Kulturhistorisk rapport

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport - Vedr. større forundersøgelse af HBV Ny Løkkegård i Veerst Sogn, Andst Herred, tidl. Ribe Amt nu Region Syddanmark. (Stednr KUAS J.nr /HBV-0004 ) Af Cand.mag. Lars Grundvad Museet på Sønderskov 2011 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

2 Indhold Indholdsliste s. 2 Indledning s. 3 Kulturhistorisk redegørelse s. 3 Huse og bebyggelse s. 4 Grave s. 7 Spredte bebyggelsesspor s. 11 En tidligere undersøgt gravhøj s. 13 Fund s. 13 Perspektiver s. 14 Begrundelse og baggrund for forundersøgelsen s. 14 Landskabet omkring den forundersøgte matrikel s. 15 Andre fortidsminder i området s. 15 Udgravningens data s. 16 Udgravningens metode s. 16 Konklusion s. 17 Tidslinje s. 18 Koordinatliste s. 19 Bilag I s. 21 Bilag II s. 22 Bilag III s. 23 Forsideillustration. Grav A23 tømt for fyld. Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

3 Indledning Forundersøgelsen blev foretaget på foranledning af Krogh A/S, som ønskede at indvinde råstoffer på arealerne. De berørte arealer var matrikel 12a og 12e i Veerst. For begge matrikler gjaldte det, at der kun var tale om dele af matriklerne. Primært var der tale om de østlige halvdele af matriklerne (fig. 1). Kontaktperson ved Krogh A/S var Lars Andersen (tlf: ). Kontakten med de lokale lodsejere foregik gennem Lars Nicolajsen. Museal sagsbehandler var BA. Anita Terp. Bygherre finansierede projektet i henhold til Museumsloven á 2001, 26 stk. 2, 1. pkt. Yderligere samarbejdspartnere var entreprenørfirmaet Frisesdahl A/S, repræsenteret ved maskinfører Jørgen Mølby. Figur 1. Med rødt er markeret forundersøgelsens arkæologiske søgegrøfter. Undersøgelsesarealet er her placeret på et 4cm kort. Umiddelbart øst for de her behandlede arealer ses stednavnet Svinhøj, som er en nedpløjet gammelkendt gravhøj. Det er ved denne lokalitet, at højdedraget, hvor nærværende bebyggelse er erkendt på, tager sit østlige udgangspunkt. Grafik: Museet på Sønderskov. Kulturhistorisk redegørelse Ved undersøgelsen blev der erkendt 272 jordgravede anlæg, som havde arkæologisk interesse. Disse anlæg var fordelt på 217 stolpehuller, 26 gruber (affaldshuller), 5 kogestensgruber og 5 grøfter, én gravhøj, som er tidligere arkæologisk undersøgt, to udefinerbare fyldskifter samt 19 grave (Bilag I og II). Stolpehullerne kunne fordeles på 9 konstruktioner i form af huse. Der blev ikke gjort nogen fund, og der er ikke erkendt typemæssige træk ved nogen konstruktioner, der med sikkerhed daterer hverken huse eller grave. Det kan dog med sikkerhed siges, at gravene er førkristne. Ligeledes kan det bestemmes, at husene er tidligere end middelalderen. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

4 Ved markvandringer blev der erkendt en del flintafslag, men alle disse stykker var placeret på markoverfladen og berettede derfor intet om den hér erkendte bebyggelse. Kun ét fund blev fundet i et jordgravet anlæg, nemlig x1 som var et flækkefragment, der blev fundet i gravfylden i grav A24. Genstanden lå dog i gravens toplag, og det tolkes derfor, at fragmentet ikke skal relateres til gravens egentlige datering. Meget atypisk blev der ikke fundet nogen potteskår overhovedet. Keramik regnes ellers som meget vigtige i arkæologisk perspektiv, da disse ofte kan datere bebyggelser i grove træk. Huse og bebyggelse Som skrevet ovenfor blev der i alt fundet stolpehuller fra 9 huse på et markant højdedrag (dette område benævnes her som Primær bebyggelse ). Fælles for alle huse er, at de erkendes i form af de stolpehuller, hvori husenes bærende stolper stod. Sådanne stolpehuller kan normalt bedst ses, ved muldafrømning, når undergrundsniveauet nås. Stolpehullerne vil typisk fremstå som mørke pletter i den lysere undergrund. Stolpehullerne dannedes ved, at et hul blev gravet hvori én stolpe stod. Huse havde en relativt kort levetid, og ofte forgik husene som følge af brand. Man kunne dog også genbruge hustømmeret i nye huse, hvilket betød, at man genopgravede sit tømmer. Men som en følge af husets flytning eller forgåen blev stolpehullerne fyldt med kulturjord eller ved forhåndenværende materiale. Det er denne opfyldning af stolpehullet, vi i dag ser sporene efter. Figur 2. Stolpehuller i Hus 2 (K2) ses her som mørke aftegninger. Flere af stolpehullerne er præget af store trækulsmængder. Dette indikerer, at huset, som stod her, brændte ned. Ved flere stolpehuller ses det desuden, at stolpehullerne overlapper hinanden. Dette viser, at der har stået flere efterfølgende huse på netop dette sted. Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

