Toksiske Alger og Algetoksiner i Muslingefiskeriet Toxic algae and algal toxins in the Danish Bivalve Mollusc Fishery 2000

Transkript

1 Toksiske Alger og Algetoksiner i Muslingefiskeriet 2000 Toxic algae and algal toxins in the Danish Bivalve Mollusc Fishery 2000

2 Udarbejdet for:, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg Udarbejdet af: Thyra Bjergskov, Kevin Jørgensen, Bjarne Ring Thorbjørnsen, Fødevareregion Viborg Per Andersen, Bio/consult as Anette Bruhn, Scantox Analysearbejde udført af:, Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, Afdeling for Kemiske Forureninger, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg Bio/consult as, J. Ewaldsvej 42-44, 8230 Åbyhøj Scantox Biologisk Laboratorium A/S, Hestehavevej 36A, Ejby, 4623 Lille Skensved Statistik: John Pedersen, Bio/consult as Rentegning: Kirsten Nygaard, Bio/consult as Redigering: Gitte Spanggaard, Bio/consult as Dato: december 2001 ISBN: ISSN: (algetoksiner i muslinger) ISSN: (fødevarerapport)

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 4 FORORD OVERVÅGNINGENS FORMÅL OVERVÅGNINGSSYSTEMET LOVGIVNINGSMÆSSIGE GRUNDLAG OPDELING I PRODUKTIONSOMRÅDER OVERVÅGNINGSPROCEDURE Udtag og indsendelse af prøver Åbning af produktionsområder Skærpet overvågning eller lukning Påvisning af toksin i muslinger Konditioneringsanlæg med henblik på udsanding UNDERSØGELSE AF VANDPRØVER FOR FOREKOMST AF ALGER Prøvetagning Kvalitative undersøgelser Kvantitative undersøgelser UNDERSØGELSE AF MUSLINGER FOR FOREKOMST AF ALGETOKSINER Musetest Kemiske analyser DATABEHANDLING OG LAGRING GRÆNSEVÆRDIER Alger Algetoksiner OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED OVERVÅGNINGEN ARBEJDSGRUPPE VEDRØRENDE TOKSINDANNENDE ALGER OVERSIGT OVER GEOGRAFISK OG TIDSMÆSSIG UDBREDELSE AF POTENTIEL TOKSISKE ALGER OG ALGETOKSINER RESTRIKTIONER I FORBINDELSE MED FISKERIET TIDSMÆSSIG OG GEOGRAFISK UDBREDELSE AF ALGETOKSINER LIMFJORDEN Algernes geografiske og tidsmæssige udbredelse Lukninger, skærpet overvågning og forekomst af toksiner i muslinger Delkonklusion MARIAGER FJORD JYLLANDS ØSTKYST SYD FOR DJURSLAND Algernes geografiske og tidsmæssige udbredelse Lukninger, skærpet overvågning og forekomst af toksiner i muslinger Delkonklusion ISEFJORD OG ROSKILDE FJORD (HOVEDPRODUKTIONSOMRÅDE 4) Algernes geografiske og tidsmæssige udbredelse Lukninger, skærpet overvågning og forekomst af toksiner i muslinger Delkonklusion VADEHAVET OG HO BUGT (HOVEDPRODUKTIONSOMRÅDE 5) Algernes geografiske og tidsmæssige udbredelse Lukninger, skærpet overvågning og forekomst af toksiner i muslinger Delkonklusion VURDERING OG KONKLUSION REFERENCER BILAG... 55

4 SAMMENFATNING I denne rapport over toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 gøres status for alger og algetoksiner moniteringen i de danske farvande i år Formålet med opsamlingen af data og erfaringer er at forbedre det faglige grundlag for gennemførslen, udviklingen, administrationen og kontrollen af overvågningsprogrammet. Forekomst af algetoksiner Der blev ikke registreret algetoksiner i koncentrationer over de af fastsatte grænseværdier i danske muslinger i forbindelse med Foreningen Muslingeerhvervets overvågning i Det bør dog bemærkes at der blev registreret okadainsyre (DSP-toksin), ved kemisk analyse, i flere prøver fra den jyske østkyst (område nr. 30 og 34) dog under grænseværdien. Der blev undersøgt for DSPtoksinet DTX-1, men det blev ikke registreret i Årsagen til at der blev analyseret for DSP-toksiner på prøver fra den jyske østkyst var at musetesten viste tegn på tilstedeværelse af DSP-toksiner. Fundet af DSP-toksin fandt sted i en periode hvor fiskeriet var lukket (område nr. 30 og 34) eller kun kunne foregå under skærpet overvågning (område nr. 30 og 34) på grund af observationen af høje koncentrationer af Dinophysis acuminata, samt en række falsk positive resultater i musetesten. I dette tilfælde så det altså ud til at algemoniteringen fungerede som en god "early warning" som medførte at muslingefiskerne ikke fiskede til konsum i perioden med reelt forhøjet risiko for at muslingerne kunne indeholde DSP-toksiner over den vejledende grænseværdi. Restriktioner over for fiskeriet på grund af forekomst af algetoksiner og potentielt toksiske alger I Limfjorden, på den jyske østkyst og i Isefjorden/Roskilde Fjord blev der indført restriktioner (lukning og skærpet overvågning) for muslingefiskeriet i en række produktionsområder og uger (se figur side 31) på grund af forhøjede koncentrationer af potentiel toksiske alger, samt for den jyske østkysts vedkommende også på grund af kemisk påvisning af algetoksiner som dog var under den vejledende grænseværdi. Der blev ikke indført restriktioner for muslingefiskeriet i Vadehavet på grund af forhøjede koncentrationer af potentielt toksiske alger eller algetoksiner i I Limfjorden blev en række produktionsområder ikke åbnet på grund af indsendelse af mangelfuldt konserverede algeprøver. Fødevareregion Viborg fulgte op på problemet og en ny procedure blev implementeret for at sikre at alle prøver blev udtaget og fremsendt efter forskrifterne. Forekomst af alger Den tidsmæssige forekomst af de fleste arter var typisk i For enkelt arters vedkommende blev der registreret forhøjede koncentrationsniveauer i forhold til de tidligere års undersøgelser. Dette gjaldt specielt arten Prorocentrum minimum, som blev registreret i egentlig opblomstring i sommerperioden på hele den jyske østkyst.

5 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 5 Arten Alexandrium pseudo-gonyaulax, som er producent af PSP-toksin, og som første gang blev registreret i 1996 og 1998 på den jyske østkyst, blev ikke registreret i Den bundlevende/epifytiske art Prorocentrum lima, som producerer DSPtoksiner, blev, som i , registreret i flere produktionsområder på den jyske østkyst og i Limfjorden Anbefalinger Som i de tidligere år vurderes det at være af stor betydning, at der fastlægges procedurer for hvorledes der kan udtages prøver og hvem der skal udtage dem i de særlige situationer, som ønskes undersøgt og at der bevilliges de nødvendige økonomiske midler til dækning af udgifterne. F.eks. kunne det ønskes, at prøvetagningen blev fortsat i en række produktionsområder, selv om fiskeriet stoppes på grund af for høje koncentrationer af toksiske og potentielt toksiske alger og forekomst af algetoksiner i muslinger. Dette for at få et bedre grundlag for at validere den igangværende moniteringsprocedure. På nuværende tidspunkt er der ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til en fuldstændig validering af overvågningssystemet - det vil sige, til at vurdere om, der er en god eller dårlig sammenhæng mellem de registrerede koncentrationer af potentiel toksiske alger og akkumuleringen af algetoksiner i muslingerne samt hvor hurtigt muslingerne renser sig for algetoksiner. Forholdene er således, dels fordi der ikke udtages prøver i områder som lukkes og dels fordi muslingefiskerne oftest, af økonomiske årsager, ikke ønsker at fiske og udtage daglige prøver til analyser, når der er indført skærpet overvågning med daglige algetoksinanalyser og algeanalyser. Dette gør det umuligt at registrere, om de forhøjede koncentrationer af toksiske og potentielt toksiske alger medfører akkumulering af algetoksiner i muslingerne. For at denne validering kan foretages, skal prøvetagningen af både alger og muslinger fortsætte i perioder med både lukning og skærpet overvågning eller mindst 1-2 uger efter, at der er registreret forhøjede koncentrationer af alger. Endvidere vil det være en stor fordel, hvis der kunne igangsættes en mere systematisk prøveudtagning på faste udvalgte positioner, så sammenhængen mellem forekomsten af potentiel toksiske alger og algetoksiner i muslinger kan analyseres på et mere sikkert grundlag. Følgende algearter føjes til s overvågningsliste over toksiske og potentielt toksiske alger, med angivelse af grænseværdier ved hvilke koncentrationer der skal reageres med indførsel af restriktioner overfor muslingefiskeriet: Lingulodinium polyedrum (syn. Gonyaulax polyedrum) Protoceratium reticulatum (syn. Gonyaulax grindleyi) Begge arter er kendt for at kunne producere toksiner af Yessotoksin-typen (YTX).

6 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 6 ENGLISH SUMMARY Introduction This status report for year 2000, compile information on the Danish monitoring program on toxic and potentially toxic algae/phytoplankton and algae toxins in bivalve molluscan shellfish in relation to the Danish mussel fishery as well as presenting the monitoring results for year The experience gained in year 2000 is documented and will be used during the annual review and revision of the monitoring program in The monitoring program covers the commercial fishery on the following bivalve molluscs: blue mussel (Mytilus edulis), common cockle (Cardium edule), surf clam (Spisula spp.), carpet shells (Tapes spp.), razor clam (Ensis spp.) as well as oysters (Ostrea spp. and Crassostrea spp.). Legislation, Regulatory System and Monitoring program Since the year there has been an intensive mandatory monitoring for toxic and potentially toxic phytoplankton and for algae toxins in relation to commercially caught mussels in Denmark. Official regulations concerning sampling and quantification of toxic phytoplankton and algae toxins in relation to the Danish mussel fisheries are given in the order no. 202 laying down the health conditions for fishery, handling, production and placing on the market of bivalve molluscs, 15 th April 1993 and the guidelines no of th April 1993 and no of 28 th February The Danish legislation implements the EEC Council Directive of 15 th July 1991 laying down the health conditions for the production and the placing on the market of live bivalve molluscs, 91/492/EEC, with later amendments. The fishing areas are divided into production areas/grids, see figure (page 18) and (page 19). According to the order no. 202 all production areas are closed unless samples are taken 1 week before commencement of commercial fishing is wanted in production areas, and analyses show no algae toxins or toxic phytoplankton exceeding the limits, which means that production areas can be opened by The Regional Veterinary and Food Control Authority in Viborg. To keep a production area open samples of water and mussels must be taken by each fisherman on their first day of the fishing-week. This sampling must continue every week as long as an area is wanted opened for fishery. The water samples and the sample of mussels must be taken from the same nautical position and each of the samples must be marked with the geographical co-ordinates and other identification, and forwarded to the appropriate laboratories. Usually only 1 or 2 of the sample sets send in from each production area are chosen for analysis. The Regional Veterinary and Food Control Authority in Viborg always decide upon the status of the fishery in each production area. Normally, production areas are fished each week.

7 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 7 Intensive sampling of water and mussels The presence (low levels) of toxic phytoplankton is not used to trigger increased sampling of neither mussels nor water. If the concentrations of toxic and potentially toxic phytoplankton are elevated but not exceeding the limits, table 1 (page 9), or if algae toxins are present under the limits, table 2 (page 12), intensive sampling can be introduced. Furthermore, intensive sampling can be initiated if there are long periods with sunny, warm and/or calm weather because of increased risk of local high concentrations of toxic algae. Intensive sampling means that each fisherman must take samples of mussels every fishing day, and no catch is permitted for the market before the result of the analysis are received by the Regional Veterinary and Food Control Authority in Viborg, and found not positive for algae toxins over the limit. As example restrictions are enforced if the number of Dinophysis acuminata or Alexandrium tamarense reach 500 cells/l. There have been several closings and restrictions because of blooms of Pseudo-nitzchia spp. Closing production areas If the limits for toxic and potentially toxic phytoplankton are exceeded, table 1 (page 9), or if algae toxins are present over the limits, table 2 (page 11), then the fishing areas concerned are closed. Criteria used to re-open a production area The levels of toxic and potentially toxic phytoplankton and of algae toxins in the mussels must be below the limits the week before the fishery is opened and continue to be so during the following harvest period. If there has been an event with algae toxins in the mussels exceeding the limits in a production area, then the area will not be opened before after two consecutive weeks, where samples are found free of algae toxins. Information flow and access to information The Regional Veterinary and Food Control Authority in Viborg shall give information to the mussel fishermen about the present status of all production areas. This is done via an automatic telephone answering machine ( ) and on the website Using this information system, the status of each production area can be changed immediately, and the fishermen can always reach the information about the status. The fishermen, the mussel industry, the local involved Regional Veterinary and Food Control Authority, the Danish Veterinary and Food Administration and The Association of the Danish Mussel-fisheries must be notified by telephone, or fax if algae toxin test results are exceeding the limits.

8 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 8 Public Notifications The Regional Veterinary and Food Control Authority in Viborg must inform the general public via press release, if it is likely that there is any health risk to the consumers of shellfish. Monitoring program In year 2000 the fishermen collected 1347 paired samples of phytoplankton and mussels and 728 paired samples were analysed. Analyses for DSP-toxins and PSP-toxins in the mussels are carried out by mouse bioassay. Verification of DSP-toxins and PSP-toxins as well as analyses for ASP- toxin (Domoic acid) is done by chemical methods. DSP-toxins was detected above the limits in 1991, 1992, 1994,1997 and PSP-toxins was only once detected above the limits during the period namely in Domoic acid was detected in low concentrations below the limits in two mussel samples from the East Coast of Jutland in The Association of the Danish Mussel-Fisheries primarily finances the monitoring program. The expenses of the monitoring system in year 2000 amount to less than approx. 1% of the total value of the sales. No intoxications due to consumption of Danish mussels containing algae toxins have been reported since 1991 with the implementation of the present monitoring system. The main fishing area for blue mussels (Mytilus edulis) is the Limfjord, which is divided in 22 production areas / grids. Furthermore blue mussels are fished at the East Coast of Jutland, in the Danish part of the Wadden Sea and in some years also in the Isefjord, which are divided into 19, 15 and 10 grids respectively. At the west coast of Jutland, in the Danish part of the Wadden Sea, which is divided into 15 grids, blue mussels, surf clam (Spisula solidae), carpet shells (Tapes spp.) and occasionally cockles (Cardium edule) and razor clams (Ensis spp.) are harvested. Wild stocks of the European Oyster (Ostrea edulis) are now commercially harvested in the Limfjord, and oysters are at present commenced to be cultured in the Limfjord. The total yearly catch of blue mussels, by approximately 67 fishermen, is tons. More than 90% of the production is exported.

9 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 9 Table 1. Limits according to the legislation for the concentrations of toxic phytoplankton used in the management of the Danish mussel-fisheries, year Algae species Closure or special restrictions (cells/l) DINOFLAGELLATES Dinophysis acuminata 500 Dinophysis acuta 500 Dinophysis norvegica 1,000 Dinophysis rotundata 1,000 Dinophysis spp. 1,000 Alexandrium ostenfeldii 500 Alexandrium tamarense 500 Alexandrium minutum 500 Alexandrium spp. 500 Prorocentrum lima 500 Prorocentrum balticum Only if mice react Prorocentrum micans Only if mice react Prorocentrum minimum Only if mice react DIATOMS Pseudo-nitzschia seriata-group 200,000 Pseudo-nitzschia delicatissima-group 500,000 BLUE GREEN ALGAE Anabaena spp. Only if mice react Nodularia spumigena 100, ,000 Sampling of toxic algae/phytoplankton The quantitative algae-samples are collected using water-sampler. Water samples are pooled samples made up of water sampled from the surface, the middle and the bottom of the water column where fishing is taking place. A sub-sample of 200 ml is collected from the bucket and preserved using Lugol's neutral fixative. The sample is marked with date, sampling position, production area number, name of locality and the identity of the collector of the sample. The qualitative algae-samples are collected using a plankton net (mesh size 20 µm), drawn vertically from the sea-bottom to the surface a couple of times. The concentrated algae are poured into a bottle and preserved using Lugol's neutral fixative. The bottle is marked with date, sampling position, production area number, name of locality and the identity of the collector of the sample. Sampling of mussels Blue mussels and others bivalve molluscs are harvested and sub-samples of shucked cooked mussel meat are collected in plastic bags marked with date, sampling position, area number, name of locality and the identity of the collector of the sample. The same procedure is used for oysters, except they are sent in as raw oysters with shells. Laboratory procedures The samples of water and mussels are analysed by private laboratories approved by The Danish Veterinary and Food Administration. Phytoplankton samples are analysed at the consultancy company Bio/consult as. Mussel samples are analysed for the presence of DSP- and PSP-toxins using mouse bioassay at the firm Scantox A/S.

10 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 10 Analysis for ASP-toxin (Domoic acid) as well as the verification of DSP- and PSPtoxins are carried out using chemical methods (table 2), at the Danish Veterinary and Food Administration, Institute of Food Research and Nutrition, Division of Chemical Contaminants, which is the National Reference Laboratory for Marine Biotoxins. The quantification of toxic algae is carried out using the Utermöhl methodology in combination with epifluorescence microscopy, Andersen & Kristensen (1995). The mussels are analysed for DSP-toxins by mouse bioassay throughout the year. The DSP-toxins acetone extraction method modified from Yasumoto's mouse bioassay, Yasumoto et al. (1978), is used for normal monitoring of blue mussels. The DSP-toxins ether extraction method modified from Yasumoto's mouse bioassay, Yasumoto et al. (1984), is used as the official verification method for algal toxins in blue mussels as well as all other bivalve molluscs, echinoderms, tunicates and marine snails. Analysis for PSP-toxins is carried out by mouse bioassay using a modification of AOAC s methodology AOAC (1990), (ph = 3) as a minimum in the months April- September. Domoic acid analyses on mussels are only carried out during blooms of Pseudonitzschia spp. and the samples are analysed by HPLC, Quilliam et al. (1995). Verification for PSP-toxins is done by HPLC, Franco & Fernández-Vila (1993). Verification of DSP-toxins, including okadaic acid (OA), Dinophysis-toxin 1 (DTX-1) and Dinophysis-toxin 2 (DTX-2) is done using a LC/MS/MS method developed at the Institute of Food Research and Nutrition, Division of Chemical Contaminants. The schedule for the minimum monitoring for algae toxins is summarised in table 2. The sampling periods can be extended if results from the phytoplankton analysis prove it necessary.

11 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 11 Table 2. Algae toxins and regulatory limits as well as the minimum period of monitoring for algae toxins in relation to the Danish mussel-fisheries. Algae toxin DSP Regulatory Limits Period Method Must not be positive =2 out of 3 mice die within 24 hours *< 16 µg okadaic acid / 100 g All year round Mouse bioassay, Yasumoto et al. (1978 and 1984) Official method: ether extraction (used to verify positive results from the acetone extracts as well as for analysis of other bivalve molluscs) Routine method: acetone extraction (used for Mytilus edulis under normal surveillance) PSP ASP Must not be positive < 80 µg Saxitoxin / 100 g < 2 mg Domoic Acid / 100 g Minimum April-September When blooms of Pseudo-nitzschia spp. occur Verification by LC/MS/MS Mouse bioassay, Yasumoto et al. (1984) Verification by HPLC, Franco & Fernández-Vila (1993) HPLC, Quilliam et al. (1995) *This is not an official regulatory limit but a suggested EU maximum limit and a general accepted practice. Control samples The establishments, producers or packers of fresh or processed mussels must, according to the legislation, take control samples of each days production or catch, and store them as references, if later examination of the mussels from special catches or batches is needed. Control samples of mussels, which are sold for direct consumption must be kept 1 month frozen, and control samples from mussels, which are sold frozen or canned must be kept for 1 year or for the shelf life of the product. The above mentioned establishments must ensure that all products comply with the criteria given in the legislation through own checks. Annual Reports The results of the monitoring programmes are compiled in annual status reports in Danish. The monitoring programme and the annual report is discussed and reviewed once a year by a working group consisting of The Danish Veterinary and Food Administration, experts on phytoplankton, experts on the chemical methods and the mouse bioassays on algae toxins and representatives from The Association of the Danish Mussel-fisheries. Monitoring results 2000 Occurrence of algae toxins Algae toxins were not registered in commercially fished bivalve molluscs in concentrations exceeding the limits in It should be mentioned that chemical analysis revealed the DSP-toxin okadaic acid in concentrations below the limit of 16 µg/100 g whole mussel in samples from the east coast of Jutland in week 25. The DSP-

12 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 12 toxin DTX-1 was not detected in The mussel samples were analysed chemically because the mouse bioassay, all though negative, showed signs of DSP-toxicity. The observation of DSP-toxin took place during a period where the fishery was restricted and/or closed due to high concentrations of the species Dinophysis acuminata. In the present case the phytoplankton monitoring worked well as an "early warning" indicating a high risk of algae toxins in the mussels. The restrictions on the fishery due to the high concentrations of Dinophysis acuminata prevented the fishermen from fishing in the area with a high risk of harvesting mussels not suited for human consumption due to the content of algae toxins. Restrictions imposed on the mussel fishery due to occurrence of algae toxins and/or toxic phytoplankton Restrictions (closure of areas and / or intensified monitoring) on the mussel fishery was imposed in the Limfjord, on the east coast of Jutland as well as in the Roskilde Fjord/Isefjorden in several production areas and weeks due to concentrations of toxic phytoplankton exceeding the limits, as well as the occurrence of algae toxins. No restrictions were imposed on the mussel fishery in the Wadden Sea due to the presence of toxic phytoplankton exceeding the limits and/or algae toxins in the shellfish in A few areas in the Limfjord were not opened because of insufficient preservation of phytoplankton samples. Occurrence of toxic/potential toxic phytoplankton The seasonal as well as the geographical occurrence was typical for most species in A few species was observed in markedly increased concentrations compared to observations from the previous years, such as the species Prorocentrum minimum, which was registered in bloom concentrations in the summer period on the east coast of Jutland in the areas The species Alexandrium pseudo-gonyaulax, which is a potential PSP-toxinproducer was observed for the first times in 1996 and 1998 on the east coast of Jutland. Alexandrium pseudo-gonyaulax was not observed in The benthic/epiphytic species Prorocentrum lima, which is a potential DSP-toxinproducer, was, as in the period , registered in low concentrations in a few areas in the Limfjord, at the east coast of Jutland and in the Danish part of the Wadden Sea during the summer period. Recommendations It is recommended that procedures is set up for sampling of phytoplankton and mussels during periods, where the limits for phytoplankton and algae toxins are exceeded and where closures and restrictions ordering intensive daily sampling in production areas are enforced or when unexplained toxicity in the mussels is registered by the mouse bioassay, possibly due to unknown toxins. For that purpose the necessary funds should be allocated. During closures no samples are taken, and when restrictions ordering intensive daily

13 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 13 sampling in production areas are enforced the fishermen often for economical reasons do not want to fish. The purpose is to collect the necessary data from these special periods to be used in the evaluation of the monitoring programme, to follow the possible build up of algae toxins and to assess how long time the mussels need before they have depurated themselves from algae toxins. To support the validation of the present monitoring programme it would be valuable to establish systematic sampling of both toxic phytoplankton and molluscan shellfish at a few fixed stations to make research into the relationship between the occurrence of toxic phytoplankton and algae toxins in the mussels possible. TECHNICAL AND SCIENTIFIC REPORTS: The following technical and scientific reports are based upon results from the Danish monitoring system: Bjergskov, T., J. Larsen, Ø. Moestrup, H. M. Sørensen & P. Krogh (1990). Toxic and potential toxic algae in Danish waters: Management, taxonomy, ecology, toxicology. Published by The Fish Inspection Service. (in Danish/English). Hald, B., T. Bjergskov & H. Emsholm (1991). Monitoring and analytical programmes on phycotoxins in Denmark. Proceedings of symposium on marine biotoxins. (Ed. J. Marc Fremy 1991) p Andersen, P.; H. Emsholm & S. D. Jacobsen. (1992). Status on the monitoring of toxic algae and algal toxins in mussels in Danish fjords and coastal areas Report to The Ministry of Fisheries. (in Danish). Andersen, P. & H. S. Kristensen (1993). Rapid and precise identification of thecate dinoflagellates using epifluorescence microscopy. Proceedings from the 6th International Conference on Toxic Phytoplankton, Nantes - FRANCE. p Lavoisier, London. Andersen, P. H. Emsholm, J. Johannesen & B. Hald (1993). Report on the Danish monitoring programme on toxic algae and algal toxins The 6 th International Conference on Toxic Phytoplankton, Nantes - FRANCE. (Abstract). Holm, M. & P. Andersen (1993). Vertical distribution of toxic algae, evaluation of sampling methodology and occurrence of DSP-toxins in Danish coastal waters Report to the Ministry of Fisheries & The Association of Danish Mussel-fisheries. Andersen, P. & H. Emsholm. (1993). Status on the monitoring of toxic algae and algal toxins in mussels in Danish fjords and coastal areas Report to The Ministry of Fisheries. (in Danish). Andersen, P. & H. Emsholm. (1994). Status on the monitoring of toxic algae and algal toxins in relation to mussel fishery in Danish fjords and coastal areas Report to The Ministry of Fisheries. (in Danish).

14 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 14 Andersen, P. (1995). Quantitative plankton sampling using the "hose" Report to The Danish Directorate of Fisheries. (in Danish). Andersen, P. & B. Hald (1995). Toxin content of Dinophysis Report to The Danish Directorate of Fisheries. (in Danish). Andersen, P. & H. Emsholm. (1995). Status on the monitoring of toxic algae and algal toxins in relation to mussel fishery in Danish fjords and coastal areas Report to The Ministry of Fisheries. (in Danish). Andersen, P. & B. Christensen. (1996). Status on the monitoring of toxic algae and algal toxins in relation to mussel fishery in Danish fjords and coastal areas Report to Veterinary Service. (in Danish). Emsholm, H., P. Andersen & B. Hald (1996). Results of the Danish monitoring programme on toxic algae and algal toxins In: Harmful and Toxic Algal Blooms - Proceedings for the 7 th International Conference on Toxic Phytoplankton, Sendai - JAPAN. (Eds. Yasumoto et al. 1996). p Andersen, P.; B. Hald & H. Emsholm (1996). Toxin content of Dinophysis acuminata in Danish coastal waters In: Harmful and Toxic Algal Blooms - Proceedings of the 7 th Internationa Conference on Toxic Phytoplankton, Sendai - JAPAN. (Eds. Yasumoto et al. 1996). p Christensen, B., P. Andersen & B. Hald (1997). The geographical distribution of toxic algae in relation to algal toxins in bivalve molluscs harvested in Denmark Proceedings for the 8 th International Conference on Toxic Phytoplankton, Vigo - Spain. (Submitted) Andersen, P. & B. Christensen (1998). Status on the monitoring of toxic algae and algal toxins in relation to mussel fishery in Danish fjords and coastal areas 1996 and Report to the Danish Veterinary Service. (in Danish). Andersen, P. (1998). Monitoring toxic algae and algal toxins in relation to the Danish mussel fisheries Report to the Danish Veterinary Service. (in English). Andersen, P. & B. R. Thorbjørnsen (1999). Toxic Algae and Algal Toxins in the Mussel Fishery Report to the Danish Veterinary Service. (in Danish). Andersen, P. & B. R. Thorbjørnsen (2000). Toxic Algae and Algal Toxins in the Mussel Fishery Report to the Danish Veterinary Service. (in Danish).

15 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 15 FORORD Formålet med den årlige rapport over overvågningen af potentiel toksiske alger og algetoksiner i forbindelse med muslingefiskeri i danske fjorde og kystnære produktionsområder er, som ved rapporteringerne for de tidligere år, blandt andet at opsamle erfaringerne fra året og dermed forbedre det faglige grundlag for gennemførelsen, udviklingen, administrationen og kontrollen af overvågningsprogrammet. Rapporten giver et overblik over årets erfaringer med hensyn til prøvetagningsstrategi, metoder og resultater. Disse erfaringer kan anvendes til at forbedre den fremtidige overvågning. Herved opnås der større sikkerhed for, at der ikke omsættes potentiel toksiske muslinger på markedet samt, at muslingefiskeriet pålægges færrest mulige gener. Denne udgave af årsrapporten sammenfatter resultaterne af overvågningen i Layoutmæssigt følger rapporten stort set statusrapporterne for Ugegennemsnittet af koncentrationen er beregnet for de enkelte algearter i hovedproduktionsområderne for de enkelte år i perioden fra 1990 til Dette giver et overblik over forekomsten af de enkelte arter år for år samt mulighed for at sammenligne forekomsterne mellem årene. Overvågningen dækker fiskeriet efter toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle dog primært blåmuslinger, hjertemuslinger, trugmuslinger og østers. I denne rapport anvendes formuleringen: "muslinger" ofte om toskallede bløddyr generelt.

16 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side OVERVÅGNINGENS FORMÅL Det primære formål med overvågningen af potentielt toksiske alger og algetoksiner i toskallede bløddyr er at sikre, at der ikke omsættes toskallede bløddyr indeholdende algetoksiner over de fastlagte grænseværdier til forbrugere. Formålet er endvidere så vidt muligt at forhindre, at fiskere og virksomheder ofrer tid og penge på at fiske og forarbejde muslinger, der senere skal kasseres på grund af for højt indhold af algetoksiner.

