Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
|
|
|
- Gustav Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698 af 21. juli 1994 om uddannelser i jura på universiteterne og nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet med senere ændringer. Studienævnet kan dispensere fra egne regler i studieordningen. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder den juridiske bacheloruddannelse fra og med 1. september Studieordningen er sidst godkendt den 17. oktober 2006 af Studienævn for Jura Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 1 af 10
2 Indholdsfortegnelse Ministerielt fastsatte regler Uddannelsens længde, titel og indhold Uddannelsens længde Uddannelsens titel Uddannelsens indhold Prøver og beståelseskrav Bedømmelse Eksamen Beståelseskrav Omprøve Antal forsøg årsprøve... 5 Udfyldende bestemmelser Målsætning Beståelseskrav Beståelseskrav for 1. årsprøven Beståelseskrav Indhold Titel, ECTS-værdi, vægt, prøveform og bedømmelse Normalstudieplan Diagram over bacheloruddannelsen i jura, herunder 1. årsprøven Bachelorprojekt Andre bestemmelser Fagbeskrivelser og prøveformer Pensumbeskrivelser Ordinær eksamen Reeksamen Sygeeksamen Eksamenstilmelding Stave- og formuleringsevne Klage Bilag: Bekendtgørelser Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 2 af 10
3 Ministerielt fastsatte regler 1. Uddannelsens længde, titel og indhold 1.1. Uddannelsens længde Bacheloruddannelsen er normeret til 3 studenterårsværk (180 ECTS). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år Uddannelsens titel Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen BA Uddannelsens indhold Bacheloruddannelsens fag er fordelt på de 3 studieår således: Fagene på 1. år skal omfatte: 1) Dele af formueret. Karakteren vægtes med 1½. 2) Dele af offentlig ret. Karakteren vægtes med 1½. 3) Familie- og arveret. Karakteren vægtes med 1. Fagene på 2. og 3. år skal omfatte: 1) Formueret med international privatret, selskabsret og civil tvangsfuldbyrdelse. 2) Offentlig ret, folkeret, EU-ret og dele af civilproces. Karaktererne vægtes med 4½. 3) (En mundtlig prøve på grundlag af en emnerapport kan max. vægtes med 2.) 4) Strafferet og straffeproces. Karaktererne vægtes med 2. Fordelingen af fagene fremgår af de udfyldende bestemmelser. I løbet af de 3 studieår skal tillige læses: 1) Indføring i forholdet mellem ret og samfund. Karaktererne vægtes med ½. 2) Retshistorie, almindelig retslære og retssociologi. Karaktererne vægtes med 1½. Dele af de her nævnte fag kan erstattes af tilvalgsfag med henblik på at afslutte studiet efter det 3. studieår. Vægten af disse fag fastsættes i studieordningen. Vægten af fag inden for ovennævnte områder nedsættes tilsvarende. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 3 af 10
4 2. Prøver og beståelseskrav 2.1. Bedømmelse Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved prøver med ekstern censur, der bedømmes efter 13-skalaen. Højst 1/3 af uddannelsen må dokumenteres ved prøver, der bedømmes bestået/ikke bestået Eksamen På bacheloruddannelsen afholdes der prøver efter afslutningen af de enkelte fag. Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende indstille sig til og deltage i prøver i de fag, der indgår i 1. årsprøven, for at kunne fortsætte uddannelsen. Fag der indgår i 1. årsprøven skal være bestået senest med udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Universitetet kan dispensere herfra, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ved gruppeprøver skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres, sådan det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. For eksamen gælder reglerne i Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelse). Se endvidere udfyldende bestemmelser pkt. 4.1 og 4.2. Den studerende har ved mundtlig eksamen tilladelse til at foretage lydoptagelse af egen eksamen Beståelseskrav For at bestå bacheloruddannelsens prøver kræves et eksamensresultat på mindst 6,0 uden oprunding. Det kan bestemmes, at prøver på bacheloruddannelsen skal bestås hver for sig. (Der henvises til punkt 4.2 i denne studieordning, hvor sådanne regler er fastsat) Omprøve En prøve med bedømmelsen 6 eller derover, eller hvor bedømmelsen er bestået, kan ikke tages om. En prøve kan kun tages om, hvis det tilladte antal forsøg ikke er overskredet. Ved fornyet deltagelse i prøver er det den højest opnåede karakter, der gælder Antal forsøg Indstilling til samme fag eller identiske fag kan højst ske 3 gange. Universitetet (via studienævnet) kan tillade indstilling en fjerde eller femte gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved tredje, fjerde eller femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 4 af 10
5 Universitet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen årsprøve Ved udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne fortsætte på uddannelsen, indstille sig til 1. årsprøven, jf. pkt årsprøven skal senest være bestået ved udgangen af 4. semester. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 5 af 10
6 Udfyldende bestemmelser 3. Målsætning Formålet med de juridiske uddannelser er på videnskabeligt grundlag at kvalificere til beskæftigelse i den offentlige og private sektor på grundlag af kendskab til juridiske metoder og centrale dele af retssystemet. Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, der giver de studerende et grundlæggende kendskab til juridiske og tilgrænsende videnskabers metoder samt til centrale dele af retssystemet. Bacheloruddannelsen kvalificerer de studerende til erhvervsmæssig beskæftigelse og danner grundlag for en kandidatuddannelse. 4. Beståelseskrav 4.1. Beståelseskrav for 1. årsprøven 1. årsprøven er bestået, når fagene Formueret 1.år, Forfatningsret og Familie- og arveret er bestået med karakteren 6 eller derover Beståelseskrav Alle fag skal bestås med karakteren 6 eller derover eller med bedømmelsen bestået. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 6 af 10
7 5. Indhold 5.1. Titel, ECTS-værdi, vægt, prøveform og bedømmelse Titel ECTS Vægt Prøveform og bedømmelse Dele af formueret Formueret 1. år 21,00 1,5 Skriftlig, 13-skala, intern. Dele af offentlig ret Forfatningsret 21,00 1,5 Skriftlig, 13-skala, ekstern. Familie- og arveret Familie- og arveret 13,00 1,0 Skriftlig, 13-skala, intern. Formueret med international privatret, selskabsret og civil tvangsfuldbyrdelse Generel obligationsret inkl. aftaler, 10,00 1,0 Skriftlig, 13-skala, ekstern. køb og erstatning Kreditsikring, selskabsret og civil 13,50 1,5 Skriftlig, 13-skala, intern. tvangsfuldbyrdelse Enkelte formueretlige emner, inkl. 7,00 0,5 Skriftlig, 13-skala, intern. tinglysning International privat og handelsret 4,50 0,5 Mundtlig, 13-skala, intern. Offentlig ret, folkeret, EU-ret og dele af civilproces Forvaltningsret 17,50 1,5 Skriftlig, 13-skala, ekstern. EU-ret 4,50 0,5 Skriftlig, 13-skala, intern. Erhvervsreguleringsret 4,50 0,5 Mundtlig, 13-skala, intern. Civilprocesret 4,50 0,5 Skriftlig, 13-skala, intern. Folkeret 4,00 0,5 Mundtlig, 13-skala, intern. Strafferet og straffeproces 20,00 2,0 Skriftlig, 13-skala, intern. Indføring i forholdet mellem ret og samfund Ret og samfund 5,0 0,5 Skriftlig, 13-skala, intern. Retshistorie, almindelig retslære og retssociologi Retslære inkl. juridisk metode og 7,50 0,75 Skriftlig, 13-skala, intern. videnskabsteori Retshistorie og retssociologi 7,50 0,75 Mundtlig, 13-skala, intern. Bachelorprojekt 15,00 2,0 Proj.+ mdtl., 13-skala, ekstern. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 7 af 10
8 5.2. Normalstudieplan Fagtitel 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. f ø f ø f ø f ø f ø f ø Formueret 1. år Forfatningsret Familie- og arveret Generel obligationsret inkl. aftaler, køb og erstatning 4 1 Kreditsikring, selskabsret og civil tvangsfuldbyrdelse Enkelte formueretlige emner, inkl. 3 tinglysning International privat og handelsret 2 Forvaltningsret EU-ret 3 Erhvervsreguleringsret 2 Civilprocesret 3 Folkeret 2 Ret og samfund *) 3 2 Strafferet og straffeproces Retslære inkl. juridisk metode og 3 videnskabs- teori Retshistorie og -sociologi 3 Bachelorprojekt I alt BAprojekt *) Forelæsninger i 11 uger og øvelsestimer i 10 uger. Se læseplanen. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 8 af 10
9 5.3. Diagram over bacheloruddannelsen i jura, herunder 1. årsprøven 6. semester Strafferet og straffeproces 20 ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS 5. semester Generel obligationsret Enkelte formue- Int. privatret Folkeret inkl. aftaler, køb og... retlig emner med særlig v 4 ECTS 10 ECTS 7 ECTS 4,5 ECTS 4. semester 3. semester Kreditsikring, sel- Retshistorie Erhv.reg. skabsret og civil Forvaltningsret og -sociologi ret tvangsfuldbyrdelse 17,5 ECTS 7,5 ECTS 4,5 ECTS 13,5 ECTS EU-ret Civilprocesret Retslære inkl. 4,5 ECTS 4,5 ECTS juridisk metode 7,5 ECTS 2. semester Familie- og arveret* Formueret 1. år* Forfatningsret* 13 ECTS 21 ECTS 21 ECTS 1. semester Ret og Samf. 5 ECTS * indgår i 1. årsprøven 5.4. Bachelorprojekt Udarbejdelsen af bachelorprojektet skal give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et nærmere afgrænset juridisk emne samt give den studerende mulighed for at afrapportere den erhvervede indsigt i skriftlig form. Bachelorprojektet, der normalt gennemføres på 6. semester, udarbejdes under vejledning af en lærer. Bachelorprojektet, herunder krav og eksamensfordringer, er beskrevet i en særlig fagbeskrivelse, som er en del af studieordningen. Bachelorprojektet skal være forsynet med et resumé på engelsk på ½-1 side. Afleveringsfrist for Bachelorprojekt er 2. fredag i maj eller december, med henblik på eksamination i juni eller januar. Afleveres der ikke inden for fristen, tæller dette som et eksamensforsøg, såfremt man er tilmeldt eksamen i den pågældende termin. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 9 af 10
10 6. Andre bestemmelser 6.1. Fagbeskrivelser og prøveformer Fagbeskrivelser og prøveformer udgives én gang årligt. Fagbeskrivelserne er en del af studieordningen. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget genudbydes Pensumbeskrivelser Pensumbeskrivelser udgives i et pensumkatalog, der udkommer hvert semester. Der eksamineres altid i nyeste pensum Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener i januar og juni måned, for enkelte af 1.-årsfagene dog januar og august. For enkelte valgfag eller blokke af valgfag kan der fastsættes andre tidspunkter. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser Reeksamen Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes i august måned for de 1.-årsfag, som er placeret i 2. semester. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har været tilmeldt ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Studienævnet kan derudover bevilge reeksamen efter ansøgning. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har været tilmeldt ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Ved reeksamen kan eksamensformen ændres Sygeeksamen Sygeeksamen, som typisk afholdes i forbindelse med næste ordinære eksamen eller reeksamen, bevilges af Studienævnet på grundlag af ansøgning vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres Eksamenstilmelding Eksamenstilmelding til skriftlige og mundtlige prøver skal foretages inden for de ved opslag angivne frister Stave- og formuleringsevne Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særlig gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder Klage Klage over en eksamination eller over en vurdering af en eksamenspræstation kan indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 10 af 10
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne
Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af
Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA
Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)
Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse
Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)
Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse
Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra februar 2010 med ændringer 2011 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse
Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse
Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets
Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet pr. 1. februar 2017.
Fakultetskontoret på Humaniora og Samfundsvidenskab Fibigerstræde 5 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: [email protected] Dato: 29-06-2017 Sagsnr.: 2016-441-00002
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings
Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag
Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag September 2017 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING
HA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO
Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund
1. Indledning. Studieordningen af august Fag Bedømmelse ECTS-vægt
Studieordningen af august 2004 1. Indledning Følgende beskrivelse af Økonomistudiet relaterer sig til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 656 af 3. juli 2001 Bacheloruddannelsen i økonomi og Kandidatuddannelsen
Eksamensregler ved Ilisimatusarfik
Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen
ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab
ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc
Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense 2010 1 af 21 Denne studieordning er
Studieordning for Revisorkandidatuddannelsen Cand.merc.aud.
Studieordning for Revisorkandidatuddannelsen Cand.merc.aud. Revision 01, 9. februar 2007 Side 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 588 af
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.
Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc
Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense Fra 2005 1 af 23 Denne studieordning
Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik
Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Odense 2007 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af
Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskabsvæsen og Økonomistyring
Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskabsvæsen og Økonomistyring Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...
STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017
Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse
