Menageri Dag&Nat 1/6. Placering af pavillon. Situationsplan 1:500

Transkript

1 Menageri Dag&Nat Placering af pavillon 1/6 Situationsplan 1:500

2 Barokkens himmelske geometrier I barokken blev de geometriske principper eksempelvis Fibonacci-talrækken og det gyldne snit brugt i arkitekturen ud fra en idé om en komisk arkitektur. Videnskaben i det syttende århundrede mente at Jorden og himmelegemerne bevægede sig i baner af usynlige, men eksisterende himmelske geometrier, ligesom disse var at finde i naturen, og ved at benytte disse geometrier i arkitekturen, kom man det guddommelige nærere. Fibonacci-talrækken er en simpel model for blandt andet populationer eller naturelementers voksende udvikling, eksempelvis ses dette fænomen i sneglehuse, kogler og blomterkerners struktur. Fibonacci-talrækken blev første gang beskrevet af den italienske matematiker Fibonacci i 1202, men har formentlig været kendt længe før. Sammen med Fibonacci-talrækken dukker det gyldne snit også op mange steder i naturen og Leonardo Da Vinci tegnede den Vitruvianske mand med udgangspunkt i det gyldne snit og fibonacci-talrækken. Vores forslag til et menageri tager også udgangspunkt i Fibonacci-talrækken og barokkens himmelske geometrier. Hele pavillonens tilblivelse og konstruktion vokser ud fra denne talrække og bliver til en rumlig abstraktion over fænomenet. Pavillonens formlen hedder 1,1,2,3,5,8 m og vi gror vores pavillion både horisontalt i plan og vertikalt ud fra denne formel til en rumlig form - et eksotisk menageri i et naturfænomens eget billede. Fibonacciprincippet. En kogles opbygning føl- Fibonacciprincippet i en ger Fibonacciprincippet. blomsterkerners struktur. Da Vincis Vetruvianske mand og det gyldne snit.2/6 Plan 1:50

3 Menageri Pavillonen danner en skærm, der snor sig og leder besøgeren ind til midten. På vejen ind til midten af pavillonen, dukker menageriets eksotiske dyr frem på lamelvæggene og forsvinder igen efterhånden som man bevæger sig forbi dem og ind i rummet, der lukker sig om én. Tanken er at besøgeren ledes ind til midten af det menageriet og kan sidde på konstruktionens laveste punkt, Fibonacci-rækkens udgangspunkt, og vente på mørkets frembrud hvor selvlysende undervandsdyr langsomt melder sin ankomst på pavillonens vægge. I Danmark er der mørkt en stor del af året, og da vil undervandscenariet, der dukker op af mørket, gøre de mørke dage lidt lysere. Pavillonen er opbygget af træstolper der i toppen forhodbarhedens skyld beklædes med voks. I denne voks blandes rødvin, der da vil tiltrække sommerfugle og insekter i løbet af sommerperioderne. Pavillonens gulv tænkes beplantet med trædeplanter, fx er Leptinella (Cotula) potentillina velegnet, da den er hårdfør, tåler at stå ude i alle årstider og vil have gule stjerneformede blomster om sommeren, der yderligere vil bidrage et biotopen på stedet pavillonen vil på denne måde blive et menageri med både malede eksotiske dyr, der kommer og går og en biotop for herboende insektarter - et sandt menageri groet ud fra Fibonaccitalrækkens formel og naturens gyldne snit. Snit AA 1:50 / Dagscenarie 3/6 Snit BB 1:50 / Nattescenario

4 Konstruktion og metode Konstruktionen tænkes opført af træstolper, der danner en selvbærende konstruktion ved at stå på jorden fastspændt i på en stålstang og skråne op i højderne hvor de samles. Ifølge dette princip, læner konstruktionselementerne sig imod hinanden og bliver på den måde en selvbærende skærm, der holdes på plads i deres position via stålet de fæstnes på. Træet bøjes ved stukning eller limning. Ved stukning opvarmes træet til 100 grader Celsius og formes derefter i en bue der også har udgangspunkt i Fibonaccitalrækken. Selve stukningprocessen tænkes foretaget på et snedkerværksted eller lignende, da mange af disse værksteder bruger denne teknik i deres træarbejder. Modsat limtræ er stukning en 100% bæredygtig metode, da alt der benyttes i selve processen er vanddamp. I enden af stolpen fæstnes en metalbolt, der kan bankes ind i træet, samt ned i jorden og derved fæstne konstruktionen (Se venligst detaljetegninger). Hvis det er nødvendigt at benytte limtræ, benytter vi muligheden for at indlime en metalbolt, der dermed fæstnes i jorden (Se venligst detaljetegninger). De eksotiske dyr males på lamelvæggene i henholdsvis vandbaseret og miljøvenlig linolie blandet med pigment, samt i selvlysende maling, der lades gennem dagens dagslys og vil dukke frem som mørket falder på omkring pavillonen. Hele trækonstruktionen beskyttes med transperant linolie. Opstalt Syd 1:50 4/6 Opstalt Vest 1:50

5 Detaljetegninger Træ Træ Indlimet/boret bolt bolt ø10mm Træ 92x92mm Topskive 30mm 30mm Indlimet/boret bolt Topskive Møtrik Detalje af konstruktionens top 1:20 Møtrik Detalje af fæstning i jord 1:5 Bolt ø10mm Træstolpe 92x92mm Opstalt Nord 1:50 5/6 Opstalt Øst 1:50

6 Budget for pavillonens tilblivelse og opførelse 6/6