Oktober 2011 Årgang 40 nr. 4 ISSN Sidste ben til Skive, Limfjorden Rundt Foto: Andrea Gotved.

Transkript

1 Oktober 2011 Årgang 40 nr. 4 ISSN Sidste ben til Skive, Limfjorden Rundt Foto: Andrea Gotved. 1

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Viborggade 74, 2th, 2100 København Ø, Grafiker: Jesper Rossing, Jagtvej 88, st. tv, 2200 København N, Jollestof: Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk, / ulf-brammer@youmail.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / arkitekten@softhome.net Næstformand: Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa nis-edwin@list-petersen.dk Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Bestyrelsesmedlem: Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive administration@skivephs.dk Bestyrelsesmedlem: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk merete.ettrup@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 København SV gertiversen@comxnet.dk Bestyrelsesmedlem: Niels Sohn, Engvang 31, 7800 Skive nielssohn@c.dk 1. suppleant: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide@mail.dk 2. suppleant: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov kirsten@hjort.eu Revisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk poulpilegaard@3mail.dk TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft / t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Østjylland: Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige / bugge@buggetermografi.dk Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft / t.kirkegaard@mail.dk Sønderjylland: Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev / heeboell@ .dk Ribe og Vadehavet: Jørn Jønne Hansen, Jernkærvej 17 D, 6760 Ribe joernhansen@mailcity.com Østfyn: Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde / fribo@stofanet.dk Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn: Peter Ladefoged, Præstevænget 26, 5700 Svendborg friluftshajen@live.dk Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirst.mik.flem@mail.tele.dk Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / hejesoka@hus.dk Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / veritas5pak@live.dk Kbh. Chr. Havn: Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st K anvar@post.tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S eric.erichsen@3f.dk Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galley@nakskovnet.dk Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing, , gretheoghenrik@gmail.com Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne / pfs@traebaade.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Knob, stik og splejs Werner F. Nielsen, Tornskadevej 397, st., 4900 Nakskov

3 TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Postbox 146, 5700 Svendborg Telefon: Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Andrea Gotved (se redaktionen side 2) Medlemskontingent for 2011, kr. 350, - Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, - Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, - Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til blad 1 er XX. december 2011 Travlhed eller? Så er sejlsæsonen ved at være slut, mange er allerede rigget af og vi kan se tilbage på en sommer med mange flotte sejladser, masser af vind og vejr! Om det er de mange sejladser der har gjort det, eller travlhed generelt der har haft en finger med i spillet, så er der pludselig sket det, at der stort set ikke er kommet noget stof til bladet. Jeg håber ikke det er fordi, at I ikke har noget på hjerte men at en af ovenstående grunde er en del af forklaringen. Jeg kunne stadig godt tænke mig at lave flere temaserier à la den der har været med foreningsskibe men jeg kan ikke opfinde og skrive dem selv, der skal I til tastaturet. Det kunne være, som jeg har nævnt før, vedligeholdelse. Det kunne være sikkerhed, som også er hovedemnet til vores medlemsmøde sidst i oktober (det kan I læse mere om inde i bladet) eller noget helt tredje som er relevant og vedkommende for Jer der sidder i den anden ende af dette blad. Så ring eller skriv til mig, så finder vi ud af hvordan vi kan gøre det bedst muligt! Efter den lille opfordring er der vist ikke andet tilbage at sige end, god vinter og god arbejdslyst, vi ses på den anden side! Med Venlig Hilsen Andrea Gotved 3

4 4 Stemningsbillede Fyn Rundt 2011, foto Andrea Gotved

5 Medlemsmøde i Lemvig - oktober 2011 TS og Lemvig Træskibslaug indbyder til medlemsmøde i Træskibslaugets nye klublokaler. På medlemsmødet lørdag den 29. oktober 2011 bliver der sat fokus på sikkerheden til søs. Demonstration i brug af redningsflåder og gennemgang af redningsflådens udstyr. Desuden gennemgås brug af nødraketter, og procedurerne omkring nødmeldinger. Dagen afsluttes med en rigtig Limfjordsmenu. Program: Kl. 12:30: Vi mødes på Lemvig havn kl ved det gamle Isværk, - Lemvig Fiskeauktion/Lemvig Isværk, Havnen 64, 7620 Lemvig. Vi starter dagen med, at Thyborøn Fiskeriskole vil demonstrere i teori brugen af redningsflåder. Endvidere gennemgår vi nødraketter og procedurerne omkring nødmelding. Kl : Kaffe. Efter kaffe prøver vi at puste en redningsflåde op, og gennemgå det udstyr der er i flåden. Desuden gennemgås, hvordan man bruger flåder i praksis. Kl : Vil der blive serveret en rigtig limfjordsmenu med lokal hygge. Formanden for Lemvig Træskibslaug, Henning Thøgersen, vil fortælle om samarbejdet med kommunen omkring opstarten af lauget og det fremtidige arbejde. Pris: Prisen for middagen er kr. 150, der betales på stedet. Øl, vand og vin kan købes til træskibsvenlige priser. Tilmelding senest den 22. oktober 2011: Send en mail til TSsekretær Lisbeth, sek@ts-skib.dk senest den 22. oktober Overnatning: Der er mulighed for overnatning på Lemvig Feriecenter (Tlf ) eller Hotel Lidenlund (Tlf ). Ellers kan man medbringe luftmadras og overnatte i klubhuset. Vel mødt i Lemvig Lemvig Træskibslaug Kontaktperson: Alexander Feirup, mobiltlf.: Links: Lemvig Træskibslaug: Fiskeriskolen i Thyborøn: Træskibs Sammenslutningen: Lemvig Feriecenter: Hotel Lidenlund: 5

6 6 180 års fødselsdag i Holbæk, Poul Pilegård 70 år, HJALM 110. Tillykke og tak for en fantastisk fest. Foto Finn Ryberg, collage Andrea Gotved

7 NYHAVN Af Arne Gotved Redaktionen har sammen med den øvrige presse fået tilsendt nedenstående pressemeddelelse, og kan efterfølgende oplyse at det blev et flot jubilæum hvor skibenes egen koncert drønede gennem Nyhavn i håbet om at politikerne snart vågner op. Det blev de i hvert fald opfordret til i den afgående formands festtale der sluttede med tre hurraer : Pressemeddelelse Advarsel til Indre By Lørdag den 17. september 2011 bliver der mere end almindelig larm i Nyhavn mellem klokken og Veteranskibshavnen har 35 års jubilæum, og skibene har indspillet en larmende festkoncert på 13 minutter og 22 sekunder 1. Det første hurra var for Museums- og Veteranskibshavnens 35års jubilæum, og alle de år det er gået godt den kæmpe store succes. 2. Det andet var for træskibene - og deres skippere der bruger fritid og formuer på at holde skibene flydende, til glæde for langt flere end dem selv. 3. Det tredje og sidste hurra var et leve for håbet om en bedre fremtid for træskibene i Nyhavn. Senere ved receptionen ombord på SVALAN holdt Merete Ettrup (ny i TS-bestyrelsen og med København som ansvarsområde ) en smuk og opbakkende tale fra TS. Og så læste du i øvrigt rigtigt: den afgående formand. Arne Gotved har deltaget i Nyhavnsforeningens bestyrelsesarbejde siden 1983 (hvor han blev TS-lokalmand for Nyhavn) har efter de sidste hektiske ti år som formand, ønsket afløsning ved roret. Nye kræfter skal til, og bogen NYHAVN og træskibene er både et testamente, og en overlevering til den nye styrmand. Vagtskiftet blev markeret ved jubilæet: Ny formand for Nyhavnsforeningen er herefter skipperen på FANE, Sammy Hessburg-Eisinger, og Arne gik lettet og stolt fra borde udnævnt som æresmedlem. Tillykke til begge og tillykke med jubilæet. Høreværn kan anbefales hvis man ikke er til utraditionel musik Skibskoncerten spilles som en festfanfare for jubilæet selv om den trygge museumshavn er under afvikling men samtidig som et larmede wake up call til politikerne på Rådhuset der har ansvaret for at genoprette den smukke og trygge træskibshavn - Købenbenhavns turistikon nr. ét Verden over Venlig hilsen Afgående og tiltrædende formand, Arne Gotved og Sammy Hessburg- Eisinger. Foto Annette Dres 7

8 Topsejlsskonnerten ACTIV af London Tekst og tegning: Arne Gotved I forbindelse med anmeldelsen af Thorkild Sandbecks gode bog Danske Havforskningsskibe gennem 250 år i TS bladets oktobernummer 2008 indledte jeg med følgende: I løbet af efteråret vender topsejlsskonnerten ACTIV tilbage efter en vellykket ekspedition til det nordgrønlandske ishav... ACTIV der er dansk bygget, sejler under engelsk flag, og er tysk ejet sejlede fra Grønlands Handels Plads i København sidst i juni måned i år, og den gamle Ring Andersen skonnert har, ifølge aviserne, klaret sig særdeles vel i det vanskelige farvand,... ACTIV er én af ni store motorgaleaser her i blandt MADON- NA (nu ZAR) og CARENE STAR som blev bygget på Ring Andersens værft efter anden verdenskrig, med værftets vellykkede motorgalease NOO-MA DAN fra 1939 som forlæg. Teksten kan genbruges i dette oktobernummer to år senere. AC- TIV har gjort det igen. Nordøstgrønlands ekspeditionen 2011 under overskriften Kunst, Kultur og Videnskab startede fra Grønlands Handels Plads den 9. juli, med forventet hjemkomst den 6. oktober, hvor der frem til den 15. er åbent skib arrangementer og udstilling i Nordatlantisk Pakhus. Den arktiske ekspedition er båret af sejl, videnskab og kunst, og sejlplanen lyder på første stop Husavik i Island, derfra til Ellaø/Mestersvig på Grønlands østkyst, og senere videre til Svalbart og hjem. På hjemmesiden nordøstgrønlands ekspedition 2011 oplyses at: Deltagerne på ekspeditionen udgøres af en unik kombination af højt profilerede kunstnere og forskere, fordelt på tre perioder af ca. to ugers varighed. Forskerne vil beskæftige sig med bl.a. arkæologi, biologi, zoologi, geologi og klima, mens kunstnerne vil lade sig inspirere af det unikke lys, de voldsomme naturkræfter og det ufremkommelige områdes mystik. Alle er de drevet af nysgerrighed og virkelyst og har selv ansvaret for egne undersøgelser / produktioner. Og videre: Menneskets forståelse af sig selv og sine omgivelser er baseret på oplevelser, tolkning og gengivelser. Fire hundrede års arktisk ekspeditionshistorie har traditionelt set knyttet videnskab og kunst sammen på netop denne præmis. Med Nordøstgrønland Ekspeditionen 2011 fortsætter vi nu denne tradition. Man kan næppe finde et mere begavet genbrug af en gammel dansk skonnert. 8

9 9

10 Limfjorden Rundt 2011 Af Niels Sohn Løgstør i regn, slud og blæst, starten på årets Limfjorden Rundt. Ikke nok med at der skulle være valg, så skulle sejlerne i år også kæmpe med vejret. Vejret startede med blæst fra syd / øst og øgende, skibene mødtes i Løgstør, nogle lagde til kaj og blev, andre trak ud gennem renden og sejlede til Thisted allerede mandag d.12. sep. Årets sejlads skulle være en generalprøve på jubilæumsåret 2012, hvor sejladsen har fundet sted i 25 år., men en dårlig generalprøve skulle give en god finale. Så vi håber på godt vejr i Løgstør overgik sig selv igen, men blev desværre nødt til at aflyse mange aktiviteter p.g.a. vejret. Skippermødet tirsdag blev holdt, udlevering af godteposen, som igen faldt i god smag, der blev snakket om vejret, som ikke lovede for godt. Vinden var gået i vest og øget til næsten kulingsstyrke. Alle blev enige om at et nyt møde skulle ske kl , her blev det besluttet at dem der ville, kunne sejle mod Thisted, for de resterende ville der blive lavet bustransport til Thisted til festen derovre. Heldigvis var der sejlet en del skibe derover, så Thisted blev ikke helt snydt. Tak til Løgstør og Thisted. Onsdag morgen, igen skippermøde, med stort frafald, fordi nogle lå i Løgstør andre i Nykøbing, resultatet blev at forhale til Struer, hvor byen stod og ventede, med biksemad. Etapepræmier skulle uddeles, det er lidt svært når der ikke er blevet sejlet, men Flådens Smukkeste Galeasefører, der snart runder de 70 år, blev her begavet af Borgmesteren, inden alle de ankom- Fortøjning i Løgstør. Foto: Andrea Gotved. 10 Indsejling til Nykøbing. Foto: Andrea Gotved.

11 Klar til start ved Fur. Foto: Andrea Gotved. ne besætninger drog mod hallen til biksemad, af fineste kvalitet. Struer havde gjort et flot stykke arbejde, stor tak til Struer. Skippermøde Torsdag morgen, stadig manglende nogle skippere, men vinden viste sig fra den rigtige retning, nemlig vest til nordvest, så der blev besluttet at starte ud for Venø Havn, mod Nykøbing Mors, efter små 3 timer anløb Fulton som den første Nykøbing Havn, herefter kom skibene i en lind strøm ind i havnen, efter en fin sejlads. Nykøbing havde igen held af vejret, ingen regn, men luft nok, efter at alle var ankommet fra Løgstør og div. nærliggende havne, var alle skibe endelig blevet samlet, så Limfjorden Rundt var igen fuldtalligt. Aftenen bød på stor fest og etapepræmie uddeling, det vidste sig at alt i teltet godt kunne afvikles til ug uden det sædvanlige kommunale crew som står for serveringen, de var forhindret p.g.a. et folketingsvalg. Efter at alle igen havde fået sulten stillet i revelsben med tilbehør i store mængder, gik orkesteret Tonight i gang, senere på aften trådte vores alles Dale Smidt op på scenen, Han vakte som sædvanlig stor jubel, han satte gang i den igen, det kan han bare, en stor tak til ham, og Nykøbing Mors. Fredag morgen, skippermøde igen i marineforeningens lokaler hvor der var dækket op med morgenmad til skipperne, Limfjorden Rundt er godt nok blevet stor, ca. 8o skippere, Borgmester Lauge Larsen kom og hilste på, for at sætte gang i sejladsen. det blev besluttet at sejle ud til start i den meget smukke morgen med en vestlig vind i en helt ny styrke, kun 3 til 4 m. sek, højt sol skind, en stor start ud for Ørodde og over til Ramse som lå under Sallings kyst, det var årets flotte sejlads, hvor alle startede samtidig og satte kurs nord om Fur, for at passere mållinjen ved Engelst Odde på øst siden af Fur, inden der blev lagt til kaj på Limfjordens Perle, Fur. Her havde Olly allieret sig med Chilli John og øens folk, for at lave en festlig aften for besætningerne på øen, og det blev delt etape præmier ud for alle klasser, men inden dette var der lige et bryllup der skulle klares, da besætningen om bord på Hjorten fra Fur, lige skulle smedes sammen af Borgmester Flemming Eskildsen, brudevals og det hele. Fur skal havde stor tak for i år. Lørdag morgen igen skippermøde i teltet på Fur, der blev drøftet dagens foregående sejlads, inden alle blev bedt om at forhale mod Skive, vinden var igen øget til m. sek. ved Hval- 11

12 psund blev starten lagt, herefter blev kursen sat mod Skive for sidste etape, i denne udgave af Limfjorden Rundt. Skive forude, mållinje ved indsejlingen til Skive Alle til kaj, dog med lidt vand under kølen for nogle, her blev årets uheldigste skib også fundet. Afsluttende skippermøde i Molands lokaler, ingen kommentar om sejladsen i år, alle var tilfredse med general prøven, løbsledelsen vil lægge sig i selen til jubilæums året, om at lave sejladsen over alle sejladser, vi vil håbe på godt vejr, planlægge alt til mindste detalje. Efter mødet var slut, begyndte besætningerne at gøre sig klar til den store Præmiefest, inden sidste skafning og fest på dette års Limfjorden Rundt. Efter alle 550 besætninger var mødt frem i hal 3 omme ved Værftet, bød Viceborgmesteren i Skive velkommen, takkede for det store fremmøde og sagde at han havde fået at vide af Borgmesteren at næste år sætter vi alle sejl til, i jubii året. Præmieuddeling gik smertefrit, de mange præmier fra vore sponsorer blev delt ud, samt div. placeringer præmier, inden vi gik til de speciale præmierne, som blev tildelt følgende: Bedst Opkwade Skib, gik til Hjorten fra Fur. Uheldigste Skiw blev Skibladner fra København, for deres grundstødning ud for Skive Havn. FULTON pløjer sig igennem vind og vand. Foto: Andrea Gotved. Den Roterende Præmie gik til Søblomsten fra Struer, for deres indsats op gennem Sallingsund i den hårde vind. Herefter var der skafning, inden Vision spillede op til Limfjorden Rundt 2011 sidste fest. Tak for i år og på gensyn i De første skibe tilmeldte allerede søndag d. 18. sep. til sejladsen i LILLA DAN og LOA, Limfjorden Rundt Foto: Andrea Gotved. 12

13 Næste års pinseby, Marstal, under Fyn Rundt 2011, foto Andrea Gotved. 13

14 Søens Folk Af Jørgen Josephsen Fotografiet lyver ikke eller gør det? Det billede man i gamle dage tog med et kamera gengav den skinbarlige virkelighed. Men sådan er det ikke mere. At manipulere med billeder eller film er blevet såre almindeligt, ja i den grad at enhver med en computer kan redigere, retouchere indsætte og fjerne objekter fra film og foto. Men er denne teknik så ny? Eller har man også før i tiden kunnet manipulere med billeder? Prøv at læse nedenstående lille historie og døm selv eller, om muligt, kom med et svar. For nylig fil jeg lyst til at genlæse nogle af de pragtfulde beretninger, som findes i Nationalmuseets dejlige 8 binds udgivelse Søens Folk Beretninger fra århundredeskiftet fra En af historierne i værkets 2. bind Sejlskibsmatros og tømmermand, skrevet af Christian Engstrøm (født 1880) er fantastisk spændende. En rigtig hardcore langfartssømand som både oplevede forlis, Cap Horn om vinteren og at blive shanghajet hele 2 gange. Altså en mand der oplevede mange spændende ting og så er han en rigtig god fortæller. Det første skib han blev shanghajet til hed ANDROMEDA, en engelsk firemastet bark, som lå i Adelaide og manglede folk, da flere af besætningen var rømt meget almindeligt i Australien på den tid. Christian var blevet drukket fuld, sandsynligvis også med lidt sovepulver i whiskyen og vågnede først op langt 14

15 til søs. En hård rejse til Liverpool blev det, for der manglede stadig en 8-9 mand for at være en fuldtallig besætning. Nå, men efter en lang rejse kom de omsider til Liverpool, hvor besætningen blev afmønstret. Det var i Efter at have hygget sig en tid for den udbetalte hyre, måtte Christian søge sig en ny hyre og det blev den finske (ålandske) fuldrigger MERMERUS (bygget 1872 i Glasgow), reder Eriksson, som Christians skriver. Kommet så langt i beretningen ville jeg lige tjekke MERME- RUS, så jeg slog op i The Grain Races af Basil Greenhill & John Hackman, (London 1986) og fandt et notat om MERMERUS på side 59 hvor der står at Gustaf Adolf Erikssons enke, Amalia havde arvet en del anparter i skibe og at hun senere købte anparter i flere skibe, herunder også i MERMERUS. Gustaf Adolf Eriksson (med to s er) var Gustaf Eriksons far og Amalia hans mor. På samme side er der også et billede af den tremastede bark LOCHEE, som Gustaf Erikson var skipper på fra 1909 til Det er billedet som er interessant, for, også på side 59 i Christian Engstrøms beretning er der et fotografi, her af MERMERUS med det russiske flag agter, altså mens hun var i ålandsk eje og før 1910, hvor skibet blev hugget op. Både MERMERUS og LOCHEE er portmalede og begge er tremastede, men den ene er en fuldrigger og den anden er en bark mens kaproningsbåden på begge billeder er den samme. Mon der blandt dette blads mange kyndige læsere findes nogen der kan give en tilfredsstillende forklaring på de to billeders lighed og forskellighed? 15

16 Fejø skibsdage 2011 Af Karsten Heide. Fotos: Annette Dres & Eric Erichsen Efter en succesfuld premiere på skibsdagene i 2010, var det med bevidstheden om et vist forventningspres, vi gik i gang med planlægningen af gentagelsen i Årets skibsdage bød på samme fantastiske sommervejr de første tre dage som sidste år. Fremmødet af folk og skibe var ligeså imponerende. Der ud over var det lykkedes at skaffe mange flere joller. Rigtig gode rammer for konkret udfoldelse af den del af foreningens formålsparagraf, der handler om at.. øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjets brug. Planlagt realiseret gennem de to temaer, skipperuddannelse og jollesejlads. Evaluering Kan årets skibsdage så betegnes som succesfulde? Ja, jeg nyder i hvert fald det gode stemning og samværsklima. Uden den utrolige hjælpsomhed både til de praktiske gøremål og til vejledning/undervisning ville gennemførelsen af skibsdagene være umulig. Tak for det! En nøgtern evaluering af skibsdagene kunne være en nyttig erfaringsbagage til organiseringen af næste års skibsdage. Det er jeg, som medarrangør, måske ikke den rette til. En eventuel succes kunne måles ved en tilfredshedsundersøgelse blandt deltagerne. 16 Interview Jeg spørger en skipper, som har været med begge år. Han udtrykker størst interesse for sejladsmanøvre, sikkerhed og driftsvedligeholdelse. Jollesejlads har mindre interesse. Han efterlyste mere præcist afgrænsede temaer umiddelbart fulgt af praktisk øvelse. Temaoplæggene skal være med mulighed for efterfølgende spørgerunde. En anden deltager udtrykker begejstring over at kunne skrive sig på sejladser med forskellige skibe og derigennem lære andre skibskulturer at kende. Hun er erfaren sejler og har megen glæde af sejlads med de forskellige joller, men efterlyser en samlet introduktion af jollerne.

17 En meget befaren sejler, på større skibe, udtrykte ønsket om at sejle jolle, men nåede det ikke. Det skyldtes travlhed med andre praktiske gøremål og måske beskeden tilbageholdenhed. Hun efterlyste opdeling af eftermiddagene med sejladsintervaller og opslag med tidspunkter og mulighed for at skrive sig på til sejladserne. En helt ubefaren beklagede at hun ikke havde hørt nogen samlet introduktion af jollerne. Hun var med på sejladser uden en gennemgang jollens tovværk. Introduktionen begrænsede sig til det tovværk hun havde i hånden. Forespurgt om hun prøvede at styre jollen var svaret benægtende. Hun udtrykte endvidere behov for præsentation af jolleinstruktører. En flok drenge viste tydelig begejstring for de mange joller. De var tilstrækkeligt befarne til selv at sejle de forskellige joller. De spurgte bare om lov og sikrede sig ledsagerbåd - så de fik sejlet meget også kapsejlads. En deltager udtrykte stor tilfredshed med undervisningen til praktisk duelighedsprøve og glæden ved at kunne få et helt konkret bevis med derfra. Konklusion Selvom det er et spinkelt grundlag at konkludere på synes interviewundersøgelsen at pege på at der skal gøres meget ud af temaformiddagene. Det er her skibsdagene får et præcist indhold og en tydelig struktur. Her lægges det informative grundlaget for eftermiddagenes aktiviteter. Temaoplæggene på årets skibsdage opfyldte nok ikke helt denne ambition. De må opslås meget tydeligt med titel og tidspunkt. 17

