Spejdersport. December - Januar - Februar 2007

Transkript

1 Spejdersport December - Januar - Februar Årgang

2 Nyt fra Spejderchefen Så er vi ved at skulle afslutte dette års spejderarbejde. Vi har afsluttet årets turneringer med LPT en som den sidste. I starten af LPT en blev der også afviklet pioner- og roverturneringen. Alle årets turneringer synes jeg, blev afviklet på en for alle deltagerne tilfredsstillende måde. Jeg har i hvert fald været med på nogle gode turneringer. Vi har konkurreret og alligevel hygget os, og så er det også vigtigt, at vi kommer så godt ud af det med hinanden. Selvom vi bruger tiden på at konkurrere med hinanden, så sker det med et smil på læben og med fælles hygge omkring bålet om aftenen. Og så er det faktisk lige meget om vi er på ulveturnering, stifinderturnering, LPT, pionerturnering eller roverturnering. Alle steder hygger vi os med hinanden når kampen er forbi og glæder os over at være sammen med spejdervennerne igen. Vi kan se tilbage på et godt år for De Gule Spejdere, som også i år har tilføjet endnu en ny gruppe til korpset. Velkommen til Kong Valdemars Trop og Flok, jeg glæder mig til at følge jer i årene der kommer. Det er dog ikke i alle korpsets grupper, at fremgangen præger dagligdagen, selvom korpsets samlede medlemstal stadig stiger. Grupperne skal huske på, at hvis korpsstyrelsen på nogen måde kan hjælpe, så er vi ikke længere væk end en telefonopringning eller en e- mail. Det er vigtigt, at vi står sammen og hjælper hinanden, og hjælpen er der. Men vi kan ikke fra korpsstyrelsens side se hvad der sker ude i grupperne, vi bliver nød til, at blive gjort opmærksom på det, hvis der er problemer som vi kan hjælpe med. Tøv ikke, hellere for tidligt end for sent. I efterårsferien holdt vi også lederkurset for de voksne ledere. Det blev 4 gode dage sammen med en flok entusiastiske ledere, der gjorde deres til at kurset blev en succes. Dette var det første af de lederkurser som vi planlægger at holde hvert andet år. Så kritik, såvel positiv som negativ, er meget velkomment. Enten til Flemming eller til mig. Kun ved hjælp af jeres kritik kan vi gøre kurset bedre. Nært forestående er årets ledertræf hos Rold Skov Gruppe. Jeg glæder mig til igen at skulle mødes med alle de prægtige ledere, der på deres måde er med til at gøre De Gule Spejdere til det vi er. Uden lederne og deres utrættelige indsats for spejderarbejdet i De Gule Spejdere var der heller ikke noget korps. En indsats, som kun alt for sjældent bliver påskønnet. Vi kan være stolte af vores ledere. De er alle med til at gøre spejderarbejdet til det som det er. Spændende, udfordrende, interessant, ja der kan sættes mange ord på det. Men i bund og grund, er det vi laver blot en videreudvikling på BP s fantastiske ideer, som nu snart har 100 års fødselsdag. I weekenden efter ledertræffet har korpsstyrelsen deres sidste møde i år. Sidst i oktober fik jeg også den meget kedelige meddelelse, at Lars Brynildsen var død. Lars var med fra begyndelsen af korpsets historie, og var i 6 år spejderchef for De Gule Spejdere. Lars daglige virke var i Rold Skov Gruppe og spejdersagen stod hans hjerte nært. Lars var med til at få De Gule Spejdere meldt ind i WFIS og var selv med til underskrivelsen af medlemskabet. Med Lars død har vi mistet en god spejderven. Heldigvis har jeg mange gode minder om Lars og jeg tænker med glæde tilbage på den tid som vi nåede at have sammen omkring spejderarbejdet. Mine tanker går også til Birgit og børnene, som har mistet en god mand og far. Æret været hans minde. Lad mig til sidst ønske jer alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Med spejderhilsen Per Stigaard Formanden tager ordet Årets sidste store turnering LPT og pioner /rover turneringen er vellykket afsluttet. Det var en fantastisk oplevelse at være med på sidelinien et par af dagene. Jeg oplevede en meget veltilrettelagt turnering med mange begejstrede og engagerede spejdere. Flotte pionerarbejder, spændende opgaver, og en god styring af hele turneringen. Det var for en gammel spejder som at komme tilbage til de gode gamle dage, hvor det var spændende og sjovt at være spejder. Lad os fortsætte i det spor så behøver man ikke at frygte for en flugt fra spejderbevægelsen. Vi har i korpsstyrelsen mange projekter i gang, vi har derfor talt om at udvide styrelsen til 9 personer ved næste Korpsrådsmøde. Der er mange ting at holde styr på med den fremgang vi oplever, så vi har brug for flere personer til at dele arbejdsopgaverne med. Vi er i øjeblikket bl.a. i gang med nogle forhandlinger med en sjællandsk kommune om leje af en temmelig stor grund. Det er et spændende meget kuperet landskab med et ret forfaldent og hærværkspræget hus på ca. 1000kvm. Det ville være et ideelt sted at afholde Jubilæumskorpslejren på i Vi fortsætter med at holde vores møder rundt omkring hos grupperne vi kommer derved tæt på de enkelte grupper og hører om deres planer for fremtiden og om hvordan arbejdet går. For vores arbejde i styrelsen er det vitalt at få denne kontakt. Mit håb er at de enkelte gruppestyrelser også kan bruge os i deres arbejde. Desværre lykkedes det ikke at holde formands/kasserer møder i år som vi havde håbet der var alt for få tilmeldte kun 3 havde tilmeldt sig. Men vi vil prøve at finde en lørdag i det nye år, idet vi fortsat tror, at det er en rigtig god ide. Spejderdata er kommet godt i gang, der er nu 8 grupper med det skulle gerne gøre det meget nemmere for os alle sammen at kommunikere, og holde styr på alle medlems data. Vi har lige fået tildelt midler fra DUF og desværre fik vi et dyk i de tildelte midler pga. af rod i bl. a. indmeldelsesblanketterne det har vi meget dårligt råd til. Vi har ca. mistet på den konto så jeg håber at vi med Spejder data kan få mere styr på dette fremover. I ønskes alle en rigtig god jul og på gensyn i det nye år. Søren Winther. Forside: Lederkursus sejltur på Esrumsø Indholdsfortegnelse Ulve sider 4 Stifinder sider 8 LPT Pioner- og Roverturnering 16 Lederkursus 18 Tidsakse for spejderbevægelsen 21 WFIS workshop 22 Kong Valdemars Trop 23 Bjergløbet 25 Nyt fra grupperne 28 Depot 31

3 Ledertræf Årets ledertræf blev afholdt i Rold Skov, med Rold Skov Trop som vært. Tak for et meget vellykket arrangement. Det var en stor fornøjelse at opleve den glæde og begejstring, der herskede blandt de fremmødte ca. 40 ledere. Og dejligt er det at se flere nye ansigter og engagerede personer i vor kreds. Et par timers teambuilding med sjove udendørs opgaver fik rystet folk godt sammen, og en fornemt traktement bidrog bestemt til den gode stemning, efter aftenens debatter om spejderarbejde. Søndag var der udflugt til Rold Skov Trops imponerende spejderhytte og en tur forbi den fascinerende Store Blåkilde, hvor vandet med 80 liter pr. sekund vælter frem i bunden af en lille dam. Det klare vand over bunden af den lyse kalk giver den flotte blå farve. Tak for denne gang. Ole Rold Skov Gruppe mistede den 22. oktober et af sine meget markante medlemmer. Lars Brynildsen døde pludseligt i en alt for tidlig alder. I mange år var Lars stifinderleder i gruppen, og det var ham, der startede roverklanen i Rold Skov. Lars lagde ikke kun sine kræfter i gruppen, men også på korpsplan, hvor han i en periode var spejderchef. Lars vil blive husket som en mand, der aldrig var bange for at sige sin mening og stå fast ved den, og han veg ikke tilbage for at tage en diskussion. Lars tog gerne en ekstra tørn og kunne overtale andre til at gøre det samme, hvilket har betydet, at meget, der var dømt til at mislykkes, alligevel kunne gennemføres. Da Skt. Georgs Gildet i Skørping blev opløst, var det Lars, der overtog styringen af det årlige Skt. Georgsløb, Impeesaløbet, som var for værdifuldt til at lade gå tabt. Her stod han selv for størstedelen af det praktiske arbejde, men var alligevel god til at overtale folk til at deltage aktivt i de ting, han ikke selv havde tid til at ordne. Dette har betydet, at Impeesaløbet i år blev afholdt for 6. gang, efter at Rold Skov Sct. Georgs Gilde blev nedlagt. Med Lars går også en stor mængde viden og erfaring tabt. Lars kunne, ud fra erfaring og matematiske evner, udregne sandsynligheden for, om noget ville gå galt. Derfor kunne han planlægge et løb på kort tid og sørge for, at det hele forløb uden problemer, hvor det for andre ville tage en rum tid at gennemgå alle de forhindringer, der kunne opstå. Lars vil altid blive husket for sit gode humør og sine sjove bemærkninger. Æret være Lars minde.

4 Uglegylp Oh, lyt o ulve Hvis man skal finde uglegylp er der kun en ting at gøre. Ud og finde uglens opholdssted i naturen, og lede på jorden. Det kan være svært at finde, men stort set alle steder i landet er der ugler. Blot fordi man ikke ser dem, betyder det ikke at de ikke er der. I udkanten af skove eller parker kan man pludselig stå foran et ugle træ. Det kan vi se fordi, der ligger mange uglegylp nedenunder det. Det er nogle små boller og de fortæller os, at der måske sidder en hornugle eller en natugle oppe i træet. Efter nattens jagt finder uglen næsten altid tilbage til det samme træ. Her kryber den sammen, tæt ind til stammen og sover hele dagen. Uglegylp består af de ufordøjelige rester af uglens føde. Hvis man undersøger disse små boller, finder man knogler af mus og fugle, fjer, hår og skindrester. Kan du ramme Bagheera? Aberne sad ofte oppe i træerne og forsøgte at henlede opmærksomheden på sig ved at kaste nødder efter jungledyrene. Bagheera tegnes på et stykke pap og sættes op. Banderne står på række i 3-4 meters afstand. Bagheera skal nu rammes med en bold. Hver ulveunge får 3 kast. Hver gang, der rammes, tælles højt.

5 Hjælp søhestene med at finde vej i gennem labyrinten Flagermusen I Danmark lever der 12 forskellige slags flagermus. De tilhører alle sammen den samme familie af flagermus, og spiser alle kun insekter. Alle de store uhyggelige flagermus, nogle mener lever af blod, findes helt sikkert ikke i Danmark. Flagermus drikker meget, hvilket de gør ved at flyve lavt hen over vandoverfladen på en sø. Det kan altså væer en god ide at ligge ved kanten af en sø, hvis man vil se flagermus. Flagermus kan virke, som om de tit er ved at flyve ind i et træ eller i en af jer. I kan være ganske rolige, det gør de ikke. Flagermusen ser ved at skrige en meget høj lyd, mennesker ikke kan høre. Når lyden rammer f.eks. et træ, kommer lyden tilbage i hovedet på flagermusen, og så skynder den sig at dreje. Nogen gange kommer de tæt på, men de rammer aldrig. Ulveloven En ulv lyder den gamle ulv. En ulv giver aldrig tabt.

6 Lær med Baloo Baloo er den kloge, gamle, brune bjørn der underviser Ulveungerne og Mowgli. Når husmusen banker på døren Om ikke så længe bliver den lille husmus boligløs. For nu høstes markerne, og så søger husmusene mod deres vinterboliger menneskenes huse. Det er simpelhen genetisk indbygget i musen, at det nu om lidt er tiden, hvor det er bedst at være inden døre, og så kommer musene myldrende i hobetal. I gamle dag var man bange for de mange mus, for sæt nu, hvis man kom til at sige forkerte ting om de små dyr? Så ville de som hævn formere sig i enorme mængder og så kunne de gøre endnu mere skade. Så for eksempel måtte man af frygt for, at dette skulle ske, ikke kalde dem for mus. Man gav dem andre navne: De små grå, gråmænd, gniere, præster og så videre. Mus kan gøre stor skade. Ganske få af slagsen kan spolere store mængder af mad. Selvom de måske kun spiser ganske lidt, så skal de af med deres tis og afføring og det kan ødelægge meget mad. Musene førte også sygdomme med sig i gamle dage blev folk syge med opkast og tynd mave, fordi de blev smittet med musetyfus. Musetyfus er heldigvis næsten udryddet i dag. Hvordan undgår man, at husmusen kommer inden døre? Fælder kan være i orden, men musene kan komme ind ad de mindste huller og sprækker, så en kat er i virkeligheden den bedste musefælde.

7 Frederiksborg Trop indbyder til Ulveleder weekend d / Vi mødes i vores spejder hytte Krudthuset Sophienborg alle 55, 3400 Hillerød lørdag 25/2 kl Vi slutter søndag 26/2 kl Foreløbige program punkter: - Velkomst ved Frederiksborg Trop - Nye tiltag i korpset omkring ulve - Akelas prøve - Korpslejr Sparringspartner til nye ledere fra en anden gruppe - Hver gruppe medbringer en leg eller en møde opgave - Diverse Punkter og eller kommentarer til programmet sendes til Charlotte på c@chasa.dk. Endeligt program foreligger ved mødestart. Tilmelding senest 11/ til Charlotte på c@chasa.dk eller på tlf Vi glæder os til en hyggelig og udbytterig weekend

8 Tapre Stifindere! Mange gange har I hørt om den hvide mands indtrængen på vores land. Mange gange har I hørt om krige og ufred mellem os indianere og blegansigterne. Denne gang vil jeg fortælle jer, at mødet mellem indianere og den hvide også kan bringe glæde og venskab med sig. Jeg vil fortælle om en gammel tradition, der i Amerika hedder thanksgiving, og som på jeres sprog betyder at give tak. I Nord Øst Amerika bor der en indianerstamme, der hedder Wampanoag. For mange år siden, i 1600-tallet, kom blegansigterne til Wampanoagernes land for at slå sig ned. De byggede en by og bosatte sig. Mange andre stammer havde oplevet det samme, men mange steder havde blegansigterne forsøgt at overtage stammernes jagtmarker, og det havde ført til mange krige og meget fjendskab. Men sådan gik det ikke for blegansigterne og Wampanoag-stammen. Da blegansigterne havde boet i området et stykke tid, havde de ikke meget mad tilbage. De var kommet fra et helt andet land og vidste ikke noget om, hvordan man kunne dyrke f.eks. korn og grøntsager. Heldigvis kom Wampanoag-stammen dem til hjælp. Stammen lærte blegansigterne, hvordan de kunne dyrke majs og gav dem nogle frø, så de kunne så dem. Da det blev efterår, og majsen blev høstet, var blegansigterne så taknemmelige for, at Wampanoagerne havde hjulpet dem, at de holdt en stor høstfest, hvor de sagde tak for hjælpen. Det var den første thanksgiving-fest, der blev holdt. Den dag i dag holder amerikanerne thanksgiving. Nu spiser de bl.a. kalkun og græskartærte, og hele familien er samlet. Man samles for at sige tak for alt det gode, der er sket i året, der er gået. Hjælp andre så godt I kan og husk at sige tak, når I selv bliver hjulpet. Det er det, man kan lære af denne historie. Som spejder er det allervigtigste, man kan lære, at man skal stå sammen og hjælpe hinanden. Man opnår meget mere ved at hjælpe hinanden, også selvom man kommer fra forskellige steder og måske ikke kender hinanden, end man gør ved at være uvenner. Jeg har talt Spejdende Ørn 8

9 Wampanoag Wampanoag betyder Østligt folk. De bliver også kaldt Massasoit eller Pokanoket. I 1600-tallet, hvor Wampanoag-stammen lærte blegansigterne at dyrke majs, var der Wampanoag-indianere. I dag er der Wampanoag-indianere. Wampanoagerne lever både af landbrug men også af at fiske og gå på jagt. Om sommeren bor Wampanoagerne i hytter langs kysten, hvor de fisker, men om vinteren flytter de ind i landet, hvor de går på jagt. Græskartærte Her er en opskrift på Græskartærte, som amerikanerne spiser til Thanksgiving. Måske kan I prøve at bage den i jeres jordovn? Dej: 2 ½ dl Hvedemel 100 g Koldt smør 2 spsk. Sukker 1 stk. Æg 1 spsk. Vand Fyld: 300 g Græskar 1 tsk. Kanel 2 ½ dl Mælk ½ tsk. Muskat 2 stk. Æg ½ tsk. Ingefær 1 dl Honning Sådan gør du: Bland mel og sukker i en skål. Smuldr fedtstoffet i og tilsæt æg samt evt. lidt vand. Arbejd dejen sammen til en fast masse. Lad den stå koldt et øjeblik. Skær imens græskaren i små stykker og kog dem i ca. 15 min. Mos den med en gaffel eller i en blender til en jævn mos. Rul dejen ud og læg den i en tærteform. Bag derefter tærtebunden ved 180 grader på midterste rille i ca min (hvis I bruger en alm. ovn). Kom græskarmosen og alle ingredienserne til fyldet i en skål. Rør rundt, så det hele blandes godt. Tag den bagte bund ud af ovnen og hæld fyldet i den. Tærten sættes i ovnen igen og bages nu i ca. 50 min, til fyldet er stivnet. Lad tærten afkøle til stuetemperatur. I kan nu pynte tærten med f.eks. flormelis eller med ristede græskarkerner. Herefter er tærten klar til at blive spist.

10 Lands Patrul S a l t r u p l e j r e n - Dagbog over LPT 2006 Lørdag d. 14/10-06: Vi ankom meget tidligt til Saltruplejren, og undrede os en del over, at der var fuldkommen mennesketomt. Vi kastede os over frokosten, og pludselig kom et par mennesker til syne i det fjerne. Det var minsandten vores rover Kenneth, som straks førte os ud på en kort tur i området, så vi ville være bedre forberedt til o-løbet. I år var der ingen lodtrækning om lejrpladserne de var allerede uddelt, så vi slæbte hurtigt bagagen dertil og gjorde klar til flagparaden. Den forløb som sædvanligt med en del forsinkelser, og så gik startskuddet ellers til lejrsport. I år var tiden meget begrænset og alle fik hurtigt sved på panden. Jorden var til vores begejstring nem at grave i, og der var masser af materialer. Eftermiddagen bød også på en på en pioneropgave, som gik ud på at bygge en svingbro og fragte en petroleumslampe sikkert over en fiktiv å. Aftensmaden bestod af millionbøf med kogte kartofler og grøntsager. Maden var meget forskellig og fantasifuld, da nogle antog at millionbøf var én kæmpe stor hakkebøf. Lejrarbejdet fortsatte indtil det, for nogle, meget frygtede nat o-løb. Dette fandt sted i naturskov og det var med anklerne som indsats, at man løb. Tilbage igen fortsatte lejrarbejdet, og nogle endda helt til den lyse morgen. Det lykkedes os at få hele 3 en halv times søvn, under meget trænge kår. Nogle af os fik udviklet evnerne i at sove i ske. Søndag d. 15/10-06: Kl ringede vores vækkeur, da vi ønskede at fravriste langknivene den omstridte klaverbænk. Der var snart travlt på alle lejrpladser, da havregrødsdysten skulle klargøres. Vi var selv overraskede over hvor hurtigt det gik vi fik lavet havregrød til 7 mennesker på 3 et halvt minut. 10 Efter up to standard var der flagparade, og her blev klaverbænken uddelt til deling mellem langknivene og os. Stemningen var hektisk under færdiggørelsen af lejrarbejdet, da vi allerede skulle af sted på hike kl Vi gik i meget raskt tempo mod Saltrup station (trinbræt) og tog derefter Gribskovbanen til Gribsø trinbræt. Hjemme i lejren havde vi fået udleveret kort til turen og rutebeskrivelse. Den første post for os var 1.c, hvor vi skulle bygge et hejseværk og hente en spand så langt ude på

11 je Turnering 2005 G r i b s k o v søen som muligt. På næste post (1.a) fik vi god brug af vores nyerhvervede patruljemedlem, da man skulle føre en ring ned over en rafte, uden at den måtte røre raften. På post 1.b skulle man løse en kode som stod skrevet med mælk. Så gik vi videre til post 2, hvor man skulle have ret godt styr på matematikken, i hvert fald hvis man valgte at løse opgaven med cos og sin. Post 3 var en kimsleg og derefter skulle der tegnes en skitse og besvares nogle spørgsmål om en mindesten fra 2. verdenskrig. Vi ankom til overnatningsstedet som var en gammel grusgrav, og gik straks i gang med at bygge biuak af selvfældede rafter fra den nærliggende skov. Aftensmaden blev for første gang i mands minde serveret, og det var en dejlig ret bestående af plankelaks, bagte kartofler og salat med sodavand og dessert. Senere den aften var der lejrbål, med flere mere eller mindre sjove indslag, vores nok i den dårligere ende. Efter lejrbålet stiftede vi bekendtskab med dasset. Ved første øjekast var det et sødt lille hus med hjerte i døren, men så snart man lukkede døren bag sig, var man ved at blive kvalt af den fæle stank af gylle, og vi flygtede ud i skoven. Mandag d. 16/10-06: Næste morgen vågnede vi ved at en stor Landcruiser lyste os direkte ind i hovederne, da vi havde valgt at slå lejr midt på en parkeringsplads. Resten af lejren vågnede da Margons stemme gjaldede ud over pladsen: Så er der havregrødsdyst om 5 min! Men det var der ikke, der var hele 40 min. endnu. Vi begyndte på vores up to standard og linede op til havregrødsdyst. Vi spiste hurtigt og sløjfede derefter lejren. Kl var der afgang til dag o-løb og vi besluttede at gå hurtigt tilbage, for at nå at hvile os inden hiken fortsatte. Efter frokost var det tid til at fortsætte vores tur. Den første post vi mødte på vores vej var en meget overbevisende førstehjælpspost. Endda så overbevisende, at et af vores patruljemedlemmer blev utilpas. Næste post var ubemandet, og gik ud på at tegne en mindesten og fortælle historien bag den. Post 5 var en knobpost med tilhørende morsesignalering. Efter denne post holdt vi pause og spiste den udleverede citronmåne, hvorefter en trængende ørn forrettede sin nødtørft, imens to biler fyldt med ledere kørte forbi. Efter dette korte ophold kom vi til post 6, hvor man skulle bygge en risbåd og vise, at den var sødygtig. Dagens sidste post var en woodcraftpost, og så gik det i rask tempo hjem til lejren. Tilbage i lejren skrev nogle hikerapport, mens andre forberedte en fantastisk middag. Efter aftensmad var det tid til den længe ventede hemmelige opgave - en olielampe. Der blev opdaget nye talenter for bl.a. lodning og metalklipning. Sidst på aftenen stod den på patruljelejrbål og forberedelse af up to standard, da vi havde hørt om den forestående undersøgelse med vatpinde og hvide handsker. Tirsdag d. 17/10-06: Efter ca. 2 timers søvn ringede vores vækkeur kl og indtil flere patruljemedlemmer talte i tåger pga. overdreven træthed. Morgenen forløb stille og roligt indtil en idiot væltede gryden med havregryn ud over vores nyrevne og spånfrie græs, og fik resten af morgenen travlt med at samle op. Under up to standard kom lederne med de lovede vatpinde, som havde et overraskende formål PL og PA skulle rense ører. Nogle valgte at tage denne opgave meget seriøst og gravede mange spændende ting frem fra gemmerne. Efter morgenparaden, hvor vi modtog klaverbænken, måtte vi desværre i gang med lejrnedbrydning. Samtidig var der forhindringsbane med en del mangler synes vi vand! Men et par gode mudderhuller blev det da til. Imens der var up to standard på de sløjfede lejrpladser var der tovtrækning. Meget overraskende var det igen gribberne der vandt. Vi fik dernæst lækker frokost. Altså de af os der var hurtige nok. Til allersidst var der præmieoverrækkelse. Der var hård kamp om præmierne, men det blev ræve der løb af med sejren efter megen rysten i bukserne. Vi selv blev varetagere af klaverbænken, gryden og dolken, og samtidig opnåede vi en 2. plads. Vi er stolte af vores præstation og er kede af, at vi ikke kan deltage endnu en gang. Det var en fantastisk LPT med god planlægning, gode opgaver og god stemning. De bedste spejderhilsner Elizabeth og Signe, Ørne Fugl Phønix 11

12 Lands Patrulje Turnering Saltruplejren Nr. Patrulje Trop Pers Ørne Fugl Phønix Hjorte Grib Skov Trop Ræve Grib Skov Trop Ugler Frederiksborg Trop Bæver Grib Skov Trop Ræven Rold Skov Grævlinge Grib Skov Trop Hjorte Ridder Ebbe / Loke Mår Grib Skov Trop Høge 1. Næstved Egern Grib Skov Trop Bæver Jens Langkniv Los Skjoldungerne Lejrsport O-løb Hike Turn-Out Foropgav 12

13 e Up to standard Mad Hemmelig opgave Ekstra opgave Lejrbåls underholdnin g I alt Forhindringsbane Dagbog 13

14 14

15 Spejdere! Wagadugoløbet 2007 afholdes 1. weekend efter Sct. Georgs dag, fredag-søndag den april Glæd jer! Og reserver allerede nu datoen!! Vi ses! 15

16 Pioner og roverturneringen 2006 Her ses deltagernes koncentrerede blikke før turneringen, mens Frank giver instruktioner og arbejdstegninger. Nattens opgave var en blide - desværre ikke helt funktionsdygtig. Til sidst de slidte vindere efter 24 timers strabadser. 16

17 17

18 Lederkursus Efterårsferien den oktober 2006 Saltrup, Nordsjælland. Korpsets Lederkurser I løbet af 2005 og 2006 har korpset færdiggjort udviklingen af de samlede lederkurser. Det betyder at kurserne PL/PA, Primikursus og Lederkursus nu er gennemprøvet og dokumenteret. I efterårsferien gennemførte vi så for første gang Lederkursus i sin nye form. Poul tog sig af den praktiske del og Flemming af den teoretiske (lektionerne). Spejdere Pionerer Rovere Assistenter - PL Kursus Primikursus Lederkursus 1. Hjælp Nationalt kursus Internationalt kursus Målene med Lederkursus Gennem praktisk spejder- og lederarbejde får du et solidt indblik i lederskabsprincipper og opnår lederfærdigheder, som du kan bruge i spejderarbejdet, på arbejdet og privat. Du vil få et godt grundlag for at løse ledermæssige problemer, kunne planlægge bedre og målrettede møder og ture, og få udleveret materiale, der kan hjælpe i det daglige lederarbejde. Woodbeads Kursus Lederkursus 2006 I praksis gennemføres lederkursus, ved at deltagerne skiftes til at være PL ere i forbindelse med arbejdet med spejdermæssige opgaver. De teoretiske lektioner har typisk udgangspunkt i de deltagernes aktuelle ledersituationer, og deltagerne evalueres efter hver opgave. De lektioner vi har valgt, tager udgangspunkt i en række gennemprøvede kurser fra erhvervslivet og forsvaret. Lederkursus Det er emner som kan medvirke til: 1. at få grupper til at gå mod fælles mål 2. få spejdere til at komme med glæde 3. skabe loyal kommunikation 4. undgå eller standse rygte- og klikedannelser 5. give forståelse for aldeles uventede reaktioner fra dine medmennesker 6. give viden om hvordan du får din gruppe til at arbejde optimalt hele tiden 7. motivere dig til at kontrollere aftaler på en måde så alle indser fordelene 8. få værktøjer til planlægning af møder og kende gruppens forventninger 9. sikre at alt det positive som du og dine øvrige ledere har bygget op består, også efter din tid Lektioner Primærgruppen Rygte- og Klikedannelse Behov Gruppens Udvikling Positiv Kontrol Gruppemødet Udvælgelse af Ledere Loyalitet Gruppens Handlingsplan Delegering. 10. gøre dig i stand til nøgternt at vurdere, hvor din loyalitet bør ligge og kunne argumentere for det 11. lære at delegere opgaver i stedet for at lade dine kolleger læsse dem over på dig 12. få erkendelse for gruppens og egne stærke og svage sider 13. skabe grundlaget for at gruppen går mod fælles mål 14. og udarbejde en handlingsplan så målene kan nås. Overvældende? - det er meget let. Tag på lederkursus igen næste gang og prøv det af. I mellemtiden kan du jo melde dig til Primikursus næste år, der ligesom lederkursus er grundlaget for at spise af kransekagen nemlig gennemførelsen af Woodbeads kurset nationalt og internationalt. Teori under presenning 18

19 Den gennemgående praktiske opgave Nu da vi kender Poul, forventede vi naturligvis noget passende exceptionelt som gennemgående praktisk opgave til kurset og vi blev ikke skuffede. Opgaven var at bygge en båd af grene, sådan en til knap 10 personer og selvfølgelig i løbet af det næste døgns tid som det var meningen vi skulle ud at sejle i Esrum sø på langs. Og det gjorde vi så. Sådan for god ordens skyld, så lad være at lade jer friste til at bygge noget tilsvarende, hvis I ikke har et par specielle egenskaber som avanceret forståelse for spejderarbejde, herunder træsorter, knobbinding og besnøringer målrettet til opgaverne - overblik over mindre bådes stabilitet - byggeteknik så masten ikke ryger gennem båden, når der kommer pres fra vanter, for- og agterstag - og så selvfølgelig kunne dimensionere et ror der sidder ordentligt fast, men som ikke er så stort at det knækker, når rorpinden er under pres, men alligevel er så stort man kan styre med det. Og så skal man altså også lige have den egenskab, at når materialet man bestilte det knækkede rigtig mange gange fordi det var for gammelt. Ja så skal man være bandsat stædig og udholdende for ikke bare at give op. Men Poul gir vist aldrig op (det gør en spejder jo ikke - vel). Jeg har jo ikke meget for at rose og specielt ikke Poul men i denne sag må man sige, at han besad alle de egenskaber, der gjorde at projektet lykkedes til fulde. Fremragende spejderarbejde og godt gået. Bygningen af båden Kølen er strakt Skroget er færdigt Dåben Den sidste lap med Gaffa-tape Afgang fra Sørup En eftertænksom skipper - og konstruktør Ud mod natten, horisonten og de store vidder Med spejderhilsen - Flemming 19

20 20 Pionertræf Nu er det på tide, at pionere og unge rovere mødes for at hygge og snakke spejderarbejde. Det eneste andet tidspunkt vi mødes er LPT, og der er man jo som regel optaget af noget andet. Vi er nogle pionere og rovere der mødtes på ledertræffet, og her besluttede vi at genoptage pionertræffet. Derfor har vi nu planlagt, at afholde træffet d marts. Vi har på nuværende tidspunkt ikke fundet et sted at være, men prøver at finde et sted, som ligger bedst muligt geografisk, så det ikke er det der stopper jer fra at komme. På træffet vil vi blandt andet få besøg af Flemming Gertsen, der vil hjælpe os med at lave et idégrundlag for pionerarbejdet. Men ud over den mere faglige snak, skal der selvfølgelig også være masser af tid til at vi kan have det hyggeligt sammen. Vi vil gerne have at så mange som muligt kan komme, så derfor skal i allerede nu sætte kryds i kalenderen, da idéen bag træffet forsvinder hvis der kun kommer et par stykker. Send din tilmelding til Petra, Grib Skov Trop, hurtigst muligst, e mailadressen er pmunkwolf@gamil.com MGSH Michael Vester, Toni Bjørneskov og Petra Munk Wolfhagen.

21 Tidsakse for Spejderbevægelsens start Baden-Powell skriver en lille bog Aids to Scouting for soldater. Den lærte dem observation og kunsten at følge et spor og lærte dem, hvordan man læser informationerne fra spor. Denne bog blev også populær hos børn og blev senere bragt i et engelsk drengeblad. Ernest Thompson Seton opretter Woodcraft Indians og udgiver Birch-Barc Roll manual, der bliver til inspiration for Baden- Powells beskrivelse af spejderarbejdet. Baden-Powell får trykt et arbejdsprogram for spejderarbejde i Boys Brigade (~FDF). B.P. Inspicerer Boys Brigades 20 års jubilæumsparade. Lederen opfordrer B.P. til at omskrive Aids to Scouting til børn. B.P. afholder forsøgslejr på Brownsea Island for 21 drenge. Billede øverst. I januar udgives det første af 6 hæfter Scouting for Boys Spejderbevægelsens start i 1908 I april begynder spejderbladet The Scout at udkomme Der oprettes organisation & kontor. Der er spejdere i England ved udgangen af året I september ses de første pigespejdere ved stævnet i Crystal Palace I Januar starter udgivelsen af Scouting for Boys I Danmark 20/ Den senere spejderchef Ove Holm danner med nogle klassekammerater på Gl. Hellerup Gymnasium en spejderpatrulje dagen efter et foredrag om emnet. Spejderiet hærger landet som en steppebrand. Overalt oprettes patruljer. 28/ Der påbegyndes spejderarbejde i KFUM regi / Det Danske Spejderkorps stiftes. 29/ Næstved Trop oprettes. B.P ved lejrbål i 1911 I rektor Hartvig Møllers spejder kælder Museet søger gamle årgange af Spejdersport. Vi mangler: årg. ( ) alle numre 6. årgang (1989)Jan.-juni 8. årgang (1991) Jan.-april 19. årgang (2002) okt.-dec. Kan du hjælpe? Så kontakt Torben Petersen