Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
|
|
|
- Jesper Poulsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notatark Sagsnr G Sagsbehandler Niels Rauff Udkast Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund besluttede Byrådet i 2013 at tilslutte sig EU s Borgmesterpagt. Borgmesterpagten er en anerkendt, europæisk bevægelse, der involverer lokale og regionale myndigheder, der frivilligt har forpligtet sig til øget energieffektivitet og brug af vedvarende energikilder i deres områder. Der er i dag over kommuner, heraf ca. 30 i Danmark, der har tilsluttet sig Borgmesterpagten. Hensigten i Borgmesterpagten er, at den nationale indsats, og den generelle udvikling understøttes af en lokal indsats for en reduceret CO 2 udledning. Reduktionsforpligtelsen efter Borgmesterpagten er således særligt møntet på effekten af lokale tiltag. Handleplanen for Borgmesterpagten udgør de emner og indsatser, vi vælger at forfølge for at realisere delmålet om at reducere CO 2 udledningen med 20 % i Handleplanen udgør således et af de første skridt i en lang proces mod CO 2 -neutralitet. Handleplanen skal indberettes til Borgmesterpagtens sekretariat inden udgangen af juli Forankring Ledelsesgruppen i Fritid og Fællesskab er den udførende administrative part. Ledelsesgruppen refererer til Udvalget for Teknik i alle forhold omkring handleplanens udarbejdelse, fortsatte udvikling og efterfølgende implementering af de forskellige indsatsområder. Den konkrete udførelse forankres i en fritid og Fælleskabs projektorganisation. Udvalget for Teknik Projektejer Fritid og Fællesskab Ledelsesgruppen Projektorganisation Strategisk udførende Udførende for projekter og indsatser Gennemførelse og organisation I starten af 2015 oprettede kommunen Klima- og Energirådet bl. a. med henblik på at rådgive om, hvordan vi begrænser CO 2 udledningen. Rådet har drøftet en handlingsplan for Borgmesterpagten på 2 møder i foråret Klima- og Energirådet lagde i deres anbefalinger vægt på, at kommunens evne og vilje til at samle de rigtige folk og til at facilitere flere sideløbende processer er afgørende for at udløse de energier hos borgere og virksomheder, der er nødvendig for at realisere CO 2 reduktionsmålet. Rådets anbefalinger er indarbejdet i handlingsplanen.
2 Handlingsplanen er opdelt i 4 indsatsretninger med mål og indsatser, der tilsammen udgør den samlede handleplan. Til hvert indsatsområde foreslås udpeget en projektleder med ansvar for at udarbejde delmål, aktiviteter og gennemførelse inden for fastsat tid. Indsatsretningerne er: Borger, Virksomheder, Kommunen, Kommunikation og læring. Der vil blive etableret projektgrupper, som får ansvaret for at implementere indsatserne. Projektgrupperne sammensættes på tværs af kerneområder og kompetencegrupper, således at forskellige kompetencer og ressourcer indgår i opgaveløsningen. Den overordnede projektorganisation bliver styret og koordineret af Ledelsesgruppen i Fritid og Fællesskab. Tværfagligheden og helhedsorienteringen søges hele tiden fastholdt og udviklet med henblik på til enhver tid at skabe optimale betingelser for organisationens virke og for at opnå de efterspurgte resultater. Organiseringen giver nye muligheder for at skabe nødvendig kompetenceudvikling i og uden for organisationen, og for en mere bevidst vidensdeling. Projektgruppe Virksomheder Projektgruppe Borgere Projektgruppe kommunen Projektgruppe Kommunikation og læring Samle de rigtige folk og til at facilitere flere sideløbende processer Med Klima- og Energirådets anbefalinger in mente bør organiseringen løbende evalueres og justeres for hele tiden at kunne facilitere borgere og virksomheder optimalt. Det bør ligeledes løbende vurderes hvilke yderligere ressourcer der bedst understøtter interessenterne i at realisere kommunes mål for CO 2 reduktion. Der forventes ingen direkte CO 2 reduktion i 2020 som følge af indsatsen i projektgruppen kommunikation og læring. 2
3 Kommunens mål og handleplanen for Borgmesterpagten Klima- og Energirådet anbefaler, at kommunens handlingsplan kun indeholder de indsatser, som kommunen agter aktivt at arbejde for i perioden Klima- og Energirådet anbefaler imidlertid også, At kommunen gør sin egen indsats synlig. Kommuniker indsatsen, og benyt indsatsen, løsningerne og effekten som undervisningselementer. At kommunen bruger de redskaber kommunen har, fx planlægning og investeringer, aktivt til at fremme reduktion af CO 2, og til at omstille til vedvarende energi. At kommunen laver en målrettet indsats om klima og teknik overfor børn, og at det gøres i samarbejde med kompetente folk fra virksomhederne. At kommunen gør det nemt for borgere og virksomheder at opsøge indsigt og viden til at igangsætte egne tiltag. Hav fokus på de økonomiske forhold. Handlingsplanen indeholder derfor indsatser med henblik på at opnå konkrete resultater i 2020, og indsatser, der har et længere sigte. Tilnærmelsesvis CO2 neutral Konkrete resultater i 2020 Mere langsigtede effekter En prioriteret indsats : Hedensted Kommune vil reducere CO 2 udledningen med 20 % i 2020 i forhold til 1995 fra 9,8 tons / borger til 7.8 tons / borger. Udledningen er allerede faldet med ca. 0,6 tons / borger. Det betyder at udfordringen er at nedbringe udledningen med ca tons CO 2 for perioden 2011 til Handlingsplanen udgør et katalog over indsatsmuligheder. Kataloget opererer med 3 grundlæggende begreber: Reduktionskrav Den nødvendige reduktion i udledningen af CO 2 for at reducere udledningen med 20 % i 2020 Den reduktion, der anses for nødvendigt for at have den tilstrækkelige fleksibilitet, såfremt en indsats ikke lykkes. Reduktions Den mulige reduktion i 2020 For at sikre reduktionskravet på i 2020 indeholder handlingsplanen således indsatser, der giver mulighed for en reduktion på ca t CO 2. Dertil forventes en reduktion i udledningen på tons grundet den almindelige udvikling. Der er allerede igangsat eller realiseret en reduktion på ca , bl. a. ved Hedensted Kommunes energirenoveringsprojekt og borgernes investering i solceller. Klima- og Energirådet har drøftet yderligere 19 forskellige initiativer, som forventes at kunne bidrage til at reducere CO 2 udledningen yderligere på baggrund af en lokal indsats. Rådet anbefaler, at kommunens handlingsplan kun indeholder de indsatser, som kommunen agter aktivt at arbejde for i perioden, mens indsatser som kræver yderligere modning eller politisk afklaring ikke indgår som elementer i handlingsplanen med henblik på at opnå den ønskede redduktion af CO 2 udledningen på nuværende tidspunkt. 3
4 Handlingsplanens 4 trin: CO2 reduktion Lokal indsats Igangsat indsats Yderligere indsats i 2020 Langsigtet indsats Udskudt indsats Prioritet Indsatstype Reduktionskrav for lokal indsats 1 Igangsatte indsatser og allerede iværksatte CO 2 reduktioner 2.1 Indsatser, som gennemføres i perioden , og som forventes at resultere i CO 2 reduktioner inden Indsatser, som starter i i perioden , og som primært forventes at resultere i CO 2 reduktioner efter Indsatser, som modnes og / eller afklares politisk inden Yderligere fra prioritet 2.1 Reduktions mål - lokal indsats I det følgende beskrives handleplanens indsatser særskilt for hvert 4 prioriteringsdele. 4
5 Prioritet 1 Hovedparten af reduktionen i CO 2 udledningen er resultatet af kommunens indsats i egen virksomhed på områderne energirenovering af bygninger, gadelys og transport. Den resterende del relaterer sig til fjernvarmeværkernes planlagte udbygning af solvarme og brug af overskudsvarme. Borgernes installation af solceller reducerer udledningen med ca tons. Handleplanens 1. prioritet Igangsatte indsatser Højere energieffektivitet og besparelser Erstatte olie, kul og gas med ikke fossile energikilder producere mere vedvarende energi Indsats Hedensted Energi Renovering Kommunalt gadelys Kommunal transport Effektivisering overskudsvarme Solvarme - Tørring Solvarme - Hedensted Mere energi effektive biler Biomassefyret fjernvarme År for indsats der arbejdes arbejdet afsluttes X 850 Solceller SUM Ingen særskilt indsats. Udviklingen er sket 300 X 850 X 330 X X 0 0 X X National udvikling - ingen særskilt indsats - Forventet reduktion på Lokal udvikling - ingen særskilt indsats. Udviklingen er sket 2020 og frem Effekten af indsatsen fordeler sig således: Reduktions t CO t CO2 Virksomheder Borgere t CO2 Kommunen t CO2 Kommunikation og læring 5
6 Prioritet 2.1 Effekten af prioritet 1 er en reduktion på tons. Dermed bliver kravet til reduktionen i CO 2 udledningen i prioritet tons. For at have sikkerhed for at nå reduktionskravet indeholder handlingsplanen et katalog over indsatser, der tilsammen muliggør et reduktionsmål på tons. Reduktionst vurderes at udgøre ca tons for de foreslåede indsatser. Reduktionst er opgjort som den opnåelige effekt i 2020 for alle de oplistede indsatser. Indsatserne er udvalgt efter følgende overvejelser: At optimere energiforbruget i kommunes drift, og udvikle kommunen som energiproducent med fx solvarme og solceller. At udnytte bedst kendte teknologi i virksomheder At optimere energiforbruget i virksomheder for projekter med en tilbagebetalingstid på under 4 år At udvide fjernvarmedækningen, udnytte overskudsvarme og konvertere til vedvarende energi på fjernvarmeværkerne i henhold til fjernvarmestrategien (som er på vej) At udnytte restprodukter som fx gødning og affald til biogasproduktion Indsatsen fordeles over følgende emner. Reduktions CO2 reduktion potentilale t CO2 Kommunal drift t Landbrug t Fjernvarme Virksomhed t CO2 Virksomhed iøvrigt t Fjernvarme borgere t Boliger på landet t Biogas landbrug t Biogas affald t CO2 reduktion mål t CO2 Kommunal drift mål t Landbrug t Fjernvarme Virksomhed t CO2 Virksomhed iøvrigt t CO2 Fjernvarme borgere t Boliger på landet t Biogas landbrug t Biogas affald t 6
7 Effekten af indsatsen fordeler sig således: Reduktions t CO t CO2 Virksomheder t CO2 Borgere t CO2 Kommunen t CO2 Kommunikation og læring Indsatsen mere detaljeret Højere energieffektivitet og besparelser Erstatte olie, kul og gas med ikke fossile energikilder producere mere vedvarende energi Indsats Reduktionspotent iale Hedensted Energi Renovering Effektivisering overskudsvarme Effektivisering fjernvarme Anvende bedst tilgængelige teknologi i landbruget Bedre energieffektivitet i virksomheder el Bedre energieffektivitet i virksomheder brændsel Varmebesparelse i boliger Konvertering til fjernvarme Vedvarende energi til proces Kommunens som energiproducent. Biogas - husdyrgødning Biogas - biomasse Sum
8 Prioritet 2.2 På baggrund af Klima- og Energirådet anbefaleringer om at gøre kommunes egen indsats synlig, og bruge indsatsen, løsningerne og effekten til information og undervisning foreslås de konkrete indsatser under prioritet 1 og 2.1 suppleret med følgende indsatser i perioden frem mod 2020: 1. Kommunen etablerer i samabejde med virksomheder en hjemmeside med fokus på hjælp til selvhjælp. Her formidler kommunen sin indsats, links til gode eksempler til lokale energirådgivere, producenter m. fl. 2. Kommunen etablerer energiundervisning og debat og -konkurrencer i skoler. Indsats og effekt af Hedensted Enenergirenovering bruges som springbræt til at formidle klima- og energiudfordringen til børn. 3. Kommunen afsøger hvordan kommunen aktivt kan fremme reduktion af CO 2 og til at omstille til vedvarende energi gennem kommunens drift og forvaltningspraksis. Der forventes ingen direkte CO 2 reduktion i 2020 som følge af indsatsen. 8
9 Den samlede indsats for prioriteterne 1., 2.1 og 2.2 for perioden frem til 2020 fordeler sig således: t CO2 Virksomheder Borgere t CO2 Kommunen t CO2 Kommunikation og læring Kommunens evne og vilje til at samle de rigtige folk og til at facilitere flere sideløbende processer er afgørende for at udløse de energier hos borgere og virksomheder, der er nødvendig for at realisere CO 2 reduktionsmålet. Se også diagrammet for organisering side 2. 9
10 Prioritet 3 Indsatserne i prioritet 3 er ikke prioriteret til udførelse i perioden frem mod Nogle indsatser kunne sættes i værk umiddelbart, men er fravalgt. Andre kræver modning eller er politisk kontroversielle. Der er således ikke regnet med at reduktionsrne herunder nås i 2020, de er kun listet op. Højere energieffektivitet og besparelser Erstatte olie, kul og gas med ikke fossile energikilder producere mere vedvarende energi Reduktionspote Fravalgt Modnes Indsats ntiale Lav lokal symbiose, hvor det nytter. 500 x Fra bil til cykel i byerne x Erstat elvarme i sommerhuse med x varmepumper Solceller x Smart-grit 0 x Husstandsvindmøller 600 x 4 nye og større vindmøller på land x Yderligere fra prioritet 2.1 (forskel x mellem mål og ) SUM
Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets
Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Varmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Fremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: [email protected]
Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan
Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder
Klima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 [email protected] NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 [email protected]
EU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere
Visionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk [email protected] 28-05-2009 Forord
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen [email protected]
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen [email protected] Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Grøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang
Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,
Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Fremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen
VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende
