SULT. baptist.dk. Udgivet af Baptistkirken i Danmark. Nummer årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SULT. baptist.dk. Udgivet af Baptistkirken i Danmark. Nummer 7 2011 158. årgang"

Transkript

1 baptist.dk Nummer årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark 7 SULT

2 Plads til uanmeldte gæster Det er ikke hos alle familier, at hjemmet er forbeholdt den nære familie. Malene Skovgaard er vokset op med, at der altid var plads til uanmeldte gæster. baptist.dk har mødt hende for at få lidt inspiration til en åben jul. 2 Tre praktiske tips til en åben jul Konfektdag, hvor der laves en dåse til familien og en dåse til nogen, som har brug for en opmuntring. Besøg hos én, som har brug for at opleve ikke at være alene. En tegning som gave i stedet for noget der koster penge. Hvordan oplevede du dit åbne hjem? Det var naturligt, at der tit var mennesker på besøg for at snakke med min far eller mor eller bare for at få en kop kaffe. Der var altid plads til uanmeldte gæster både folk fra kirken, hjemløse og venner fra min børnehave. De andre børn skulle altid ringe hjem for at spørge, om de måtte tage nogen med hjem. Vi gjorde det bare.»kulden er svær at vænne sig til igen«en af de hjemløse ville aldrig med ind, selvom det var vinter. Min far og han sad altid og snakkede ude på terrassen. En dag hørte jeg ham sige, at det var, fordi kulden er svær at vænne sig til igen bagefter. Derfor besluttede jeg at bage bagels til ham, så han kunne få lidt varme ude på terrassen. Bagefter snakkede min far og jeg om,

3 » De andre børn skulle altid ringe hjem for at spørge, om de måtte tage nogen med hjem. Vi gjorde det bare. «Malene og Rasmus med deres datter Julie billeder, og hun gjorde det ofte. Da hun hørte, at han skulle være med juleaften, nære familie. Hjemme hos os var traditioner også altid meget vigtige. Det er ikke fandt hun et af sine malerier frem og pak- sådan, at tingene har været uberegnelige. kede det ind til ham. Det var den eneste I december var det bare en del af tradi- gave til ham under juletræet, men det tionerne, at de også skulle være andre gjorde et kæmpe indtryk på os tre børn, til gavn. Det har givet os en bevidsthed at han reagerede på gaven ved at græde. om, at ikke alle har det lige så godt som Det var jo bare et hjemmelavet maleri. os og at julen er til for at blive delt med Det lærte os, at selv små gaver kan og bør sådanne mennesker. tages imod med stor taknemmelighed. Nu er du blevet mor. Hvordan skal Julie Var du utryg ved fremmede mennesker? opleve julen? Det var ofte anderledes og lidt skræm- Det er meget vigtigt, at hun kommer til mende mennesker, som sad i stuen eller at opleve et åbent hjem både til jul og på terrassen. Men når gæsterne var gået, resten af året. Det vigtigste, et åbent hjem blev vi altid forklaret, hvem de var. Vi fik har lært mig, er at sætte pris på det, jeg også lov til at grine af det, som var mær- har. Vi har haft besøg af mange menne- keligt. Vi skulle selvfølgelig vise respekt, sker, som ikke havde nær så meget som men det har hjulpet os meget, at det var os, og som alligevel har været taknem- okay at snakke om det, vi oplevede, med melige. Både den hjemløse på terrassen humor. Jeg tror, det lærte os meget om og misbrugeren til jul satte enormt pris på rummelighed, at der var plads til, at men- det, vi gav, selvom det i vores liv var små- at det nok ikke kun var den fysiske kulde, han mente, men også den menneskelige. Her oplevede han jo et hjem og en familie. Den slags perspektiver gjorde stort indtryk. nesker var anderledes og at det var okay at lægge mærke til det. Hvad betyder et åbent hjem for din opfattelse af jul? ting. Julie skal opleve at have førsteret til sine forældre og sit hjem, men ikke eneret. Hun skal både opleve nærvær, traditioner og gaver, men de skal deles med andre. 3 En lille gave er en stor gave Til jul havde vi et år en misbruger på Jeg tror, at mange børn oplever julen som noget, der handler om dem og deres [ ] Malene Skovgaard og Maria Klarskov besøg for at fejre juleaften sammen med os. Min lillesøster kunne godt lide at male familie. Julen og dens traditioner er på mange måder blevet koblet til den helt [ ] Rasmus Broholm Andersen og privat

4 Indhold SULT Forsiden [ ] Flickr 2 Plads til uanmeldte gæster om et åbent hjem 5 Sulten efter hvad? leder 6 Det er anderledes! portræt af Emmanuel Cinzah 9 Nadver er slow food kronik 12 Tak for mad, kære Gud, Amen om bordbøn 14»I kan give dem noget at spise...«om julehjælp i Roskilde 16 En moderne lignelse det omvendte madunder 17 Døbte og døde 18 Advent forventning om Herrens komme om ventetid 20 Oprøret fra containerne om skraldere 23 Prøvefamilien»Bibelen for de små«28»vi vil både bygge kirke og Guds rige«om et byggeprojekt i Sæsing 31 Vi bliver aldrig mætte samtale med Poul Joachim Stender 34 Ordination af 27 nye præster præsteuddannelse i Burundi 36 Hvad byder du en uventet julegæst? klumme 24 Vi kan ikke snyde os til livet om længsel, sult og tørst 27 Ban Herrens Vej ledelsen skriver 4 Redaktører Lasse Åbom, ansvarshavende tlf , Maria Klarskov, tlf , Mads Lindholm, tlf , Redaktion Gitte Elleby Jørgensen, redaktionssekretær tlf , Morten Hedelund, tlf , Hanne Kiel, tlf , Emilie Munch, tlf , Grafisk design: Pedersen & Pedersen, Århus Trykkeri: V-Print, Holstebro Oplag: baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks kirkeblad og sendes til alle med tilknytning til en baptistmenighed. Idémateriale: Artikelforslag og digitale bil leder modtages gerne. Bemærk dog, at redaktionen planlægger to numre ad gangen. Artikler er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning. Udgivelsesdatoer og deadlines Nr. 1: 3. februar. Nr. 2: 23. marts. Deadline 23. januar Nr. 3: 11. maj. Deadline 12. marts Gaver til baptist.dk: Kan indbetales på mærket»baptist.dk«baptistkirken i Danmark Lærdalsgade 7, st.tv., 2300 København S Tlf Telefontid: Mandag-fredag kl Hjemmeside: QR-kode: Med en smartphone, kan du downloade en gratis scanner-app. Med programmet kan du scanne koden. Herefter åbner hjemmesiden bag linket automatisk på din telefon. Henvendelse om adresseændring til din lokale menighed. Dødsfald og nydøbte indberettes til Sekretariatet. Bladet kan modtages på cd ved henvendelse til Sekretariatet.

5 Sulten efter hvad? Leder»Morten, ønsker du, at alle skal komme til at tro på det samme som dig?«spørgsmålet stillet fra den anden side af bordet ryster mig. Fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal svare. Min jødiske ven, Eran, kigger på mig. Hans ansigt står frem i mørket, som har sænket sig over Jaffa. De ældgamle gader oplyses af kulørte lamper, og vi har taget plads ved et langbord fyldt med festglade mennesker og fadøl. Få huse herfra stod den kvindelige discipel Tabitha op fra de døde, og her sidder jeg to tusind år senere og tvivler på, om jeg ønsker, at mennesker skal tro det samme som mig. For hvad vil det egentlig betyde for deres liv? Dette baptist.dk handler om sult. Sult i fysisk og åndelig forstand. Seriøs fysisk sult kender de færreste af os til, og spørgsmålet er, om det samme gælder for den åndelige. For kan man sulte efter noget, man ikke har smagt? I samtaler med andre kristne bemærker jeg, at det for dem af os, der er opvokset med troen, kan være svært at fortælle den historie om forvandling, som Kristus har betydet i vores liv. Uden et klart afgrænset før og efter Kristus står erfaringen af den forskel, fællesskabet med Ham gør, ikke så klart for os, som vi kunne ønske. Vi tager det, vi har fået givet videre, for givet. Fordi vi har vænnet os til smagen af Kristus og måske lige akkurat mættes, så passerer de indtryk, der kan give appetit på mere, forbi os. Vores liv med Gud kendetegnes i bedste fald ved status quo fremfor forvandling, og vi har glemt smagen af Hans fylde. For ikke før vi selv smager, hvilken forvandling Gud kan og vil gøre i vores liv, vil vi få lyst til mere. Hverken til os selv eller andre. Vi ønsker med dette nummer at stille spørgsmålstegn ved og stimulere sulten hos os alle. Via artikler om københavnske skraldere, uventede julegæster på Bornholm, nadveren, bordbøn og et omvendt madunder vil vi gerne give appetit på mere. Og vi håber, at du ved endt læsning må få lyst til som Grundtvig at sige: Min Jesus, lad mit hjerte få en sådan smag på dig, at nat og dag du være må min sjæl umistelig! Velbekomme! [ ] Morten Hedelund [ ] Dreamstime 5

6 6» Det er vigtigt, at vi tilbeder Gud på vores eget sprog, specielt for dem, der ikke taler meget dansk. «

7 Det er anderledes! baptist.dk har mødt Emmanuel Cinzah, der er præst for to Chinmenigheder i Danmark, til en samtale om kirke, tro og om en frihed, der måske også kan blive for stor. Nu kan jeg se dig, lyder det på en dårlig telefonforbindelse, da jeg parkerer bilen. Vi har aftalt at mødes i Sæby i et hus, som han har beskrevet skulle ligge mellem grillen og slagteriet. Da jeg stiger ud i støvregnen, går døren op til huset, og en smilende mand i sort habit og blå skjorte vinker mig indenfor. Det er Emmanuel. Vi hilser, giver hånd, og jeg bliver budt ind i hjemmet, der bebos af formanden for en af de to menigheder, hvor Emmanuel Cinzah er præst. Familien trækker sig høfligt tilbage, vi sætter os i sofahjørnet og Emmanuel finder kopper og småkager frem. Flygtning Emmanuel Cinzah kom til Danmark for fire år siden. Han taler godt dansk og gør sig tydeligvis umage på sprogskolen, hvor han er elev, men fastholder samtidigt, at modersmålet er vigtigt. Ikke bare for ham, men også for de mange andre Chin ere, som Emmanuel er præst for i sine to menigheder.»jeg kom til Danmark som flygtning på grund af forfølgelse i mit hjemland. Derfor flygtede jeg først til Malaysia og derfra til Danmark«, fortæller Emmanuel. Han kommer ud af en baptistfamilie, men faren skiftede til pinsekirken.»for han kunne godt lide at danse«, griner Emmanuel og lader forstå, at pinsekirken i hjemlandet er friere i formen end baptistkirken. Nu bor han i Lemvig med sin kone og deres tre børn. Han går på sprogskole, så arbejdet som præst for Nordjylland Chin Church og Chin Bethel Church foregår i fritiden. Kaldet til at være præst»jeg er præst, fordi jeg fik et kald fra Gud. Det er min vigtigste årsag. Jeg er glad for at prædike og undervise om bibelen. Når jeg er til møde med min sagsbehandler i kommunen, siger jeg, at jeg ikke har andet at lave i Danmark end at tjene Gud. Det har jeg tit fortalt til min sagsbehandler. Der er mange regler i Danmark. Jeg arbejder frivilligt, men jeg håber, at Gud vil åbne døre, så jeg kan arbejde her som præst. Jeg vil gerne besøge Chin ere og finde ud af, hvordan vi skal arbejde sammen med de danske baptistmenigheder. Der er mange visioner«, fortæller Emmanuel. Præsten og formanden Opgaven som præst er et stort ansvar, og det er en af de ting, som Emmanuel Cinzah har oplevet som en mærkbar forskel i mødet med en dansk kirkekultur:»det er meget mærkeligt, når vi hører om, hvordan de leder de danske kirkesamfund. Det er helt modsat i forhold til vores lederskab og religionskultur. For eksempel har formanden fuldt ansvar i Danmark. Men i Burma er det præsten, der er ansvarlig mere end formanden. Men jeg kan se, at i Danmark er formanden en vigtigere person end præsten. Det kan skabe problemer i menigheden, hvis de ikke arbejder sammen. En præst har ansvaret for det åndelige, men en formand har ansvaret for administration«. Mange børn Specielt arbejdet med at forkynde evangeliet blandt børn og unge er vigtigt for de menigheder, Emmanuel er præst for. Det er menigheder i vækst, biological growth, som Emmanuel kalder det, og forklarer: 7

8 Det er anderledes!» Når jeg er til møde med min sagsbehandler i kommunen, siger jeg, at jeg ikke har andet at lave i Danmark end at tjene Gud. «8»Vi får mange børn!vi vil gerne opdrage med bibelundervisning, så børnene ikke forlader kirken, når de bliver teenagere og voksne. Det er et af vores hovedprojekter. Det er et problem, vi kan se i mange kirker i Danmark, at der ikke kommer børn og unge. Måske får de et kulturchok i kirken«. Kirke på eget sprog Generalsekretær Lone Møller-Hansen beder for Emmanuel og hans menigheder, da de blev optaget i BaptistKirken i sommeren 2011 Emmanuels egne børn er hjemme i Lemvig, men i hjørnet af stuen, som vi har lånt til interviewet, sidder en dreng på fire-fem år og ser DR Ramasjang. Han kommer af og til stille og smilende hen til os for at tage af skålen med småkager.» Jeg vil gerne besøge Chin ere og finde ud af, hvordan vi skal arbejde sammen med de danske baptistmenigheder. Jeg ved ikke, hvordan det bliver engang«, siger Emmanuel,»når vores børn taler godt dansk og måske er dansk gift. Men nu er det vigtigt med gudstjeneste på vores eget sprog. Det er meget vigtigt for os at have vores egen kirke. Det er vigtigt, at vi tilbeder Gud på vores eget sprog, specielt for dem, der ikke taler meget dansk. Vores børn går i skole fra mandag til fredag uanset hvor de bor, men det er også vigtigt, at vi bevarer vores modersmål, vores sprog, vores litteratur. Det er et vigtigt grundlag«. Friheden Selvom Emmanuel og hans familie kom til Danmark, fordi de blev forfulgt på grund af deres tro, så er friheden ikke kun positiv, mener han. I hvert fald ikke, når det kommer til børnene:»frihed er nogle gange ikke så godt. Fx har jeg læst grundloven om menneske- rettigheder. Man kan ikke tvinge folk til at tro på Jesus eller til at tilhøre kristendommen. Det er frihed. Men som forældre kan jeg heller ikke sige til mine børn, at de skal tro på Jesus, og det er ikke godt, synes jeg. Vi kan se i bibelen, at forældre er ansvarlige for at vejlede til, hvad børnene skal vælge. Forældrene har ansvaret. Fra et Chin-perspektiv synes jeg, at børnene får for meget frihed. Vi har en anderledes kultur. Vi skal vejlede og fortælle, hvad de skal tro. Hvis vi ikke vejleder og fortæller, hvad de skal tro på, så fralægger vi os ansvaret. Vi skal opdrage og undervise børnene, mens de er små, så de ikke senere vælger den forkerte vej«. Vi afbrydes et øjeblik af purken, der snupper en småkage, inden han igen lister hen til tegneserierne i DR s børneprogram. Emmanuel fortsætter:»jeg har fx mødt en pige, der sagde: Min far er præst, men om søndagen bestemmer jeg selv, om jeg vil gå i kirke med min familie. Og jeg tænkte: Det her er Danmark, det er meget anderledes! Går man ikke i kirke som datter af en præst? Men hun sagde: Det bestemmer jeg selv. Det er anderledes!«[ ] Mads Lindholm [ ] Mads Lindholm og Kurt Bøgsted

9 Nadver er slow food Der var engang en kvinde, der spurgte mig, om det er nødvendigt at deltage i nadveren for at blive frelst. Jeg blev lidt betuttet over spørgsmålet og stod og vævede lidt i svaret. Da hun mærkede min famlen, satte hun trumf på ved at indvie mig i det faktum, at hun altid kedede sig bravt under nadveren og derfor ville være glad for at få præstens ord for, at hun godt kunne springe nadveren over. Jeg svarede, at det var og er mit syns- punkt, at vores frelse kun i ringe grad beror på, hvordan vi praktiserer vores tro, men snarere på, hvem vi tror på, og at vejen til Jesus er forskellig for forskellige mennesker. Jeg tror nok, hun gik glad fra samtalen bekræftet i sin opfattelse af nadveren som tidsspilde, og jeg stod tilbage med en følelse af tab en følelse af, at jeg havde svigtet hende og svigtet en fin gammel trospraksis, der kan siges meget godt om.» Der er frelse i at løfte blikket og fjerne opmærksomheden fra vores fulde mavesæk. «9

10 Nadver er slow food» Hvilken fantastisk magtfuld beskyttelse ligger der ikke i så tydeligt at vælge side? «10 Kære kvinde, jeg ved ikke, om du læser den her artikel; men her kommer det, jeg gerne ville have sagt til dig, hvis du ikke havde haft så travlt med at komme videre: Et er nødvendigt Er nadveren nødvendig? Hvad er nødvendigt? Mad, vand, luft. Vi kan opremse de fysiske behov fra Maslows behovspyramide; men det er ikke den slags behov, der dækkes i nadveren. Jesus siger:»i opsøger mig ikke fordi I forstod de tegn I så, men bare fordi I fik brød og blev mætte. I skal ikke bruge kræfter på det brød der forsvinder, men på det der bliver ved at være der, og som fører til evigt liv. Det vil jeg, Menneskesønnen, give jer, for det har Gud udvalgt mig til.«johannes fortælling om Jesus, kap. 6: Væk med navlespejlet Jesus er på ingen måde blind for vore fysiske behov, og som den mest naturlige ting i verden hjalp han mennesker, der var i hans følge, med at få dækket behovet for mad og drikke. Han anså blot ikke den del af hans gerning som værende det vigtigste. Jesus kender os ud og ind. Han ved, at kærlighed til det, vi spiser og drikker, og det, vi kan købe for penge, fylder meget hos mange af os. Jesus dømmer os ikke, men han prøver af alle kræfter at få os ham og med Gud Faders store skabelseshistorie. Vi vælger side og viser Herren, at vi har hørt til at forstå, at der er frelse i at løfte blikket og fjerne opmærksomheden hans bud, og at vi ønsker at følge ham. Hvilken fra vores fulde mavesæk. Jesus siger: fantastisk magtfuld beskyttelse ligger der ikke»hvis I ikke spiser Menneske sønnens kød og drikker hans blod, har I nadveren, bekræfter vi familiebåndet til Jesus i så tydeligt at vælge side? Når vi deltager i ikke del i livet. Men den der spiser mit og alle kristne over hele jorden. Jeg taler om kød og drikker mit blod, har evigt liv, og beskyttelse, og alligevel oplever kristne rundt jeg vil lade ham stå op fra de døde på omkring i verden forfølgelse og undertrykkelse, fordi de står fast ved deres tro. Jesus den sidste dag. Mit kød og blod er den ægte mad og drikke. Når nogen spiser kender det godt, han har prøvet det selv: mit kød og drikker mit blod, bliver jeg ved»alligevel slog de ham ihjel da de korsfæstede ham. Men tre dage efter Jesus død med at være i ham, og han bliver en del af mig«. Johannes fortælling om Jesus, kap. lod Gud ham stå op igen og sørgede for at 6: han blev set ikke af alle jøder, men af en lille gruppe øjenvidner som Gud i forvejen Vælg side havde udvalgt. Det var os, og vi har både I nadveren bliver Jesu død og opstandelse spist og drukket sammen med ham efter understreget for os. Vi husker, at Jesus så at han er stået op fra de døde. Gud gav ud over sin egen bekvemmelighed, ja ud os besked på at fortælle folk om Jesus og over sit eget liv, fordi han havde blik for bekræfte at det er ham Gud har udvalgt til det, der var større. Hvilken forskel ville det at dømme både de levende og de døde. have gjort, om han som menneske havde Det er ham alle profeterne har talt om. levet et par år mere, i forhold til den kæmpe De har forudsagt at folk vil få tilgivelse forskel det har gjort for menneskeheden, for det de har gjort forkert når de tror at han trodsede overmagten og stod fast på på ham«. Grundlæggelsen af de første det, han troede på! menigheder, kap. 10:39b-43. Jesus siger, at vi kan blive skrevet ind i den historie. Han inviterer os til at blive ét Lader dig få med ham, intet mindre! Jeg har ikke altid svar på rede hånd, når Gennem nadveren får vi fællesskab med jeg bliver spurgt om Guds vilje og Herrens

11 veje. Jeg ved ikke, hvad vej verden går hvordan det går med verdensøkonomien, krigene, undertrykkelsen, men ét ved jeg: Vi bliver bedt om at tage stilling. Vi bliver bedt om at vise, hvilken side vi er på. Nu fik jeg svaret. Og lettet mit hjerte. Ja, vi går fra nadveren med lettet hjerte, forundret sind og skærpet opmærksom mod det andet menneske og den verden, som vi lever i på godt og ondt. Jesus forventer ikke, at vi skal vide og forstå det hele, han forventer vi lever og svarer i tro, syngende: Lov dog den Herre, som alting så herlig regerer, ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer, lader dig få mer, end du selv kan forstå, bedre, end hjertet begærer! Salmebogen nr. 22:2. 11 [ ] Raymond Jensen [ ] Flickr

12 Tak for mad, kære Gud, Amen 12 Bordbøn og bordvers fås i mange forskellige udgaver og længder. Hvilke tanker ligger der bag denne velkendte vane? baptist.dk har siddet med ved bordet hos familien Midtgaard fra Aalborg til en snak om bordbøn. Fra sang til bøn»far, tak for maden, du giver os, tak for din kærlighed og for din omsorg. Jeg beder om, at du vil være med os her i aften, og at du vil velsigne os. Tak, fordi vi må lægge vore liv i dine hænder. Amen.«Sådan lyder bordbønnen en almindelig mandag aften hjemme hos familien Midtgaard i Aalborg. Familien, der normalt består af fem medlemmer, er i aften skåret ned til tre styks. Den ældste søn Jonatan er flyttet hjemmefra og mor Mona er på arbejde. Alligevel samles far Lars og børnene Josefine på 17 og Joachim på 11 stadig om bordbøn inden aftensmaden, som de gør hver aften.»før i tiden sang vi altid,«siger Lars,»men Josefine brokkede sig, og mente at vi bad for lidt«.»det startede, fordi vi havde besøg af en anden kristen familie,«fortæller Josefine,»og så spurgte far, om vi ikke skulle bede for maden. Det fik mig til at tænke over, om det virkelig kunne være rigtigt, at der skulle en anden kristen familie til, før vi kunne bede for maden.«rutine Da Lars og Mona var nygifte, bad de altid for maden sammen, men efter børnene kom til, virkede det mere naturligt at synge for aftensmaden, og det tog over.»da vi var små, sang vi forskellige bordvers hver dag,«siger Josefine,»men så blev det mere og mere til, at vi bare sang Mad, halleluja, amen. Til sidst sad den bare på rygraden og det blev rutine. Så havde jeg det sådan; hvorfor gør vi det så?«ved bordet er der enighed om, at der skal ligge noget mere end rutine i bordbøn:»det skal ikke bare være noget, der skal overstås, og det var det blevet,«siger Joachim. Til spørgsmålet om, hvilken betydning bordbønnen så skal have, svarer Josefine:»Det handler om at velsigne maden og sige tak for den, så den ikke bare bliver noget, man sluger, men at man viser, at man er glad for, at der er mad på bordet.det er jo hele tiden udfordringen med vaner,«siger Lars,»at finde ud af, hvor grænsen går mellem, at noget har en betydning, og man tænker over det hver gang, til at det blive til en rutine, som ikke bliver tillagt lige så meget betydning.«kammeraterne har også lært bordvers Når børnene har haft skolekammerater og venner med hjemme, er der i højere grad blevet sunget omkring bordet:»det ligger på en eller anden måde lidt i baghovedet, at kammerater og venner bedre kan forholde sig til, at vi synger«, siger Lars. Hverken Joachim eller Josefine synes i dag, at det er underligt eller pinligt, når vennerne er med til at synge rundt om bordet:»der er mange af drengene fra min klasse, der kan nogle af de bordvers, vi synger, fordi de har været hjemme hos mig,«siger Joachim.»Da jeg gik i klasse, blev det brugt imod mig,«fortæller Josefine.»Der var en af pigerne fra min klasse, der havde lært alle de andre fra klassen et af de bordvers, vi sang herhjemme. Da jeg så kom ind i klassen, begyndte de alle sammen at synge det for at ydmyge mig.«at bede bordbøn alene»jeg kan sagtens finde på at bede bordbøn alene,«siger Lars,»for ofte sidder jeg og spiser frokost alene, så jeg gør det, når jeg husker det.«børnene derimod er ikke sikre på, at

13 de ville bede bordbøn, hvis de var alene:»jeg ville ikke bede, hvis jeg var alene hjemme,«siger Joachim.»Så ville jeg bare tage noget mad og spise det!for mig ville det ikke have den samme betydning, som når vi beder som familie,«siger Josefine.»Jeg synes, der er mere mening i, at det er en familie, der takker for, at vi igen kan spise os mætte. Så jeg tror, at jeg ville finde et andet tidspunkt at bede på!«[ ] [ ] Emilie Johanne Munch 13» Det handler om at velsigne maden og sige tak for den, så den ikke bare bliver noget, man sluger, men at man viser, at man er glad for, at der er mad på bordet. «

14 14»I kan give dem noget at spise I kan give dem noget at spise«, sagde Jesus til disciplene i beretningen om bespisningen af de fem tusinde. Det har inspireret Roskilde Baptistkirke til at give mad og gaver til borgere med stort behov for hjælp I Baptistkirken i Roskilde ønsker vi at gøre en forskel for vores medmennesker og lokalt i byen. Derfor arrangerer vi på fjerde år et julepakkeprojekt i samarbejde med Roskilde Kommune. Vi uddeler et antal pakker til trængte mennesker med både almindelige dagligvarer og varer, der traditionelt hører julen til. Det hele begyndte tilbage i 2008, hvor vores præst Claus Bækgaard blev ringet op af en sagsbehandler fra kommunen. Hun havde en gruppe borgere med et stort behov for hjælp henover julen, som kommunen ikke havde mulighed for at imødekomme. Hun spurgte, om vi kunne hjælpe.» Vi behøver ikke at rejse udenfor landets grænser for at finde nød, men kan blot åbne vores egen hoveddør. «Det første år samlede vi ind og pakkede ca pakker til dem. Afhentning og julestemning Vi har ikke selv kapacitet til at udvælge de personer og familier, der trænger mest, så det gør kommunen hvert år for os via deres sagsbehandler. Vi samler derimod både penge og varer ind, og vi sørger for indkøb og indpakning. Selve afhentningen sker nu i kirken, hvor vi forsøger af skabe en hyggelig julestemning med kaffe, æbleskiver og julemusik og ikke mindst en anledning til at snakke med én fra kirken. Projektet starter op allerede først i oktober, for der er rigtigt meget, der skal gøres. Det er typisk ikke helt de samme medarbejdere, der er med i projektgruppen år for år, så erfaringerne skal først overdrages. Heldigvis har vi mange sponsorer, som trofast bidrager med pæne donationer. Ikke kun det sjove Ofte er det let at finde medarbejdere, der vil pakke varerne og vil være med til selve uddelingen. Når det drejer sig om at opsøge forretninger og virksomheder eller søge fonde, kan det godt knibe lidt mere med entusiasmen. Derfor har vi nogle uskrevne regler om, at ingen får lov til kun at være med til det sjove. Heldigvis er vi alle forskellige, og de sværeste tjanser fordeler vi mellem os. Hvor det i starten var et projekt i menigheden, er det nu mere et menighedsprojekt. Rigtigt mange bidrager, både med økonomisk støtte og med fleksibilitet i forhold til kirkens øvrige aktiviteter. Det har vist sig, at forholdet mellem indsamlede varer og indsamlede penge er nogenlunde fifty-fifty. Det har givet os mulighed for at købe de varer, som vi synes hører til i en julepakke, selvom vi ikke fik dem doneret. Gud fylder pakkerne Antallet af pakker, som vi får lov at dele ud, stiger år for år. Vi oplever, at Gud velsigner vores arbejde i overflod og langt ud over, hvad vi har turdet håbe på. I år er vi ved at skabe rammerne for at kunne uddele ca. 200 julepakker. Det er op til Gud at fylde dem. I den store sammenhæng kan man sige, at 200 pakker ikke afhjælper ret meget nød. Men vi tror på, at for en familie, der har store økonomiske problemer, gør

15 Gør en forskel Du kan også være med til at gøre en forskel. Hvis du har lyst til at velsigne andre i julen gennem Roskilde Baptistkirkes arbejde, er du mere end velkommen til at sende et beløb til projektets konto: Reg. nr.: 2283, konto.nr.: det en kæmpe forskel. Vi behøver ikke at rejse udenfor landets grænser for at finde nød, men kan blot åbne vores egen hoveddør den findes lige der, og vi tror på, at vi kan gøre en forskel. Travlt og velsignet Et projekt i denne størrelse er en stor logistisk opgave, hvor vi ud over indsamlinger, sponsorbreve og kontakt til de udvalgte familier også skal tænke i lagerplads, fordeling efter familiestørrelse, sen afhentning af fersk- og frostvarer, hygge og samtale ved uddelingen, samt når pakkerne endeligt er delt ud takkebreve til alle vores sponsorer. Vi ved, at vi får travlt, og at det bliver hele vejen frem til jul. Men vi ved også, at vi vil blive velsignet i rigt mål og kan glædes over at have hjulpet andre i en tid, hvor materielle goder og god mad for mange ikke er en selvfølge. [ ] [ ] Rita Daugaard, koordinator for det sociale engagement i Roskilde Baptistkirke 15

16 En moderne lignelse Jesus og de fem tusinde i vestlig oversættelse Jesus trak sig tilbage til et øde sted for at være alene, men folkeskaren fulgte efter ham. Aftenen nærmede sig, og mange havde rejst langt og var ved at blive sultne. Da Jesus så det, sendte han sine disciple ud for at samle mad sammen, men de kunne kun finde fem brød og to fisk. Så bad Jesus dem om at gå ud igen og indsamle de forsyninger, folk havde bragt med sig på rejsen. Da de havde gjort det, lå der et enormt bjerg af fisk og brød foran Jesus. Da han så det, bad han folkeskaren om at sætte sig ned i græsset. Han stod foran maden og så op mod himlen, takkede Gud og brød brødet. Så delte han maden ud til sine tolv disciple. Jesus og hans venner spiste som konger, mens den sultne folkeskare så på. Men det mest forbløffende, det mirakuløse, ved dette måltid var, at da de havde afsluttet denne overdådige fest, var der ikke engang krummer nok tilbage til at fylde et sultende menneskes hånd. [ ] Peter Rollins [ ] Flickr 16

17 Døbte Fakta Peter Rollins Peter Rollins er filosof og grundlægger af trosfællesskabet IKON i Belfast, Nordirland. Han er kendt som en provokerende og nytænkende fortæller og forfatter, der udfordrer vores tænkning om, hvad det vil sige at tro, og hvordan vi er kirke i dag. Lignelsen om Jesus og de fem tusinde er typisk for hans kritik af dem, der hævder at være efterfølgere af Jesus, og som derfor burde være en manifestation af»kristi krop«i verden, men som alt for ofte præsenterer et forvrænget billede af Jesus. Lignelsen tvinger os til at standse op og spørge, om den Kristus, der gennem vores måde at leve på, bliver præsenteret for verden i dag, virkelig ligner den Kristus, vi møder i evangelierne? Roskilde : Matthias Wilki Nielsen, f Døde Bornholm Jørn Lou-Møller, født , døbt i Nexø , døde Johanne Rønne Hansen, født , døbt i Rønne , døde Kristuskirken, København Grethe Kirstine Sørensen, født , døbt i Kristuskirken , døde Anne Marie Kristiansen født , døbt i Jetsmark , døde Ringsted Jytte (Rønne) Keilberg Hansen, født , døbt i Århus , døde Sindal Esther Elisabeth Vinther, født , døbt i Mosbjerg , døde Den moderne lignelse er taget fra bogen»den rettroende kætter og andre umulige fortællinger«, Forlaget Boedal. Trykt med tilladelse fra forlaget. Svendborg Grethe Riborg Bogh f. Jørgensen, født , døbt i Svendborg , døde Vrå Kristian Nielsen, født , døbt i Ingstrup , døde

18 18 Advent forventning om Herrens komme For mange er adventstidens største og naturligste spørgsmål:»mon vi når det?«, underforstået:»når vi alle de praktiske gøremål inden jul?«ja, julepynten og gaverne skal vi nok nå, men når vi at stemme vores sind til højtiden? I en kristen forståelse er advent en forberedelse til julen. Advent betyder»herrens komme«. Det er først og fremmest en forberedelsestid til julen, hvor vi fejrer»herrens komme«i skikkelse af Jesusbarnet i krybben. Adventstiden dækker de sidste fire uger op til juleaften, og disse uger har for mange karakter af en praktisk forberedelsestid af julen med indkøb af gaver, madlavning og udsmykning af vore hjem. Samtidig er det en tid, hvor man tager sig tid til at være sammen med familie og kollegaer eller i hvert fald sender dem en hilsen. Adventstiden er for mange danskere nærmest en del af julen, som er den største kirkelige højtid i manges bevidsthed. Julen blev udvidet I kirken omtales advent som det kirkelige nytår, dvs. at et nyt kirkeår begynder den 1. søndag i advent. Kirken og dens (gudstjeneste-)liv var fra starten centeret omkring Jesu opstandelse, altså om påsken. Den årlige festkalender, som efterhånden blev etableret i kirken, begyndte med en udvidelse af påskefesten, og senere blev to andre hovedfester pinse og jul føjet til. Senere igen blev påsken»udvidet«med en fastetid før påsken. Og endnu senere tilføjede man adventstiden op til jul. Disse fester gav kristendommen og kirken et særligt kendetegn: Man forsøgte at få de ubegribelige og ukontrollable indbrud af guddommelig handlen i verden ind i en fast ramme med en historisk sammenhæng. Vi venter på genoprettelse For kristne i dag har advent også en særlig betydning. Vi forsøger at stemme sindet, så Jesus ikke»drukner«i kommercielle og praktiske jule-gøremål. Men hertil føjer sig endnu en forventning, der hører advent til, nemlig forventningen om Herrens 2. komme det komme, hvor Jesus kommer i herlighed for at dømme levende og døde. Kort sagt: Det, der oftest kaldes for dommedag. Vi skal fejre advent i vished om Jesu 1. komme, nemlig som barnet i Betlehem, hvor englen forkyndte for hyrderne»frygt ikke! I dag er der født jer en frelser han er Kristus, Herren«(Lukas evangelium 2:11). Men vi skal også fejre advent i forventning om Hans 2. komme, hvor han vil»fuldføre«frelsen ved at gen-skabe jorden:»gud vil selv være hos dem«(åbenbaringsbogen 21:1-4 og 2. Petersbrev 3:13). Også her er det vigtigt at tilføje et»frygt ikke!«. Dommedagen handler nemlig ikke om staf og fordømmelse. Den handler om, at Gud genopretter alting, så Han kan blive alt i alle! Nadver er også at vente Visheden om Jesu 1. komme og forventningen om Hans 2. komme kan vi også finde i nadveren, selvom vi sjældent tænker på det. Vi fejrer jo nadveren på grund af det, Jesus gjorde i påsken. Men vi gør det også

19 » Man forsøgte at få de ubegribelige og ukontrollable indbrud af guddommelig handlen i verden ind i en fast ramme. «i forventning om, at Han en dag kommer for at»fuldende«frelsen. Jesus tager derfor ikke selv del i nadveren før»fuldendelsen i Guds Rige«(Luk. 22:14-20). Vi skal i stemning Adventstiden kan sammenlignes med at gå til en symfonikoncert. Op af orkestergraven stiger inden koncerten en summen, brummen og hylen af alle mulige instrumenter det lyder ikke særlig godt. Pludseligt stopper det, og et øjeblik efter kommer dirigenten ind. Så starter musikken og så lyder det flot og godt! Musikerne stemmer deres instrumenter til tiden, så de er klar, når deres dirigentmester kommer og vi kan bruge det samme billede på os selv. Vi skal stemme os og vort sind til»den store mester kommer«. På den måde kan man sige, at vi lever hver eneste dag i advent. Vi lever nemlig i forventningen om, at tiden skal få ende og Herren, Guds søn, skal komme for at blive alt i alle. Glædelig advent i forventning om Jesu snarlige komme! 19 [ ] Jacob Broholm Møller [ ] Flickr

20 Oprøret fra containerne 20

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere