AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Transkript

1 AfgrødeNyt NR september 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Etablering af vintersæd Gødskning af vintersæd om efteråret Red det nye frøgræsudlæg Endelige resultater fra sortsforsøgene - vinterrug Endelige resultater fra sortsforsøgene - vinterhvede Vigtige datoer Aktuelt i marken Ikke alle har nået at så den vinterraps, de gerne ville i år, men har du nået det, så hold godt øje med den. Vi ser mange steder gnav af rapsjordlopper i bladene både i marker hvor udsæden er bejdset og hvor den ikke er det. Skadetærsklen er 10 % bortgnavet bladareal indtil rapsen har 4 løvblade. Hvis du har gule fangbakker stående, så er det tid til at få dem sat ud i vinterrapsen for at følge flyvningen af rapsjordlopper. Ved at følge flyvningen kan du se, om der senere bliver behov for at bekæmpe rapsjordloppens larver. Du bør også holde godt øje med angreb af snegle ikke bare i din vinterraps men også i dine korsblomstrede efterafgrøder. Inde i markerne er det typisk de små agersnegle, du eventuelt kan finde, mens det i kanten af marken typisk er de store dræbersnegle. Hvis du har spredt sneglekorn, og de er væk, så er det tid til at køre noget mere ud. I vinterrapsen har der også de sidste par år været snak om angreb af rapsrødsot, der spredes med ferskenbladlus. Forsøg har vist, at hvor ferskenbladlus er bekæmpet, er angreb af rapsrødsot mindsket, men der er ikke set merudbytter. Derfor anbefaler vi ikke en generel bekæmpelse af ferskenbladlus. Hvis du skal bruge Belkar til u- krudtsbekæmpelsen i vinterraps, så vær opmærksom på, at der skal være 7 dages afstand til f.eks. bekæmpelse af spildkorn og vækstregulering. Og husk at du ikke må anvende Belkar i sorten Quartz. Mange af rapsmarkerne er sået til den sene side i år pga. vejret. Derfor er behovet for vækstregulering, alt andet lige, mindre. Hvis du skal vækstregulere, så husk at triazol-

2 reglen sætter en begrænsning for anvendelsen af bl.a. Orius. Vi anbefaler derfor Juventus til vækstregulering af raps i efteråret. Juventus har også effekt på lys bladplet og nogen effekt på phoma. Hold øje med lagrene. Meget korn er høstet vådt i år, og hvis ikke der er sket en tilstrækkelig nedtørring, giver det risiko for varmedannelse og angreb af toksinproducerende svampe. Tjek derfor jævnligt temperaturen flere steder i lagrene. Hvis du har brakmarker, så skal de være slået én gang i perioden 1. august 15. september. For græsmarker gælder det, at de skal være slået én gang i perioden 1. juni 15. september. Her kan afgræsning erstatte slåning. Sidste frist for at indberette ændringer til efterafgrøderne er 11. september. Sidste frist for at indberette tidligt sået vintersæd er allerede 10. september. Du kan stadig nå det, hvis vi skal udtage jordprøver for dig i dette efterår. Vi anbefaler, at du får taget jordprøver hvert 5. år, så du ikke gøder og kalker i blinde. Vi ser hvert år områder i marker, hvor der er misvækst pga. lave reaktionstal. Men omvendt er det også vigtigt ikke at kalke for meget, så optagelsen af f.eks. mangan bliver vanskelig. Samtid så kan jordprøver, hvis fosfortallene er lave, give dig lov til at udbringe mere fosfor. Se mere om muligheder for regulering af det nye fosforloft i AfgrødeNyt nr.20. Etablering af vintersæd En god etablering af vintersæden lægger grunden for et godt udbytte. Derfor kræver etableringen, at man har fokus på, at såbedet er i orden. For at kunne holde ensrettet sådybde skal marken være jævn. Det gælder selvfølgelig især, hvor der køres med såmaskiner, der ikke har individuel dybdestyring. I pløjede systemer er det vigtigt at få pakket jorden ordentligt, og såmaskinens egen pakvalse er ikke altid nok. Derfor er jorden oftere løsere imellem traktorhjulene, hvilket kan give en uens sådybde på tværs af såmaskinen. En pakning af jorden enten i forbindelse med selve pløjningen, eller ved en forudgående jordpakning inden eller under såning, kan være med til at løse problemet. Men pak aldrig våd jord, da det vil give iltmangel. Kør ikke hurtigere end såmaskinen kan holde en ens sådybde. Såmaskiner med relativt lavt skærtryk har svært ved at holde en ens sådybde ved hastigheder over 8-9 km pr. time. Maskiner med højt skærtryk kan bedre arbejde ved hastigheder på over 10 km i timen. Husk løbende at tjekke, at der udsås den ønskede mængde, samt at sådybden er korrekt. Navnlig når man skifter til andre jordtyper, kan sådybden ændre sig. På stærkt lerede eller knoldede pletter, eller hvor der er risiko for kraftige angreb af snegle, kan det være nødvendigt at øge udsædsmængden til det dobbelte eller så arealet to gange. En ekstra såbedsharvning er også meget gavnlig. For al vintersæd gælder det, at udsæden skal dækkes godt af jord, så der ikke er en åben vej for sneglene. Husk at være kritisk i forhold til såbedets karakter, når du vurderer den forventede markspiring. Vi oplever oftere steder, hvor der er regnet med en for høj markspringsprocent end en for lav. Derfor har vi tidligere nedjusteret forventningerne til markspiringen i tabellen på næste side. Tidlig såning giver generelt det største, men også det mest usikre udbytte. Men tidlig såning øger også fremspiringen af græsukrudt, så på arealer med problemer med disse, anbefaler vi på det kraftigste at udsætte såningen. Tidlig såning kan også give problemer med havrerødsot, knækkefodsyge og goldfodsyge. Desuden så øges tendens til lejesæd så meget, at det ikke nødvendigvis kan afhjælpes med vækstreguleringsmidler. 2

3 Vejledende plantetal De anbefalede plantetal finder du i tabellen herunder. Samme tabel finder du på vores hjemmeside under landbrug/planteavlsrådgivning/ værktøjer. Her kan du også se en tabel, hvor du direkte kan finde udsædsmængden i kg pr. ha ved forskellige TKV og plantetal. Retningsgivende plantetal pr. m 2 Sådato 1/9-6/9 7/9-12/9 13/9-18/9 19/9-24/9 25/9-30/9 31/9-5/10 6/10-11/10 12/10-15/10 Hvede Vinterbyg* V.byg hybr Vinterrug V.rug, hybr (200) (200) - Triticale * For 6-radet vinterbyg sænkes plantetallet med 40 planter pr. m 2 i forhold til det angivne. Retningsgivende plantetal pr. m 2 Ønsket plantetal x TKV = Udsæd (kg pr. ha.) % forventet markspiring Markspiringsprocent Såbed September Oktober September Godt 90 % 85 % Middel 80 % 75 % Dårligt 60 % 50 % Vinterhvede Vinterhvede skal sås i 3-4 cm dybde. Den korrekte sådybde har stor betydning for udbyttet. Både for øverlig og for dyb såning kan give udbyttetab. Vi anbefaler generelt at så vinterhvede mellem d. 10. og 20. september, men den kan sås i hele perioden fra d. 1. september til d. 15. oktober. Det er vigtigt at tilpasse plantetallet til såtidspunktet. Det anbefalede plantetal i vinterhvede ligger på omkring 200 planter pr. m 2 ved såning omkring 1. september stigende til 400 planter ved såning omkring 1. oktober, altså stiger plantetallet med omkring 6 planter pr. dag efter 1. september. Som en tommelfingerregel vil 14 dages udsættelse af såtidspunktet føre til en halvering af bestanden af græsukrudt. 3

4 Vinterrug Vinterrug kan sås fra 1. september til først i oktober. Langt de fleste dyrker hybridrug, og her anbefaler vi at så fra september pga. den dyrere udsæd. Tommelfingerreglen siger, at der skal sigtes mod 150 planter pr. m² 1. september for hver dag der sås senere tillægges 2 planter pr. m². Hybridrug sælges i sække med 12 units af hver frø. Vægten står på posen. Dvs. at hvis der sås i et godt såbed 1. september, hvor vi regner med 150 planter pr. m² og 95 % fremspiring, så skal der sås 1,6 unit pr. ha. Såning 15. september med 180 planter pr. m² og 95 % fremspiring giver 1,9 units pr. ha. Ved en TKV på 35 vil 1,6 unit svarer til 56 kg udsæd pr. ha. i ovenstående er der taget højde for, at antallet af kerner i en unit typisk er opgjort som antal spiredygtige kerner. Der er derfor taget højde for laboratoriespiringen og lagt flere kerner i sækken. Pas på ikke at så rugen for dybt, så busker den sig ikke lige så godt. Optimal sådybde er 2 cm, men kernerne skal selvfølgelig lægges i fugtig jord. Vinterbyg Tidlig såning af vinterbyg må kraftigt frarådes, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt. Dels giver tidligere såning en større fremspiring af græsukrudt, dels så har vi meget få græsukrudtsmidler at anvende i vinterbyg i efteråret og ingen i foråret. Vær også opmærksom på, at tidlig såning af hybridsorter med meget lav udsædsmængde giver mere plads til ukrudtet. Til gengæld har hybridsorterne en god konkurrenceevne, hvilket tæller den modsatte vej. Vinterbyg er den af vintersædsarterne, der egner sig dårligst til tidlig såning. Såning før 7. september kan generelt ikke anbefales. Såning midt i september giver normalt større udbytte. Hybrid vinterbyg Hybrid vinterbyg egner sig til tidlig såning, men den tidlige såning fremmes mest af ønsket om at spare på udsæden, da hybridsorterne er ca. dobbelt så dyre pr. kg udsæd i forhold til linjesorterne. Det er især vigtigt at tilpasse udsædsmængden af hybridvinterbyg i forhold til såtid, da forsøg har vist, at der blev opnået et lidt større nettoudbytter ved en udsædsmængde på 130 planter pr. m 2 end 220 planter pr m² ved tidlig såtid først i september. Bliver plantetætheden for stor, og det gælder også for linjesorterne, i forhold til såtid, vil vinterbyggen vokse kraftigt. Planterne presser hinanden opad, hvilket øger risikoen for udvintring, manganmangel og angreb af svampesygdommene trådkølle og sneskimmel samt risiko for lejesæd. En tidligt sået plantebestand af passende tæthed fremmer derimod buskningen og udviklingen af en krybende vækst, som giver planterne bedre forudsætninger for at klare sig gennem vinteren. Hybridvinterbyg sås i 2,5-3,5 cm dybde, for at fremme buskning Linjesorter vinterbyg Vi anbefaler, at linjesorter af vinterbyg bliver sået midt i september ( september) med en sådybde på 3-4 cm. Sørg for et godt såbed, hvor alle kerner bliver dækket. 4

5 Aktuelle løsninger uge

6 6

7 7

8 Gødskning af vintersæd om efteråret Arealer med manganmangel På jorder med stor risiko for manganmangel, det vil sige de milde, skarpe eller humusholdige, kan manganmanglen forebygges ved placering af kg kvælstof pr. ha i svovlsur ammoniak eller alternativt NS ved såning. Hvis du ikke har mulighed for at placere gødningen, er iblanding i såsæden et godt alternativ. De toradede sorter er mere følsomme overfor manganmangel end de seksradede. Endnu et alternativ er udspredning af så lav en kvælstofmængde, som der kan bredspredes, efter såning. I praksis er der også set god effekt, selv om gødningen først er spredt fra fremspiring og et stykke ind i oktober. Så kan køresporene bruges, og der er mulighed for at indskrænke gødskningen til de kendte problemområder i marken. Tilførslen skal dog være foretaget, inden mangelsymptomerne kan ses. Kvælstof, fosfor og kalium på arealer, hvor der ikke er manganmangel Der er kun undtagelsesvis behov for at tilføre vintersæd kvælstof, fosfor eller kalium om efteråret. Sammenstilling af forsøg udført i perioden viser, at der er meget langt mellem forsøg med merudbytter. De få forsøg med merudbytter ved tildeling af fosfor eller kalium kunne heller ikke relateres til lave fosfor- eller kaliumtal, hvilket forekommer mærkeligt. Vi har nogle gange set, at vintersæd efter frøgræs mangler kvælstof om efteråret, da omsætning af frøgræsmåtten bruger det tilgængelige kvælstof. I et pløjefrit system, hvor der er nedmuldet halm, kan der, specielt under tørre forhold, også være forbigående kvælstofmangel. I begge tilfælde kan der så være behov for ca. 20 kg kvælstof pr. ha. Så tildeling af gødning til vintersæden bør indskrænke sig til de nævnte situationer, og hvor der er erfaring for, at det gavner. Tilførsel af ca. 50 kg kalium pr. ha til marker med lave kaliumtal er samtidig med til at sikre overvintringen. Hvis en planteavler har placeringsudstyr, kan det også være en god ide at placere fosfor og kalium samtidig med såning af vintersæden, så det kun er kvælstofgødningen, der skal tilføres om foråret. 8

9 Red det nye frøgræsudlæg I år udfordrer den sene høst og halmbjergning de nye frøgræsudlæg. Derfor er det ekstra vigtigt at passe dem bedst muligt. Der er jo mange penge at hente i at få det nye udlæg til at lykkes. Trykskader Trykskader koster udbytte i næste års frømark. Vær derfor meget opmærksom på transportkulturen i marken, så der sker en kontrolleret færdsel. Det gælder i allerhøjeste grad også færdsel med halmvogne og læssemaskiner, der i dag ofte er ret tungt materiel, som ofte ses køre på kryds og tværs i marken. Pasning efter høst Høsten i år var senere end sidste år. Det betyder, at der mange steder er 14 dage mindre for de små græsplanter at vokse i, inden væksten stopper. Det er vigtigt i denne periode, at give det nye udlæg mulighed for at udnytte lysindstrålingen optimalt til at udvikle de nye skud. De fleste har i vårbyg sat en kort stub, men der er fortsat behov for at pudse stubben af mange steder. Skyggeeffekten af stub og ukrudt skal holdes nede. Mange har korrekt sået svingeludlæg i vårbyg på hver anden tud. Den sene høst kombineret med dobbelt rækkeafstand har givet forøget nedknækning af dæksæden flere steder. Det vil om kort tid betyde mere spildkorn end normalt, som vil give mere konkurrence og skyggevirkning. Vi anbefaler at bekæmpe spilkornet i rød- og stivbladet svingel med 0,3-0,5 l Agil pr. ha + sprede-klæbemiddel. Hvis der er agerrævehale i marken, øges doseringen til 0,8 l pr. ha + spredeklæbemiddel. I rajgræsudlæg kan der som off-label anvendes 0,12 l Agil pr. ha + sprede-klæbemiddel. Kamiller, spildraps og andet tokimbladet ukrudt kan bekæmpes i rajgræs og i svinglerne med 7,5 g Express pr. ha + sprede-klæbemiddel. Det er en god idé at sprøjte spildraps væk nu, både i forhold til konkurrence, men også i forhold til opformering af kålbrok. Det kan dog blive en udfordring i svinglerne, hvis man ønsker at anvende Hussar i foråret. Det er nemlig ikke tilladt at anvende minimidler to gange pr. sæson pga. minimiddelrestriktionen. Kvælstof-speederen Giv 50 kg kvælstof pr. ha nu, hvis udlægget er der, men er på vippen i størrelse og tæthed. Gødning tryller ikke flere planter frem, men det stimulerer græssets vækst, når planterne mærker, at der er gode vilkår for vækst. Evt. kan der trækkes lidt fra igen, når svinglerne skal have efterårsgødskningen i oktober. Rajgræs i renbestand Mange har behandlet med 0,1-0,15 l DFF pr. ha lige efter såning. Denne sprøjtning har, ud over enårig rapgræs, god effekt på en lang række tokimbladede arter. Der kan dog komme en del spildraps i september, som bør bekæmpes. Dette gøres ligeledes med 7,5 g Express pr. ha + sprede-klæbemiddel. Spildkorn er meget vanskeligt at bekæmpe i rajgræs. Er det vårbyg, der er spildt, kan der som off-label anvendes 0,1 l Agil pr. ha + spredeklæbemiddel med rimelig effekt. Er det hvede, vil effekten være under 50 %. Når rajgræsplanterne er små, vil de være følsomme over for selv lave doser af Agil. Problemet skal derfor være betydeligt før behandlingen iværksættes. Beslutningen skal dog tages hurtigt, da størrelsen af spildkornet, især ved hvede, kun må være 1 blad. Endelige resultater fra sortsforsøgene - vinterrug De endelige resultater fra Landsforsøgene er klar. KWS Livado og SU Performer har byttet plads, men ellers er der ikke sket de store ændringer, siden vi bragte resultaterne fra de første 4 forsøg i AfgrødeNyt nr. 19. Tallene i parenteserne er antal forsøg. Sort Kerneudb. (fht) Kerneudb. (hkg/ha) Kerneudb. uden vækstreg. (hkg/ha) Meldug, dækning (%) Skoldplet, dækning (%) Brunrust, dækning KWS Binntto 104 (7) 105,1 (7) 97,6 4,0 (6) 4,3 (12) 12 (7) KWS Florano 103 (7) 103,6 (7) 92,0 2,6 (6) 2,5 (12) 18 (7) KWS Livado 100 (7) 101,0 (7) 94,2 0,5 (6) 3,9 (12) 3,6 (7) SU Performer* 98 (7) 99,5 (7) 91,2 1,9 (6) 4,9 (12) 14 (7) KWS Bono 98 (7) 99,1 (7) 89,9 4,0 (6) 7 (12) 13 (7) Palazzo 97 (7) 97,6 (7) 89,1 1,9 (6) 7 (12) 28 (7) (%) 9

10 Endelige resultater fra sortsforsøgene - vinterhvede I vinterhvede er de endelige resultater fra Landsforsøgene nu kommet. Der er sket lidt mindre Sort forskydninger mellem sorterne siden de foreløbige resultater, vi bragte i AfgrødeNyt nr. 18. Tallene i parente- Kerneudb. forholdstal (fht) serne er antal forsøg. Kerneudbytte (hkg/ha) Merudb. for bladsvampebek. (hkg/ha) Graham ,2 14,4 Substance ,7 47,1 Benchmark ,4 14,9 Sheriff ,3 14,3 Kalmar ,7 19,7 Elixer ,5 8,9 Torp ,9 25,4 KWS Lili ,7 27,2 Viborg ,6 9,4 Nuffield ,7 24,3 KWS Nils ,6 16,3 KWS Cleveland ,2 21,2 Pistoria ,7 23,4 KWS Dacanto ,1 15,3 Hereford ,0 27,6 Creator 91 98,6 12,4 10

11 VIGTIGE DATOER 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. 1. juni- 15. september: Arealer med permanent græs, der modtager grundbetaling, skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 15. september. 1. august: Arealer med brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, må jordbearbejdes og tilsås fra 1. august. Det er tilladt at anvende gødning og jordforbedringsmidler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder. Dette gælder ikke for brakarealer, der indgår i alternativer til pligtige efterafgrøder. 1. august: På JB 5-6 og JB 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. oktober. På JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. For undtagelser se AfgrødeNyt nr august-15. februar: Forbud mod vendende jordbearbejdning på visse arealer med en hældning på 12 grader eller mere ved sammenhængende landbrugsarealer over 5000 m september: Frist for at så vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, der skal regnes med som alternativ til pligtige efterafgrøder er 7. september. 10. september: Frist for indberetning af tidlig såede vinterafgrøder i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv-service. 11. september: Sidste frist for at indberette pligtige efterafgrøder og alternativer til pligtige efterafgrøder i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv-service. 15. september: Ved tilskudsordningen Pleje af græs- og naturarealer, hvor der skal kontrolleres efter synlig afgræsset, skal betingelserne være opfyldt (dog 31. august for tilsagn indgået i 2014 eller tidligere). Husk, at give besked eller søg dispensation hos NaturErhvervstyrelsen, hvis det ikke er muligt. 15. september: Sidste frist for at slå græs- og brakarealer. Slåningsbrak skal slås mindst én gang i perioden 1. august til 15. september. Græsarealer skal slås mindst én gang i perioden 1. juni til 15. september. På græsarealer kan slåning erstattes af afgræsning. 30. september: Frist for at udbringe flydende husdyrgødning til etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps og grøngødning af gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer. 11

12 VIGTIGE DATOER - fortsat 1. oktober: På JB 7-9 må der jordbearbejdes forud for forårssåede afgrøder. 1 oktober: På JB 7-9 må der jordbearbejdes på brakmarker forud for vårsåede afgrøder. Nedvisning er først tilladt efter 31. december. 14. oktober: Sidste frist for at udbringe flydende affaldsprodukter eller flydende husdyrgødning til frøgræs med kontrakt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 13. september 2017 Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12