Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning"

Transkript

1 1

2 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning. Spydspidspraktik er en ny kategori, men empiriske undersøgelser er eksempelvis også repræsenteret. NA nr. 1 2/2000 havde temaet forskningsmetodik og indkredsede forskellige metoder som anvendes i arkitekturforskningen. Nummeret byggede på et forsker-uddannelses-kursus over emnet Praktisk forskningsmetodik. Her omtales metoder til historiske undersøgelser, casestudier, typologiske undersøgelser, kvantitative metoder etc. Alle sammen metoder, der ikke er specifikke for arkitekturforskning, men som også anvendes i samfundsvidenskaberne. I det samme nummer havde Steen Gromark et indlæg, hvor han indkredser arkitekturforskningen som et forskningsfelt der omhandler to forskellige aspekter ved arkitekturen: det arkitektoniske koncept og processen, hvor den virtuelle arkitektur bliver til realitet. Disse to aspekter rejser forskellige forsknings-områder, der betoner henholdsvis det kunstneriske og det praktiske aspekt i arkitekturen. I 1990 var der et nummer af NA, der omhandlede kunstnerisk udviklingsarbejde og forholdet mellem forskning og praksis (3/1990), og artiklerne omhandlede først og fremmest forskningens betydning for grunduddannelsen. I dette nummer vil vi atter sætte fokus på kunstnerisk udviklingsarbejde, men denne gang i forhold til forskeruddannelserne. De fem debatindlæg i temaet er skrevet fra forskellige positioner i forskningens verden. Morten Kyndrup og Thomas Schødt Rasmussen repræsenterer den humanistiske, akademiske vinkel og arbejder med forskeruddannelse. Katja Grillner og Lars-Henrik Ståhl er arkitekter og står bag et nyt tværinstitutionelt initiativ for praksisbaseret forskning. Halina Dunin-Woyseth er også arkitekt og arbejder med forskeruddannelse af arkitekter og kunstnere, mens Åsa Harvard er kunstner og deltager i tværvidenskabelige forskningsprojeter. Arkitektuddannelsen i sig selv er en professionsuddannelse, der sigter på at kandidaterne skal ud og praktisere som arkitekter, men det er også en kunstnerisk uddannelse, der skal uddanne til at skabe arkitektur. Underviserne skal forske, og forudsætningen for at gøre karriere i uddannelses-systemet er en forskeruddannelse. Det rejser spørgsmålet om forholdet mellem forskning og praksis, men i stedet for at spørge, hvad forskningen kan tilbyde uddannelsen og praksis, vil vi vende spørgsmålet om og spørge, om arkitektonisk praksis i form af kunstnerisk udviklingsarbejde kan være en forsknings-praksis, der opfylder det universitære systems betingelser til forskning og forskeruddannelse. Blandt bøgerne, der anmeldes i dette nummer, skal nævnes Henrik Karlssons bog Handslag, famntag, klapp eller kyss? Forfattaren har undersøgt argumentationen for og imod en kunstnerisk forskeruddannelse i Sverige og når frem til at foreslå at der skal kunne opnås to forskellige grader. Den KUNSTNERISK UDVIKLINGSARBEJDE [Praksisbaseret forskning] 2 Nordisk Arkitekturforskning 2003: 1

