11 Lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. 19. marts 2015

Transkript

1 11 Lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 19. marts 2015 Miljøgodkendelse af husdyrbruget Skjoldhøjvej 17, Stensager, 9610 Nørager - ændring og udvidelse af minkfarmen samt bygningsmæssige ændringer/udvidelser Sagsnummer: P Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej Støvring Telefon raadhus@rebild.dk

2 Indhold 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE IKKE TEKNISK RESUMÉ KOMMUNENS AFGØRELSE GENERELLE FORHOLD LOVGRUNDLAG OFFENTLIGHED GYLDIGHED REVURDERING OPHØR MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDE, FREDNINGER MV PLACERING I LANDSKABET BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING VENTILATION FODRING ENERGI OG VANDFORBRUG SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND AFFALD RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER FLYDENDE HUSDYRGØDNING FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE ANDEN ORGANISK GØDNING FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET AMMONIAK OG NATUR LUGT FLUER OG SKADEDYR TRANSPORT STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER STØV FRA ANLÆG OG MASKINER LYS PÅVIRKNING FRA AREALERNE UDBRINGNINGSAREALERNE ANDRE AREALER PÅVIRKNING AF GRUNDVAND PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND SØER VANDLØB, FJORD OG HAV PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV ARTER)

3 12 MANAGEMENT OG EGENKONTROL BILAG BILAG 1. AREALOVERSIGT BILAG 2. SITUATIONSPLAN (NUMRENE PÅ STALDE REFERERER TIL IT-ANSØGNINGSSYSTE-MET BILAG 3. REBILD KOMMUNES SAMLEDE NATURVURDERING BILAG 4. AREALSKEMA

4 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Rebild Kommune har den 22. maj 2013 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Skjoldhøjvej 17, Stensager, 9610 Nørager, matrikel nr. 11c m.fl. Mejlby By, Brorstrup, CVR-nummer: , P-nummer: Ejer Brdr. Andersen I/S har i henhold til husdyrgodkendelseslovens 11 ansøgt om følgende udvidelser og ændringer: Ændring og udvidelse af dyreholdet fra 97,06 DE til 205,88 DE i mink, svarende til en ændring fra en årlig produktion på: stk. Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31% af OE uge 30-47, gødningsrende over 32 cm, ingen krav til halm, ugentlig tømning. Til en årlig produktion på: stk. Mink, 1 årstæve, bure, proteinindhold 31% af OE uge 30-47, gødningsrende over 32 cm, ingen krav til halm, ugentlig tømning. Ændring i anlæg: - 4 stk. nye 4-rækkede minkhaller på 35 fag dvs. ca. 75 meter lang, 9 meter brede og 3 meter høje. - 4 stk. nye 4-rækkede minkhaller på 50 fag dvs. ca. 105 meter lang, 9 meter brede og 3 meter høje. - Eksisterende 17 stk. 2-rækkede minkhaller nedrives - Eksisterende 1 stk. 6-rækket minkhal nedrives - 5 stk. nye 4-rækkede minkhaller med en længde på ca. 75 meter og 9 meter brede. - 7 stk. nye 4-rækkede minkhaller med en længde fra ca. 24 meter til ca. 42 meter og 9 meter brede. Etablering af ny vaskeplads på ca. 370 m² med fodersilo. Byggeriet vil blive igangsat hurtigst muligt. 1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ Ejendommen er beliggende i det åbne land ca m sydvest for Mejlby. Området er i kommuneplan udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Det ansøgte projekt indpasses i landskabet så det syner mindst muligt, hvilket gøres ved at det ansøgte byggeri placeres som en naturlig udvidelse af den eksisterende farm og bliver en integreret del heraf. Den eksisterende 6-rk. afskærmende beplantning bibeholdes, og som min. et nyt 3- rk. afskærmende beplantning, der videreføres omkring de nye minkhaller. Beregninger i Husdyrgodkendelse.dk viser at projektet overholder kravene til lugt, ammoniakfordampning, udvaskning af kvælstof til overfladevand og grundvand. Endvidere er der valgt transportveje der medfører færrest gener for omkringboende. Den 28. februar 2014 blev der offentliggjort nye lugtdata for mink. Herefter er der åbnet mulighed for at beregne, hvorvidt beskyttelsesniveauet for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Projektet overholder de nye grænseværdier for lugt ift. ovenstående. 4

5 1.3 KOMMUNENS AFGØRELSE Rebild Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende vurderinger og betinget af godkendelsens vilkår. Godkendelsen omfatter hele ejendommen samt alle arealer, der drives under CVR-nummer Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes kan indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne ske uden væsentlig påvirkning af miljøet, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. En nærmere beskrivelse af vurderingerne fremgår af de enkelte afsnit. De stillede vilkår vurderes at begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven. 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 LOVGRUNDLAG Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 11 i lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og kapitel 3 og 4 i lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt godkendelsens vilkår til hver tid overholdes. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. Ejendommens eksisterende 10 miljøtilladelse af 9. juni 2010 bortfalder ved ibrugtagning af denne godkendelse. 2.2 OFFENTLIGHED Udkast til miljøgodkendelsen blev sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen den 19. marts 2015 med en frist på 3 uger til at indsende bemærkninger. Der indkom ingen bemærkninger i høringsperioden / I høringsperioden er der indkommet bemærkninger fra navn, adresse. Bemærkninger gav anledning til beskriv justeringer af projektet og vurdering heraf 2.3 GYLDIGHED Vilkår: 5

6 2.3.1 De bygningsmæssige ændringer skal være iværksat inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden, ellers bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er udnyttet. Der gives herefter 3 år til at komme op på det tilladte dyrehold. Hvis udvidelsen af dyreholdet på dette tidspunkt ikke har været helt eller delvist udnyttet, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet. Ansøgers oplysninger: Udvidelsen ønskes påbegyndt så snart de nødvendige godkendelser foreligger. Der anmodes om forlængelse af udnyttelsesfristen da der er tale om en fordobling af produktionen.. Kommunens kommentarer og vurdering: Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende gyldighed. 2.4 REVURDERING Miljøgodkendelser skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. For husdyrbrug omfattet af IE direktivet skal revurderingen dog gennemføres senest 4 år efter EU-kommissionen har offentliggjort BAT-konklusionen. Det er planlagt at påbegynde den første revurdering i Revurdering omfatter alle vilkår i godkendelsen. 2.5 OPHØR Vilkår: Inden eventuelt ophør af husdyrbruget skal kommunen kontaktes med et skriftligt forslag til en ophørsplan. Ansøgers oplysninger: Ved produktionsophør vil minkhaller, anlæg for opbevaring af foder, husdyrgødning, kemikalier og lignende blive tømt og rengjort. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår om, at ejer ved ophør af produktionen skal kontakte kommunen med et skriftligt forslag til en ophørsplan. Ophørsplanen kan indeholde beskrivelse af mængden af f.eks. kemikalier, affaldsprodukter, gødning og andre miljøskadelige stoffer og hvordan de bortskaffes samt beskrivelse af eventuel nedrivning af anlæg mv. Rebild kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende ophør. 6

7 2.6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Det er Rebild Kommune, der vurderer, om fremtidige ændringer på bedriften skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealerne omfattet af denne godkendelse skal altid forud anmeldes til kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare. 2.7 KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING Godkendelser og tilladelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort. En eventuel klage skal indsendes gennem Klageportalen, som findes på eller En eventuel klage skal være Natur og Miljøklagenævnet i hænde senest fredag den xx-xx 2015 kl Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal den senest 3 uger efter klagefristens udløb indsende kommunens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Kommunen skal endvidere fremsende de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Opkrævning finder sted i forbindelse med indsendelse af klagen gennem Klageportalen. Vejledning om klageportalen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside I særlige tilfælde kan du klage uden om Klageportalen. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse fra kravet om at klage via Klageportalen er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Det gælder også borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Hvis du tilhører en af de nævnte grupper og trods vejledning ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du aflevere/indsende din klage til kommunen: Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej Støvring Du skal begrunde din anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen. Hvis du er fritaget for at bruge digital post af din kommune, bedes du oplyse dette i din anmodning. Myndigheden sørger for at sende din anmodning videre til Natur- og Miljøklagenævnet, som i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der foreligger særlige forhold, der gør, at du kan blive fritaget for at bruge Klageportalen. 7

8 Du får besked fra Natur- og Miljøklagenævnet, om din anmodning kan imødekommes. Godkendelsen kan godt udnyttes, selvom der klages over den, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, og under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Udnyttes en godkendelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. husdyrlovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. 3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDE, FREDNINGER MV. Ansøgers oplysninger: Lokalisering og landskabelige hensyn Det ansøgte byggeri placeres som en naturlig udvidelse af den eksisterende farm (bilag 2) og bliver derved en integreret del heraf. Markeringen angiver udvidelsen og ændringer på farmen. Nærmeste nabo til farmen er Skjoldhøjvej 19, der ligger 100 m fra farmen. Afstanden til samlet bebyggelse og by er ca m Pelsdyrbekendtgørelsens (BEK Nr. 1428) afstandskrav er derved overholdt, da lovkravet er 100 meter til nærmeste nabobeboelse og 200 meter til by/samlet bebyggelse. De generelle afstandskrav er ligeledes overholdt, som vist nedenfor (bilag 2). I øvrigt skal der i henhold til husdyrloven 8 1 redegøres for en række afstande, som er vist i tabellen nedenfor. Tabel 1: Afstandskrav og faktiske afstande i forhold til det planlagte byggeri Min. afstandskrav (m) Aktuel afstand (m) Ikke-almene vandforsyningsanlæg m Almene vandforsyningsanlæg m Vandløb, herunder dræn og søer m Offentlig vej og privat fællesvej m Levnedsmiddelvirksomhed m Beboelse på samme ejendom m Naboskel 5 5 m Kommunens kommentarer og vurdering r Rebild Kommune vurderer, at anlæggene ikke ligger indenfor fredninger, strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer eller indenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Det er kommunens vurdering, at alle afstandskrav er overholdt. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 3.2 PLACERING I LANDSKABET Vilkår: 1 Lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 8

9 3.2.1 Stalde og anlæg skal være placeret, som angivet i bilag 2 situationsplan Der skal som minimum etableres og videreføres en 3-rækket afskærmende beplantning omkring de nye minkhaller. Beplantningen skal vedligeholdes i fornødent omfang, herunder ved eventuel gentilplantning, dette gælder også for den eksisterende beplantning omkring de eksisterende minkhaller. Den nye beplantning skal bestå af træer og/eller buske, der er naturligt hjemmehørende i lokalområdet. Den nye afskærmende beplantning omkring de nye minkhaller er angivet i bilag 2 situationsplan. Beplantningen skal være etableret senest 1 år efter byggeriet er færdigmeldt. Ansøgers oplysninger: Der opføres otte nye 4-rækkede minkhaller. Fire af hallerne mod øst skal være på 35 fag, dvs. ca. 75 m lange, 9 m brede og 3 m høje. og de øvrige fire haller mod vest skal være på 50 fag, dvs. ca. 105 m lange, 9 m brede og 3 m høje. Samtidig ønskes der, at eksisterende 2-rk. haller øst for hal 1, erstattes af 7 stk. 4-rk haller (hal nr. 3-9). Hal er også nye 4-rk haller, der ønskes opført i stedet for eksisterende. Det eksisterende 6-rk beplantning vil blive bibeholdt mellem eksisterende farm og de ansøgte haller. Rundt om de ansøgte haller vil der etableres min. et 3- rk læhegn. I forbindelse med udvidelsen er det samtidig ønsket at etablere ny vaskeplads/plads til fodersilo. Dette gøres for at skabe en bedre logistik på farmen efter udvidelsen og samtidig have fokus på den forebyggende smittebeskyttelse. Det ansøgte byggeri vil placeres i sammenhæng med den eksisterende farm og vil fremstå som en integreret del af den eksisterende farm. Bygningerne vil blive holdt i farver som den eksisterende del af farmen. Det hele kan ses på bilag nr. 2 - situationsplan. Kommunens kommentarer og vurdering Husdyrbruget er beliggende på skrænten mod nord ud mod en landskabssænkning. Området er præget af Vejrhøj og Myndershøjs markante indplacering i landskabsrummet, og bedriften ligger inden for kulturmiljø-udpegningen for Alstrup Hede. Områdets afvandes mod nord og strukturen af bedriftens bebyggelse og beplantning er tilknyttet det stigende terræn mod syd. Derved fremstår landskabsstrøget med en åben karakter med udsigt ud over områdets vandløb og lavere beliggende arealer. Afgrænsningen af bedriften ud mod landskabssænkningen og Vejrhøj og Myndershøj har til formål at skærme for tekniske forstyrrelser ved oplevelsen af kulturarven og enkelte elementers tydelighed og sammenhæng i landskabet, jfr. Kommuneplanens retningslinie og Anlæggets tekniske karakter begrænses ved at minimere genskin fra tagmaterialer, og skærme for bygningers indplacering i terræn, samt ved at indplacere bygninger efter de overordnede landskabstræk i området. Anlæggets tekniske fremtoning minimeres ved tilplantning af bygningskomplekset. Ejendommens bygninger er beliggende i økologisk forbindelse, jordbrugsområde og værdifuldt kulturmiljø Økologiske forbindelser I de økologiske forbindelser gælder retningslinje 7.1.6: Planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden skal forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de planter og dyr som forbindelserne skal sikre Jordbrugsområder 9

10 I jordbrugsområderne gælder retningslinje 5.3.3: Her skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben landinteresser og byudviklingsinteresser Beskyttelse af værdifulde kulturmiljøer Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Det værdifulde kulturmiljø (Nr. 5, Grynderup i Kommuneplanen) er udpeget pga. højkoncentrationer, landsby og bebyggelse på Alstrup Hede. Den nærmeste gravhøj (Myndershøj) er ca. 400 meter væk og er stærkt tilgroet med træer Husdyrbrugets nyanlæg vurderes ikke at være i strid med hverken ovenstående eller andre relevante retningslinjer i Kommuneplan Det er kommunens vurdering, at det planlagte byggeri kan gennemføres i overensstemmelse med retningslinjen for området, og der etableres afskærmende beplantning i henhold til retningslinierne i minkbekendtgørelsen. Der er stillet vilkår om at den eksisterende afskærmende beplantning løbende skal plejes og vedligeholdes. Der er sat vilkår vedr. placering af minkhaller, afskærmende beplantning og om at den afskærmende og eksisterende afskærmende beplantning løbende skal plejes og vedligeholdes. 10

11 4 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Ansøgers oplysninger: BAT-redegørelse Den aktuelle ansøgning hører under 11 i Miljøgodkendelsesordningen, hvor Skov- og Naturstyrelsen i Notat fra 27. august 2007 henviser til, at der "kan centreres om de staldsystemer og miljøteknologier, hvor der er udarbejdet BAT-blade". Der findes ingen BAT-blade til minkproduktionen, hvorfor udgangspunktet for beskrivelse af BAT i den aktuelle ansøgning, er de generelle punkter som også er nævnte i 12 ansøgninger: 1. Management 2. Foder 3. Staldindretning 4. Forbrug af vand og energi 5. Opbevaring og behandling af husdyrgødning Kommunens kommentarer og vurdering Et af miljøgodkendelseslovens hovedformål er, at fremme anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder renere teknologi, således at ressourceforbruget og tab af forurenende stoffer til omgivelserne bliver mindst mulig. BAT er således et bredt begreb, der for husdyrbrug omfatter alle anvendte teknikker og miljøteknologi til nedbringelse af forurening. Hvorvidt husdyrbruget lever op til kravet om anvendelse af BAT beror på en helhedsvurdering under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. I vurderingen inddrages følgende punkter: Ammoniakemission fra anlæg Management Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring/behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning AMMONIAKEMISSION FRA ANLÆG Ansøgers oplysninger: I Vejledning om pelsdyrfarme er beskrevet den såkaldte flexmodel, der giver forskellige muligheder for opsamling af gødning. På den ansøgte farm etableres der gyllerender med en rendebredde på ca. 37 cm. Der gives halm ad libitum. Kommunens vurdering og kommentar: Husdyrbrugets emission af ammoniak til omgivelserne påvirkes af flere af ovenstående punkter, og er således en essentiel del af BAT-vurderingen. 11

12 Rebild Kommune har i vurderingen af BAT taget udgangspunkt i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensiv svine og fjerkræhold fra 2003 (benævnt BREF ) suppleret med de danske teknologiblade offentliggjort på miljøstyrelsens hjemmeside. BAT nået: Den ansøgte produktion vurderes at opfylde BAT-niveauet, da ammoniakemissionen er beregnet til 6.748,28 kg NH 3 -N /år. Niveauet er opnået ved, at ansøger har valgt fodertiltag, gyllerender på ca. 37 cm., 2 ugentlige tømninger af gyllerenderne og halm ad-libitum. Der er i de forskellige afsnit i godkendelsen fastsat vilkår til sikring af, at BAT-niveauet for ammoniakemission overholdes (vilkår: 5.1.3, 5.1.4, ). Da det ansøgte projekt lever op til BAT-niveauet mht. ammoniakfordampning, er der i godkendelsen ikke taget stilling til fravalg af virkemidler, idet det står ansøger frit for, at vælge de virkemidler, der ønskes til at opnå BAT-niveauet. Gennem Husdyrbrugsloven pålægges den enkelte landmand at redegøre for brugen af BAT (bedst tilgængelig teknologi). BAT er berørt i flere afsnit, og der er formuleret vilkår i relation hertil. Natur- og Miljøklagenævnet har i deres minkafgørelser 2 fastlagt BAT-niveauet for minkfarme omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11. Da det ansøgte projekt lever op til BAT-niveauet mht. ammoniakfordampning, er der i godkendelsen ikke taget stilling til fravalg af virkemidler, idet det står ansøger frit for, at vælge de virkemidler, der ønskes til at opnå BAT-niveauet. Nævnets afgørelse fastslår, at der ved vurderingen af, om en ansøgning om godkendelse efter husdyrbrugslovens 11 og 12 overholder kravet om anvendelse af BAT til begrænsning af ammoniakemission fra minkproduktion, skal fastsættes emissionsgrænseværdier for nye og eksisterende dele af anlægget. Summen af disse emissionsgrænser udgør emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg, som skal overholdes. Under overholdelse af den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget kan ansøger selv bestemme, hvilke konkrete ammoniakreducerende virkemidler, der skal anvendes til opfyldelse af grænseværdien, og hvor på anlægget virkemidlerne skal anvendes. De ammoniakreducerende virkemidler, der indgår i vurderingen er beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens vejledning af 25. marts 2004 om pelsdyrfarme. Virkemidlerne omfatter krav til rendebredde, udmugningshyppighed, tilførsel af halm og proteinindhold i % af OE i uge Miljøeffekten af virkemidlerne er beskrevet i bilag 5 til Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (2006). Ifølge nævnets afgørelser anses følgende BAT-niveau for nye og eksisterende minkhaller. 1,00 kg N per årstæve i nye minkhaller, svarende til følgende kombination af virkemidler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge For årstæver i eksisterende minkhaller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi ud fra gødningsrendernes faktiske bredde (dog højst 36 cm) og følgende kombination af virkemidler: tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Ifølge VERA-test er der fundet en ammoniakreduktionen på 30,6 % ved 2 gange ugentlig udmugning og 25,9 % ved daglig udmugning. Som en midlertidig løsning sættes effekten til 27 % på mil- 2 Afgørelse af 30. oktober 2012 (NMK ) og 12. september 2013 (NMK ) og 10. oktober 2013 (NMK ) 12

13 jøstyrelsens teknologiliste for både daglig og 2 gange ugentlig udmugning. Data er endnu ikke implementeret i Husdyrgodkendelse.dk. BAT i nye haller De nye haller opføres med den kombinationer af virkemidler, der opfylder Natur- og miljøklagenævnets BAT-krav med 36 cm render, tømning 2 gange ugentligt, halm ad libitum og et proteinindhold på 31% af OE i uge Dvs. BAT-niveauet er 1,0 kg N pr. årstæve jf. afgørelse NMK BAT i eksisterende minkhaller De eksisterende minkhaller, der opfylder Natur- og miljøklagenævnets BAT-krav med min. 36 cm render, tømning 2 gange ugentligt, halm ad libitum og et proteinindhold på 31% af OE i uge Dvs. BAT-niveauet er 1,0 kg N pr. årstæve. Tabel 2: Den samlede ammoniaknormtal for mink. Ansøgt dyrehold Nyetablering Antal Emissionsniveau opnåelig ved anvendelse af BAT, kg N pr årstæve Samlet ammoniakemission, Kg NH3-N Mink, årstæver ja , Mink, årstæver nej , emissions- Samlet niveau Ovenstående beregning viser en vejledende samlet emissionsgrænseværdi på kg/n/år. Ifølge den indsendte ansøgning er der en samlet ammoniakemission fra hele anlægget efter udvidelsen på 6.748,28 kg N /år. Minkfarmen overholder dermed emissionskravet i forhold til BAT, og det er kommunens vurdering, at anlægget opfylder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik for staldsystemer. I forhold til fosforudledning angiver Miljøstyrelsen i de vejledende emissionsgrænseværdier, at når der udbringes husdyrgødning svarende til harmonikravet for kvælstof, vil fosfortilførslen til udbringningsarealerne for flere husdyrtyper overstige afgrødernes behov, som ligger på kg P/ha. Langt størstedelen af tabet af fosfor til fra landbruget vandmiljøet er dog historisk betinget som følge af ophobning gennem årene af fosfor i jordens pulje. Denne ophobning er på landsplan nedbragt ved, at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 1980 erne. Herudover giver beskyttelsesniveauet i husdyrbrugsloven mulighed for at regulere udledningen af fosfor til de arealer, der afvander til særligt fosforfølsomme naturområder. Derfor er risikoen for tab af fosfor generelt væsentlig mindre i dag end tidligere. Da BAT også indebærer, at der skal findes en passende balance mellem de forskellige miljøpåvirkninger og dertil svarende omkostninger, finder Miljøstyrelsen ikke, at det er miljøøkonomisk eller proportionelt hensigtsmæssigt at prioritere en yderligere begrænsning af fosfor på bekostning af begrænsningen af ammoniakemissionen. Derfor bør yderligere krav til begrænsning af fosfor begrundet i BAT baseres på omkostningsneutrale teknikker. Det vurderes, at der for mink ikke er yderligere omkostningsneutrale teknikker, som kan anvendes. På den baggrund betragtes gældende normtal som værende udtryk for BAT i forhold til fosfor fra mink. 13

14 MANAGEMENT (LEDELSES- OG KONTROLRUTINER) Se ansøgers oplysninger i kapitel 12. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. FODER Se ansøgers redegørelse i kapitel 5. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. Der er stillet vilkår om et proteinindhold på gennemsnitligt højest 31 % af OE i uge STALDINDRETNING Ansøgers valg af staldindretning har stor betydning for ejendommens ammoniakemission og fastholdes derfor med vilkår med henblik, at sikre overholdelse af beregnet BAT-niveau for ammoniakemissionen. Kommunens vurdering er, at ansøger har valgt nogle teknikker og teknologier, der samlet set for anlægget opfylder den ovenfor fastsatte emissionsgrænseværdi for ammoniak, som er opnåelig ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Ved teknikker menes primært teknikker optaget på Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste suppleret med valgte fodertilag. På teknologilisten er der optaget teknologier, hvor effekten vurderes at være tilstrækkeligt dokumenteret til, at teknologien kan anvendes uden yderligere dokumentation for effekten. I Vejledning om pelsdyrfarme er beskrevet den såkaldte flexmodel, der giver forskellige muligheder for opsamling af gødning. På den ansøgte farm etableres der gyllerender med en rendebredde på ca. 37 cm. Der gives halm ad libitum. FORBRUG AF VAND OG ENERGI Se ansøgers redegørelse i kapitel 5. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. OPBEVARING/BEHANDLING AF HUSDYRGØDNING Se ansøgers redegørelse i kapitel 6. Rebild Kommune vurderer, at overholdelse af de generelle regler om opbevaring af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen er udtryk for BAT. UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Se ansøgers redegørelse i kapitel 6. Rebild Kommune anser som udgangspunkt husdyrgødningsbekendtgørelsen generelle udbringningskrav som værende BAT. OVERORDNET BAT-VURDERING På baggrund af ansøgers oplysninger, er det Rebild Kommunes vurdering, at ansøger har valgt teknikker og teknologier, der lever op til hvad der er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Samlet vurderer Rebild Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 14

15 5 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 5.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Vilkår: Den samlede produktion må ikke overstige 205,88 DE på årsplan fordelt på stk. årsminktæver. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med tabel 3,4 og 5 nedenfor I de nye minkhal skal der være etableret gødningsrender med en bredde på mindst 37 cm Alle minkfarmens gødningsrender skal tømmes som min. hver 3. eller 4. dag og 2 gange om ugen, dog ikke i perioder med længerevarende hård frost. Der skal føres logbog med angivelse af dato og tidspunkt for tømningerne I alle minkhaller skal der til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes uden for gødningsrenderne, altid være rigeligt, tilgængeligt halm ovenpå redekasserne (halm ad libitum). Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der hindrer dyrenes adgang til halmen. Ansøgers oplysninger: Der ønskes en fremtidig sammensætning af dyreholdet på mink årstæver svarende til 205,88 DE. Tabel 3: Staldoversigt med angivelse af stald-id for staldnavn. Tabel 4: Oversigt over dyretyper og staldsystemer, der indgår i ansøgningen. Tabel 5: Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori. Kommunens kommentarer og vurdering: Placering af det enkelte staldanlæg fremgår af bilag 2 - situationsplan. 15

16 Da ammoniakfordampningen er afhængig af fodring, interval mellem udmugning og halm, har kommunen sat vilkår til antal af ugentlige udmugninger samt tildeling af halm ad libitum. I henhold til VERA testen om miljøstyrelsens teknologiliste sættes effekten af hyppig udmugning til 27 %, for både daglig udmugning og udmugning 2 gange ugentligt 3. Det vurderes herefter, at det ansøgte lever op til Bat med hensyn til stalde og gødningssystemer og det vurderes ikke nødvendigt, at stille yderligere vilkår. 5.2 VENTILATION Ansøgers oplysninger: Alle minkhallerne på farmen er med naturlig ventilation i form af ingen facader (åbne haller) og/eller fx perforerede facader (lukkede haller) Kommunens kommentarer og vurdering: Da staldene ventileres naturligt, er der ikke noget energiforbrug. Rebild Kommune anser naturlig ventilation som værende BAT, og finder det derfor ikke nødvendigt at stille vilkår. 5.3 FODRING Vilkår: Der skal anvendes foder til minkene med et proteinindhold på gennemsnitligt højest 31 % af OE i uge Ansøger skal dokumentere procentsatsen med en produktionsplan fra leverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. Ansøgers oplysninger: Foderet leveres fra Hvalpsund Fodercentral. Avler har således ingen direkte indflydelse på sammensætningen af foderet, herunder indholdet af protein og fosfor. I branchen arbejdes på at sænke indholdet af protein i foderet, og dermed reducere kvælstof i både husdyrgødning og som ammoniakfordampning. Planer og analyser fra Hvalpsund Fodercentral viser, at proteinindholdet i gennemsnit i perioden uge er under 31 pct. af energien, hvilket er kravet i Flexmodellen. Dokumentation og kontrol for foderets proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol/Tværmose Fodercentral. Fodercentralen udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. De udleverede planer opbevares i mappe på kontoret. Proteinindholdet forventes holdt på maks. 31 % OE i gennemsnit i ugerne Fodermængden varierer gennem året, med det højeste forbrug fra august til november. Inden udvidelse er leverancen maksimalt kg/dag og opbevares i godkendt fodertank. Efter udvidelsen vil leverancen forventes maksimal at være kg/dag. Der opstår ingen støvgener ved foderopbevaring, da minkfoder er vådfoder. Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøger har med ovenstående begrundelse taget stilling til muligheden for at reducere ammoniakemissionen og fosforoverskuddet ved hjælp af fodringstiltag

17 Der er stillet vilkår om proteinindhold i det anvendte foder til minkene i ugerne Vilkåret er stillet i overensstemmelse med ansøgers egne oplysninger, og det er herefter kommunens vurdering, at det ansøgte lever op til BAT for foder. Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.4 ENERGI OG VANDFORBRUG Ansøgers oplysninger: Energi Stuehus opvarmes med olie. Vandet på minkfarmen holdes frostfrit ved cirkulation og opvarmning med el. Elforbruget på ejendommen er i dag anslået til ca kwh, ca kwh til minkfarmen ca kwh til gyllepumperne, ca kwh bliver brugt privat i stuehuset. Udvidelsen vil betyde et øget elforbrug på ca kwh. Der er på ejendommen en nedgravet tank til brændstof. Der bruges på farmen ca l diesel om året. Vand Alle vandventiler på farmen er af ny type, hvor vandspildet er reduceret til et minimum. Hovedparten af vandforbruget er drikkevand til minkene. Hertil kommer vand til daglig rengøring af fodersilo og årlig rengøring af farmen. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Vandet opvarmes med el i frostperioder. Pelsdyrhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og smides i gyllebeholder/møddingsplads. Dernæst foregår rengøringen ved højtryksrensning af både bure og redekasser. Rengøring med højtryksrenser foretages efter behov og ikke nødvendigvis årligt. Det totale vandforbrug anslået ud fra normtal ses i tabellen nedenfor. 17

18 Tabel 6: Vandforbrug. Kommunens kommentarer og vurdering: På baggrund af de oplyste forbrugsmængder, vurderer Rebild Kommune herefter, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår. Som tidligere nævnt er hallerne med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. 5.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Vilkår: Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne skal foregå på en støbt, tæt plads med bortledning af spildevand til gyllesystemer eller opsamlingsbeholder Tag- og overfladevand må ikke indeholde andre stoffer end hvad der sædvanligt forekommer i regnvand Tag- og overfladevandet må ikke nedsives i forurenet jord Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer end hvad, der sædvanligt forekommer i regnvand Der må ikke udledes sanitært spildevand eller processpildevand Ændringer af det samlede areal på tag eller befæstning, der kan have indvirkning på udledningen, må ikke foretages uden forudgående tilladelse. Ansøgers oplysninger: Rengøring Som udgangspunkt bruges der i farme uden sygdomme, som denne, hovedsaligt rent vand til rengøring. Af desinfektionsmidler bruges Stalosan, staldren samt hydratkalk. Pelsdyrhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og køres på møddingsplads. Dernæst foregår rengøringen ved en højtryksrensning af både bure og redekasser. Hvalpenet og øvrige rekvisitter rengøres ligeledes 1 gang årligt på den dertil indrettede vaskeplads. 18

19 Fodersilo samt fodervogn rengøres dagligt. Spildevand Vask af fodersilo, rekvisitter mv. opsamles og føres til gyllebeholder. Kommunens kommentarer og vurdering: Med henblik på at forebygge forurening med f.eks. olieprodukter er der stillet vilkår om, at vask af traktor mv. skal ske på vaskeplads med afløb til separat opsamlingsbeholder. Der er desuden stillet vilkår til nedsivning/udledning af uforurenet tag- og overfladevand. Vilkårene er sat i henhold til 30 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, og selv om der er tale om gældende lovgivning, har kommunen valgt at stille vilkårene for at gøre ansøger ekstra opmærksom herpå. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.6 AFFALD Vilkår: Olie- og kemikalieaffald skal til enhver tid opbevares i tæt emballage. Oplægspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes med tæt bund eller/og opkant, således at en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes ved spild eller lækage Opbevaring og håndtering af affald må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, overfladevand, grundvand, luft eller kloak Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald er bortskaffet miljømæssigt forsvarligt. Dokumentationen skal gemmes i 5 år og kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Ansøgers oplysninger: Døde dyr Døde eller aflivede dyr i løbet af året opbevares i fryser til senere pelsning eller i lukket container til senere afhentning til destruktionen. Der føres lister over dødsfald. Listerne opbevares på kontoret. 19

20 Fast affald Alt køres på genbrugsplads. 20

21 21

22 Der anvendes ikke pesticider i forbindelse med markdriften. Bekæmpelsesmidler til flue og loppebekæmpelse opbevares i stålskab i driftsbygningen. Eventuel spildolie opbevares i driftsbygning og bortskaffes via dertil godkendte firmaer. Ved service af rullende materiel tager servicefirmaerne oftest spildolieprodukterne med retur. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår til opbevaring af affald, samt sikring af, at forurenende stoffer fra affald ikke kan tilføres jord og grundvand. Al bortskaffelse af affald skal ske i henhold til gældende lovgivning. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.7 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Vilkår: Opbevaring og håndtering af råvarer og hjælpestoffer må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder jord, overfladevand, grundvand, luft eller kloak Tankning med diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller, eller således at spild kan opsamles. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald er bortskaffet miljømæssigt forsvarligt. Dokumentationen skal opbevares i 5 år og kunne fremvises for forlangende. Ansøgers oplysninger: Der anvendes ikke pesticider i forbindelse med markdriften. Bekæmpelsesmidler til flue og loppebekæmpelse opbevares i stålskab i driftsbygningen. Diesel til fodermaskiner og oliefyr opbevares i nye og godkendte beholdere. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår til opbevaring af råvarer og hjælpestoffer samt til tankning af diesel. Begge vilkår er stillet med henblik på at sikre bedst muligt mod forurening som følge af uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering af råvarer og hjælpestoffer. Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 22

23 5.8 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Vilkår: Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det omgivne miljø. Beredskabsplanen skal være tilgængelig for og kendt af alle der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst en gang om året Spild af miljøfarlige stoffer (olie, gødning, kemikalier etc.) skal straks opsamles. Ansøgers oplysninger: Der er udarbejdet en beredskabsplan, for at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår om, at en opdateret beredskabsplan altid skal forefindes på ejendommen. Kopi af beredskabsplan er indsendt til kommunen. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 6 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 6.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. Tabel 7: Årlig produktion Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Gødningstype minkgylle , ,23 205,88 I alt produceret , ,23 205,88 Tabel 8: Husdyrgødning til udbringning Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Minkgylle , ,23 205,88 Afsættes minkgylle , ,91 194,40 (biogas/gylleaftale) I alt til udbringning 5.485, ,32 38, FLYDENDE HUSDYRGØDNING Vilkår: Pumpning af gylle skal ske ved konstant overvågning Pumpning af gylle skal ske ved konstant overvågning Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Alternativt kan der ved gylletanken, hvor der sker påfyldning af gyllevogn, være en læsseplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløb/pumpebrønd skal dimensioneres således, at også et større spild kan opsamles. Hvis denne løsning vælges, skal pladsen være etableret inden første udbringning. 23

24 Ansøgers oplysninger: Der er en gyllebeholder på farmen. Gyllebeholderen er opført i 2000 og er senest kontrolleret i Gyllebeholderen har en opbevaringskapacitet på 600 m 3. Der er desuden aftale om opbevaring af gylle i 1.200m 3 stor gylle beholder på Gammel Nøragervej 20, 9610 Nørager. Gyllesystemet på ejendommen er vakuum. Dette system udvides til at omfatte hele farmen efter udvidelsen. Vakuumanlæg er opbygget med en pumpe, der på en gang suger gyllen ud fra farmen via et jordrør på typisk 160 mm i diameter, og pumper gyllen videre til lagertanken. Jordrørene på farmen er forbundet med gødningsrenderne under burene via faldstammer. For at opretholde et tilstrækkeligt vakuum i jordrøret er der en prop i alle faldstammer. I forbindelse med tømning af renderne løftes 1 til 2 propper af og pumpen startes med en fjernbetjening, når man går i gang med at tømme den rende, hvor proppen er taget af. Pumpen til vakuumanlægget er på 11 KW. Der rådes over m3 opbevaringskapacitet og gylle afsættes til bioenergi. Tabel 9: Opbevaring af flydende husdyrgødning på ejendommen. Numrene på gyllebeholderne refererer til numrene i IT-ansøgningsskemaet og bilag 2- situationsplan. Beholder Beholder Nr. Kapacitet (m3) Byggeår Kontrolår Overdækning Pumpesystem fra beholder til gyllevogn Gyllebeholder/fortank La ??? flydelag nej I alt 600 Kommunens kommentarer og vurdering: Placering af gyllebeholdere fremgår af bilag 2. Erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet er indsendt til kommunen. Der er stillet vilkår til sikring mod spild af gylle i forbindelse med fyldning af gyllevogne og pumpning af gylle. Rebild Kommune vurderer, at det ikke er BAT for udvidelsen, at etablere fast overdækning på gyllebeholderne. Der er derfor ikke stillet vilkår om fast overdækning. 24

25 6.3 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE Vilkår: Ejendommens halm fra under burene og fast gødning skal opbevares på møddingsplads, medmindre det køres direkte ud og nedpløjes. Halm fra under burene og fast gødning fra ejendommen må ikke lægges i markstak. Ansøgers oplysninger: Halmen under burene opsamler en del af urinen fra minkene. Halmen opsamles og lagres på allerede eksisterende møddingsplads og møddingspladsen er overdækket. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår om, at halmen fra under burene og fast gødning skal opbevares på møddingsplads. Det vurderes herefter, på baggrund af ansøgers oplysninger og med udgangspunkt i de stillede vilkår, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til håndtering af fast gødning. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 6.4 ANDEN ORGANISK GØDNING Der anvendes ikke anden organisk gødning på ejendommen. 7 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 7.1 AMMONIAK OG NATUR Vilkår: Der skal udlægges en 9 m dyrknings- og gødningsfri bræmme op til vandhullerne, på udbringningsareal 22 og 23. Bræmmen skal placeres som det fremgår af kortbilag 1. Bræmmerne skal være tydelig adskilt fra udbringningsarealerne. Kommunens kommentarer og vurdering: Miljøgodkendelsen gives på en række generelle vilkår, der bl.a. sigter mod beskyttelse af natur mod uønskede påvirkninger. Med tilføjelse af ovennævnte specifikke vilkår om dyrknings- og gødningsfri bræmme op til vandhullerne på udbringningsarealerne, finder Rebild Kommune, at godkendelsen sikrer naturbeskyttelsesinteresserne i området. Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplan 2013 for beskyttelse af natur og landskab. Specifikt vurderes projektet ikke at ville forringe tilstand af beskyttede naturtyper eller modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder eller forringe levevilkår for bilag IV-arter. For en udførlig naturvurdering henvises til bilag 3. 25

26 7.2 LUGT Vilkår: Ejendommens anlæg og driften heraf må ikke give anledning til lugtgener uden for eget område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige større end grundlaget for miljøvurderingen. Såfremt driften giver anledning til lugtgener uden for eget område kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger Der skal føres driftsjournal for minkfarmen med angivelse af tidspunkt og metoder til rensning i, under og omkring burene. Ansøgers oplysninger: Tabel 10: Samlet resultat af lugtberegning Tabel 11: Fiktiv samlet resultat af lugtberegning Kommunens kommentarer og vurdering: Der kan forekomme lugtemission fra produktionen fra selve staldanlægget ved udmugning og rensning af staldanlæg og ved fraførsel af minkgylle samt udbringning gødning på marker. Der er udarbejdet en særskilt lugtberegning, baseret på den nyeste viden indenfor lugtemission ved minkproduktion. Ifølge nyeste viden skal den ansøgte produktion korrigeres ved den simple formel - tæver X 7/6. Der er indsendt en fiktivberegning fra hudyrgodkendelse.dk som viser, at lugtgenekriteriet er overholdt ved en produktion på minktæver (svarende til 7/6 af den aktuelt ansøgte produktion). Se tabel 11. Lugtberegningerne viser, at lugtgenekriteriet er overholdt. Rebild Kommune vurderer herefter, at der ikke vil være væsentlige lugtmæssige gener ved driften og udvidelsen, dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentlig større end grundlaget for miljøvurderingen, kan 26

27 kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Der er stillet vilkår til driftsjournal for minkfarmen med tidspunkt og metode til rensning i, under og omkring minkburene. Kommunen finder det ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 7.3 FLUER OG SKADEDYR Vilkår: Der skal overalt på minkfarmen udføres effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens skadedyrslaboratoriums retningslinjer for fluebekæmpelse på minkfarme På minkfarmen skal der forefindes en driftsjournal som dokumenterer at Statens skadedyrslaboratoriums retningslinjer for fluebekæmpelse på minkfarme overholdes. Journalen skal indeholde notater om hvornår og hvordan, der er foretaget fluebekæmpelse samt kvitteringer for indkøbte bekæmpelsesmidler. Journalen skal føres hver gang der sker fluebekæmpelse. Driftsjournalen skal opbevares på bedriften Der skal forefindes en opdateret fluehandlingsplan på husdyrbruget som fortæller, hvor, hvornår og hvordan der skal bekæmpes fluer på minkfarmen. Fluehandlingsplanen skal være tilgængelig for og kendt af alle der arbejder på bedriften Skadedyr skal bekæmpes i nødvendigt omfang i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens skadedyrsbekæmpelse. Ansøgers oplysninger: Fluer: De forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsaligt i at forhindre, at fluerne klækkes i gødning og sand under burene. Fluer bekæmpes efter reglerne i Pelsdyrbekendtgørelsen, hvor det fremgår at rensning under burene sker en gang pr måned. Udover hvad der står i bekendtgørelsen, kontrolleres der på denne farm for pubber i sandet under burene mindst 1 gang pr år. Der bliver behandlet med et larvicid to gange pr år i maj/juni og august/september. Desuden strøes der hydratkalk med jævne mellemrum. Der forventes ikke at ske en øget fluetæthed som følge af udvidelsen. Rotter bekæmpes ved en aftale med et godkendt firma. Kommunens kommentarer og vurdering: Det vurderes, at bedriftens tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af fluer og skadedyr vil være tilfredsstillende. Der er stillet vilkår til driftsjournal og at fluebekæmpelsen sker i overensstemmelse med Statens skadedyrslaboratoriums retningslinjer for fluebekæmpelse på minkfarme. Derudover er der stillet vilkår til opdateret fluehandlingsplan på minkfarmen. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår

28 7.4 TRANSPORT Ansøgers oplysninger: Tabel 11: Antal transporter. Fodertransporter: Perioden; 1/3 18/ produceres der 4 dg; man, ons, fre, lør = 7 uger x 4= 28 Perioden 19/4 9/ produceres der; 6 dage, ej søndage. = 3 uger x 6= 18 Perioden 10/5 7/ produceres der; 7 dage. 26 uger x 7 = 182 Perioden 8/11 5/ produceres der 6 dage, ej søndage 4 uger x 6 = 24 Perioden 6/12 ultimo feb produceres 3 dg. Man, ons, fre. 12 uger x 3 = 36 Total = 288 i alt Der pelses ikke på farmen. Dyr til pelsning aflives på farmen og transporteres herefter til pelseri. Halm til farmen transporteres i forbindelse med høstperioden. Antallet af transporter vil stige i takt med udvidelse af dyrehold. Halmforbruget er ca kg/tæve. I dag bruges der ca. 50 ton halm. Efter udvidelse vil dette stige til 100 ton halm. Gylletanken ligger forholdsvist centralt i forhold til farmen. Der transporteres gylle med lastbil. Kommunens kommentarer og vurdering: Transportveje fra ejendommen til udbringningsarealerne kan ses i bilag 1. Ifølge ansøgers oplysninger, vil antallet af transporter være nogenlunde ens før og efter udvidelsen med udtagelse for antal af transporter af husdyrgødning. Der sker ca. en 100% stigning af gyllekørsel i det ansøgte med en totalt stigning af antallet af transporterne på ca. 22%. 28

29 Da den øgede mængde transporter ikke kommer til at foregå gennem tæt bebyggede områder eller i umiddelbar nærhed af naboejendomme, vurderer kommunen, at omfanget af transporter ikke vil antage et omfang, der vil være til væsentlig gene for beboerne i området og finder således ikke anledning til at stille yderlige vilkår. Spørgsmål om f.eks. belastning af det lokale vejnet reguleres ikke af husdyrbrugsloven, men af den relevante vejlovgivning og afgøres af de relevante vejmyndigheder. Færdsel på offentlig vej reguleres i øvrigt af færdselsloven og håndhæves af politiet. 7.5 STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER Vilkår: Husdyrbrugets bidrag til støjbelastning i omgivelserne må ikke overstige værdier (oplyst i nedenstående tabel 12) målt eller beregnet ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μ Pa). Tallene i parentes angiver referencetiden inden for den pågældende periode. I tilfælde af impulsstøj eller rentoner skal den målte/beregnede værdi tillægges 5 db(a). I tvivlstilfælde afgør kommunen om der er rentoner eller impulsstøj Husdyrbruget skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentationen for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Tabel 12: støjgrænser Tidsrum Max. lydniveau Mandag-fredag kl (8 timer) 55 db (A) Lørdag kl (7 timer) 45 db (A) Søn- og helligdage kl (8 timer) 45 db (A) Alle dage kl (1 time) 45 db (A) kl (½ time) kl (Maksimalværdi) 40 db (A) 55 db (A) Ansøgers oplysninger: Støjkilderne er den almindelige transport og maskiner på minkfarmen, samt i pelsningssæsonen i november/december og sidst i marts. Ændringerne i støjkilderne efter udvidelsen er begrænset til de få ekstra transporter og lidt længere daglig kørsel med fodermaskinen på minkfarmen. Ligeledes forlænges pelsningsperioden med nogle få dage. Der kan være støj i forbindelse med markarbejdet. Ejendommens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau må ikke overstige følgende værdier ved nabobeboelser: 29

30 De anførte grænseværdier for støjbidraget regnes for overholdt, hvis de ikke overskrides af en måling eller beregning, der er midlet over en periode, som afhænger af tidspunktet på døgnet således: For dagperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastede, samlede tidsrum på 8 timer, For aftenperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastede, samlede tidsrum på 1 time, og For natperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastede, samlede tidsrum på en halv time. Kommunens kommentarer og vurdering: Kommunen forventer ikke, at driften af husdyrbrugets anlæg vil give anledning til støj der overskrider de angivne grænseværdier for naboer. Der er stillet vilkår om overholdelse af støjgrænser på ejendommen. Disse vilkår er stillet med henblik på at kunne sikre naboer bedst muligt mod støj fra den daglige drift. Vilkåret gælder kun for aktiviteter ved ejendommens anlæg. Markaktiviteter er ikke omfattet af vilkårene. Støjvilkårene gælder også for boligen på Skjoldhøjvej 17, Stensager, 9610 Nørager, der ejes af ansøger, med mindre at ejer af bedriften, eller en ansat på bedriften bor på adressen. Kommunen har indsat et vilkår med maksimale støjgrænser i overensstemmelse med de vejledende grænseværdier for støj, der svarer til de almindeligt gældende grænser for virksomheder (vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder). 7.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER Vilkår: Uden for eget område må anlæggene og driften heraf ikke give anledning til støvgener, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige. Ansøgers oplysninger: De primære årsager til støv på en minkfarm er de hår som udvikles under minkens pelsskifte og halmrester, som vil øges i takt med en udvidelse af dyreholdet. Transport udenfor asfalterede veje kan give anledning til støv, ligesom markarbejde også kan medføre støvgener. Kommunens kommentarer og vurdering: Kommunen vurderer, at støvgener fra anlægget og fra transporter ikke vil medføre væsentlige gener for beboerne i lokalområdet. Støv, som følge af transporter, vil dog altid være afhængig af, i hvilket omfang ansøger, forstår, at vise hensyn. Der skal derfor til stadighed tilstræbes, at minimere støvgener i forbindelse med ejendommens drift. Der er stillet vilkår om, at ejendommen ikke må give anledning til støvgener uden for virksomheden, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige. Med udgangspunkt heri, og på baggrund af ansøgers oplysninger, er det kommunens vurdering, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår vedrørende støv. 7.7 LYS Ansøgers oplysninger: 30

31 Mink har ikke behov for påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke etableres væsentlige lyskilder på farmen Kommunens kommentarer og vurdering: Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår vedrørende lys, da ejendommen er omkranset af træer. og der er skov op til den nærmeste nabo som ligger inden for 100 meter. 8 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 8.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Vilkår: Godkendelsen omfatter arealerne, angivet i bilag Der skal på ejendommens udbringningsarealer anvendes for mark 24-0 et S4 sædskifte med et udvaskningsindex på maksimalt 98 5 og for marker 23-0, 25-0, 26-0, 26-1 anvendes et sædskift K13 (energiafgrøder) med et udvaskningsindex på maksimalt På bedriftens udbringningsarealer må der maximalt udbringes 5.485,96 Kg N og 1.171,32 Kg P i minkgylle i planperioden (1/8 til 31/7). Se tabel Der må ikke udbringes slam eller anden organisk gødning på arealerne Minkholdet må ikke udvides fra de nuværende årstæver, før det er muligt at afsætte den ekstra husdyrgødning til en godkendt modtager Det skal overfor tilsynsmyndigheden kunne dokumenteres, at ovennævnte vilkår overholdes. Dokumentationen skal gemmes i 5 år og kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Ansøgers oplysninger: Der er 27,85 ha udbringningsareal til ansøgningen. Arealerne består af ejede arealer (se bilag 1). Der afsættes 38,93 DE på egne arealer. Der er energipil på en del af arealerne. Energipilen høstes så marken kan få gylle hvert andet år, energipil indgår i harmoniarealet på lige fod med andre afgrøder. Ca. halvdelen af pilen høstes hvert år, så der er altid mulighed for at udbringe gyllen. På nuværende tidspunkt er der ikke helt afklaret afsætningen af gylle, om det bliver til biogas eller aftalearealer. 15,48 ha ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). 5 Sædskifte og udvaskningsindeks refererer til Sædskiftenotatet fra miljøstyrelsen fra 8. februar Link: 31

32 Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøgningen omfatter en aftale om udspredning af husdyrgødning svarende til i alt 38,93 DE på arealer svarende til 27,85 ha, der ligger i nitratklasse 0 og i fosforklasse 0. Der er ca. 15,48 ha i nitratfølsomt indvindingsopland. I ansøgningen er det reelle dyretryk angivet som 1,4 DE/ha. Vurderingerne i ansøgningen er foretaget på denne baggrund. Derfor er der fastsat vilkår om, at på bedriftens udbringningsarealer må der maximalt udbringes husdyrgødning svarende til 5.485,96 Kg N og 1.171,32 Kg P i planperioden (1/8 til 31/7). 8.2 ANDRE AREALER Ansøgers kommentarer: Arealer der ikke benyttes til udspredning er angivet i bilag 1 med sort. Kommunens kommentarer og vurdering: Det er ikke vurderet nødvendigt at stille vilkår i den forbindelse. 9 PÅVIRKNING AF GRUNDVAND I Danmark bruger vi urenset grundvand som drikkevand. Derfor skal grundvandet beskyttes mod forurening. På denne baggrund er der sket en kortlægning af landets grundvandsressourcer, som har inddelt landet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder). Der er gennemført en overordnet kortlægning af grundvandets sårbarhed i forhold til nitrat. På den baggrund er der udarbejdet et kort over de nitratfølsomme områder. Herefter kortlægges områder, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan på detailniveau, og der foretages en zonering af områdets nitratfølsomhed. Slutteligt udarbejdes en indsatsplan, som beskriver de nødvendige indsatser for at sikre drikkevandsressourcen i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l. Der er udarbejdet indsatsplaner for en række områder, mens kortlægningen er undervejs i andre områder. Kortlægningen af alle indsatsplanområder skal være afsluttet i I områder, hvor der endnu ikke er foretaget en zonering, stilles der som hovedregel krav om, at udvaskningen af nitrat ikke må stige i de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvis udvaskningen overstiger 50 mg nitrat pr liter. Er der udarbejdet en indsatsplan skal der stilles vilkår, som sikrer at indsatsplanen overholdes. Der kan dog kun stilles vilkår, så udvaskningen reduceres til et niveau svarende til udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug eller til et udvaskningsniveau svarende til nitratklasse 3. Tilsvarende vilkår kan stilles til zonerede områder i den statslige kortlægning, hvor der endnu ikke er udarbejdet en indsatsplan. I rapporten tages der udgangspunkt i, at der også stilles skærpede vilkår til zonerede områder. Ansøgning: Det samlede harmoniareal er 27,8 ha. Ud af det samlede harmoniareal er der 15,5 ha i NFI. Af det samlede areal i NFI er 15,5 ha i indsatsområder med hensyn til nitrat. 32

33 33

34 Harmoniarealer i ansøgningen Kommunens kommentarer og vurdering Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra det ansøgte projekt overstiger 50 mg nitrat/l, men giver ikke anledning til en stigning i forhold til det nuværende udvaskningsniveau. Der er arealer hvor der er foretaget zonering. Udvaskningen for disse arealer er større end udvaskningen fra en tilsvarende planteavlsbrug. Det skal vurderes om der skal stilles særlige vilkår for at reducere udvaskningen. Kommunen har vurderet, at der ikke skal stilles særlige vilkår udover de vilkår der er sat i vilkår PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND 10.1 SØER Habitatvurdering - Nitrat- og fosforudvaskning til overfladevande (Søer) I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder, samt Ramsarområder der ligeledes er udpegede som fuglebeskyttelsesområder. Blandt de meget sårbare vandområder omfatter Natura 2000-typerne også søer. Ifølge miljøstyrelsens vejledningen om miljøregulering af husdyrhold kan visse næringsstoffattige søer være omfattet af et afskæringskriterie, der skal sikre at ændringer ikke påvirker søerne negativt ved godkendelse af husdyrbrug. Dette gælder naturtyperne: 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 3150 Naturligt næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden og 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer). I vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 34

35 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de aktuelle søoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de søoplande, hvor harmoniarealerne er placeret. Hvis dyretrykket er faldende i et søopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er steget mere end 1% (jf. Miljøstyrelsens notat om Kammeradvokatens vurdering af Nitratmodellen af 6. Oktober 2014), eller andre forhold gør, at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 søområdet ikke påvirkes af den ansøgte produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i søoplandene til Natura 2000 søområder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 søområdet (jf. MKN af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i søoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Jf. miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold er der større usikkerheder i CHR-dataene for små områder med få antal dyreenheder. For oplande der er mindre end ha anvendes oplandets markbalance til at vurdere, om dyretrykket er stigende i et opland, mens CHR data anvendes i oplande, der er større end ha. De anvendte CHR data er fra 2014 mens data til markbalancen fra gødningsregnskabet er fra Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage med i et søopland, uden projektet medfører en skadevirkning på Natura 2000 søområdet. Søer kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller som vandområder der er meget lidt eutrofierede og betragtes derfor som meget sårbare recipienter. Da Natura 2000 naturtyperne 3160,3150,3140,3130 og 3110 karakteriseres som meget sårbare recipienter, vurderes projektet, efter afskæringskriterie 2B. Nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion skal således være mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis projektet skal godkendes. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til fosfor. Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bilag 4. Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af "Worst Case" situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosforforøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 pct. over en 8-årig periode. Endvidere vurderes landskabets betydning for de pågældende arealers overfladeafstrømning med fosfor til søer. Der laves en vurdering på baggrund af om udbringningsarealerne er indenfor en 20 meters afstand til en sø og/eller bedriftens udbringningsarealer har en hældning på mere end 6 grader. Ansøgning: 35

36 Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 27,8 ha. Ud af det samlede harmoniareal er der 0 ha i søoplande i Natura 2000 områder. Udvaskningen i ansøgt drift på 50,2 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 72,8 kg N/ha. Fosforoverskuddet er 25,7 kgp/ha om året i ansøgt drift, og kravet om P overskud er overholdt. For de samlede harmoniarealer er det beregnet, at udvaskningen ved planteavl er 54,9 kg N/ha. Konklusion I den konkrete ansøgning er der ingen udbringningsarealer beliggende indenfor søoplande til Natura2000 søområder, af søtyperne: 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 3150 Naturligt næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer). Projektet kan derfor ikke påvirke disse søtyper og projektet kan godkendes ud fra de oplysninger, der fremgår af ansøgningen. 36

37 10.2 VANDLØB, FJORD OG HAV Habitatvurdering - Nitrat- og fosforudvaskning til overfladevande (Kyst) I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder. Dele af fuglebeskyttelsesområderne et tillige udpeget som Ramsarområder. Mange Natura 2000 områder er placeret i kystområder og 85 procent af det danske landareal afvander til Natura Ved godkendelse af et husdyrbrug skal det sikres at ændringen ikke påvirker Natura 2000 området negativt. Ved vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. Efterfølgende vurderes det, hvordan det ansøgte projekt påvirker Natura 2000 områderne med kvælstof ved afstrømning fra harmoniarealerne. Vurderingen følger Miljøstyrelsens vejledning og Miljø- og Naturklagenævnes praksis fra den principielle afgørelse MKN af 3. november 2010 og Miljøstyrelsens notat om Kammeradvokatens vurdering af Nitratmodellen af 6. Oktober Husdyrbrugloven regulerer alene den del af udvaskningen, som kan tilskrives husdyrgødningen. Den øvrige udvaskning bliver ikke reguleret via husdyrbrugloven. Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de kystoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de kystoplande, hvor anlægget er placeret. Jf. miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold er der større usikkerheder i CHRdataene for små områder med få antal dyreenheder. For oplande der er mindre end ha anvendes oplandets markbalance til at vurdere, om dyretrykket er stigende i et opland, mens CHR data anvendes i oplande, der er større end ha. De anvendte CHR data er fra 2014 mens data til markbalancen fra gødningsregnskabet er fra Hvis dyretrykket er faldende i et kystopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er steget mere end 1% (jf. Miljøstyrelsens notat om Kammeradvokatens vurdering af Nitratmodellen af 6. Oktober 2014), eller andre forhold gør, at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 området ikke påvirkes af den ansøgte produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i kystoplandene til Natura 2000 områder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 området. (jf. MKN af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i kystoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterier 2A og 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage i et kystopland, uden projektet medfører skadevirkning på Natura 2000 området. Natura 2000 områder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller et vandområde som er meget lidt eutrofieret betragtes som meget sårbare. Øvrige Natura 2000 områder betragtes som sårbare. Kystområder uden for Natura 2000 betragtes ikke som sårbare. Opdelingen følger Miljøstyrelsens sårbarhedskortlægning. Afhængig af sårbarhed anvendes følgende afskæringskriterier for Natura 2000 områder. 37

38 Pkt. 2A sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle kystopland. Pkt. 2B meget sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til fosfor Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bilag 4. Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af "Worst Case" situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosforforøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 pct. over en 8-årig periode. Endvidere vurderes landskabets betydning for de pågældende arealers overfladeafstrømning med fosfor til søer. Der laves en vurdering på baggrund af om udbringningsarealerne er indenfor en 20 meters afstand til en sø og/eller bedriftens udbringningsarealer har en hældning på mere end 6 grader. Ansøgning: Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 27,8 ha. og en udvaskningen i ansøgt drift på 50,2 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 72,8 kg N/ha. For de samlede harmoniarealer er det beregnet at udvaskningen ved planteavl er 54,9 kg N/ha. I den konkrete ansøgning er der 27,85 ha udbringningsarealer beliggende indenfor oplande til Natura2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Af ansøgningen fremgår, at der i ansøgt drift er et fosfor overskud på 25,7 kgp/ha/år. 38

39 Natura 2000 områder I det følgende beskrives de Natura 2000 områder, der potentielt kan påvirkes af ansøgte projekt. Habitatområde Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 30: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk er blandt andet habitatnaturtyperne: Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150), Bugt (1160) og Rev (1170). For disse habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturtyper i EF-habitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. 39

40 Oplande der helt eller delvist afvander til Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk: Hjarbæk Fjord Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning Fuglebeskyttelsesområde Lovns Bredning Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 14: Lovns Bredning er: sangsvane, hvinand, toppet- og stor skallesluger. Sangsvanens fødegrundlag er rodhæftet undervandsvegetation på lavt vand samt græs på strandenge. Sangsvanen fouragerer i stor udstrækning på vintergrønne marker og anvender vandfladen til at søge tilflugt til for eksempel om natten. Sangsvanens oprindelige fødegrundlag i fjorden er truet af eutrofiering. Danmarks kystnære fjordområder har været tilført unaturligt store mængder af næringsstofferne kvælstof og fosfor, hvilket har ført til eutrofiering. Eutrofieringen skyldes belastning med næringsstoffer, der tilføres ved afstrømning fra landbrugsarealer kombineret med effekten af tidligere tiders belastning med spildevand. Resultatet af næringstilstrømningen er en massiv algevækst, som skygger bundvegetationen væk. I værste tilfælde kan en forøget næringsstoftilførsel medvirke til iltsvind, der påvirker forekomsten af bunddyr og fisk i en negativ retning. Dermed forringes fødegrundlaget for de fleste arter af fugle, der lever i Danmarks kystnære fjordområder. I de mest lavvandede områder af Limfjorden resulterer eutrofieringen i en masseopblomstring af enårige makroalger, der er med til at nedsætte ålegræssets fladeudbredelse. I områder med større vanddybde resulterer eutrofieringen i masseopblomstring af planteplankton, der nedsætter sigtedybden og reducerer ålegræs og flerårige makroalgers (tangarters) dybdeudbredelse. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til fuglebeskyttelsesområdet vurderes således, at kunne være til skade for arterne i fuglebeskyttelsesområdet, idet den gunstige bevaringsstatus ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Lovns Bredning: Hjarbæk Fjord Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning Beregning af projektets påvirkning i berørte kystoplande For at vurdere projektets andel af den samlede udvaskning fra et givet kystopland, som afvander til et Natura 2000 område beregnes bidraget fra projektet og fra det samlede kystopland. De faktiske udvaskninger fra oplandene er beregnet fra hhv. dyrket og øvrigt areal. Det dyrkede areal svarer til oplandets samlede registrerede areal i det generelle landbrugsregister, mens det øvrige areal er oplandets resterende areal. N-udvaskningen for det dyrkede areal er beregnet som en N-nettobalance med værktøjet CTtools. Heri beregnes det potentielle tab af N for hver enkelt mark i oplandet på baggrund af oplysninger om afgrødevalg, jordtype, mængder og typer af tildelt N-gødning, udbytteforhold m.m. ud fra landbrugets registerdata. N-udvaskningen beregnes som differencen mellem N-input og N-output på markniveau. Kvælstofudvaskningen fra det øvrige opland følger standardberegningen i Miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold. Reduktionsprocenten er arealvægtet i forhold til reduktionspotentialekortet, som ligger til grund for nitratklasserne i oplandet. Den påvirkning fra projektet som kan tilskrives husdyrgødningen er beregnet som differencen mellem den faktiske udvaskning, Udvaskning DE(reel) fra ansøgningssystemet og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Bidrag fra husdyrgødning - Vurdering af påvirkningen fra det konkrete projekt For hvert kystopland som afvander til sårbare Natura 2000 områder beregnes projektets påvirkning. Til den videre vurdering, beregnes hvor stor en del af den samlede udvaskning fra husdyrbruget som kan tilskrives husdyrgødning. 40

41 Bidraget fra husdyrgødningen beregnes som differencen mellem den beregnede udvaskning ved den aktuelle drift (Udvaskning DE (reel)) og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Det er kun den del af udvaskningen, der stammer fra husdyrgødningen, som indgår i de videre beregninger. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes for den samlede bedrift. Udvaskning ved DE (reel): 50,2 kg N/ha Udvaskningen for et standard-planteavlsbrug: - 54,9 kg N/ha Påvirkning fra husdyrgødning: = 0 kg N/ha Vurdering af kumulativ påvirkning Kravet om at det konkrete projekt ikke må påvirke et kystopland yderligere, hvor den samlede kvælstofbelastning er stigende, skal opfyldes på bedriftsniveau. Derfor kan der beregnes en maksimal tilladt udvaskning pr. ha for bedriften, som et vægtet gennemsnit af den maksimalt tilladte udvaskning i oplande med stigende husdyrtryk og den maksimalt tilladte udvaskning for de øvrige harmoniarealer. For arealer, hvor der ikke er en kumulativ effekt, må udvaskningen beregnet for de pågældende arealer maksimalt svare til udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax). For de arealer, der ligger i et opland, hvor en øget belastning giver en kumulativ effekt, må udvaskningen maksimalt svare til den laveste værdi af udvaskningen fra et planteavlsbrug og udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax) for de pågældende arealer. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Beregning: (Harmoniareal(kystopland med kumulativ effekt) * Udvaskning(DEMax1) + Harmoniareal(øvrigt) * Udvaskning(DEMax2)) / Harmoniareal(samlet) 1. Her bruges den mindste værdi af: "Udvaskning som planteavlsbrug på udvalgte arealer" eller "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer med krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug". 2. Her bruges værdien af: "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer uden krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug". 41

42 Påvirkning i kystoplande Vurdering af risikoen for kumulativ effekt, værdierne for den samlede kvælstofpåvirkning og projektets påvirkning i de aktuelle kystoplande er opstillet herunder. For hvert kystopland er det vurderet om projektet overholder de to afskæringskriterier. 42

43 Konklusion En øget påvirkning i kystoplandet Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning vil medføre en kumulativ effekt ved øget påvirkning fra det ansøgte projekt. Udvaskningen for de arealer som ligger i oplandet skal derfor være mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug. Udvaskningskravet skal opfyldes på bedriftsniveau. Kravet beregnes derfor som et vægtet gennemsnit for arealer i og udenfor oplande, hvor der er en kumulativ effekt. Det samlede harmoniareal i oplande med kumulativ effekt er 27,85 ha. Kravet til den arealvægtede udvaskning for bedriften er beregnet til -0,1 kg N pr. ha. Af ansøgningssystemet fremgår at den faktiske udvaskning ved den ansøgte drift er på 50,2 kg N pr. ha. Afskæringskriterie 1 er ikke overholdt da den faktiske udvaskning fra det ansøgte projekt er større end det beregnede krav til den arealvægtede udvaskningen for bedriften. I de aktuelle kystoplande overholder projektet afskæringskriteriet for hvor meget kvælstof projektet må bidrage med af den samlede påvirkning. Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansøgningssystemet er overholdt. Ansøgningens udbringningsarealer er beliggende inden for oplande til Natura 2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Da kriteriet for påvirkning af overfladevand med fosfor er overholdt, giver projektet ikke anledning til en forværring af tilstanden i Natura 2000 områderne. Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor. Det ansøgte projekt kan på baggrund af de oplysninger og tiltag der fremgår af ansøgningen godkendes i forhold til fosfor. Der er ingen harmoniarealer inden for 20 meter til vandløb og søer, som medfører restriktioner for udbringning af husdyrgødning på harmoniarealerne der indeholder data beregnet af husdyrgodkendelse.dk. 43

44 11 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV ARTER) Vilkår: I mark nr og 24-0 skal der udlægges 9 meter dyrkningsfri randzone ved vandhullerne (se kortbilag 1 i naturvurderingen). Kommunens oplysninger: En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området omkring udbringningsarealerne. Ifølge oplysninger i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU Faglig rapport nr. 635, 2007) kan der i Rebild Kommune være forekomst af flere arter af flagermus samt odder, markfirben, løgfrø og stor vandsalamander. Rebild Kommune er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster af nogen af de nævnte arter på husdyrbrugets arealer. Forskriftsmæssig drift af markarealerne vurderes ikke at være til skade for eventuelle forekomster af flagermus eller odderforekomst langs vandløb i området. Rebild Kommune har i 2012 konstateret yngleforekomster af spidssnudet frø på to arealer registreret som beskyttet sø/mose, der ligger hhv. i mark 23-0 og op til mark 24-0 (se kortbilag 1 i naturvurderingen). Det er Rebild Kommunes vurdering at bilag IV-arterne i mosen/vandhullet kan blive påvirket negativt af udspredning af husdyrgødning på markerne lige op ad. Begge arealer er imidlertid omfattet af den nye randzonelovs bestemmelser om 9 meters dyrknings- og sprøjtefri randzone, men for at fastholde ansøger på de 9 meter randzone, er der stille vilkår hertil. For yderligere henvises der til kommunens beskrivelse i naturvurderingen, der er vedlagt som bilag 3. 44

45 12 MANAGEMENT OG EGENKONTROL Ansøgers oplysninger: Management Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet i Bekendtgørelse nr om Pelsdyrfarme med tilhørende Vejledning om pelsdyrfarme fra den 25. marts 2004 samt i Bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr. De to bekendtgørelser giver retningslinierne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. Udover ovenstående lovgivning følges branchekode for god farmpraksis af Kopenhagen Fur. Branchekoden indeholder blandt andet vejledning til indretning af bure, vand, foder rengøring, medicinhåndtering mm. Denne kan findes på Ansøger fører egenkontrol af driften efter gældende lovgivning bl.a. logbøger over dødsfald, gødningsregnskab, kontrol af flydelag etc. I Vejledning om pelsdyrfarme er beskrevet den såkaldte flexmodel, der giver forskellige muligheder for opsamling af gødning. På den aktuelle farm er rendebredden ca. 37 cm, hvilket er 5 cm mere end de 32 cm der er gældende for eksisterende produktionssystemer. Der vil også blive etableret 37 cm render på det ansøgte byggeri. Desuden gives halm ad libitum og proteinindholdet forventes holdt på 31 pct. i ugerne Sidstnævnte har avleren ikke direkte indflydelse på. Dokumentation og kontrol for foderet proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol, Hvalpsund Fodercentral. Planerne og analyserne for perioden uge i 2011 viser et gennemsnitligt proteinindhold der er under 31 pct. Fodercentralen udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. De udleverede planer opbevares i mappe på kontoret. Halmen under burene opsamler en del af urinen fra minkene. Halmen opsamles og lagres på allerede eksisterende møddingsplads. Rengøring Som udgangspunkt bruges der i farme uden sygdomme, som denne, hovedsaligt rent vand til rengøring. Af desinfektionsmidler bruges Stalosan, staldren samt hydratkalk. Pelsdyrhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og køres på møddingsplads. Dernæst foregår rengøringen ved en højtryksrensning af både bure og redekasser. Fodersilo samt fodervogn rengøres dagligt. Hvalpenet og øvrige rekvisitter rengøres ligeledes 1 gang årligt på den dertil indrettede vaskeplads. Spildevand Vask af fodersilo, rekvisitter mv. opsamles og føres til gyllebeholder. Risici: Gylle: Gyllesystemet på farmen er vakuum. Vakuum. 45

46 Vakuumanlæg er opbygget med en pumpe, der på en gang suger gyllen ud fra farmen via et jordrør på typisk 160 mm i diameter, og pumper gyllen videre til lagertanken. Jordrørene på farmen er forbundet med gødningsrenderne under burene via faldstammer. For at opretholde et tilstrækkeligt vakuum i jordrøret er der en prop i alle faldstammer. I forbindelse med tømning af renderne løftes 1 til 2 propper af og pumpen startes med en fjernbetjening, når man går i gang med at tømme den rende, hvor proppen er taget af. Pumpen til vakuumanlægget er på 11 KW. I forbindelse med etablering af automatik på et vakuumanlæg er placeret en eldreven skydeventil på faldstammen, der åbner samtidigt med at de automatiske skrabere går i gang. Skydeventilen erstatter således den manuelle prop på faldstammen. Ligeledes startes vakuumpumpen. Kommunens kommentarer og vurdering: Da retningslinjer for drift af minkfarme som er beskrevet i bekendtgørelsen om pelsdyrfarme med tilhørende vejledning samt bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr følges, er det Rebild Kommunes vurdering, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til management og egenkontrol. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 46

47 13 BILAG 13.1 BILAG 1. AREALOVERSIGT 47

48 13.2 BILAG 2. SITUATIONSPLAN (NUMRENE PÅ STALDE REFERERER TIL IT-ANSØGNINGSSYSTE- MET 48

49 13.3 BILAG 3. REBILD KOMMUNES SAMLEDE NATURVURDERING Påvirkning af natur Miljøgodkendelsen forudsætter at projektet foruden husdyrloven er i overensstemmelse med kommuneplanmål for natur og landskab, naturbeskyttelsesloven samt EU-habitatdirektivet. Såvel aktuel som ændret drift, der anerkendes med miljøgodkendelsen, påvirker områdets naturtyper. Påvirkningerne stammer dels fra stald og lager og dels fra drift af markarealerne. Påvirkningerne fra stald og lager består fortrinsvist i ammoniakfordampning, der resulterer i kvælstofdeposition på nærliggende naturarealer. Påvirkningerne fra drift af markarealerne kan bestå i intensiveret drift af arealerne (opdyrkning, hyppigere omlægning, forøget gødskning) eller randpåvirkninger af tilstødende naturarealer (overfladeafstrømning, jordfygning, afdrift af sprøjtemidler eller ammoniaktab ved udbringning af husdyrgødning). Konsekvenserne af påvirkningerne er vurderet i forhold til nedenfor nævnte planlægning og bestemmelser for natur- og landskabsbeskyttelse. Påvirkning fra stald og lager Husdyrbruget er beliggende på skrænten mod nord ud mod en landskabssænkning. Området er præget af Vejrhøj og Myndershøjs markante indplacering i landskabsrummet, og bedriften ligger inden for kulturmiljø-udpegningen for Alstrup Hede. Områdets afvandes mod nord og strukturen af bedriftens bebyggelse og beplantning er tilknyttet det stigende terræn mod syd. Derved fremstår landskabsstrøget med en åben karakter med udsigt ud over områdets vandløb og lavere beliggende arealer. Afgrænsningen af bedriften ud mod landskabssænkningen og Vejrhøj og Myndershøj har til formål at skærme for tekniske forstyrrelser ved oplevelsen af kulturarven og enkelte elementers tydelighed og sammenhæng i landskabet, jfr. Kommuneplanenes retningslinie og Anlæggets tekniske karakter begrænses ved at minimere genskin fra tagmaterialer, og skærme for bygningers indplacering i terræn, samt ved at indplacere bygninger efter de overordnede landskabstræk i området. Anlæggets tekniske fremtoning minimeres ved tilplantning af bygningskomplekset. Komuneplan , udpegninger og retningslinjer Ejendommens bygninger er beliggende i økologisk forbindelse, jordbrugsområde og værdifuldt kulturmiljø Økologiske forbindelser I de økologiske forbindelser gælder retningslinje 7.1.6: Planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden skal forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de planter og dyr som forbindelserne skal sikre Jordbrugsområder I jordbrugsområderne gælder retningslinje 5.3.3: Her skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben landinteresser og byudviklingsinteresser Beskyttelse af værdifulde kulturmiljøer 49

50 Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Det værdifulde kulturmiljø (Nr. 5, Grynderup i Kommuneplanen) er udpeget pga. højkoncentrationer, landsby og bebyggelse på Alstrup Hede. Den nærmeste gravhøj (Myndershøj) er ca. 400 meter væk og er stærkt tilgroet med træer. Husdyrbrugets nyanlæg vurderes ikke at være i strid med hverken ovenstående eller andre relevante retningslinjer i Kommuneplan Naturbeskyttelsesloven og museumsloven De oplyste ændringer af husdyrbruget kræver ikke dispensation fra museumslovens bestemmelser om fredede fortidsminder og beskyttede diger eller naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer eller fredningsbestemmelser. I det følgende vurderes hvorledes ammoniakemission fra husdyrbrugets stalde og gødningslagre vil kunne påvirke potentielt kvælstoffølsomme naturarealer omkring bruget. Ammoniakemissionen fra stalde og gødningslagre er beregnet til at stige fra 3497,81 kg N/år til 6.748,27 kg N/år. Stigningen udgør således 3.250,46 kg N/år. De nærmeste naturarealer i forhold til ejendommen udgøres af 3 registrerede arealer, se punkt 1-4 på kortet nedenfor. Nærmeste naturareal, der samtidig er omfattet af husdyrlovens 7, ligger 2300 meter væk i vestlig retning. Nærmeste potentielle ammoniakfølsomme skovareal ligger over 700 m fra ejendommen og vurderes på baggrund af afstanden og retningen ikke at blive påvirket væsentligt. Nærmeste naturareal, der samtidig ligger indenfor Natura 2000 område, ligger 5,7 km fra ejendommen og det vurderes ikke at der vil kunne beregnes en påvirkning fra husdyrbruget (se herom i senere afsnit om habitatdirektivet). 50

51 Kort 1 51

52 Via husdyrgodkendelse.dk er der automatisk foretaget beregning til nærmeste 7 areal og på kommunens opfordring har ansøger via systemet foretaget de øvrige beregninger i nedenstående tabel. Punkt Naturtype Retning (grader) Afstand (m) Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) 1 3 sø ,1 0,4 2 3 sø og eng ,9 1,6 3 3 mose ,0 1,8 4 3 mose ,4 0,7 Baggrundsbelastningen i området er ca. 16,3 16,9 kg N/ha/år (tal fra 2009). Punkt 1-4 blev besigtiget den 14. august Punkt 1 Arealet er registreret som 3 beskyttet sø. Der var på besigtigelsestidspunktet ikke noget synligt vandspejl. Følgende plantearter blev registreret: Bredbladet dunhammer(stærkt dominerende), Vejbred skeblad, Pindsvineknop sp., Lysesiv, Kær-dueurt, Dyndpadderok, Sværtevæld, Pil sp. Søen blev i 2012 undersøgt mht. forekomst af bilag IV-padder, og her blev ikke fundet nogen. Søen vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af en merdeposition på 0,1 kg N. Sø ved punkt 1, domineret af Bredbladet dunhammer. 52

53 Punkt 2 Arealet er registreret som 3 beskyttet sø. Der var på besigtigelsestidspunktet ikke noget synligt vandspejl. Følgende plantearter blev registreret: Kragefod, Bukkeblad (dominerende), Lysesiv, Alm. Star, Fredløs sp., Pil sp., Musevikke, Sværtevæld. Rebild Kommune konstaterede i 2012 en forekomst af bilag IV-arten spidssnudet frø i søen. Søen vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af en merdeposition på 0,9 kg N. Sø ved punkt 2, domineret af Bukkeblad. Punkt 3 Arealet er registreret som 3 beskyttet mose, og fremstår meget tilgroet af især birk. Følgende andre plantearter blev registreret: Brombær, Pil sp., Lysesiv, Mangeløv sp., Kragefod, Bukkeblad. Der er ikke registreret bilag IV-padder på arealet. Tålegrænseintervallet for mose ligger mellem 5-25 kg N/ha/år, og det vurderes ikke at en merdeposition på 1,0kg N vil påvirke mosen væsentligt. 53

54 Mose ved punkt 3, stærkt tilgroet. Punkt 4 Arealet er registreret som 3 beskyttet mose, og fremstår stærkt tilgroet. Der blev registreret følgende plantearter: Birk, Alm. Røn, Hindbær, Mangeløv sp., Rødgran, Stor nælde, Febernellikerod, Alm. Hyld. Der er ikke registreret bilag IV-padder på arealet. Tålegrænseintervallet for mose ligger mellem 5-25 kg N/ha/år, og det vurderes ikke at en merdeposition på 0,4 kg N vil påvirke mosen væsentligt. 54

55 Mose ved punkt 4, stærkt tilgroet. Lige ved siden af ejendommen (ca. 40 meter) er en 0,27 ha stor sø registreret som 3 beskyttet. Søen har eksisteret siden starten af 1990 erne, og må formodes gennem hele perioden, fra den gang til nu, at have været udsat for en massiv ammoniakpåvirkning. Naturkvaliteten i søen er ikke høj, og søen må anses for at være robust. Der blev i 2012 ledt efter bilag IVpadder i søen, uden at der blev fundet nogen. Den ansøgte udvidelse af husdyrbruget vurderes derfor ikke at påvirke søens tilstand væsentligt. På baggrund af afstand og retning skønnes det ikke relevant at beregne og vurdere på husdyrbrugets påvirkninger af yderligere naturarealer. Projektet opfylder husdyrlovens krav vedrørende ammoniaktab og er ikke i strid med naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Natura 2000-områder og bilag IV-arter: Med baggrund i EU-habitatdirektivet er der i Danmark udpeget NATURA 2000-områder (internationale naturbeskyttelsesområder) til beskyttelse af en række naturtyper og arter. NATURA områderne omfatter EU-habitatområder, EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. De tre kategorier er ofte sammenfaldende. I forbindelse med tilladelser og godkendelser af husdyrbrug skal kommunen dels foretage vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt og dels foretage vurdering af om det ansøgte kan beskadige eller ødelægge de særligt beskyttede bilag IV arters yngle- eller rasteområder. Nærmere oplysninger om habitatdirektivet, NATURA 2000-områder og bilag IV-arter kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside 55

56 Med henvisning til placering af brugets driftsbygninger i forhold til Natura 2000 områder kan det umiddelbart godtgøres, at husdyrbruget ikke væsentligt påvirker naturtyper og arter i NA- TURA 2000-områder. Husdyrbrugets driftsbygninger ligger over 5 km fra nærmeste Natura 2000 område i Rebild Kommune; det drejer sig om Natura 2000 område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Det vurderes, pga. afstanden, ikke at projektet kan medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper indenfor Natura 2000 området. En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området omkring bygningerne. Ifølge oplysninger i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU Faglig rapport nr. 635, 2007) kan der i Rebild Kommune være forekomst af flere arter af flagermus samt odder, markfirben, løgfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Rebild Kommune er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster i området for andre arter end spidssnudet frø og stor vandsalamander. Mest sandsynlig forekomst ved bygningerne er arter af flagermus, som kan blive påvirket af evt. nedrivninger eller træfældninger. Eventuelle levesteder i nærheden af bygningerne antages i øvrigt at være sammenfaldende med de vurderede naturarealer i forrige afsnit og det vurderes ikke at kvælstofdeposition fra husdyrbrugets anlæg vil skade eller ødelægge eventuelle yngle- eller rasteområder. Påvirkning fra arealer Alle udbringningsarealerne ligger omkring ejendommen Skjoldhøjvej 17 (kort 1). Museumsloven På/langs mark 24-0 er der registreret beskyttet dige. Jorddiget er beskyttet efter bestemmelserne i museumslovens 29a. Selve digearealet indgår ikke i udbringningsarealet. Naturbeskyttelsesloven Den oplyste anvendelse af arealerne forudsætter ikke dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer eller fredningsbestemmelser. I det følgende vurderes påvirkninger fra drift af arealerne i forhold til naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Med naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttede naturtyper sikret mod tilstandsændringer i form af intensiveret drift, væsentligst opdyrkning, hyppigere omlægning, dræning samt forøget gødskning. Ingen af udbringningsarealerne rummer 3 beskyttede naturtyper. Flere steder grænser udbringningsarealer op til 3-beskyttede naturtyper herunder vandløb. Vejrhøj Bæk, der grænser op til mark 25-0 og 26-0 er omfattet af randzonelovens krav om 9 m dyrkningsfrie bræmmer. Vandløbet er i regionplanen målsat som B1 (gyde- og yngleopvækstvand for laksefisk) og vandkvaliteten er målsat til forureningsgrad I-II (uforurenet til svagt forurenet). På baggrund af terrænforholdene i området vurderes husdyrbruget ikke at rumme udbringningsarealer med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning eller erosionsmaterialer Økologiske forbindelser I de økologiske forbindelser gælder retningslinje 7.1.6: Planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden skal forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de planter og dyr som forbindelserne skal sikre Jordbrugsområder I jordbrugsområderne gælder retningslinje 5.3.3: Her skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben landinteresser og byudviklingsinteresser. 56

57 Samlet vurderes det ikke at fortsat almindelig landbrugsdrift medfører tilstandsændring af de pågældende beskyttede naturarealer. NATURA 2000-områder og bilag IV-arter Husdyrbrugets drift omfatter ikke arealanvendelse inden for NATURA 2000-områder. Brugets potentielle påvirkninger af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for nærmestliggende NATURA 2000-områder, er derfor luftbåren kvælstofbelastning fra udbringning af husdyrgødning samt udvaskning eller overfladeafstrømning af gødningsstoffer til vandløb og marine områder nedstrøms i NATURA 2000-områder. Sidstnævnte er behandlet i afsnit om overfladevand. Husdyrbrugets udbringningsarealer ligger minimum 4 km fra nærmeste Natura 2000 område; den korteste afstand er mellem mark 23-0 og Natura 2000 område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Det vurderes, pga. afstanden, ikke at projektet kan medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper indenfor Natura 2000 området. Projektet vurderes herefter ikke at modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder. En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området omkring udbringningsarealerne. Ifølge oplysninger i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU Faglig rapport nr. 635, 2007) kan der i Rebild Kommune være forekomst af flere arter af flagermus samt odder, markfirben, løgfrø og stor vandsalamander. Rebild Kommune er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster af nogen af de nævnte arter på husdyrbrugets arealer. Forskriftsmæssig drift af markarealerne vurderes ikke at være til skade for eventuelle forekomster af flagermus eller odderforekomst langs vandløb i området. Rebild Kommune har i 2012 konstateret yngleforekomster af spidssnudet frø på to arealer registreret som beskyttet sø/mose, der ligger hhv. i mark 23-0 og op til mark 24-0 (se kortbilag 1). Det er Rebild Kommunes vurdering at bilag IV-arterne i mosen/vandhullet kan blive påvirket negativt af udspredning af husdyrgødning på markerne lige op ad. Begge arealer er imidlertid omfattet af den nye randzonelovs bestemmelser om 9 meters dyrkningsfri randzone, og det vurderes derfor ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. Sammenfatning Miljøgodkendelsen gives på en række generelle vilkår, der bl.a. sigter mod beskyttelse af natur mod uønskede påvirkninger. YDERLIGERE VILKÅR: Rundt om søerne i/ved mark 23-0 og 24-0 præciseres det at der skal være en sprøjtnings- og dyrkningsfri randzone på 9 meter. VILKÅR om afskærmende beplantning omkring minkfarmen. Det vurderes således, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplan 2013 for beskyttelse af natur og landskab. Specifikt vurderes projektet ikke at ville forringe tilstand af beskyttede naturtyper eller modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder eller forringe levevilkår for bilag IV-arter. 57

58 13.4 BILAG 4. AREALSKEMA 58