VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET I ESBJERG

Transkript

1 VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET I ESBJERG 2012 Som studiestarter er der - ud over de regler, som står beskrevet i studieordninger, fagbeskrivelser og lignende - en række praktiske ting, du har behov for at vide. Det er derfor vigtigt, at du hurtigt bliver fortrolig med, hvor du kan finde de oplysninger, som har relevans for dig. Som en hjælp til det har studienævnene på samfundsvidenskab i Esbjerg lavet denne folder, som indeholder oplysninger om overgangen fra en gymnasial uddannelse til universitetet. Folderen omhandler studieinformation, undervisningsformer, eksamen, udlandsophold og de studerendes medbestemmelse på uddannelsen gennem medlemskab af studienævnene og meget andet. Vedrørende praktiske forhold på Campus Esbjerg - se folderen - Studieservice - Velkommen til Esbjerg og punktet herom på din uddannelses hjemmeside. God fornøjelse med studiet.

2 1. Godt fra start Overgangen til universitetet Selvdisciplin Social kontakt og læsegrupper Studieinformation Opslagstavlen Læseplan/undervisningsplan Eksamen Ansøgningsskemaer/blanketter Studiets opbygning Studienævnet Rådgivning og vejledning Studiestart Praktiske informationer Undervisning Undervisningsformer Evaluering af undervisning Bøger Undervisningsperioder, undervisningsfri perioder samt ferier Eksamen De enkelte prøver Tilmelding til fag, eksamenstilmelding og afmelding af tilmelding til eksamen Eksamensnummer Aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser og hjemmeopgaver Gruppeopgaver Oplysning om karakterer Udlandsophold og studieophold i en virksomhed eller en organisation Studienævnene Studienævnenes funktion Studienævn i Esbjerg Studieservice Henvendelse til universitetet... 12

3 1. Godt fra start 1.1 Overgangen til universitetet Når du begynder på et universitetsstudium, er det i mange tilfælde forbundet med, at du tager hul på et helt nyt kapitel i dit liv. Du skal vænne dig til en mere selvstændig læseform hvor det meste af det, du skal læse og undervises ud fra, er på engelsk. Derudover skal du måske flytte, og du kommer måske væk fra dine gamle venner. Alle disse ændringer kan godt virke overvældende. Men erfaringerne viser, at det er en overgang, som ret hurtigt overvindes, fordi du falder til på studiet og finder nye venner blandt dine studiekammerater. På studiet er vi bevidste om, at overgangen kan være svær, og vi forsøger at hjælpe, så godt vi kan, blandt andet ved at medvirke til, at der opbygges netværk mellem de studerende lige fra starten, så du som studerende hurtigt får nye venner. Men indbyrdes kan I også hjælpe hinanden ved at skabe en god kontakt på jeres årgang, så I alle kommer godt fra start. 1.2 Selvdisciplin Overgangen til at være universitetsstuderende betyder, at du langt mere, end du har været vant til, selv får ansvaret for dit studium og for at søge de informationer, du har brug for. Der er kun sjældent mødepligt, og du får ikke "lektier for". Det betyder, at du selv skal sørge for at følge undervisningen, forberede dig og løse opgaverne. Og det er vigtigt, at du gør det. At gennemføre et universitetsstudium er ikke kun for genier. Men for at bestå, og også gerne med en god karakter, skal du arbejde med stoffet løbende hen over semesteret. Der er typisk meget læsestof, og det hele er pensum til eksamen, ligesom der er eksamen i alle fag. Derfor er det urealistisk at satse på at lære pensum ved blot at læse lige op til eksamen eller kun ved at komme og høre om stoffet i forelæsningerne. Eksamenslæsningen skal betragtes som repetition af, og en tid til at skabe overblik over det stof, du har studeret gennem hele semesteret. Den uddannelse, du har valgt er et fuldtidsstudium, og undervisningen og fagene er planlagt efter, at du bruger, hvad der svarer til en fuld arbejdstid på studiet. Du er din egen herre, der selv kan og skal planlægge, og planlægning skal der til, hvis du vil opnå et tilfredsstillende resultat. Vi anbefaler, at du organiserer din tid og får indbygget en fast studietid, hvor du - eventuelt sammen med en gruppe medstuderende - arbejder med fagene. På den måde får du også rigtigt fri indimellem. Arbejdsindsatsen vil normalt være på omkring timer om ugen i semesteret. Det kan godt se ud som mere end fuld arbejdstid, men til gengæld har du lange ferier. Specielt op mod aflevering af større opgaver og projekter kan arbejdsbyrden være ekstra stor, men lad være med at nedprioritere de øvrige fag, selv om du sideløbende arbejder med en opgave. 3

4 1.3 Social kontakt og læsegrupper Undervisningen på bachelorstudierne foregår blandt andet som forelæsninger. Til flere af fagene er der også øvelser i opgaveregning, casearbejde eller vejledning i projektarbejde på mindre hold. Det er ofte ældre studerende, der tager sig af denne undervisning. Øvelsesundervisning, case- og projektarbejde er lagt an på, at du hjemmefra har arbejdet med de opgaver eller det emne, som øvelsen eller projektarbejdet beskæftiger sig med. Det kan, især i starten, somme tider være svært selv at få hul på opgaverne, og derfor anbefaler vi, at du arbejder sammen med andre studerende i din forberedelse til øvelsestimerne. Det er en fordel at samarbejde med de samme studerende i en læstegruppe i hvert fald et semester ad gangen. Hvis du er i en læsegruppe, kan I hjælpe hinanden med at få arbejdet med tingene og du skal ikke hele tiden ud at finde nogen at arbejde sammen med. Læsegrupper kan, udover det faglige aspekt, naturligvis også give gode, sociale afkast i form af nye venner. Derfor er læsegrupper særligt vigtige i starten af studiet, hvor man skal ind i nye sociale sammenhænge på studiet. Vi ved, at gode sociale kontakter på studiet er en hjælp til at komme godt igennem. Sociale kontakter kan, udover via læsegrupper, skabes gennem deltagelse i studenterpolitiske arbejde, sportsforening, barudvalg og lignende. Desuden er der gode muligheder for at få faglige kontakter gennem arbejde som studentermedhjælp, faglig vejleder, osv. 2. Studieinformation Næsten al studieinformation skal hentes uddannelsens side på Der findes desuden enkelte opslagsskabe/tavler hvor du kan finde information om blandt andet studiejob, legater m.m.. Mange ting som for eksempel undervisningstilmelding, eventuel eksamensframelding, oplysning om karakterer osv. skal du selv ordne via studenterselvbetjeningen. Du finder selvbetjeningen ved at logge ind på På denne adresse kan du også logge ind på e-læringssystemet Blackboard og på studentermailen. Information om fag i form af timeflytninger, aflysninger og andre beskeder vil ligge som en besked i faget på Blackboard eller i hastesager udsendes som en eller en sms, hvis du har opgivet dit mobilnummer hvordan du gør det, lærer du i introforløbet. Når du er logget ind på Blackboard, er du også logget ind på selvbetjeningen, som du kan se som en fane. Information om selve uddannelsen, eksamen, læseplaner (skema) og så videre findes for hver uddannelse på uddannelsens side på Den finder du sådan her: Gå ind på Her skal du vælge Bachelor og så din uddannelse. Du finder studieordningen og beskrivelser af fagene under Uddannelsens opbygning. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i studieordningens og fagbeskrivelsernes regler, så du ikke kommer i problemer fordi du ikke har levet op til en regel eller for eksempel bliver overrasket over eksamensformen. Vær specielt opmærksom på, at hvis andre end Studienævnet eller Studieservice (f.eks. en underviser evt. via Blackboard (e-læringsplatformen)) skulle oplyse noget, som adskiller sig fra fakultetets/studienævnenes informationer (regler, tidsfrister m.v.), er det altid fakultetets og/eller studienævnenes regler, som findes på uddannelsens side, der er gældende. På alle uddannelsessider findes nedenstående menupunkter. 4

5 2.1 Opslagstavlen Opslagstavlen lever for tiden et stille liv, da langt det meste offentliggøres via Blackboard. 2.2 Læseplan/undervisningsplan Før hvert semester (semesterstart 1. februar og 1. september) vil læseplanerne (skema) kunne ses under dette punkt. Heraf vil fremgå tid og sted for al undervisning. Vær dog opmærksom på ændringer, som offentliggøres løbende via fagenes sider på Blackboard. 2.3 Eksamen På denne side kan du finde information om, hvornår og hvor eksamen i de forskellige fag finder sted. Der er også link til universitetets eksamensregler og den lovgivning, der gælder for eksamen. Hvert semester lægges gældende eksamenspensum for alle de fag, der har været udbudt i det pågældende semester, på en underside til eksamenssiden. Også eksamenspensum for tidligere terminer kan findes på internettet, men vær opmærksom på, at det altid er det nyeste pensum, der eksamineres i. Eksamensopgaver fra tidligere eksamener finder du typisk på fagets side i Blackboard. Gamle eksamensopgaver kan være en god hjælp at danne sig et indtryk af, hvordan eksamensopgaverne i det pågældende fag tidligere har set ud, og en endnu bedre hjælp er at øve sig ved at løse dem. For enkelte af opgaverne findes der vejledende løsninger. 2.4 Ansøgningsskemaer/blanketter Her kan du finde skemaer til ansøgning om studieophold i en virksomhed (praktik), merit for udlandsophold osv. 2.5 Studiets opbygning Under dette punkt finder du information om hvilke fag, der er på studiet, hvad de indeholder, hvor meget de fylder i ECTS (1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer) og hvad læringsmålet er for det enkelte fag. Studiets opbygning og regler for studiet er beskrevet i studieordningen. Denne er udfærdiget af studienævnet og er lavet på baggrund af Uddannelsesbekendtgørelsen, som der også er link til. Hvis du på grund af særlige omstændigheder ikke kan overholde reglerne, kan du søge dispensation ved studienævnet for din uddannelse (se afsnit 5). Hvis studieordningerne i løbet af studietiden ændres, vil der i de nye studieordninger blive fastsat overgangsregler for studerende på tidligere ordninger. Det kan derfor godt betale sig at gennemse den nyeste studieordning, før et studieår starter. De enkelte fag er beskrevet i fagbeskrivelserne, som er en del af studieordningen, og samtlige fagbeskrivelser for hvert studieår findes under det enkelte studieår. I fagbeskrivelsen står oplysninger om forudsætninger for at følge faget, fagets indhold, litteratur, målbeskrivelse, undervisningsform, om der er obligatoriske opgaver til faget samt fagets eksamensform. Du vil før hvert semester kunne finde de fagbeskrivelser, der er gældende for det kommende semester. Det er altid de nyeste fagbeskrivelser, der er gældende. Fagbeskrivelserne opdateres en gang om året. 5

6 2.6 Studienævnet Under dette punkt kan du finde information om studienævnet. Du kan læse om, hvad studienævnet laver, og du kan se, hvornår der er møder. Dette er vigtigt, hvis du skal søge dispensation. Du kan også se, hvilke punkter, der skal behandles på et kommende møde og du kan se referater fra tidligere møder. Desuden kan du se en liste over medlemmer og kontaktinformation. Studienævnet træffer mange beslutninger, der vedrører din hverdag og er også det organ, der kan dispensere fra regler i studieordningen og fagbeskrivelser. Der er lige mange undervisere og studerende i studienævnet, så de studerende har stor indflydelse på disse ting. Kend derfor dine repræsentanter i studienævnet og overvej, om det er noget for dig at få indflydelse på din uddannelse. 2.7 Rådgivning og vejledning. På denne side kan du finde information om hvem, der er faglig vejleder, hvem der er sekretær for studiet osv. 2.8 Studiestart Her kan du finde information, som du specielt har brug for, når du er ny. Hvordan viderestiller du din mail, hvor er læseplanerne, hvordan ser introprogrammet ud og meget mere. 2.9 Praktiske informationer Her kan du finde links til IT, pedeller m.m. 3. Undervisning 3.1 Undervisningsformer Undervisningen består af forelæsninger, evt. suppleret med øvelser, og af individuel vejledning i forbindelse med projektarbejde. I forelæsningerne giver underviseren typisk et overblik over litteraturen i det pågældende fag. Her stifter man bekendtskab med forskellige teorier, og tit gennemgår underviseren de mest komplicerede dele af litteraturen til faget. Selv om forelæsningsholdene kan være store, vil der altid være mulighed for at stille spørgsmål eller bringe et emne op til debat, ligesom underviseren ofte kaster spørgsmål ud til de studerende. Underviserne besvarer også gerne spørgsmål i pausen og efter forelæsningen. 6