5 For 7 huse gælder det, at der kun er erkendt ét sæt tagbærende stolper i hvert hus. Stolpehullerne var dog af så god karakter, at der med sikkerhed kan siges, at der er konstruktioner til stede. To huse blev dog erkendt med indgangspartier hvorved, der kan redegøres mere præcist for begge huse. Hus 1 (fig. 3): Dette hus var placeret i omtrentlig øst-vestlig orientering på højdedragets østligste afgrænsning, og det må antages, at huset fortsætter mod øst ud af undersøgelsesarealet. Huset blev erkendt ved tilstedeværelsen af 4 tagbærende stolper og to indgangsstolper i sydvæggen. Hustypen er et såkaldt treskibet hus. De tagbærende stolper var gravet omtrent 25 cm ned i undergrunden, mens indgangsstolperne var gravet knapt så dybt ned. Huset var ca. 5,2 m bredt. Der kan intet sikkert siges om husets længde. Ved husets midterakse sås en enkelt nedgravning, en såkaldt grube, som muligvis skal ses som et affaldshul i huset. Huset kan ikke præcist dateres, men ud fra en række karakteristika kan det rimeligvist antages, at huset er fra efter ældre romersk jernalder og senest fra ældre vikingetid (år e.kr.). Desværre var der ingen fund, der kunne præcisere denne datering. Figur 3. Med gråt er her markeret omridset af Hus 1. Længden af huset mod vest er blot et kvalificeret skøn. Det formodes, at huset fortsætter i samme længde mod øst. Arealerne mod øst er dog ikke en del af det hér behandlede undersøgelsesareal, hvorved vi ikke får mulighed for at undersøge denne halvdel af huset. Med grønt er markeret de tagbærende stolpehullerne samt et indgangsparti. Indgangspartiet ses længst mod syd. Med gult er markeret det mulige affaldshul. Grafik: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

6 Hus 2 (fig. 4): Også dette hus var øst-vest orienteret. Huset lå på den vestlige kant af højdedraget, og det blev fundet i et område med stor anlægsaktivitet, hvilket viser, at der har stået flere konstruktioner på netop dette sted. Huset var konstrueret på samme måde som Hus 1 dvs. tagkonstruktionen blev båret af indre tagbærende stolper herved var der igen tale om et treskibet hus. Også ved denne konstruktion kunne der udskilles et indgangsparti. Denne gang placeret i nordvæggen. I husets indre blev der fundet en række nedgravninger, som bør tolkes som affaldshuller. Desuden blev der fundet to såkaldte fyldskifter i husets indre. Det kan ikke afgøres, hvad disse fyldskifter repræsenterer. Hus 2 var ca. 6,5 m bredt. Husets længde kan der endnu ikke redegøres for. Figur 4. Med gråt er her markeret omridset af Hus 2. Længden af huset er blot et kvalificeret skøn. Med grønt er markeret de tagbærende stolpehullerne samt et indgangsparti. Indgangspartiet ses længst mod nord. Med gult er markeret de mulige affaldshuller. De gennemsigtige aftegninger kan der endnu ikke redegøres for. Grafik: Museet på Sønderskov. Den type konstruktion der ovenfor benævnes treskibede langhuse (fig. 5), skal forstås som den type huse, der betragtes, som den vigtigste og hyppigst anvendte hustype gennem hele oldtiden indtil vikingetidens afslutning omkring Hustypen siges at være treskibet, da der i husets indre var to stolperækker, som løb i husets længderetning. Disse stolperækker bar selve husets tagkonstruktion, hvilket betød, at stolperne skulle stå i tilnærmelsesvise par. Ved tilstedeværelsen af de to stolperækker blev husets indre inddelt i tre aflange dele, hvor det midterste rum, var husets primære. Husets vægge kunne være lavet på mange måder, og ofte ses der i dag ikke spor af væggene. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

7 Væggene kunne bestå af nedgravede stolper med lerklining eller fremstå som plankevægge. Ved nærværende forundersøgelse blev der fundet huse uden spor af væggene og spor af huse med stolpe- og lerklinede vægge. Figur 5. Principskitse af opbygningen af et treskibet langhus. Bemærk de store stolper i husets indre. disse er de såkaldte tagbærende stolper, som inddeler husets i tre aflange dele. Foruden disse stolper ses også skillevægge og indgangspartier i husets vægge. Skitsen her er lavet over et større hus fra vikingetiden i Holsted. Grafik. Museet på Sønderskov. Herved ses det, at bebyggelsesaktiviteten var meget stor på denne matrikel. Formentligt har man valgt at placere bebyggelsen netop på dette område, pga. områdets topografi. Således lå bebyggelsen klart afgrænset på et højdedrag, som tog sit udgangspunkt i den mod øst ved gravhøjen Svinhøj. Intensiteten af nedgravninger hørende til de forskellige perioders bebyggelse aftager gradvist jo længere man bevæger sig mod nord og syd, hvor landskabet tydeligt falder højdemæssigt. Dette forhold synes at afspejle de traditionelle byggemønstre, som arkæologien finder spor efter. Grave På samme højdedrag, som ovenfor beskrevne bebyggelse blev erkendt på, blev der erkendt i alt 19 gravlignende anlæg. Især én af disse mulige begravelser var interessant, da der tilsyneladende var tale om en relativt velbevaret rektangulær kistebegravelse (fig. 6). Anlægget blev nøjsomt tømt, men desværre var der ingen fund. I stedet fremkom et tydeligt træspor, som viste, at der med sikkerhed var tale om en grav. Mod bunden fremkom endvidere et meget mørkt lag, som kan tolkes som de sidste rester efter den gravlagte. Muligvis har den gravlagte ligget i et aflåst sideleje den såkaldte hockerstilling. Træsporet indikerede, at den gravlagte var blevet nedlagt enten i en udhulet træstamme eller et truglignende objekt. Graven var øst-vest orienteret og 1,6 m lang. Der var blot Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

8 bevaret 7-12 cm af graven i dybden. Det kan ikke udredes, om der er tale om en kvinde- eller mandsgrav. Figur 6. Kistegrav A23, ses her fra oven. Bemærk det lysegrå tynde træspor, som bevæger sig langs den mørke nedgravnings kant. Denne stribe er de sidste rester af selve kisten. Det meget mørke i graven midte kan være de sidste rester af den gravlagte. Foto: Museet på Sønderskov. Endnu to gravlignende nedgravninger blev arkæologisk udgravet. I fladen havde disse to anlæg vist sig, som en mørk relativt smal stribe omgivet af en tydelig langoval nedgravning. Den ene, grav A1, viste sig ca. 1,2 m dyb (fig. 7 og 8). Mod bunden viste den sig at bestå af en større nedgravning hvori, der var placeret en form for kiste, hvilket tydeligt viste, der med sikkerhed var tale om en grav. Efter den gravlagte var placeret, havde man fyldt graven med det opgravede undergrundsmateriale. Med tiden skred selve kisten sammen, hvilket medførte, at en smule muld blev trukket ned fra de øvre muldlag i hele kistens længde. Dette sammenskred, var det, der sås som den smalle mørke stribe ved muldafrømningen. Igen blev der ikke fundet nogen gravgaver, hvorved heller ikke den grav kunne dateres nærmer. Graven var orienteret nord-syd, og den var ca. 2,4 m lang og 1,3 m bred. Den tredje gravlignende nedgravning, grav A24, havde samme form og karakteristika i fladen, som grav A1 (fig. 9). Ved udgravningen af dette anlæg fremkom de samme karaktertræk, som havde kendetegnet grav A1. Herved var det tydeligt, at der også hér var tale om en egentlig grav. Denne var blot dybere og længere. Således var grav A24 1,6 m dyb og var 3,2 m lang og 1,6 m bred. Desværre var der heller ikke i denne grav hverken fund eller levn efter den gravlagte. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

9 Figur 7 og 8. Til venstre ses grav A1 i fladen. Bemærk det mørke spor, som er selve gravsporet. Den lyse kant omkring det mørke, er sporene efter det hul, man gravede for at nedlægge den gravlagtes kiste. Til højre ses samme grav i profil. Her ses den mørke stribe, som var så karakteristisk for disse grave. Endvidere ses gravens nedgravningskanter tydeligt. Fotos: Museet på Sønderskov. Figur 9. Grav A24 i overfladen, som den fremstod umiddelbart efter muldafrømningen. Her ses igen den mørke stribe i gravens midte, som netop karakteriserede disse dybe grave. Den lysere ring er selve gravens fyld, mens den mørkere ring, som omgiver det lyse, er gravens afgrænsning. Foto: Museet på Sønderskov. Fælles for alle de tre undersøgte grave var, at der ikke blev gjort nogen daterende fund i form af gravgods eller lignende. Der blev, som indledningsvist nævnt, fundet et flækkefragment i den øverste fyld i grav A24. Denne flække skal dog ikke anses som gravgods pga. placeringen i den i graven kastede fyld. Fragmentet er ganske simpelt endt i fylden ved et tilfælde. Manglen på gravgods betyder desværre, at gravene ikke kan præcist dateres. Men faktisk kan denne mangel på fund også indikere, at der er tale om vikingetid (ca e.kr.). Endvidere viser gravenes orientering, at der er tale om førkristne gravlæggelser. Traditionsvist antages det, at Harald Blåtand lod sig døbe og gjorde Danmark kristent i år 965. Herved kan det sluttes, at gravene er ældre end Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

10 slutningen af 900tallet. Sammenligningen med tidligere undersøgte vikingetids gravpladser fra Vestjylland synes yderligere at bekræfte denne mulige datering. Eksempelvis blev der i Grimstup ved Esbjerg i 1984 undersøgt en gravplads, hvor særligt Grimstrup II, grav F og D, er meget lig de hér undersøgte grave. Også ved Jernevej i Gammelby ved Esbjerg blev der i udgravet grave meget lig de her erkendte. Eksempelvis er Jernevej grav E en tilnærmelsesvis kopi af Grav A1 ved denne forundersøgelse. Årsagen til sammenligningen med netop disse undersøgelser ved Esbjerg er de meget ens undergrundsforhold. Både den her erkendte gravplads og de to sammenlignelige gravpladser er udgravet på meget sandede arealer. Herved kan nedgravningstyperne sammenlignes. Ved disse sammenligninger har det vist sig, at gravformerne er ensartede. På baggrund af de nuværende 19 erkendte grave antages det, at der på dette højdedrag ved Veerst er en større decideret gravplads med jordfæstegrave dvs. grave hvori den gravlagte blev placeret i hel stand. Gravpladsen er nærmere placeret på højderyggens nordvestlige kant og et stykke ned af skråningen i et ca. 22 m bredt bælte i nord-syd udstrækning. I øst-vest udstrækning formodes det, at gravpladsen strækker sig over ca. 68 m. Om det samlede antal grave kan intet sikkert udredes, men antallet af grave kan ud fra den hidtil påviste gravtæthed, meget let nå over 50 grave og muligvis op mod 80 grave. Udregningen sker på det grundlag af at ca. 25 % af gravpladsen er erkendt på nuværende tidspunkt. Herved kan antallet af 19 grave potentielt ganges med 4, hvorved dette antal burde angive antallet af grave ved en 100 % muldafrømning. Endvidere er det med sikkerhed påvist, at gravpladsen har eksisteret over længere tid, hvilket illustreres ved at kistegrav A23 overlapper grav A24. Figur 10. Gravpladsens skønnede arealmæssige omfang ses her markeret med gråt. De røde markeringer er de hidtil erkendte grave. Den røde linje er en konturlinje fra et 4cm kort. Denne angiver højdedragets fod. Grafik: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

11 Spredte bebyggelsesspor Flere steder på hele undersøgelsesarealet blev der fundet spor efter yderligere bebyggelses- eller bopladsaktivitet. Her skal særlig nævnes tre områder, som alle var kendetegnet ved tilstedeværelsen af flere anlæg, som dog ikke indgik i tydelige konstruktioner eller systemer. Områdernes nøjagtige placering kan ses på Bilag III. Område I (fig. 11) er placeret i undersøgelsesarealets sydvestligste hjørne, på et sandet højdedrag meget lig det højdedrag hvorpå ovenfor beskrevne bebyggelse blev erkendt på. Desværre inkluderede nærværende undersøgelse ikke selve plateauet på højdedraget, men kun kan og selve skråningen. Flere kogestensgruber blev erkendt på denne skråning, og enkelte meget tydelige nedgravninger fremkom, men som skrevet kunne egentlige konstruktioner ikke udredes. Figur 11. Med lys grå er her markeret område I, som er kendetegnet ved sin placering på kanten af et højdedrag. Som forventet fremkom her flere spredte anlæg, som indikerer, at en større bebyggelse har eksisteret på selve højdedraget få meter mod syd. Med sort er angivet kogestensgruber, med grønt er angivet mulige stolpehuller og med gult er markeret to gruber. Grafik: Museet på Sønderskov Område II (fig. 12) var placeret øst for område I. Denne gang fremkom anlægssporene i et lavere liggende område, men igen var undergrunden meget sandet. Anlæggene var også her placeret meget spredt og indgik ikke i umiddelbare systemer. Man kan dog trække en række omtrentlige øst-vest orienterede linjer mellem de erkendte anlæg. Muligvis kan der herved være tale om flere hegnsforløb, men dette kan endnu ikke afgøres. Dog tydede anlægstætheden på, at en Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

12 bopladsaktivitet var nær ved. Område II lå dog langs undersøgelsesarealets sydgrænse, og det må antages at aktivitetsområde ligger placeret længere mod syd. Figur 12. Med lys grå er her markeret område II, som var kendetegnet ved relativt høj anlægsaktivitet. Det lader til, at en række øst-vest orienterede linjer kan trækkes med de erkendte stolper. Dette kan være hegnsforløb. Grøn angiver formodede stolpehuller og gul viser mulige affaldshuller. Grafik: Museet på Sønderskov. Område III (fig. 13) lå nordøst for område II og langs undersøgelsesarealets østligste afgrænsning. Også dette område var karakteriseret ved sine spredte, men gode nedgravninger. Området var placeret på et svagt mod nord stigende terræn. Denne stigning løb jævnt op mod det højdedrag hvorpå den, for denne undersøgelse, primære bebyggelse blev erkendt. Især tre stolpehuller skal hér fremhæves. Disse fremstod meget tydeligt i den sandede undergrund, og de betragtedes alle tre som sikre anlæg. Dette indikerede, at en konstruktion var til stede. Desværre var bevaringsgraden så ringe, at det på trods af en større udvidelse af forundersøgelsesgrøften, ikke kunne afgøres hvorvidt disse anlæg var en decideret del af konstruktionen, eller om de skulle tolkes som spredte anlæg i udkanten af det primære bebyggelsesområde. Endnu en udvidelse blev foretaget lidt længere mod syd pga. tilstedeværelse af meget gode anlæg. Men heller ikke her kunne der udskilles egentlige konstruktioner eller systemer. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

13 Figur 13. Med lys grå er her markeret område III, som også var kendetegnet ved spredte, med sikkert tolkelige nedgravninger. Med grønt er markeret formodede stolpehuller og med gult er angivet formodede affaldshuller. Grafik: Museet på Sønderskov. En tidligere undersøgt gravhøj I 1956 udgravede National Museet en mindre nedpløjet gravhøj i den nordlige ende af det her forundersøgte areal. Ved denne udgravning blev der fundet 4 grave, hvoraf den ene lå centralt i en cirkulær grøft. Denne grav havde været den primære grav i en lille gravhøj fra den seneste stenalder (enkeltgravstid, f.kr.). Foruden denne ene grav, blev der fundet endnu tre grave. Flere af disse grave indeholdt fine gravgaver i form af ravperler og flintredskaber. En af denne de primære mål for denne forundersøgelse, var at lokalisere denne tidligere udgravning. Årsagen hertil var ønsket at præcisere gravens placering med mere moderne og mere præcist opmålingsudstyr. Derudover ønskede vi at se, om der endnu skulle rester være efter denne lille gravhøj, som ikke var udgravede. Den udgravede højtomt blev hurtigt erkendt, og det kunne sluttes, at udgravningen af gravhøjen havde været meget grundig. Faktisk var der kun så lidt tilbage, at der kun kunne registreres levn efter den cirkulære ringgrøft, som viste sig at være nøjsomt undersøgt. Fund Som tidligere skrevet, er der tilnærmelsesvist ingen fund fra hele forundersøgelsen. To fundgrupper kan udredes. Den ene er flintafslag, der er fundet i markoverfladen. Denne fundgruppe kan normalt indikere, om sten- eller bronzealder bebyggelse er til stede. Antallet af afslag er ikke stort, og Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

14 spredningen af genstandene er meget stor. Tolkningsværdien af de her erkendte flintafslag, er derfor relativt lav for nærværende undersøgelse. Et flækkefragment blev desuden fundet i toplaget af grav A24. Det blev dog antaget, at dette fund er endt i gravfylden ved et tilfælde, og derfor ikke skal sættes i direkte relation til graven. Betydningen af dette fund, skal derfor også betragtes som lav. Perspektiver De trukne søgegrøfter er alle blevet tildækket. Dog er det med ønsket om at vende tilbage til dele af disse matrikler. Så mange betydelige bebyggelses- og anlægsspor er påvist, at dele af denne lokalitet ikke kan frigives til bebyggelse førend de arkæologiske levn er fuldt ud undersøgt. To aspekter er særligt vigtige for denne lokalitet. Det ene aspekt er den primære bebyggelses placering i forhold til gravpladsen blot få meter nord derfor. Kun i meget sjældne tilfælde er det muligt at erkende bebyggelse med dertilhørende gravplads dette gælder for alle perioder, men her vil det muligvis være muligt. På nuværende tidspunkt i dansk arkæologi mangles denne kobling mellem bebyggelse og gravplads for mange vigtige arkæologiske lokaliteter Skulle det vise sig, at bebyggelse og gravplads ikke er samtidige, så vil vigtigheden i en systematisk arkæologisk undersøgelse ligge i muligheden for at undersøge overgangen fra gravplads til bebyggelsesområde eller omvendt. Begrundelse og baggrund for forundersøgelsen Forundersøgelsen blev foretaget på foranledning af Krogh A/S, som ønskede at udvinde råstoffer på matriklerne. Da flere gravhøje kendes fra lokalområdet, blev det regnet for vigtigt også at forundersøge denne matrikel. En af de kendte gravhøje (sted- og lokalitetsnummer ) blev, som ovenfor beskrevet i Derudover er der mere præcist kendt 37 gravmonumenter af forskellig karakter fra Veerst Mark, hvorpå jorderne tilhørende Løkkegård og Ny Løkkegård ligger. En af disse 37 høje er Svinhøj, som ligger på matriklen øst for nærværende forundersøgelsesareal. Foruden disse jordfaste minder er der fundet to såkaldte enkeltfundne tyknakkede flinteøkser på matriklerne vest for de her forundersøgte matrikler. Med disse forhistoriske levn taget i betragtning, fandt Museet på Sønderskov det af største arkæologiske interesse, at foretage en større arkæologisk forundersøgelse på matriklerne. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

15 Landskabet omkring den forundersøgte matrikel Arealerne omkring Kongeåen og ned lang Hærvejen er præget af vandskellet, der bevæger sig parallelt med den Jyske højderyg. Langs skellets højderyg ses endnu lange rækker af gravhøje fra yngre stenalder og/eller bronzealder. Den Jyske højderyg kendetegnes geologisk ved at være dannet af den sidste istids hovedopholdslinje, og den landskabstype, der dominerer langs hovedopholdslinjen betegnes også randmorænebakker. Mere specifikt er Andst Herred karakteriseret ved et jævnt bølget bakkeøterræn med op til 70 m høje bakker. Dette kuperede landskab er flere steder skåret af å- og bækløb. Andre fortidsminder i området Området omkring Kongeåen og inden for Vejen Kommune har siden ældre bronzealder været beboet i en endnu uvis grad. Arkæologiske undersøgelser det forløbne tiår har påvist bronzealderbebyggelse ved Kongehøj og Mannehøj, kontinuerlig bebyggelse fra førromersk jernalder til germansk jernalder på Vejen Vestermark, 900-tals bebyggelse ved Grethenlund og Dalhus ved Vejen og tidlig middelalderlig landsbybebyggelse på Vejen Vestermark. Alle disse lokaliteter, på nær Grethenlund, ligger inden for det nuværende Vejens bygrænse. Årsagen til denne lange bebyggelseskontinuitet skal søges i områdets landskabstyper. Mere lokalt er området syd for Vejen kendetegnet ved et relativt bredt hedeslettebælte som løber syd for Vejen langs Kongeåen. Endvidere er Vejen Kommune generelt spændende som arkæologisk distrikt. Dette skyldes, at der på den Jyske højderyg opstod et vejsystem senest i vikingetiden. Vejforløbet blev placeret dér, da dette forløb kun meget få steder forstyrredes af vådområder, som besværliggjorde transporten. Omkring år 950 e.kr. fremstod Hærvejen således i den form, vi kender den i dag. Hærvejen krydser Kongeåen ved Skodborghus lige syd for Vejen og bevæger sig vest om byen. Denne jyske hovedfærdselsåre, der forbandt Jylland med de nordtyske markeder, har ført overskud og aktivitet til Vejen-området, såvel som til regionerne langs hele dens udstrækning op til Viborg. Egnens betydning allerede i vikingetiden ses bl.a. ved Klebæk Høje, og ved Malt Runestenen. Denne betydning fortsatte de følgende århundreder, hvor eksempelvis Skodborghus kontrollerede overfarten ved Kongeåen. Netop Skodborghus kan muligvis spores tilbage til 1000-tallet, hvor Kongeåen første gang benævnes Skodborg å. Mere lokalt for det her behandlede område, så kendes der, som tidligere skrevet, mindst 37 gravmonumenter af varierende type fra den danske oldtid på det areal, der siden senmiddelalderen er benævnt Veerst Mark. Mindst ligeså interessant er tilstedeværelsen af middelalderlig landbebyggelse ved Bulagergård umiddelbart vest for det nuværende Veerst. Denne bebyggelse blev udgravet af Esbjerg Museum i 1980 erne, og materialet og data fra den undersøgelse anvendes hyppigt som undervisningsmateriale ved Århus Universitet. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

16 Udgravningens data Den arkæologiske forundersøgelse startede d. 10. jan og afsluttedes d. 29. jan Daglig leder var Cand.mag. i Middelalder- og renæssancearkæologi, Lars Grundvad. Mag.art. i Forhistorisk arkæologi, Martin Egelund Poulsen og BA i Forhistorisk arkæologi Britt M. Petersen var medvirkende i hele forundersøgelsens forløb. Tilknyttet arkæologisk sagsbehandler var BA i Forhistorisk arkæologi, Anita Terp. Al maskinarbejde såsom muldafrømning eller dozerarbejde foregik ved entreprenør Frisesdahl A/S. Gravemaskinen blev ført af Jørgen Mølby. Øvrigt materiel blev leveret af museet selv. Udgravningsholdet var på udgravningen hver dag. Vejret var i denne januar måned relativt koldt, og der faldt en anelse sne. Vejret må for årstiden betragtes som normalt. Vejret var ikke hæmmende for forundersøgelsesprocessen. Udgravningen blev foretaget på foranledning af Krogh, som følge af mulig råstofudvinding (jvf. Museumsloven á , stk. 2, 1. pkt.). Al originaldata og registrering ligger på Museet på Sønderskov under Journalnummer HBV 1404 Ny Løkkegård FU. Alle fund ligger på fjernmagasin, og kan rekvireres vha. journalnummer HBV 1404 Ny Løkkegård II FU. Undersøgelsens SB-nummer er Undersøgelsens J.nr. ved Kulturarvsstyrelsen er /HBV Udgravningens metode Udgravningen foregik ved maskinel muldafrømning vha. af en larvefodsdrevet gravemaskine med et skovlblad på 2,5 m. Undersøgelsens blev foretaget som en traditionel forundersøgelse. Således blev der trukket søgegrøfter med tyve meters mellemrum orienteret nord-syd. Hvor der blev påtruffet sikre anlæg (stolpehuller etc.), blev der udvidet med et varierende antal meter, hvorved flere anlæg kunne erkendes. I 6 tilfælde blev der udlagt søgegrøfter mellem de eksisterende grøfter. Herved var der blot ca. 10 m mellem hver grøft. Dette skete med henblik på at præcisere bebyggelsens og gravpladsens arealmæssige omfang. Hver grøft fik separat alfabetisk benævnelse. Der blev ikke anvendt metaldetektor ved undersøgelsen. Endvidere blev matriklens markflade undersøgt med håbet om at påvise flintmateriale, der kunne indikere tilstedeværelsen af stenalderog bronzealderaktivitet. Dette skete da undergrundsforholdene var stærkt sandede og derfor velegnede til erkendelsen af sådant. Efter muldafrømningen blev alle anlæg GPS indmålt. Efter indmålingen blev dataene digitaliseret i GIS-programmet, MAPinfo 8.5. Endeligt blev udvalgte anlæg snittet med skovl, spade og graveske. Den tilgængelige information blev herefter registreret og beskrevet i målestok 1:20 og i ét enkelt tilfælde 1:10. Enkelte profiler af anlæg blev fotodokumenteret. Også flade- og arbejdsbilleder Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

17 blev taget. De udvalgte anlæg blev valgt med ønsket om at redegøre for evt. indbyrdes datering mellem stolpehullerne og dernæst ud fra placering og anlægstype. Endvidere ønskede vi at finde og registrere daterende materiale, samt at redegøre for omtrentlige dybder på gravene. Sluttelig blev al data registreret i det internetbaserede databaseprogram MUD. Udgravningsmetoden blev valgt, da denne måde regnes for den bedst anvendelige ved forundersøgelser. Rekognosceringen blev foretaget, da vi vurderede den meget fint sandede undergrund var et potentielt område for stenaldermateriale, hvilket viste sig sandt. Endvidere blev ældre kortmateriale, som eksempelvis udskiftningskortene anvendt til den topografiske analyse. Desværre var resultaterne af disse analyser ikke gode i arkæologisk øjemed. Konklusion Den arkæologiske forundersøgelse er hermed afsluttet. Resultaterne har været enormt givende i arkæologisk perspektiv. Fire områder har kunnet afgrænses, hvor bebyggelses har været placeret. De tre omtalte områder (område I, II og III), skal mest sandsynligt alle regnes som værende dele af egentlige boplads- eller bebyggelsesområder, men givetvis skal de også alle regnes som værende dele af kantområder i disse boplads-/bebyggelsesområder. Den arkæologiske virksomhed regnes for afsluttet ved område I. Område II og område III kan derimod ikke frigives førend arealerne er systematisk arkæologisk undersøgt (Bilag III) Det primære bebyggelsesområde på højdedraget samt gravpladsen på samme areal, kan ligeledes ikke frigives til anlægsarbejder af nogen art, førend en egentligt systematisk udgravning er foretaget. Gravpladsen sammenholdt med bebyggelsesområdet er således én af de vigtigste arkæologiske opdagelser i Vejen Kommune i Museet på Sønderskovs funktionstid. På vegne af Museet på Sønderskov Cand.mag. Lars Grundvad 17. februar 2011 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

18 Tidslinje Tidslinje visende de forskellige tidsperioders varighed i Danmark. Forundersøgelsesresultaterne er endnu ikke præcist daterede, men et skøn lyder på tidlig vikingetid for gravpladsen, mens selve bebyggelsen er mere vanskelig at datere. Grafik: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

19 Koordinatliste Grøfternes alfabetiske benævnelser kan ses på Bilag II Grøft sydkoordinat nordkoordinat A: X: /Y: X: /Y: B: X: /Y: X: /Y: C: X: /Y: X: /Y: D: X: /Y: X: /Y: E: X: /Y: X: /Y: F: X: /Y: X: /Y: G: X: /Y: X: /Y: H: X: /Y: X: /Y: I: X: /Y: X: /Y: J: X: /Y: X: /Y: K: X: /Y: X: /Y: L: X: /Y: X: /Y: M: X: /Y: X: /Y: N: X: /Y: X: /Y: O: X: /Y: X: /Y: P: X: /Y: X: /Y: Q: X: /Y: X: /Y: R: X: /Y: X: /Y: S: X: /Y: X: /Y: T: X: /Y: X: /Y: U: X: /Y: X: /Y: V: X: /Y: X: /Y: W: X: /Y: X: /Y: X: X: /Y: X: /Y: Y: X: /Y: X: /Y: Z: X: /Y: X: /Y: Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

20 Grøft sydkoordinat nordkoordinat Æ: X: /Y: X: /Y: Ø: X: /Y: X: Y/ AA: X: /Y: X: /Y: AB: X: /Y: X: /Y: AC: X: /Y: X: /Y: AD: X: /Y: X: /Y: AE: X: /Y: X: /Y: AF: X: /Y: X: /Y: AG: X: /Y: X: /Y: AH: X: /Y: X: /Y: Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

21 Bilag I Bilag I. Her ses alle grøfter og de erkendte konstruktioner. Huse er markeret med grå. De store grå markeringer er smeltevand samlet i naturlige lavninger i området. Grafik: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

22 Bilag II Bilag II. Her ses alle grøfter med alfabetiske benævnelser. Grafik: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

23 Bilag III Bilag III. Her ses Forundersøgelsesgrøfterne samt markeringer af de i rapporten omtalte områder. Med rød skrift er de pågældende områder nævnt med benævnelse. I er lig Område I, II er lig Område II, III er lig Område III, P.B. er lig Primære bebyggelse og G er lig Gravpladsen. Grafik: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: