er klar og gennemsigtig. Bowmans membran Stroma Hudlag (epitel) Descemets membran Endotel Forreste øjenkammer 12 VOS
5 type transplantation tilbydes blandt andet til patienter, der har en selvstændig sygdom i hornhindens bagflade, og patienter, der har et svigt af cellerne på hornhindens bagflade efter anden øjensygdom eller øjenoperation. Den meste udbredte sygdom, der fører til en hornhindetransplantation, er Fuchs endoteldystrofi, der er en aldersrelateret udvikling af klumpede aflejringer på hornhindens bagflade (se figur 3). Operationen minder på mange måder om en operation for grå stær: Man laver kun en lille åbning i kanten af patientens hornhinde, det syge væv fjernes, og et celletransplantat lægges ind i øjet og skubbes på plads med en luftboble. Celletransplantatet vil herefter klæbe sig fast, og man bruger ikke længere tråde til at holde transplantatet fast. Celletransplantatet kan enten være understøttet af et cirka 0,1 mm tykt lag af bindevæv (en Hvem kan være hornhindedonor? Næsten alle Høj alder er ingen hindring Langt de fleste øjensygdomme udelukker ikke, at man kan være hornhindedonor Langt de fleste kræftsygdomme udelukker ikke, at man kan være hornhindedonor såkaldt DSAEK-operation) eller blot ligge på en cirka 0,02 mm tyk membran fra donoren (en såkaldt DMEK-operation). Fordelen ved Figur 2 En fuldtykkelsestransplantation, hvor man indopererer en ny hornhinde i hele sin tykkelse. Tidligere var dette den eneste type transplantation, man kunne foretage. I dag udføres operationen mere sjældent, fordi man har udviklet nye, mere skånsomme teknikker. Figur 3 En bagre del-transplantation, hvor man kun udskifter det syge cellelag på hornhindens bagside. Alt efter om man tager 0,1 mm eller 0,02 mm mere med af donorhornhinden, kaldes operationen af øjenlægerne for hhv. en DSAEK- og en DMEK-operation. Man bruger hverken nål eller tråd til operationen, og fordi øjets overflade er intakt, bliver slutresultatet et stærkere øje og færre komplikationer. Figur 4 En forreste del-transplantation, hvor kun hornhindens yderste lag bliver udskiftet. Det gøres for eksempel, hvis man har keglehornhinde eller efter en svær hornhindebetændelse. Ved denne type transplantation lader man patientens eget fungerende bagerste cellelag (endotelcellerne) blive i øjet. Det er med til at sikre, at kun få afstøder det væv, der indopereres i øjet. VOS
6 disse operationer er, at synet forholdsvis hurtigt bedres, at patienten ikke udvikler såkaldt bygningsfejl, og at øjet er lige så robust efter operationen, som det var inden. Ved andre øjensygdomme er det forandringer i hornhindens yderste lag, der generer synet. Cellelaget på indersiden af hornhinden er velfungerende og behøver derfor ikke nødvendigvis at blive udskiftet. Operationen betegnes en forreste deltransplantation. Øjenlæger bruger betegnelsen DALK. Forandring i de yderste lag af hornhinden kan for eksempel være arvæv efter svær hornhindebetændelse, sygdommen keglehornhinde (også kaldet keratoconus ) eller arvelige hornhindesygdomme, hvor der udvikles aflejringer i hornhindens yderste lag (se figur 4). Når man transplanterer det yderste lag af hornhinden, forsøger man at bevare hornhindens inderste cellelag og ganske lidt af det underliggende støttevæv. Ved operationen skal donorvævet syes fast med en fin tråd, der skal sidde i mere end et år. Fordelen ved denne type operation er, at patienten næsten helt kan undgå afstødningsreaktioner, der oftest er rettet mod cellelaget på hornhindens inderside. Gennemgående operationer foretages stadig. Man benytter dem ved akutte, svære betændelsestilstande eller efter sådanne. Her kan alle lag i hornhinden være så ødelagt, at man må skifte alle lagene ud med et donortransplantat. Transplantatet syes fast med en tynd tråd, der skal sidde i mere end et år. Selv om forløbet er langvarigt, opnår mange også et godt syn efter denne type operation. Hvor godt går det? Et hornhindetransplantat nedslides hurtigere end en normal hornhinde, og prognosen efter en hornhindetransplantation afhænger primært af årsagen til, at man blev transplanteret. Ser man på, om hornhinden er klar, går det bedst efter transplantation for keglehornhinde, hornhinde-ar og arvelige hornhindesygdomme i hornhindens yderside, hvor mere end 50 pct. har et fungerende transplantat efter 20 år. Efter en del-transplantation for sygdom i hornhindens bagflade vil cirka 50 pct. have et fungerende transplantat efter 10 år. I komplicerede tilfælde med anden øjensygdom i øjets overflade vil hornhindetransplantatet ofte kun fungere i kort tid, men alternativet er, at patienten helt mister synet. Heldigvis er det i næsten alle tilfælde muligt at foretage en re-transplantation. Men helt generelt skal man ikke få foretaget en hornhindetransplantation, medmindre dagligdag, social- eller arbejdsliv er væsentligt hæmmet som følge af en hornhindesygdom. I dag venter hornhindedonorvævet på patienten i stedet for den omvendte situation. Konklusion Gennem de seneste 10 år er Danmark atter blevet selvforsynende med donorvæv til hornhindetransplantation. I dag venter hornhindedonorvævet på patienten i stedet for den omvendte situation. I samme periode er de operative teknikker blevet markant forbedret, og langt flere patienter med sygdomme i hornhindens bagflade kan i dag have glæde af en hornhindetransplantation. Hvordan udtrykker jeg min holdning til donation? Brug NemID til at logge på Donorregistret Du finder Donorregistret her: mine-registreringer/organdonation eller her: goo.gl/ccekjd Tal med din familie om din holdning og stillingtagen til donation 14 VOS
Hornhindetransplantation
Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk
Læs mereFuchs. endoteldystrofi. Den hyppigste årsag til hornhindetransplantation: Nyt fra forskningsfronten. Esben Nielsen
Nyt fra forskningsfronten Den hyppigste årsag til hornhindetransplantation: Fuchs Esben Nielsen læge og ph.d.-stud. Øjenafdelingen Aarhus Universitetshospital Ilustration: Mediafarm 4 Professor i øjensygdomme
Læs merehornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld
Hanne Olsen Julian Overlæge, ph.d. Øjenafdelingen, team cornea, Glostrup Hospital Illustrationer: Mediafarm Uklar hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld Den optimale
Læs mereHornhindedonation i Danmark
Hornhindedonation i Danmark - hvordan foregår det, hvad bruges hornhinderne til og hvordan er vi blevet selvforsynende. Jesper Hjortdal Klinisk professor, overlæge Medicinsk ansvarlig for Den danske hornhindebank
Læs mereHornhindens sygdomme
Hornhindens sygdomme Indhold 3 Hvad er hornhinden? 5 Den syge hornhinde 5 Hornhindebetændelse Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås 7 8 11 13 14 Tilbagevendende
Læs mereÅrsberetning
Årsberetning 2015-2016 Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital Side 1/15 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Sammendrag 4 Vision og strategi 5 Oplysende arbejde
Læs mereDen Danske Hornhindebank. Årsberetning. Den Danske Hornhindebank. Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Side 1/15
Årsberetning Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital Side 1/15 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord Sammendrag 4 Vision og strategi 5 Oplysende arbejde Nyhedsbreve Hjemmeside Omtale i medierne
Læs mereSygdomme i hornhinden og behandling
Sygdomme i hornhinden og behandling OVERSIGT FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE Øjet modtager konstant en masse signaler i form af lys, som skal forarbejdes, inden det kan omdannes til billeder i hjernen. Eksempelvis
Læs merederfor forsøge at give en oversigt over hornhindebankens udvikling gennem de seneste 40 år. De første hornhindetransplantationer
Jesper Hjortdal Anne-Grete Hansen Lone Hauritz Niels Ehlers og hornhindebanken i Aarhus Professor dr.med. Niels Ehlers døde 17. juli 2016 efter længere tids sygdom, 78 år gammel. Niels Ehlers afsluttede
Læs mereForskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn
Forskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn FOTO: EDLER VON RABENSTEIN/SHUTTERSTOCK.COM Ulrik Correll Christensen Overlæge, lektor, ph.d., FEBO Rigshospitalet
Læs mereNyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet
Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område
Læs mereVi har medvirket til at. Rygning under graviditeten svækker barnets øjne
Rygning under graviditeten svækker barnets øjne Håkan Ashina Ny forskning viser, at børn af gravide rygere har et tyndere nervetrådslag i øjet end børn af ikke-rygere. Stud.med., Københavns Universitet
Læs mereTIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og
Læs mereNår tårerne løber ned ad kinden
Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle
Læs mereOperation. eller briller/kontaktlinser
Operation eller briller/kontaktlinser Indhold 4 7 8 9 9 10 Billeddannelsen på nethinden Øjets brydning Operation for brydningsfejl Risiko Hvem kan opereres? Hvem betaler? Øjenforeningens mission: Hjælpe
Læs mereIndhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for
Læs mereOrgandonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT
? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens
Læs mereNethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten
1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereØjenforskningen står over for endnu en revolution
Øjenforskningen står over for endnu en revolution Da koden til at forstå AMD blev knækket i 1990 erne, kunne øjenlægerne ikke få armene ned, og endnu bedre blev det i 2007, da forskningsgennembruddet førte
Læs mereOrgandonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T
Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk
Læs mereUklarheder i glaslegemet. Normalt et harmløst fænomen, men ofte meget generende.
FOTO: COLOURBOX.DK Uklarheder i glaslegemet Normalt et harmløst fænomen, men ofte meget generende. Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenklinikken Rigshospitalet Glostrup Medicinske illustrationer:
Læs mereOperation. eller briller/kontaktlinser
Operation eller briller/kontaktlinser Indhold 4 4 7 8 8 9 9 10 12 13 14 16 18 20 Billeddannelsen på nethinden Brydningsfejl Øjets brydning Operation for brydningsfejl Resultater Risiko Hvem kan opereres?
Læs meresynets forandringer med alderen
scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er
Læs mereIndsprøjtning af medicin i øjet
Indsprøjtning af medicin i øjet Inger Christine Munch Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus Københavns Universitet er en skånsom behandling, som redder syn hos patienter med nethindesygdom
Læs mereØjets anatomi: Den gule plet, makula, ligger i nethindens centrum bagerst i øjet. men der forskes stadig
Figur 1 Øjets anatomi: en gule plet, makula, ligger i nethindens centrum bagerst i øjet. Nethinde Inger hristine Munch Overlæge, forskningslektor, ph.d. Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital Medicinske
Læs mereIndhold 2 VOS GRÅ STÆR. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed undgås
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for
Læs mereKirurgisk behandling af grøn stær (605 procedurer)
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV j.nr. 7-203-01-93/6 Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i oftalmologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereOperation. eller briller/kontaktlinser
Operation eller briller/kontaktlinser Indhold 4 4 7 8 9 9 9 10 Billeddannelsen på nethinden Brydningsfejl Øjets brydning Operation for brydningsfejl Resultater Risiko Hvem kan opereres? Hvem betaler? Øjenforeningens
Læs mereNøgletal 2017 organdonation og transplantation
Program Nøgletal 2017 organdonation og transplantation Transplanterede 2008-2017 180 160 165 140 Antal patienter 120 100 80 60 40 20 0 122 92 74 44 57 35 20 25 18 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Læs mereKendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet
f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 6 6 7 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Før operatioen
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereHermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)
Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen
Læs mereMuligheder for behandling af AMD i fremtiden?
AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?
Læs mere" # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau:
! " # " $%&# Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen på hovedfunktionsniveau. Det gælder akut kirurgisk og medicinsk behandling og planlagt behandling. I forlængelse heraf er de nødvendige
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 6 6 7 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Før operationen
Læs mereNethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?
Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation
Læs mereFuchs. endoteldystrofi. Den hyppigste årsag til hornhindetransplantation: Nyt fra forskningsfronten. Esben Nielsen
Nyt fra forskningsfronten Den hyppigste årsag til hornhindetransplantation: Fuchs Esben Nielsen læge og ph.d.-stud. Øjenafdelingen Aarhus Universitetshospital Ilustration: Mediafarm endoteldystrofi 4 VOS
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er? Hvem får? Symptomer på Hvad skyldes? Hvornår skal man opereres? Operation for Efter operationen Efterstær Hvem opererer?
Læs mereTIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt
Læs mereForskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten
Nyt fra forskningsfronten Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Illustrationer: Mediafarm Og dermed sikkert
Læs mereInformation om øjenlågsoperationer
Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende
Læs mereNår et menneske dør på hospitalet
Når et menneske dør på hospitalet Aarhus Universitetshospital Kapellet på Aarhus Universitetshospital Telefon Fax Mail 2977 8440 7845 8312 auh.kapellet@rm.dk Åbningstid Mandag-torsdag: kl. 8.00-14.30,
Læs mereFra Bygkorn til Guldkorn. Bygkorn er en af de hyppigste betændelser i øjenregionen en irriterende lidelse, som det tager 1-2 uger at komme over
Figur 1 Bygkorn Fra Bygkorn til Guldkorn Bygkorn er en af de hyppigste betændelser i øjenregionen en irriterende lidelse, som det tager 1-2 uger at komme over Jørgen Bruun-Jensen Øjenlæge Illustrationer:
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for
Læs mereHvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation?
Hvor godt synes du, at du kender begrebet organdonation og transplantation? Meget dårlig 1,2% 0,7% 12 8 0,7% 0,5% Dårligt 3,3% 3,5% 33 39 1,1% 1,1% Hverken godt eller dårligt 24,1% 22,1% 243 250 2,6% 2,4%
Læs mereBekendtgørelse af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) 1)
LBK nr 955 af 21/08/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404589 Senere ændringer til
Læs mereProgram. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke
Obduktion og transplantation A A R H U S U N I V E R S I T E T Retsmedicinsk Institut Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin Tilknyttede love og vejledn. LBK nr. 95 af 7/2-2008, Sundhedsloven,
Læs mereInformation om operation for grå stær.
Dr. med Ken Ninn-Pedersen, Speciallægeklinikken CENTRALEN, Roskildevej 296, 2610 Rødovre. (Hjemmeside: www.ninn-pedersen.dk) Information om operation for grå stær. (informationsvejledningen er udviklet
Læs mereNår lys udløser smerte: Lysfølsomhed
Når lys udløser smerte: Lysfølsomhed Et udbredt problem med forskellige årsager. Steffen Hamann Overlæge, klinisk lektor, ph.d., FEBO Øjenklinikken, Rigshospitalet Marijke Vittrup Cand.mag., direktør,
Læs mereØjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR
Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule
Læs mereNethindens gule plet (macula)
Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense
Læs mereDansk Keratoconus Forening v/lone Bruun
Dansk Keratoconus Forening v/lone Bruun Dr. Priemes Vej 10. 1. tv. - 1854 Frederiksberg C Årsrapport 1. januar - 31. december 2009 (5. regnskabsår) 1 Indhold Påtegninger Side Bestyrelsens påtegning...
Læs mereARBJEDS ARK ISRAEL SVAR NØGLEN
ARBJEDS ARK ISRAEL SVAR NØGLEN 1 SUNDHEDSFAGLIG DEL- Organ Transplantantation NØGLE 1. Er der en lov om Transplantation i Israel? A. Ja B. Nej 2. Sker der transplantationer fra levende donorer i Israel?
Læs mereAnbefalinger vedrørende refraktionskirurgi
Anbefalinger vedrørende refraktionskirurgi Dansk Oftalmologisk Selskab Dansk Oftalmologisk Selskab nedsatte 11. oktober 2007 et udvalg med følgende opgaver: 1. At beskrive afgrænsningen af refraktionskirurgi
Læs mereNethindeløsning. fører til markant synstab, hvis den gule plet er berørt FIGUR 1. Øjets opbygning. Glaslegeme. Lys. Gule plet (macula)
FIGUR 1 C Øjets opbygning A Lys Glaslegeme Affaldsstoffer Sanseceller Pigmentceller Næringsstoffer Membran Årehinde (fotoreceptorer) (RPE-celler) Gule plet (macula) B Øjets nethinde set gennem pupillen
Læs mereDCD -giver flere mulighed for organdonation. Anæstesisymposium 2018 Aalborg UH Donationsansvarlig sygeplejerske Charlotte Daugbjerg
DCD -giver flere mulighed for organdonation Anæstesisymposium 2018 Aalborg UH Donationsansvarlig sygeplejerske Charlotte Daugbjerg Hvem er jeg Special uddannelsen i intensiv sygepleje Sygeplejerske med
Læs mereDaglig motion og god kost. kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden. Nyt fra forskningsfronten
Nyt fra forskningsfronten Daglig motion og god kost kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Ilustrationer: Mediafarm
Læs mereGennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration
F I G U R 1 HenriK lundandersen professor, dr.med., ledende overlæge, Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup morten la Cour overlæge, dr.med., ebod, lektor Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup En
Læs mereTårevejssondering af børn
Til patienter og pårørende Tårevejssondering af børn Information til forældre Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken Navn: CPR-nr.: Din kontaktperson: I denne pjece vil vi forsøge at besvare de
Læs mereResultater fra behandling med Avastin. Alderspletter på nethinden (Aldersrelateret Macula Degeneration) Hornhinde. Linse. Gule plet (macula)
NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Hornhinde Linse Gule plet (macula) Figur 1 Lysstrålerne brydes af hornhinden og linsen, så de, ligesom med et brændeglas, samles i et brændpunkt på nethinden, som kaldes den gule
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mere1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6" 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$ " ! '6 :' ;' ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :'
!"#" #$ %"& '$& "()$* +)*+,--./0-##$&# " 1)$!)( $$# 2#$ 3 )*+4(333!!$ 5 $& # &!) ' $6" 6$$$)*+4 $333!$6'!7!$ " 8.1..9-! %# &6"6&#$&# '6 :' ;' '6 ' :' 2;' 2 5 $$ ' 2 2 ;' :' #" $#&# $$
Læs mereAFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver
Figur 1 Snit i hornhinden Nedkrænget hornhinde Uklar linse Johnnie Jørgensen Optometrist Husum Special Optik Illustrationer: Mediafarm Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver AFAKE på et øje, straffes økonomisk?
Læs merePatientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital
Patientrettigheder Januar 2011 Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Frederikssund er et nærhospital i Region Hovedstaden. I denne pjece kan du læse om dine rettigheder som
Læs mereHjælp til tørre øjne EN PJECE OM HVORDAN TØRRE ØJNE KAN BEHANDLES
Hjælp til tørre øjne EN PJECE OM HVORDAN TØRRE ØJNE KAN BEHANDLES D I T SY N E R V I GT I G T Hvad kan være symptomer på tørre øjne? Tørre øjne kan vise sig på mange forskellige måder som for eksempel:
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
GS 3100 November 2018 Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Aarhus Universitetshospital
Læs mereGlaslegeme. og Nethindeløsning
Glaslegeme og Nethindeløsning Indhold 3 4 6 7 8 10 10 12 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning Hvem får nethindeløsning?
Læs mere+&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # )7 ;) <) ) ;) 3<) 3 6 && ) 3 3 <) ;)
! " #$%$ %& '$( )&( $*+&, -+,-!.//012/%%&(% $ +&#+* &&% 3%& 4 +,-5*444##& 6 &( % ( #+ ) &7$ 7&&&+,-5 &444#&7)#8 #& $ 9000:/ # '% (7$7(%&(% )7 ;)
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mere,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 819." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%
Læs mereØjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007
Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?
Læs mere1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ ; 7 ; 7 <;6 ; 2 2< 5 && <2;6 2
! " #$%$ %& '$( &( $)*&+,*+,!-../0.%%&(% $ 1*&#*) &&% 2%& 3 *+,4)333##& 5 6&( % 6( #* 6 &7$ 7&&&*+,46 &333#&7#8 #& $ 9/1//.:# '% (7$7(%&(% ; 7 ; 7
Læs mereVÅD AMD alderspletter på nethinden
VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling
Læs mere0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1
!"#" #$ %"& $& "'($) *()*+,,-./,##$&# " 0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" 6$$$()*35 $222!$6!7!$ " 8-0--9,:! %# &6"6&#$&# ; 6 ; 6
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2016 VIDEN OM OG HOLDNING TIL ORGANDONATION BLANDT PERSONALET PÅ NEUROLOGISKE AFSNIT RIGSHOSPITALET GLOSTRUP NEUROLOGISK AFSNIT N15 & N25 Afdelingsrapport for Rigshospitalet Glostrup,
Læs mereGlaslegemesammenfald. nethindeløsning
Glaslegemesammenfald og nethindeløsning Indhold 3 4 6 6 7 8 8 11 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning Hvem
Læs mereSpecialevejledning for oftalmologi
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for oftalmologi Specialebeskrivelse Oftalmologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering
Læs mereMACULA: 5½ mm livskvalitet
Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller
Læs merePatientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008
Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus
Læs mereHvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter
FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen
Læs mereTørre øjne. et irritationsmoment for mange ældre
Tårekirtel danner vandlag Bindehinde med slimlag Fedtkirtler danner fedtlag Tårefilmen Slimlag Vandlag Fedtlag /00 mm Øjets overflade samt de kirtler, der sikrer overfladens fugtighed Tørre øjne Sven Johansen
Læs mereVi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf. vedtægterne
Amager Generalforsamling Onsdag den 22. april kl. 18.00 Postkassen Amager Landevej 71 2770 Kastrup Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf.
Læs mereSpecialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
24. januar 2014 Specialevejledning for oftalmologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs mereGrå stær i fuld bedøvelse
Til patienter og pårørende Grå stær i fuld bedøvelse Information om operation Vælg farve Øjensygdomme Mødetider Du vil inden operationen modtage en indkaldelse med oplysninger om dato, hvor og hvilket
Læs mereretinoblastom Børnecancerfonden informerer
retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,
Læs mereAmager og Hvidovre Hospital Patologiafdelingen, afsnit 134. Obduktion hvornår er der indikation herfor?
Obduktion hvornår er der indikation herfor? Obduktion hvornår er der indikation herfor Lisa Bendroth-Asmussen 1 Introduktion Obduktion eller ej? Sundhedsloven Tilladelse til obduktion Udfyldelse af papirer
Læs mere0)%")( %%$ 1$% 2 )*+3(222""% 4 5%' $ 5' ") 5 %6# ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 %% <1;5 1
!"! "#$# $% &#' %' #()%* +)*+,--./-$$%'$ # 0)%")( %%$ 1$% 2 )*+3(222""% 4 5%' $ 5' ") 5 %6# 6%%%)*+35 %222"%6"7 "% # 809-:" &$ '6#6'$%'$ ; 6 ; 6
Læs mere,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # (7 ;( <( ( ;( 3<( 3 6 %% ( 3 3 <( ;(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # 2*%"*) %%$ 3$% 4 *+,5)444""% 6 %' $ ' "* ( %7# 7%%%*+,5 %444"%7("8 "% # 9/2//:." &$ '7#7'$%'$ (7 ;(
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mere0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" ; 6 ; 6 <;5 ; 1 1< 4 $$ <1;5 1
!"#" #$ %"& $& "'($) *()*+,,-./,##$&# " 0($!(' $$# 1#$ 2 ()*3'222!!$ 4 5$& # 5&!( 5 $6" 6$$$()*35 $222!$6!7!$ " 8-0--9,:! %# &6"6&#$&# ; 6 ; 6
Læs mere,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../0.$$%'$ # 1*%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 819." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%
Læs mere,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%
Læs mere,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%
Læs mere,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # (6 :( ;( ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :(
! "#$# $% &#' (%' #)*%+,*+, -../01.$$%'$ # *%"*) %%$ 2$% 3 *+,4)333""% 5 %' $ ' "* ( %6# 6%%%*+,4 %333"%6("7 "% # 8///9." &$ '6#6'$%'$ (6 :( ;( (6 ( :( 2;( 2 5 %% ( 2 2 ;( :( $# %$'$ %%
Læs mere1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mere