18 Rundspørge om skippertemaet blandt skippere på mellemstore skibe, omtalt i TS-bladet, årg. 40, nr. 2, efterlod indtrykket af at temaet var overflødigt. Det kommer af sig selv, hvis de bare sejler med, lød svaret. Det var nok medvirkende til at temaet blev stedmoderligt behandlet på skibsdagene. Men vær vis på at temaet dukker op igen, fordi det kan medvirke til at lette generationsskiftet. Formidling Den overordnede formidlingstilgang til skibsdagene har været erfaringsudveksling. Det er nok udtryk for en vis frygt for at kloge sig over for folk, som ved en masse om emnet. Men med de erfaringer, vi har gjort os gennem de to år med skibsdage, er jeg tilbøjelig til at konkludere, at vi ikke skal være nervøse ved begrebet undervisning. Især jolletemaet er velegnet til undervisning af nybegyndere. Man kunne tænke sig en tydelig og eksplicit niveauopdeling. Sådan at der leveres regulær undervisning for begyndere og for de mere befarne er det erfaringsudveksling. Alle vil naturligvis være velkomne til at deltage, det vil oven i købet være udbytterigt for temabehandlingen, tror jeg, - men niveauet skal være tydeligt annonceret på forhånd. PS. Afslutningsvis skal det lige understreges at samtlige evalueringsinterview er fiktive, alle personer er opdigtede. Til sidst skal jeg lige minde om at skibsdagene kommer igen næste år. Det bliver i Ebeltoft i uge 28. Vi glæder os meget til gensynet og til mange nye deltagere. Programmet vil blive annonceret i næste nummer af TS-bladet. 18

19 SBF orienterer Første del af en artikel om post- og passagerbåden RØRET af Nyord. Efter William Houmann, Nyord Postbåden RØRET af Nyord Øen Nyord var tidligere kendt som en ø med mange lodser. Det var almindeligt, at enten blev man bonde, eller også fór man til søs. Men var man bonde, så skulle man samtidig være lods. Konsekvensen af dette var, at langt de fleste øboer var sejlende selv, og det at transportere sig på vandet, det var bare noget man gjorde. I 1880-erne blev gårdlodserne så afløst af et egentligt lodsvæsen, og det var ikke længere nogen selvfølge, at alle havde egen båd 19 eller at alle selv kunne sejle. I og med at bønderne ikke længere skulle være både bønder og lodser, så kunne de nu koncentrere sig om det de var bedst til, og det betød en væsentlig fremgang for landbruget på Nyord. I perioden 1885 til 1905 blev landbrugene på Nyord gjort rentable. Men en væsentlig forudsætning var, at det skulle være nemt at fragte landbrugsvarerne væk fra øen og at få gødning og foderstoffer til øen. Derfor blev Nyord havn anlagt, og man talte om at etablere en fast sejlads mellem Nyord og Stege. Røret bliver sat i drift I 1902 blev der bygget en ny postbåd på Hansens skibsværft i Nykøbing F. Allerede fra begyndelsen blev det besluttet, at båden skulle være motordrevet. Det blev en lille benzinmotor på 8 Hk. Og skroget var smalt og langt. Ved søsætningen fik postbåden navnet Njord fordi man gik ud fra, at øen Nyord var opkaldt efter guden. Båden blev drevet som postbåd, og i en kort periode sejlede

20 Den første postfører opgav dog at samarbejde med motoren, og efter få år blev både motor og postfører udskiftet: Theodor Nielsen tiltrådte og sejlede indtil 1946, hvor han blev afløst af Magnus Jansen. Postvæsenet afslog at deltage i udgifterne i forbindelse med den nye motor. I stedet overtog Theodor Nielsen skibet og fik kontrakt på postbefordringen til Nyord han blev postfører med egen postbåd. Retten til at føre splitflag blev bibeholdt. Njord fra Stege om morgenen og returnerede fra Nyord om eftermiddagen. Det tilgodeså godt nok landbrugets og postvæsenets behov, men det var umuligt for folk fra Nyord at benytte båden til indkøb i Stege. Derfor manglede passagerindtægterne for at få økonomien til at hænge sammen, og man forsøgte nu at sejle fra Nyord om morgenen og returnere fra Stege kl. 14. For at gøre det bekvemt for passagererne, blev der bygget en lille kahyt agter. Nu passede sejladsen til øens behov, og denne sejlplan var uændret indtil ruten stoppede i Den sidste justering var ændringen af bådens navn: Det var umuligt i det daglige at udtale navnet Njord, så mand og mand imellem hed båden Ravrøret eller bare Røret fordi den var lang og slank. Det betød også noget, at der i samme periode blev spillet en kendt revyvise med titlen Vil du holde mit Ravrør, mens jeg danser med Dagmar. Børnesygdommene Det var en satsning at bygge en motorbåd i Der opstod også en del problemer med motoren og den oprindelige sejlføring var ikke tilstrækkelig til sikker sejlads uden motor. Det blev forsøgt at rigge en mesanmast op, og det gjorde, at man nogenlunde kunne sejle selvom motoren strejkede. Den daglige drift Alle hverdage sejlede Røret, og rytmen på Nyord blev bestemt af Rørets afgang og ankomst. Når RØRET ankom til Nyord, var det rørtid, og man kunne få udleveret post og aviser. Købmændene hentede deres varer og landmændene hentede materialer og nogle gange levende dyr. Skolen lukkede kl så præsten kunne nå at hente sin avis ved Røret. Om vinteren kunne der være problemer med isen, og der er beretninger om, at passagererne måtte hænge i vanterne for at rokke båden fri af isen. I 1940 erne monterede man en anordning på stævnen, så båden kunne løbe op på isen og knuse sig vej. Særlige sejladser Det var muligt at chartre RØRET til ekstra-sejladser. Hvis der var en god film i Stege bio, hyrede man Røret og sejlede af sted. Det er forhåbentlig ikke sandt, men de gamle på øen påstår, at der engang var 60 personer med til film i Stege. Ved et dødsfald på sygehuset i Stege, hentede RØRET båren og ankom stille til Nyord havn med splitflaget på halv. I tilfælde af alvorlig sygdom foretrak man at transportere den syge med RØRET til Stege i stedet for den risikable transport i åben båd over Ulfshaleløbet. I 1930 erne holdt Theodor Nielsen og hans familie ferie i Røret. Båden blev rigget til som lystbåd og så sejlede familien af sted ligesom alle andre lystsejlere gør det i dag. Røret har altid fulgt med tiden nogle gange har det været forud for sin tid. Røret under besættelsen I 1943 blev RØRET kapret (ganske vist en venskabelig kapring) af frihedskæmpere, der brugte det til deres flugt til Sverige. 20

21 Sejladsen gik godt, men for at få RØRET hjem igen måtte Theodor Nielsen tage hyre på et hjemmehørende skib, der skulle til Sverige. Her rømmede han og sejlede RØRET hjem igen Nyord kunne ikke undvære den stabile forbindelse til omverdenen. Sejladsen efter 1945 Efter besættelsen fortsatte sejladsen i samme rytme, men mekaniseringen af landbruget stillede nu krav om, at der skulle transporteres store maskiner som tærskeværker og traktorer til Nyord. Den opgave klarede RØRET også. Det er imponerende at se, hvordan den lille, slanke båd også kunne bære store, klodsede landbrugsmaskiner. I 1950 erne blev det også mere almindeligt at tage på indkøb i Stege, så passagertallet steg støt. Postføreren havde også en lille servicefunktion ved at gå byærinder i Stege for folk på Nyord. Sejladsen indstilles Da broen over Ulfshaleløbet blev bygget indså postføreren, at RØRET ikke ville have en berettigelse i fremtiden. Derfor indstillede han sejladsen i 1967 (et år før broen blev indviet) da han blev tilbudt en fast postrute i Stege. Det var et år, hvor noorboerne fik at mærke, hvor stor betydning RØRET havde haft. Nu skulle alle varer læsses ned i en lille pram og færges over Ulfhaleløbet, og al passagertransport foregik i åben båd. Røret som lystbåd Det blev forsøgt, at bruge RØRET til erhvervsfiskeri, men det fungerede ikke. Derefter blev båden solgt og over en årrække blev den ombygget til lystfartøj med én stor kahyt. Nu forlod RØRET Nyord og blev hjemmehørende i Christianshavns kanal. I denne periode har RØRET besøgt næsten alle Danske øer. Ejerne har fortalt, hvor ofte de er blevet kontaktet af andre sejlere, der skulle fortælle deres historier om Røret. Det er ikke kun på Nyord og i Stege, at historierne om RØRET er levende, RØRET er kendt i hele landet. Røret tilbage til Nyord I mange år har folk på Nyord ønsket at få RØRET tilbage til Nyord og at få det ført tilbage til det fragt- og passagerskib, der betød så meget for øen. Da RØRET sank i Christianshavns kanal i 2008 blev det muligt at købe båden, og med økonomisk hjælp fra Nyord Lokalhistoriske Forening og med mandskab fra Nyord og Hårbølle blev RØ- RET bjærget og bugseret hjem til Nyord. Støtteforeningen Rørets Venner har gjort det til sin fornemste opgave at bevare RØRET som Nyords levende maritime kulturarv. Sammen med Lodsudkik Møllestangen, Børges Markhus og Nyord Lokalhistorisk udstilling udgør RØRET en vigtig del af formidlingen om livet på Nyord igennem tiderne. Vi fortsætter i næste nummer artiklen om RØRETS rekonstruktion. 21

22 Over Stillehavet med Yukon 4 : 5 Tahiti Tonga Tekst og billeder: Cæcilie Blinkenberg 29 dage blev det til i alt på Tahiti og de fleste af dem blev brugt på vedligehold og lidt sightseeing. Tahiti er en slags hoved ø for fransk Polynesien og Papeéte, den største by på øen, er hovedstaden. Midtpunktet for turismen og der hvor det er muligt at tjene penge. Så det er et meget naturligt samlingssted for polynesier fra fransk Polynesiens fem øgrupper; Marquesas, Gambier, Tuamotu, Australs og Selskabsøerne. De flytter til øen for at leve det moderne liv, med alt hvad der hører med: diskoteker, store skinnende biler, café liv, mode butikker, store villaer osv. Vi ankom Papeéte på Norges national dag, den , og samme aften var vi vel fortøjet ved kaj og alle iklædt vore fine klær og på jagt efter en restaurant. Vi skulle ud og spise den traditionelle afskeds middag med sidste bens gaster, da de skulle mønstre af dagen efter. Det var en helt ny fornemmelse af at ligge til kaj, friheden til at kunne gå i land når man har lyst, og bare for en lille tur, uafhængigheden af dinghyen, landstrøm! Alt det ferskvand man lyster, bil larm, byliv, masser af mennesker, ting som man helt har Sejlads. 22

23 vandfald og et par ferskvands grotter, men jeg må indrømme, at jeg ikke synes Tahiti var noget specielt! Måske fordi vi er så privilegeret med den måde vi rejser rundt på. Muligheden for, med skib, at kunne komme steder som næsten er urørt af turismen eller ganske begrænset. Jeg er sikker på, at kom man med direkte fly fra Europa, er Tahiti et meget tropisk og eksotisk sted, med spændende polynesiske mennesker og flot natur. Men når man som os har oplevet de venlige lokale på Marquesas øerne, kørt vild dirt road kørsel med firhjulstrækker på Nuku Hiva og badet i det fantastiske azur blå vand på Tuamotu atollerne, så synes jeg at Tahiti er et meget turistet sted, med en god del indflydelse fra den vestlige verden. Så for mig var opholdet på Tahiti mere muligheden for at få lavet en masse vedligehold og nyde bylivet i Papeéte. Byliv med muligheden for at Ola lakerer blokke. glemt, når man nu for det meste, faktisk altid, ligger for anker. Da det jo koster penge at ligge ved kaj, blev det lidt dyrt i længden. Så efter fem dage ved kaj, lagde vi os for anker ved en marina, lidt længere nede ad kysten, syd for Papeéte. Der var de dog så snobbede at vi ikke måtte benytte faciliteterne, medmindre vi betalte et beløb der var dyrere end at ligge til kaj i byen! Men til gengæld var det bare at hoppe ud over siden, hvis man trængte til at blive kølet lidt af i det salte vand. Noget som jo ikke var muligt i byen. Min bror Sune og jeg, lejede en bil og kørte øen rundt på to dage. Vi ville have lejet en firehjulstrukket bil, men da vi ikke måtte køre indlands, var der jo ikke meget vits i det!! Så det blev bare en lille person bil. Vi stoppede ved de steder, der på kortet var udpeget som sightseeing spots, blandt andet tre 23 Bora Bora.

24 gå på café, ose rundt i butikker, shoppe lidt, besøg boghandlere og snuse i bøger, observere mennesker i alle mulige slags udsmykninger, drikke øl på byens barer, sætte sig i parken og læse i sin bog osv. Den holdt vi afskedsfest for Sune, som skulle hjem og arbejde som overstyrmand på den norske fuldrigger Sørlandet. Det var en god fest, der varede til sent ud på natten! Og det blev da også kommenteret af nogle af de andre ankerliggere dagen derpå, men ja ja, det er jo ikke hver dag man holder afskedsfest så Den var alle de nye gaster ombord, tre styk: Lars, Yvonne og Paul. Vi brugte et par dage på at gøre klar til afgang, få alt på plads efter den lange periode med vedligehold, bunkre diesel og toppe op med vand. Første stop på dette ben, blev på naboøen Moorea, ankring i Opunohu bugten. Ola og jeg blev ombord og passede skibet imens gasterne og familien Bundgaard Nash gik en tur på øen. En enkelt overnatning og så var ankeret hevet op og vi satte kursen nordvest mod øen Raiatea, som vi ankom efter en lille nat sejlads. To dage på Raiatea med snorkling, badning og et lille stop i byen Uturo, og så blev ankeret atter hevet op og kursen sat mod Bora Bora, bare tyve sømil væk. En lækker dagsejlads. Tre dage på Bora Bora med rigtig lækker snorkling, badning, sejlads inden for revet og lidt sightseeing i byen Vaitape. Ola og jeg brugte mine sidste polynesiske franc og den sidste aften, på en six-pack Hinano øl og en pose chips, som vi nød på en lille beton kaj til en flot solnedgang. Tahiti, Moorea, Raiatea og Bora Bora er alle en del af Selskabsøerne, som består af i alt fjorten øer. Selskabsøerne er stort set alle vulkan øer, med et beskyttende koral rev rundt om. De er på mellem stadiet til at blive en atol. Det har været utroligt spændende at opleve tre forskellige øgrupper i Fransk Polynesien, som hver især er på sit atol-stadie. Marquesas øerne som alle er vulkan øer, som rejser sig ret op af havet, uden et eneste rev omkring, Selskabsøerne som også er vulkanøer, men som er begyndt at synke og danne koral rev omkring og til sidst Tuamotu atollerne, som jo oprindeligt også var vulkan øer, men her er vulkanen helt sunket og tilbage er en lækker lagune velbeskyttet af et koralrev. Den var det afgang Bora Bora og udklarering af Fransk Polynesien. Kursen blev lagt vest over mod Cook øerne cirka 495 sømil borte. Vinden var god, sejladsen skøn og det var sjældent et vi sejlede under 5 knob- dejligt. Den , i formiddagens solskin, ankom vi øen Aitutaki, som er en af de sydlige Cook øer. Yukon stak for meget til at vi kunne gå gennem revet og ind i lagunen, så ankeret blev droppet udenfor og dinghyen sat på vandet. To dage havde vi til at udforske denne nye ø. Ola og jeg skiftedes med familien Bundgaard Nash om at passe på skibet. Den første dag var vi bare inde og gå lidt rundt i byen Arutanga, men indtrykket var stort. Menneskerne var utrolig venlige, sproget var engelsk (som var meget nyt for os, da vi var vant til fransk de sidste to tre måneneder), miljøet en del fattigere end det vi havde oplevet i Fransk Polynesien, bilerne en del mere slidt og mange religiøse udsagn på diverse skilte for eksempel: don t fly Sunday keep holy osv. Dag nummer Skilt på Aitutaki. 24

25 to på øen var en søndag og som skiltene sagde i hele byen og udenfor, så var det en hellig dag hvor man ikke fortog sig andet end at gå i kirke, så stort set alt var lukket. Vi havde nu hørt at der skulle være en café på nordsiden, som skulle være åben, så Ola og jeg begyndte at gå langs med hovedvejen. Vi havde tomlen i vejret, men det var ikke mange biler, der var ude og køre den dag, men den første der kom samlede os op. Hun skulle dog ikke så langt, bare et par kilometer til et hotel, hvor hun arbejdede, men der kunne man købe øl, så det blev første stop. Vi fik at vide, at caféen på nordsiden var lukket, men hvis vi fortsatte et par kilometer ud ad vejen, kunne man finde en sti på højre side, som skulle føre op til øens højeste punkt, til en god udsigt. På vej ud ad vejen, mod stien til toppen, kom vi forbi et lille hotel/gæstehus, som havde cykler og scootere. Vi vidste at de kun var til gæsterne og at vi højst sandsynligvis ikke ville få lov til at låne to, men hva faen man kan jo altid spørge. Svaret var som gættet, men efter lidt snak frem og tilbage: om at vi var fra det store gamle skib uden for revet, at vi bare havde to dage på øen, det var søndag osv. Det viste sig så også at ejeren af hotellet var fra Holland og havde haft skib selv. Så der stod vi, udvekslede postkort og billede af skib og så kom de i tanke om at de havde to ekstra cykler ude i skuret, som vi da sagtens kunne låne. De skulle dog først lige graves ud blandt en masse skrammel, så det endte med at vi lånte to cykler, af dem til gæsterne, en grå til Ola og en lyserød til mig. Sådan. Man ved først rigtig, at man har savnet en ting, når man prøver det igen. Cykle det elsker jeg, hjemme i dk plejer jeg at cykle næsten hele tiden. Så det var en let hovedregning at regne ud, Solnedgang på Raiatea. 25

26 re havdyr. På syvende dagen fangede jeg min første fisk og dette bens eneste. Det var jo ikke første gang vi fangede fisk ombord, men det plejede at være sådan, at det mindste tegn på fisk på krogen fik alle gutterne i fuld gang, men denne gang var det mig der opdagede det, halede den ind, rensede den og parterede den. Ja ja den var jo ikke så stor, omkring 1-2 kg, men en wahoo det var det. Den efter ni dage i søen ankom vi sen aften til øen Tongatapu, hoved øen i Tonga øgruppen, og vi smed anker udenfor hovedbyen Nuku alofa. Tirsdag blev til torsdag og onsdag forsvandt, da vi inden ankomst Tonga havde krydset den internationale datolinje. Endnu et togt vel overstået, med mange spændende oplevelser, dejlig snorkling og 1647 sømil tilbagelagt. Se flere billeder og læs kaptajnens log på Yukon hjemmeside: Mig og min cykel. at det er cirka et halvt år siden jeg sidst sad på en cykel! Det var helt fantastisk at cykle igen. Den lettede vi anker og satte kursen mod Niue godt 500 sømil vestover. Sejlene var rebet og det blæste godt. De kommende ni dage blev rimelig hårde, på mange måder. Vi havde delt skibet i to vagter, så vi gik seks timer på og seks timer af. Jeg synes det er hårdt at gå dette vagtsystem; vagterne er lange, og så snart man har frivagt, skal man skynde sig ned og indhente noget søvn. Oven i det fik vi skiftende vinde og underlig sø; på anden dagen drejede vinden fra sydøst helt om til nordvest! Meget mærkeligt når man jo burde sejle rundt i sydøst passaten? Sø fra den ene retning og gammel dønning fra en anden, kræver en vis balance. På sjette dagen måtte vi konkludere at Niue, desværre, ikke ville blive et aktuelt stop! Da ankerpladsen på Niue kun ville være beskyttet ved østlige vinde, og vi havde store dønninger fra syd, så det ville ikke have været et behageligt sted at ligge. Ny plan direkte til Tonga. Meget kraftige vinde i to dage, store søer og pludselig ingen vind! Selvom det var lidt en hård tur, var der skam også nogle højdepunkter, blandt andet på femte dagen da vores veje krydsede med en stor flok kaskelot hvaler. Det var heldigvis på en af de roligere dage, så i det dejlige formiddags lys kunne vi nyde det fascinerende syn af disse sto- Mig og min wahoo.. 26

27 Nyoptagne fartøjer Tegninger efter indsendte fotos af Sven Bülow TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer. Har du et fartøj til optagelse kan du gå ind på TS hjemmeside og finde optagelsespapirer - downloade eller kopiere og sende til sekretariatet. Adressen findes, som altid, på side 3. BELLIS, Heiligenhafen, Hajkutter/Skagenkutter, kravel eg på eg, bygget i Skagen i 1924, BRT 30. Anpartsselskabet BELLIS, v/ Heiko Albers LUNA, Aarhus, galease, lærk på eg, bygget i Pilekrogen på Tåsinge i 1990, BRT 8,5. Poul Erik Bugge

28 JANE, Kiel, hajkutter, kravel eg på eg, bygget i Vejle i 1918, BRT 19,7. Fam. Dick HJORTEN, Fur, rundgattet jagt, klinkbygget lærk på eg, bygget i Struer i 1982, BRT. 4. Verner Lykkegård FJER, Nokken, København S, sjægte, klinkbygget lærk på eg, BRT 1,2, bygget på nokken 2002, Gert Stage, INGA, Ballen, Fyn, Smakkejolle, fyr-eg-bøg, bygget i Lundby, Tåsinge, i 1911, Familien Nykjær Jensen,

29 Invitationer Medlemsmøde 3. marts, 2012 i Gilleleje Vi mødes kl. 10 ved Wilhelm i Gilleleje havn. En tur på Marinestuen, hvor vi kan få en kop øl. Frokost i sejlklubben kl. 12, pris 50 kr. Vi skal se museet Pyramiden. Kl Rig & søsikkerhed. Middag kl pris 150 kr. I løbet af aften skal vi se filmen Coast to Coast (BBC) Øl & vand kan købes i klubben: Øl 10 kr. Vin 60 kr. Vel mødt. Wilhelms skibslaug Gilleleje sejlklub Lokalmand m/k Ingelise Brandt Ts. bestyrelsen Gert Iversen Tilmelding til Ts-sekretariatet, Lisbeth senest d HUSK medlemsmøde i Lemvig den oktober, Tilmeld dig hos sekretariatet på sek@tsskib.dk. Mødet holdes i træskibshavnens nye hus, og emnet bliver Sikkerhed til søs! Se info og program på Alt Skibstømrer arbejde udføres til fornuftige priser af Skibstømrer med 25 års praktisk erfaring. Ring og få en snak om dit projekt. Jess Møller Tlf efter kl. 16 jess.moller@hotmail.com Projektstyring tilstandsrapport masterrigning Navnestandere Det var så den (lidt våde) sommer. Vi går nu mod jul. Og en navnestander er en rigtig god gaveidé. Giv dig selv og det skib du holder af en opmunt ring i form af en ny navnestander. Ring eller mail og få et tilbud. Asta Graunbøl Tlf: mail: asta_graunbl@yahoo.dk 29