3 ene bør være en rent kunstnerisk grad, som han foreslår benævnt Doctor of Music (Teater, Fotografi ) Det overlades til de kunstneriske uddannelser at definere kravene til at opnå graden. Den anden grad baseres på forskeruddannelse, der svarer til en traditionel PhD. Den bør orienteres mod udviklingen af tværfaglige emner, der er relateret til kreative, formative og tolkende processer i kunst, evt. ud fra eget arbejde. Men artefakter eller praksis skal ikke være del af afhandlingen. Det er erhvervelsen af den traditionelle Ph.d. grad, der er til diskussion i arkitekturforskningen. HK s konklusion stemmer ikke overens med praksis ved arkitektskolerne. Der er utvivlsomt eksempler fra alle de nordiske lande på at Ph.d. grader er tildelt på afhandlinger, som har bestået af artefakter samt en skriftlig afhandling, og bedømmelsen har forholdt sig til begge elementer. Men det er også sandsynligt at bedømmelsen i sådanne tilfælde har været omstridt. Der er stærke og vidt forskellige interesser i spil i denne diskussion. Indlæggene i dette nummer argumenterer ikke ud fra de samme præmisser, så det er ikke så let at gøre status over debatten og trække fronter op. Redaktionen afstår derfor fra at kommentere dem konkret, men måske kan det hjælpe lidt på overblikket at ridse op, hvor begreberne glider på grund af de underliggende politiske eller faglige dagsordner. Helt grundlæggende kan man undre sig over, hvad der er sket med betegnelsen kunstnerisk udviklingsarbejde. I Danmark blev den vel oprindelig indført for at kunne godskrive aktiviteter på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner, der ikke kunne vurderes og evalueres som forskning på universiteterne og andre forskningsinstitutioner, men havde en anden faglig værdi. Her skulle udviklingsarbejdet være alternativ til at indfri den almindelige, målbare forskningsforpligtigelse. Nu er den almene holdning tilsyneladende lige omvendt, at det netop skal være forskning, alternativ forskning, kunne man fristes til at sige. Begrebet research equivalent må rumme samme betydning, idet det er noget, der kan godskrives, men ikke er identisk med forskning, men ækvivalent. Dagsordnen bag denne glidning er naturligvis politisk, idet der er et blindt krav om, at alle aktiviteter skal kunne måles og evalueres. Alle højere læreranstalter skal kunne måles på forskning. Det har også været en god udfordring for arkitektskolerne, der i modsætning til andre kunstskoler har haft forskningsprojekter i forvejen og derfor kunne synes at have lettere ved at lave en forskeruddannelse. Men spørgsmålet er nu efter en første fase, om det har været i skolernes egen interesse at lade forskning være altings mål? Man kan undre sig over, at den indførte ordning ikke skal evalueres her efter en vis indkøring, når evalueringsdillen ellers styrer alle initiativer. Begreberne skrider i forskeruddannelsesdebatten. Særligt når talen falder på forventningerne om, at projekterne kan forene kunst og videnskab. Grænseoverskridelsen er et vigtigt ideal i både kunsten og videnskaben, men det kan ikke gøres til et almindeligt princip. En ordning kan naturligvis lægge op til, at der måske opstår en frugtbar udveksling mellem kunst og videnskab hos nye forskere. At skabe denne dialog i forskellige sammenhænge er i det 3

4 hele taget en væsentlig vision og kan være uvurderligt, når det lykkes. Men det henter stadig værdien i at være indsatser for henholdsvis kunst og videnskab, dvs. på forskellige præmisser. Et tilsvarende ideal er, at en person kan gøre en indsats indenfor såvel det kunstneriske som det videnskabelige felt og forene dem i sit arbejde. Det kan ordningerne også skabe god mulighed for, men når indsatserne har værdi, skal de stadig kunne legitimeres henholdsvis som kunst og videnskab. Udfordringen er stor, og de fleste må nøjes med at indfri dele af det og så stå inde for det. Man kan ikke bygge en ordning på det, der kun lykkes i bedste fald, når kriterier og regler skal gælde hver gang. Det grænseoverskridende arbejde i feltet mellem kunst og videnskab er en frugtbar udfordring, men derfor er det også et spændingsfelt, der ikke bare kan omdøbes til en selvstændig mellemting. Man kan godt prøve sig frem med betegnelser som eksempelvis kunstnerisk forskning, men man skal være meget opmærksom på, at hvis det så skal forstås i modsætning til videnskabelig forskning, er det nonsens. Kunst har målet i sig selv, mens forskning skal måles på videnskabelige resultater. Måske kunne man undgå det besværlige begreb kunst og tale om praksisbaseret forskning i stedet, men det løser ikke problemet, for kravet er stadig at definere og legitimere sig i forhold til videnskaberne. Opgøret med kunstneridentiteten er en anden diskussion, der ikke er nødvendig at inddrage, for den bidrager også til at sløre sagen. Adolf Loos formulerede sit ideal for arkitekten, som en murer, der har lært latin. Det kan vi måske stadig bruge som billede på den store udfordring i både at beherske en praksis og samtidig tænke og formulere sig i et abstrakt sprog, hvor begreberne er værktøj til en saglig fundering af viden. Enhver erkendelse skal underbygges, og derfor er det en vigtig del af opgaven for enhver forskning at legitimere sig selv. Selv de mest etablerede vidensfelter skal kunne legitimere sig. Og de skal endda både sikre gyldigheden principielt og forklare relevansen samfundsmæssigt. Forklaring hører til vidensproduktion. Arkitekturforskningen har en privilegeret position, hvor den kan sammenligne sig med både naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora og derfor kan vælge mellem deres forskellige modeller for at legitimere viden. Naturvidenskaben synes at have et givet, håndterligt objekt, men strenge kriterier, hvor humaniora hver gang skal forme og forklare sit objekt. Hvis arkitekturforskningen vil navigere mellem dem og udnytte mulighederne, må den imidlertid gennemtænke begge måder for legitimering og ikke lade sig gribe i at undvige kravene med en zigzagkurs. Så må man hellere finde pejlemærker i den gangbare arkitekturforskning, der er indenfor teknologi, arkitekturteori og arkitekturhistorie, og underbygge en praksisbaseret forskning teoretisk. Når det gælder evalueringer og vurderinger af afhandlinger og anden forskningsaktivitet, har det hidtil været humanister, der er blevet inddraget. Og dem har man ofte fundet besværlige. Det er da også muligt at vælge andre fagfolk, men så bliver det en anden legitimering, der kræves i stedet. Selvom der tegner sig nye paradigmer indenfor naturvidenskab og humaniora, der måske skaber mere forståelse for en kobling af kunst, praksis og videnskab, vil det ikke ændre kravene til legitimering. Arkitekturforskere må fortsætte en ligeværdig dialog med de omgivende fag, hvor man ikke kun henter uforpligtende inspiration, men må forklare sig for hinanden. Alle andre forskere må også legitimere sig igen og igen, når de åbner nye vidensfelter. Redaktionen har til dette tema søgt både debatindlæg og mere videnskabelige artikler som illustration på frugtbart udviklingsarbejde. Det er et vanskeligt felt, så der er en glidende overgang, hvor vi har valgt blot at dele bidragene op i debatindlæg og projekter til illustration af temaet. De fem eksempler på doktorandprojekter fra Norge har Halina Dunin-Woyseth indsamlet i forlængelsen af sin artikel. Chris Thurlbournes illustrationer skal til gengæld ikke forstås som illustrationer i samme forstand. Han betegner dem som undersøgelser, og så kan vi selv drage erkendelserne. Pia Bille og Anders V. Munch 4 Nordisk Arkitekturforskning 2003: 1

5 5

2000 2001 Redaktør Tidsskriftet Nordisk Arkitekturforskning

2000 2001 Redaktør Tidsskriftet Nordisk Arkitekturforskning Pia Bille Institut for By og Landskab Arkitektskolen Aarhus 2000 2001 Redaktør Tidsskriftet Nordisk Arkitekturforskning Indhold Arkitektur og forskning i arkitektur Tilgange til arkitekturforskning Perspektiver

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Den tilsyneladende ret enkle

Den tilsyneladende ret enkle Morten Kyndrup TEMA Kunstnerisk udviklingsarbejde [Praksisbaseret forskning] AT GØRE FORSKEL Kunst, videnskab, arkitektur Den tilsyneladende ret enkle diskussion om, hvorledes man får opgraderet og formaliseret

Læs mere

det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde

det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde Modbillede til Picassos Guernica Et spor på Børneskolen Bifrost det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde Hvilke forhold understøtter tankegang og handlekompetence bag

Læs mere

Tilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør

Tilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør Tilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør Indledning I forbindelse med undervisning på 3. år i Gomards Obligationsret del 2 udskrev underviseren en lille forelæsningskonkurrence

Læs mere

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh. EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Hvordan klæder KADK fremtidens arkitekter på til at møde bygherrerne og byggebranchen?

Hvordan klæder KADK fremtidens arkitekter på til at møde bygherrerne og byggebranchen? Philip de Langes Allé 10 Tlf. 4170 1500 1435 København K Fax 4170 1515 Danmark info@kadk.dk 25. september 2013 Hvordan klæder KADK fremtidens arkitekter på til at møde bygherrerne og byggebranchen? Tale

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne

Sekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder

Læs mere

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1 Karen Siune Thomas Vinther Folk og forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 998/ Folk og Forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Pædagogisk evaluering

Pædagogisk evaluering Faglighed, test og evalueringskultur Hanne Beermann Pia Ulrich Bisgaard Jan Borgen Pia Frederiksen Anders Graversen Ellen Krogh Rolf Lander Gjert Langfeldt Tanja Miller Bodil Nielsen Birgit Thomsen Redaktion:

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

ByBlioteket. - et lavthængende byudviklings- og bogprojekt

ByBlioteket. - et lavthængende byudviklings- og bogprojekt ByBlioteket - et lavthængende byudviklings- og bogprojekt Eksisterende eksempler Koncept Projektet vil skabe frie boghylder i det offentlige rum med bøger, som frit kan tages med hjem eller efterlades

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006)

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006) Centerberetning 2005 for Skov & Landskab Underbilag A03-2 S&L s supplerende vejledningsmateriale til PURE PHH 22-08-2006 Som supplement til DVJB s vejledningsmateriale, jf. underbilag A03-1, har Skov &

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Det politiske system Kommunalvalg 2009

Det politiske system Kommunalvalg 2009 Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

VISION & STRATEGI 2013-2015

VISION & STRATEGI 2013-2015 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 1435 København Danmark +45 4170 1500 info@kadk.dk www.kadk.dk KADK KADK I TAL PR. 1.10.2012 ARKITEKTUR

Læs mere

Om at tænke det umulige

Om at tænke det umulige Udvikling af ny kulturpolitik i Region Midtjylland 01. okt. 2014 Om at tænke det umulige. men ved at tage udgangspunkt i det eksisterende Benny Andersen: MORGENHYMNE I dag skal der leves, folkens! Vi er

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik Studieområde tjek-skema Her er et skema over kernestoffet i Studieområdet. Det er viden, du forventes at besidde i forbindelse med portfolioeksamen. Til eksamen skal du deklarere dig selv, lave en varedeklaration.

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at

Læs mere

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013 Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere