Miljøgodkendelse af husdyrbruget Vasegård Byrstedvej 77, Byrsted, 9240 Nibe - udvidelse af dyrehold samt bygningsmæssige ændringer og udvidelser

Transkript

1 12 Lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 6. februar 2015 Miljøgodkendelse af husdyrbruget Vasegård Byrstedvej 77, Byrsted, 9240 Nibe - udvidelse af dyrehold samt bygningsmæssige ændringer og udvidelser Sagsnummer: P Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej Støvring Telefon raadhus@rebild.dk

2 Indhold 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE IKKE TEKNISK RESUMÉ KOMMUNENS AFGØRELSE GENERELLE FORHOLD LOVGRUNDLAG OFFENTLIGHED GYLDIGHED REVURDERING OPHØR MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING HUSDYRBRUGET BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDE, FREDNINGER MV PLACERING I LANDSKABET BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING VENTILATION FODRING ENSILAGE ENERGI OG VANDFORBRUG SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND AFFALD RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER FLYDENDE HUSDYRGØDNING GYLLEFORSURING GYLLESEPARERING GYLLEKØLING FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE ANDEN ORGANISK GØDNING FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET AMMONIAK OG NATUR LUGT FLUER OG SKADEDYR TRANSPORT STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER STØV FRA ANLÆG OG MASKINER LYS PÅVIRKNING FRA AREALERNE UDBRINGNINGSAREALERNE ANDRE AREALER PÅVIRKNING AF GRUNDVAND PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND SØER

3 10.2 VANDLØB, FJORD OG HAV PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV ARTER) MANAGEMENT OG EGENKONTROL ALTERNATIV LØSNING OG 0-ALTERNATIV BILAG BILAG 1. AREALOVERSIGT BILAG 2. SITUATIONSPLAN BILAG 3. REBILD KOMMUNES SAMLEDE NATURVURDERING BILAG 4. AREALSKEMA BILAG 5. LANDSKABSSKITSER BILAG 6. UDTALELSE FRA AALBORG KOMMUNE

4 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING Ansøgers oplysninger: Ansøgningen om godkendelse omfatter de landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Vasegård, Byrstedvej 77, 9240 Nibe. Der er pt. en omfattende arealfordeling i gang i området, da kommunen ønsker at placere en sø syd for Byrsted. Ansøger er omfattet af denne arealfordeling og forventer en udskiftning af udbringningsarealer inden for ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Ansøgers oplysninger: Allan Sørensen, Vasegård, Byrstedvej 77, 9240 Nibe, søger hermed om at få miljøgodkendt husdyrbruget på Vasegård, Byrstedvej 77, 9240 Nibe med de til bedriften tilhørende arealer. Ansøgningen og beregningerne er udført i det elektroniske ansøgningssystem på interface version 2.3, uploadet 4/2 2014, FarmN version 4.0, beregningsmotor 2.2, skemanr.: Der er lavet en supplerende beregning i forhold til scenarie 2 i it ansøgning med interface version 2.3.1, uploadet 18/6 2014, FarmN version 4.0, beregningsmotor 2.2. Kommunens kommentarer: Rebild Kommune har den 13. februar 2014 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Byrstedvej, 77, Byrsted, 9240 Nibe, matrikel nr. 7 a m.fl. Byrsted By, Veggerby, CVRnummer: , P-nummer: Ejer Allan Sørensen har i henhold til husdyrgodkendelseslovens 12 ansøgt om følgende udvidelser og ændringer: Ændring og udvidelse af dyreholdet fra 275,04 DE i kvæg, svarende til en ændring fra en årlig produktion på: - 28 småkalve (0-6 mdr.) - 65 stk. tyrekalve (40-60 kg) (5 stipladser) årsopdræt (6 mdr. - kælvning) årskøer Til en årlig produktion på: - 58 småkalve (0-6 mdr.) stk. tyrekalve (40-60 kg) (5 stipladser) årsopdræt (6 mdr. - kælvning) årskøer svarende til 448,34 DE Ændring i anlæg: Scenarie 1: - Eksisterende kostald forlænges - Ensilagepladsen udvides med tre nye kørersiloer - Ny gyllebeholder på 4000 m 3 opføres Scenarie 2: - 7 gamle bygninger, møddingsplads og 2 gyllebeholdere nedrives for at gøre plads til en ny kostald - Eksisterende kostald ændres til ungdyr og forlænges med en lade - Etablering af ny møddingsplads 4

5 - Ensilagepladsen udvides med tre nye kørersiloer - 2 nye gyllebeholdere på henholdsvis 3000 og 4000 m 3 opføres For både scenarie 1 og 2 ønskes en trinvis udvidelse med løbende byggeri, hvor det forventes af dyreholdet vil være i fuld drift efter 5 år. 1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ Ansøgers oplysninger: Allan Sørensen driver og ejer kvægproduktionen på Vasegård, Byrstedvej 77, 9240 Nibe, i Rebild Kommune. Den nuværende produktion er godkendt til 159 årskøer og 130 opdræt. Der ønskes en udvidelse til i alt 231 køer med opdræt, svarende til 473 DE. Scenarie 1 Udvidelsen omfatter at der skal opføres en stald i tilknytning til eksisterende stald, ensilageplads, gyllebeholder og lade til opbevaring af foder og halm. Projektet overholder det generelle ammoniakkrav med 366 kg N for meget. BAT niveauet er beregnet til kg N og dette niveau er ligeledes overholdt. Der er sat overdækning på den kommende gyllebeholder, hvilket giver en effekt på 202 kg N. Det indebærer også, at BAT niveauet mht. ammoniaktabet er overholdt. For at efterleve kravet til udvaskning af kvælstof og fosfor er dyretrykket reduceret til 2,29 DE/ha og der skal etableres 12,5 % ekstra efterafgrøder. Den maksimale udvaskning er 48,3 og den reelle er 48,2 og 48,4 for hhv. 13 % og 12 % ekstra efterafgrøder. Projektet overholder lugtgenekriterierne jf. beregningerne i husdyrgodkendelse.dk. Beregninger foretaget på baggrund af ovenstående projekttilpasninger gennem resulterer i, at kravene om hensyn til natur og miljø overholdes. Den ansøgte udvidelse opfylder således de krav, der er fastlagt i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Scenarie 2 De gamle bygninger tættest på stuehuset rives ned inklusiv de to gyllebeholdere. Samme sted ønskes en ny kostald bygget. Denne stald skal rumme 3 malkerobotter, alle malkende køer, goldkøer, kælvekvier og sygebokse. Alt opdrættet flyttes til kostalden, hvor der etableres et dybstrøelsesområde i den vestlige ende til de yngste kvier. Der skal bygges to nye gyllebeholdere samt bygges en lade i forlængelse af kostalden og bygges ensilageplads. For at overholde det generelle krav om reduktion af ammoniak, samt opfylde kravet til BAT, ønsker ansøger at etablere forsuringsanlæg til den nye kostald. Denne forsuring vil have effekt i den største gyllebeholder. Dertil kommer skrabere ovenpå spalterne i den gamle kostald. Det giver en ammoniakfordampning på 2.714,54 kg N, som er små 3 kg. højere end den nuværende drift. BAT niveauet i dette scenarie er beregnet til kg. N og det generelle ammoniakkrav er overholdt med 49 kg N for meget. I dette scenarie skal der etableres 13,5 % ekstra efterafgrøder for at bringe udvaskningen på niveau med kravet. Anvendes der 13 % giver det en udvaskning på 48,7 kg N og ved 14 % giver det en udvaskning på 48,5 %. Kravet et 48,6 %. Pdf udskrift af beregningen med 13 % ekstra efterafgrøder er vedhæftet 1. 1 Beregningerne er indsendt til kommunen og indgår i vurderingerne. 5

6 Kommunens kommentarer og vurdering: BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD For både scenarie 1 og scenarie 2 har, ansøger indsendt landskabsskitser for ejendommen. Landskabsskitserne sikre at ejendommen kommer bedst muligt til at passe ind i landskabet. HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Efter udvidelsen tillades der: 231 stk. årskøer, 198 stk. årsopdræt 6-27 mdr., 58 stk. årsopdræt 0-6 mdr. og 119 stk. tyrekalve kg, svarende til 448 DE. BAT Scenarie 1 overholder BAT ved at overdække en gyllebeholder og indsætte spalteskrabere. Scenarie 2 overholder BAT ved at etablere forsuringsanlæg. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET Miljøgodkendelsen gives på en række generelle vilkår, der bl.a. sigter mod beskyttelse af natur og naboer mod uønskede gener. PÅVIRKNING FRA AREALER Der er 162,28 ha udbringningsarealer, der kan modtage husdyrgødning med et dyretryk på 2,29 DE/ha. Den overskydende gylle skal afsættes til biogasanlæg. I scenarie 1 skal der etableres 12,5 % ekstra græs, roer eller græsefterafgrøder, mens der i scenarie 2 skal etableres 13,5 %. 1.3 KOMMUNENS AFGØRELSE Rebild Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende vurderinger og betinget af godkendelsens vilkår. Godkendelsen omfatter hele ejendommen samt alle arealer, der drives under CVR-nummer Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes kan indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne ske uden væsentlig påvirkning af miljøet, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. En nærmere beskrivelse af vurderingerne fremgår af de enkelte afsnit. De stillede vilkår vurderes at begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven. 6

7 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 LOVGRUNDLAG Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 12 i lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og kapitel 3 og 4 i lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt godkendelsens vilkår til hver tid overholdes. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. Ved de vilkår der specifikt er gældende, enten ved scenarie 1 eller scenarie 2, fremgår det af det enkelte vilkår. Øvrige vilkår gælder uanset, hvilket scenarie der vælges. 2.2 OFFENTLIGHED Ansøgningen blev offentliggjort den 16. august Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen. Udkast til miljøgodkendelsen blev sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen den med en frist på 6 uger til at indsende bemærkninger. Der indkom ingen bemærkninger i høringsperioden. 2.3 GYLDIGHED Vilkår: De bygningsmæssige ændringer skal være iværksat inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden, ellers bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er udnyttet. Der gives herefter 3 år til at komme op på det tilladte dyrehold og få færdiggjort hele byggeriet. Hvis udvidelsen af dyreholdet på dette tidspunkt ikke har været helt eller delvist udnyttet, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet. Ansøgers oplysninger: Allan Sørensen ønsker at have fem år til at udnytte miljøgodkendelsen efter, at kommunens endelige godkendelse er givet. Det skyldes bl.a. følgende forhold: 1) Hvis den endelige miljøgodkendelse og byggetilladelse foreligger sidst på året, vil man formodentlig ikke kunne få bygget før foråret. 2) Der er en vis sandsynlighed for, at byggeriet ikke kan påbegyndes straks efter den endelige godkendelse er givet. Det er således forventeligt, at håndværkerne har andre byggeprojekter, der først skal færdiggøres eller passes ind i planlægningen af det ønskede byggeri. 3) Omfattende byggeri, der er planlagt i flere etaper, ser nedenfor. 4) Udvidelse af besætningen kan ikke lade sig gøre, hvis der først er plads til flere dyr, når den nye stald står klar. 5) Fra en kalv bliver født går der op mod 28 mdr., før den får sin første kalv. Derfor er den normale udnyttelsesfrist på to år for lidt, når man ønsker at udvide besætningen med egen produktion af opdræt i stedet for at indkøbe alle nye dyr. 7

8 Allan Sørensen forventer, at udvidelsen i hovedtræk kommer til at forløbe i flere etaper: Scenarie 1 1. Projektering og byggeri af tilbygning til kostalden. I den forbindelse skal der laves fornuftige interne køreveje. 2. Renovering af ungdyrstalden 3. I takt med at dyreholdet forøges er det planen, at opføre den nye gyllebeholder, således kapaciteten er tilstrækkelig. Beholderen skal også integreres i de interne køreveje, således det bliver let at hente og udbringe gødningen. 4. Byggeri af den nye ensilageplads, således alt grovfoderet kan opbevares på fast gulv. Ansøger forbeholder sig dog ret til at kunne ligge stakke på marken hvis udbyttet er større end forventet. 5. Byggeri af lade til foder og halm. Scenarie 2 1. Projektering og byggeri af tilbygning til kostalden. I den forbindelse skal der laves fornuftige interne køreveje. 2. Nedrivning af relevante bygninger jf. bygningsoversigten, samt opførelse af ny gyllebeholder og kostald. 3. I takt med at dyreholdet forøges er det planen, at opføre den anden gyllebeholder, således kapaciteten er tilstrækkelig. Beholderen skal også integreres i de interne køreveje, således det bliver let at hente og udbringe gødningen. 4. Byggeri af den nye ensilageplads, således der er mulighed for at opbevare alt grovfoderet på fast gulv. Ansøger forbeholder sig dog ret til at kunne ligge stakke på marken hvis udbyttet er større end forventet. 5. Byggeri af lade til foder og halm. Scenarie 1 efterfulgt af scenarie 2 1. Projektering og byggeri af tilbygning til kostalden jf. bygningsoversigten på scenarie 1. I den forbindelse skal der laves fornuftige interne køreveje. 2. I takt med at dyreholdet forøges er det planen, at opføre den første gyllebeholder, således kapaciteten er tilstrækkelig. Beholderen skal også integreres i de interne køreveje, således det bliver let at hente og udbringe gødningen. Samt byggeri af lade til foder og halm jf. til bygningsoversigten på scenarie Renovering af eks foderlade til goldkøer/ungdyr, som beskrevet i scenarie Byggeri af den nye ensilageplads, således der er mulighed for at opbevare alt grovfoderet på fast gulv. Ansøger forbeholder sig dog ret til at kunne ligge stakke på marken hvis udbyttet er større end forventet jf. til både scenarie Nedrivning af relevante bygninger jf. bygningsoversigten på scenarie 2, samt opførelse af ny kostald og den anden gyllebeholder. Beholderen skal også integreres i de interne køreveje, således det bliver let at hente og udbringe gødningen jf. scenarie 2. Ansøger forventer at byggearbejder er færdiggjort 5 år efter godkendelsen er givet og at dyreholdet, som bliver øget ved egen avl, er udvidet til det søgte efter 5 år uanset hvilket scenarie, der vælges. Kommunens kommentarer og vurdering: 8

9 Rebild Kommune vurderer at to år til at påbegynde byggeriet er realistisk. Herefter skal byggeri og opbygning af dyrehold ske løbende og i et sammenhængende flow. Hele udvidelsen skal være gennemført indenfor fem år efter at miljøgodkendelsen er meddelt. Uanset om det er scenarie 1 eller 2 der vælges, er to år til at påbegynde byggeriet og fem år i alt til udvidelsen realistisk. Hvis scenarie 1 efterfølges af scenarie 2 kræver det en byggetilladelse med ændret bygningsanvendelse fra stald til lade. Vær også opmærksom på at laden der indgår i scenarie 1 IKKE indgår i scenarie REVURDERING Kommunens kommentarer og vurdering Miljøgodkendelser skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. For husdyrbrug omfattet af IE direktivet skal revurderingen dog gennemføres senest 4 år efter EU-kommissionen har offentliggjort BAT-konklusionen. Det er planlagt at påbegynde den første revurdering i Revurdering omfatter alle vilkår i godkendelsen. 2.5 OPHØR Vilkår: Inden eventuelt ophør af husdyrbruget skal kommunen kontaktes med et skriftligt forslag til en ophørsplan. Ansøgers oplysninger: I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Der vil således blive tilkaldt en slamsuger for at tømme gyllebeholderen samt gyllekummerne. Derudover vil der blive gennemført en rengøring af anlægget, således at der ikke forekommer forurening herfra. Spildevandet vil blive kørt ud på dyrkede arealer i henhold til lovgivningen. Udtjent inventar og andet metal vil blive leveret til produkthandleren og elektronisk udstyr vil blive leveret til genbrug. Andet affald vil blive afhændet efter miljølovens forskrifter. Bygningsmassen vil helt eller delvis blive fjernet. Det sker i henhold til lovgivningen. I hvor stor en grad, at bygningerne fjernes, afhænger af deres tilstand og mulighed for anden udnyttelse. Gylletankene vil blive fjernet, når de ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. Kommunens kommentarer og vurdering Der er stillet vilkår om, at ejer ved ophør af produktionen skal kontakte kommunen med et skriftligt forslag til en ophørsplan. Ophørsplanen kan indeholde beskrivelse af mængden af f.eks. kemikalier, affaldsprodukter, gødning og andre miljøskadelige stoffer og hvordan de bortskaffes samt beskrivelse af eventuel nedrivning af anlæg mv. Rebild kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende ophør. 2.6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Ansøgers oplysninger: Allan Sørensen er bekendt med, at udskiftning af arealer kræver, at kommunen underrettes. Kommunens kommentarer og vurdering 9

10 Det er Rebild Kommune, der vurderer, om fremtidige ændringer på bedriften skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealerne omfattet af denne godkendelse skal altid forud anmeldes til kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare. 2.7 KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING Godkendelser og tilladelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort. En eventuel klage skal indsendes gennem Klageportalen, som findes på eller En eventuel klage skal være Natur og Miljøklagenævnet i hænde senest fredag den 6. marts 2015 kl Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal den senest 3 uger efter klagefristens udløb indsende kommunens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Kommunen skal endvidere fremsende de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Opkrævning finder sted i forbindelse med indsendelse af klagen gennem Klageportalen. Vejledning om klageportalen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside I særlige tilfælde kan du klage uden om Klageportalen. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse fra kravet om at klage via Klageportalen er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Det gælder også borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Hvis du tilhører en af de nævnte grupper og trods vejledning ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du aflevere/indsende din klage til kommunen: Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej Støvring Du skal begrunde din anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen. Hvis du er fritaget for at bruge digital post af din kommune, bedes du oplyse dette i din anmodning. Myndigheden sørger for at sende din anmodning videre til Natur- og Miljøklagenævnet, som i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der foreligger særlige forhold, der gør, at du kan blive fritaget for at bruge Klageportalen. Du får besked fra Natur- og Miljøklagenævnet, om din anmodning kan imødekommes. Godkendelsen kan godt udnyttes, selvom der klages over den, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, og under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Udnyttes en godkendelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. husdyrlovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. 10

11 3 HUSDYRBRUGET BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDE, FREDNINGER MV. Ansøgers oplysninger: Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 380 meter til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt. Nærmest samlede bebyggelse, Byrsted ligger meter mod syd og den nærmeste byzone er meter mod øst, Øster Hornum. I øvrigt skal der i henhold til lovens 2 8 redegøres for en række afstande, som vist i tabellen nedenfor. Tabel 1: Afstandskrav og faktiske afstande i forhold til det planlagte byggeri. Afstandskrav (m) Aktuel afstand (m) Ikke-almene vandforsyningsanlæg Min. 25 > 25 m Almene vandforsyningsanlæg Min. 50 Vandløb, herunder dræn og søer Min. 15 > 100 meter Offentlig vej og privat fællesvej Min. 15 > 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed Min. 25 Beboelse på samme ejendom Min. 15 Naboskel Min. 30 > 110 meter Der er et beskyttet vandløb, Harrild Rende, som løber ca. 125 meter nord for ejendommen. Langs dette vandløb mod øst ligger nærmeste beskyttede naturområde i form af et overdrev. Dette overdrev er omfattet af 7 i husdyrbrugsloven. Mod vest løber Binderup Å, som afkaster en åbeskyttelseslinje. Vest for ejendommen løber et beskyttet dige. Sydøst for ejendommen ligger en række fredede fortidsminder. Kommunens kommentarer og vurdering De oplyste ændringer af husdyrbruget kræver ikke dispensation fra museumslovens bestemmelser om fredede fortidsminder og beskyttede diger eller naturbeskyttelseslovens bestemmelser om byggeog beskyttelseslinjer eller fredningsbestemmelser. Rebild Kommune vurderer, at anlæggene ikke ligger indenfor fredninger, strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer eller indenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Se Bilag 3. Rebild Kommunes samlede naturvurdering. Det er kommunens vurdering, at alle afstandskrav er overholdt. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 3.2 PLACERING I LANDSKABET Vilkår: Stalde og anlæg skal være placeret, som angivet i bilag 2 situationsplan Stalde og anlæg skal bygges i samme farve og materialevalg som eksisterende byggeri. Taghældning på nye bygninger må ikke være væsentlig forskellige fra det eksisterende Der skal etableres og bibeholdes græsbånd omkring bygningerne jf. Bilag 5. Landskabsskitser. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20/

12 3.2.4 SCENARIE 2: Der skal som minimum etableres et læhegn nord for den nye stald jf. Bilag 5. Landskabsskitser SCENARIE 2: Læhegnet og beplantningen ud mod vejen skal løbende plejes og vedligeholdes (Beplantningen og læhegnet fremgår af Bilag 5. Landskabsskitser). Ansøgers oplysninger: Der er tale om en eksisterende bedrift, som er beliggende i det åbne land i et område med spredt bebyggelse. Udvidelsen sker i retning væk fra Byrstedvej. Der er ikke mange, som vil kunne registrere udvidelsen af anlægget. Terrænet omkring ejendommen er lettere kuperet. Den er omgivet af landbrugsarealer. Ejendommen ligger på en bakke, som skråner nedad mod nord i retning af Harrild Rende, og som skråner opad mod syd i retning mod Byrsted. Naboerne mod vest ligger enten i samme højde eller højere i terrænet. Harrild Rende begrænser udvidelsesmulighederne mod nord. Byrstedvej begrænser udvidelsesmulighederne mod øst. Ansøger har overvejet en placering af den nye stald jf. scenarie 2, på langs med Byrstedvej i sydlig retning. Det giver store udfordringer med at flytte jord, da terrænforskellen er ca. 5 meter. Dette problem opleves ikke når stalden bygges på den planlagte placering. Ansøger har overvejet at bygge gyllebeholder lige vest for eksisterende ensilageplads og udvide ensilagepladsen i østlig retning mod Byrstedvej. Det bliver for tæt på Byrstedvej og det ser efter ansøgers synspunkt ikke pænt ud med ensilagepladser tæt på en offentlig vej (plastikoverdækning og dæksider). Yderligere er den valgte placering af gyllebeholder (både scenarie 1 og 2) lidt lavere end plansiloerne, hvilket betyder, der ikke skal graves så meget jord af. Ansøger er villig til at plante et læhegn omkring beholderen eller opføre en jordvold. Dette vil primært være som afskærmning mod indsyn fra vest. 3 Kommunens kommentarer og vurdering Landskabets nøglekarakter Landskabet er især karakteriseret af et åbent landbrugslandskab med let spredte husmandsudstykninger med mindre beplantninger og enkelte læhegn indplaceret på et letbølget terræn med en central højderyg løbende i nord-sydgåede retning. Husmandsudstykningerne ligger overvejende indplaceret langs de gennemgående veje i nord-sydgående retning, mens landsbyerne er beliggende på overgangen til de omkringliggende ådale. Landskabet fremstår i overvejende stor skal, hvor terrænets bølgende flade, let spredte bebyggelse danner en åben transperant afgrænsning, som især bestemmes af bebyggelsens tæthed og terræn forhold. De enkelte elementer fremstår i en middel skala, som især afspejles i proportionerne ved husmandsudstykningernes arkitektur, og karakteren fremstår enkelt pga. af et udbredt nutidigt karakterudtryk i bebyggelsens tilstand. Landskabsvurdring, Scenarie 1 Landskabet omkring gården er præget af en åben karakter, hvor gårdenes placering i tilknytning til kanten af ådalen. Beplantningen er tilknyttet stuehus og typisk indplaceret mod nord. En knopvis udbygning af gårdanlægget, med indplacering af foderlade mod syd, er anbefalelsesværdigt i forhold til en landskabstilpasning, og anlægget vil fremstå med tæt tilknytning til de øvrige driftsbygninger. Indplacering af køresiloer mod syd, indplaceres tilpasset til terræn og fremstå mindre markante. Landskabsvurdering, Scenarie 2 3 Herudover har ansøger indsendt skitser til helhedsplan for både scenarie 1 og scenarie 2, der fremgår af Bilag 5. Landskabsskitser. 12

13 Landskabet omkring gården er præget af en åben karakter, hvor gårdenes placering i tilknytning til kanten af ådalen. Beplantningen er tilknyttet beboelses komplekses og typisk indplaceret mod nord. Indplacering af nye driftsbygninger giver den mulighed at anlægget tilpasses til de landskabelige forhold, frem for en tilpasning ved en knopvis udbygning. Bygningerne underlægger sig de landskabelige principper ved en indplacering aftrappet til terræn, hvor græskanter og -bånd optager terrænforskelle og samtidig giver anlægget en sammenhæng med det omgivende terræn. Mod nord tilplantes med levende hegn for at afslutte bebyggelsens fremtoning, og mellem bygningerne med en række af opstammede træer. Mod vejen binder græsbånd bebyggelsen og driftsanlægget sammen, hvor grupper af bøge danner et samlet beplantningselement. På baggrund af landskabsvurderingerne og med udgangspunkt i ansøgers oplysninger om terræn og landskab i området, er det kommunens vurdering, at det ansøgte byggeri ikke vil medføre ændringer, der kan forringe de landskabelige værdier. For at fastholde ansøger på at bibeholde og etablere græsbånd langs bygningerne er der stillet vilkår om dette. Vælges scenarie 2 er der derudover sat vilkår om beplantning. 13

14 4 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Ansøgers oplysninger: I forløbet frem mod denne konkrete ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er der foretaget forskellige økonomiske og miljømæssige beregninger på udvidelsen af dyreholdet. Det endelige ansøgningsmateriale, beror på projekttilpasninger der for nogens vedkommende er at betegne som BAT. I forløbet er der fravalgt nogle teknologier og projekttilpasninger der ligeledes er BAT. Allan Sørensen mener, at hans drift lever op til BAT på bl.a. nedenstående seks punkter, der skal behandles i forbindelse med en ansøgning om 12-miljøgodkendelse (jf. Miljøstyrelsens FAQ nr ): Management (ledelses- og kontrolrutiner): Nævn hovedpunkt(-er) eller henvis til relevant afsnit vedr. fravalg af BAT. o Ansøger sender den faglærte medarbejder på relevante kurser o Ansøger har en beredskabsliste på alle leverandører o Serviceaftale på Lely robotterne o APV er foretaget Foder: Se kap Staldindretning: Se kap Forbrug af vand og energi: Se kap Opbevaring/behandling: Se kap. 6. Udbringning: Se kap. 0. Scenarie 1 Ansøger etablerer et spaltegulvssystem med spalteskrabere ovenpå spalterne. Ansøger kunne have valgt et andet system med lavere fordampning, men vælger i stedet at sætte overdækning på den nye gyllebeholder for at overholde BAT kravet. Dette gøres ud fra en betragtning om, at der er frit valg for at imødekomme kravet til BAT. Ansøger sætter derudover skraber ovenpå spalterne i både de eksisterende løsdriftsstalde og i den nye. Derved opnår ansøger en overholdelse af BAT niveauet som er vist i Tabel 2. Redegørelse for BAT niveau. Ammoniakemissionen fra dyregrupperne i de farvede felter er aflæst direkte fra it ansøgningen. Ammoniaktab fra øvrige dyregrupper er beregnet med reference i Miljøstyrelsens vejledende BAT emissionsgrænseværdier. Korrektionen på kvierne er ligeledes foretaget med afsæt i ovennævnte vejledning

15 Tabel 2: Redegørelse for BAT niveau, scenarie 1. Dyregruppe Antal Emission Korrektion Sum Gamle køer 155 9, Nye køer 70 7, ,7 køer dybstr 6 77,92 Kvier sengestald 8-25 mdr 150 5,36 0, ,20 Kvier sengestald 8-25 mdr* 12 5,36 0, ,13 Småkalve 0-1 mdr dybstr 10 20,49 Småkalve 1-4 mdr dybstr 32 75,12 Småkalve 4-6 mdr dybstr 16 43,53 Småkalve 6-8 mdr dybstr 8 25,28 Kvier 6-8 mdr fast gulv 14 73,09 Kvier 6-27 mdr. dybstr 5 23,22 Tyrekalve kg dybstr I alt 3.214,68 * Der er korrigeret med 0,5, da disse kvier afgræsser uden for harmoniarealet 6 måneder om året. Det faktiske emissionsniveau i ansøgningen er beregnet til kg N. Scenarie 2 Ansøger vil implementere et forsuringsanlæg i den nye stald til køerne. Dette vil have effekt på det største lager også. Ansøger sætter ydermere spalteskraber i den eksisterende kostald. Dette giver en stor effekt og ammoniaktabet reduceres til kg N. Kravet til BAT er beregnet til kg N jf. Tabel 3. Ammoniakemissionen fra dyregrupperne i de farvede felter er aflæst direkte fra it ansøgningen. Ammoniaktab fra øvrige dyregrupper er beregnet med reference i Miljøstyrelsens vejledende BAT emissionsgrænseværdier. Korrektionen på kvierne er ligeledes foretaget med afsæt i ovennævnte vejledning. Tabel 3: Redegørelse for BAT niveau, scenarie 2. Dyregruppe Antal Emission Korrektion Sum Gamle køer 0 9,8 1 0 Nye køer 220 7, ,34 køer dybstr ,84 Kvier sengestald 8-25 mdr* 12 5,36 0, ,13 Kvier sengestald 8-25 mdr 150 5,36 0, ,20 Kvier sengestald 6-27 mdr. 5 5, ,80 Småkalve 0-6 mdr dybstr ,48 Småkalve 6-8 mdr dybstr 22 69,52 Tyrekalve kg dybstr ,00 I alt 2800,31 * Der er koorigeret med 0,5, da disse kvier afgræsser udenfor harmoniarealet 6 måneder om året. 15

16 Kommunens kommentarer og vurdering Et af miljøgodkendelseslovens hovedformål er, at fremme anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder renere teknologi, således at ressourceforbruget og tab af forurenende stoffer til omgivelserne bliver mindst mulig. BAT er således et bredt begreb, der for husdyrbrug omfatter alle anvendte teknikker og miljøteknologi til nedbringelse af forurening. Hvorvidt husdyrbruget lever op til kravet om anvendelse af BAT beror på en helhedsvurdering under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. I vurderingen inddrages følgende punkter: Ammoniakemission fra anlæg Management Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring/behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning AMMONIAKEMISSION FRA ANLÆG Husdyrbrugets emission af ammoniak til omgivelserne påvirkes af flere af ovenstående punkter, og er således en essentiel del af BAT-vurderingen. Vurderingen af BAT-niveau af ammoniakemissionen er foretaget med baggrund i: Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) - Husdyrbrug med konventionelt produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2011 Fastlæggelse af BAT - emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer - Supplement til vejledende emissionsgrænseværdier for svin og kvæg i gyllesystemer, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2012 På baggrund af ovenstående er den ansøgte produktions vejledende BAT-niveau for ammoniakemission beregnet til 3.214,68 kg NH3-N /år i scenarie 1 og 2800,31 kg NH3-N /år i scenarie 2. Den ansøgte produktion vurderes at opfylde BAT-niveauet, da ammoniakemissionen i scenarie 1 er beregnet til 3079,70 kg NH3-N /år og 2633,14 kg NH3-N /år i scenarie 2. Niveauet er opnået ved, at ansøger i scenarie 1 har sat skrabere på spaltegulvet fast overdækning på den ene gyllebeholder og i scenarie 2 har etableret gylleforsuring i stald og på gyllebeholder. Der er i de forskellige afsnit i godkendelsen fastsat vilkår til sikring af, at BAT-niveauet for ammoniakemission overholdes. Da det ansøgte projekt lever op til BAT-niveauet mht. ammoniakfordampning, er der i godkendelsen ikke taget stilling til fravalg af virkemidler, idet det står ansøger frit for, at vælge de virkemidler, der ønskes til at opnå BAT-niveauet. MANAGEMENT (LEDELSES- OG KONTROLRUTINER) Se ansøgers oplysninger i kapitel 12. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. FODER Se ansøgers redegørelse i afsnit

17 For vurdering af BAT-niveau for fosfor i husdyrgødning i svinebesætninger, er miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier benyttet. Værdierne er angivet i miljøstyrelsens vejledninger, nævnt under ovenstående afsnit om ammoniakemission fra anlæg. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. STALDINDRETNING Ansøgers valg af staldindretning har stor betydning for ejendommens ammoniakemission og fastholdes derfor med vilkår med henblik, at sikre overholdelse af beregnet BAT-niveau for ammoniakemissionen. Kommunens vurdering er, at ansøger har valgt nogle teknikker og teknologier, der samlet set for anlægget opfylder den ovenfor fastsatte emissionsgrænseværdi for ammoniak, som er opnåelig ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Ved teknikker menes primært teknikker optaget på Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste. På teknologilisten er der optaget teknologier, hvor effekten vurderes at være tilstrækkeligt dokumenteret til, at teknologien kan anvendes uden yderligere dokumentation for effekten. FORBRUG AF VAND OG ENERGI Se ansøgers redegørelse i afsnit 5.5. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. OPBEVARING/BEHANDLING AF HUSDYRGØDNING Se ansøgers redegørelse i kapitel 6. Rebild Kommune vurderer, at overholdelse af de generelle regler om opbevaring af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen er udtryk for BAT. Scenarie 1: Ansøger har valgt, at have fast overdækning på gyllebeholder for at opfylde BAT-niveau mht. ammoniakemission. Der er derfor stillet vilkår om fast overdækning. Scenarie 2: Ansøger har valgt at benytte gylleforsuring for at opfylde BAT-niveau mht. ammoniakemission. Der er derfor stillet vilkår om gylleforsuring. UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Se ansøgers redegørelse i kapitel 0. Rebild Kommune anser som udgangspunkt husdyrgødningsbekendtgørelsen generelle udbringningskrav som værende BAT. OVERORDNET BAT-VURDERING På baggrund af ansøgers oplysninger, er det Rebild Kommunes vurdering, at ansøger har valgt teknikker og teknologier, der lever op til hvad der er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Samlet vurderer Rebild Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 17

