Bygherrerapport. Cand.mag Lars Grundvad. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

Transkript

1 Bygherrerapport Vedr. systematisk arkæologisk undersøgelse af HBV1378 Fredsholmvej etape II. Bække Sogn, Andst Herred, Tidl. Ribe Amt. (SB. nr , KUAS nr /HBV-0010) Af Cand.mag Lars Grundvad Museet på Sønderskov 2010 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

2 Indhold Indhold s. 2 Indledning s. 3 Kulturhistorisk redegørelse s. 3 Fund s. 4 Huse s. 5 Hørbrydegruber s. 9 Brønde s.10 Perspektiver s. 11 Begrundelse og baggrund for undersøgelsen s. 11 Landskabet omkring den undersøgte matrikel s. 11 Andre fortidsminder i området s. 11 Udgravningens data s. 12 Udgravningens metode s. 13 Konklusion s. 14 Tidslinje s. 15 Koordinatliste s. 16 Bilag I s. 17 Forsideillustration: Oversigtsbillede af Hus 1 fra Fredsholmvej i Bække. Hver mørk plet markerer et stolpehul, som er gravet ned gennem undergrunden. Bemærk de to parallelle stolpelinjer, som udgør sporene efter husets vægge. Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

3 Indledning Som følge af forundersøgelsen, som blev foretaget på matrikel 9bs ved Fredsholmvej i det nordlige Bække, er der blevet foretaget en systematisk arkæologisk undersøgelse af ovenfor nævnte matrikel på foranledning af Vejen Kommune. Vejen Kommune ønskede at udstykke den nordvestre halvdel af matrikel 9bs i Bække til industri i den nærmeste fremtid (fig. 1). Kontaktperson ved Vejen Kommune var Thomas McCulloch (tlf: ). Vejen Kommune finansierede projektet efter Museumsloven á Museal sagsbehandler var M.A. Scott R. Dollar Yderligere samarbejdspartnere var entreprenørfirmaet Frisesdahl A/S, repræsenteret ved maskinfører Jørgen Mølby. Figur 1. Udgravningsfeltet fra nærværende undersøgelse og søgegrøfterne fra forundersøgelsen ses her markeret med rødt. Det ses, at det undersøgte areal ligger på et svagt nedadskrånende område. Grafik: Museet på Sønderskov. Kulturhistorisk redegørelse Ved undersøgelsen blev der erkendt 281 jordgravede anlæg og ét kulturlag, som havde arkæologisk interesse. Disse anlæg var fordelt på 273 stolpehuller, 4 hørbrydegruber, 2 brønde og 2 grøfter (Bilag I). Stolpehullerne kunne fordeles på ét gårdsanlæg indeholdende 6 konstruktioner i form af huse. Alle disse huse blev dateret til ca e.kr. Husene stod i flere faser, hvilket indikerede, at gården stod i længere tid. Disse dateringer beror på studiet af den fundne keramik. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

4 Fund Der blev udskilt 12 håndgribelige fundgrupper, hvoraf hver gruppe består af op til flere genstande af samme type. Disse består mestendels af forskellige typer potteskår, daterende til perioden efter 1600 (fig. 2). Karakteristisk er, at de fleste potteskår kom fra et kulturlag, der dækkede den sydøstlige del af udgravningsfeltet. Potteskårene fra dette lag blev alle dateret til efter 1600, og mere interessant er det, at der i dette lag også blev fundet et pibehoved af kridtsten (fig.3). Dette pibehoved dateres tidligst til midten af 1600tallet, og kan knyttes til tobakkens komme til Danmark i 1600tallet. Kulturlaget lå henover en hørproduktionsgrube, som derfor må være ældre end 1600tallet, hvortil pibehovedet og keramikken er dateret. Foruden de ovenfornævnte fundtyper, blev der også fundet større mængder rustent metal ved undersøgelsen. Alle optagne genstande kunne bestemmes til at være nedbrudte søm, og disse er ikke blev hjemtaget. En større klump nedbrudt metal blev desuden fundet i et stolpehul, og denne er hjemtaget, med ønsket om at kunne få foretaget undersøgelser, der kan bestemme hvad genstanden har været, og hvad dateringen er. Muligvis er der tale om bunden af en såkaldt malmgryde. Endvidere blev der fundet flere stykker vinduesglas i samme kulturlag som kridstenspibehovedet. Vedrørende denne fundpræsentation, skal det sluttelig nævnes, at der lige ovenpå undergrunden og umiddelbart under fornævnte kulturlag, blev fundet en velbevaret flinteflække fra stenalderen nærmere dateret f.kr. Denne flække var stenalderens multiværktøj, og tilstedeværelsen af denne genstand viser tydeligt, at der har været en boplads fra stenalderen nær den her behandlede matrikel. Figur 2. Tre varianter af glaseret keramik fra kulturlaget. Alle skår skal dateres til efter Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

