Finanstilsynet Århusgade København Ø. Att. Kontorchef Signe Thustrup Kreiner

Transkript

1 Finanstilsynet Århusgade København Ø Att. Kontorchef Signe Thustrup Kreiner Høring af udkast til vejledning til bilag 1 i bekendtgørelse om kapitaldækning "Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter" Finansrådet hilser velkommen, at Finanstilsynet arbejder på en vejledning til bilag 1 i bekendtgørelse om kapitaldækning. Finansrådet finder dog, at udkastet til vejledning er i direkte modstrid med Basel II tankesættet for fastlæggelse af det individuelle solvensbehov og vil derfor stærkt opfordre til, at vejledningen ændres på nogle centrale områder, som skitseret i indeværende høringsbrev. Yderligere er det Finansrådets opfattelse, at vejledningen kan medføre nogle meget uheldige konsekvenser i form af en markant stramning af pengeinstitutternes solvens under den nuværende lavkonjunktur, hvilket kan få meget uheldige konsekvenser for samfundsøkonomien, hvis bankerne som en konsekvens af kravene i vejledningen skal reducere kreditgivningen. Indledende bemærkninger Finansrådet noterer sig indledningsvist, at tilsynet bemærker, at vejledningens afsnit 2-8 henvender sig til mindre og mellemstore institutter, der ikke anvender en intern metode godkendt af Finanstilsynet. I afsnit 9-10 beskriver tilsynet endvidere en række forhold for institutter, der benytter økonomiske kapitalmodeller i solvensbehovsopgørelsen. 22. december 2009 Finanssektorens Hus Amaliegade København K Telefon Fax mail@finansraadet.dk Bemærkningerne i indeværende høringssvar vedrørende afsnit 2-8 skal derfor primært ses i forhold til de mindre og mellemstore institutter. Finansrådet skal dog bemærke, at de nævnte risici i afsnit 2-8 også indgår i det avancerede metodeapparat, som store institutter anvender i forbindelse med opgørelsen af solvensbehovet. Der er tale om en meget væsentlig vejledning for pengeinstitutterne, hvor Finansrådet med tilfredshed har noteret sig, at der også fremadrettet vil være metodefrihed, når pengeinstitutterne skal opgøre deres solvensbehov. En vejledning tjener også det formål, at solvensbehovsopgørelsen gøres mere operationel samtidig med, at solvensbehovet bliver mere sammenligneligt institutterne imellem, hvilket kan være en fordel i forbindelse med institutternes offentliggørelse af solvensbehovet. I vejledningen fremgår det af de indledende bemærkninger, at hensigten er at skabe gennemsigtighed i forhold til Finanstilsynets praksis og hidtidige

2 fortolkninger af reglerne vedrørende opgørelse af solvensbehovet. Finansrådet er meget enig med Finanstilsynet i, at der i vejledningen alene bør præciseres gældende praksis og fortolkninger i relation til pengeinstitutternes opgørelse af solvensbehovet. Det er dog Finansrådets klare opfattelse, at Finanstilsynet i vejledningen er gået væsentligt længere end dette, da tilsynet i vejledningen på mange områder har strammet regelfortolkningen udover, hvad der på nuværende tidspunkt er gældende praksis. Side 2 Finansrådet finder, at disse forhold ikke er egentlig vejledningsstof, idet der er tale om så principielle forhold, at det mere retteligt hører til i kapitaldækningsbekendtgørelsen. I den forbindelse skal det bemærkes, at det er Finansrådets opfattelse, at der ikke kan udledes noget generelt om Finanstilsynets praksis og regelfortolkning ved opgørelsen af pengeinstitutternes solvensbehov ud fra de to afgørelser, der for nylig er stadfæstet af Det Finansielle Virksomhedsråd vedrørende henholdsvis Skælskør Bank og Amagerbanken. Begge afgørelser er truffet i lyset af de to pengeinstitutters konkrete situation og under hensyntagen til blandt andet kreditkvaliteten på disse to helt specielle institutters engagementer og kreditstyring. Implementering af indholdet af den foreliggende vejledning vil resultere i en markant forhøjelse af mange mindre og mellemstore pengeinstitutters solvensbehov. En forhøjelse, der er så betydelig, at det kan få mærkbare konsekvenser for den finansielle stabilitet. Mange institutter anvender i dag en model, som Lokale Pengeinstitutter har udviklet. Denne model afspejler blandt andet de strengeste stresstests (gult lys scenariet) fra Finanstilsynets trafiklysmodel. Beregninger på denne model har vist, at vejledningens nye stressfaktorer og øvrige stramninger kan medføre en stigning på over 3 procentpoint i det gennemsnitlige solvensbehov og kapitalkrav for de pågældende pengeinstitutter set under ét, jf. vedlagte bilag. Dette er en meget voldsom stigning specielt under den nuværende lavkonjunktur, og en sådan forhøjelse af kapitalkravet vil kunne fremkalde en kreditklemme til ugunst for såvel privatkunder som erhvervskunder og dermed hele den danske samfundsøkonomi. Hvis en sådan stigning i det gennemsnitlige solvensbehov skal neutraliseres, viser beregningerne, at det vil kræve en nedbringelse af de berørte pengeinstitutters, dvs. de pengeinstitutter, der benytter den af Lokale Pengeinstitutter udarbejdede model, udlån på skønsmæssigt mindst mia. kr. Med indførelsen af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter fik en række pengeinstitutter mulighed for at løfte deres kernekapitalprocent med op til 3 procent og i nogle tilfælde mere. De nye skærpede regler for opgørelse af solvensbehovet vil for flere pengeinstitutter medføre, at Finanstilsynet med en administrativ regelændring udhuler og i nogle tilfælde helt neutraliserer virkningen af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. Det øgede kapitalkrav, som vejledningen medfører, påvirker selvsagt institutter-

3 nes kapitalplanlægning, hvorfor det ville have været hensigtsmæssigt og rimeligt, at pengeinstitutterne havde haft kendskab til de ændrede regler for opgørelsen af solvensbehovet, inden ansøgningsfristen for lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutters udløb. Hvis pengeinstitutterne havde været vidende om tilsynets stramning af solvensbehovet, ville flere pengeinstitutter givet have søgt. Side 3 Finanstilsynet havde tidligere overvejelser om stramninger af de stresstest, der ligger bag pensionssektorens trafiklysmodel. Af hensyn til stabiliteten i pensionssektoren blev stramningerne imidlertid udskudt. På tilsvarende vis har Finanstilsynets direktør ved flere lejligheder påpeget, at tilsynet ikke har til hensigt at stramme kapitalkravene for pengeinstitutter, før vi er sikkert gennem krisen. Finansrådet er meget enig med tilsynets ledelse i, at eventuelle stramninger vedrørende opgørelsen af pengeinstitutternes solvensbehov skal ske under gunstigere konjunkturer end de nuværende, hvilket er i lighed med den valgte strategi på pensionsområdet. En implementering af Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter vil imidlertid være i direkte modstrid med dette synspunkt. Da vejledningens omfattende stramninger af gældende praksis vedrørende pengeinstitutternes opgørelse af solvensbehovet kan få en række alvorlige konsekvenser for såvel sektoren som samfundsøkonomien, samt da vejledningen ikke tidligere i processen - som det ellers er kutyme ved væsentlige regelændringer - har været drøftet med sektoren ved en præhøring, finder Finansrådet det påkrævet, at ikrafttrædelsen af en ny vejledning afventer en fornyet og grundig vurdering af dens indhold og konsekvenser. Det er Finansrådets opfattelse, at dette bedst kan ske gennem nedsættelse af et hurtigtarbejdende udvalg, hvor eksempelvis Finansrådet, Nationalbanken, revisorerne og Finanstilsynet tilbundsgående analyserer konsekvenserne og niveauerne for de nødvendige stresstest i pengeinstitutterne. Endvidere bør udvalget