SJM 647 Marbækparken I, matr. 5b, Hjerting by, Skast Herred, Guldager Sogn, tidl. Ribe Amt, Stednr , SLKS jour. nr. 17/00908, FF:

Transkript

1 Udgravningsberetning SJM 647 I k24 SJM 647 Marbækparken I, matr. 5b, Hjerting by, Skast Herred, Guldager Sogn, tidl. Ribe Amt, Stednr , SLKS jour. nr. 17/00908, FF: Beretning for forundersøgelse forud for byggemodning af Marbækparken etape 1. Fund af hustomter fra ældre bronzealder og førromersk jernalder, samt større jernalder grube. Undersøgelsen forestået af Tobias Danborg Torfing i februar Indhold Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Øvrige data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 3 Målesystem... 4 Udgravningsmetode... 4 Undersøgelsens resultater... 5 Fremtidigt arbejde Anlægsliste Fundliste Fundbeskrivelse Tegningsliste Fotoliste Liste over måledata Liste over naturvidenskabelige undersøgelser Matrix Abstract Forundersøgelse i forbindelse med byggemodning af Marbækparken I, med fund af en hustomt typologisk dateret til ældre bronzealder, samt to hustomter med væggrøfter typologisk dateret til førromersk jernalder. Der blev yderligere fundet en større grube, dateret via keramikfund til formodentlig samme periode. Disse er fortsættelse af bebyggelse fra samme perioder fundet i forbindelse med Myrtueparken (SJM 383) og Kløverholmparken (ESM ).

2 Undersøgelsens forhistorie Sydvestjyske Museer blev via Esbjerg Kommune opmærksom på planer om at byggemodne et større område i Sjelborg i det nordlig Esbjerg. Området Marbækparken byggemodnes trinvis i to større arealer. Denne forundersøgelse dækker 1. etape. Tidligere undersøgelser i området, bl.a. på de tilstødende byggemodningsområder mod vest (ESM og SJM 383 I-II), har påvist omfattende bebyggelsesspor fra senneolitikum, bronzealder og førromersk jernalder, samt en langdysse og andre anlæg fra tidligneolitikum. Figur 1. SJM 647 I set i forhold til SJM 383 I-II. Brunt anlæg øverst er neolitisk langdysse, mens grønne er senneolitiske huse, lyseblå er ældre bronzealder, rød er førromersk jernalder kendt fra SJM 383, mens lilla er de nye huse fra førromersk jernalder. Administrative data Bygherre: Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Ansvarshavende institution: Sydvestjyske Museer Tangevej Ribe Originaldokumentation befinder sig henholdsvis på Sydvestjyske Museers magasin og arkiv. Undersøgelsen blev bekostet af Esbjerg kommune. 2

3 Øvrige data Tidspunkt: 13 til 15 februar Deltagere: Udgravningsleder: Tobias Danborg Torfing (TDT) Sagsansvarlig: Troels Bo Jensen. Maskinkraft blev leveret af Sdr. Farup Maskinstation. Det var natte frost og jorden frossen i 5cm dybde om morgenen, men næsten optøet om eftermiddagen. Sol og klar himmel. Topografi, terræn og undergrund Størstedelen arealet var inden udgravning brugt som græsning for heste, mens der på den sydligste del af arealet var en mindre indhegning brugt som ridebane. Arealet var rimelig fladt, dog faldt det gradvist mod nord og til dels mod øst. Der var dog på den nordlige del flere lave højninger i terrænet. I den nordligste ende af søgegrøfterne faldt terrænet mere tydeligt. Kort før enden af søgegrøften ændredes undergrunden og blev til lysere grålig sand. På grænsen til dette skift lå en grusbræmme. Der må her havet været vådt/vand på et tidspunkt, eventuelt sæsonmæssigt. Lige nord for dette sted (uden for et undersøgte område) stiger terrænet kraftigt til en egentlig bakke. I den sydlige del var undergrunden præget af let gruset sand, med et rødbrunt til gråbrunt lag på overgang mellem muldlag og undergrund. Dette strakte sig til ca. midt på søgegrøft 5, men kortere i søgegrøft 6-8, dette skyldes sikkert lavere terræn her. I den midterste del var der en gullig let leret sandet undergrund uden mange sten. I den nordlige del var undergrunden meget heterogen, med områder med meget grus med pletter af sand, men andre steder med lidt mere ler. Samtidig var der store farveforskelle. Bronzealderhuset (K1) og det ene jernalderhus (K3) lå på en af de større højninger i den nordlige del, mens det andet jernalderhus (K2) lå helt yderst mod nord, lige før det laveste sted halvt nede i grusbræmmen. Tidligere undersøgelser (SJM 383) har påvist bebyggelse fra senneolitikum og ældre bronzealder, samt spredte huse fra førromersk jernalder. Denne bebyggelse ligger en smule højere i landskabet. 3

4 Figur 2. Husene som de ligge i landskabet. Det virker således til at bebyggelsen (fra i hvert fald ældre bronzealder og førromersk jernalder) fortsætter mod øst langs den svage fordybning, der ses lige inden landskabet stiger kraftigt mod nord. Målesystem Indmålt med Trimble GPS i System34 Jylland/Fyn. Data blev konverteret til GIS-programmet MapInfo ved brug af digitaliseringsprogrammet MapDigi. Digitale planer i sagen. Koter målt i forhold til Dansk Normal Nul. Udgravningsmetode Søgegrøfterne blev trukket med en 2,4m bred skovl. Først blev den sydligste del (ridebanen) undersøgt med fire korte grøfter. Her skulle der flyttes lidt rundt på diverse ridebane udstyr. Dernæst blev der trukket 4 længere grøfter på den nordlige græsmark. Hvor der blev fundet anlæg der kunne være del af større strukturer blev der udvidet. Da undergrunden indeholdt en del dyregange og meget flade og diffuse fyldskifter blev en del potentielle stolpehuller snittet. Anlæg der blev anset for potentielt forhistoriske blev indmålt med A-nummer, mens anlæg der tydeligt var moderne blev indmålt som A, mens enkelte naturlige fyldskifter blev indmålt som A0. I alt blev der afdækket 3.800m 2 af de berørte 2,1ha, dvs. ca. 18%. 4

5 Figur 3. Forhindringsbane for gravemaskine. Undersøgelsens resultater Den sydlige del/ridebanen: Der fremkom kun få anlægsspor, herunder en enkelt lille grube med lidt trækul og ildskørnede sten i toppen (A4). Et enkelt sted fremkom et fyldskifte der kunne ligne en grube/forsænkning, men ved udvidelse sås det at der var tale om en rodvælte. Der blev fundet en mindre samling/bunke af sten (A5), og da et enkelt anlæg fra SJM 383 havde en lille røse med stenalder skår (mulig grav), blev der forsigtigt gravet lidt ind i siden på A5, men der var intet fyldskifte under den og fylden virkede moderne. En lignende stensamling blev fundet i sydenden af søgegrøft 8, og lå her helt i overjord (derfor ikke indmålt) og indeholdt moderne glasskår. Begge tolkes som moderne nedgravninger af større sten. Figur 4. De fire sydlige grøfter. 5

6 De nordlige grøfter: Figur 5. De nordlige grøfter med placering af husene og den store grube markeret. Midt i grøft 5 fandtes i søgegrøften flere fyldskifter, heraf to snittet. De synes at være reelle stolpehuller og der blev åbnet et større felt. Der kunne desværre ikke findes egentlige strukturer. Området har måske relation til K21 fra SJM 383. Måske hegnsforløb? Men de er samtidig orienteret langs moderne skel. Figur 6. SJM 383 K21 i forhold til det her undersøgte område. Som det ses er der stort sammenfald. 6

7 I søgegrøft 6 fremkom en kogestensgrube (A23) og et par stolpehuller. En udvidelse viste sig at indeholde flere stolpehuller. Der er tale om et hus (K1), der typologisk må høre hjemme i bronzealderen, evt. ældre bronzealder. Huset synes at fortsætte ind i søgegrøft 7. Figur 7. Tolkningsforslag til bronzealderhuset, enten med gavlende (mørkest) eller med kogestensgrube i vestenden (lysere). Figur 8. Stolpehul A24 i fladen. Selve stolpehullet var svært at se, men bestod af heterogen undergrund blandet med brunere fyld, mens et rundt stolpespor med trækul og rødbrændt leret materiale var let erkendelig. 7

8 Det er usikkert om der er tale om vestgavlen af huset (i så fald bestående af A24-27 og A33), eller om A24 og A25 udgøre et sæt tagbærende stolpehuller, med det næste sæt som A30/A36. I så fald kunne huset fortsætte mod vest og her kunne A23 være en kogestensgrube tilhørende husets vestende som det kendes fra en del bronzealderhuse. Dette var tolkningen i felten (grundet stolpehullernes karakter). I nordenden af søgegrøft 7 fremkom to parallel meget tynde grøfter og et sæt stolpehuller. En mindre udvidelse viste at der er tale om væggrøfter til et førromersk hus (K2). Figur 9. Førromersk hus med smalle væggrøfter. Syd for huset K2 fremkom i søgegrøften enkelte stolpehuller (A54-60) som kunne være østgavlen til et hus, men en udvidelse viste hverken tagbærende stolper eller fortsættelse af væg-forløb. På samme lave og meget grusede højning i terrænet som bronzealderhuset, lå endnu et lille førromersk hus (K3). Igen set som to parallelle vægforløb (A95 og A101) med to et halvt sæt tagbærende stolper (A96-100), en udvidelse viste to modsat stillede indgange (A93-A94 i sydsiden og A102 og 103 i nordsiden). Vi har dermed fat i midten af huset. Væggrøften fortsætter ikke efter indgangen og det er dermed kun øst-delen som har væggrøft. 8

9 Figur 10. Midtdelen af et førromersk hus med indgang og væggrøft i østenden. I søgegrøft 7 fremkom også en større grube (A85) med enkelte bugskår af jernalderkarakter i fladen. Det antages at der er tale om en større grube fra førromersk jernalder, måske tilhørende hus K3, knap 40m væk. Rundt om gruppen sås flere mindre fyldskifter enten stolpehuller eller mindre gruber. Figur 11. Grube A85. Med grå er markeret en større flad sten. 9

10 Fremtidigt arbejde Bebyggelsen er en fortsættelse af den allerede kendte bebyggelse, og pladsen dermed ikke afgrænset. Vi har at gøre med enten en enkelt gård eller enkelte spredte huse i flere faser. Husene og gruben bør udgraves, så bebyggelseshistorien og udbredelsen kan afklares, ligesom fremtidige arbejder i forbindelse med Marbækparken II øst for området bør forundersøges. På figur 12 kan ses de områder der er indstillet til egentlig udgravning. Figur 12. Områder indstillet til udgravning. I alt ca m2. Ribe d. 17/ Tobias Danborg Torfing 10

11 Anlægsliste Findes i MapInfo-tabel på Sydvestjyske Museers database under: N:\ Museumssager SJM \SJM 647 Marbækparken II. Fundliste Ingen Fundbeskrivelse Ingen Tegningsliste Digitale planer findes i Sydvestjyske Museers database under: N:\ Museumssager SJM \SJM 647 Marbækparken I. Fotoliste Foto Motiv Retning Fotograf Kampagne DB 1 Stensamling V TDT SJM 647 I DB 2 Stensamling V TDT SJM 647 I DB 3 Stensamling V TDT SJM 647 I DB 4 Stensamling, Snittet NV TDT SJM 647 I DB 5 Forhindringsbane for gravemaskiner TDT SJM 647 I DB 6 Forhindringsbane for gravemaskiner TDT SJM 647 I DB 7 Forhindringsbane for gravemaskiner TDT SJM 647 I DB 8 Søgegrøfter S TDT SJM 647 I DB 9 Våd søgegrøft 6 V TDT SJM 647 I DB 10 A17, stolpehul. Snit TDT SJM 647 I DB 11 A18, stolpehul. Snit TDT SJM 647 I DB 12 A15, stolpehul. Snit TDT SJM 647 I DB 13 A24, stolpehul. Flade SV TDT SJM 647 I DB 14 A24, stolpehul. Flade SV TDT SJM 647 I DB 15 A23 kogestensgrube SV TDT SJM 647 I DB 16 A25, stolpehul. Snit V TDT SJM 647 I DB 17 A37, muligt stolpehul, snit TDT SJM 647 I DB 18 Moderne boring i nordenden af søgegrøft 7 N TDT SJM 647 I DB 19 K2 hus med væggrøft V TDT SJM 647 I DB 20 A56, stolpehul. Flade TDT SJM 647 I DB 21 A58, stolpehul. Snit TDT SJM 647 I DB 22 A61, stolpehul. Snit TDT SJM 647 I DB 23 A66, stolpehul. Snit TDT SJM 647 I DB 24 A69, stolpehul. Snit TDT SJM 647 I DB 25 A69, stolpehul. Snit TDT SJM 647 I DB 26 A82 og A83, stolpehuller. Snit N TDT SJM 647 I DB 27 A82 og A83, stolpehuller. Snit N TDT SJM 647 I 11

12 DB 28 A85, stor flad sten i kanten af gruben N TDT SJM 647 I DB 29 A89, stolpehul. Snit Ø TDT SJM 647 I DB 30 A89, stolpehul. Snit Ø TDT SJM 647 I DB 31 A97, stolpehul. Flade Ø TDT SJM 647 I DB 32 Lagdeling af jorden i nordenden af søgegrøft 8 Ø TDT SJM 647 I DB 33 Skifte mellem lyst sand og grusbramme i S8 N TDT SJM 647 I DB 34 Skifte mellem lyst sand og grusbramme i S8 V TDT SJM 647 I DB 35 Grusbramme i S8 V TDT SJM 647 I DB 36 Udsigt over søgegrøfter N TDT SJM 647 I Liste over måledata Ingen Liste over naturvidenskabelige undersøgelser Ingen Matrix Ingen 12