Sabith Pillay fra Mitraniketan, der har været projektleder på Eco-community projektet, fortæller:

Transkript

1 Erfaringer fra Eco-community projektet 150 småbønder og 250 kvinder fra de mange selvhjælpsgrupper omkring Mitraniketan har deltaget i workshops om klimaforandringer og lært om, hvordan de kan spare på energien og producere mad og andre planter med økologi og permakultur. Elever fra Mitraniketan har været på studieture og kurser om miljø. En gruppe på 30 kvinder, faglærte murere og elever fra Mitraniketan har lært hvordan man bygger, bruger og vedligeholder et energieffektivt brændekomfur af ler. Yderligere 30 har lært om hvordan man etablerer et lille biogasanlæg og får det til at fungere, så man kan producere gas til madlavningen af det lokale bio-affald. De mange aktiviteter er led i Eco-community projektet, der er afsluttet med en evaluering i foråret Det treårige projekt har kombineret undervisning om klima og miljø med praktisk læring om nye løsninger og teknologi. Det bygger videre på det tidligere projekt Eco-campus. Her var der især fokus på vand og grønne løsninger på Mitraniketans eget område. I Eco-community projektet er målgruppen udvidet til hele lokalområdet, og der har været samarbejde med 10 landsbyer omkring Mitraniketan. Sabith Pillay fra Mitraniketan, der har været projektleder på Eco-community projektet, fortæller: Den vigtigste forandring handler om deltagernes bevidsthed. De bruger energi med mere omtanke nu. Projektteamet har italesat de nye teknologier energieffektive komfurer og biogasanlæg som a new concept of kitchen. Før skulle de hele tiden samle brænde og købe gas. Biogas er en mulighed for at få gas fra sin egen farm og bruge lokale biomaterialer til at skaffe energi. Samtidig får de en rigtig god gødning. Det er desuden bedre for klimaet og der er mindre udledning af drivhusgasser. Begge teknologier giver meget mindre røg. Det har ændret kvindernes liv de behøver ikke leve med den usunde røg og de kan optimere deres brug af ressourcer og få økonomiske fordele. Sabith understreger, at det er en meget værdifuld erfaring for de lokale kvinder og småbønder at opleve, at ny teknologi, som et energieffektivt komfur eller et biogasanlæg, kan løse deres problemer. Det betyder, at kvinderne kan spare flere timer hver dag, som de tidligere brugte på at samle brænde. En gennemsnitsfamilie i Kerala bruger enten ca. 20 % af deres indkomst på brændsel eller også bruger kvinden rigtig mange timer på at samle brænde. Med de nye komfurer kan de spare % af brændet. Derved frigøres tid, så mange kvinder har to timer mere hver dag, som de kan bruge f.eks. på at tjene penge eller dyrke afgrøder til familien. En af kvinderne foran sit nye energieffektive brændekomfur, som hun selv har været med til at bygge.

2 Erfaringer bliver delt og spredt Erfaringerne fra Eco-community projektet er samlet i en evalueringsrapport lavet af tidligere leder af State Resource Centre Kerala Dr. T S. Nair. Rapporten bekræfter de gode resultater, peger på nogle svagheder og giver anbefalinger til det videre arbejde. F.eks. noterer Dr. Nair, at ambitionen om at 150 familier skulle etablere dyrkning efter principper om permakultur var for ambitiøst i forhold til projektets kapacitet. Men ikke desto mindre har projektet givet inspiration til bl.a. en øget interesse for lokale sorter og frø, og skønt der kun er 50 familier, der har været aktive og 11 af disse har en egentlig høst fra deres permakultur haver, så er der sået et frø, og der er en spirende interesse. De succeser rapporten oplister er bl.a. at: Alle i målgruppen har ændret praksis og bruger nu de nye brændekomfurer og biogasanlæg Forbruget af brænde og forurening fra røg og CO 2 -udledning er reduceret væsentligt Der er skabt en øget bevidsthed om klimaforandringer og reduktion af CO 2 -udledning Nogle familier har fået adgang til mere hjemmedyrket frugt og grønt Der er skabt bevidsthed om økologi, permakultur og anvendelse af traditionelle planter og frø De har fået bedre kontrol over bio-affald fra kvæg og småindustrier, og forebygger derved forurening af de lokale vandressourcer Mitraniketan har endvidere via projektet styrket sin forbindelse til og samarbejde med lokalsamfundet og med andre NGO er, lokale statsinstitutioner mv. Der har været workshops for NGO er fra mange dele af det sydlige Indien. 12 af disse organisationer har allerede igangsat projekter med elementer fra Eco-community projektet, og 8 flere er i gang med at finde fondsstøtte til tilsvarende projekter. Evalueringen vurderer, at projektets mangesidede metode med workshops, netværk, introduktion og implementering af nye energiteknologier, udstilling om energi osv. har givet så værdifulde erfaringer, at Dr. Nair mener der er et potentiale for at sprede idéerne til nabolandsbyer og andre steder. Han anbefaler bl.a. at lave en folder, der samler erfaringerne, og give den til ledere i alle landsbyer og mindre kommuner i Kerala. Læs mere i evalueringsrapporten her og i den afsluttende projektrapport her (link) Som led i projektet har Mitraniketan opbygget et demonstrationscenter for vedvarende energi og energibesparelser. Her er der allerede mange besøgende foreløbig opgjort til ca. 250 hver måned. Udstillingen er udviklet i samarbejde med Heisenberg Gymnasium i Tyskland, der har en udveksling af elever mellem de to lande.

3 De volde og grøfter, der blev etableret under Eco-campus projektet bliver fortsat vedligeholdt. Det grundige arbejde med at forbedre opsamling og brug af vand har betydet, at Mitraniketan ikke længere har problemer med vandmangel, som det var tilfældet førhen. Her ses VVS-læreren, der sammen med nogle elever står for at vedligeholde systemet. Der bliver også fortsat dyrket grøntsager og frugt, som er et godt tilskud til skolebørnenes mad og giver en mere varieret ernæring. Det bidrager også med en lille indtægt via salg på det økologiske fredagsmarked på Mitraniketan. Biogasanlæg letter hverdagen for en fattig familie Raju, der er svineavler, har sammen med sin kone fået et lille biogasanlæg. Det producerer rigeligt gas til den lille familie. 2 kg affald pr. dag giver biogas til 1 times daglig brug af kogeblus, og med 4-5 søer og deres smågrise har familien bio-affald nok. Det sparer dem for at samle brænde og letter derved deres hverdag. Familien har meget at kæmpe med, Raju selv har et handikap og deres yngste datter er hyperaktiv. Rajus kone, der tidligere har tjent penge ved at sy, kan ikke arbejde ret meget, fordi hun må se efter datteren. Som en ekstra hjælp har Mitraniketan hjulpet dem med at skaffe direkte salg af deres svinekød. Det betyder at de får 2-3 gange mere for kødet, og det er også en god hjælp for den unge familie. Her ses Raju og hans kone foran deres lille hus og deres nye gaskomfur, som de er meget glade for og stolte af Energieffektivt brænde komfur og permakultur bidrager til bedre økonomi og skolemad Wisvanathans skole, hvor han gik som barn, er en lille landsbyskole med i dag 92 elever. Det er en offentlig skole, men den er ledet af den katolske kirke, og er målrettet klasse. Skolelederen Shiela fortæller, at de er meget presset på økonomien. Regeringen har en fast plan for, hvad børnene skal have at spise: nogle dage et æg pr. barn, andre dage fisk eller mælk udover ris og grøntsager. Det er godt der er krav til kosten, så børnene får en rimelig ernæring, men det er svært at overholde, da skolen kun får 8 rps pr. barn til maden og et æg koster f.eks. 6 rps. De får jævnligt kontrolbesøg, så de kæmper for at leve op til kravene.

4 Skolen har deltaget i Eco-community projektet og har fået et energieffektivt brændekomfur. Det betyder, at de kun skal bruge ca. halvdelen af det brænde de brugte før, i praksis kun et læs om året i stedet for to. De har også med inspiration fra projektet forsøgt at starte en have. Men de mangler vand, og har derfor valgt at dyrke grøntsager, der ikke kræver så meget vand, bl.a. grønne bønner og Espania en plante der er tørkeresistent og som de nu skal lære at bruge i menuerne. Økonomien er stram og det presser også lærerne i forhold til tid til at passe haven. Skolelederen Shiela fortæller, at de er så pressede, at nogle af lærerne bidrager økonomisk for at børnene kan få tilstrækkelig mad. Nyt projekt på tegnebrættet Der har været meget læring fra Eco-community projektet. Sabith fortæller, at de kan se at der er mange flere teknologier, som kan blive introduceret, testet og spredt blandt lavindkomstfamilier, og som vil kunne forbedre deres liv. De er allerede i gang med et lille sollampe projekt, som kan giver lys når elnettet svigter. Nye metoder indenfor lokalt havebrug og permakultur er også en mulighed, der allerede har forbedret hverdagen for nogle familier via projektet, men her er stadig et stort potentiale. Reghu Rama Das, daglig leder af Mitraniketan, har en ny projektidéer klar. Han vil gerne igangsætte et projekt, der genopliver mangfoldigheden i landbruget. I dag er det ganske få afgrøder som gummitræer, der dominerer landskabet omkring Mitraniketan. De unge bliver, som mange steder i verden, bedre uddannet og flytter væk fra landsbyerne. Det betyder at lokalsamfundet mangler folk, som ved, hvordan man dyrker de gamle sorter og de mange forskellige afgrøder som man har dyrket tidligere. Samtidig er lokalbefolkningen bekymrede for rester af sprøjtegifte i maden og interessen for sunde og økologiske grønsager og frugt stiger. Derfor vil en indsats, der motiverer til at dyrke sunde og næringsrige afgrøder og bruge principper fra permakultur og økologi være timet godt. Der skal både være fokus på at sikre lokal sund mad, og på uddannelse og muligheden for at skabe jobs og på at sikre biodiversitet og økologisk stabilitet og udnytte de lokale bio-ressourcer. fremhæver Reghu.

5 FNs Verdensmål FN har i 2015 vedtaget 17 mål, der handler om at vi som verdenssamfund inden 2030 skal sikre en bæredygtig udvikling globalt set. Vi skal reducere fattigdom, skabe jobs og sikre god uddannelse; vi skal muliggøre brug af ren energi, og sikre biodiversitet, klima og miljø; og vi skal mindske ulighed og arbejde for fred og partnerskaber. Denne artikel tager udgangspunkt i disse verdensmål særlig i målene: Artiklen er skrevet af Jette Hagensen Jette er medlem af Mitraniketans Venner og har besøgt skolen flere gange, senest i december 2017 på en rejse støttet af CISUs Oplysningsbevilling. Projektet Eco-community er støttet af danske udviklingsmidler gennem Civilsamfundspuljen i CISU.