Referat Praktikråds møde den 24. november 2015

Transkript

1 :\Users\riju\Dropbox\Praktikråd\ \Referat praktikrådsmøde docx Dato & tid 24. november 2015 Institut for Skole og Læring Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Nyelandsvej Frederiksberg Tlf. nr CVR Afbud: Rikke Schultz Pedersen, Ny Hollænderskole, Merete Schou, Helsingør Skole afdeling Marienlyst, Lars Kettel, uddannelsesleder Tilstede: Yvonne Toft Bech, Brøndbyvester Skole, Steven Just, Brøndbyøsterskole, Kristoffer Hertz, Gungehusskolen, Hvidovre, Peter Nielsen, Skelgårdsskolen, Tårnby, Simone Schjeltved, Pilegårdsskolen, Tårnby Praktikkoordinator Rikke Juul Hornbøll, Lektor Britt Blaabjerg Hansen, Lektor Dorte Grene, Lektor Peter Jespersen, International Koordinator Anders Chami, Lektor Lise Zars Eriksen, Studerende Jakob Winther Kjærgaard, Studerende Philip Elias Riber Poulsen, Referat Praktikråds møde den 24. november Velkommen Praktikrådets arbejde i det kommende år Rikke Juul Hornbøll fortalte indledningsvist om praktikrådets kommissorium: Praktikrådet er et centralt organ, der rådgiver og genererer ideer, der kan implementeres i praktikken. Alle rådets medlemmer er velkomne til at komme med punkter til dagsordenen. Kort nyt fra praktikkontoret Kompetencemålsprøver for 3. års studerende på LU13 afholdes i år for første gang. De foregår på Institut for Skole og Læring. Der er i år afholdt 3 praktiktemadage, informationsmøder for nye praktikskoler og et møde om praksissamarbejde. Der afholdes nyt møde om praksissamarbejde i januar. Planlægningen af praktik i 2016/2017 er startet. I forbindelse med en kommende akkreditering af PH Metropol i 2016 er der udarbejdet en beskrivelse af arbejdet med kvalitetssikringen af praktikken, herunder Praktikrådets arbejde. 2. Den internationale dimension i læreruddannelsen Under dette punkt var international koordinator Anders Chami inviteret med. Læreruddannelsen er i gang med en øget satsning på det internationale område både i forhold til at få flere internationale studerende på læreruddannelsen og sende flere studerende ud. International koordinator Anders Chami fortalte, at udenlandske studerende i dette semester havde været på 6 ugers praktikophold svarende til praktikniveau 1 på 3 danske praktikskoler og nu skulle til kompetencemålsprøve på samme vilkår som danske studerende. Både studerende og skolerne havde meget positive erfaringer fra forløbet. Skolerne havde oplevet det som et autentisk kulturelt 1

2 indslag, og der havde været en gensidig nysgerrighed og udveksling af erfaringer om forskellige skolekulturer. Opbygning af netværk med danske praktikskoler (med internationale profiler) til internationale studerende. Skolerepræsentanterne kunne godt forestille sig at modtage udenlandske praktikanter, hvis vilkår og forpligtelser var kendte. Anders fortalte, at det er et krav, at de studerende har et højt engelskniveau og har været ude i praksisfeltet. I dette semester underviste nogle i deres modersmål (fx tysk eller fransk), andre i forskellige fag, hvor det var muligt at undervise på engelsk, alt afhængig af skolens behov og de studerendes kompetencer. Rikke nævnte, at den næste gruppe udenlandske praktikanter kommer i efteråret I forbindelse med fordelingen, vil skolerne kunne melde ind, at de gerne vil have internationale studerende. Hvordan ser skolerne på værdien af jobkandidater, der har været på udlandsophold Anders nævnte, at undersøgelser af studerende, der tager på internationale ophold peger på, at der sker en markant øgning i selvstændighed, evner til problemløsninger, sprogligt udbytte, interkulturelle kompetencer m.m. Peters erfaring fra Skelgårdsskolen var, at ansøgere med udenlandske praktik- eller studieophold ikke trak ned eller op. Man ser på det samlede CV og drøfter de studerendes erfaringer. Hvis ansøgere formår at kanalisere deres særlige kompetencer fra udlandsophold, kan det blive bragt i spil Brøndbyvesterskole har positive erfaringer med lærerudveksling. Det muliggør etablering af netværk i udlandet, og samarbejde såsom fx elevkorrespondance, udlandsrejser m.m. Kandidater kunne bringe dette i spil, hvis de var bevidste omkring værdien af det. Det blev foreslået, at studerende med udlandsophold kunne få en anbefaling på sammen måde, som nogle praktikanter i Danmark fik fra deres praktikskoler. 3. Skole-hjem-samarbejde. Rikke lagde op til en drøftelse af, hvordan praktikskoler, læreruddannelse og studerende kan styrke arbejdet med de studerendes muligheder for at arbejde med skole-hjem-samarbejde i praktikken. De seneste års praktikevalueringer vidste, at tilfredshedsgraden med skole-hjem dimensionen lå meget lavt, mens alle andre kompetenceområder scorede meget højt. Rådets deltagere kom med en række forslag til at styrke praktikken i forhold til skolehjem samarbejde: Definition af skole-hjem samarbejde. Det var centralt at definere begrebet skole-hjem samarbejde, da mange arbejdsopgaver på skolerne har karakter af 2

3 skole-hjem samarbejde, uden at praktikanterne måske er bevidste herom: Digital kommunikation såsom ugeplaner, dialog med enkelte forældre over internettet m.m.. Jakob mente, at langt de fleste studerende ville regne det at formulere breve og kommunikere digitalt med til skole-hjemsamarbejde, men at de fandt det svært at få lov til at kommunikere med forældre i praktikken. Peter J. anbefalede udarbejdelsen af en liste med eksempler på de mange forskellige praksisser. Vejledning med fokus på skole-hjem samarbejde. Dorte foreslog, at det kunne indgå som krav i 1. praktik, at en vejledningstime mellem praktiklærer og studerende blev afsat til skole-hjem samarbejde. Så kunne praktiklærer og studerende tematisere og diskutere formålet med skole-hjemsamarbejde, samarbejdsformer m.m. Britt tilføjede, at udover træning i samtalen med praktiklæreren, kunne en del af praktikniveau 2 og 3 være, at praktikanterne kommunikerede mere didaktisk og specifikt til forældrene om deres undervisning. Cases Der var stor tilslutning til brugen af anonymiserede/hypotetiske cases. Det kunne være træning i at skrive fiktive mailsvar, fiktive evt. rollespil hvor forældre meldte sig til fiktive skole-hjem samtaler med praktikanter. Det var allerede afprøvet på en praktikskole. Fiktive samtaler kunne især være gode for 1. årgangsstuderende, der ville have vanskeligt ved at tilgå indholdstunge samtaler med forældre. Yvonne nævnte, at når der var meget pres på, valgte lærerne at ringe til forældre, og det kunne lærerstuderende ikke magte. De ville til gengæld kunne træne det i et rollespil. Øget samarbejde mellem læreruddannelsen og praktikskoler Peter Jesperse foreslog et formaliseret samarbejde mellem LG2 undervisere og praktiklærere på praktikniveau 1. LG2 undervisere kunne fx få adgang til cases fx anonymiserede korrespondancer og underviserne kunne gå i øget dialog med praktiklærere om det felt, LG2 snakker sig ind i. En mulighed var udvikling af et kursus for både praktiklærere og undervisere med simulationer fra skolen og underviseroplæg om kommunikationsformer, konfliktløsning m.m. Igangsættelse af et udviklingsarbejde mellem læreruddannelse og enkelte praktikskoler om skole-hjem samarbejde. Der var generelt enighed i rådet om værdien af at igangsætte et udviklingsarbejde omkring styrkelsen af arbejdet med skole-hjem samarbejdet for de studerende i praktikken og på læreruddannelsen. Udviklingsarbejdet kunne i særdeleshed give nogle konkrete erfaringer med håndtering af den dimension i praktikken og også pege fremad på hvordan skolehjem samarbejde tegner sig i skolen fremover. Rikke takkede for de mange gode forslag, som der ville blive arbejdet videre med. 4. Planlægning af praktikken til næste år I forårssemesteret 2017 ville den kommende 4. årgang på LU13 skulle i praktik og udarbejde bachelorprojekt i forårssemesteret. Rikke spurgte, om skolerne kunne forestille sig en udstrakt praktik over fx 15 uger med 2 dage om ugen eller 10 uger med 3 dage om ugen. Formålet var, at de studerende dermed kunne arbejde sideløbende med deres bachelorprojekt, da en 6-ugers praktik med bachelorskrivning før og efter kunne blive presset. Rådsmedlemmerne nævnte evt. kritiske forhold ved en sådan løsning: 3

4 Det kunne give en kaotisk skemalægning på skolerne, da skemaerne nogle steder skiftede 4 gange årligt. Peter N. tilføjede, at det ville kræve stor fleksibilitet fra praktikanter i hvilke klasser og hvem, de følger. Britt og Dorte gav udtryk for, at det kunne være vanskeligt for studerende at håndtere to store ting som praktik og BA-projekt på én gang. I så fald skulle der være en stram struktur omkring forløbet. Peter J tilføjede, at der skulle være BAvejledning i løbet af perioden for at støtte projektprocessen. Skolerepræsentanterne gjorde opmærksom på, at praktikstuderende ikke møder ind hver dag og har tid på skolerne til planlægning på de dage, hvor de er praktik. Det ville give plads til arbejde med BA-projekter. Mulige positive aspekter: Gevinster kunne være: Mere tid til refleksion og større indsigt, styrket samarbejde med en faglærer gennem længere tid, at være en større ressource for skolen, at få tid til og mulighed for at indsamle empiri over en periode og støtte udarbejdelsen af BA-projekter om praksisnære forhold. For meritlærerene ville det være en stor fordel at kunne se en udvikling i praktikken. De har i modsætning til ordinære studerende også undervisning på læreruddannelsen, og ville derfor få en nødvendig grad af fleksibilitet. Rikke konkluderende, at praktisk og logistisk vil et langstrakt forløb være svært for skolerne og som minimum forudsætte en høj grad af fleksibilitet fra studenterside. Praktikkontoret ville arbejde videre med forskellige modeller. Planlægning af praktik et år i forvejen I.f.m. planlægning af forårspraktik for 4. årgang i 2017, spurgte Rikke, om holdninger til, hvorvidt det var bedst at melde ud i maj, som med 1. årgang eller evt. i november. Umiddelbart kunne skolerepræsentanterne se en fordel ved en tidlig fordeling, da de planlægger i sommerferien. Afholdelse af kompetencemålsprøve på SoL i maj/juni Kompetencemålsprøver for praktikniveau 3 i 2017 og fremadrettet ville blive vanskelige at afholde før maj/juni måned. Rikke spurgte, om skolerepræsentanterne så muligheder for afholdelse af kompetencemålsprøver i maj/juni, selvom det var eksamenstid, hvis de fx afholdtes på læreruddannelsen. Alle fandt det meget vanskeligt at forestille sig; månederne årets travleste, og valget af praktiklærere ville kompliceres af, at lærere med afgangsprøver ikke kunne være praktiklærere, selvom de var nogle kapaciteter. En mulig løsning kunne være at lægge kompetencemålsprøver mellem skriftlige og mundtlige afgangsprøver eller umiddelbart før sidste skoledag og lave planlægningen meget fleksibel. 5. Evt. Peter Nielsen anbefalede, at rådet tog et punkt om, hvordan læreruddannelsen forbereder kommende lærere på samarbejdet med pædagoger, der fylder mere og mere i folkeskolen. Yvonne så også spørgsmålet om den åbne skole med inddragelse af civilsamfundet som et relevant punkt på et kommende møde. foreningsledere m.m. in 4

5 Punkter til kommende møder: Praksissamarbejde 5