5 Figur 3. Pibehoved af kridtsten. Denne pibetype blev introduceret i Nordeuropa i det første årti af 1600tallet. På hovedet ses en slange i relief. Denne angiver præcist producenten og dateringen. Foto: Museet på Sønderskov. Huse Som skrevet tidligere, blev der udskilt i alt 6 huse ved denne undersøgelse. Disse blev alle dateret til senmiddelalderen, og var karakteriseret ved at være meget ens i deres konstruktionsmetoder, men også meget forskellige. Endnu er der mange stolpehuller, der ikke kan redegøres for, men dette skyldes formentligt, at gårdsanlægget strækker sig mod syd og mod øst; ud af den her undersøgte matrikel. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

6 Hus 1 (fig. 4): Der var mest sandsynligt tale om et beboelseshus, der var relativt velbevaret og som var funderet ved to parallelt løbende stolperækker. Huset var øst-vest orienteret og havde sandsynligvis lerklinede vægge, og fremstod muligvis i sin funktionstid som et bindingsværkshus, som vi kender dem i dag. Huset blev dateret til efter 1450 og ikke senere end 1650, hvilket kunne ses ud fra de fundne potteskår. Huset måtte have stået over en længere periode, hvilket sås ved at enkelte stolper var blevet udskiftet på uvisse tidspunkter. Muligvis havde huset haft et såkaldt udskud på nordsiden dvs. en 1 m bred udbygning langs husets nordlige langside men dette kan ikke med sikkerhed bestemmes. I husets østre halvdel blev der fundet rester af en tømmerbygget skillevæg. Indgangen har muligvis været i vestgavlen. Huset var 25 m langt og 6 m bredt. Figur 4. Stolperne i Hus 1 ses her markeret med grønt. Lige nord for Hus 1 ses en blå markering, og ligeledes ses en større blå markering mod øst, disse skal tolkes som brønde. Den blå række øverst i billedet, er stolper i hus 2. Med sort er vist tre hørbrydegruber. Grafik: Museet på Sønderskov. Hus 2 (fig. 5): Velbevaret langhus funderet ved to parallelt løbende stolperækker. Huset blev ikke fuldt erkendt, da det fortsatte mod øst, ud af udgravningsfeltet. Huset var muligvis oprindeligt en økonomibygning, hvilket vil sige lade eller lignende. Dette ses ved, at der i husets østre halvdel var placeret en stolperække langs husets midterakse. Denne stolperække kaldes midtsulerække, og dens funktion var at bære tagets vægt. Dens tilstedeværelse viser, at husets indre ikke var ét stort rum, hvilket ikke var normalt for senmiddelalderens beboelseshuse. Desværre blev der ikke gjort genstandsfund, der kunne datere bygningen nærmere, men ud fra hustypen antages det, at huset har samme brede datering som Hus 1, men det kan ikke bestemmes om disse to huse har stået samtidigt. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

7 Huset var mindst 15 m langt og var 4,6 m bredt. Indgangen har muligvis været placeret i sydvæggen. Figur 5. Stolperne i Hus 2 ses her markeret med blåt. Den store blå markering nederst i billedet er dog en brønd. Med sort er markeret to hørbrydegruber. Grafik: Museet på Sønderskov. Hus 3 (fig. 6): Dette hus var relativt dårligt bevaret, og der kunne kun udskilles to parallelt løbende stolperækker som var øst-vest orienterede. På grund af de meget få bygningsspor, og bygningens simple helhed blev dette hus tolket, som endnu en økonomibygning. Der var formentligt tale om en simpel type bindingsværk, men dette beror kun på formodninger. Huset blev meget løst dateret til senmiddelalder, og denne datering foretoges kun på baggrund af husets bredde, som er bredere end eksempelvis jernalderens huse. Huset var 16,5 m langt og 4,8 m bredt. Hus 4 (fig. 6): Også ved dette hus blev der kun udskilt to parallelt løbende stolperækker. Huset fremstod dog mere regelmæssigt end Hus 3. Således fremstod alle tagbærende stolper med en tilsvarende makker-stolpe på nord-syd aksen. Det kunne ikke sluttes om huset var et beboelseshus, eller om det var en økonomibygning. Huset var orienteret øst-vest, og det kunne med sikkerhed bestemmes, at huset var ældre end Hus 5. Husets nordlige vægforløb syntes at krumme svagt, hvilket normalt daterer huse til den seneste jernalder og frem til den tidligste middelalder ( e.kr.). Men her var det kun de yderste stolpesæt ved hver gavl, der var svagt indtrukne, hvilket besværliggør typebestemmelsen af huset. Om husets datering kunne der ikke siges meget, men det antages, pga. af husets placering i dette middelalderlige miljø, at huset skal dateres til Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

8 middelalderen men huset kan være langt ældre; muligvis helt tilbage fra jernalderen. Huset var 21 m langt og 4,2 m bredt. Hus 5 (fig. 6): Også dette hus var relativt dårligt bevaret, men igen var der tale om et stolpefunderet, øst-vest orienteret langhus. Stolperne stod i tilnærmelsesvise sæt, men dog alligevel så uregelmæssigt, at der måtte være tale om et hus af relativt sen datering. Det kunne ikke bestemmes om huset havde været beregnet til beboelse eller andet. Det vides med sikkerhed, at huset var yngre end hus 4, og pga. husets placering i det middelalderlige miljø, antages det, at huset skal dateres til middelalderen. Der kunne der ikke udredes yderligere vedr. dette hus. Huset var 22,5 m langt og 5 m bredt. Hus 6 (fig. 6): Dette hus var det dårligst bevarede ved undersøgelsen, og huset skal anses som værende usikkert tolket og udskilt. Huset fremstod som svagt vinklet i forhold til alle andre huse på pladsen. Stolperne stod meget uregelmæssigt, hvilket indikerer, at der kunne være tale om et simpelt konstrueret bindingsværkshus. Der er dog muligt, at huset har haft en slagt udskud, langs begge husets langsider, men også dette skal kun betragtes som en tolkningsmulighed. Det kunne ikke bestemmes, om huset skulle tolkes som et beboelseshus eller en økonomibygning. Huset er løst dateret på baggrund af dets placering i det middelalderlige miljø til middelalderen Huset var 16 m langt og var mindst 4,8 m bredt (7,3 m bredt, hvis det mulige udskud medregnes). Figur 6. Med pink er markeret Hus 3, Med gul er markeret Hus 4, med turkis er markeret Hus 5 og med grå er markeret Hus 6. Med sort er markeret én hørbrydegrube. Grafik: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

9 Det lader til at gården enten blev flyttet eller helt opgivet ved midten af 1600tallet. Argumentet herfor er, at et større kulturlag dækkede flere stolpehuller og en hørbrydegrube i udgravningsfeltets sydlige del. Dette lag, som er et lag, der er opstået bl.a. af menneskeligt affald, såsom organisk materiale, gødning, husholdningsaffald osv., blev dannet senest omkring Herved er flere bygningsspor dateringsmæssigt forseglet af kulturlaget. Dette danner sammen med de fundne potteskår en slutdatering for denne gårdsenhed omkring Hørbrydegruber Fra de skriftlige kilder og ældre kortmateriale kendes stednavnet Hørre Wieg ved Bække fra senest Fra dette stednavn tolkes det, at der har været hørproduktion i en ukendt størrelsesorden i Bækkes omegn, men indtil nu har der aldrig været arkæologisk bevis herfor. Men på nærværende undersøgelse, blev der fundet fire såkaldte hørbrydegruber (fig. 7). Disse er kendetegnet ved at være badekarformede nedgravninger, som er fyldte med brændt materiale i bunden i dette tilfælde formentligt brændt tørv. Hørklædeproduktionen foregik i grove træk således, at man efter høstningen af hør rødnede sin hør i dertil konstruerede brønde eller ved at sprede hørren på markerne. Dette startede en forrådningsproces, som betød at den del af hørren, der kunne bruges til klæde kunne udvindes først ved opvarmning og derefter en slags tærskning. Hørbrydegruberne, der blev fundet ved denne undersøgelse, skal anses, som værende de arkæologiske spor efter opvarmningsprocessen. Og muligvis skal den lille brønd, nord for Hus 1, tolkes som en hørrødningsbrønd, men dette kunne dog ikke endeligt bevises. Ved tilstedeværelsen af de fire hørbrydegruber på Fredsholmvej, er der nu et definitivt bevis på hørklædeproduktion i middelalderens Bække. Forhåbentligt vil naturvidenskabelige undersøgelser en dag kunne berette yderligere om hørproduktionen ved Bække. Figur 7. Her ses én af de badekarformede hørbrydegruber og det brændte materiale i bunden. Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

10 Brønde Der blev fundet to nedgravninger, som blev klassificeret brønde. Den ene, som lå umiddelbart nord for Hus 1, var relativt lille af omfang, men udgravningen måtte opgives i en dybde af 100 cm pga. indtrængende vand. Brønden var dog dybere, hvilket tolkes af det faktum, at nedgravningens sider endnu gik lige ned. Denne brønd kunne muligvis også tolkes som en hørrødningsgrube men dette er kun en formodning. Den anden brønd, som lå ved udgravningsfeltets vestlige grænse var ved overfladen 5,6 m i diameter, og det blev derfor besluttet at grave denne med gravemaskine (fig. 8). Denne brønd viste sig mindst 4 m dyb. Den havde meget stejle sider, men formen viste sig dog hurtigt at være konisk. Bunden blev desværre aldrig nået, da hele brønden skred sammen pga. tilstedeværelsen af mange sten kombineret med indtrængende grundvand. Det tolkedes, at brønden var blevet fyldt med større marksten, da den var gået ud af funktion hvilket ofte ses. Der blev ikke gjort fund af genstande i nogen af brøndene. Derfor kan de ikke nærmere dateres, men det antages, at begge brønde skal knyttes til middelalderlige bebyggelsesfaser og derfor har den samme datering som disse. Figur 8. Den store brønd under udgravning. Brønden var mindst 4 m dyb. Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

11 Perspektiver De fremtidige perspektiver ved denne arkæologiske undersøgelse er omfangsrige for forståelsen af lokalområdet omkring Bække, og især forståelsen af landsbyernes og byernes udvikling langs Hærvejen. Ved erkendelsen af denne middelalderlige gårdsstruktur, som med største sandsynlighed skal knyttes til landsbyen Bækkes tidlige år, har vi endelig haft muligheden for at undersøge den middelalderlige bebyggelse og bøndernes levevis og erhverv i dette lokalområde. Perspektiverne kan dog med tiden vise sig at vokse betragteligt. Således er det med sikkerhed påvist, at denne gårdsenhed fortsætter sin udtrækning mod øst og mod syd. Når de tilstødende nabomatrikler i fremtiden bliver solgt, vil de indledende arkæologiske undersøgelser bidrage med yderligere viden om det ældste Bækkes landsbystruktur, hvad beboerne levede af, om tilknytning og betydning for lokalområdet etc. Begrundelse og baggrund for undersøgelsen Forundersøgelsen blev foretaget på foranledning af Vejen Kommune, som ønskede at udstykke matriklen til industri. Da resterne af tre overpløjede gravhøje er kendt fra arealerne umiddelbart nord for den hér undersøgte matrikel, var det af arkæologisk stor interesse, at undersøge om der var rester efter bosættelse, der kunne knyttes til disse gravhøje. Endvidere vides det fra mundtlige overleveringer, at egnen omkring det nordlige Bække er kendt for sine mange fund af flintegenstande desværre er disse genstande aldrig blevet forevist Museet på Sønderskov, hvorfor vigtigheden af denne information er af udefinerbar betydning. Landskabet omkring den undersøgte matrikel Arealerne omkring Kongeåen og ned lang Hærvejen er præget af vandskellet, der bevæger sig parallelt med den Jyske højderyg. Langs skellets højderyg ses endnu lange rækker af gravhøje fra yngre stenalder og/eller bronzealder. Den Jyske højderyg kendetegnes geologisk ved at være dannet af den sidste istids hovedopholdslinje, og den landskabstype, der dominerer langs hovedopholdslinjen betegnes også randmorænebakker. Mere specifikt er Andst Herred karakteriseret ved et jævnt bølget bakkeøterræn med op til 70 m høje bakker. Dette kuperede landskab er flere steder skåret af å- og bækforløb. Andre fortidsminder i området Området omkring Kongeåen og inden for Vejen Kommune har siden ældre bronzealder været beboet i en endnu uvis grad. Arkæologiske undersøgelser det forløbne tiår har påvist bronzealderbebyggelse ved Kongehøj og Mannehøj, kontinuerlig bebyggelse fra førromersk jernalder til germansk jernalder på Vejen Vestermark, 900-tals bebyggelse ved Grethenlund og Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

12 Dalhus ved Vejen og tidlig middelalderlig landsbybebyggelse på Vejen Vestermark. Alle disse lokaliteter, på nær Grethenlund, ligger inden for det nuværende Vejens bygrænse. Årsagen til denne lange bebyggelseskontinuitet skal søges i områdets landskabstyper. Mere lokalt er området syd for Vejen kendetegnet ved et relativt bredt hedeslettebælte som løber syd for Vejen langs Kongeåen. Endvidere er Vejen Kommune generelt spændende som arkæologisk distrikt. Dette skyldes, at der på den Jyske højderyg opstod et vejsystem senest i vikingetiden. Vejforløbet blev placeret dér, da dette forløb kun meget få steder forstyrredes af vådområder, som besværliggjorde transporten. Omkring år 950 e.kr. fremstod Hærvejen således i den form, vi kender den i dag. Hærvejen krydser Kongeåen ved Skodborghus lige syd for Vejen og bevæger sig vest om byen. Denne jyske hovedfærdselsåre, der forbandt Jylland med de nordtyske markeder, har ført overskud og aktivitet til Vejenområdet, såvel som til regionerne langs hele dens udstrækning op til Viborg. Egnens betydning allerede i vikingetiden ses bl.a. ved Klebæk Høje, og ved Malt Runestenen. Denne betydning fortsatte de følgende århundreder, hvor eksempelvis Skodborghus kontrollerede overfarten ved Kongeåen. Netop Skodborghus kan muligvis spores tilbage til 1000-tallet, hvor Kongeåen første gang benævnes Skodborg å. Mere lokalt interessant for nærværende forundersøgelse er der en række bygninger, der bør nævnes. Eksempelvis er Bække Kirke bygget senest i slutningen af 1100-tallet. Kirken fremstår relativt anonymt, men i kirkediget blev der i 1807 fundet en runesten, som er dateret til ca. 925 e.kr. Denne sten kan sættes i nær forbindelse med Jellingmonumenterne og de store Klebæk Høje samt runestenen samme sted, der ligger uden for Bække ved Hærvejen. Disse runesten og forbindelsen til Jellingmonumenterne indikere, at der har boet en mægtig slægt nær Bække i den sene vikingetid. Udgravningens data Den arkæologiske undersøgelse startede d. 22. nov og afsluttedes endeligt i felten, efter en længere snepause, d. 9. dec Det endelige oprydningsarbejde måtte dog udskydes endnu en tid pga. de store snemængder. Daglig leder var Cand.mag. i Middelalder- og renæssancearkæologi, Lars Grundvad. Mag.art i Forhistorisk arkæologi, Martin Egelund Poulsen og BA i Forhistorisk arkæologi Britt M. Petersen var medvirkende under hele undersøgelsen. Tilknyttet arkæologisk sagsbehandler var M.A i Forhistorisk arkæologi, Scott R. Dollar. Al maskinarbejde såsom muldafrømning eller dozerarbejde foregik ved entreprenør Frisesdahl A/S. Gravemaskinen blev ført af Jørgen Mølby. Øvrigt materiel blev leveret af museet selv. Udgravningsholdet var på ikke på udgravningen hver dag pga. sne og frost. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

13 Vejret var under undersøgelsesforløbet kraftigt præget af sne og frost. Kun udgravningens første dag var snefri. Disse vejrforhold var periodisk hæmmende for udgravningsprocessen, hvilket medførte en del prioriteringer undervejs. Udgravningen blev foretaget på foranledning af Vejen Kommune, som følge af mulig industriudstykning (jvf. Museumsloven á ). Al originaldata og registrering ligger på Museet på Sønderskov under Journalnummer HBV1378 Fredsholmvej etape II. Alle fund ligger på fjernmagasin, og kan rekvireres vha. journalnummer HBV1378 Fredsholmvej etape II. Undersøgelsens SB.nr. er: og KUAS nr. er: /HBV-0010 Udgravningens metode Udgravningen foregik ved maskinel muldafrømning vha. af en larvefodsdrevet gravemaskine med et skovlblad på 2 m. Feltet blev trukket således, al muldjord blev fjernet af én ombæring. Herved fremstod undersøgelsesarealet i sit hele allerede på førstedagen. Der blev anvendt metaldetektor ved undersøgelsen, hvilket resulterede i enkelte metalfund. Endvidere blev matriklens markflade undersøgt med håbet om at påvise flintmateriale, der kunne indikere tilstedeværelsen af stenalderog bronzealderaktivitet. Dette skete da undergrundsforholdene var stærkt sandede og derfor velegnede til erkendelsen af sådant. Efter muldafrømningen blev alle anlæg GPS indmålt i UTM zone 32 Jylland ED50. Efter indmålingen blev dataene digitaliseret i GIS-programmet, MAPinfo. Endeligt blev udvalgte anlæg snittet med skovl, spade og graveske. Den tilgængelige information blev herefter registreret og beskrevet i målestok 1:20. Enkelte profiler af anlæg blev fotodokumenteret. Også flade- og arbejdsfotos blev taget. De udvalgte anlæg blev valgt med ønsket om at redegøre for evt. indbyrdes datering mellem stolpehullerne og dernæst ud fra placering og anlægstype. Endvidere ønskede vi at finde og registrere daterende materiale. Sluttelig blev al data tastet i det internetbaserede databaseprogram MUD. Udgravningsmetoden blev valgt, da denne måde regnes for den bedst anvendelige ved systematiske fladeundersøgelser. Rekognosceringen blev foretaget, da vi vurderede den meget fint sandede undergrund var et potentielt område for stenaldermateriale, hvilket viste sig sandt. Endvidere blev ældre kortmateriale, som eksempelvis udskiftningskortene og de Preussiske målebordsblade anvendt til den topografiske analyse. Desværre var resultaterne af disse analyser ikke gode i arkæologisk øjemed. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

14 Konklusion Udgravningsresultatet var utroligt varieret og godt i forhold til udgravningens størrelse på blot 1200 m 2. Bebyggelsen lader til at være afgrænset mod nord og mod vest, hvor forundersøgelsesresultaterne var meget få. Mod øst og syd synes der derimod at være store muligheder for udgravningsmæssige resultater i fremtiden. Resultatet af denne undersøgelse blev 6 huskonstruktioner, hvoraf mindst én har været et beboelseshus. De tre nordligst erkendte huse ligger oven i hinanden, hvilket viser at bebyggelseskontinuiteten på stedet er relativt stor. Sandsynligvis har der været tale om ét gårdsanlæg, som har eksisteret over en længere periode, og som er blevet omstruktureret flere gange. Endnu et primært resultat, har været erkendelsen af de 4 hørbrydegruber. Ved erkendelsen af disse levn fra hørklædeproduktion, har det været mulig at hæfte et bierhverv på gårdens beboere de har solgt hørklæde som supplement til indkomsten fra deres agerbrug. Cand.mag Lars Grundvad for Museet på Sønderskov Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

15 Koordinatliste Herunder er anført X- og Y koordinater for undersøgelsesfeltets 4 hjørner. Nordvestlige hjørne: X: / Y: Sydvestlige hjørne: X: / Y: Nordøstlige hjørne: X: / Y: Sydøstlige hjørne: X: / Y: Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

16 Tidslinje Med pilen er her markeret perioden, der er erkendt levn fra ved nærværende undersøgelse på Fredsholmvej. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

17 Her ses de samlede undersøgelsesresultater. Med sort er de 4 hørbrydegruber markeret. Med grønt er Hus 1 markeret, med blå er Hus 2 vist, Hus 3 er vist med pink, gul viser Hus 4, Turkis markere Hus 5 og grå er lig Hus 6. De to større blå markeringer viser undersøgelsens to brønde. Grafik: Museet på Sønderskov. Bilag I Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: