Arts, kulturvidenskab, kulturforskning?

Transkript

1 Arts, kulturvidenskab, kulturforskning? - et fakultet på sporet af sin identitet i lyset af nye udfordringer Oplæg på seminar om Arts som Kulturvidenskab Mandag den Jens Erik Kristensen Lektor, DPU

2 Baggrund for seminaret 1. Den faglige udviklingsproces og reorganiseringen af AU Større enheder større synergi via organisatoriske tiltag Ønsker om øget tværfaglighed, inter- og transdisciplinaritet 2. Fusionen af Teologi, Humaniora og DPU i et nyt og moderne storfakultet Organisatorisk-strategisk aggregation eller faglig og videnskabeligt begrundet association? 3. Hvad er det videnskabelige og forskningsmæssige grundlag for en ny fakultetsidentitet og betegnelse, der kan rumme den faktiske diversitet? 4. Er der brug for en videnskabelig eller videnskabsteoretisk begrundet identitet i den pragmatiserede og generaliserede vidensproduktions tidsalder, hvor forskning i stigende grad er affødt af og inddelt efter praktiske formål og anvendelsesorientering - og foregår inter- eller transdisciplinært?

3 4. Kulturvidenskab som mulige samlebetegnelse for diversitet i forskning Hvor og hvordan bruges termen internationalt? Hvor stammer den fra og hvordan har det gjort sig gældende universitets- og videnskabshistorisk? Slægtskab og forskelle mellem betegnelserne arts, humaniora, humanities, humanvidenskab, kulturvidenskab? Rummelighed i forhold til Teologi og DPU Grænseflader til samfundsvidenskaberne? 5. Processen afbrudt (kortsluttet) af rektor i efteråret 2010 Faculty of Arts pålagt som betegnelse for det nye, moderne og internationalt orienterede storfakultet med tre institutter I bedste fald intetsigende i værste fald en traditionel og reduktiv betegnelse, der ikke dækker den faglige diversitet på det nye fakultet

4 Faculty of Arts bestående af tre institutter Kultur og samfund Kommunikation og kultur Uddannelse og pædagogik Nærliggende at fokusere på kulturbegrebet som det samlende begreb, men: Måske er tiden forpasset til at samle og genstandsspecificere det nye vidensfelt under betegnelsen kulturvidenskab (det kulturvidenskabelige fakultet) Måske tage konsekvensen af den universitære forsknings abdikation fra videnskaben (til fordel for innovation, anvendelsesorientering og den generaliserede interdisciplinære vidensproduktion) og i stedet tale om kulturforskning

5 Faculty of Arts er en problematisk betegnelse - Historisk fordi det er for snævert og traditionel - Referencen til artes-fakultetet og septem artes systemet - Gjorde sig kun gældende i den angelsaksiske verden De tre spor i det moderne humanioras differentielle historie a) græske og romerske antiks idé om de syv frie kunster septem artes liberales med rødder i den græske forestilling om paideia. (arts) b) romerske ideer om humanitas og studia humanitatis, der kom til ære og værdighed igen med renæssancehumanismen, hvor de fungerede som modstrøm til skolastikkens studia divinitatis (humaniora, humanities) c) tyske nyhumanisme der sanktionerer humanioras klassisk filologiske dannelsesbestræbelse og videnskabeliggør humaniora som åndsvidenskaber og/eller kulturvidenskaber (humanistiske videnskaber)

6 Men forskelle i de nationale bestemmelser af området fra 18.årh. ff: a) den engelske universitetstradition: arts og science og fra 19. årh. mellem moral sciences og arts ; moral sciences ender i det 20. århundrede som de hårde empirisk-deskriptive og behavioristiske adfærds- og socialvidenskaber - faculty of arts forblev i den angelsaksiske verden det institutionelle rum for the humanities. b) den franske universitetshistorie sondrer mellem faculté des sciences og faculté de lettres. Under faculté des sciences hører sondringen mellem science de l homme og science de la nature. Ide om science de l homme kobler logik og morafilosofi (retsvidenskab, økonomi, politik samt moral), der forenes i franske positivisme i det moderne udtryk sciences humaines: humanvidenskaberne: antropologi, etnologi, historie, filosofi, psykologi, sociologi, lingvistik, økonomi, politisk videnskab, retsvidenskab, geografi og religionsvidenskab. Modsat de tyske åndsvidenskabers historiefilosofiske fundering har de franske humanvidenskaber deres udspring i oplysningsfilosofiens antropologi: de antropologiske discipliner.

7 c) I den tyske horisont blev Humaniora i kraft af den metodologiske kobling mellem filologi og historie til de historisk-hermeneutiske videnskaber, der med Dilthey døbes die Geisteswissenschaften i afgrænsning til naturvidenskaberne. Senere forsøg på at grundlægge åndsvidenskaberne enten genstandsmæssigt eller metodologisk har deres udgangspunkt i disse opdelinger det samme har den neokantianske ide om kulturvidenskaber (Rickert, Cassirer) Disse forskellige baggrunde rodes i dag sammen i snakken om faculty og arts, humaniora, humanvidenskab og kulturvidenskab

8 To inspirationskilder til den aktuelle diskussion om humanioras status Kampen om disciplinerne. Viden og videnskabelighed i humanistisk forskning redigeret af David Budtz Pedersen, Frederik Stjernfelt og Simo Køppe på Reitzels Forlag Den humane vending (red. Sverre Raffnsøe, Morten Raffnsøe o.a.) 2016

9 Kampen om disciplinerne. Viden og videnskabelighed i humanistisk forskning Spørgsmål: Humaniora mangler en opdateret videnskabsteoretisk fremstilling med afsæt i den faktiske forskningspraksis Hvad forskes der i, hvilke metoder og hvilke teorier gør sig gældende og hvilken type af videnskabelighed, faglighed og metodologi kendetegner området Hvilke referencer er centrale (netværks- og korrenspondensanalyse) Hvilke typer af ekstern legitimeringspres er humaniora underlagt og hvad betyder det for forskning (modus 2, interdisciplinaritet m.v)

10 Hovedpointer Humaniora er et heterogent og anfægtet forskningsfelt og et politisk kampfelt Humaniora har ikke længere sin egenart - et nyt interdisciplinært humaniora er ved at tage form Der findes kun én fælles videnskabelighed Humaniora er blevet kulturvidenskab: den kulturelle vending (1960ff) Humaniora er blevet humanvidenskab: vis sociologisering og åbning med både samfunds- og naturvidenskaber og mod bredere tværfaglige samfundsproblemer og udfordringer Den humane vending: at mennesket som naturligt, socialt og kulturelt væsen er blevet central i en række ikke-hum-videnskaber