NIVÅGAARD TEGLVÆRK FREDENSBORG KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R NIVÅGAARD TEGLVÆRK FREDENSBORG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Laura Boelskifte Journalnummer: / Kommune: Fredensborg Adresse: Teglværksvej 23, 2990 Nivå Betegnelse: Nivågaard Teglværk Fredningsår: 1985 Omfang: Ringovnen (1864) BYGNINGSBESKRIVELSE Nivågaard Teglværks ringovn ligger i Nivå, tæt ved Øresund mellem Gl. Strandvej og Strandvejen, og er en industribygning til fremstilling af teglstensprodukter. Ringovnen er i dag centrum for museet Nivågaard Teglværks Ringovn og indeholder endvidere en vognport, en vendestation, en smedje og en traverslade samt en tørrelade, som ikke er omfattet af fredningen. Ringovnen er en cirkulær bygning i to etager centreret omkring en skorsten i blank, gul mur. Ringovnens base udgør femten murede ovnkamre med murede åbninger forsynet med stik. Omkring ringovnen løber bånd af rødmalede brædder samt metaltøndebånd til sikring af bygningens konstruktion. Over nederste bræddebånd sidder en fordakning i træ beklædt med tagpap. Bygningens tag har en let hældning med udhæng og er beklædt med tagpap, og i tagfladen ses nyere tagvinduer. Over de murede ovnkamre ligger et brænder- og tørreloft. Loftet er en trækonstruktion i to etager med en let udkragning og udvendigt beklædt med lodretstillede, rødmalede brædder. Udkragning er båret af rødmalede træstolper på betonsokler, placeret taktfast omkring bygningen. I tørreloftets facade sidder tofløjede nyere revledøre og traditionelt udførte støbejernsvippevinduer med rudemønster. Dørene er rødmalede og vinduerne gråmalede og anbragt taktfast i facaden. I den nordre side giver en nyere, rødmalet trætrappe adgang til tørreloftet. Mod nord er en mindre åbning i facaden med forbindelse mellem kredstransportøren og vendestationen. Ringovnens indre har en cirkulær, tunnelformet opbygning med femten brandkamre med hvælvede lofter og vægge i gule, ildfaste charmottesten. Hvert kammer har en trækkanal med et spjæld til regulering af skorstenstrækket. For hvert ovnkammer er fire murede smøgekanaler og tyve murede fyrhuller med forbindelse mellem den murede ovn og brænderloftet. Brænder- og tørreloftet er et stort cirkulært, ubrudt rum delvist med nyere og ældre bræddegulve og en blotlagt tagkonstruktion. Loftet indeholder smalle træhylder til tegltørring samt en del af et kredstransportøranlæg, til transport af

3 3 teglstensprodukter. I periferien og på tværs af bygningens cirkulære form er lagt et nyt, smalt bræddegulv, hvorpå besøgende kan bevæge sig rundt i bygningens brænderloft. BYGNINGSHISTORIE Nivågaard Teglværk har eksisteret siden 1701, hvor Dronning Louise etablerede et teglværk til levering af mursten til de kongelige slotte. Området omkring Nivå var, med sin lerholdige jord og geografiske placering ved Øresund, et attraktivt sted for etablering af teglværker med mulighed for transport af store mængder teglstensprodukter via Øresund til København. I 1859 blev købmanden, Alfred Hage ejer af teglværket, og han lod i 1870 ringovnen opføre under ledelse af den tyske ingeniør, Friedriech Hoffmann. Ringovnen, der med sin tekniske udformning effektiviserede teglstensproduktionen, var en banebrydende opfindelse inden for teglindustrien og leverede store mængder af teglstensprodukter til udbygningen af brokvartererne i København i forbindelse med befolkningstilvæksten i sidste halvdel af 1800-tallet. Af historiske billeder fremgår det, at ringovnens brænder- og tørreloft oprindeligt stod med muret og opstolpet bindingsværk. Fra omkring 1910 stod tørreloftet med en træbeklædt facade. Ringovnen var i funktion frem til 1967, hvor teglproduktionen blev erstattet af en tunnelovn. Efter indstillingen af ringovnens teglbrænding og med lukningen af teglværket i 1981 stod bygningen ubrugt og var truet af forfald indtil en gruppe af frivillige i 1984 tog initiativ til at gennemføre en restaurering og dermed sikre industrimonumentet. Ringovnen blev restaureret i 1984 og 1996, og senest i 2013 blev bygningens bærende konstruktion sikret med metaltøndebånd og kryds af stålstivere. Ringovnen er i dag en del af Nivågaards Teglværksmuseum og den eneste intakt bevarede bygning fra teglværket. Bygningen er ejet af den selvejende institution Nivågaards Teglværks Ringovn. KILDER Danmarks Teglværker - Fredensborg og Hørsholm Kommuner. Jørgen G. Bertelsen. Museum Sønderjylland Cathrine Mindes Teglværk Nivaa Teglværk og Samfund Jørgen G. Berthelsen. Karlebo Lokalhistoriske Forening

4 4 Mine 29 år på Nivaagaard Teglværk. Anton Benkjer. Karlebo Lokalhistorisk Forening MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved ringovnen knytter sig til den kystnære placering ved Øresund, hvor den imposante skorsten i blank gul mur, er synlig på lang afstand og har historisk set fungeret som en vigtig markør for området. KULTURHISTORISK VÆRDI Nivågaard Teglværks ringovn var blandt de første i norden og en vigtig kulturhistorisk repræsentant for den tidlige industrialisering af teglværksproduktionen i Danmark. Den står som en væsentlig opfindelse inden for teglværksindustrien med en effektivisering af teglproduktionen, der betød at teglværkerne kunne efterleve den stigende efterspørgsel af teglprodukter. Ringovnens cirkulære opbygning med femten kamre betød, at ilden kunne vandre rundt mellem kamrene og sikre en kontinuerlig og effektiv teglstensbrænding, hvorved brændstofmængden reduceredes og overskudsvarmen udnyttedes til tørring af teglstensprodukterne. Ringovnens kredstransportøranlæg har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, da det vidner om, hvordan den tiltagende maskinudvikling begyndte at supplere det manuelle arbejde i ringovnen i 1900-tallets første halvdel. Ringovnen er i dag en vigtig repræsentant for et enestående teglværksindustrimiljø i Danmark. ARKITEKTONISK VÆRDI Ringovnens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved den klart definerede, monumentale og skulpturelle bygningskrop, som i kraft af den solitære placering, den cirkulære form med den høje og brede skorsten i gule sten fremstår særdeles karakterfuld. Ringovnens materialeholdning med de gule sten, som baggrund for de rødmalede bræddebånd, træstolper og træbeklædning, det sorte tag og skorstenen i gul sten får ligeledes bygningen til at fremstå med et enkelt, men kraftfuldt udtryk. I det ydre knytter bygningens arkitektoniske værdi sig ligeledes til den tunge, murede del, med de

5 5 taktfast placerede muråbninger, der fysisk og visuelt forankrer bygningen til jorden i kontrast til den lette, øvre trækonstruktion. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den funktionsbetingede arkitektur med ringovnens murede tunnelformede rum med hvælvede lofter og den gule charmottestens materialitet. Dertil kommer de taktfast placerede, murede kanaler og åbninger. I brænder- og tørreloftets indre knytter den arkitektoniske værdi sig endvidere til loftets store, ubrudte cirkulære rum med den synlige tømmerkonstruktion med kig til den murede skorsten med murede gesimsbånd samt det velbevarede inventar, som tilsammen er med til at skabe en autentisk historisk stemning og et indblik i teglværksproduktionens processer. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til Nivågaard Teglværks ringovn som den eneste intakt bevarede cirkulære ringovn i Danmark, opført af ringovnens opfinder ingeniøren, Friedrich Hoffmann. I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til skorstenen og ringovnens blanke murværk i lyse, gule sten med murede åbninger samt den bræddebeklædte loftsetage. Hertil kommer de traditionelt udførte støbejernsvinduer og revledøre med den taktfaste placering samt den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den tunnelformede ringovn med de femten murede kamre i gule charmottesten samt til brænder- og tørreloftets store, ubrudte rum med den synlige trækonstruktion og skorsten. Dertil kommer det velbevarede inventar, herunder fyrdæksler, transportøranlæg og hylder til tegltørring. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.