17 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 2. OVERVÅGNINGSSYSTEMET 2.1. Lovgivningsmæssige grundlag Den 15. juni 1991 blev der i EU-regi vedtaget Rådets direktiv 91/492/EØF med senere ændringer, om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle. Direktivet blev implementeret ved Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende, toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle. Samtidigt ophævedes Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 7 af 26. oktober 1990 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende, toskallede bløddyr og bekendtgørelse nr. 104 af 22. marts 1984 om kontrol med østers. Senere ændringer af direktivet er implementeret ved ændringsbekendtgørelser til ovennævnte bekendtgørelse nr. 202, "muslingebekendtgørelsen". Gennemførelsen af bekendtgørelsernes bestemmelser er uddybet i Fiskeriministeriets vejledning nr af. juli 1993 om sundhedsmæssige betingelse for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende, toskallede bløddyr samt vejledning nr af 28. februar 1995 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende østers. Finansieringen af den administrative del af overvågningen er givet ved Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 1999 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v. med senere ændringer. Administrationen af overvågningen for potentiel toksiske alger og algetoksiner varetages per 1. januar 2000 af, Fødevareregion Viborg Opdeling i produktionsområder Opdelingen af produktionsområderne i 2000 er identiske med opdelingen i 1999 og er vist på figur Nummereringen og antallet af underproduktionsområder inden for afgrænsede hovedproduktionsområder i 2000 er samlet i tabel Tabel Opdelingen af de kystnære danske farvande i underproduktionsområder og nummerinterval samt antallet af underproduktionsområder inden for afgrænsede hovedproduktionsområder i Lokalitet (Hovedproduktionsområdenummer) Produktionsområde nr. interval Antal produktionsproduktionsområder Limfjorden (I) Jyllands østkyst (nord for Djursland) (II) 2 1 Jyllands østkyst (syd for Djursland) (III) Isefjorden/Roskilde Fjord (IV) Vadehavet og Vesterhavet (V) Skibsted Fjord ; 2 Mariager Fjord (tovkultur); 3 produktionsområde 75 ligger i Storebælt

18 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 18 I II 65 IV III V a a b 92b Grænse Figur Opdelingen af de kystnære danske farvande, hvor der fiskes efter muslinger med angivelse af hovedproduktionsområdernes og de enkelte produktionsområders numre i I: Limfjorden; II: Den jyske østkyst nord for Djursland (i praksis kun Mariager Fjord); III: Den jyske østkyst syd for Djursland; IV: Isefjorden og Roskilde Fjord samt V: Vadehavet. (Bemærk, at målestoksforholdene er forskellige på de forskellige delkort).

19 36 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 19 13b 13a 11 8 a 14b 14a 7b 7a Fur Nykøbing M 15 Glyngøre a 6b 1a 1b 2a Thyholm 5a 5b 19b 19a 20a 20b 2b 3a Lemvig 3b Venø Skive 4a 4b Horsens Samsø b 31a 31b Vejle a 92a 94 c 91b 92b Rømø 93 Figur Opdelingen af de kystnære danske farvande, hvor der fiskes efter muslinger med angivelse af hovedproduktionsområdernes og de enkelte produktionsområders numre og underopdeling i a og b produktionsområder i a: Limfjorden; b: Den jyske østkyst syd for Djursland og c: Vadehavet.

20 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side Overvågningsprocedure Ifølge muslingebekendtgørelsen må fiskeri eller indsamling af toskallede bløddyr ikke finde sted, med mindre der ugen forinden er udtaget en bløddyrprøve samt et sæt algeprøver (en vandprøve = kvantitativ prøve og en netprøve = kvalitativ prøve) fra det udvalgte produktionsområde. Prøverne undersøges for henholdsvis algetoksiner og potentielt toksiske alger Udtag og indsendelse af prøver Prøverne udtages af fiskerne i de produktionsområder de ønsker at fiske i ugen før et egentligt fiskeri ønskes påbegyndt, samt på den første fiskedag i ugen i et åbnet produktionsområde. Fiskerne kan udtage åbningsprøver i samarbejde med industrien eller en muslingeeksportør. Prøverne sendes til undersøgelse på laboratorier godkendt af. Muslingeprøverne (kødprøverne) sendes til Scantox A/S, der sørger for, at der udtages 1 eller 2 prøver fra hvert produktionsområde. Vandprøver sendes til Bio/consult as. Nogle produktionsområder er opdelt i a og b produktionsområder, figur side 28. Når der fiskes under skærpet overvågning i et produktionsområde, udtages der prøver fra hvert delproduktionsområde. Under normal overvågning udtages der kun en prøver for hvert produktionsområde. For at få så god en sammenhæng som muligt mellem resultaterne af algetællingen af vandprøven og eventuelt indhold af toksin i kødprøven, undersøges sammenhængende vand- og kødprøver fra samme fisker og samme position. Scantox udvælger og meddeler Bio/consult, hvilke muslingeprøver der undersøges. Bio/consult analyserer herefter de tilsvarende vandprøver. Såfremt den tilsvarende vandprøve af uransagelige årsager ikke er sendt til Bio/consult, udvælger laboratoriet en alternativ vandprøve fra samme produktionsområde. Det fremsendte resultat mærkes med angivelse af position og noten "alternativ prøve". Analyseresultaterne faxes til ved Fødevareregion Viborg, Fiskeriinspektoraterne, den indsendende virksomhed samt andre medlemmer af Foreningen Muslingeerhvervet Åbning af produktionsområder ved Fødevareregion Viborg vurderer analyseresultaterne, der udmelder for hvilke produktionsområder, der kan åbnes for fiskeri efter muslinger i den efterfølgende uge. Fiskeriet kan først påbegyndes, når ved Fødevareregion Viborg har åbnet det pågældende produktionsområde.

21 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 21 Besked om produktionsområder, der kan åbnes for fiskeri efter muslinger, indtales på Fødevareregion Viborgs automatiske telefonsvarer, tlf.nr Beskeden indeholder meddelelser om de reguleringer der er indført med hensyn til hvilke produktionsområder, der er åbne og i hvilke, der er eventuelt er indført skærpet overvågning eller som er forblevet lukket. Tilsvarende opdateret information kan ses på internetadressen Alle informationer vedrørende et produktionsområdes status, der kræver hurtig information til implicerede fiskere, virksomheder og inspektorater, blev frem til og med uge 36 indtalt på Fiskeridirektoratets O-sektions telefonsvarer ( ). Fra uge 31 overtog ved Fødevareregion Viborg ansvaret for telefonsvareren ( ). Dog var der en overgangsperiode mellem ugerne 31 til 37, hvor de to telefonsvarer virkede samtidigt, således at Fiskeridirektoratets telefonsvarer henviste til s telefonsvarer. En restriktion i et produktionsområde, f.eks. skærpet overvågning eller lukning, træder i kraft dagen efter, informationen indtales på den automatiske telefonsvarer Skærpet overvågning eller lukning Hvis koncentrationen af potentielt toksiske alger er på niveauer, hvor der skønnes at være risiko for ophobning af algetoksiner i muslingerne (jf. tabel , side ), indføres skærpet overvågning eller lukning af det pågældende produktionsområde. Ved skærpet overvågning kræves daglig udtag af vand- og muslingeprøver af hver fisker, som vil fiske i det pågældende produktionsområde. Muslinger fisket i et produktionsområde med skærpet overvågning skal tilbageholdes på den pågældende virksomhed i Danmark, indtil resultaterne fra de analyserede prøver er blevet evalueret af. Dette gælder hele fangsten ikke kun partier af fangsten. Indeholder kødprøverne toksin under de fastsatte grænseværdier, frigives fangsterne. Fiskerne og industrierne informeres pr. fax Påvisning af toksin i muslinger Ved påvisning af algetoksin i muslinger vurderer Fødevareregion Viborg, om lokalbefolkning skal advares imod at indsamle muslinger ved stranden. Dette kan foregå via en pressemeddelelse eller eventuelt i lokale aviser og via den lokale fødevareregion. Hvis der er omsat toksiske muslinger, kan det være nødvendigt at tilbagekalde mistænke partier samt at informere andre relevante myndigheder i Danmark og udlandet. Det stedlige Fiskeriinspektoratet samt virksomheder, der har modtaget muslinger fanget i et produktionsområde, hvor der er restriktioner grundet algetoksiner, informeres telefonisk og skriftligt af Fødevareregion Viborg og de stedlige Fødevareregioner. Fiskeriinspektoraterne og virksomhederne videregiver meddelelsen til fiskerne i produktionsområdet.

22 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 22 Den mundtlige besked følges straks op af en skrivelse sendt til alle autoriserede muslingevirksomheder, Foreningen Muslingeerhvervet, berørte fødevareregioner, berørte fiskeriinspektorater, berørte parter, samt lokale amter og embedslæger Konditioneringsanlæg med henblik på udsanding I forbindelse med konditioneringsanlæg med henblik på udsanding samt renseanlæg skal der ugentligt undersøges prøver af vand fra det produktionsområde, hvorfra rensnings- eller konditioneringsvandet indvindes, for indholdet af potentielt toksiske alger. I praksis betyder det at virksomheden skal indsende et sæt vandprøver, hvis der i øvrigt ikke er indsendt prøver til at åbne det pågældende produktionsområde hvorfra rensnings- eller konditioneringsvandet indvindes. Hvis et produktionsområde er lukket grundet forekomster af potentiel toksiske alger eller toksiske muslinger, er rensning eller konditionering enten forbudt eller skal foregå efter tilladelse udstedt af Fødevareregion Viborg i samarbejde med den stedlige Fødevareregion Undersøgelse af vandprøver for forekomst af alger Prøvetagning En planktonprøve består af en kvalitativ opkoncentreret prøve udtaget ved hjælp af et planktonnet med en maskevidde på 20 µm (prøvebetegnelse "net") samt en kvantitativ prøve, det vil sige en vandprøve udtaget ved hjælp af en vandhenter (prøvebetegnelse "vand"). Alle algeprøver blev undersøgt af Bio/consult as Kvalitative undersøgelser De kvalitative algeundersøgelser, det vil sige undersøgelser af hvilke arter, der forekom i det pågældende produktionsområde, bliver udført på det opkoncentrerede plankton fra netprøverne. I laboratoriet bliver der udtaget delprøver af netprøven, som bliver undersøgt ved hjælp af Nomarski interferenslysmikroskopi og epifluorescens mikroskopi, Andersen & Kristensen (1995). Ud fra de kvalitative prøver bliver der lavet artslister over de potentielt toksiske alger, der blev registreret i produktionsområdet.

23 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side Kvantitative undersøgelser De kvantitative algeundersøgelser, det vil sige bestemmelse af de forskellige potentiel toksiske algers koncentration, bliver udført på vandprøverne indsamlet som blandingsprøver fra overflade, midten af vandsøjlen og ved bunden ved hjælp af vandhenter, Andersen & Kristensen (1995). Prøverne bliver hældt op i 25 ml sedimentationskamre. Sedimentationstiden er mindst 12 timer. Kvantificeringen af de potentiel toksiske alger bliver udført ved hjælp af omvendt mikroskop, Andersen & Throndsen (2002), in press. Kvantificeringen af alger bliver, for koncentrationer mindre end celler pr. l, udført ved at tælle på hele bundarealet. Den nedre detektionsgrænse er således 40 celler pr. l (= 0,04 celler pr. ml). Da denne koncentration baseres på fundet af en enkelt algecelle, med en deraf følgende stor usikkerhed på den beregnede koncentration, anvendes i praksis en nedre koncentrationsgrænse for registrering på 100 celler pr. l, hvilket svarer til, at der bliver fundet 2 algeceller ved tællingen af hele bundpladen i kammeret. Ved koncentrationer af alger større end celler pr. l bliver der talt på delproduktionsområder af bundarealet. For at kunne bestemme koncentrationen af arterne fra slægten Dinophysis med større sikkerhed og med en lavere detektionsgrænse bliver de kvantificeret på prøvevolumener på ml ved hjælp af en epifluorescensteknik baseret på nedfiltrering og farvning af de thekate furealger med Calcofluor White, Andersen & Kristensen ( 1995) Undersøgelse af muslinger for forekomst af algetoksiner Der undersøges for DSP-toksiner ved musetest hele året. PSP-toksiner undersøges ved musetest fra 1. april til 1. oktober og udover denne periode, hvis der registreres PSP-toksin producerende alger flere uger i træk i produktionsområderne. I tilfælde af musedødsfald ved musetests suppleres med kemiske analyse ved brug af HPLC/FLD (PSP-toksiner) eller LC/MS/MS (DSP-toksiner), som udføres på Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, Afdelingen for Kemiske Forureninger (IFEF) under. I perioder med opblomstring af Pseudo-nitzschiaalger undersøges for domoinsyre (ASP-toksin) ved brug af en HPLC/UV metode ligeledes på IFEF Musetest PSP-testen udførtes som en modificering af AOAC's Official Methods of Analysis (1990), som er en uspecifik toksicitetsundersøgelse af et syreekstrakt af muslingekød. Modificeringen består i, at der efter første blending justeres til ph ca. 3. Metoden er som følger: 100 g muslingekød tilsættes saltsyre, koges, fortyndes med destilleret vand og centrifugeres, hvorefter supernatanten opsamles.

24 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 24 1 ml af supernatanten injiceres i bughulen i hver af 3 mus, og musene observeres 1 time. Hvis én eller flere mus dør inden for 1 time, beregnes PSP-toksin indholdet som µg toksin pr. 100 g prøve, efter hvor lang tid der går, før musene dør ud fra Sommers tabel, Hallegraeff et al. (1995). Grænseværdien for PSP-toksin indholdet i muslinger bestemt ved denne metode er 80 µg saxitoxin ækvivalenter/100 g muslingekød. DSP-toksin testen foregår som en uspecifik toksicitetsundersøgelse af ekstrakt fra muslingehepatopancreas (lever plus bugspytkirtel) ved 2 forskellige metoder, som er modificerede Yasumoto-tests. Hvis det ikke er muligt at isolere leveren, udføres testen med en større mængde muslingekød. EU s nationale referencelaboratorier for marine biotoksiner (EU-NRL s) er enige om at benytte acetonemetoden, Yasumoto et al. (1978), som den metode man i EU sammenhæng ønsker at benytte til at spore DSP-toksiner. Acetonemetoden sporer et bredt spektrum af toksiner, dog mangler metoden specificitet. Derfor lægges der op til fra EU-NRL's side, at der kan benyttes supplerende analyse strategier for at fjerne potentiel interferens i analyseresultatet. I Danmark har vi valgt at benytte æterekstraktionsmetoden, Yasumoto et al. (1984) ved positive acetoneanalyser, for at fjerne potentielle interferenser. I den almindelige overvågning, hvor der ikke er speciel mistanke om DSP-toksin, undersøges blåmuslinger ved en dobbelt acetoneekstraktion. Der udtages 30 g hepatopancreas (eller 200 g muslingekød), og der tilsættes acetone. Blandingen homogeniseres, der tilsættes yderligere acetone, og homogenatet filtreres. Ekstraktet inddampes herefter til tørhed og genopløses i tween ml af opløsningen injiceres i hver af 3 mus, og de observeres i 24 timer. Hvis der dør mus ved acetoneekstraktionen, bliver testen gentaget med æterekstraktion. Ved æterekstraktionen anvendes samme prøvemængde som ved acetoneekstraktion. Ekstraktionsproceduren kan resumeres som 3 x acetoneekstraktion, inddampning, udrystning i æter og 2 x vand, inddampning til tørhed, genopløsning i tween og injektion. Trugmuslinger, hjertemuslinger og østers undersøges altid ved æterekstraktion, da fede syrer eller lignende ofte giver musedødsfald ved acetoneekstraktion. Grænseværdien for DSP-toksin nås, når 2 ud af 3 mus dør inden for 24 timer ved æterekstraktionstesten. Hvis der kun dør 1 mus i ætertesten, eller hvis der dør 2-3 mus i acetonetesten og under 2 i den tilsvarende ætertest, kan det skyldes mindre mængder DSP-toksin eller andre stoffer, f.eks. frie fede syrer. Disse prøver undersøges ved kemisk analyse. For at ekstraher DSP-toksiner benyttes generelt ca. 30 gram hepatopancreas, dog kan de indsendte dyr være så små, at det kan være nødvendigt at benytte ca. 200 gram bløddele (bløddele = alle muskler og indre organer) af hele dyr. For at ekstrahere PSP-toksiner benyttes ca. 200 gram bløddele af hele dyr.

25 Toksiske alger og algetoksiner i muslingefiskeriet 2000 Side 25 For at ekstrahere ASP-toksiner benyttes ca. 400 gram bløddele af hele dyr. Ovenstående er summeret i tabel Tabel: Anvendte ekstraktionsvæsker og væv ved analyse af algetoksinindholdet i skaldyr. Art Ekstraktionsvæske Ekstraktionsvæv DSP PSP ASP Blåmuslinger Acetone* Hepatopancreas (30 g) Bløddele af hele Bløddele af hele # dyr (200 g) dyr (400 g) Østers Æter Hepatopancreas (30 g) Bløddele af hele Bløddele af hele # dyr (200 g) dyr (400 g) Trugmuslinger Æter Hepatopancreas (30 g) Bløddele af hele Bløddele af hele # dyr (200 g) dyr (400 g) Hjertemuslinger Æter Hepatopancreas (30 g) Bløddele af hele Bløddele af hele # dyr (200 g) dyr (400 g) Kammuslinger Æter Hepatopancreas (30 g) # Bløddele af hele Bløddele af hele dyr (200 g) dyr (400 g) *Ved positiv resultat samt ved verifikation efterprøves med æter ekstraktion. # I de tilfælde det ikke er muligt at identificere hepatopancreas benyttes bløddele af hele dyr (200 g) Til LC/MS/MS analyse anvendes altid bløddele af hele dyr Kemiske analyser Alle kemiske analyser for algetoksiner udføres af, Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, Afdelingen for Kemiske Forureninger (IFEF) Der analyseres for domoinsyre (ASP-toksin) ved brug af en HPLC/UV, Quilliam et al., (1995). Der analyseres for den kvantitative forekomst af DSP-toksiner med en LC/MS/MS metode udviklet på IFEF, Jørgensen & Jensen (2001). Der bliver undersøgt for okadainsyre (OA), Dinophysis-toksin 1 (DTX-1) og Dinophysis-toksin 2 (DTX-2). Eventuelle kvantitative kemiske analyser for PSP-toksiner udføres ved HPLC/FLD, Franco et al.(1993) Databehandling og lagring Informationen vedrørende alle fremsendte prøver samt resultaterne af oparbejdningen af de udvalgte algeprøver og muslingeprøver blev registreret, og informationen blev lagret på databasen GIFTSYS hos Bio/consult as Grænseværdier Alger