Vindmølleplanen set med lægefaglige øjne Horsens den 24/7 2012

Transkript

1 Vindmølleplanen set med lægefaglige øjne Horsens den 24/ Ved Speciallæge i Almen Medicin Michael Rotne Resume: I dette brev til byrådspolitikerne i Horsens kommune anskueliggør jeg, at implementeringen af store landvindmøller i landets kommuner under de nuværende regler er en trussel mod folkesundheden og ikke lever op til vores udmærkede love og forordninger på miljøområdet. Jeg påpeger også, at miljøstyrelsen ikke er uvildig og saglig og derved ikke lever op til dens opgave om at øge beskyttelsen af mennesker, miljø og natur. Til denne mail er der vedhæftet artikler om helbredseffekter af vindmøllestøj, hvor megen forskning allerede nu indikerer, at vindmøllestøj giver stress og søvnforstyrrelser hos vindmøllenaboerne som på sigt medfører en betydelig øget risiko for alvorlige sygdomme såsom højt blodtryk og hjertekar sygdomme. Alt dette falder tilbage på kommunalpolitikerne, idet det ikke er miljøstyrelsens men kommunernes ansvar at leve op til sundhedsloven. Afslutningsvis anviser jeg en løsning på problemet, som bl.a. indeholder en nulstilling af de nuværende planer indtil 2016 og en fremskyndet udbygning af havvindmøller. Kommunalpolitikerne kan her spille en fremtrædende rolle ved at medvirke til at lægge pres på folketinget og miljøministeren. Danmark som fuldskala støjlaboratorium? Kære byrådspolitikere Jeg er i det sidste stykke tid blevet bekendt med viden, som tvinger mig til at træde i karakter. Som læge er jeg nødt til at intervenere over for hvad jeg anser for at være en tikkende bombe under folkesundheden. Efterhånden som jeg er dykket og dybere ind i materialet er min indignation steget tilsvarende. Mit mål med dette brev er at videreformidle noget af denne viden til jer, så I kan tage den med i jeres fremtidige beslutninger vedrørende vindmølleplanerne. I den forbindelse har jeg lavet et resume om helbredseffekten af vindmøllestøj. Desuden vedlægger jeg også et notat, som læge Christian Buhl (CB) har lavet om lavfrekvent støj(lfn) og helbred samt nogle relevante avisartikler fra Politiken og Weekendavisen. For at illustrere min pointe, vil jeg først referere fra tidligere beslutninger omkring miljøpolitikken for at vise, hvor langt vi faktisk er kommet i Danmark omkring beskyttelsen af miljø og mennesker. Jeg beder jer om tålmodigt også at læse dette, selv om I som politikere sandsynligvis ved meget mere om dette end jeg gør. Vi stiller store krav til miljøet i Danmark. Århus konventionen (FN) fra 1998 beretter: Som yderligere minder om Generalforsamlingens resolutioner 37/7 af 28. oktober 1982 om verdenspagten for natur og 45/94 af 14. december 1990 om behovet for at sikre et sundt miljø med henblik på menneskers trivsel, Som bekræfter behovet for at beskytte, bevare og forbedre miljøets tilstand og sikre en miljømæssig forsvarlig og bæredygtig udvikling,

2 Som erkender, at tilstrækkelig beskyttelse af miljøet er essentielt for at mennesker trives og nyder de grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til selve livet, Som også erkender, at enhver person har ret til at leve i et miljø, der er passende for hans eller hendes sundhed og trivsel og pligt til, både enkeltvis og i forening med andre, at beskytte og forbedre miljøet til gavn for nulevende og kommende generationer, Som vurderer, at enhver, for at kunne nyde godt af denne rettighed og kunne leve op til denne forpligtelse, skal have adgang til information, have ret til at deltage i beslutningsprocesser og have adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, og som erkender, at borgere kan have behov for assistance til at bruge deres rettigheder, Som erkender, at øget adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet forbedrer kvaliteten og gennemførelsen af beslutninger, bidrager til opmærksomhed omkring miljøspørgsmål, giver offentligheden mulighed for at give udtryk for dens betænkeligheder, og gør det muligt for offentlige myndigheder at tage behørigt hensyn til sådanne betænkeligheder, Som sigter mod således at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen og styrke offentlighedens støtte til beslutninger der vedrører miljøet, Som erkender det ønskelige i gennemsigtighed i alle dele af den offentlige administration og opfordrer lovgivende forsamlinger til at anvende principperne i denne konvention i deres eget arbejde. Vores egne danske planlov siger: 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særlig, 1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, 2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, 3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, 4) at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og 5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Og endeligt den danske miljølov:

3 1. Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. ( NB! I VVM-vurderingen skal også Sundhedslovens krav inddrages det er kommunens eget ansvar, ikke VM-sekretariatets eller Miljøstyrelsens.) Stk. 2. Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer Den myndighed, der tilvejebringer planen eller programmet, skal udarbejde en miljørapport, der fastlægger, beskriver og evaluerer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til planens eller programmets mål og geografiske anvendelsesområde Og EU har specifikt fremhævet betydningen af støjmiljøet: Det er en integreret del af Fællesskabets politik at nå et højt beskyttelsesniveau inden for sundhed og miljø, og en af målsætningerne er beskyttelse mod støj. I grønbogen om fremtidens støjpolitik tog Kommissionen støj i miljøet op som et af de vigtigste miljøproblemer i Europa. Fra Europaparlamentet og rådets direktiv 2002 Miljøstyrelsen som hører under miljøministeriet har været den udøvende faktor i forbindelse med fastsættelse af støjgrænser for vindmøller. På miljøstyrelsens hjemmeside, hvor der på forsiden med kæmpebogstaver står: Vi lytter til omverdenen, kan man læse følgende Vi har fem værdier: Åbenhed, troværdighed, kreativitet, engagement og omtanke, som går igen i alle vores indsatser, store som små Miljøstyrelsens vision Vi vil øge beskyttelsen af mennesker, miljø og natur nationalt og internationalt ved at: Navigere og kommunikere målrettet i en foranderlig verden på et højt, fagligt niveau.

4 Samarbejde åbent, engageret og fordomsfrit udadtil og indadtil Være troværdige, fremsynede og nytænkende Med den viden jeg har tilegnet mig på det sidste, mener jeg, at disse ovenstående smukke retningslinjer og erklæringer er tilsidesat, når det gælder implementeringen af store landbaserede vindmøller. Jeg er for grøn energi og vindmøller, men ikke store landbaserede vindmøller med de gældende støjgrænser. Jeg tror faktisk at den nuværende plan om 900 store landvindmøller de næste 8 år vil være en sundhedsmæssig katastrofe, der vil medføre sygdom hos en stor gruppe danskere (naboer til møllerne). Kombinationen af store politiske ambitioner, danske vindmøllefabrikanters pres og en usaglig miljøstyrelse har medført, at vindmøllerne bliver presset ind i kommunerne uden at tage tilstrækkelig hensyn til de berørte borgeres sundhed. Som det kan ses af mit korte resume omkring helbredspåvirkning af vindmøllestøj og læge Christian Buhls notat om lavfrekvent vindmøllestøj er der megen forskning, som allerede nu peger på de sygdomme de nuværende grænser vil medføre. Desuden er der reference til en række peer reviewed artikler ( dvs. bedømt af forskere med særlig indsigt i det pågældende tema) som alle peger i samme retning( se Krogh C Soc wind vigilance summary). Ud over dette mangler vi forskning om den ikke hørbare infralyd, som bevæger sig længere end den hørbare lyd, og som ifølge visse amerikanske læger kan give sygdomssymptomer i en afstand op til flere kilometer fra de store vindmøller. Men alene på baggrund af erfaringerne fra undersøgelser om den hørbare støj, er der grund til at stoppe op og evaluere ambitionsniveauet på landjorden igen. Ingen tvivl om at vindmøllefabrikanterne vil presse på, men jeg mener faktisk, at de gør sig selv en bjørnetjeneste. I takt med at flere og flere danskere bliver berørt af sygdom, vil tilliden til vindmøller (og dets image) falde drastisk og hvilken industri med bare lidt moral vil agere så uetisk og kortsigtet I USA og England er der allerede retssager kørende mod vindmøllefabrikanter pga. støjgener Jeg personligt undrer mig over, at vindmølleindustrien ikke selv har ønsket at få helt klare facts på bordet om deres produkters skadevoldende effekt. Hvis man laver langsigtede strategier, er det da vigtigt se på den forskning som findes omkring ens egne produkter og således være medvirkende til at de gør mindst mulig skade. Men jeg er jo påvirket at mit arbejde: Her er sygdom og sundhed hos befolkningen det centrale. For mig ser det ud som om politikerne er blevet misinformeret af miljøstyrelsen.de støjmålinger omkring lavfrekvent støj inde i huse, som er blevet udført på vegne af miljøstyrelsen er blevet kraftigt kritiseret af professor i lydteknik ved Ålborg Universitet Henrik Møller og professor i miljømedicin ved Gøteborg universitet Kerstin Waye. De fremkomne værdier er for lave i forhold i forhold til den svenske målemetode og den metode som Ålborgforskerne foreslår. (læs venligst de vedhæftede artikler fra Politiken og Weekendavisen). Firmaet Delta, som laver målingerne, er et privat firma som i bestyrelsen blandt andet har direktøren for Siemens vindmøller i Danmark Jukka Pertola. Delta er også branchemedlem af vindmølleindustrien. Den ansvarlige på vindmøllestøjområdet i Miljøstyrelsen Jørgen Jakobsen blev rekrutteret fra Delta for nogle år siden.

5 Delta blev også hyret af sundhedsstyrelsen for at lave en rapport om vindmøllestøj og helbredspåvirkninger, hvor de bl.a. skulle gennemlæse lægefaglig litteratur på området og belyse, om det såkaldte wind turbine syndrome var en realitet. I mine øjne var Delta ikke kvalificeret til Sundhedsstyrelsens opgave. Det er et firma som beskæftiger sig med test og rådgivning inden for elektronik. Ikke et firma som har bemyndigelse til at udtale sig lægefagligt! Lydteknikere og ingeniører har ingen lægefaglig kompetence. I mine øjne virker alt dette ikke særligt troværdigt. Lydforskerne fra Ålborg Universitet var en kort stund engageret af Miljøstyrelsen, men da deres anbefalinger medførte at støjmålingerne af især lavfrekvent støj i huse(grænseværdi 20dB) skulle laves om, og at dette ville medføre at afstandsgrænsen til store vindmøller i praksis skulle revideres, gik samarbejdet i stykker. I et notat fra miljøstyrelsen kan man læse følgende: Det forudsættes, at de nuværende grænseværdier for den almindelige støj ikke berøres af revisionen. Det forudsættes, at der ikke bliver tale om en opstramning i forhold til det der er lagt til grund i kontrakt mellem industri og Risø/DTU. Det forudsættes, at de relevante interessenter er positive overfor revisionerne (herunder især Vindmølleforeningen, Vindmølleindustrien, kommunerne) Holdningen hos Miljøstyrelsen blev gjort ganske klar allerede ved de indledende møder om den nye revision af støjbekendtgørelsen, hvor Jørgen Jakobsen fra Miljøstyrelsen proklamerede,at det ville være fint med en grænseværdi på 20 db. Men det afhænger af den overordnede målsætning: nemlig at den nye grænseværdi ikke må medføre nye begrænsninger for vindmøller og tilføjede derefter det der kan lade sig gøre at etablere i dag, skal også kunne lade sig gøre efter sommer, dvs. med den nye bekendtgørelse. Denne tankegang hos en offentlig styrelse er særdeles problematisk. Jeg kan igen referere til de værdier og retningslinjer, som styrelsen selv nævner på deres hjemmeside. I Danmark er de generelle støjgrænser for vindmøller både dag og nat uden for bymæssig bebyggelse 44dB. I Sverige er den 35 db. Da Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin foreslog samme grænse på 35 db under henvisning til det store antal mennesker som kunne spares for støjprovokeret sygdom, blev det afvist af Miljøstyrelsen! Mit tungtvejende fokus er sundheden hos vindmøllenaboerne. Fra at være en indsigelse, der kun vedrørte mig og mine medbeboere, har det udviklet sig til et mere generelt engagement. For udsigten til at implementere vindmøllerne ved de gældende støjgrænser (og støjudmålingsmetode) vil efter min mening få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for mange mennesker.

6 Jeg misunder ikke de lokalpolitikere, som er sat til at implementere vindmølleplanen. De er blevet spændt for en vogn, som både bærer de store danske ambitioner for en grøn energipolitik og vindmølleindustriens effektive lobbyisme. Det kræver virkeligt mandsmod at stille sig op imod dette. Derudover må lokalpolitikerne stå ansigt til ansigt med borgere, som enten allerede er blevet eksponeret for høje doser lavfrekvent støjemission eller er i fare for at blive det. Allerede i dag er der 166 vindmøllegrupper i Danmark, og antallet vokser måned for måned. Vi ser det samme ske i udlandet. Denne sag er kompliceret, for vi er alle klar over at overgang til grøn energi er livsnødvendigt på længere sigt, og vindmølleenergi er netop et af de instrumenter vi har til rådighed. Danmark er i front på dette område og både teknisk-forskningsmæssigt og industrimæssigt. Der er tale om en milliardomsætning til gavn for økonomien og et stort antal arbejdspladser. Men på et eller andet tidspunkt har ønsket om maksimal vækst og indtjening sammen med tårnhøje politiske ambitioner tromlet hen over hensynet til de mennesker, som lever i møllernes nærhed. Man har været totalt opslugt af at lave større og mere energiproducerende møller. Fra et teknologisk standpunkt er det også imponerende, hvor ydedygtige disse maskiner er. MEN disse møller udsender desværre også mere lavfrekvent støj i forhold til mindre møller, og det har man længe fornægtet i både Miljøstyrelsen og industrien. Da de første meldinger om støjproblemer begyndte at indfinde sig, reagerede man defensivt og udviste stor kreativitet med henblik på at bøje og manipulere støjregler og målemetoder, så DEN STORE PLAN kunne rulle uforstyrret af sted. Derfor står kommunerne nu med problemet. At finde landområder til møllerne, hvor de generer mindst. De regler som er blevet dem udstukket, kan ikke sikre vindmøllenaboernes sundhed, og lokalpolitikerne landet over kan derfor se frem til tusindvis af berettigede indsigelser og protester. Protester som firmaet Delta og Miljøstyrelsen behandler uden lægefaglig medvirken. Derfor bør kommunalpolitikerne sende sorteper tilbage til miljøministeren og sundhedsministeren og forlange at reglerne bliver undersøgt og revideret. Dette bør gøres med hjælp fra de relevante fagfolk såsom uafhængige eksperter i lydteknologi samt læger med kendskab til området, som kan ajourføre sig med de nyeste udenlandske forskningsresultater. Nye danske epidemiologiske undersøgelser af effekten af vindmøllestøj bør også gennemføres, før man går videre med den ambitiøse plan. Disse undersøgelser kan laves for et beskedent beløb Ja det vil nok reducere hastigheden af den grønne plan, men hvad er alternativet. At tusindvis af danskere bliver påført fysiske lidelser og får nedsat livskvalitet. At samfundet mister arbejdskraft og økonomi på grund af øget sygdomsfravær. At sundhedsvæsenet bliver betydeligt økonomisk belastet. Og sidst men ikke mindst den kæmperegning, der skal udskrives, når møllerne senere rives ned igen. Et overdrevent skrækscenario? Næppe!

7 Er lokalpolitikerne klar til at afprøve dette farlige eksperiment?. Sagt med direktøren for Vestas Ditlev Engels ord : Danmark har en rolle som foregangsland og fuldskalalaboratorium for omstillingen til vedvarende energi Hvis ikke vi gør noget her og nu, kan det meget vel blive et Frankensteinlaboratorium. Forleden dag tog jeg ud til en vindmøllepark med knap 20 møller af størrelsesordenen 2MW dvs. vindmøller med højde på ca. 125 meter. Jeg havde valgt disse møller fordi deres størrelse svarer til møllerne som tænkes opsat ved Borupgård, hvor jeg er nabo med en afstand på ca. 800 meter til mølleområdet. Jeg ville danne mig et indtryk med egne øjne og ører.. Det var en lun juni aften med kun svag vind. Alligevel havde jeg forventet at høre en kraftig lavfrekvent støj. Da jeg stod ud af bilen hørte jeg en periodisk rytmisk mellemfrekvent susen og ind imellem, afhængig af vindretningen, en højere mere ubehagelig og skarp lyd. Jeg var lidt overrasket over, at møllerne ikke larmede mere og tænkte ved mig selv: Kan det virkelig passe at folk bliver så påvirket af dette. Og her tror jeg et af problemerne for vindmøllenaboerne ligger. Når man kun oplever denne støj i en kort stund, kan man ikke sætte sig ind i hvor stor støjpåvirkningen reelt er. Kun hvis man overnatter i møllenaboernes huse og /eller udsættes for støjen permanent, kan man forstå problematikken: Den konstante eksponering for støjen, støjens meget varierende natur, van den Berg effekten (som gør at store vindmøller ofte larmer mere om natten), samt resonansfænomener fra den lavfrekvente støj inden i husene bidrager alle til at belaste vindmøllenaboernes sundhedstilstand. Det er endvidere muligt, at der er tale om kumulative effekter, som miljøloven klart forholder sig til. Disse skal håndteres efter EU-direktivets forsigtighedsprincip, og der skal laves et overvågningsprogram af beboere/naboer. Dette skal være klart beskrevet i VVM rapporter og andre dele af planmaterialerne. De kommende naboer må inddrages i god tid før mølleplanernes vedtagelse, således at man kan tilgodese dem, som har helbredsgener eller sygdomme, som er indbefattet i FN`s handicapkonvention Artikel 1. Disse sygdomme kan nemlig forværres af støjbelastningerne. De fleste af os ved hvor belastende det er at have forstyrret søvn i længere perioder. Forskningsmæssigt ved vi, at det medfører stress, og stress medfører en lang række alvorligere sygdomskomplekser inkluderende højt blodtryk og hjertekar sygdomme. Og søvnforstyrrelser er kun en af mange effekter af lavfrekvent støj (se mit vedlagte resume over helbredseffekter af vindmøllestøj). Man skal derfor ikke lade sig narre af den tilsyneladende harmløse vindmøllesusen. Naboerne som oplever den døgnet rundt kan fortælle nogle helt andre historier om at møllerne i perioder kan lyde som om der holder en lastbil i rummet ved siden af eller et fly der suser rundt om huset!!

8 I mine øjne hører så store vindmøller primært til på havet. Jeg kan ikke udelukke, at man i visse kommuner kan finde arealer som er så mennesketomme, at der er plads. Hermed mener jeg at de nærmeste bebyggelser er flere kilometer fra møllerne. Måske kan man placere dem som vindmølleparker, hvor vinden er stærkest f.eks. i det vestlige Jylland? Her er der sandsynligvis også større mulighed for at lave stor afstand til naboerne, og hvis kommunerne får lovhjemmel til at ekspropriere de eventuelle boliger, der ligger for tæt på møllerne, kunne det måske være en løsning. Men helst ud på havet med dem. Der er de mest produktive og ikke til skade for nærliggende beboere. Grundet relativt stabil el-produktion er havvindmøller heller ikke på langt sigt dyrere end landvindmøller. Løsningen fremstår klart! At politikerne tager deres opgave som folkets repræsentanter til sig dybt i hjertet, og medvirker til at få vedtaget nogle mere restriktive regler for vindmøllestøj og uvildig udmåling af denne. Gennemarbejdede regler som tilgodeser menneskers ve og vel, og som lever op til de love og konventioner vi sammen har skabt i demokratiets navn. At man derefter laver en samlet plan over hvor i Danmark vindforholdene er bedst egnet til vindmølleproduktion (resultatet vil sandsynligvis blive havvindmølleparker), i stedet for at lade kommunerne bakse med mindre egnede områder, hvor befolkningen samtidig bliver udsat for alvorlige helbredsrisici. Ind til det er sket, bør kommunerne nulstille de hidtidige planer for de store vindmøller på land indtil ca og samtidig opfordre staten til at fremskynde udbygningen af havvindmøller. Til den tid kan det reelle behov for yderligere store landvindmøller vurderes realistisk, forudsat at fornøden forskning om helbredsmæssige følger for mennesker umiddelbart igangsættes. Med disse nye regler og planlægning skaber vi mulighed for, at vindmøllerne kan generere den nødvendige grønne energi uden at påføre den danske befolkning skade. Vi vil også være et godt eksempel, som andre lande kan følge i deres udbygning af grøn energi på en menneskelig hensynsfuld måde. Danskernes sundhed og livskvalitet er på spil kære politikere. I har chancen for at gøre noget ved det. Med venlig hilsen Michael Rotne Speciallæge i Almen Medicin Schousgade 9B, 8900 Randers samt fra 1/ Vindinghoved kursuscenter Gl. Kattrupvej 22,8732 Hovedgård. michael.rotne@gmail.com

9