Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse"

Transkript

1

2 Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse Redigeret april 2012

3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 6 Center for Borgerservice Jobcenter Center for Social Service Center for Sundhed og Omsorg Center for Skole og Dagtilbud Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Teknik og Miljø Center for Ejendomme og Intern Service Center for Personale og Økonomiservice Borgmestersekretariatet Investeringsoversigt samt bemærkninger Bilag 1. Hovedoversigt til budget Bilag 2. Sammendrag af budget Bilag 3. Tværgående artsoversigt Bilag 4. Budgetoversigt Bilag 5. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v Bilag 6. Takstoversigt Bilag 7. Tillæg Aftale om økonomisk genopretning Aftale om budget Bilag 8. Effektiviseringsstrategi

4 2

5 Forord Forord indtægter og samtidig presse Kommunens udgifter opad. Kommunens samlede omsætning er på ca. 3 mia. kr. Heraf er ca. 1,8 mia. kr. serviceudgifter, dvs. udgifter til f.eks. skoler, dagtilbud til børn, klubber, omsorg og plejecentre, kultur og administration. Budgettet ligger 0,4 % lavere end rammen for serviceudgifterne, for Egedal Kommune, som er aftalt mellem staten og Kommunernes Landsforening. Budgettet for årene , som du sidder med i hånden, blev vedtaget enstemmigt af Kommunalbestyrelsen den 21. september Det er ikke kun den økonomiske situation i Danmark, som sætter rammerne for det økonomiske råderum i Egedal Kommune. Også den globale økonomi har en direkte effekt på vores lokale råderum. Det som startede som en finansiel krise i 2008, har udviklet sig til en økonomisk krise med stigende ledighed og lav vækst til følge. Samtidig ser vi en ganske alvorlig gældskrise i flere europæiske lande. Dette understreger blot behovet for at sikre en stabil og sund økonomi. I den budgetaftale som ligger til grund for budgettet, har det været sigtet, at der skulle være langsigtet balance i økonomien. Det betyder, at det har været nødvendigt at indarbejde reduktioner og effektiviseringer, som beløber sig til 60 mio. kr. i hele perioden Jeg vil gerne takke mine kollegaer i Kommunalbestyrelsen for et konstruktivt samarbejde, hvor alle har ydet en indsats og taget et ansvar. Jeg vil også gerne takke administrationen for en flot indsats. Willy R. Eliasen Borgmester Ved aftalen om økonomisk genopretning fra 2010 lagde Kommunalbestyrelsen grundstenen for skabelsen af en sund og robust økonomi i Egedal Kommune. Budgettet for markerer Kommunalbestyrelsens vilje til at fastholde denne genopretningskurs. Baggrunden for budgetaftalen er, at der skal skabes et overskud på den ordinære drift. Der skal være overskud så vi kan finansiere anlægsudgifter og opbygning af kassebeholdningen så vi kan modstå uforudsete udgifter. Dette kaldes også budgetsikkerhed, og dette er påkrævet i disse år hvor der er stor usikkerhed om samfundsøkonomien. Denne usikkerhed kan ramme dobbelt, da den både kan påvirke grundlaget for Kommunens skatte 3

6 Politisk organisation Kommunalbestyrelsen Der vedtog budget den 3. oktober 2012 Jens Jørgen Nygaard (C) Willy Eliasen (V) Ib Sørensen (A) 1. Viceborgmester Borgmester 2. Viceborgmester Vicky Rasmussen (A) Marianne Røgen (A) Esben Vognsen Jensen (C) Niels Lindhardt Johansen(C) Finn Højgaard Mortensen (C) Erhard Filtenborg (C) Svend Kjærgaard Jensen(I) Peter Hansen (F) Ida Bode (F) Gudmund Kjær Hansen (F) Egil Møller (O) Christian Friis Bach (R) Lisbeth Dupont-Rosenvold(V) Karsten Søndergaard (V) Ole B. Hovøre (V) Bent Højgaard Mortensen (V) Jørgen Hvidemose (-) Natasha Enetoft (C) 4

7 Administrativ organisation Egedal Kommunes nye administrative organisation pr. 1. februar 2012 Egedal Kommune fik ny administrativ organisation den 1. februar På den baggrund er budget 2012 blevet ombrudt, så det afspejler organisationen. Den nye administrative organisation skal agere ud fra Kommunalbestyrelsens vision om, at borgerne og virksomhederne I Egedal Kommune skal opleve en venlig, effektiv og korrekt service. De kommende års udsigt til en fortsat stram økonomi, det stigende udgiftspres, vigende skattegrundlag samt stigende forventninger hos borgere og politikere om service, har gjort det nødvendigt at justere, udvikle og effektivisere driften og organisationen, så Kommunen fortsat kan yde en god service under de nye vilkår. Den nye organisation skal derfor fremme det sammenhængende serviceforløb for borgeren, sikker myndighedsudøvelse, vedligeholdelse af realkapitalen samt at organisationen er handlekraftig. Desuden er ledelsesrollerne blevet mere klare og éntydige. Organisationen i Egedal Kommune er bygget op omkring: Syv store fagcentre, der er i stand til at levere sammenhængende ydelser af god faglig kvalitet til kommunens borgere To servicecentre, der skal bistå Direktionen, fagcentre og institutioner med administrativ/teknisk service, vejledning, controlling og økonomisk analyse To sekretariater, der skal bistå Direktionen med at støtte den øvrige organisation. 5

8 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger Budgetaftalen for 2012 Den 21. september 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen enstemmigt budgettet for Budgettet fastholder kursen i den økonomiske genopretningsplan, som blev vedtaget i 2010 og de pejlemærker der er i Kommunens økonomiske politik. Dermed sikres den fortsatte genopretning af Kommunens økonomi, herunder opbygning af kassebeholdningen. Egedal Kommunes økonomi har været under pres. De overordnede konjunkturer medfører en manglende vækst i indkomstgrundlaget. Samtidig er ledigheden stigende, hvilket medfører et udgiftspres. Derudover har Kommunen oplevet et pres på udgifterne på flere områder i løbet af Det har gjort det nødvendigt at gribe ind for at sikre overholdelse af budgettet for 2011, samt foretage budgetreduktioner for for at sikre at kursen i genopretningsplanen kan holdes. De væsentlige styrepunkter som indgik i budgetlægningen har været: Robust overskud på den ordinære drift Overholdelse af servicerammen Rummeligt anlægsbudget Solid Kassebeholdning. Som et centralt element i den økonomiske politik, er det vigtigt at sikre en robust ordinær drift jf. tabel 1. Det betyder, at der skal være et så stort overskud på den ordinære drift, at det kan finansiere de skattefinansierede anlægsudgifter, indbetaling til SOLT, afdrag på lån, budgetsikkerhed overfor uforudsete hændelser i budgetåret og opbygning af kassebeholdningen. Regeringen har fastlagt en serviceramme for Egedal Kommune. Hvis servicerammen overskrides, udløser det individuelle såvel som kollektive sanktioner. Derfor har det været væsentligt at budgetlægge under servicerammen. Der er i anlægsbudgettet afsat midler til renovering af eksisterende anlæg, samt energibesparende foranstaltninger. Derudover er der afsat anlægsmidler til byggeri af nyt rådhus og sundhedshus i Den løbende kassebeholdning er altid udtryk for et øjebliksbillede, der viser evnen til at betale de løbende driftsudgifter samt enkeltstående udgifter. Derfor er kassebeholdningen ikke et entydigt styringsparameter i budgetlægningen, men et sigtepunkt som skal ses i sammenhæng med den strukturelle balance. Tabel 1. Den strukturelle balance i budget 2012 (1.000 kr.) Vedtaget budget Skatter, tilskud og udligning Driftsudgifter i alt Renter Resultat af ordinær drift

9 Generelle bemærkninger Forudsætninger for budget Følgende forudsætninger for budgetlægningen vil blive gennemgået nedenfor: Egedal Kommunes økonomiske politik Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Væksten i serviceudgifterne Befolkningsprognose og den demografiske udvikling Pris- og lønskøn Finansiering SOLT, lån, renter og balanceforskydninger Aktivitetsbaseret budgetlægning. Egedal Kommunes økonomiske politik Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2011 en revidering af den økonomiske politik. Formålet med den økonomiske politik er at sætte rammerne for planlægningen af den ønskede udvikling i Kommunen. Den økonomiske politik er tæt sammenhængende med kommuneplanen og de visioner, der afspejler sig i denne. Den økonomiske politik er desuden tilrettelagt med hensyntagen til den kendte demografiske udvikling på de store serviceområder: ældreområdet, sundhedsområdet, skoleområdet og dagpasningsområdet. Kommunalbestyrelsen lægger afgørende vægt på, at Kommunens økonomi er i strukturel balance. Det betyder, at forholdet mellem driftsudgifter og skatteindtægter skal udvise et overskud, der sikrer, at der er finansieringsmæssig dækning for de budgetterede anlægsudgifter m.m. Endelig afspejler den økonomiske politik de rekrutteringsmæssige problemer, der tegner sig i de kommende år. De grundlæggende principper i den økonomiske politik er nævnt nedenfor i kursiv. Strukturel balance Den strukturelle balance angiver i hvilket omfang, skatteindtægterne kan dække de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter. Den overordnede målsætning er, at der skal være et strukturelt overskud i Kommunens budget hvert år. Overskuddet skal være af en sådan størrelse, at det kan dække de skattefinansierede anlægsudgifter, og der kan henlægges midler til opbygning af kassebeholdningen. Såfremt den løbende økonomiske opfølgning viser, at finansieringsforudsætningerne eller udgifterne ikke holder, skal der iværksættes tiltag for at sikre opfyldelse af målsætningen. Det strukturelle overskud i 2012 er på 167,5 mio. kr. jf. tabel 1. Dette overskud skal bl.a. ses i relation til Kommunens samlede anlægsbudget, og ønsket om at opbygge Kommunens kassebeholdning. 7

10 Generelle bemærkninger Robust kassebeholdning Kommunens kassebeholdning består af flere elementer. F.eks. mellemværende med renovationsområdet, institutionernes opsparing/overførsler, klausulerede midler m.m. Fratrækkes disse elementer den samlede kassebeholdning, fremkommer den likviditet, som der i praksis er politisk rådighed over. Af hensyn til budgetsikkerheden og for at imødegå udsving i likviditetsbehovet er det nødvendigt at sikre en kassebeholdning af en vis størrelse. Ultimo kassebeholdningen skal søges øget med minimum 25 mio. kr. årligt frem til 2013, hvor det er målet, at den ultimo året skal andrage minimum 100 mio. kr. ekskl. eventuel opsparing til større anlægsprojekter og frigivelse af indefrosne og opsparede midler. I budgettet for er der ved udgangen af 2013 en kassebeholdning på 133,4 mio. kr. bl.a. som følge af henlæggelser i bl.a og Målet er dermed opfyldt idet den robuste kassebeholdning samt henlæggelsen, gør Kommunen bedre i stand til at imødegå budgetusikkerhed. Der er imidlertid lagt bånd på en del af kassebeholdningen. Kommunen har ved indgangen til 2012 en gæld til affaldssektoren på 24 mio. kr., som må forventes at skulle tilbagebetales, idet der skal foretages en selskabsgørelse af området. Desuden er der indefrosne opsparinger på 37 mio. kr. Endvidere forudsætter den fortsatte opbygning af kassebeholdningen, at budgetterne holdes. Realistisk budgettering Vi budgetterer realistisk ud fra kendte forudsætninger. Det betyder bl.a., at der ikke i driftsbudgettet budgetteres med indtægter fra salg af jord og fast ejendom. Kommunens budgetstyring tager udgangspunkt i udmeldte rammer, som så vidt muligt er fastlagt med udgangspunkt i aktivitetsniveauet. Ved budgetvedtagelsen bliver rammerne fastlagt og alle efterfølgende aktiviteter på området skal holdes inden for rammen. I budgettet for er der ikke indregnet indtægter fra salg af jord og fast ejendom. SOLT En række af Kommunens skoler samt et rådhus er solgt, renoveret og herefter lejet tilbage. Salgssummen er deponeret hos en række kapitalforvaltere med henblik på senere tilbagekøb af bygningerne. For at sikre en fortsat udvikling/opbygning af den deponerede formue indbetales der årligt 17 mio. kr. (niveau 2010) til depotet. Afkastet fra kapitalforvalternes formuepleje forbliver ligeledes deponeret, således at der skabes det finansielle grundlag for at indfri leasingkontrakterne ved udløb. I budgettet for er der i henhold til politikken afsat det fastlagte beløb til indbetaling i SOLT projektet. Planlægning og sikring af handlemuligheder - gennem opsparing Opsparing anvendes som finansieringsprincip for større investeringer og ønsker om fremtidige handlemuligheder. Det betyder f.eks. at bevilling til større anlægsopgaver forudsætter, at der enten er plads til finansieringen, under hensyntagen til opretholdelsen af den strukturelle balance, eller at der tidligere er sket en opsparing med henblik på finansieringen af projektet. Opsparing til særskilte projekter nedsætter ikke kravet til kassebeholdningens løbende forøgelse og størrelse. I budgettet for , er der i anlægsbudgettet afsat midler til projekter, som der er fuld finansiering til under hensyntagen til opbygningen af kassebeholdningen. Der opspares ikke midler til konkrete formål, men når det besluttes at optage anlægsprojekter i budgettet, skal det sikres, at der er den fornødne finansiering under hensyntagen til den fortsatte opbygning af kassebeholdningen. 8

11 Generelle bemærkninger Forberedt til fremtiden Den demografiske udvikling i de kommende år betyder, at Kommunen vil opleve en nedgang i antallet af borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper samtidig med, at vi vil opleve en markant stigning i antallet af ældre borgere. Dette vil sætte den kommunale økonomi under et voldsomt pres. Det er derfor nødvendigt at sikre, at den nedgang i antallet af børn med pasningsbehov der forventes i de kommende år, udmønter sig i, at de økonomiske ressourcer på dagpasningsområdet reduceres i takt med den demografiske udvikling, og de frigivne ressourcer anvendes til at dække det øgede udgiftsbehov på ældreområdet. I budgettet er der indregnet korrektioner, der tager højde for den demografiske udvikling. Fastholdelse af Kommunens værdier i ejendomme og anlæg Kommunen har store værdier i ejendomme og anlæg. Investeringerne i disse værdier skal sikres. Det er målsætningen, at der afsættes de nødvendige midler således at værdien af de kommunale ejendomme og anlæg, kan fastholdes. I forbindelse med enhver form for byggeri og anlæg skal fremtidige alternative anvendelsesbehov og muligheder indgå i overvejelserne omkring placering og udformning, f.eks. placering af daginstitutioner nær skoler, således at institutionen eventuelt senere kan overtages af skolen og anvendes til undervisningsformål. Det forudsættes desuden, at mulighederne for at anvende den eksisterende bygningsmasse er undersøgt inden nybyggeri planlægges, og budgetteres. I budgettet for , er der i budgettet afsat driftsmidler til bygningsvedligeholdelse samt anlægsmidler til ejendomsrenovering for et samlet beløb på 35,9 mio. kr. i I alt er der afsat 177 kr. pr. m 2 inklusive uddelegeret budgetbeløb. Gæld Der skal være sammenhæng mellem Kommunens lånoptagelse og afdrag på lån. Kommunens lånoptagelse i de senere år har været relativ høj. Dette skyldes regeringens ønske om, at kommunerne igangsætter anlægsinvesteringer finansieret via låntagning fra dertil afsatte lånepuljer. I årene 2013 og frem er der kun afsat begrænset låntagning, men dette afhænger bl.a. af fremtidige økonomiaftaler imellem staten og kommunerne. Tillægsbevillinger Der gives principielt ikke tillægsbevillinger. Det kan dog af lovgivningsmæssige årsager eller lignende være nødvendigt at overveje tillægsbevillinger. Eventuelle tillægsbevillingsansøgninger kan først fremsendes til det politiske niveau, når kompenserende besparelser og aktivitetsændringer har været vurderet, ligesom besparelsesforslag skal fremgå af tillægsbevillingssagen. I de senere år er tillægsbevillinger blevet relativt mindsket. Niveauet er fortsat ikke i overensstemmelse med den økonomiske politik. Kommunaløkonomiske aftaler Egedal Kommune vil sikre overholdelse af de årlige aftaler mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi. Egedal Kommune overholder i budgettet for 2012 aftalen om kommunernes økonomi for så vidt angår serviceudgifterne og skattesatserne. 9

12 Generelle bemærkninger Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Indledning Den 4. juni 2011 blev der indgået en aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for Aftalens overordnede præmis er, at dansk økonomi står over for store udfordringer i de kommende år. Tidligere års store overskud på de offentlige finanser er vendt til underskud, hvilket medfører stigende offentlig gæld og øgede rentebetalinger. Samtidig bliver der færre i den arbejdsdygtige alder, og antallet af ældre vil være stigende. Aftalen indebærer, at der skal være nulvækst i de kommunale udgifter. Som i tidligere år vil der naturligvis ske korrektioner i henhold til DUT princippet. I lighed med tidligere år indeholder aftalen en sanktion i form af et betinget bloktilskud på 3 mia. kr. Bloktilskuddet er således betinget af, dels at kommunerne budgetterer udgifterne inden for de aftalte rammer, dels at regnskabet for 2012 viser, at de kommunale budgetter vedrørende serviceudgifterne bliver overholdt. Overordnet indgår det i aftalen, at kommunerne skal fortsætte nytænkning og omstilling i opgaveløsningen både på de borgernære serviceområder og i den kommunale administration. I det følgende er redegjort for aftalens øvrige væsentligste elementer: Skatter Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2012 vil være 7.024,7 mio. kr. Skatter, tilskud og udligning er nærmere beskrevet andetsteds i de generelle bemærkninger. I lighed med tidligere år skal kommunerne under ét holde skatterne i ro, og der vil være sanktioner såfremt aftalen ikke overholdes. Da kommunerne under ét holder aftalen i 2012, har dette ingen konsekvenser for Egedal Kommune. Ejendomsskatter Kommunerne har i en række tilfælde afholdt udgifter til tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat. Det fremgår af aftalen, at staten fremover vil refundere de faktiske tilbagebetalinger i den enkelte kommune. Det er af ministeriet anslået, at Egedal Kommune skulle tilbagebetale ca. 15 mio. kr., som efter de nye regler vil blive refunderet af staten. Der er desuden lavet aftale om, at kommuner der lider et provenutab som følge af nedsættelsen af grundskyldspromillen for landbrugsejendomme, får et særligt tilskud. For Egedal Kommune udgør tilskuddet ca. 2 mio. kr. i Kommuner med særlige økonomiske udfordringer Den ordinære særtilskuds-pulje til kommuner med særlige økonomiske udfordringer forhøjes ekstraordinært i 2012 med 50 mio. kr. til 550 mio. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmelder kriterier for tildeling. Overførsler Regeringen og KL er enige om, at kommunernes aktive indsats kan påvirke størrelsen af indkomstoverførslerne. Afbureaukratisering - gensidighedsaftalen Som led i økonomiaftalen for 2009 indgik regeringen og KL en flerårsaftale om, at der fra 2009 til 2013 skal frigøres ressourcer svarende til i alt 5 mia. kr. (Gensidighedsaftalen). Staten forpligtede sig til at fremlægge forslag, der kan frigøre 0,5 mia. kr. i 2009 stigende til 2,5 mia. 10

13 Generelle bemærkninger i Samtidig skal kommunerne ved egen indsats frigøre 1 mia. kr. i 2009 stigende til 2,5 mia. kr. i Regeringen har fremlagt en række nye statslige initiativer, der i alt frigør mindst 534 mio. kr. i kommunerne i Sammen med de initiativer, der indgik i økonomiaftalerne for 2010 og 2011, har regeringen dermed fremlagt konkrete initiativer, der i alt frigør mindst 1,8 mia. kr. i kommunerne i De frigjorte ressourcer forbliver i kommunerne, og anvendes til bedre borgernær service. Potentialet afhænger i flere tilfælde af kommunens udgangspunkt og hidtidige indsats på området. På nogle områder har kommunen måske allerede høstet dele af gevinsten. På andre områder er gevinsten måske større end den andel, bloktilskudsnøglen lægger op til. KL anbefaler, at kommunen hjemtager alle gevinster, men også at potentialet i det enkelte initiativ vurderes ud fra de lokale forhold inden, at de bliver udmøntet i budgettet. Kommunerne har frem mod 2013 fortsat mulighed for at udfordre statslige krav og regler. Der er enighed om, at der er mulighed for at forenkle reglerne på folkeskoleområdet således, at midlerne kan flyttes til en styrket undervisning. Regler og arbejdsgange på beskæftigelsesområdet er blevet forenklet for at frigøre ressourcer til arbejdet med at få ledige i arbejde. I april 2012 vil der blive fremlagt yderligere forslag til afbureaukratisering og forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Det forudsætter dog, at kommunerne gør en aktiv indsats, for at kunne opnå disse effektiviseringer, som lovgivningen muliggør i henhold til gensidighedsaftalen. Indkøb Aftalen indebærer en målsætning om, at der frem mod 2015 etableres forpligtende indkøbsaftaler for kommunerne. Senest i første halvår 2012 skal de første fire indkøbsaftaler være etableret. Det fremgår ikke, hvilke områder der vil blive tale om, men alene at aftalerne etableres på standardiserede indkøbsområder, der erfaringsmæssigt har resulteret i store effektiviseringer. Ny digitaliseringsstrategi Den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har som mål, at skriftlig kommunikation med borgere som udgangspunkt skal foregå digitalt. Det skal være obligatorisk i Aftalen indebærer, at kommunerne finansierer 40 mio. kr. i 2012 og 30 mio. kr. i Der reserveres en pulje fra bloktilskuddene på 30 mio. kr. årligt i Midlerne disponeres efter aftale mellem parterne. Konkurrenceudsættelse Frem mod 2015 skal der ske en stigning i kommunernes konkurrenceudsættelse til 31,5 %. Særligt hjemmehjælpsområdet skal have bevågenhed. De kommuner der i dag konkurrenceudsætter mindst, skal øge konkurrenceudsættelsen mest. I Egedal Kommune lå konkurrenceudsættelsen i 2010 på 28,1 %. Landsgennemsnittet ligger på ca. 25 %. Velfærdsteknologi Aftalen indebærer at anvendelsen af velfærdsteknologi (robotteknologi m.v.), skal fremmes for at sikre en bedre personaleudnyttelse. Regeringen har etableret Fonden for Velfærdsteknologi, som uddeler midler til projekter, der afprøver og demonstrerer potentialet i teknologiske løsninger (fonden afløser ABT-fonden). Folkeskolen Regeringen og KL er enige om, at der i de kommende år er behov for en omstilling af folkeskolen. Det gælder både i forhold til en mere inkluderende folkeskole og i forhold til styrket anvendelse af it i undervisningen. Samtidig er det nødvendigt fortsat at have fokus på, at få mere undervisning ud af de eksisterende ressourcer, og på tilpasninger i lyset af den demografiske udvikling med færre elever. 11

14 Generelle bemærkninger Klagesystemet på specialundervisningsområdet skal indrettes med hensyntagen til målsætningen om en mere inkluderende folkeskole. Det vil bl.a. indebære, at det vil kræve særligt vægtige faglige grunde, før klagenævnet kan tilsidesætte en kommunal afgørelse om at give et inkluderende tilbud. Det specialiserede socialområde Der har de senere år været en kraftig udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde. På den baggrund er bl.a. lanceret ny forenklende lovgivning. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal styre indenfor rammerne for de kommunale serviceudgifter frem mod Regeringen vil fremsætte yderligere lovforslag, der understøtter fastsættelse af lokalt fastsatte serviceniveauer, og et lovligt fastsat serviceniveau skal indgå i afgørelsesgrundlaget for ankeafgørelser. Herudover fremsættes lovforslag, der sætter grænser for, hvor sent kommuner kan sende regninger til hinanden. Sundhedsområdet Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggende indsats. Regeringen har taget initiativ til en omlægning af modellen for den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet fra Med omlægningen øges den kommunale aktivitetsafhængige medfinansiering fra 10 til 20 % samtidig med, at det kommunale grundbidrag til regionerne afskaffes. Modellen skal give kommunerne tilskyndelse til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats. Omlægning af finansieringen vil koste Egedal Kommune ca. 2,7 mio. kr. årligt i 2011 priser. Lukkedage i institutioner Med økonomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL, at afskaffe løsrevne lukkedage i daginstitutioner. Det er imidlertid ikke alle kommuner, der har efterlevet aftalen. Derfor fremsætter regeringen i løbet af efteråret lovforslag på området. Egedal Kommune har administreret i henhold til aftalen. Udbetaling Danmark Indsatsen mod socialt bedrageri skal ske i samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. For Egedal Kommune vil det betyde, at et mindre antal medarbejdere skal overføres til Udbetaling Danmark end oprindeligt forudsat. Anlæg Aftalen sikrer fuld finansiering til et anlægsniveau i 2012 på 15,5 mia. kr., hvilket stort set svarer til 2011, men er mindre end i I 2012 udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Kommunernes investeringsniveau på kvalitetsfondsområderne (skoler, daginstitutioner, idræt og ældreområdet) udgør således mindst 7 mia. kr. i Der afsættes en lånepulje på 600 mio. kr., herunder til kvalitetsfondsprojekter og it-investeringer. I 2011 var afsat 800 mio. kr. Den samlede aftale kan ses på Væksten i serviceudgifterne Servicevækstrammen for alle landets kommuner Regeringen har i den økonomiske politik hvert år haft et mål for, hvor meget det offentlige forbrug må stige fra år til år. Det offentlige forbrug er summen af kommunernes, statens og regionernes offentlige forbrug. I de økonomiske aftaler mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner indgår det, hvor meget serviceudgifterne er opgjort til, og hvor meget det er forudsat, at de må stige. De kommunale serviceudgifter er de udgifter, som i nationalregnskabsmæssig henseende kan sammenlignes med offentligt forbrug. Kommunernes serviceudgifter i 2012 opgøres som kommunernes samlede nettodriftsudgifter fratrukket de brugerfinansierede områder (forsyningsvirksomhed), overførsler til personer (eksempelvis kontanthjælp), forsikrede ledige samt, som noget nyt fra 2012, indtægterne fra 12

15 Generelle bemærkninger den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager. Det er nettodriftsudgifterne, som er i fokus, da de finansieres ved skatteindtægter. Rammen for de kommunale serviceudgifter tager udgangspunkt i et uændret udgiftsniveau i forhold til aftalen for Dermed er det økonomiaftalen, der danner udgangspunktet for servicerammen for Den økonomiske aftale for 2012 mellem KL og regeringen indebærer en nulvækst i serviceudgifterne. I forhold til niveauet i aftalen for 2011 er der korrigeret for følgende: Pris- og lønstigninger (2,2 %), korrektioner vedr. omlægning af kommunernes grundbidrag til regionerne, korrektioner vedr. refusion på særligt dyre enkeltsager og konsekvenser af øvrige lovændringer. Servicevækstrammen og serviceudgifterne for Egedal Kommune i 2012 Rammen for serviceudgifterne for Egedal Kommune er opgjort til 1.786,9 mio. kr. Det er således de maksimale serviceudgifter, som Kommunen må have for at overholde økonomiaftalen. I budget 2012 er serviceudgifterne opgjort til 1.780,3 mio. kr. Egedal Kommune ligger således 6,6 mio. kr. under servicerammen. I forbindelse med ombrydningen af budget 2012 til den nye administrative organisation, er der sket omplaceringer af budgetposter, som samlet set forøger serviceudgifterne med 2,4 mio. kr. Egedal Kommune ligger herefter 4,2 mio. kr. under servicerammen. Hvis kommunerne under ét ikke overholder servicerammen, det vil sige, at de budgetterede serviceudgifter for 2012 i hele landet overstiger de aftalte serviceudgifter, bliver der effektueret en kollektiv sanktion. Udformningen fastlægges først endeligt efter kommunernes budgetvedtagelse. Sanktionen består i, at 3 mia. kr. af bloktilskuddet er gjort betinget af, at kommunerne overholder servicevækstrammen. Hvis kommunerne ikke overholder rammen, kan Egedal Kommune miste op til 22 mio. kr. Herudover er der indført en kollektiv sanktion af samme størrelse, der er gjort betinget af, at budget 2012 overholdes. Det vil i princippet sige, at kommunerne kan blive ramt af sanktioner, både hvis budgetterne overskrider servicerammen, og hvis regnskabsresultatet ikke ligger inden for servicerammen. En eventuel sanktion på grund af regnskabsresultatet for 2012 vil først ske i Opgørelser af kommunernes serviceudgifter i budget 2012 viser, at serviceudgifterne ligger under det aftalte i niveau i aftalen for Kommunerne undgår derfor sanktioner for så vidt angår budgettet. Befolkningsprognose og den demografiske udvikling Befolkningsprognosen for indgår i planlægning af den fysiske byudvikling, og anvendes derudover til vurdering af kapacitetsbehovet for bl.a. daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og plejeboliger, ligesom prognosen også anvendes til Kommunens økonomiske planlægning og budgetarbejde. Kommunens samlede folketal frem til 2021 ventes at stige med personer fra personer pr. januar svarende til en stigning på 3,7 %. I de seneste fire år er folketallet i gennemsnit steget lidt under 1 % om året. I de kommende år forventes en mere afdæmpet stigning på ca. 0,4 % p.a., hvilket bl.a. skyldes nedjusterede forventninger til boligbyggeriet, jf. Kommunens boligindflytningsplan. 13

16 Generelle bemærkninger Tabel 2 Antal indbyggere i Egedal Kommune fordelt på aldersgrupper Antal pr. 1. januar Ændring Ændring Ændring (%) (%) (%) år ,1-7,6-7,2 3-5 år ,4-14,8-15, år ,4-1,3-3, år ,6 8,5 8, år ,3-12,7-13, år ,2 2,7 4, år ,2 9,3-2, år ,7 88,0 137,7 85+ år ,2 86,1 136,6 I alt ,7 3,0 3,7 Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose, marts I budgetperioden frem til 2015 ventes et fald på -7,1 % for de 0-2 årige børn i vuggestue- og dagplejealderen og et fald på -11,4 % for 3-5 årige børn i børnehavealderen. På det lange sigt ventes et fald på henholdsvis -7,2 % for de 0-2 årige og -15,3 % for de 3-5 årige. Antallet af skolesøgende børn ventes stort set uændret i budgetperioden med en stigning på 0,4 %. Herefter falder antallet af de 6-16 årige således, at antallet i 2021 er -3,7 % lavere end i 2011, svarende til -266 personer. Antallet af årige personer i gruppen af de yngre erhvervsaktive børnefamilier forventes i budgetperioden at falde med -11,3 %. Antallet af de modne erhvervsaktive fra år forventes at stige med 1,2 % til De årige stiger med 13,2 % frem til På det lange sigt frem til 2021 ventes de årige dog at falde med -2,6 % set i forhold til Den relativt største vækst ses blandt de ældste. De årige stiger således i budgetperioden med 48,7 % mens de 85+ årige forventes at stige med 37,2 %. Det er også disse aldersgrupper der relativt set stiger mest set på det lange sigt frem til Antallet af årige ventes at stige fra til svarende til personer eller 137,7 %. De 85+ årige ventes at stige fra 309 til 731 personer i 2021, svarende til 136,6 %. Tabellen nedenfor viser den forventede udvikling i aldersprofilen udtrykt i de enkelte aldersgrupper som relative andele af den samlede befolkning. 14

17 Generelle bemærkninger Tabel 3 Befolkningens relative fordeling på aldersgrupper Fordeling i procent år 3,5 3,5 3,2 3,2 3,2 3-5 år 4,5 4,4 3,9 3,7 3, år 17,1 17,1 16,9 16,4 15, år 7,1 7,2 7,4 7,5 7, år 15,9 15,3 13,9 13,5 13, år 37,0 36,5 36,7 36,8 37, år 10,9 11,5 12,1 11,5 10, år 3,3 3,7 4,9 6,1 7,6 85+ år 0,7 0,8 1,0 1,3 1,7 I alt Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose, marts Den overordnede udvikling i Kommunens befolkningsprofil svarer til tendensen i de tidligere befolkningsprognoser. De 0-2 årige udgør i 2011 i alt 3,5 % af den samlede befolkning. Deres andel vil falde i årene fremover og vil i 2021 udgøre 3,2 %. For de lidt større børn fra 3-5 år vil andelen falde fra 4,5 % til 3,7 %. Skolebørnene vil også opleve at fylde mindre i den samlede befolkning og falde fra 17,1 % til 15,9 %. Andelen af årige forventes at stige svagt fra 7,1 % til 7,4 %. Andelen af yngre erhvervsaktive fra år falder fra 15,9 % til 13,3 %. Generelt ventes fortsat færre børnefamilier med små og større børn, idet de yngre erhvervsaktive medio 30 år er små årgange. Aldersgruppen med de modne erhvervsaktive fra år vil udgøre en stort set uændret andel af befolkningen. Andelen af årige ventes at falde med 10,9 % til 10,2 %. For de årige forventes der en stigning fra 3,3 % til 7,6 %, mens der for de ældste 85+ årige ventes en stigning fra 0,7 % til 1,7 % af den samlede befolkning. Prognosens forudsætninger Befolkningsprognosen er baseret på en fremskrivning af folketallet ud fra en forventning til, at en række historiske og fremadrettede forudsætninger holder stik i hele prognoseperioden. Prognosen har taget udgangspunkt i de historiske befolknings- og boligtal for de seneste seks år ( ) samt den aktuelle boligindflytningsplan. Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle basisområder i Egedal Kommune. Udtynding/fortætning Antallet af tilflytninger til nye boliger er sædvanligvis større end den samlede befolkningsudvikling. Det indebærer en udtynding i den eksisterende boligmasse. I 2009 var der for første gang fortætning, hvilket må anses for en afvigelse fra den langsigtede tendens viste en udtynding på -2 %. Der er således tegn på en hurtig tilbagevenden til normalsituationen, hvilket der er taget hensyn til ved vægtningen af flytteparametre for de historiske år. De historiske data for husstandsstørrelse i Egedal Kommune viser, at der i gennemsnit: tilflytter 3,40 personer pr. parcelhus (49 % tilflyttet fra anden kommune) tilflytter 2,33 personer pr. rækkehus (66 % tilflyttet fra anden kommune) tilflytter 2,16 personer pr. etagebolig (41 % tilflyttet fra anden kommune). 15

18 Generelle bemærkninger Historisk og planlagt boligbyggeri Boligindflytningsplanen har stor betydning for prognosen, og udgør et element, hvorved Kommunen kan regulere befolkningsudviklingen. Frem til 2022 ventes indflytning i boliger, svarende til ca. 100 boliger pr. år. Byggeriet udgjorde i gennemsnitligt 219 boliger pr. år dvs. væsentligt flere end nu. Flyttebalance Flyttebalancen handler om forholdet mellem tilflyttere og fraflyttere. Der forventes netto tilflytning af 677 personer i prognoseperioden. I 2012 forventes opført/indflyttet i det største antal nye boliger (196 stk.) og dermed også den største nettotilflytning med 223 personer. Kvinder og fødsler Antal fødsler afhænger af antal kvinder og den aldersbetingede fødselshyppighed for kvinder i Egedal. Fertilitetsniveauet varierer, hvorfor der arbejdes med varierende fødselshyppigheder i delområderne. Der regnes med ca. 2 % vækst i fertilitetsniveauet i perioden Dødelighed Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Prognosen er baseret på de gennemsnitlige landsdækkende dødshyppigheder korrigeret for niveauet i Egedal. Indbyggerne i Egedal har en lavere aldersbetinget dødelighed end for landet som helhed. 16

19 Generelle bemærkninger Pris- og lønskøn Økonomiudvalget vedtog ved fastlæggelse af budgetproceduren for budgetlægningen , at pris- og lønfremskrivningen til 2012 prisniveau sker ud fra KL s pris- og lønskøn. Nedenfor angives, de skøn som er benyttet i budget Tabel 4 Oversigt over pris- og lønstigningsprocenter Pris- og lønstigninsprocenter, fordelt på arter Lønninger 2,29 2,70 2,70 2, Fødevarer 1,80 0,48 0,48 0, Brændsel og drivmidler 0,30 0,48 0,48 0, Køb af jord og bygninger 0,00 0,48 0,48 0, Anskaffelser -4,20 0,48 0,48 0, Øvrige varekøb 0,60 0,48 0,48 0, Tjenesteydelser uden moms 2,60 2,60 2,60 2, Tjenesteydelser uden moms u/prisreg. 0,00 0,00 0,00 0, Entrprenør- & håndværkerydelser 3,70 3,70 3,70 3, Entrprenør- & håndværkerydelser u/prisreg. 0,00 0,00 0,00 0, Betalinger til staten 2,25 2,53 2,53 2, Betalinger til kommuner 2,25 2,53 2,53 2, Betalinger til regioner 2,08 2,37 2,37 2, Øvrige tjenesteydelser 2,60 2,60 2,60 2, Øvrige tjenesteydelser u/prisreg. 0,00 0,00 0,00 0, Tj. mandspensioner m.v. 2,29 2,70 2,70 2, Overførsler til personer 2,90 2,90 2,90 2, Øvrige tilskud og overførsler 1,80 1,80 1,80 1,80 6. Finansudgifter 0,00 0,00 0,00 0, Egne huslejeindtægter 2,25 2,53 2,53 2, Salg af produkt og ydelser 2,25 2,53 2,53 2, Betalinger fra staten 2,25 2,53 2,53 2, Betalinger fra kommuner 2,25 2,53 2,53 2, Betalinger fra regioner 2,25 2,53 2,53 2, Øvrige indtægter 2,25 2,53 2,53 2, Øvrige indtægter u/prisreg. 0,00 0,00 0,00 0, Finansudgifter 2,90 2,90 2,90 2,90 Kilde: KL s budgetvejledning 2012, afsnit G1-3 Generelle forudsætninger for budgetlægningen Den samlede løn- og prisudvikling i budgettet I tabel 5, 6 og 7 er vist den løn- og prisudvikling, som ligger til grund for budgettet Tabel 5 De anvendte lønskøn Procent Anvendt lønstigning i budgettet ,29 2,70 2,70 2,70 Det skal bemærkes, at lønfremskrivningsprocenten anvendes på alle overenskomsters grupper i form af en gennemsnitlig fremskrivning. 17

20 Generelle bemærkninger Tabel 6 Den anvendte prisudvikling Procent Anvendt prisstigning i budgettet ,16 2,16 2,16 2,16 Tabel 7 Den samlede pris- og lønudvikling Procent Anvendt pris-/lønstigning i budgettet ,20 2,50 2,50 2,50 Genforsikringsprocent for tjenestemandsforsikringer I budget 2011 er indregnet en afregningsprocent på 40,75 %, og udløbsalderen er sat til 65 år. I budgettet er efter anbefaling fra Sampension valgt uændret afregningsprocent på 40,75 % samt uændret udløbsalder på 65 år. Finansiering Kommunalbestyrelsen skal ved budgetvedtagelsen beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal selvbudgettere skatter, tilskud og udligning. Valget sker for ét år ad gangen. Tabellen nedenfor viser resultatet af den samlede finansiering for 2012 baseret på henholdsvis statsgarantien og selvbudgettering med egen skatteprognose. Tabel 8 Samlet finansiering Statsgaranti eller selvbudgettering (1.000 kr.) Statsgaranti 2012 Selvbudgettering 2012 Forskel SKAT TILSKUD OG UDLIGNING I alt Det fremgår at selvbudgettering med Kommunens egen skatteprognose, vil indbringe ca. 38 mio. kr. mere i skatteindtægter end statsgarantien. Imidlertid modsvares gevinsten stort set af øgede udgifter til udligning og færre tilskud. Samlet set kan Egedal Kommune tjene ca. 2,8 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering med egen skatteprognose. Gevinsten ved at selvbudgettere er således begrænset. Når det herudover tages i betragtning, at der dels fortsat er stor usikkerhed og risiko forbundet med den generelle økonomiske situation, og dels at man ved selvbudgettering kan risikere et økonomisk tab i forhold til garantien, er det ikke vurderet fordelagtigt at vælge selvbudgettering. Kommunalbestyrelsen besluttede på dette grundlag, at vælge statsgaranti for budgetåret Kommunalbestyrelsen vedtog samtidig uændrede skatteprocenter i forhold til

21 Generelle bemærkninger Tabel 9 Skatteprocenter i budget 2012 Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat 25,70 Grundskyldspromille 23,98 Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 5,31 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi 11,99 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 KL har udarbejdet skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget. Skønnet for vækst er dannet på baggrund af den senest kendte konjunkturudvikling i Finansministeriets Økonomisk Redegørelse. KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fremgår nedenfor. Tabel 10 Skøn over den landsgennemsnitlige udvikling i udskrivningsgrundlaget 2009 / / / / / / 2015 Vækst i udskrivningsgrundlag i % 8,7 4,1 1,3 3,8 4,3 3,4 Kilde: Vækstskøn efter økonomiaftalen juni 2011 Der hersker fortsat stor usikkerhed omkring størrelsen af et eventuelt økonomisk opsving. Det har været vurderingen, på baggrund af den fortsatte økonomiske usikkerhed, at KL s vækstskøn er for optimistiske for så vidt angår overslagsårene Det er derfor Kommunens vurdering, at finansieringen i overslagsårene skal baseres på uændrede vækstskøn i forhold til Kommunens budget for , jf. nedenfor. Tabel 11 Vækstskøn fra budget / / / 2015 Vækst i udskrivningsgrundlag i % 3,3 3,2 2,4 Kilde: Vækstskøn fra 2010 som indregnet i budget Samlet finansiering Tabellen nedenfor viser Kommunens samlede finansiering for For 2012 er vist såvel statsgarantien som selvbudgettering. Til orientering er tillige medtaget tal for 2010 og

22 Generelle bemærkninger Tabel 12 Samlet finansiering Beløb i kr. Løb. pris Regnskab 2010 Korr. Budget 2011 Statsgaranti 2012 Selvbudgettering SKAT: Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat på fast ejendom Tilskud for ændret skat på produktionsjord Medfinansiering af skrå skatteloft Skat af forskerindkomst Skat af dødsbo SKAT I ALT fortsættes. 20

23 Generelle bemærkninger fortsat.. Beløb i kr. Løb. pris Regnskab 2010 Korr. Budget 2011 Statsgaranti 2012 Selvbudgettering TILSKUD OG UDLIGNING: Kommunal udligning Statstilskud Heraf betinget Udligning af selskabsskat Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Bidrag til kommuner i hovedstadsomr. med sær. øko. vanskeligheder Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med sær. øko. vanskeligheder Udligning og tilskud vedr. udlændinge Beskæftigelsestilskud Tilskud vedr. frokostordning i daginstitutioner Statstilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud fra kvalitetsfonden Refusion af købsmoms Udviklingbidrag til regionen Grundbidrag til regionen TILSKUD OG UDLIGNING I ALT EFTERREGU- LERING AF SKAT, TILSKUD OG UDLIGNING I alt

24 Generelle bemærkninger Kommunal indkomstskat Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgør 7.024,7 mio. kr., hvilket med en udskrivningsprocent på 25,7 giver et provenu i 2012 på 1.805,4 mio. kr. I selvbudgetteringen er anvendt Kommunens egen skatteprognose, der viser et skøn for udskrivningsgrundlaget på ca mio. kr., svarende til et provenu på 1.843,3 mio. kr. Selskabsskat Selskabsskat og fondsskat indgår i 2012 i Kommunens skatteindtægter med ca. 15 mio. kr. Tabel 13 Selskabsskat Beløb i kr Provenu af selskabsskat og fondsskat Fortegn: - angiver indtægt Grundskyld og anden skat på fast ejendom Egedal Kommune budgetterer i 2012 med at modtage 192,5 mio. kr. i grundskyld. Heraf vedrører 3 mio. kr. produktionsjord, mens resten kommer fra øvrige jorder. Kommunen modtager i 2012 et tilskud på 2,1 mio. kr. som kompensation for nedslaget i grundskyld af produktionsjord. Dækningsafgiften på forretningsejendomme forventes at indbringe lidt over 6 mio. kr. i Tabel 14 Ejendomsskatter Beløb i kr Grundværdier vedr. produktionsjord Grundskyld vedr. produktionsjord (7,2) Grundværdier vedr. øvrig jord Grundskyld vedr. øvrig jord (23,98) Grundskyld i alt Forskelsværdi på forretningsejendomme Dækningsafgift vedr. forretningsejendomme (5,31) Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi (11,99) Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi (8,75) Anden skat på fast ejendom i alt Ejendomsskat i alt Kilde: Ejendomsskattestatistikken og egne beregninger. -= indtægt Tilskud og udligning - generelt Egedal Kommune er som landets øvrige kommuner omfattet af landsudligningen. Dertil kommer udligningsordningen for kommunerne i Hovedstadsområdet. Derudover er der nogle særlige udlignings og tilskudsordninger samt den mellemkommunale udligning af selskabsskat. 22

25 Generelle bemærkninger I statsgarantien skal Egedal Kommune i 2012 samlet betale 39,5 mio. kr. i kommunal udligning. I hovedstadsudligningen betaler Kommunen således 75 mio. kr., mens Kommunen i landsudligningen modtager 40 mio. kr. Herudover indgår korrektioner vedrørende overudligning i hovedstadsudligningen med 4,5 mio. kr. Egedal Kommunes andel af bloktilskuddet udgør i statsgarantien 145 mio. kr. Det skal bemærkes, at regeringen har gjort 3 mia. kr. af bloktilskuddet i 2012 afhængigt af, at kommunerne overholder servicevækstrammen i 2012 i forbindelse med budgetlægningen. Bloktilskuddet er ydermere gjort betinget af, at kommunernes regnskaber ikke overskrider budgetterne i Denne del fratrækkes bloktilskuddet i Egedal Kommunes betingede bloktilskud udgør ca. 22,4 mio. kr. I 2012 modtager Egedal Kommune 8,2 mio. kr. i mellemkommunal udligning af selskabsskat. Der modtages et tilskud fra ordningen, da Kommunen har et provenu pr. indbygger, som ligger under landsgennemsnittet. Til kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder afsættes der en pulje på 1 % af kommunernes beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Kommunerne bidrager til puljen i forhold til deres befolkningsandel. Kommuner i hovedstadsområdet, som er i økonomiske vanskeligheder, kan søge om tilskud fra puljen. Egedal Kommunes bidrag til puljen udgør 5,4 mio. kr. i Kommunen har i hvert af årene 2010 og 2011 efter ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, modtaget et tilskud fra puljen på 6 mio. kr. I 2012 får Egedal Kommune ikke noget tilskud. Til udligningsordningen vedrørende udlændinge skal Egedal Kommune netto betale 10,6 mio. kr. Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Derfor yder staten et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Tilskuddet udgør et grundtilskud og en regulering for merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. Tilskuddet er øget i 2011 og frem på grund af lovændringer. Kommunerne modtager et statstilskud til et generelt løft af ældreplejen samt et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Endeligt modtager Kommunen på grundlag af folketallet et tilskud fra kvalitetsfonden på 15 mio. kr. Egedal Kommune har siden budget 2009 valgt at budgettere skatter, tilskud og udligning på grundlag af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor der ikke sker efterregulering i 2012 og frem. Kommunen betaler et udviklingsbidrag til regionen på grundlag af betalingskommunefolketallet. Tabel 15 udvikling i folketal Indbyggertal 1. januar ifølge egen befolkningsprognose Procentvis udvikling i indbyggertal 0,838 0,359 0,398 Betalingskommune-folketal Befolkningsprognosen marts 2011 Reglerne om Kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet er ændret. Grundbidraget bortfalder fra 2012, og erstattes af en forøget aktivitetsbestemt 23

26 Generelle bemærkninger medfinansiering. Kommunerne betaler dog fortsat udviklingsbidraget på 123 kr. pr. indbygger til regionen. Nedenfor fremgår bidragene. Tabel 16 Bidrag til Regionen Beløb i kr Kommunalt udviklingsbidrag (123 kr. i 2012) Kommunalt grundbidrag I alt Kilde: Danmarks Statistik samt økonomiaftalen SOLT, lån, renter og balanceforskydninger SOLT I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt til et leasingselskab for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde 3 mio. kr. I september 2004 blev der indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for 5 mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af Kommunens skoler samt bygning af en ny skole. I alt udgjorde disse arbejder en udvidelse af leasingaftalen på 230 mio. kr. Således udgjorde den samlede leasingaftale i Ølstykke Kommune i alt 535 mio. kr. I Stenløse Kommune blev Sandbjergskolen, Ganløse Skole, Lærkeskolen og rådhuset i 2000 solgt til et leasingselskab for 217 mio. kr. Omkostningerne hertil udgjorde 2 mio. kr. I 2004 blev der indgået samlet entreprisekontrakt for den integrerede institution Degnebakken på 11 mio. kr., og i 2005 blev Veksø Skole og Slagslunde Skole solgt til leasingselskabet for i alt 63 mio. kr. I Stenløse Kommune blev også indgået aftale om renovering af Kommunens skoler. Disse arbejder blev for hovedparten færdiggjort i 2005, med en udvidelse af leasingaftalen på 209 mio. kr. Således blev den samlede leasingaftale i Stenløse Kommune på i alt 502 mio. kr. Samlet set er der således bygningsmæssige leasingarrangementer til en værdi af 1,037 mia. kr. Ifølge lovgivningen skal de penge Kommunen tjener på salg af jord og bygninger, deponeres på en særskilt konto. Afkastet (renten) af den deponerede kapital går dels til at finansiere leasingafgiften (lejen for fortsat benyttelse af bygningerne) og dels til at sikre, at Kommunen kan tilbagekøbe bygningerne, når leasingperioden udløber. Leasingafgiften Leasingafgiften fastsættes ud fra den korte rente (tre måneders variabel rente). Leasingafgiften for leasingprojekterne i Stenløse samt salg af skoler i Ølstykke, inkl. opførelse af Bækkegårdsskolen, er indtil henholdsvis 2015 og 2020 baseret på en ren renteafgift. Dvs., at for disse arrangementer betales der indtil videre ikke afdrag. For renovering af skolerne i Ølstykke indeholder leasingafgiften både renter og afdrag. Leasingafgiften (lejen) for Jørlunde Skole er fast med hensyn til både renter og afdrag. Renten er 4,7 %. Leasingafgiften betales i Danske Kroner. 24

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Budgetforslag 2015-18 18. SOLT

Budgetforslag 2015-18 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. til et leasingselskab. Omkostningerne udgjorde 3 mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af kommunens

Læs mere

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Forudsætninger for budgettet Kommunernes Landsforening og Regeringen indgår hvert år en økonomiaftale, som fastsætter de overordnede rammer for den Kommunale økonomi. I aftalen for 2011 er der med baggrund

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Egedal Kommune 2010-2013

Kommunalbestyrelsen Egedal Kommune 2010-2013 Indholdsfortegnelse Forord 1. Generelle bemærkninger...5 2. Miljøcenteret...30 3. Bygge- og Plancenteret...39 4. Center for Borgerservice...48 5. Ældrecenteret...55 6. Sundhedscenteret...65 7. Jobcenteret...78

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Vedtaget budget 2011-14

Vedtaget budget 2011-14 Budget 2011-2014 Vedtaget budget 2011-14 Side 1 DRIFT Serviceområder i alt 1.443.052 1.446.680 1.455.622 1.464.662 1. Overførselsområder i alt 420.300 414.586 408.968 404.112 2. DUT-områder iflg. aktstykket

Læs mere

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :!" # $$ $ %& '() *%&%&

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :! # $$ $ %& '() *%&%& Side 1 af 32 Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende : # $$ $ %& '() *%&%& + '$ $$*&! "!#,%&#-.%/,%+..*&0 $" 1,%2* $*3 ',45! $ 43$.,6!0! 86,%91$6,%) $*$ 0$0)$- "3.0 #$,%-) $*$ 0$0)$& "3.0 #$,%%$.4.0,&:3

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Budget - fra forslag til vedtagelse

Budget - fra forslag til vedtagelse Budgetforslag 2015 Budget - fra forslag til vedtagelse Formålet med denne pjece er at give et hurtigt indblik i Rudersdal Kommunes budget for 2015 til 2018 forud for vedtagelsen i oktober 2014. Pjecen

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2017-2020 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 31. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2017-2020 i rådhusets rådssal. På mødet kan borgerne give deres mening til kende om

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Finansiering. (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Finansiering. (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2018-2020 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015. HVIDOVRE KOMMUNE 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen mellem Regeringen og

Læs mere

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Læs mere

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Budgetoplæg

Budgetoplæg Budgetoplæg 2017-2020 Forudsætninger Budgetoplægget er udarbejdet på grundlag af det vedtagne budget 2016 (2017-2019), korrigeret for meddelte tillægsbevillinger til og med kommunalbestyrelsesmødet den

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.22.05-07 Renteindtægter af likvide aktiver. -285.000 Der er forudsat en forrentning på 0,8 % af en gennemsnitlige Kassebeholdning

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-15 Dato: 08-09-2015 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2016-2019 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 15. september 2014 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2015 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Pixiudgave Budget 2017

Pixiudgave Budget 2017 Pixiudgave Budget 2017 Budget 2017- Pixiudgave Indhold Budget 2017 3 - Budgetforlig - De 3 økonomiske målsætninger Driftsbudgettet 4 - Den Kommunal hund - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august

Læs mere

1. INDLEDNING. Befolkningstal i budgettet

1. INDLEDNING. Befolkningstal i budgettet 1. INDLEDNING Med 2. behandlingen af budgettet den 6. oktober 2015 er Thisted Kommunes Budget 2016 nu vedtaget. Budgettet tager udgangspunkt i Direktionens og senere Strategi- og Økonomiudvalgets oplæg

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2014

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2014 Generelle bemærkninger til budgetforslag 2014 1 Indhold: side Budgetlægningen for 2014... 3 Forudsætninger for budgetlægningen... 3 Udgangspunkt for budgetlægningen... 4 Pris- og lønstigningsskøn... 4

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2016-2019 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2016-2019 Det godkendte flerårsbudget for 2016-2019 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: Budget 2016-2019

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Befolkningstal i budgettet. Ændring i forhold til forgående år Ændring i forhold til forgående år

Befolkningstal i budgettet. Ændring i forhold til forgående år Ændring i forhold til forgående år 1 1. INDLEDNING Totalbudgettet består af sammenfattende hovedtal samt en række mere specifikke oplysninger om de enkelte udgifter og indtægter, bl.a. om skatter og generelle tilskud og om driftsudgifterne

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 31-03-2014 Til Økonomiudvalget Budgetbidrag 2015 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2015 svarer til vedtaget budget 2014

Læs mere