Bygherrerapport - Vedr. HBV1393 Cykelsti Nr. Folding - Foldingbro

Transkript

1 Bygherrerapport - Vedr. HBV1393 Cykelsti Nr. Folding - Foldingbro Af Cand. Mag. Lars Grundvad Museet på Sønderskov Marts Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

2 Indholdsliste Indholdsliste s. 2 Indledning s. 3 Kulturhistorisk redegørelse s. 3 Konstruktioner og bebyggelse s. 3 Øvrige aktivitetsspor s. 5 Perspektiver s. 6 Begrundelse og baggrund for udgravningen s. 6 Landskabet langs den udgravede strækning s. 7 Andre fortidsminder i området s. 7 Udgravningens data s. 8 Udgravningens metode s. 8 Konklusion s. 9 Litteratur s. 10 Koordinatliste s. 11 Tidslinje s. 12 Bilag I s. 13 Bilag II s. 14 Bilag III s Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

3 Indledning Udgravningen skete på foranledning af Vej, Park & Forsyning/Vejen Kommune på baggrund af anlæggelsen af en dobbeltrettet cykelsti langs vestsiden af Ribevej mellem Nr. Folding og Foldingbro. Kontaktperson fra Kommunen var Thomas McCulloch (tlf ). Herved fremstod Vej, Park & Forsyning/Vejen Kommune som betalere og bygherrer på projektet. Dette skete i overensstemmelse med Museumsloven á , stk. 2 pkt. 1. Yderligere samarbejdspartnere var entreprenørfirmaet Frisesdahl A/S repræsenteret ved Niels Peter Frisesdahl og maskinfører Jørgen Mølby. Kulturhistorisk redegørelse Der blev kun erkendt ét område langs hele traceet, som påkrævede arkæologisk interesse (bilag I og II). Området var beliggende ca. 500 m syd for Nr. Folding og umiddelbart nordøst for lokaliteten Godthåb. Det pågældende område strakte sig over 53 m i nord-syd orientering, og der blev erkendt 190 anlæg i form af stolpehuller og affaldshuller. Konstruktioner og bebyggelse Bebyggelsen blev, som følge af udgravningens arealmæssige omfang, blot erkendt i et 5 m bredt bælte, men det var tydeligt, at der var tale om en meget velbevaret bebyggelse. Alle bevarede konstruktionsspor, var bevaret i form af stolpehuller, og flere konstruktionselementer kunne tydeligt udskilles. Således kunne der udskilles 3 huskonstruktioner og to øst-vest orienterede hegnsforløb, som angav bebyggelsens nord- og sydlige afgrænsninger. Formentligt var de erkendte anlæg levn efter ét gårdsanlæg. Dette sås ved de to hegnsforløb, som tydeligt afgrænsede bebyggelsen mod henholdsvis nord og syd. Indenfor disse to hegnsforløb sås levn efter mindst 3 huse, som givet måtte være huse hørende til gården. Alle 3 huse blev erkendt i form af ét sæt tagbærende stolpehuller samt stolpehuller, der markerede husenes vægforløb. Det kunne af disse konstruktionselementer sluttes, at hustypen der karakteriserede gårdsanlægget, var såkaldte treskibede huse. Husene var relativt store arealmæssigt, hvilket indikerede, at gårdsanlægget havde været af et vist omfang i sin funktionstid. Konstruktionerne kunne udskilles som følger: Hus 1 (fig. 1): Dette hus blev erkendt i form af ét sæt tagbærende stolper. Dertil kunne der udskilles dele af et vægforløb langs husets nordside. Husets sydvæg bestod sandsynligvis af gårdsanlæggets sydlige hegnsforløb. Herved var der tale om et såkaldt hegnshus. Denne type huse regnes normalt for at være en slags økonomibygning dvs. en bygning beregnet på opmagasinering eller lignende. Huset var en øst-vest orienteret treskibet bygning med en bredde på ca. 6,7 m. Husets længde var ukendt som følge af undersøgelsens karakter. Dateringen af huset er yngre romersk jernalder til tidlig germansk jernalder (ca e.kr.). 3 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

4 Figur 1. Undersøgelsen primære resultat ses her digitaliseret. Mod syd er med grøn og blå markeret hegnshuset, Hus 1. Med lyserødt er markeret Hus 2, med rødbrun er markeret Hus 3 og rød markerer det nordlige hegnsforløb. De gule markeringer er affaldshuller. Grafik: Museet på Sønderskov. Hus 2 (fig. 1): Dette hus blev erkendt i form af ét sæt tagbærende stolper. Dertil kunne der udskilles tydelige vægforløb langs begge husets langsider. Begge vægge havde været konstrueret over en ramme funderet af regelmæssigt nedgravede stolper. Husets konstruktionsmetode viste, at huset typemæssigt var et treskibet langhus. Sandsynligvis var der tale om et beboelseshus. Husets var tydeligt orienteret øst-vest og det målte ca. 6,5 m i bredden. Længden kunne ikke erkendes. Dateringen af huset er yngre romersk jernalder til tidlig germansk jernalder (ca e.kr.) Hus 3 (fig. 1): Dette hus skal regnes for usikkert udskilt, da stolpehullerne der tilhørte huset var placeret i et område med meget stor stolpehulsaktivitet. Sikkert var det dog, at en konstruktion havde stået på området hvor Hus 3 blev forsøgt udskilt. Huset blev igen erkendt i form af ét sæt tagbærende stolper. Dertil kunne der muligvis udskilles vægforløb langs husets langsider. Disse mulige vægforløb var konstrueret på samme vis, som ved Hus 2. Begge vægforløb kunne dog repræsentere forskellige faser af øst-vest orienterede hegnsforløb. Sandsynlig var der tale om et beboelseshus. Huset var mest sandsynligt orienteret øst-vest, og det målte op mod 8 m i bredden. Var huset udskilt rigtigt, var der tale om et meget stort hus. Husets fulde længde kunne igen ikke erkendes. Dateringen af huset er yngre romersk jernalder til tidlig germansk jernalder (ca e.kr.) 4 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

5 Hegn nord (figur 1): Øst-vest orienteret hegnsforløb bestående af nedgravede stolper. Hegnet blev erkendt ved tilstedeværelsen af 4 stolpehuller, som tydeligt markerede hegnets orientering samt gårdsanlægges nordlige afgrænsning. Der var tydeligt tale om en bebyggelse, som havde ligget på dette højdedrag gennem en længere periode i jernalderen. Dette sås ved det høje antal huse, som kunne udredes inden for gårdanlæggets afgrænsninger. Dertil kom det store antal stolpehuller, der hér ikke kunne redegøres for. Det regnes derfor som meget sandsynligt, at langt flere huse ville kunne blive udskilt, hvis det havde været muligt at undersøge gårdsanlægget i sin helhed. Desværre blev der ikke fundet daterbare genstande i nogen anlæg hørende til bebyggelsen, hvilket betyder, at dateringen af gårdsanlægget er lettere usikker. Dog indikerede hustyperne en datering for det samlede gårdsanlæg på e.kr. Den type konstruktioner der her benævnes treskibede langhuse (fig. 2), skal forstås som den type huse, der betragtes, som den vigtigste og hyppigst anvendte hustype gennem hele oldtiden indtil vikingetidens afslutning omkring Hustypen siges at være treskibet, da der i husets indre var to stolperækker, som løb i husets længderetning. Disse stolperækker bar selve husets tagkonstruktion, hvilket betød, at stolperne skulle stå i tilnærmelsesvise par. Ved tilstedeværelsen af de to stolperækker blev husets indre inddelt i tre aflange dele, hvor det midterste rum, var husets primære. Husets vægge kunne være lavet på mange måder, og ofte ses der i dag ikke spor af væggene. Væggene kunne bestå af nedgravede stolper med lerklining eller fremstå som plankevægge. Ved nærværende forundersøgelse blev der fundet huse med spor af væggene og spor af huse med stolpeog lerklinede vægge. Figur 2. Principskitse af opbygningen af et treskibet hus. Bemærk de store stolper, som er placeret i husets indre. Disse er de tagbærende stolper, som inddeler huset i tre aflange dele. Foruden disse tagbærende stolper, ses der også skillevægge og indgange i væggene. Grafik: Museet på Sønderskov. Øvrige aktivitetsspor Ved undersøgelsen blev der erkendt en del såkaldte gruber. Disse skal oftest tolkes som affaldshuller, eller som mindre råstofudvindingshuller, hvor man eksempelvis hentede ler til 5 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

6 keramik eller sand til opblandingen af selvsamme ler. I området omkring og i ovenfor beskrevne gårdsanlæg blev der fundet flere af sådanne gruber. Disse var meget påvirkede af sodet materiale og trækul. Derfor skulle disse formentligt regnes for egentlige affaldshuller i forbindelse med tilberedning af mad. Desværre blev der ikke erkendt daterbare genstande i disse gruber, hvilket betyder, at dateringen af disse anlæg er usikker. Det regnes dog for mest sandsynligt, at alle gruber hørte til bebyggelsens funktionstid, da de syntes at respektere bebyggelsens omtrentlige afgrænsninger. Perspektiver Udgravningen af cykelstitraceet fungerede som en slags arkæologisk søgegrøft. Den gav arkæologien en mulighed for at eftersøge arkæologiske levn på arealer, som vi sandsynligvis ikke får mulighed for at undersøge i den nærmeste fremtid. Netop derfor er sådanne udgravninger vigtige for arkæologien, da de giver muligheden for at dokumentere fortiden i områder, vi ellers ikke bevæger os udgravningsmæssigt i. I lokalt perspektiv er erkendelsen af denne bebyggelse således vigtig, da vi ikke før har haft arkæologisk kendskab til jernalderbebyggelse mellem Nr. Folding og Foldingbro. I et mere regionalt perspektiv er erkendelsen af denne jernalderlokalitet meget vigtig, da den bidrager til forståelsen af jernalderens bebyggelsestopografi umiddelbart nord for Kongeåen. Gennem de foregående to tiår er der blevet erkendt flere bebyggelser fra netop yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder i Museet på Sønderskovs arkæologiske distrikt her skal særligt nævnes HBV 274 Vejen Vestermark Solar II. Ved at sammenligne omtrentligt samtidige bebyggelser kan det på sigt blive muligt at udrede egentlige bebyggelsesmønstre, som givetvis ville kunne bidrage stort til den nationale forståelse af jernalderens bebyggelsestopografi. Begrundelse og baggrund for udgravningen Forundersøgelsen blev foretaget på foranledning af Vej, Park & Forsyning/Vejen Kommune på baggrund af anlæggelsen af en dobbeltrettet cykelsti langs vestsiden af Ribevej mellem Nr. Folding og Foldingbro. Da flere gravhøje kendtes fra arealerne langs cykelstiens strækning, blev det regnet for arkæologisk vigtigt at forundersøge cykelstitraceet (bilag II). Således var håbet at erkende levn efter bebyggelse, der kunne knyttes til gravhøjene. Endvidere gav dette tracé en velkommen mulighed for at eftersøge middelalderbebyggelse nær Folding kirke, som lå ud til cykelstitraceet. Foruden disse jordfaste- og historiske minder i landskabet, kendtes der også enkelte løsfundne genstande fra strækningens nærhed. Således er flere flinteredskaber såsom eksempelvis flintøkser fundet nær cykelstiens forløb. Med disse historiske - og forhistoriske levn taget i betragtning, fandt Museet på Sønderskov det af stor arkæologisk vigtighed, at foretage en arkæologisk forundersøgelse af cykelstitraceet. 6 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

