Et orangeri til Gl. Holtegaard VANITAS

Transkript

1 Et orangeri til Gl. Holtegaard VANITAS De Thurah skabte Gl. Holtegaard som et landssted til eget brug. Barokanlæggets klare symetri og opdeling står i dag knivskarpt efter omfattende restaurering af haveanlægget. Kunsthallen Gl. Holtegaard har i samarbejde med Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur og Arkitektforeningen inviteret til at gæste en moderne skabelsesberetning i tre akter: Rum til planter, rum til dyr og rum til mennesker. VANITAS er et kunsthistorisk begreb der blev udviklet i barokken der forbindes med at skildre livets forfængelighed (vanitas) og ultimativt dets forgængelighed. Vanitas symboler som dødningehoveder, rotter, et næsten udbrændt lys blev hyppigt brugt i datidens stillebens op mod skønne objekter som blomster, unge kvinder og frugt for at minde beskueren om livets cykliske natur, og altings endelige forfald og genopståen. Der er en pudsig modstilling mellem dette malerkunstneriske greb og barokhavens sublime orden. Det er denne flygtighed og dybe fundering over æstetikkens væsen og de modstillinger den beskriver som forslaget ønsker at stille i centrum i et rum til planter. TIL orangeri konkurrencen foreslår vi VANITAS i De Thurahs barokhave. Et afsæt i pavillon trilogien der handler om tid, forgængelighed og livets successioner afspejlet i biologi, ild og rum. Philippe de Champaignes, VANITAS Krinsen på Kongens Nytorv under udvidelsen af Københavns METRO, 202. Foto af Camilla Berner S/6

2 PAVILLONEN, HAVEN OG LANDSKABET PAVILLONEN skaber en ramme i barokhaven hvori naturen springer frem. Vi ser for os et indadvendt rum hvor pavillonen udgør grænsen mellem den ydre have og det indre vildnis. Som dødningehovedet i Vanitas vil pavillonen sætte haven og skønheden i relief; ny- gammel; ordnet- fritvoksende; ung-gammel til syvende og sidst to ender af samme reb. Haveanlægget finder dets styrke i sin klarhed og orden, som andre barok anlæg. Det er en provokerende tanke at netop indpodning af uorden kan skabe en yderligere klangbund til symetrien i dag. I denne balancegang mellem barok og lige nu; haveanlæg og motorvej ligger styrken i De Thurahs anlæg og den kontrastfylde generelle verdensanskuelse som barokken beskriver. PAVILLONEN arbejder fortrinsvis med 3 arkitektoniske virkemidler. RUM, SYMMETRI og SKJUL. Disse tre virkemidler er valgt udfra et ønske om at føje sig den historiske kontekst pavillonen gæster og samtidig efterstræbe en maksimal prægnant arkitektur indenfor rammerne. RUM Så meget indre som muligt SYMETRI Pavillonen fødes i haven og afspejler dennes geometriske orden SKJUL Pavillonen arbejder med orkestrerede kig og indsigt EN SLUMRENDE NATURKRÆFT I HAVEN. Pavillonen er beklædt med afsodede træ brædder. Det brændte træ skaber en mørkt, sobert volumne i det grønne. Afsodning af træbrædder til facadebrug er kendt fra bla. traditionel japansk arkitektur og er en effektiv måde at beskytte træ mod vind og vejr. De yderste få milimeter af et ubehandlet brædt bliver kortvarigt påvirket kraftigt med ild. De yderste par milimeter af træet forkuller og skaber en stærk imprægnering af træet der er fuldt vejr og vindbestandigt. S2/6

3 PLACERING PAVILLONEN er placeret i den sydlige side af haven tæt ved den centrale akse. Pavillonen er roteret i plan som et nik til havens geometri der stråler ud i en gåsefod fra et punkt foran parterret. Samtidig sikres vigtige kig indefra pavillonen ud i haven og omgivelserne. To kighuller i hver ende af pavillonen skaber kig til henholdsvis udstillingsbygningen mod vest og landskabet mod øst. Indgangene i pavillonen orienterer sig mod skoven og forstaden og findes i den nordlige og sydlige side. Det er ikke ligetil at placere et enkelt volumne i den strenge have geometri, især når man er den første pavillon ud af flere. Der venter også en sej opgave for de næste to års pavilloner; en beslutning skal træffes om man vil søge at genoprette balancen i haven som orangeriet forrykker eller spille videre på den nye komposition årets pavillon iværksætter. Vi betragter placeringen af årets pavillon som en åbning i skak. En uforskammet forstyrrelse af en perfekt harmoni der uværgeligt må besvares af anden part. Sigtelinie skoven skov Sigtelinie Gl. Holtegaard sø Ankomst Sigtelinie søen Sigtelinie forstaden S3/6

4 PAVILLONEN e-e cm 8 f-f a-a :0 b-b a c b d c-c d-d e e 660 cm g g f indgang 2 h 660 cm indgang 300 cm 300 cm 300 cm 300 cm h f 660 cm 9 a c n b d : 9x00 afsoddet træbrædder 2: 2 mm tag x-finer 3: 45x70 reglar 4: Kobberindækning 5: Tagpap g-g 6: Spyr 7: 9x00 mm afsoddede træbrædder i loft 8: 9x00 ubehandlede træbrædder 9: Skruepælsfundament h-h :50 n indgang indgang 2 PAVILLONEN er symetrisk omkring to akser. Den ligger tungt i haven som et afsodet volumne. Pavillonen er placeret midt i et havefelt, udenom eksisterende træer. En udsparing i den brændte træfacade udgør indgang til pavillonen. Umiddelbart er der intet indkig til den indre verden. Den besøgende bevæger sig ind i det forkullede indre. Fra åbningen står den besøgende midt i en mørk gang. Til højre og venstre for enden af gangen er udsparet kvadratiske huller i loftet. Disse gab mod himlen trækker dagslys ind og inviterer videre ind i pavillonen. Omkring hjørnet ser den besøgende en ny dør midt i siden, denne gang ind til den indre have. Overfor denne indgang til haven er udsparet et lavt rundt hul i facaden. Ved at bukke sig ned får den besøgende et diregeret kig mod museumsbygningen eller ud i det store landskab. Gennem indgangen til haven ser den besøgende en frodig vild have hvor mandshøje tidsler og selvsåede birkeheistere, spejler sig mudrere regnpytter. Facaden står i ubehandlet træ. Dette træ vil henover udstillingsperioden patinere og forgå og derved afspejle forgængeligheden i anlægget. En sti belagt med muslingeskaller tilbyder en tur omkring haven. I modstående side ser den besøgende en identisk udgang. Gennem dette spejlede kighul kigger den besøgende ud i landskabet med skov og sø øst for museumsbygningen. S4/6

5 KONSTRUKTION OG MATERIALER SNIT I TOP AF PAVILLONEN snit i top af pavillon. Her ses tagkonstruktion TAGKONSTRUKTION: med tagpap på x-finer. tagpap brændt på x-finerplader. Lysindtag udsparet i taget. PLANTERNE Beplantningskonceptet i pavillonen er en accelereret grøftekant. Vi har ikke noget imod at hjælpe det selvgroede på vej. Al natur i danmark er grundet vores kulturhistorie et produkt af en dyrkning og det er netop denne spænding mellem det menneskeskabte, kulturbårne og det selvsåede landskab der er escensen i det danske landskab. Dermed bliver kultur til natur og omvendt. Plantesammensætningen er tænkt som en kombination af det tilstedeværende naturlige plantegrundlag i jorden samt indpodet selvsået beplantning. Plænegræsset skrælles af for at give det tilstedeværende en chance for at komme op. Tilsyneladende skødesløse klaser af birke heistere, rød hjortetrøst og æselfoder kæmpe tidsel udgør indpodede overstandere i miniature haven. Driften vil være minimal og fokusere på at skabe variation og tydelige plante successioner gennem den treårige udstillingsperiode. loftsbrædder Afsodede i gang med loftbrædder. udsparringer til lysindtag brædder beklæder Bræddebeklædning træskelet på på alle vægflader. for- og bagside Afsodede brædder mod gangen og barokhaven(2). Ubehandlet træ mod den indre have(). ydre træskelet Ydre væg. Træskelet. indre træskelet Indre væg. Træskelet. 2 3 Snit i bunden af pavillonen. Bundrem snit i bund af funderet pavillon i terræn med pælespyd. Belægning i gang og sti med knuste muslingeskaller(3). S5/6

6 BUDGET En mørk slange der forbinder den vilde selvsåede grønne mave med den stramme kulturbårne have. Pavillonen som bindeledet mellem vanitas og det sublime. BUDGET ENHED ANTAL PRIS SUM TRÆKONSTRUKTION Inkl. pælefundering, facade- og tagkonstruktion, materialer og udførelse HAVE Inkl. alle materialer og udførelse STI TIL PAVILLON Inkl. alle materialer og udførelse DRIFT 3 ÅR m2 m2 m2 sum DKR 000 DKR 500 DKR DKR DKR DKR DKR DKR BYGGEPLADS OMKOSTNINGER (0% af anlægsudgifter) UFORUDSETE OMKOSTNINGER (0% af anlægsudgifter) SAMLET sum sum DKR S6/6