7 I nogle fag er der til forelæsningerne knyttet øvelser. På øvelsesholdene, hvor underviseren enten er en ældre studerende eller en underviseren i faget, bliver der typisk regnet eller gennemgået opgaver. Øvelsestimerne er et godt sted at komme med eventuelle spørgsmål og kommentarer til den læste litteratur. På nogle uddannelser lægges der vægt på projektarbejde, og i nogle uddannelser indgår et semesterprojekt hvert semester. Semesterprojektet udarbejdes løbende gennem hele semestret, så du får mulighed for at bruge det, du lærer, direkte i et projekt. Projekter udarbejdes ofte i grupper, og gruppearbejdet giver god lejlighed til at få diskuteret teksterne og forståelsen af dem, og hvordan de skal omsættes i praksis. Projektgrupperne er også et godt sted at lære at samarbejde på tværs af faglige interesser og ambitionsniveauer. På den måde kommer projektarbejdet til at afspejle en arbejdssituation uden for universitetet. Individuel vejledning gives i de fag, hvor der skal skrives større rapporter. Dette gælder specielt de afsluttende projekter. Her kan du forholdsvis frit vælge emne, og arbejdet med projektet sker under vejledning af en underviser, så vidt muligt den underviser, der ved mest om emnet. Gruppevejledning gives i forbindelse med udarbejdelse af semesterprojekter. At lære at bruge sin vejleder er en vigtig del af projektarbejdet. Herudover er der til alle fag knyttet et område på universitetets e-læringsplatform, Blackboard. Blackboard finder du på eller via Til Blackboard skal du bruge samme login, som du har fået tilsendt til brug for edb-systemet. 3.2 Evaluering af undervisning Hvert semester evalueres undervisningen. Det er meget vigtigt, at du udfylder evalueringsskemaerne, gerne med konstruktive forslag til forbedring. Evalueringsresultaterne følges bl.a. op af de respektive studienævn. 3.3 Bøger Der udleveres normalt ikke undervisningsmateriale på et universitet. Du skal selv anskaffe de lærebøger, der skal bruges. Vent med at købe bøger, til du er sikker på hvilken bog og hvilken udgave, der skal bruges. Det er man først helt sikker på efter den første forelæsning eller besked direkte fra underviseren f.eks. på Blackboard. 3.4 Undervisningsperioder, undervisningsfri perioder samt ferier Find information om dette på siden for din uddannelse under Læseplaner. 7

8 4. Eksamen De enkelte prøver De kompetencer, du får på uddannelsen, dokumenteres ved prøver. Der står i reglerne, at prøveformerne skal sikre, at der sker en individuel bedømmelse af den studerende. Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes udelukkende af eksaminator eller af flere eksaminatorer, hvor den ene påtager sig rollen som intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet (ministerielt beskikkede censorer) og som ikke er ansat på SDU. På studierne er der mange forskellige eksamensformer: Skriftlig og mundtlig eksamen, take home, multiple choice, seminaropgaver, projektrapporter mv. Se i fagbeskrivelsen, som du finder under Uddannelsens opbygning på studiets side under Din uddannelse på hvilken eksamensform, der gælder i det enkelte fag. 4.2 Tilmelding til fag, eksamenstilmelding og afmelding af tilmelding til eksamen. Alle oplysninger om eksamenstilmelding, -afmelding, sygeeksamen, eksamensafholdelse, reeksamen osv. findes på uddannelsens side på Vælg punktet Eksamen. Alle studerende, der ikke er nyoptagne skal melde sig til undervisning på SDUs Studenterselvbetjening. Det er dit eget ansvar at tjekke, at du er meldt til eksamen. Dette gøres ved at logge ind på Studenterselvbetjeningen og kontrollere, at du er meldt til de rigtige eksamener. Hvis du ikke er undervisningstilmeldt et fag, men ønsker at gå til eksamen i faget, skal eksamenstilmelding også foretages på Studenterselvbetjeningen. Afmelding af tilmelding til undervisning skal også ske på Studenter Selvbetjening. Afmelding af tilmelding til eksamen skal ske på Studenter Selvbetjening senest 14 dage før 1. eksamensdag i det pågældende fag. Ved sygdom efter afmeldingsfristens udløb skal læge opsøges personligt senest den dag, eksamen afholdes. Lægeerklæring, der dokumenterer sygdommen, sendes omgående til Eksamenskontoret (eksamenskontoret@sdu.dk) vedlagt ansøgning om sygeeksamen. Lægeerklæringen skal du selv betale. Dokumenteret sygdom betragtes som en rettidig afmelding og der registreres derfor ikke et anvendt eksamensforsøg. Desuden gives ret til sygeprøve (som typisk findes sted sammen med reeksamen). 4.4 Eksamensnummer Alle skriftlige eksaminer afvikles anonymt, derfor angiv kun dit eksamensnummer. Ved rapporter, og andre opgaver anvendes i stedet navn og cpr.-nummer. Opgiv aldrig dit navn sammen med eksamensnummer på en opgave. 4.5 Aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser og hjemmeopgaver Alle opgavebesvarelser skal afleveres i digitalt via SDUassignment som du finder på hvert fags side på Blackboard. I fag, hvor studerende fra flere uddannelser læser sammen, og hvor 8

9 informationen derfor findes på en samleside skal du stadig aflevere på dit eget fags side. Husk at angive alle relevante oplysninger på forsiden: Opgavetitel, fag, vejleders navn, evt. holdnummer, cpr.-nummer, navn o.lign. Og husk også at opbevare en kopi af din opgave, indtil bedømmelsen foreligger. Regler for formelle krav til skriftlige opgaver i rapportform finder du på studiets side under eksamen. I disse regler findes også et eksempel på en korrekt forside. 4.6 Gruppeopgaver Af de enkelte studieordninger og/eller fagbeskrivelser fremgår det, om det er tilladt at skrive i grupper, ligesom gruppestørrelser vil være beskrevet her. Vær opmærksom på, at opgavebesvarelser, som er udarbejdet af en gruppe, skal kunne bedømmes individuelt. Det skal derfor som hovedregel fremgå af opgaven, hvordan ansvarsfordelingen i opgavebesvarelsen er med mindre gruppeopgaven efterfølgende indgår i en mundtlig individuel eksamen. 4.7 Oplysning om karakterer På opslaget med eksamensdatoerne står oplyst den seneste offentliggørelsesdato for karaktererne. Karaktererne kommer nogle gange før den dag, og du kan se dine karakterer på studenterselvbetjeningen efterhånden, som de bliver offentliggjort. Da der nogle gange er flere censorer på samme fag, kan det forekomme, at nogle af dine medstuderende kan se deres karakterer, selv om din karakter endnu ikke er tilgængelig. 5. Udlandsophold og studieophold i en virksomhed eller en organisation Det er en god idé at lade et udlandsophold af kortere eller længere varighed indgå i dit studieforløb, og der er god mulighed for at få et sådant ophold godskrevet som en del af uddannelsen. Et studieophold i udlandet vil som regel ske på 3. år på bacheloruddannelsen og på kandidatuddannelsen, fordi du så har opnået en vis faglig kompetence. Et udlandsophold er ikke kun med til at give bredde i din uddannelse og international forståelse, men kan også nogle gange danne baggrund for bachelorprojektet eller specialet og eventuelt pege frem mod senere arbejdsmæssig specialisering. Det typiske ophold ved et udenlandsk universitet varer et semester. Det 9

10 Samfundsvidenskabelige Fakultet indgår i et større antal internationale netværk, nordiske såvel som europæiske, som du kan drage nytte af. For yderligere information kontakt Studieservice eller klik på linket til udlandsophold under punktet Vejledning under Information til.studerende ved SDU. Der vil også være informationsmøder om udlandsophold, som du kan deltage i. På nogle uddannelser er der mulighed for at erstatte ét eller flere fag med et studieophold i en virksomhed eller en organisation. I så tilfælde vil dette fremgå under Valgfag på oversigten med fagbeskrivelser. 6. Studienævnene 6.1. Studienævnenes funktion Ansøgning om dispensation og lignende skal ske til de lokale studienævn: Bachelor i erhvervsøkonomi, HA. (Generel Erhvervsøkonomi, Virksomheden i Praksis samt Sports- og eventmanagement) og cand.merc. studerende: Studienævn for Erhvervsøkonomi, Esbjerg. Miljø og ressource managementstuderende: Studienævn for Miljø og Ressource Management. Sociologi og kulturanalysestuderende: Studienævn for Sociologi og Kulturanalyse. Studienævnene vælges i november og nye studienævn træder i kraft pr. 1. januar. Der lige mange studerende og undervisere i studienævnet, og du har som studerende derfor god mulighed for at få indflydelse på dit studium ved at deltage i studienævnsarbejdet. Sekretæren for Studienævnet deltager også i møderne som referent. Studienævnene udarbejder forslag til studieordninger og godkender pensum, fagbeskrivelser, undervisningsplaner m.v. Studienævnet skal sørge for, at undervisninsplanerne lever op til studieordningerne og fakultetets regler, og at studierne kan gennemføres i overensstemmelse med bekendtgørelse og studieordning på normeret tid. Studienævnene skal overvåge samordningen af studiernes enkelte dele, samt at undervisning og eksamenskrav er relevante i forhold til uddannelsens mål og eksamensfordringer. Studienævnene rekvirerer undervisning ved institutterne, der lærerdækker undervisningen. 10

11 Du skal altid ansøge studienævnet, hvis du har behov for at afvige fra de regler, der er angivet i studieordningen eller fagbeskrivelserne. Du kan søge studienævnet om at måtte afvige fra de udfyldende bestemmelser i studieordningen, meritoverførsel, yderligere eksamensforsøg o. lign. De udfyldende bestemmelser er de dele af studieordningen, der IKKE er med kursiv. De fleste muligheder for at give dispensation fra reglerne skal begrundes særlige forhold, der gælder i dit tilfælde. HUSK derfor at begrunde din ansøgning og at angive særlige forhold, der gør, at du har brug for at få dispensation fra reglerne. Husk også at påføre navn, adresse og cpr.-nummer. Da ansøgninger ofte skal sendes til høring ved relevante instanser, skal ansøgninger til Studienævnet indleveres senest en uge før mødets afholdelse. Mødedatoer findes under punktet Studienævn på siden til din uddannelse. Ansøgninger skal sendes per til studienævnet. Du skal sende ansøgninger fra den adresse, du har fået af universitetet. 6.2 Studienævn i Esbjerg Studienævn for Erhvervsøkonomi i Esbjerg Bachelor i erhvervsøkonomi, HA og cand.merc. Studieleder og bacheloruddannelsesansvarlig: Anna Lund Jepsen, alj@sam.sdu.dk Cand.merc. uddannelsesansvarlig: Hans Stubbe Solgaard hso@sam.sdu.dk Studienævnssekretær (Studienævnet): Lise Abrahamsen, snees@sam.sdu.dk, tlf Studienævn for Miljø og Ressource Management Bachelor i miljø og ressource management og kandidat i Environmental and Resource Management Studieleder og bacheloruddannelsesansvarlig: Lone Grønbæk Kronbak, lg@sam.sdu.dk Kandidatuddannelsesansvarlig: Niels Vestergaard, nv@sam.sdu.dk Studienævnssekretær: Lise Abrahamsen, snmiljo@sam.sdu.dk, tlf Studienævn for Sociologi og Kulturanalyse Bachelor i Sociologi og kulturanalyse og kandidat i Cultural Sociology 11

12 Studieleder og uddannelsesansvarlig: Pia Heike Johansen, Studienævnssekretær: Bente Nielsen, tlf Studieservice Undervejs i dit studium vil du ofte få brug for at henvende dig til studieservice, som er ansvarlig for afvikling af al undervisning og eksamen og for information herom. Studieservice kan også være behjælpelig med råd og vejledning og er således et meget centralt sted for al kontakt. Du kan kontakte studieservice i Esbjerg på sdu-esbjerg@sdu.dk. Du kan læse om studieservice i folderen - Studieservice - Velkommen til Esbjerg 8. Henvendelse til universitetet Telefon til Syddansk Universitets omstilling: Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej Esbjerg 12