7 Landskabet langs den udgravede strækning Arealerne omkring Kongeåen og ned lang Hærvejen er præget af vandskellet, der bevæger sig parallelt med den Jyske højderyg. Langs skellets højderyg ses endnu lange rækker af gravhøje fra yngre stenalder og/eller bronzealder. Den Jyske højderyg kendetegnes geologisk ved at være dannet af den sidste istids hovedopholdslinje, og den landskabstype, der dominerer langs hovedopholdslinjen betegnes også randmorænebakker. Mere specifikt er Malt Herred karakteriseret ved et jævnt bølget bakkeøterræn med op til 70 m høje bakker. Dette kuperede landskab er flere steder skåret af å- og bækforløb. Lokalt for den hér påviste jernalderbebyggelse, så blev denne påvist på et markant sandet højdedrag, som var orienteret tilnærmelsesvist øst-vest. Det højeste punkt på dette højdedrag lå ca. 44 m over havets overflade herved havde jernalderbebyggelses fremstået meget markant i landskabet, i sin funktionstid. Andre fortidsminder i området Området omkring Kongeåen og inden for Vejen kommune har siden ældre bronzealder været beboet i en endnu uvis grad. Arkæologiske undersøgelser det forløbne tiår har påvist bronzealderbebyggelse ved Kongehøj og Mannehøj, kontinuerlig bebyggelse fra førromersk jernalder til germansk jernalder på Vejen Vestermark, 900-tals bebyggelse ved Grethenlund og Dalhus ved Vejen og tidlig middelalderlig landsbybebyggelse på Vejen Vestermark. Alle disse lokaliteter, på nær Grethenlund, ligger inden for det nuværende Vejens bygrænse. Årsagen til denne lange bebyggelseskontinuitet skal søges i områdets landskabstyper. Mere lokalt er området syd og vest for Vejen kendetegnet ved et relativt bredt hedeslettebælte som løber syd for Vejen langs Kongeåen. Generelt er Vejen kommune meget spændende som arkæologisk distrikt. Dette skyldes, at der på den Jyske højderyg opstod et vejsystem senest i vikingetiden. Vejforløbet blev placeret dér, da dette forløb kun meget få steder forstyrredes af vådområder, som besværliggjorde transporten. Omkring 950 fremstod Hærvejen således i den form, vi kender den i dag. Hærvejen krydser Kongeåen ved Skodborghus lige syd for Vejen og bevæger sig vest om byen og gik i middelalderen igennem byen. Denne jyske hovedfærdselsåre, der forbandt Jylland med de nordtyske markeder, førte overskud og aktivitet til Vejen-området, såvel som til regionerne langs hele dens udstrækning op til Viborg. Egnens betydning allerede i vikingetiden ses bl.a. ved Klebæk Høje, og ved Malt Runestenen. Denne betydning fortsatte de følgende århundreder, hvor eksempelvis Skodborghus kontrollerede overfarten ved Kongeåen. Netop Skodborghus kan muligvis spores tilbage til 1000-tallet, hvor Kongeåen første gang benævnes Skodborg å. Fra regionen i denne undersøgelses nærhed kendes indtil flere synlige gravhøje samt endnu flere nedpløjede gravhøje (Bilag II). Disse gravhøje skal ses i relation til det høje antal gravhøje, som 7 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

8 befinder sig i regionerne omkring Kongeåen. Samlet set, er disse gravmonumenter arkæologisk meget interessante. To af disse gravhøje ligger indenfor Folding Kirkes kirkegårdsdiger. Museet på Sønderskov fik ved denne undersøgelses en kærkommen mulighed for at undersøge arealerne op til Folding Kirke. Den nuværende kirke blev bygget i , men denne afløste en typisk romansk landsbykirke, som senest blev bygget omkring 1200 e.kr. Den middelalderlige landsby, der burde høre til kirken, er endnu aldrig lokaliseret, hvilket betyder, at kirken i dag ligger relativt ensomt placeret på et markant højdedrag. Muligheden for at eftersøge denne middelalderlige landsby, var derfor længe ventet. Udgravningens data Den arkæologiske undersøgelse startede d. 16. nov På grund af vejrlig måtte arbejdet opgives for dog at blive indledt og afsluttet d. 15. marts Daglig leder var oprindeligt museumstekniker, Jacob Brønd. Ved starten af 2010 overtog BA. i forhistorisk arkæologi, Maria Wehde, funktionen som daglig leder efter aftale med forhenværende museumsleder Svend Aage Knudsen. Følgende personer var hver medvirkende én dag ved undersøgelsen: Cand.mag. Lars Grundvad, Mag.art. Martin E. Poulsen og MA. Scott Dollar. Maria Wehde var oprindeligt beretningsansvarlig for projektet, men nåede ikke at afslutte sit arbejde inden sin fratrædelse pr. 1. jan Beretningsansvaret overgik derefter til Cand.mag. Lars Grundvad d. 3. marts Al maskinarbejde såsom muldafrømning eller dozerarbejde foregik ved entreprenør Frisesdahl A/S. Maskinen blev ført af Jørgen Mølby. Øvrigt materiel blev leveret af museet. Udgravningsholdet var ikke på udgravningen hver dag, da undersøgelsen havde karakter af forundersøgelse, hvilket betød, at udvalgte lavninger blev undersøgelsesmæssigt fravalgt. Vejret var i det sene efterår 2009 stærkt præget af vand og da vinteren satte meget hårdt ind i dec måtte arbejdet indstilles. Vinteren 2010 var så hård, at arbejdet først kunne genoptages medio marts Udgravningen blev foretaget på foranledning af Vej, Park & Forsyning/Vejen Kommune, som følge af cykelstianlæggelse (jvf. Museumsloven á , stk. 2, pkt.1). Al originaldata og registrering ligger på Museet på Sønderskov under Journalnummer HBV 1393 Cykelsti Nr. Folding - Foldingbro. Der er ikke hjemtaget fund. Udgravningens metode På baggrund af iagttagelser af den samlede cykelstistrækning blev de egnede undersøgelsesområder indsnævret. Undersøgelsesprocessen blev indledt med muldafrømning i flere niveauer. Afrømningen blev foretaget ved maskinkraft og med et 2,5 m bredt skovlblad. Den maskinelle muldafrømning blev efterfulgt af fladeafrensning med skovl. Det blev ikke tilstræbt at erkende råjordsniveau ved én afskovling. Årsagen hertil var risikoen for at bortgrave syldsten i forbindelse med middelalderlig landbebyggelse, hvis muldafrømningen var for aggressiv. Slutteligt blev råjorden dog erkendt, hvorved de forskellige nedgravningstyper fremstod som tydelige fyldskifter i 8 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

9 undergrunden. Udgravningsfeltet blev efter aftale med entreprenør 2,5 m bredt. Ved bebyggelsesområdet var bredden dog 5 m. Hvert enkelt anlægs afgrænsninger blev indridset i fladen og markeret med en blomsterpind. Herefter blev fladen opmålt ved præcisionsindmåling med GPS i UTM zone 32 ED50. Dette blev digitaliseret i Mapinfo 8.5. Resultatet af denne hurtige fladeregistrering var mere overskuelige udgravningsprocesser. Endeligt er al feltdata digitaliseret ved indtastning i MUD. Vedrørende GPSindmålingerne har disse givet koterne for hvert anlægs top i forhold til dansk normal-nul. Der er ikke blevet brugt nivelleringsapparat yderligere til højdemålinger, da dette ikke var nødvendigt ved undersøgelsen. Udgravningsprocessen foregik primært ved snitgravning med skovl, spade og graveske efterfulgt af profiltegning i størrelsesforhold 1:20. Kun enkelte anlæg blev udgravet. Dette skyldes anlæggenes tydelighed i undergrundsfladen kombineret med tidsnød. Var der relation mellem to anlæg blev denne prioriteret højere end det det normale nord-syd orienterede snit. Undervejs blev der endvidere taget digitale fotos af udvalgte anlæg og div. Konklusion Museet på Sønderskov betragter hermed de arkæologiske undersøgelser ved nærværende cykelstiprojekt for afsluttet. Arealerne er frigivet til bygherrer. Undertegnede vurderer dog, at yderligere undersøgelser bør foretages i området hvor jernalderbebyggelsen blev erkendt, hvis muligheden opstår. Cand.mag. Lars Grundvad For Museet på Sønderskov 9. marts Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

10 Litteratur Jensen, Jørgen: Danmarks Oldtid Yngre Jernalder og Vikingetid. 400 e.kr e.kr. København Webley, Leo: Iron Age Household Structure and Practice in Western Denmark, 500 BC-AD 200. Højbjerg Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

11 Koordinatliste Følgende punkter markerer start- og slutkoordinater for de undersøgte dele af traceet. Punkternes placering ses på Bilag III. I: X: /Y: II: X: /Y: III: X: /Y: IV: X: /Y: V: X: /Y: VI: X: /Y: VII: X: /Y: XII: X: /Y: IX: X: /Y: X: X: /Y: XI: X: /Y: XII: X: /Y: Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

12 Tidslinje Tidslinje visende de forskellige perioder i Danmarks Historie. Med rød pil er markeret perioden, som den hér erkendte bebyggelse er dateret til. Grafik: Museet på Sønderskov. 12 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

13 Bilag I. Med rødt er her markeret de arkæologisk undersøgte strækninger. Grøn pil angiver den påviste jernalderbebyggelses placering. Grafik: Museet på Sønderskov. Bilag I 13 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

14 Bilag II. De arkæologisk undersøgte strækninger ses her markeret med sort på et laserindmålt højdekort. Stjernerne angiver placeringen af nærområdets mange gravhøje. Den sorte pil viser placeringen af den erkendte jernalderbebyggelse. Grafik: Museet på Sønderskov. Bilag II 14 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.:

15 Bilag III. Med stjerne og romertal er hér anvist præcist, hvor punktmålingerne til koordinatlisten er foretaget. Grafik: Museet på Sønderskov. Bilag III 15 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf.: