Børnemiljø Undervisningsmiljø

Transkript

1 Børnemiljø Undervisningsmiljø Nørrebjergskolen 2011

2 Undervisningsmiljøundersøgelse for elever på Nørrebjergskolen april Baggrund for DCUM undersøgelsen Den lovpligtige børnemiljøundersøgelse (lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø - undervisningsmiljøloven), som bliver foretaget på alle skoler, skal være et termometer, der kan kortlægge elevers trivsel og tilfredshed i skolehverdagen. Det skal kunne bruges til at få øje på de negative og positive forhold i elevernes miljø. Det skal desuden være udgangspunkt for at udvikle børnemiljøet, så elevernes hverdag bliver endnu bedre, sjovere og rarere. Overvejelser omkring undersøgelsen. Elevrådet og den elevrådsansvarlige lærer har udarbejdet materialet til undersøgelsen og foretaget gennemgangen og opgørelsen af undersøgelsen. Der er taget udgangspunkt i den undersøgelse, som blev udarbejdet i 2007, for efterfølgende at kunne sammenholde resultaterne. Man kan derved følge udviklingen fra år til år og se, hvordan, og om indsatsen for at forbedre elevernes miljø virker. Elevrådet har sammen med den elevrådsansvarlige lærer forsøgt at finde et værktøj, som alle elever kan bruge på Nørrebjergskolen. Den elektroniske undersøgelse (DCUM) blev vurderet til at ville blive for uoverskuelig og vanskelig for en stor del af elevgruppen på Nørrebjergskolen. Alle eleverne har deltaget anonymt, men har fået hjælp til besvarelserne af en voksen, hvis de havde brug for det. Vi har efter vurdering fra sidste undersøgelse delt resultaterne op, så det er muligt at vurdere, om der er forskel på svarerne, afhængigt af hvilken alder eleven har. Undersøgelsen - fysiske områder og social trivsel. Undersøgelsen omhandler de fysiske rammer (legepladsen og skolen) og den sociale trivsel (hvordan trives eleven i forhold til kammerater og lærere). Undersøgelsen er sat op med billeder til spørgsmålene, så eleverne visuelt kan forholde sig til, hvad de vil svare. Der har også været plads til ønsker og til at fremhæve det, man synes er godt eller mindre godt. Svarene er blevet drøftet i elevrådet.

3 Kortlægningen af skolens undervisningsmiljø 2011 Kortlægningen er foretaget ved hjælp af et spørgeskema, som blev udarbejdet i 2007 som elevrådet har hjulpet til med udfærdig sammen med kontaktlæreren til elevrådet. Spørgeskemaet er sammen med elevrådet og kontaktlæreren blevet opdateret i Da Nørrebjergskolen er en specialskole for elever med vidtgående generelle vanskeligheder, har det været nødvendigt at udarbejde et spørgeskema, som passer til denne elevgruppe. Derfor er spørgeskemaet forenklet og der er blevet brugt boardmaker og billeder til at illustrere spørgsmålene. 116 ud af skolens 156 elever har deltaget i undersøgelsen og udfyldt et spørgeskema. Mange af eleverne har fået hjælp til at udfylde skemaet eller har fået hjælp til at forstå spørgsmålene. Hvis ikke eleven benytter det område/legeredskab, der stilles spørgsmål til, er der ikke svaret eller sat minus ved det spørgsmål. På den måde svarer eleven mere subjektivt og kan relatere til det konkrete spørgsmål. Fysiske rammer: Klasselokalet: Der er stor tilfredshed med indretningen af klasselokalerne og med elevernes egen arbejdsplads. Som ved sidste undersøgelsen for 2 år siden, er de fleste af yngste og mellemklasserne tilfredse med borde og stole. Hvorimod blandt ældste/ungsdomsklasserne er der lidt mere kritik af stolene. Alle klassetrin er meget tilfredse med klassens computere. Støjforhold, lys og temperatur i klassen - får af de fleste elever en god bedømmelse uanset alder. Generelt synes mange elever der lugter grimt i klassen. Fællesrummet: Det er tydeligt at vores fællesrum i klyngerne er populære uanset klassetrin. I forhold til den sidste undersøgelse, hvor en stor gruppe mente at udluftningen var for dårlig, er dette i år forbedret, da kun en lille gruppe elver mener at udluftningen er for dårlig, og dette er mest i yngsteklasserne. Generelt er det yngste og ældste/ungdomsklasserne der synes, at der er for meget støj i fællesrummet. Garderobe: Generelt mener eleverne at garderoben er god. Toiletterne: Der er rimelig tilfredshed med toiletforholdene på alle klassetrin. Fælles over hele linjen er der meget utilfredshed med udluftning (lugt) på toiletterne. I yngste og ældste/ungdomsklasserne mener de ikke, der er toiletter nok. De store handicaptoiletter er der generel god tilfredshed med, dog er der utilfredshed med udluftningen på handicaptoiletterne i yngsteklasserne.

4 Legepladsen: Stort set alle er meget glade for fodboldbanen, det grønne område, hjulet og de forskellige former for cykler disse ting er meget populære hos alle klassetrin. Yngste og mellemklasserne bruger gynger, girafgynge, svævebane, sandkasse, rutsjebane og snurretoppen. Den nye trafikbane er et stort hit hos yngste og mellemklasserne. Ganske få er kritiske, når de svare på spørgsmålene omkring legepladsen. Men generelt er der ikke så mange der svare på spørgsmålene omkring legepladsen i ældste/ungdomsklasserne, da de ikke bruger legeredskaberne så meget. Den sociale trivsel: Kammerater: Stort set alle elever er meget glade for at gå på Nørrebjergskolen. Alle har gode kammerater på skolen, både i og udenfor klassen. Generelt er der ikke mange der bliver drillet af nogen fra sin egen klasse eller fra andre klasser. Både store og små svarer, at de også selv har været med til at drille. Sammenligning af sidste undersøgelse og denne: Der er ligesom ved sidste undersøgelse stor utilfredshed med udluftningen i klasselokalerne og på toiletterne, selvom dette har været et fokus område de sidste 2 år. Der er i dette års undersøgelse større tilfredshed med legepladsen og dens aktiviteter, både hos de yngste og de ældste end ved sidste undersøgelse. Et nyt spørgsmål i undersøgelsen går på skolen computere. Her er eleverne meget tilfredse. Støj, temperatur og lysforhold er eleverne stadig meget tilfredshed med. Man kan dog se en stigning i utilfredshed omkring støj i klyngen hos de yngste. Der er i dette års undersøgelse flere elever, som siger de ikke bliver drillet og har mange venner på skolen. Der er også flere elevere som er meget glade for at gå på Nørrebjergskolen. Der er kun 4 ud af de 116 elever, som svarer nej på spørgsmålet, om de er glade for at gå på Nørrebjergskolen. Konklusion: Det generelle billede er meget ens blandt store og små elever. Langt de fleste elever er meget glade for at gå på Nørrebjergskolen. Det der har været sværest i forbindelsen med undersøgelsen er validiteten i forhold til elevernes besvarelser. Elevgruppen på Nørrebjergskolen varierer og der er en del elever som kan have vanskeligt ved at udtrykke sig nuanceret og præcist. Vi har desuden været nødt til at tilpasse og

5 forenkle spørgeskemaet til vores elevgruppe. Elevernes kommentar Til sidst i spørgeskemaet var der plads til, at eleverne kunne komme med en kommentar og her, er der generelt kommet positive kommentarer og nogle ønsker til legepladsen. En elev skrev: Der altid er plads til eleverne på Nørrebjergskolen. En anden elev skrev: Jeg er glad. Der blev også skrevet: Skolen er cool. En elev skrev dog: Der er nogen som drillede. Ønsker til legeplads: Under kommentar kom der også nye ønsker til legepladsen. En sti til bålpladsen til kørestolsbrugerne Flere aktiviteter til kørestolsbrugerne ude på legepladsen f.eks. legetøj til kørestole Af de ønsker der kom ved sidste Undervisningsmiljøundersøgelse, er følgende blevet opfyldt: Trafikbane Bænke at sidde på Nye store og små cykler Vippe Sandkasseting Derudover er der også kommet: Snurretoppen Hjulet Stangtennis Fokus områder: Skolens fokus områder vil i de næste to år være: Funktionselevernes miljø med henblik på det konkrete og det psykiske. Dette område er valgt, fordi denne gruppe af skolens elever har svært ved at deltage i og svare på undersøgelsens spørgsmål. Vi vil gerne sætte fokus på disse elever og undersøge nærmere, hvordan de har det på skolen både fysik og psykisk. Unge miljøet på skolen. Nørrebjergskolens struktur ændres til næste år til en heldagsskole, hvor aftenklub ikke længere er en del af tilbuddet til skolens ældste elever. Vi vil gerne se på om de ældste elever kommer til at mangle et aftentilbud og hvad det eventuelt skal være for et tilbud, der skal sættes i stedet for aftenklubben.