vurdere, hvordan det sikres, at der er rimelige og sammenlignelige opgørelsesmetoder af solvensbehovet for alle institutter, der er underlagt den påtænkte vejledning og dansk lovgivning. Nogle af de forhold, der bør vurderes i det nedsatte udvalg, beskrives nærmere i det følgende i de specifikke bemærkninger til vejledningens enkelte punkter. Finansrådet er klar til med kort varsel at indtræde i et sådant udvalgsarbejde. Finansrådet skal dog allerede nu stærkt opfordre til, at Finanstilsynet ikke skaber danske særregler, men derimod medvirker til at skabe level playing field på tværs af EU og globalt. Det er særdeles væsentligt, at vurderingen af det individuelle solvensbehov for både standard og avancerede institutter i ICAAP og SREP fortsat baseres på de byggesten, som hele Basel II bygger på. Derudover vil Finansrådet opfordre Finanstilsynet til at harmonisere betegnelserne for identiske forhold i den udstrækning, det er muligt. Da mange af

4 de forhold, der reguleres i vejledningen - herunder for eksempel engagementer med kunder med finansielle problemer - også reguleres i andre vejledninger og bekendtgørelser, vil det være formålstjenligt for både pengeinstitutter og tilsynet, at benævnelser, definitioner og grænser er identiske. For eksempel anvendes en grænse på én procent af basiskapitalen i vejledningen i relation til opgørelse af svage engagementer. Den tilsvarende grænse i Finanstilsynets nye regnskabsindberetningsskemaer (AS39) er to procent af basiskapitalen, hvilket også bør gælde i denne vejledning. Side 4 Vejledningens målgruppe Finansrådet noterer sig, at tilsynet bemærker, at vejledningens afsnit 2-8 henvender sig til mindre og mellemstore institutter, der ikke anvender en intern metode godkendt af Finanstilsynet. I afsnit 2-8 opstiller tilsynet en række risici og forhold, som kan indgå i opgørelsen af solvensbehovet. Finansrådet skal hertil bemærke, at de nævnte risici i afsnit 2-8 også typisk indgår i det avancerede metodeapparat, som store institutter anvender i forbindelse med opgørelsen af solvensbehovet. Finansrådet har dog en række principielle forbehold til afsnit 2-8, jf. omtale herunder. Endvidere kan der for avancerede institutter indgå andre risici i opgørelsen af det individuelle solvensbehov, som ikke eksplicit er omtalt i afsnit 2-8. Specifikke bemærkninger Ad pkt. 2. Metoder Udgangspunktet for stress-test I vejledningens punkt 2 nævnes det, at pengeinstitutterne kan tage udgangspunkt i det seneste regnskabsresultat som forecast for det fremadrettede resultat. Det er Finansrådets opfattelse, at det i mange tilfælde vil være mere retvisende at anvende budgettet, da dette - frem for det historiske resultat - i højere grad afspejler den forventede økonomiske udvikling i pengeinstituttet på 12 måneders sigt. Solvensbehovet skal - som tilsynet selv fremfører - afspejle de fremtidige risici. Det er derfor også med tilfredshed, at Finansrådet har noteret sig, at tilsynet i vejledningen alene anfører det som en mulighed, at pengeinstituttet kan anvende regnskabsresultatet som udgangspunkt for stresstestene. Herved viderefører tilsynet nemlig gældende praksis på området, og det vil således også fremover være muligt for pengeinstitutterne at anvende enten budgettet eller regnskabsresultatet som udgangspunkt for stresstestene. Det bør derfor eksplicit fremgå, at også pengeinstituttets budget kan anvendes som udgangspunkt for stresstestene. Tilsynets udkast til vejledning kan på grund af den valgte terminologi give anledning til misforståelser. I teorien om økonomisk kapital beregnes der eksempelvis 99 pct.-konfidensniveauer, som kan tage udgangspunkt i normalfordelinger og den kapital en bank med 99 pct's sandsynlighed skal have på 1 års basis for at kunne modstå visse givne chok. Tilsynet benytter flere steder i vejledningen begrebet konfidensniveau, hvor der rettelig sy-

5 nes at være tale om fraktiler. Note 8 på side 8 i vejledningen om et konfidensniveau på 99 pct. savner eksempelvis mening, og skaber derfor ikke parallel til, hvad der benyttes under økonomisk kapital-modeller. Side 5 I vejledningen synes der at være lagt op til, at udgangspunktet for stresstestene er 95 procents fraktiler baseret på historiske observationer inden for hvert risikoområde. I nogle tilfælde er der opstillet 95 procent fraktiler, der varierer efter pengeinstitutternes størrelse, i andre ikke. Og i et enkelt tilfælde er der anvendt en 99 procents fraktil. Metodikken er således uklar, og Finansrådet finder det ikke rimeligt, at de mindste institutter skal anvende højere stressfaktorer end de øvrige, hvorfor stressniveauerne generelt bør være ens. Den metodik, der lægges op til, medfører endvidere, at pengeinstitutterne skal foretage stresstest på alle de væsentligste risikoområder med udgangspunkt i de observerede 95 procentfraktiler. Det er således summen af den nødvendige basiskapital på de enkelte risikoområder, der anvendes til at beregne solvensbehovet. Problemet med en sådan metode er imidlertid, at der ikke tages hensyn til dels korrelation, og dels at samme typer risici kommer til at indgå flere gange under samme risikokategori. Høj ejendomskoncentration, store engagementer og høj udlånsvækst er formentlig hovedforklaringen på, at der opstår rekordhøje tab og nedskrivninger. Disse tab kommer derfor først til at indgå i stresstesten under Generelt tabsniveau, men de bagvedliggende risici skal der efterfølgende også afsættes kapital til under risikoområderne Vækst, Store engagementer og Kreditrisikokoncentration. Netop fordi der ikke tages højde for dobbeltregning og korrelation finder Finansrådet, at der bør anvendes lavere fraktiler til at bestemme stressniveauerne. 3. Indtjening Stress af nettorenteindtægter og nettogebyrindtægter Finansrådet finder det fornuftigt med en vis standard for stressniveauet for pengeinstitutternes primære indtjeningsområder. Finanstilsynet vælger imidlertid at indføre nye og strengere niveauer end dem, der tidligere typisk har været anvendt af institutterne og accepteret af tilsynet. De fleste pengeinstitutter stresser således de primære indtægter med 10 procent. I Finanstilsynets vejledning anføres imidlertid, at pengeinstitutterne fremadrettet skal stresse nettorente- og nettogebyrindtægterne med forskellige satser, der samtidigt ligger over de 10 procent, som er praksis i dag. Således skal pengeinstitutterne fremadrettet stresse nettorenteindtægterne med 12 procent og nettogebyrindtægterne med hele 33 procent. Finansrådet finder, at disse stressniveauer er alt for høje, da de overvurderer den reelle risiko for mindre pengeinstitutter med fokus på traditionel bankdrift over for privatkunder og mindre virksomheder. Specielt stresstest på nettogebyrindtægterne synes meget strengt. Ud fra beregninger har sektoren i gennemsnit kun oplevet fald i nettogebyrindtæg-

6 terne i 3 ud af de seneste 18 år. Dertil kommer, at de største fald i nettogebyrindtægterne i eksempelvis første halvår 2009 primært kan henføres til nichebanker, hvor forretningsmodellen primært er bygget op om gebyrindtjening fra deres nicheområder (leasing, formuepleje og andre specialaktiviteter). Dertil kommer, at i flere institutter med store procentvise fald, udgør nettogebyrindtægterne et meget beskedent beløb, der qua beløbets størrelse er mere volatilt. At lægge sådanne tal til grund for stresstests for institutter i fx gruppe 2 og 3 med betydelige større gebyrindtjening er misvisende og urimeligt. Side 6 Set i lyset af lavkonjunkturen, sårbarheden i sektoren og de øvrige indledende bemærkninger anbefaler Finansrådet, at nettorenteindtægterne og nettogebyrindtægterne fortsat ikke stresses med mere end 10 procent. 4. Udlånsvækst I vejledningen fremgår, at Finanstilsynet foretager et tillæg til solvensbehovet på 8 procent af den forventede, fremadrettede udlånsvækst. Finanstilsynet anvender med andre ord en solvensvægt på 100 procent på hele udlånsvæksten. Dertil kommer, at Finanstilsynet ikke medtager den positive effekt, som udlånsvæksten må formodes at have på instituttets indtjening. Finansrådet finder, at det mest korrekte vil være at solvensvægte udlånsvæksten med den forventede solvensvægt. Således skal et standardinstitut, der påtænker at have en udlånsvækst til private kunder og mindre erhvervsdrivende, derfor mest korrekt skulle anvende en solvensvægt på 75 procent. Dertil kommer det positive bidrag fra såvel de stillede sikkerheder som indtjeningen på udlånsvæksten, der nødvendigvis også må nedbringe den nødvendige kapital, som skal afsættes. Dette er også i overensstemmelse med teksten i punkt 36 i bilag 1 til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Såfremt et pengeinstitut forventer et fald i udlånene, bør der i vejledningen på tilsvarende vis åbnes for, at instituttet kan foretage et fradrag herfor i solvensbehovet. Også i det tilfælde skal der naturligvis tages hensyn til indtjeningsnedgang mv. som følge af de faldende udlån. Finansrådet gør endvidere opmærksom på, at et tillæg som følge af udlånsvækst skal afstemmes i forhold til eventuelle kommende regler om dynamiske nedskrivninger i det tilfælde, hvor udlånsvæksten inddrages i den dynamiske nedskrivning. Hvis dette ikke afstemmes, vil der være tale om, at der sættes kapital af to gange. 5. Kreditrisici 5.1. Generelt tabsniveau I vejledningen stresstestes for det generelle tabsniveau. Som det eneste sted i vejledningen skelnes der mellem pengeinstitutterne, idet der ses på historik i hver af grupperne 1-4. Udover stresstest for det generelle tabsni-

7 veau, skal pengeinstitutterne også holde ekstra kapital til kunder med finansielle problemer, store engagementer og kreditkoncentration. Side 7 Som nævnt ovenfor finder Finansrådet, at Finanstilsynets opstillede stressniveauer er alt for høje, da de forskellige kreditrisikotyper i realiteten medregnes flere gange. Det er ikke instituttets størrelse i sig selv, der kan begrunde, at der historisk har været højere tabsobservationer på 95 procentsfraktilen i gruppe 3 og 4, men derimod forskelle mellem store institutter og institutter i gruppe 3 og 4 inden for områder som store engagementer og kundesammensætning (kreditkoncentration). Disse forhold skal der særskilt tages hensyn til andre steder i solvensbehovsopgørelsen, hvorved der fremkommer en dobbeltregning. Dertil kommer, at stressniveauerne i vejledningen er langt højere end de niveauer, som de fleste pengeinstitutter i dag anvender. Der er med andre ord tale om en betydelig stramning på et meget uheldigt tidspunkt. Set i lyset af dette samt de indledende bemærkninger, herunder de uheldige virkninger de i vejledningen foreslåede stramninger kan have på pengeinstitutterne og erhvervslivet, skal det på det kraftigste anbefales, at Finanstilsynet ikke gennemfører den påtænkte stramning af det generelle tabsniveau på nuværende tidspunkt Kunder med finansielle problemer Finanstilsynet anfører, at for kunder med OIV skal sandsynligheden for, at kunder misligholder, sættes til 100 pct. For de øvrige kunder med finansielle problemer skal sandsynligheden for misligholdelse som udgangspunkt sættes til mindst 50 pct. Finansrådet finder, at mindst 50 pct. er et for højt niveau og bør ændres til mindst 25 pct.. Endvidere er det noget uklart, hvad der forstås ved kunder med finansielle problemer, da der ikke er umiddelbar overensstemmelse mellem vejledingen og regnskabsbekendtgørelsens afgrænsning på dette område Store engagementer I forhold til store engagementer finder Finansrådet, at der med vejledningen vil blive tale om dobbeltregning i solvensbehovet, hvis der både skal tages højde for store engagementer, jf. bilag I punkt 82 og 83, og samtidig koncentrationsrisiko på store engagementer, jf. det foreslåede tillæg til solvensbehovet, hvis summen af store engagementer overstiger 90 procent. Finansrådet anser det første krav som et lovbestemt krav, mens tilgangen til koncentrationsrisici er bestemt af den enkelte banks metodiske tilgang Kreditrisikokoncentration Det giver ikke nødvendigvis så megen mening, at et pengeinstitut sammenholder sin egen branchefordeling af udlån med den gennemsnitlige branchefordeling af udlån, som er beregnet for hele sektoren. Dette især fordi mindre pengeinstitutter ikke har så mange engrosforretninger (repo'er, medvirken i syndikeringer, etc.) på sin udlånsbalance. De største pengeinstitutter har således en særlig stor tyngde på branchen kredit-, finansierings- og

8 forsikringsvirksomhed, som implicit medfører, at tyngden på andre brancher bliver tilsvarende mindre. Vi skal derfor foreslå, at det enkelte pengeinstitut får mulighed for at korrigere herfor. Side 8 6. Markedsrisici Finansrådet finder det fornuftigt med en vis standard for stressniveauet for de forskellige markedsrisikoområder. Finanstilsynet vælger imidlertid at indføre nye og strengere niveauer end dem, der tidligere typisk har været anvendt af institutterne, anerkendt af Finanstilsynet, og som følger de strengeste stresstest (gult lys scenariet) fra Finanstilsynets trafiklysmodel. Dette gælder for renterisiko og aktierisiko og er særdeles uheldigt og unødvendigt i den nuværende økonomiske situation. Samtidigt synes det usikkert, hvordan Finanstilsynet er nået frem til de nye niveauer, idet der dog skrives, at der for aktierisikoen er anvendt et konfidensniveau på 99 procent, hvilket er strengere end de 95 procent-fraktiler, som anvendes andre steder i vejledningen. For renterisikoen oplyses blot, at det bygger på renteobservationer i perioden fra Langt de fleste pengeinstitutter foretager således allerede fornuftige og tilstrækkelige stresstest, hvor der stresses for rentestigninger på 1 procentpoint og aktiekursfald på 30 procent. Der synes umiddelbart intet behov for at ændre på de niveauer, og specielt ikke i den nuværende økonomiske situation. 7. Likviditetsrisici Afsnittet vedrørende likviditetsrisici giver anledning til store bekymringer, idet kravet går imod såvel kapitalkravsdirektivet som de europæiske retningslinjer vedrørende likviditets stress test. Endelig vil en automatisk beregning af solvensbehov for likviditetsrisiko give institutterne manglende incitament til en egentlig bedring af likviditetsrisikohåndtering. Der kan argumenteres for at afsætte kapital til likviditetsrisiko i den forstand, at det vil være sådan, at en velkapitaliseret bank vil have lettere ved at tiltrække funding end en mindre velkapitaliseret bank. Men hvis en bank løber en vis likviditetsrisiko, der allerede er taget højde for i likviditetsstyringen herunder ikke mindst i fastsættelse af størrelse og kvalitet af likviditetsbufferen - så vil det ikke give mening yderligere at straffe instituttet på solvensbehovet. Et solvensbehov for likviditetsrisici kan omvendt øge institutternes incitament til at reducere likviditetsbufferen så meget som muligt for at imødegå ekstraomkostningen på kapitalsiden. Fx vil der være et incitament til at udskyde refinansiering til det er nødvendigt, og dette vil øge likviditetsrisikoen. Generelt må det være sådan, at hvis likviditetsstyringen og likviditetsbufferen ikke er tilstrækkelig, må det være disse forhold, banken skal rette op på, mens kun manglen på opfyldelse kan afføde et øget solvensbehov.

9 En vejleding, der som udgangspunkt angiver, at mindre og mellemstore institutters solvensbehov for likviditetsrisici vil være på bp af en ikke ubetydelig del af en banks funding, er ikke i overensstemmelse med kapitalkravsdirektivet. Det vil alt andet lige give danske banker en ulig behandling i forhold til den øvrige europæiske sektor. Selve beregningen af kapitalpræmien er uklar. Der tales om en likviditetsstress test på 12 måneders løbetid og dermed implicit om en overlevelseshorisont på 12 måneder. Det vil være væsentligt forskelligt fra de retningslinjer, der er udviklet på europæisk plan. Senest ved CEBS-papiret om likviditetsbuffere af 9. december 2009, hvor overlevelseshorisonten angives til minimum én måned. Herudover er det ud fra teksten i vejledningen opfattelsen, at uanset resultatet af dette stress, vil der alligevel skulle afsættes kapital til likviditet. Side 9 9. Anvendelse af økonomiske kapitalmodeller Forslaget om validering af økonomiske kapitalmodeller kan ikke alene baseres på søjle 1-validerings-principper. Finansrådet mener i stedet, at der bør tages udgangspunkt i de retningslinjer for validering af økonomiske kapitalmodeller, der er udstukket på internationalt plan af Basel-komiteen (marts 2009), hvor af det fremgår (p. 33): However, validation of economic capital models differs to the validation of an IRB model as the output is a distribution rather than a single predicted forecast against which actual outcomes may be compared. Economic capital models are conceptually similar to VaR models, though the long time horizon, high confidence levels, and the scarcity of data force validation methods to differ in practice to those used for VaR. Full internal economic capital models are not used for Pillar 1 minimum capital requirements, and so fitness for purpose needs to cover a range of uses, most of which and perhaps all are internal to the firm in question. 10. Retningslinjer for stress tests for IRB-institutter Finansrådet kan som tidligere nævnt tilslutte sig, at Finanstilsynet udarbejder en vejledning, såfremt den alene har til hensigt at skabe gennemsigtighed i forhold til den praksis, hvormed solvensbehovet hidtil har været opgjort og som har vist sig velegnet - i mindre og mellemstore danske institutter. Finansrådet finder det derudover positivt, at tilsynet arbejder på at gennemføre vejledende stresstest. Finansrådet finder det desuden centralt, at tilsynet i deres tilsynspraksis inddrager CEBS retningslinjer for stresstests. Desuden finder Finansrådet det væsentligt, at institutternes egne stresstest (baseret på minimumskrav til stress niveauer) bliver den primære driver for solvensbehovet i forhold til at tage højde for usikkerhed om den makroøkonomiske situation. Det frem for at gå på kompromis med byggestenene i Basel II.

10 I relation til anvendelsen i IRB-institutter vil enkeltsagstilgangen, som tilsynet skitserer for kreditrisiko, imidlertid være problematisk, da denne tilgang giver anledning til kraftig pro-cyklikalitet. Denne pro-cyklikalitet går stik imod de internationale anbefalinger, der blandt andet er kommet i regi af G20 om at reducere pro-cyklikalitet i bankernes resultatopgørelse og regulatoriske kapitaldækning. Side 10 Finansrådet finder, at målet om at reducere pro-cyklikalitet i et IRBkreditinstitut skal evalueres og følges op i ICAAP og SREP. Stresstests spiller i den sammenhæng en central rolle frem for enkeltsagsgennemgangen. Hvis der er et ønske om at øge kapitalbuffere i bankerne, må det derfor for IRBinstitutterne ske gennem hårdere minimumskrav til stress tests og ikke gennem en enkeltsagsgennemgang, som der ikke kan argumenteres for inden for det eksisterende metodeapparat. Som tidligere nævnt bør krav om øgede kapitalbuffere imidlertid først indføres, når konjunkturerne er bedre. I den forbindelse er det også helt centralt, at tilsynet afklarer, hvordan kapitalbuffere ønskes indbygget. Skal det være som en del af solvensbehovet eller ønsker man, at institutterne indregner dette i deres egen kapitalplanlægning fx i forbindelse med fastlæggelse af targets, der ligger ud over solvensbehovet? Erfaringen har vist, at tilgangen hertil er forskellig på tværs af tilsynsmyndigheder i EU (se fx UK-FSA s konsultationspapir CP09/30, der adresserer problemstillingen om bufferopbygning og stress tests). For IRB-institutterne, der har et veludviklet datagrundlag, vil hårdere minimumskrav til stresstest ved opgørelse af det individuelle solvensbehov kunne hindre den pro-cyklikalitet i det regulatoriske solvensbehov, som netop bliver en konsekvens af tilsynets principielle tilgang udstukket i vejledningen til kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 1. Et eventuelt krav om hårdere stresstests i opgørelsen af individuelt solvensbehov bør samtidig følge fælles retningslinjer fra EU for at understøtte level-playing-field. Hårdere stresstests skal ses i forhold til i dag, hvor kravet for IRB institutterne er, at der mindst tages højde for mild recession i det individuelle solvensbehov. Hårdere stresstests i det individuelle solvensbehov vil dog samtidig øge default risikoen i banksektoren, idet det individuelle solvensbehov de facto må opfattes som et kapitalkrav i stedet for solvenskravet (8 pct. af RWA) eller et individuelt fastsat solvenskrav. Det følger af tilsynets anvendte praksis i forhold til at skride ind i tilfælde af, at solvensprocenten bliver mindre end det individuelle solvensbehov. Instituttets og tilsynets forpligtelser i sådanne tilfælde følger desuden af fx 75, stk. 3 og 350 i Lov om finansiel virksomhed. Det faktum, at solvensbehovet de facto er et kapitalkrav, vil således medføre, at bankerne, i tilfælde af eventuelt strammere krav til stresstests i solvensbehovet, ikke kan trække på denne stress test buffer i makroøkonomiske nedgangstider. Derfor vil et institut naturligvis være nødsaget til at vælge at operere med en yderligere buffer oven på det individuelle solvensbe-

11 hov et solvensbehov, som dog vil være mindre pro-cyklisk end den tilgang, der fremgår af vejledningen. Side 11 Med venlig hilsen Poul Kjær Direkte

12 Bilag 1 Beregninger foretaget på Lokale Pengeinstitutters (LP) model og Finanstilsynets (FT) foreslåede vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov 22. december 2009 LP-model FT-model Beregnet effekt i forhold til vægtede poster (simpelt gennemsnit) Netto renteindtægter Fald på 10% Fald på 12% +0,1 Netto gebyrindtægter Fald på 10% Fald på 33% +0,3 Vækst Beregning med solvensvægt 75% og indtjeningsmarginal Tillæg = 0,08 * udlånsvækst Der anvendes solvensvægt 100% og ingen +0,4 (beregnet ved 10 % vækst) indtjeningsmarginal Generelt tabsniveau Gruppe 1-4: 2,55% Gruppe 1: 2,49% +1,7 Gruppe 2: 3,69% Gruppe 3: 4,27% Gruppe 4: 4,29% Kreditrisiko-koncentration Egne opgørelser Tabsniveauer svarende til 95%- +0,2 (ejendomsbranchen) konfidensintervallet fordelt på brancher Renterisiko på handelsbeholdningen Rentestigning på 1 %-point Rentestigning på 1,35 %-point +0,2 Aktierisiko ekskl. sektoraktier Kursfald på 30% Kursfald på 42% +0,4 Aktierisiko på sektoraktier Kursfald på ca. 15% (0-30%) Kursfald på 15% Ingen ændring Likviditetsrisiko Tillæg hvis 152-overdækning < 100% beregnet som: 1 (0,01 * %) Der afsættes et beløb svarende til bp beregnet af indlån fra professionelle aktører og udstedte obligationer med en restløbetid under ½ år +0,1 Finanssektorens Hus Amaliegade København K Telefon Fax mail@finansraadet.dk Dok. nr v1 I alt tillæg til solvensbehov + 3,3