Prædiken til d. 1. oktober 2017, 1. tekstrække. Lemvig Bykirke kl års fødselsdag. Tekster: Job 19,23-27, Ef 3,13-21; Luk 7,11-17

Transkript

1 Prædiken til d. 1. oktober 2017, 1. tekstrække Lemvig Bykirke kl års fødselsdag Tekster: Job 19,23-27, Ef 3,13-21; Luk 7,11-17 v11 Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. v12 Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. v13 Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde:»græd ikke!«v14 Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde:»unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!«v15 Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. v16 Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde:»en stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.«v17 Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen. Bøn:

2 Hvert sekund omdannes 600 millioner tons brint til helium i solens indre. Resultatet er en enorm energiudladning sollys som stråler ud i universet i alle retninger. Solen er en ufattelig stor lysende kugle og noget af dens lys rammer jorden og skaber liv og varme her hos os. 600 millioner tons brint hvert sekund brænder op men der er nok af det, det er tilstrækkelig brændstof til 2 mia år mere - så hver morgen kan vi stå op til endnu en ny dag med lys og varme. Der er lys og varme på jorden, ifølge klimaforskere rigeligt med varme. Alligevel kan Johannes i begyndelsen af sit evangelium kalde denne verden for et sted, hvor mørket hersker. På trods af solens lys, så bor vi mennesker i mørkets land. Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. (Es 9,1), for selvom vi oplever så meget godt og smukt, så har døden magt over os.

3 Det kaster en skygge, et mørke ind over livet, at døden altid vil være afslutningen, det uundgåelige, det som sætter skel mellem venner og familie. Vi bor også i mørkets land, fordi det onde har magt i denne verden, både i os selv og som noget der rammer os. Selvom vi mennesker efterhånden er blevet så dygtige, at vi kan kommunikere, handle og rejse rundt på hele jorden, så jorden er blevet til én stor landsby så er det ikke lykkes for os at overvinde døden. Døden hersker i jordens store landsby; den kaster skygger over og skaber mørke i menneskers liv. Men i dag har vi hørt om én, der er på vej hen til byporten til den by, hvor døden hersker. Jesus kommer sammen med en stor skare en skare af mennesker, som har hørt ham forkynde evangeliet om Guds riges komme til denne verden.

4 De har set ham helbrede syge, uddrive onde ånder, have magt over naturen, tage sig af de fattige og udstødte. Jesus er på vandring med en stor skare af mennesker, som har hørt evangeliet om at Jesus er verdens lys. Han sagde om sig selv: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. (Joh 8,12). Det er en skare, som vandrer med liv og lys og glæde. Nu møder de så en anden stor skare ved byporten. En skare som vandrer med død, mørke og sorg. Et begravelsesfølge, hvor en enke skal begrave sin eneste søn. Oveni sorgen over at lægge sit barn i graven kommer visheden om at hun nu ikke har nogen til at forsørge sig. De to skarer er så forskellige som dag og nat og nu mødes de. Normalt så vil enhver vige for et begravelsesfølge. Døden kræver respekt. Døden er altid den stærkeste.

5 Vi forventer nærmest at Jesus og hans disciple vil stille sig med bøjede hoveder ved siden af vejen og bede en bøn for de efterladte. Men sådan går det ikke. Jesus gør det helt uhørte, det som man umuligt kan gøre. Han går hen og rører ved båren med den døde, så bærerne standser. Forestil jer de to store skarer med masser af mennesker det ene snakkende i hyggelig samtale, det andet med høje klageråb og hvordan der med ét blev helt stille. Så stille, så man kun kunne høre vindens raslen i buskene og fluernes summen. Hvad ville der ske? Hvad sker der, når livet og døden mødes i et sammenstød så dramatisk? Lukas forstår virkelig at opbygge en spændende fortælling. Forstår at få os til at lytte. Og hvis vi virkelig hører og tager det til os, hvad der skete den dag uden for landsbyen Nain, så har vi fået svaret på, hvad Kristendommen egentlig handler om.

6 For det som Jesus siger, mens der er fuldstændig dødstille, er kristendommens kerne. Det er det kristne evangelium. 1. del Jesus siger til den unge mand: Rejs dig op. Og den døde mand blev levende. Han hørte Jesu stemme og satte sig op på båren og begyndte at tale. Kristendommens kerne er at Jesus taler til os og når vi hører hans stemme, så får vi nyt liv. Der er måske nogen, som vil sige at kristendom handler om, hvad vi skal gøre, at det er leveregler og en bestemt trosbekendelse og jo, selvfølgelig har den kristne tro en trosbekendelse, det er ikke en tro på hvad som helst og den kristne tro får betydning for, hvordan vi lever vores liv. Men det inderste, kernen i kristendommen er at Jesus taler til os og giver os liv. Jesus er verdens lys. Jesus er vejen, sandheden og livet.

7 Han blev menneske, kom til vor verden for at tale sit Ord til os. Ord der giver liv og som kan få os til at rejse os op. Hvad er det at vi skal rejse os fra? Vi skal rejse os fra frygt og bekymring. Vi kan så let blive bekymret. For fremtiden. For om vi slår til. For at blive syg eller gammel. Vi kan være bekymret for hvordan det skal gå dem vi holder af. Vi kan frygte for, hvad andre mener om os og om andre vil vende os ryggen, hvis vi siger, hvad vi virkelig mener. På Kirkeinspiration i Århus hørte vi i går om, hvordan det at være en kristen ikke bare er noget der foregår om søndagen eller når vi er sammen med andre kristne. Det foregår i hverdagen. Vi skal ikke overlade det til dem, som vi betaler for at arbejde i kirken (præster, missionærer osv).

8 Bønnen mandag morgen. Vi skal interessere os for det menneske vi møder i vores hverdag og skabe relationer. Interesse os for deres historie. Turde spørge om, hvad deres frygt og bekymring er. For der er rigtig mange, der har brug for at høre Jesu ord om at vi skal rejse os fra vores frygt og bekymring. Det har vi selv, men det er der også rigtig mange andre, der har brug for. For Jesus kalder os til at rejse os fra frygt og bekymring. For Jesus er med os hver eneste dag. Gud er vores klippe og skjold. Han vil give os hvile og vi kan komme til ham med alle vore tanker og lægge det alt sammen over til ham. Det er ikke en garanti for at der ikke kan ske noget svært at det vi frygter aldrig bliver til virkelighed, men vi er ikke alene. Lykken er ikke at livet lykkes, sådan som vi allerhelst vil, men at vi har nogle at leve livet sammen med. Når vi lytter til Jesus, så kan vi finde fred i, at vores værdi ikke afhænger af hvad vi

9 formår og vores lykke afgøres ikke af, hvor meget der lykkes for os i livet. Vi er højt elsket af Gud og det rokkes ikke, uanset hvad der sker med os og omkring os. Hvilket evangelium. Vi skal ikke være bekymret. Vi skal ikke frygte. Jesus vil lyse for os. Vi skal også rejse os fra skyld og skam. Når vi bliver klar over, at vi har gjort andre mennesker ondt, ved det vi gjorde eller sagde, så kan det slå os helt til jorden. Skylden kan tynge os ned og vi bebrejder os selv, at vi ikke gjorde tingene anderledes. Hvorfor sagde jeg sådan. Hvorfor gjorde jeg det ikke på en anden måde. Vi har måske svært ved at møde den eller dem vi har gjort noget imod, så vi undgår dem eller slår øjnene ned i skam. Selvfølgelig er det også nogen gange, at vi har svært ved at indrømme at vi har gjort noget forkert, men som regel er det omvendt.

10 Vi ved det godt og hvis nogen siger det til os, så prøver vi ikke på at forsvare os og det tynger os ned. Har du det sådan, så hør, hvad Jesus siger: Rejs dig, dine synder er dig forladt. Jesus kom for at bære vor skyld og vor skam. Han rækker os sin tilgivelse og rejser os op til en ny begyndelse. Vi behøver ikke hænge fast i det som gik galt. Vi er ikke defineret som menneske af vore fejltrin eller vore mangler vi må have lov til at finde vores identitet som menneske i Guds nåde og barmhjertighed. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. (1. Joh 1,9). Det er desværre sådan at vi nogle gange har lettere ved at tilgive andre end tilgive os selv. Vi er ikke fuldkomne. Vi laver fejl. Vi gør andre mennesker ondt.

11 Men når vi erkendt det, når vi har sagt undskyld og fået talt ud om det, så skal vi lade det ligge. Tilgivelse kan tage tid også når det er os selv vi skal tilgive, men Jesus taler til os og vil rejse os op fra vores skyld og skam til et nyt liv. Han gør alting nyt. Han giver os en ny begyndelse. Noget af det som ofte kan få os ned at ligge er når vi oplever sorg og tab når vi mister nogen eller noget, som vi holder meget af. Vi kan havne i et mørke af sorg, når vi mister én af vore kære. Vi kan opleve miste forbindelsen til venner, tab af arbejde/arbejdsevne eller mismodet kan ramme os i form af en depression. Når vi mister noget eller nogen, så kan det være som at miste fodfæstet og falde. Til den som er i mørket og hvor alt ser håbløst og tomt ud, siger Jesus: Jeg ved hvordan det er, for jeg har selv været der Jesus har været i mørket.

12 Han har oplevet døden og ensomheden at miste alt. Men nu kommer han til os og så bøjer han sig ned og sammen rejser han sig med os. Rejser os op til et nyt liv. Måske sker det ganske langsomt. Skridt for skridt ud af mørket, tilbage til livet. Jesus er vejen og han kender vejen til nyt liv. Han ser os, som han så enken og den unge mand. Ynkes over os og kalder os til et liv i fællesskab med Ham. Og en dag vil han rejse os op på opstandelsens morgen til et nyt liv på den nye jord. For en dag skal det være slut med denne verdens begravelses-optog det skal afløses af festsange og evig glæde. 2. del. Det er sket, at en menighed, der søgte en ny præst, i stillings-annoncen skrev, at de ønskede en troende præst. Det kan jeg godt forstå. Det giver ikke megen mening, hvis en præst ikke er troende.

13 Dengang Lemvig Bykirke blev stiftet for 5 år siden stod der ikke noget om dét i stillingsannoncen. Faktisk blev der slet ikke skrevet en stillingsannonce, for det hele begyndte med, at der var en præst der manglede en menighed. Men fik Lemvig Bykirke så en troende præst, dengang for 5 år siden? Det kommer an på, hvad man lægger i udtrykket en troende præst. For hvis det betyder, at præsten skal være skråsikker i troen, aldrig opleve tvivl og have svar på alle ting, så tror jeg faktisk, at en menighed var bedre tjent uden en troende præst. At være troende er ikke at have forstået alting eller at have styr på alting. Det er ikke at kunne give det korrekte svar på alle spørgsmål. At være troende er noget andet og dette andet, synes jeg faktisk, at Paulus beskriver meget godt i sit brev til menigheden i Efesus.

14 Det er formuleret som en bøn for menigheden og han skriver om det at kende Kristi kærlighed: at I får styrke til at fatte hvor stor den er. Tro er at begynde på at fatte Kristi kærlighed. Fatte er et ord, der på dansk ofte bliver synonymt med at forstå (Fatter fatter ingenting), men det har en dybere betydning. Det betyder mere noget i retning af begribe, gribe om med tanken. Man fatter om noget, tage fat om noget. Vi kan også bruge ordet i betydningen at fatte tillid til nogen. Det som Paulus taler om er at vi skal gribe fat i Kristi kærlighed, række ud efter det og tage imod den. Tro er at gribe fat om den beskrivelse af Kristi kærlighed som vi møder i den hellige skrift og dermed gribe fat om Kristi kærlighed. Vi kommer aldrig til at forstå den eller forklare den. At være troende er ikke at have regnet det hele ud og servere den kristne tro som et regnestykke med to streger under facit.

15 At være troende er at blive ved med at række ud efter Kristi kærlighed. Som Paulus skriver et andet sted, så er han som en løber, der rækker ud efter guldmedaljen: Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus. Det betyder også at der er plads til tvivl i et troende menneskes liv. Selvom der er nogle kristne, der bliver velsignet med en særlig nådegave til at tro og meget sjældent oplever at tvivle, så er tvivl en del af kristenlivet. Tvivlen på om Gud findes. Tvivlen på om Jesus virkelig stod op af graven. Tvivlen på, om Gud hører min bøn. Gud kræver ikke at vi aldrig tvivler, for det ved han at vi gør. Gud kræver ikke en klippefast tro af os. Han tilbyder os i stedet at være den klippe, som vi kan stå på og bygge vores tro og liv på.

16 Det er også derfor, at han har givet os en menighed, som vi kan være en del af. Paulus skrev jo: så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte. Det er heldigvis ikke sådan at præsten skal præstere en urokkelig, skråsikker tro, som menigheden skal efterligne. Tværtimod, så er dét at være troende det modsatte af at præstere. Det er at tage imod i fællesskab og sammen at lytte til Jesu ord: Rejs dig og følg mig. 3. del. Vi har i dag hørt om Jesu besøg i byen Nain. Byen eksistere stadig i dag som en lille flække i den nordlige del af Israel, SØ for Afula, ikke ret langt fra Nazareth og man kan besøge en lille fransiscansk kirke dér. Søger man efter den på google maps, så staves den dog Nein. Det kan jo godt give nogle associationer. Tænk om man boede i en by der hed Nej. Det var nok ikke så sjovt. Så vil man heller bo i en by, der hed Ja.

17 Men er det ikke sådan at mange opfatter troende kristne i Danmark? Mange opfatter troende kristne, som nogen der bor i en by der hedder Nej. Man siger nej til at drikke sig fuld, man siger nej til sex før og udenom ægteskabet, man siger nej til abort og nej til at vie to personer af samme køn. Og sammen med denne opfattelse af kristne som nogen der siger nej til det man selv synes er meget almindeligt og naturligt, så har man en idé om at dem der bor i byen Nein sikkert fordømmer og ser ned på alle andre. Men hvordan kan man nedbryde den slags fordomme mod dem, der tager kirkegang og bibelens ord alvorligt? For jeg synes bestemt ikke at jeg bor i byen Nein. Den kristentro, som jeg møder i bibelen og som jeg har mødt i 5 år i Lemvig Bykirke er ikke en kristentro med en negativ dagsorden. Tværtimod.

18 Jesus sætter den mest positive dagsorden man kan forestille sig. Evangeliet om Jesus Kristus er det mest livsbekræftende der findes. Bibelen er fuld af glæde, håb, kærlighed og livsmod. Jesus kom for at kalde os ud af alt det som ødelægger livet han er vejen til det sande, gode liv, som Gud har skabt os til. Derfor siger Jesus siger et tydeligt ja til at være ædru. På samme måde siger han ja til ægteskabet og et ja til respekt for menneskelivet, hvad enten det er ved dets begyndelse eller afslutning. Jeg tror, at det er dét vi skal sige. Og det er dét som vi med vores liv skal være et vidnesbyrd om. Lige dér hvor vi er i hverdagen, fra mandag morgen. Hvis vi selv betragter livet er en gave. En gave fra den store skaber, så kan vi være med til at få andre til at se det på samme måde. Jeg ved godt at det ikke er så mange der læser brugsvejledningen, når de køber et eller andet nyt isenkram. Men når nu jeg er designet af Gud, så

19 skader det ikke at læse i den brugsvejledning, som han selv har skrevet. Når jeg gør det, så hører jeg Guds klare Ja til mig og så lærer jeg noget om, hvordan jeg bedst kan leve det gode liv, som han har givet mig. Det er den positive og livsbekræftende dagsorden som vi som kristen kirke gerne må fremme. Afslutning Budskabet den dag i Nain var klart og tydeligt: Gud har besøgt sit folk. Det skabte glæde og lovprisning hos dem. Budskabet til os i dag er endnu bedre. Jesus Kristus kommer ikke bare på besøg en enkelt dag. Han bor hos os. Ved dåben tog han bolig i os. Ved troen bor han i vores hjerte. I nadverens sakramente bespiser han os, giver os syndernes forladelse og rejser os op til et hverdagsliv i efterfølgelse af Ham, i lydighed mod hans ord.

20 Jesus er midt iblandt os og det sker engang imellem, at vi oplever det på en særlig måde. Sammen bliver vi rodfæstet og grundfæstet i Hans kærlighed. Den kærlighed der er ubeskrivelig, uden betingelser og uden begrænsninger. Ja, Jesu Kristi Ånd er i os og virker i os med en kraft, der er langt ud over, hvad vi kan forstå. Men det behøver vi heller ikke. Vi skal kun lade os fylde af Ånden, så vil han hjælpe os til at fatte det. Amen.