18 5 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 5.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Vilkår: SCENARIE 1: Den samlede produktion må ikke overstige 448,18 DE på årsplan fordelt på 231 stk. årskøer, 198 stk. årsopdræt 6-27 mdr., 58 stk. årsopdræt 0-6 mdr. og 119 stk. tyrekalve kg. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med Tabel 8, Tabel 9, Tabel 10 og Tabel SCENARIE 1: Der skal etableres skrabere på spalterne i ST (Ungdyrstald), ST (Kostald) og ST (Ny kostald) SCENARIE 2: Den samlede produktion må ikke overstige 448,34 DE på årsplan fordelt på 231 stk. årskøer, 198 stk. årsopdræt 6-27 mdr., 58 stk. årsopdræt 0-6 mdr. og 119 stk. tyrekalve kg. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med Tabel 12, Tabel 13, Tabel 14 og Tabel SCENARIE 2: Der skal etableres skrabere på spalterne i ST (Kostald). Ansøgers oplysninger: I Tabel 4 fremgår hvilke kombinationer af dyretyper og staldsystemer, der indgår i ansøgningens scenarie 1. Denne tabel kædes sammen med Tabel 5, hvor dyretyperne deles ud på staldene. I Tabel 6 fremgår hvilke kombinationer af dyretyper og staldsystemer, der indgår i ansøgningens scenarie 2. Denne tabel kædes sammen med Tabel 7, hvor dyretyperne deles ud på staldene. Tabel 4: Staldsystemkoden forklares med dyretype og staldsystem. Det totale antal dyr og DE, som indgår i beregningerne er listet op i de yderste kolonner. Staldsystem Navn på dyretype og staldsystem Nudrift/ Antal Antal KvSm01 KvTk01 kode ansøgt dyr DE Småkalv, tung race (0-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) Tyrekalv, tung race (0-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) Nudrift 28 7,54 Ansøgt 58 15,51 Nudrift 65 0,85 Ansøgt 119 1,56 KvMa09 Malkeko, tung race, Dybstrøelse (hele arealet) Nudrift 3 4,05 KvMa08 KvKs08 KvKs09 KvKs03 KvMa08 Malkeko, tung race, Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Kvie/stud, tung race (6 mdr.-kælvning), Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Kvie/stud, tung race (6 mdr.-kælvning), Dybstrøelse (hele arealet) Kvie/stud, tung race (6 mdr.-kælvning), Sengestald med fast gulv Malkeko, tung race, Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Ansøgt 6 8,84 Nudrift ,81 Ansøgt ,60 Nudrift 97 50,12 Ansøgt ,98 Nudrift 0 0,00 Ansøgt 13 5,22 Nudrift 5 1,66 Ansøgt 14 4,76 Nudrift 0 0,00 Ansøgt 65 95,71 Tabel 5: Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori. I staldene, som er markeret med * sætter ansøger en skraber ovenpå spalterne. ** angiver, at disse kvier går på græs udenfor udbringningsarealet i sommerhalvåret. 18

19 StaldID Staldkode Nudrift/ Antal dyr ansøgt Antal stipladser Ind Ud Ydelse Antal DE Kalve-hytter KvSm01 Nudrift 5 0 0,00 1,00 1,14 Ansøgt ,00 1,00 2,28 KvTk01 Nudrift ,00 60,00 0,85 Ansøgt ,00 60,00 1,56 KvSm01 Nudrift 0 0 0,00 6,00 0,00 Ansøgt ,00 6,00 4,85 KvMa09 Nudrift ,00 4,05 Ansøgt ,00 2,94 Kalvestald KvSm01 Nudrift ,00 6,00 6,40 Ansøgt ,00 4,00 8,37 Ungdyrstald* KvMa08 Nudrift ,00 8,11 Gammel kalvestald Dybstrøelsestald vest ende Dybstrøelsestald øst (mod vej) Kvieopstartshold KvKs08 KvKs08 Ansøgt ,00 29,45 Nudrift ,00 28,00 50,12 Ansøgt ,00 25,00 74,98 Nudrift 0 0 7,00 28,00 0,00 Ansøgt** ,00 25,00 6,00 KvMa09 Nudrift ,00 0,00 Ansøgt ,00 2,94 KvKs09 Nudrift 0 0 6,00 27,00 0,00 KvKs09 KvMa09 Ansøgt 5 0 6,00 27,00 2,50 Nudrift 0 0 6,00 27,00 0,00 Ansøgt 8 0 6,00 8,00 2,72 Nudrift ,00 0,00 Ansøgt ,00 2,94 KvKs03 Nudrift 5 0 6,00 7,00 1,66 Ansøgt ,00 8,00 4,76 Kostald* KvMa08 Nudrift ,00 202,70 Ansøgt ,00 198,79 Ny kostald* KvMa08 Nudrift ,00 0,00 Sum Ansøgt ,00 103,08 Nudrift 275,04 Ansøgt 448,18 Tabel 6: Scenarie 2. Staldsystemkoden forklares med dyretype og staldsystem. Det totale antal dyr og DE, som indgår i beregningerne er listet op i de yderste kolonner. Gule felter markerer forskellen mellem scenarie 1 og 2. Staldsystem Navn på dyretype og staldsystem Nudrift/ Antal Antal KvSm01 KvTk01 kode ansøgt dyr DE Småkalv, tung race (0-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) Tyrekalv, tung race (0-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) Nudrift 28 7,54 Ansøgt 58 15,51 Nudrift 65 0,85 Ansøgt 119 1,56 KvMa09 Malkeko, tung race, Dybstrøelse (hele arealet) Nudrift 3 4,05 Ansøgt 11 16,20 KvMa08 Malkeko, tung race, Sengestald med spalter Nudrift ,81 19

20 KvKs08 KvKs09 KvKs03 KvMa08 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Ansøgt ,95 Kvie/stud, tung race (6 mdr.-kælvning), Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Kvie/stud, tung race (6 mdr.-kælvning), Dybstrøelse (hele arealet) Kvie/stud, tung race (6 mdr.-kælvning), Sengestald med fast gulv Malkeko, tung race, Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Nudrift 97 50,12 Ansøgt ,48 Nudrift 0 0,00 Ansøgt 22 7,48 Nudrift 5 1,66 Ansøgt 0 0 Nudrift 0 0,00 Ansøgt 0 0 Tabel 7: Scenarie 2. Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori. I staldene, som er markeret med * sætter ansøger en skraber ovenpå spalterne. ** angiver, at disse kvier går på græs udenfor udbringningsarealet i sommerhalvåret. *** kvierne er beregningsteknisk medtaget i denne stald, da de ikke skal indgå i ammoniakkravet om 30 % reduktion jf. bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyr bilag 3. StaldID Staldkode Nudrift/ ansøgt Antal dyr Antal stipladser Ind Ud Ydelse Antal DE Kalve-hytter KvSm01 Nudrift 5 0 0,00 1,00 1,14 Ansøgt 0 0 0,00 1,00 0 KvTk01 Nudrift ,00 60,00 0,85 Ansøgt ,00 60,00 0 Gammel kalvestald KvSm01 Nudrift 0 0 0,00 6,00 0,00 Ansøgt 0 0 4,00 6,00 0 KvMa09 Nudrift ,00 4,05 Ansøgt ,00 0 Kalvestald KvSm01 Nudrift ,00 6,00 6,40 Ansøgt 0 0 1,00 4,00 0 Ungdyrstald KvMa08 Nudrift ,00 8,11 Ansøgt ,00 0 KvKs08 Nudrift ,00 28,00 50,12 Ansøgt*** ,00 25,00 48,49 KvKs08 Nudrift 0 0 7,00 28,00 0,00 Ansøgt 0 0 8,00 25,00 0 Dybstrøelse-stald vest ende Dybstrøelse-stald øst (mod vej) KvMa09 Nudrift ,00 0,00 Ansøgt ,00 0 KvKs09 Nudrift 0 0 6,00 27,00 0,00 Ansøgt 0 0 6,00 27,00 0 KvKs09 Nudrift 0 0 6,00 27,00 0,00 Ansøgt 0 0 6,00 8,00 0 Nudrift ,00 0,00 KvMa09 Ansøgt ,00 0 Kvieopstarts-hold KvKs03 Nudrift 5 0 6,00 7,00 1,66 Ansøgt 0 0 6,00 8,00 0 Kostald* KvMa08 Nudrift ,00 202,70 Ansøgt ,00 0 KvKs08 Nudrift Ansøgt ,49 KvKs08 Nudrift Ansøgt** ,00 KvSm01 Nudrift Ansøgt ,68 KvKs09 Nudrift Ansøgt ,48 KvTk01 Nudrift Ansøgt ,56 Ny kostald KvMa08 Nudrift ,00 0,00 Ansøgt ,00 103,08 Nudrift 275,04 Sum Ansøgt 448,18 20

21 Kommunens kommentarer og vurdering: Placering af det enkelte staldanlæg fremgår af bilag 2 - situationsplan. Der er sat vilkår til den samlede produktions størrelse, samt staldindretning og hvor dyrene må gå. Tabel 8: SCENARIE 1. Staldoversigt med angivelse af stald-id for staldnavn. Tabel 9: SCENARIE 1. Oversigt over dyretyper og staldsystemer, der indgår i ansøgningen. 21

22 Tabel 10: SCENARIE 1. Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori. Tabel 11: SCENARIE 1. Oplysninger om udegående dyr. Tabel 12: SCENARIE 2. Staldoversigt med angivelse af stald-id for staldnavn. 22

23 Tabel 13: SCENARIE 2. Oversigt over dyretyper og staldsystemer, der indgår i ansøgningen. 23

24 Tabel 14: SCENARIE 2. Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori. Tabel 15: SCENARIE 2. Oplysninger om udegående dyr. 24

25 5.2 VENTILATION Ansøgers oplysninger: Staldene er med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Kommunens kommentarer og vurdering: Da staldene ventileres naturligt, er der ikke noget energiforbrug. Rebild Kommune anser naturlig ventilation som værende BAT, og finder det derfor ikke nødvendigt at stille vilkår. 5.3 FODRING Ansøgers oplysninger: Det er forureningsforebyggende at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige. Ansøger har fokus på optimal ernæring og derigennem dyrevelfærd ved at udarbejde foderplanen i samarbejde med en kvægkonsulent, som kan bidrage med den nyeste viden inden for kvægfodring. Til det formål tages der analyser af alt grovfoder, så foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderplanlægningen optimeres ved at foretage en-dagsfoderkontroller (EFK) med henblik på at optimere fodringen og fodersammensætningen. Ansøger har dog ikke valgt at lægge sig fast på et bestemt niveau for hverken råprotein eller fosfor. Årsagen er at fosforoverskudet på marken bliver overholdt og BAT niveauet mht. ammoniak opnås på anden vis. Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøger har valgt ikke at anvende fodertiltag som virkemiddel for at opfylde BAT-niveauet. Rebild Kommune vurderer, at der ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne, og at der ikke er behov for at stille vilkår vedrørende fodring. 5.4 ENSILAGE Vilkår: Hvis ensilagesiloerne bygges med åbning i begge ender, skal der etableres afløb i begge ender Ensilage der opbevares i markstakke må ikke være placeret nærmere end 100 meter fra nabobeboelse og sårbar natur (f.eks. 3-beskyttet natur eller habitatnaturtyper) Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå mindst 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. I tilfælde af etablering af ensilage i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres på et kortbilag i driftsjournalen. Kortene skal opbevares i 5 år.. Ansøgers oplysninger: Allan Sørensen forventer at kunne opbevare alt grovfoderet på ensilagepladserne. Men det er vigtigt for ansøger fortsat at have muligheden for at placere ensilage i markstak. Ensilagen opbevares efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Allan vil udforme pladsen med enten bagkant og afløb i den ene ende eller med afløb i begge ender. Kommunens kommentarer og vurdering: Placering af ensilageplads er angivet på situationsplanen i Bilag 2. Situationsplan. 25

26 Ansøger oplyser, at ensilage primært vil blive opbevaret i ensilagesiloer. Det står dog ansøger frit for at opbevare ensilage i markstakke, såfremt gældende lovgivning herom overholdes. Ansøger gøres opmærksom på, at for at sikre mod afstrømning af ensilagesaft fra siloerne skal der være afløb i begge ender af de nye ensilagesiloer, såfremt de bygges åben i begge ender.. Herudover henvises der til byggebladet 5, hvor der beskrives en hensigtsmæssig udformning af en ensilagesilo. Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.5 ENERGI OG VANDFORBRUG Vilkår: Inden byggeriet påbegyndes skal et energiselskab eller en energikonsulent foretage et energieftersyn af det planlagte byggeri og den eksisterende bedrift, hvor de energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og konkrete energibesparende forslag med tilhørende tilbagebetalingstid. Rapporten skal kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Ansøgers oplysninger: Energi Der udvides med en malkerobot mere samt stalden forlænges med ca. 35 meter. Derfor bliver energiforbruget øget. Råvare- og ressourceforbruget fremgår af tabel 4.5. Der sker ingen egenproduktion af energi fra vindmølle, biogasanlæg eller andet. Tabel 16: Råvare- og energiforbrug. (Faktisk/beregnet) Nudrift Efter udvidelse Opbevaring Dieselolie til traktorer mv I godkendt tank Fyringsolie - - Halm til halmfyr - - Biobrændsel - - Elforbrug til lys / opvarmning / maskiner Ca kwh Ca kwh Energibesparende foranstaltninger: På ejendommen minimeres elforbruget ved: Genanvendelse af varme fra mælkekølingen - bruges til opvarmning af stuehus. Automatisk styret belysning i staldene om natten. Udendørsbelysning er styret af en lys- og bevægelsessensor Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Vakuumpumpen til malkeanlægget og mælkepumpen er frekvensstyret og derved energibesparende Rundskyl i kostalden sker kun i forbindelse med udbringning af gyllen. Vand 5 Link til byggeblad: 26

27 Stalden forsynes af vand fra egen boring. Der skal anvendes ca m 3 til drikkevand til besætningen. Der skal anvendes vand til vask af maskiner, husholdning og vask af stalde, mælkeanlæg og til den daglige drift i øvrigt. Vandbesparende foranstaltninger: Ifølge BREF-dokumentet er det BAT at reducere vandforbruget ved at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. Allan Sørensen lever op til BAT mht. vandforbrug på følgende punkter: Dagligt eftersyn af vandkopper/ventiler samt kar. Der anvendes topmoderne malkerobotter, som anvender meget mindre vand end de gamle. Genanvendelse af vand fra malkeanlæggets pladekøler. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. 27

28 Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår om, at der skal foretages et energieftersyn på ejendommen inden nybyggeriet påbegyndes. Vilkåret er stillet med det formål at sikre, at ansøger bliver opmærksom på energibesparende tiltag. På baggrund af de oplyste forbrugsmængder, vurderer Rebild Kommune herefter ikke, at det er nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.6 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Vilkår: Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne skal foregå på en støbt, tæt plads med bortledning af spildevand til gyllesystemer eller opsamlingsbeholder Tag- og overfladevandet må ikke nedsives i forurenet jord Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer end hvad, der sædvanligt forekommer i regnvand Der må ikke udledes sanitært spildevand eller processpildevand Ved afledning fra befæstede arealer skal disse altid holdes rene. Spild af stoffer, der kan forurene vandløbet herunder olie, ensilage, foder mm., skal straks fjernes, således at der ikke er mulighed for afløb til regnvandssystemet. Ansøgers oplysninger: Vandet fra de befæstede arealer og ensilagepladser bliver ledt til den mindste gyllebeholder. Vandet anvendes til at bagskylle ungdyrstalden. Ansøger ønsker at etablere en fast vaskeplads. Vandet herfra bliver ledt til gyllesystemet. Sprøjten skal fyldes på denne plads også. Kommunens kommentarer og vurdering: Med henblik på at forebygge forurening med f.eks. olieprodukter er der stillet vilkår om, at vask af traktorer mv. skal ske på vaskeplads med afløb til separat opsamlingsbeholder. Der er desuden stillet vilkår til nedsivning/udledning af uforurenet tag- og overfladevand. Vilkårene er sat i henhold til 30 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, og selv om der er tale om gældende lovgivning, har kommunen valgt at stille vilkårene for at gøre ansøger ekstra opmærksom herpå. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.7 AFFALD Vilkår: Olie- og kemikalieaffald skal til enhver tid opbevares i tæt emballage. Oplægspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes med tæt bund eller/og opkant, således at en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes ved spild eller lækage Opbevaring og håndtering af affald må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, overfladevand, grundvand, luft eller kloak Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald er bortskaffet miljømæssigt forsvarligt. Dokumentationen skal gemmes i 5 år og kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. 28

29 Ansøgers oplysninger: I tabellen herunder redegøres for affaldsproduktionen på ejendommen. Der er lavet en aftale med Marius Pedersen om afhentning, og der står en container lidt øst for den lille gyllebeholder. Tabel 17: Ejendommens mængder og håndtering af affald. EAK koder Mængde Opbevaring Bortskaffelse Udtjente dæk Ved ensilageplads Leverandør Værksted Jernholdigt metal Ved container Produkthandel Ikke jernholdigt metal Plast Container Aftale med Marius P Glas Kommunens genbrugsplads Blyakkumulatorer Kommunens genbrugsplads Mineralsk ikke chlorede motor, gear og smøreolier Værksted Aftale med Marius P Oliefiltre Værksted Aftale med Marius P Landbrugskemikalieaffald Papir og pap - emballage Klinisk risikoaffald (medicinglas og -rester samt kanyler) Container I kontoret i kostalden Aftale med Marius P Dagrenovation Afleveres til dyrlæge Landbrugsplastic Container Aftale med Marius P Rengjorte kemikaliedunke Dagrenovation Byggeaffald - Entreprenør Husholdningsaffald Dagrenovation Brændbart affald Container Aftale med Marius P Andet affald opsamles og opbevares på bedriften inden det afleveres til behørig modtagestation. DAKA Døde dyr (EAK-kode ) Døde dyr opbevares jf. reglerne i bekendtgørelsen om opbevaring af døde dyr. Placeringen fremgår af anlægsoplysningerne. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår til opbevaring af affald, samt sikring af, at forurenende stoffer fra affald ikke kan tilføres jord og grundvand. Al bortskaffelse af affald skal ske i henhold til gældende lovgivning. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.8 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Vilkår: 29

30 5.8.1 Opbevaring og håndtering af råvarer og hjælpestoffer må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder jord, overfladevand, grundvand, luft eller kloak Tankning med diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller, eller således at spild kan opsamles. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning. Ansøgers oplysninger: Der bliver i dag opbevaret foder i foderladen. Dette bliver ændret, når ansøger får bygget en ny foder/halm-lade. Der anvendes i dag både mineraler, korn, sojaskrå og kraftfoder. Ansøger opbevarer i dag halm i foderladen og i den grønne lade ved siden af ejendommen på Byrstedvej 73. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår til opbevaring af råvarer og hjælpestoffer samt til tankning af diesel. Begge vilkår er stillet med henblik på at sikre bedst muligt mod forurening som følge af uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering af råvarer og hjælpestoffer. Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.9 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Vilkår: Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal være tilgængelig for og kendt af alle der arbejder på bedriften Spild af miljøfarlige stoffer (olie, gødning, kemikalier etc.) skal straks opsamles. Ansøgers oplysninger: Tabel 18: Typer og håndtering af driftsforstyrrelser på ejendommen. Type Forebyggende foranstaltninger Akut håndtering af uheld Gylleudslip Strømsvigt Olieudslip Kemikalieudslip Der er tilbageløb på gyllevognen Gyllebeholderne tilses jævnligt og bliver kontrolleret hver 10. år. Nødgenerator i maskinhuset Dieseltanken står på fast bund uden afløb Påfyldning sker i dag i marken. Når den nye vaskeplads er etableret vil denne blive benyttet. Sker der uheld der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske Forvaltning efterfølgende blive underrettet. Der er udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til bedriften bliver vejledt i beredskabsplanen. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår om, at en opdateret beredskabsplan altid skal forefindes på ejendommen. Kopi af beredskabsplan er indsendt til kommunen. 30

31 6 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 6.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. Tabel 19: Årlig produktion. SCENARIE 1 SCENARIE 2 Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Kg kvælstof Kg fosfor DE Kvæggylle 37164, ,07 414, , ,72 404,43 Dybstrøelse 3070,51 411,78 31, ,43 558,12 40,91 I alt produceret 40235,1 5934,85 445, , ,84 445,34 Tabel 20: Husdyrgødning til udbringning. SCENARIE 1 SCENARIE 2 Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Kg kvælstof Kg fosfor DE Kvæggylle -6575,00-984,00-73, ,00-984,00-73,50 (Afsat) Kvæggylle 37164, ,07 414, , ,72 404,43 (Produceret) Dybstrøelse 3070,51 411,78 31, ,43 558,12 40,91 (Produceret) I alt til udbringning 33660,1 4950,85 371, , ,84 371, FLYDENDE HUSDYRGØDNING Vilkår: Pumpning af gylle skal ske ved konstant overvågning Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Alternativt kan der ved hver gylletank, hvor der sker påfyldning af gyllevogn, være en læsseplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløb/pumpebrønd skal dimensioneres således, at også et større spild kan opsamles. Hvis denne løsning vælges, skal pladsen være etableret inden første udbringning SCENARIE1: Gyllebeholder nr. LA skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt SCENARIE1: Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle SCENARIE1: Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen SCENARIE1: Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom SCENARIE1: Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Ansøgers oplysninger: 31

32 Tabel 21: Opbevaring af flydende husdyrgødning på ejendommen. Numrene på gyllebeholderne refererer til numrene i IT-ansøgningsskemaet (scenarie 1). Pumpesystem fra Dimension, m Beholder Kapacitet Byggeår Overdækning beholder til BEHOLDER nr. (m 3 (højde over og Kontrolår ) under jorden) gyllevogn Gyllebeholder LA nej Sugetårn på vogn Gyllebeholder LA nej Gyllebeholder LA ja Fortank 0 Kanaler (nu-drift) Kanaler (nybyggeri) I alt 8500 Se desuden den vedlagte tabel 6 over produceret husdyrgødning. Det er hensigten, at den lille gyllebeholder skal anvendes udelukkende til vand fra ensilagepladserne og befæstede arealer. Vandet skal anvendes til at bagskylle i ungdyrstalden. Der bliver årligt produceret tons gylle. Dertil kommer vand fra ensilagepladser svarende til ca m3. Det bliver en årlig mængde på ca m3. Der er altså kapacitet til 8.500*12/ mdr. = 10,2 måneder. I scenarie 2 nedrives de to gamle beholdere og der opføres yderligere en ny beholder blot på m 3. Kapaciteten øges en smule i forhold til scenarie 1. BAT Godt landmandskab er en vigtig del af BAT herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Det er således også BAT at udforme lagringsfaciliteterne for svine- og fjerkrægødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres. Allan Sørensen har tilstrækkelig opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter af BAT mht. opbevaring af flydende husdyrgødning. Driften og indretningen af bedriften lever således op til BAT ved: At den flydende husdyrgødning opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger At beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring At beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år At der først sker omrøring af gyllebeholderen kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning. At den ene beholder dækkes ved at bruge et fast låg, tag eller en teltstruktur Overdækning af gyllebeholder har derudover den sideeffekt, at der kan spares diesel til udkørsel på marken, da der er et mindre volumen i gyllebeholderen. 6 Bilag om produceret husdyrgødning er indsendt til kommunen sammen med ansøgningsmaterialet. 32

33 Allan Sørensen mener, at hans praksis vedr. udbringning af flydende husdyrgødning lever op til BAT på nedenstående punkter. Det er således BAT: at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent at man afstemmer den producerede husdyrgødning med udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. Det kan bl.a. ske ved o mark- og gødningsplanlægning o jordbundsanalyser o at analysere gyllen for indhold af kvælstof og fosfor at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) o at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted o ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket at ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræbes det at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: o at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage o at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene Allan Sørensen forbeholder sig dog muligheden for at køre husdyrgødning ud i weekender, hvis der har været ekstraordinære vejrforhold, som har hindret udkørsel i en lang periode. Dette forbehold tages for i disse specielle situationer at optimere udbringningen i forhold til planternes optagelse af husdyrgødningens næringsstoffer og herunder at mindske ammoniakfordampningen og lugtemissionen. Fravalg af BAT Der er ikke etableret fast overdækning på de eksisterende beholdere. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag. Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt naturligt flydelag, der også er BAT ifølge BREF-dokumentet. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer at der altid er minimal emission af ammoniak. Det er en grund til, at en fast overdækning på de eksisterende beholdere fravalgt. BAT niveauet opnås igennem overdækning af den nye beholder. Kommunens kommentarer og vurdering: Placering af gyllebeholdere fremgår af bilag 2. Erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet er indsendt til kommunen. Scenarie 1 Der er stillet vilkår til sikring mod spild af gylle i forbindelse med fyldning af gyllevogne og pumpning af gylle. Der er stillet vilkår om, at der skal træffes aftale om reparation af evt. skade af teltoverdækningen, hvis skaden ikke kan repareres indenfor 1 uge. I perioden til skaden er repareret, er det de gældende regler for flydelag, som skal efterkommes. Det vurderes herefter, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til gyllehåndtering og det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 33

34 Vilkårene er fastsat efter miljøstyrelsens teknologiblad om fast overdækning af gyllebeholdere. Scenarie 2 Der er stillet vilkår til sikring mod spild af gylle i forbindelse med fyldning af gyllevogne og pumpning af gylle. Rebild Kommune vurderer, at det ikke er BAT for udvidelsen, at etablere fast overdækning på gyllebeholderne. Der er derfor ikke stillet vilkår om fast overdækning. 6.3 GYLLEFORSURING Vilkår: SCENARIE 2: Ved ibrugtagning af staldafsnit ST skal der etableres et anlæg til svovlsyrebehandling af gylle SCENARIE 2: Svovlsyretanken skal være udstyret med et indbygget opsamlingskar. Svovlsyretanken skal placeres på en plads med støbt bund og være sikret mod påkørsel SCENARIE 2: Der må kun anvendes svovlsyre SCENARIE 2: Alle målte ph-værdier i gyllen, må ikke overstige 6, SCENARIE 2: Svovlsyrebehandlet gylle må ikke opbevares sammen med ubehandlet gylle. I Gyllebeholder LA skal gyllen være behandlet med svovlsyre SCENARIE 2: Svovlsyrebehandlingsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget SCENARIE 2: Gyllen ph-værdi skal registreres elektronisk før og efter hver svovlsyrebehandling. Der skal endvidere føres en elektronisk statistik, der som minimum indeholder oplysninger om de gennemsnitlige ph-værdier i gyllen på månedsbasis før svovlsyrebehandling SCENARIE 2: Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af svovlsyrebehandlingsanlægget, herunder kalibrering af ph-målere. Svovlsyrebehandlingsanlægget skal kontrolleres mindst 2 gange årligt. Serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget SCENARIE2: Kalibrering af ph-målere skal ske 1 gang om måneden. Dokumentation for kalibrering af ph-måler skal foreligge SCENARIE 2: Tilsynsmyndigheden skal underrettes i følgende situationer: - den gennemsnitlige ph-værdi i gyllen på månedsbasis er større end 6,0 før svovlsyrebehandling - Svovlsyrebehandlingsanlægget er ude af drift i en periode på mere end 2 uger SCENARIE 2: Data for ph-målinger, dokumentation for kalibrering af ph-måler samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Ansøgers oplysninger: Fravalg af BAT Der installeres ikke forsuringsanlæg i scenarie 1, idet BAT niveauet opnås ved at anvende en anden teknologi. Ansøger installerer forsuringsanlæg i scenarie 2 for at nå ned på BAT niveauet for ammoniakfordampningen. Kommunens kommentarer og vurdering: I scenarie 2 er der stillet vilkår om etablering af gylleforsuringsanlæg samt opstilling, drift, sikkerhed og kontrol af dette. Vilkårene er stillet dels i overensstemmelse med oplysninger i ansøgningen og dels for at sikre bedst mulig mod forurening fra forsuringsanlægget. Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 34

35 6.4 GYLLESEPARERING Ansøgers oplysninger: Fravalg af BAT Allan Sørensen har valgt ikke at investere i et gyllesepareringsanlæg, da der ikke er sikkerhed for at kunne komme af med fiberfraktionen. Dette understøttes af Miljøstyrelsens egen beskrivelse i Resumé af undersøgt miljø teknologi for kvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering 7 : Separering af gylle i en tørstoffaktion og en væskefraktion kan bidrage til at øge udnyttelsen af kvælstof i marken samt nedbringe tilførslen af fosfor. Dette forudsætter dog, at tørstoffraktionen kan afhændes til udbringning på andre arealer eller til forbrænding eller afgasning i biogasanlæg. Alene af denne grund er teknikken ikke relevant ved vurdering af BAT, da muligheden for afsætning på nuværende tidspunkt ikke kan forudsættes at være til stede for alle producenter. Kommunens kommentarer og vurdering: Der anvendes ikke gyllekøling på ejendommen. Ansøger har valgt anden teknologi for at opnå BAT. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at stille vilkår. 6.5 GYLLEKØLING Ansøgers oplysninger: Fravalg af BAT I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Kommunens kommentarer og vurdering: Der anvendes ikke gyllekøling på ejendommen. Ansøger har valgt anden teknologi for at opnå BAT. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at stille vilkår. 6.6 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE Vilkår: Markstakke med komposteret dybstrøelse, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Placering af markstakke skal noteres i et kortbilag i driftsjournalen, hvor det opbevares i mindst 5 år og fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Ansøgers oplysninger: Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. Dybstrøelsen lægges på møddingspladsen. Afløb fra møddingspladsen ledes til opsamlingsbrønd, hvorfra det pumpes til gyllebeholder. Dybstrøelsen overdækkes med mindre der er daglig tilførsel, jf. reglerne i husdyrbekendtgørelsen. Den komposterede dybstrøelsen lægges i markstak, hvis placering roterer hvert år. Markstakken følger reglerne i husdyrbekendtgørelsen. BAT

36 Godt landmandskab er en vigtig del af BAT, herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Det er således også BAT, at udforme lagringsfaciliteterne for husdyrgødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 8. Allan Sørensen har tilstrækkelig opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter af BAT mht. opbevaring af fast husdyrgødning og dybstrøelse. Det er således BAT: At anvende et betongulv med et opsamlingssystem og en beholder til afstrømningsvæske for gødningsstakke, der altid anbringes samme sted, enten i anlægget eller på marken. At placere enhver nyopførelse af gødningslagerarealer hvor der er mindst mulig chance for, at de kan forårsage gener over for receptorer, der er følsomme over for lugt, idet der tages hensyn til afstanden til receptorerne og den fremherskende vindretning. At anbringe midlertidige gødningsstakke på marken væk fra følsomme receptorer, såsom naboer og vandløb (inkl. markdræn), som afstrømningsvæske kan løbe ned i. Allan Sørensen mener, at hans praksis vedr. udbringning af fast husdyrgødning og dybstrøelse lever op til BAT på nedenstående punkter. Det er således BAT: at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent at man afstemmer den producerede husdyrgødning med udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. Det kan bl.a. ske ved o mark- og gødningsplanlægning o jordbundsanalyser at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) o ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene Allan Sørensen forbeholder sig dog muligheden for at køre husdyrgødning ud i weekender, hvis der har været ekstraordinære vejrforhold, som har hindret udkørsel i en lang periode. Dette forbehold tages for i disse specielle situationer at optimere udbringningen i forhold til planternes optagelse af husdyrgødningens næringsstoffer og herunder at mindske ammoniakfordampningen og lugtemissionen. Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøger har valgt muligheden for at benyttet sig af markstakke til fast gødning. Her gælder de generelle regler om at stakken højst må være placeret samme sted i 12 måneder og ikke samme sted igen før efter 5 år. Den faste gødning skal være komposteret med et tørstofindhold på mindst 30 %. Der skal føres årlige optegnelser over markstakkene herunder oplagringsperiode og placering f.eks. ved angivelse på et kort. Stakkene skal overholde afstandskravene jf. 8, stk. 1 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller over-fladevand. 8 BREF-resumé, s. v og xvi. 36

37 Det vurderes herefter, på baggrund af ansøgers oplysninger og med udgangspunkt i det stillede vilkår, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til håndtering af fast gødning. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 6.7 ANDEN ORGANISK GØDNING Ansøgers oplysninger: Der anvendes ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, kartoffelfrugtsaft, e.l. 37

38 7 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 7.1 AMMONIAK OG NATUR Vilkår: ,1 ha, hvor der er overlap med 3 beskyttet natur, på mark 2-0 og mark 3-0, må ikke omlægges oftere end hvert år. Ansøgers oplysninger: Ansøger har valgt, at sætte en skraber ovenpå spalterne i både ungdyrstalden, kostalden samt udvidelsen af kostalden. Dertil kommer en overdækning af den nye gyllebeholder. Disse tiltag medfører at både det generelle ammoniakkrav og BAT niveauet er overholdt. Natur Nærmeste 7-naturområde (overdrev) ligger ca. 400 meter nordøst for ejendommen. Da det ligger udenfor habitatområde betragtes det som kategori 2 natur og den maksimale totaldeposition er derfor 1 kg N. Totaldepositionen er beregnet til 0,5 kg N/ha i husdyrgodkendelse.dk og afskæringskriteriet er derfor overholdt. Der ligger engarealer langs med åen lige nord for ejendommen, men disse er hverken omfattet af kategori 2 eller 3 i husdyrbrugsloven, hvorfor der ikke kan stilles krav om deposition på disse arealer. Kommunens kommentarer og vurdering: Miljøgodkendelsen gives på en række generelle vilkår, der bl.a. sigter mod beskyttelse af natur mod uønskede påvirkninger. To af de oplyste udbringningsarealer rummer registrering som eng omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om ca. 2,1 ha på mark 2-0 og mark 3-0. Se Bilag 3. Rebild Kommunes samlede naturvurdering. I en 3 afgørelse fra 29. april 2013 er der taget stilling til arealernes status som kultureng. Hidtidig drift (som den har fundet sted op til 1992) kan fortsætte, dog må arealerne ikke omlægges oftere end hvert år. Med tilføjelse af ovennævnte specifikke vilkår om omlægningsfrekvens, finder Rebild Kommune, at godkendelsen sikrer naturbeskyttelsesinteresserne i området. Vilkåret er en gentagelse fra Rebild Kommunes Afgørelse om 3 beskyttelse fra 29. april Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplan 2013 for beskyttelse af natur og landskab. Specifikt vurderes projektet ikke at ville forringe tilstand af beskyttede naturtyper eller modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder eller forringe levevilkår for bilag IV-arter. For en udførlig naturvurdering henvises til Bilag 3. Rebild Kommunes samlede naturvurdering. 7.2 LUGT Vilkår: Ejendommens anlæg og driften heraf må ikke give anledning til lugtgener uden for eget område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige. Ansøgers oplysninger: Miljøstyrelsens ansøgningssystem på har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Her ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse inden for hver type. Tabel 22: Afstandskrav og faktiske afstande fra ejendommen. 38

39 Områdetype Lovens krav - minimum afstand (m) (geneafstanden) Den vægtede gennemsnitsafstand (m) Bemærkning Byzone / sommerhusområde 295 m 4400 m Øster Hornum Samlet bebyggelse 199 m 1150 m Byrsted Enkelt bolig 89 m 380 m Lugtgeneafstandene er beregnet ved fuld besætning. Alle eksisterende og nye stalde indgår i beregningen. Kommunens kommentarer og vurdering: Tabel 23: Samlet resultat af lugtberegning i Scenarie 1. Tabel 24: Samlet resultat af lugtberegning i Scenarie 2. Som det ses af tabellerne overholder den ansøgte produktion, lovens minimumkrav, til lugtgeneafstande til de forskellige typer af beboelse i området. Kommunen finder det ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår 7.3 FLUER OG SKADEDYR Vilkår: Skadedyr skal bekæmpes i nødvendigt omfang i henhold til retningslinjer fra Statens skadedyrsbekæmpelse. Ansøgers oplysninger: Bekæmpelse af rotter sker i henhold til Statens Skadedyrlaboratoriums retningslinjer. Generel bekæmpelse af skadedyr 39

40 Der er god orden i og omkring staldanlægget. Derudover er der et højt hygiejneniveau. Rottebekæmpelse Rotter bekæmpes ved udlægning af rottegift. Der er indgået aftale med privat firma om bekæmpelsen på ejendommen. Aftalen resulterer i faste årlige besøg. Kommunens kommentarer og vurdering: Det vurderes, at bedriftens tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af fluer og skadedyr vil være tilfredsstillende. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 7.4 TRANSPORT Vilkår: Kørsel med husdyrgødning fra ejendommen til markerne syd for Byrsted må ikke ske i tidsrummet mellem kl og Ansøgers oplysninger: Transporter til og fra ejendommen sker ad Byrstedvej. Tabel 25: Tabel over transporter til og fra ejendommen før og efter udvidelsen. Art Mælk Levering af kraftfoder/sojaskrå Levering af mælkepulver og mineraler Antal transporter Kapacitet Tidsrum for transport Før Efter Før Efter Før Efter ton 30 ton 4 4 Lastbil Lastbil Normalt i hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Egen foderproduktion m 3 3 Når græs og majs 40 m høstes Levering af brændstof 6 6 Dyr til slagteri Normalt i hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Når græs og majs høstes Normalt i hverdage i normal arbejdstid Normalt i hverdage i normal arbejdstid Udbringning af gylle ton 25 ton Normalt i hverdage Normalt i hverdage Udbringning af dybstrøelse Døde dyr ton 12 ton Normalt i hverdage Normalt i hverdage Så få som muligt Så få som muligt I alt Hovedparten af transporterne sker indenfor normal arbejdstid. Ligeledes er hovedparten af arealerne placeret således at gyllekørsel sker på interne veje eller vejstrækninger, hvor der kun er få beboelser. Hvis der skal udbringes husdyrgødning i weekender eller udenfor normal arbejdstid, bliver det ikke gennem Byrsted eller så det kan genere naboer. Kommunens kommentarer og vurdering: Transportveje fra ejendommen til udbringningsarealerne kan ses i bilag 1. Ifølge ansøgers oplysninger, vil antallet af transporter stige efter udvidelsen. I ansøgt drift vil der blive mere udbringning af husdyrgødning og flere transporter i forbindelse med foderproduktion. 40

41 Der er stillet vilkår om, at kørsel med husdyrgødning fra ejendommen til markerne syd for Byrsted må ikke ske i tidsrummet mellem kl og Vilkåret skal sikre beboerne i Byrsted mod generne fra transporterne. Spørgsmål om f.eks. belastning af det lokale vejnet reguleres ikke af husdyrbrugsloven, men af den relevante vejlovgivning og afgøres af de relevante vejmyndigheder. Færdsel på offentlig vej reguleres i øvrigt af færdselsloven og håndhæves af politiet. Kommunen vurderer, at omfanget af transporter ikke vil antage et omfang, der vil være til væsentlig gene for beboerne i området og finder således ikke anledning til at stille yderligere vilkår. 7.5 STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER Vilkår: Husdyrbrugets bidrag til støjbelastning i omgivelserne må ikke overstige værdier (oplyst i nedenstående Tabel 26) målt eller beregnet ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μ Pa). Tallene i parentes angiver referencetiden inden for den pågældende periode. I tilfælde af impulsstøj eller rentoner skal den målte/beregnede værdi tillægges 5 db(a). I tvivlstilfælde afgør kommunen om der er rentoner eller impulsstøj Husdyrbruget skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentationen for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Tabel 26: Støjgrænser. Tidsrum Max. lydniveau Mandag-fredag kl (8 timer) 55 db (A) Lørdag kl (7 timer) 45 db (A) Søn- og helligdage kl (8 timer) 45 db (A) Alle dage kl (1 time) 45 db (A) kl (½ time) kl (Maksimalværdi) 40 db (A) 55 db (A) Ansøgers oplysninger: Beskrivelse af støjkilder Ejendommens støjkilder er hovedsageligt fuldfodervogn, malkeanlæg, gyllepumpe, kompressor samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen. De væsentlige støjkilder på bedriften er malkeanlægget og fuldfodervognen. Driftsperiode for støjkilder Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde (eksempelvis ensilering og efterårsarbejde i marken) der går udover dagtimerne. Der anvendes malkerobotter, hvorfor det er i drift jævnt fordelt over døgnet. Kompressoren anvendes efter behov, hvilket er sjældent. Der blandes foder 2 gange om dagen (formiddag og eftermiddag). Tiltag mod støjkilder Der er langt til nærmeste nabo og ansøger forventer ikke der vil være problemer med støj hos naboerne. 41

42 Kommunens kommentarer og vurdering: Kommunen forventer ikke, at driften af husdyrbrugets anlæg vil give anledning til støj der overskrider de angivne grænseværdier for naboer. Der er stillet vilkår om overholdelse af støjgrænser på ejendommen. Disse vilkår er stillet med henblik på at kunne sikre naboer bedst muligt mod støj fra den daglige drift. Vilkåret gælder kun for aktiviteter ved ejendommens anlæg. Markaktiviteter er ikke omfattet af vilkårene. Støjvilkårene gælder også for boligen på Byrstedvej 80, Byrsted, 9240 Nibe, der ejes af ansøger, med mindre at ejer af bedriften, eller en ansat på bedriften bor på adressen. Kommunen har indsat et vilkår med maksimale støjgrænser i overensstemmelse med de vejledende grænseværdier for støj, der svarer til de almindeligt gældende grænser for virksomheder (vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder). 7.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER Vilkår: Uden for eget område må anlæggene og driften heraf ikke give anledning til støvgener, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige. Ansøgers oplysninger: Der kommer lidt støv når ansøger snitter halm til strøelse. Det sker langt vest for ejendommen og kun når vinden er i den rigtige retning. Kommunens kommentarer og vurdering: Kommunen vurderer, at støvgener fra anlægget og fra transporter ikke vil medføre væsentlige gener for beboerne i lokalområdet. Støv, som følge af transporter, vil dog altid være afhængig af, i hvilket omfang ansøger, forstår, at vise hensyn. Der skal derfor til stadighed tilstræbes, at minimere støvgener i forbindelse med ejendommens drift. Der er stillet vilkår om, at ejendommen ikke må give anledning til støvgener uden for virksomheden, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige. Med udgangspunkt heri, og på baggrund af ansøgers oplysninger, er det kommunens vurdering, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår vedrørende støv. 7.7 LYS Ansøgers oplysninger: Der er udendørs belysning på østgavlene af staldbygningerne. Dette lys er lysstyret og er derfor tændt om natten. Bag staldene er der manuelt styret belysning, som tændes efter behov. Kommunens kommentarer og vurdering: Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår vedrørende lys, da der ikke er naboer inden for 250 m, som kan blive berørte 42

43 8 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 8.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Vilkår: Godkendelsen omfatter arealerne, angivet i Bilag 1. Arealoversigt Overskydende kvæggylle med en udnyttelsesprocent på 70 %, skal afsættes til biogasanlæg, svarende til 6575 Kg N og 984 Kg P svarende til 73,5 DE Der må maksimalt udbringes 2,29 DE/ha i planperioden (1/8 til 31/7) Der må ikke udbringes slam eller anden organisk gødning på arealerne Det skal overfor tilsynsmyndigheden kunne dokumenteres, at vilkårene overholdes. Dokumentationen skal gemmes i 5 år og kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende SCENARIE 1: På bedriftens udbringningsarealer må der maximalt udbringes 33660,10 Kg N og 4950,85 Kg P, svarende til maksimalt 371,67 DE i husdyrgødning i planperioden (1/8 til 31/7) SCENARIE 1: Der skal anvendes et sædskifte, hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder udgør minimum 12,5 % ud over det til enhver tid generelle krav for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha (pt. 70 %) SCENARIE 2: På bedriftens udbringningsarealer må der maximalt udbringes 34255,79 Kg N og 4968,84 Kg P, svarende til maksimalt 371,84 DE i husdyrgødning i planperioden (1/8 til 31/7) SCENARIE 2: Der skal anvendes et sædskifte, hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder udgør minimum 13,5 % ud over det til enhver tid generelle krav for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha (pt. 70 %). Ansøgers oplysninger: Allan Sørensen råder over ca. 156 ha udbringningsareal. Hovedparten ligger i nitratklasse 3 og enkelte ligger i fosforklasse 2. Der er ikke arealer indenfor nitratfølsomt indvindingsområde. I Tabel 27 er der vist forpagtningerne på bedriften. Der er godt 3 ha engarealer langs åen, som ansøger anvender til afgræsning. Tabel 27: Oversigt over bedriftens forpagtnings- og gylleaftaler. Type Navn Adresse Forpagtning Ole Henriksen Byrstedvej 76 Forpagtning Gert Sørensen Abildgårdsvej 28 Forpagtning Rune Knudsen Byrstedvej 43 Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøgningen omfatter en aftale om udspredning af husdyrgødning svarende til i alt maksimalt 371,84 DE på arealer svarende til 162,28 ha, der ligger i nitratklasse 3 og delvis i fosforklasse 2. Der er ca. 2,5 ha i nitratfølsomt indvindingsopland. I ansøgningen er det reelle dyretryk angivet som 2,29 DE/ha. Vurderingerne i ansøgningen er foretaget på denne baggrund. Derfor er der fastsat vilkår om, at de på bedriftens udbringningsarealer må der maximalt udbringes husdyrgødning svarende til 33660,10 Kg N og 4950,85 Kg P i Scenarie 1 og 34255,79 Kg N og 4968,84 Kg P i scenarie 2 i planperioden (1/8 til 31/7). 43

44 De henholdsvis 12,5 eller 13,5 % ekstra efterafgrøder skal etableres efter samme regler som de generelle efterafgrøder. I denne ansøgning drives ejendommen efter reglerne om 2,3 DE. Det vil sige at de 12,5 eller 13,5 % ekstra efterafgrøder svarer til 70+12,5 eller 13,5 = 82,5 eller 83,5 % græs, græsefterafgrøder eller roer. Betingelserne for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug kan ses af Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. 8.2 ANDRE AREALER Vilkår: årsopdræt 8-28 mdr. skal gå på græs udenfor udbringningsarealet mindst 6 mdr. om året Det skal overfor tilsynsmyndigheden kunne dokumenteres, at ovennævnte vilkår overholdes. Dokumentationen skal gemmes i 5 år og kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Kommunens kommentarer og vurdering: Ifølge Tabel 11 og Tabel 15 skal der både i scenarie 1 og 2 være 12 kvier, der er udegående i 6 mdr. om året. Der er sat vilkår for at fastholde ansøger på dette. 9 PÅVIRKNING AF GRUNDVAND Ansøgers kommentarer: Ingen af udspredningsarealerne ligger inden for nitratfølsomme indvindingsområder. Derfor kan arealerne dyrkes uden ekstra projekttilpasninger. Kommunens kommentarer og vurdering: Arealvurdering Nitratudvaskning til grundvand I Danmark bruger vi urenset grundvand som drikkevand. Derfor skal grundvandet beskyttes mod forurening. På denne baggrund er der sket en kortlægning af landets grundvandsressourcer, som har inddelt landet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder). Der er gennemført en overordnet kortlægning af grundvandets sårbarhed i forhold til nitrat. På den baggrund er der udarbejdet et kort over de nitratfølsomme områder. Herefter kortlægges områder, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan på detailniveau, og der foretages en zonering af områdets nitratfølsomhed. Slutteligt udarbejdes en indsatsplan, som beskriver de nødvendige indsatser for at sikre drikkevandsressourcen i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l. Der er udarbejdet indsatsplaner for en række områder, mens kortlægningen er undervejs i andre områder. Kortlægningen af alle indsatsplanområder skal være afsluttet i I områder, hvor der endnu ikke er foretaget en zonering, stilles der som hovedregel krav om, at udvaskningen af nitrat ikke må stige i de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvis udvaskningen overstiger 50 mg nitrat pr liter. Er der udarbejdet en indsatsplan skal der stilles vilkår, som sikrer at indsatsplanen overholdes. Der kan dog kun stilles vilkår, så udvaskningen reduceres til et niveau svarende til udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug eller til et udvaskningsniveau svarende til nitratklasse 3. Tilsvarende vilkår kan stilles til zonerede områder i den statslige kortlægning, hvor der endnu ikke er udarbejdet en indsatsplan. I rapporten tages der udgangspunkt i, at der også stilles skærpede vilkår til zonerede områder. Ansøgning: Det samlede harmoniareal er 162,3 ha. Ud af det samlede harmoniareal er der 2,5 ha i NFI. Af det samlede areal i NFI er 2,5 ha i indsatsområder med hensyn til nitrat. 44

45 Harmoniarealer i ansøgningen Arealer i NFI: I den følgende tabel er de harmoniarealer i ansøgningen listet, hvis placering i forhold til status på den statslige kortlægning/indsatsplanlægning afgør, hvilke krav der stilles til udvaskning. Vurdering 45

46 Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra det ansøgte projekt overstiger 50 mg nitrat/l, men giver ikke anledning til en stigning i forhold til det nuværende udvaskningsniveau. Udvaskningen overstiger dog udvaskningsniveauet i nitratklasse 3 på markerne og giver dermed anledning til en uacceptabel høj udvaskning set i lyset af grundvandets prioritering i området. Udvaskningskravet kan kun opfyldes, hvis der stilles vilkår for de 2,5 ha i området, der er udpeget som zoneret/indsatsområde. Konklusion Der er arealer hvor der er foretaget zonering. Udvaskningen for disse arealer er ligmed den laveste udvaskning fra hhv. et tilsvarende planteavlsbrug eller udvaskning regnet for nitratklasse 3. Der skal ikke stilles særlige vilkår for at reducere udvaskningen. 46

47 10 PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND 10.1 SØER Kommunens kommentarer og vurdering: Habitatvurdering - Nitrat- og fosforudvaskning til overfladevande(søer) I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder, samt Ramsarområder der ligeledes er udpegede som fuglebeskyttelsesområder. Blandt de meget sårbare vandområder omfatter Natura 2000-typerne også søer. Ifølge miljøstyrelsens vejledningen om miljøregulering af husdyrhold kan visse næringsstoffattige søer være omfattet af et afskæringskriterie, der skal sikre at ændringer ikke påvirker søerne negativt ved godkendelse af husdyrbrug. Dette gælder naturtyperne: 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 3150 Naturligt næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålealger, 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden og 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer). I vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. Vurderingen følger miljøstyrelsens afskæringskriterie for, hvornår et projekt påvirker et Natura 2000 område negativt. Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de aktuelle søoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de søoplande, hvor harmoniarealerne er placeret. Hvis dyretrykket er faldende i et søopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er stigende, eller andre forhold gør,at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 søområdet ikke påvirkes af den ansøget produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i søoplandene til Natura 2000 søområder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 søområdet (jf. MKN af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i søoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Jf. miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold er der større usikkerheder i CHR-dataene for små områder med få antal dyreenheder. For oplande der er mindre end ha anvendes oplandets markbalance til at vurdere, om dyretrykket er stigende i et opland, mens CHR data anvendes i oplande, der er større end ha. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage med i et søopland, uden projektet medfører en skadevirkning på Natura 2000 søområdet. Søer kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller som vandområder der er meget lidt eutrofierede og betragtes derfor som meget sårbare recipienter. 47

48 Da Natura 2000 naturtyperne 3160,3150,3140,3130 og 3110 karakteriseres som meget sårbare recipienter, vurderes projektet, efter afskæringskriterie 2B. Nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion skal således være mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis projektet skal godkendes. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til fosfor Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bilag 4. Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af "Worst Case" situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosforforøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 pct. over en 8- årig periode. Endvidere vurderes landskabets betydning for de pågældende arealers overfladeafstrømning med fosfor til søer. Der laves en vurdering på baggrund af om udbringningsarealerne er indenfor en 20 meters afstand til en sø og/eller bedriftens udbringningsarealer har en hældning på mere end 6 grader. Konklusion I den konkrete ansøgning er der ingen udbringningsarealer beliggende indenfor søoplande til Natura2000 søområder, af søtyperne: 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 3150 Naturligt næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålealger, 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer). Projektet kan derfor ikke påvirke disse søtyper og projektet kan godkendes ud fra de oplysninger, der fremgår af ansøgningen VANDLØB, FJORD OG HAV Ansøgers kommentarer: En del af ejendommens jorder ligger ved eller i nærheden af Harrild Rende. Udbringningsarealerne er i mange tilfælde vandløbsnære, men skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Fosfor Det afgørende mht. fosforregulering er dog, om arealet er detailafvandet i form af dræn eller grøfter. Nogle af Allan Sørensens arealer er drænede, så udvidelsesplanerne giver anledning til at stille krav til fosforoverskuddet. Der er derfor foretaget projekttilpasninger i form af reduceret dyretryk til 2,29 DE/ha for at nedbringe fosforoverskuddet på arealerne. Beregninger i husdyrgodkendelse.dk viser efterfølgende at kravene til fosforoverskud er overholdt. Kvælstof For at efterlevet kravet til udvaskning af kvælstof i scenarie 1 etablerer ansøger 12,5 % ekstra efterafgrøder. I scenarie 2 skal der anvendes 13,5 %. Dette er nødvendigt, da næsten hele arealet ligger i nitratklasse 3. Kommunens kommentarer og vurdering: Habitatvurdering - Nitrat- og fosforudvaskning til overfladevande (Kyst ) I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder. Dele af fuglebeskyttelsesområderne et tillige udpeget som Ramsarområder. Mange Natura 2000 områder er placeret i kystområder og 85 procent af det danske landareal afvander til Natura Ved godkendelse af et husdyrbrug skal det sikres at ændringen ikke påvirker Natura 2000 området negativt. Ved vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. 48

49 Efterfølgende vurderes det, hvordan det ansøgte projekt påvirker Natura 2000 områderne med kvælstof ved afstrømning fra harmoniarealerne. Vurderingen følger Miljøstyrelsens vejledning og Miljø- og Naturklagenævnes praksis fra den principielle afgørelse MKN af 3. november Husdyrbrugloven regulerer alene den del af udvaskningen, som kan tilskrives husdyrgødningen. Den øvrige udvaskning bliver ikke reguleret via husdyrbrugloven. Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de kystoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de kystoplande, hvor harmoniarealerne er placeret. Hvis dyretrykket er faldende i et kystopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er stigende, eller andre forhold gør, at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 området ikke påvirkes af den ansøget produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i kystoplandene til Natura 2000 områder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 området. (jf. MKN af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i kystoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterier 2A og 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage i et kystopland, uden projektet medfører skadevirkning fra på Natura 2000 området. Natura 2000 områder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller et vandområde som er meget lidt eutrofieret betragtes som meget sårbare. Øvrige Natura 2000 områder betragtes som sårbare. Kystområder uden for Natura 2000 betragtes ikke som sårbare. Opdelingen følger Miljøstyrelsens sårbarhedskortlægning. Afhængig af sårbarhed anvendes følgende afskæringskriterier for Natura 2000 områder. Pkt. 2A sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle kystopland. Pkt. 2B meget sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til fosfor Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bilag 4. Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af "Worst Case" situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosforforøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 pct. over en 8- årig periode. Endvidere vurderes landskabets betydning for de pågældende arealers overfladeafstrømning med fosfor til søer. Der laves en vurdering på baggrund af om udbringningsarealerne er indenfor en 20 meters afstand til en sø og/eller bedriftens udbringningsarealer har en hældning på mere end 6 grader. 49

50 Ansøgning: Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 162,3 ha. og en udvaskningen i ansøgt drift på 48,5 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 48,6 kg N/ha. For de samlede harmoniarealer er det beregnet at udvaskningen ved planteavl er 61,6 kg N/ha. I den konkrete ansøgning er der 162,19 ha udbringningsarealer beliggende indenfor oplande til Natura2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Af ansøgningen fremgår, at der i ansøgt drift er et fosfor overskud på 3,1 kgp/ha/år. Natura 2000 områder I det følgende beskrives de Natura 2000 områder, der potentielt kan påvirkes af ansøgte projekt. Habitatområde Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er blandt andet habitatnaturtyperne: Sandbanke (1110), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150), Bugt (1160) og Rev (1170). For disse habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: 50

51 Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturtyper i EF-habitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal: Halkær Bredning Nibe-Gjøl Bredning Fuglebeskyttelsesområde Ulvedybet og Nibe Bredning Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 1: Ulvedybet og Nibe bredning er: skestork, knop-, sang- og pibesvane, kortnæbbet- og grågås, lysbuget knortegås, pibe-, krik-, taffel-, og hvinand, toppet skallesluger, blå kærhøg, hedehøg, klyde, hjejle, almindelig ryle, brushane, fjord-, split-, dværg- og havterne. Området består mod nord af vidtstrakte, lavvandede fjordområder i Limfjorden. Det store marine område, strandenge og småøer udgør tilsammen et vigtigt levested for hovedparten af udpegningsgrundlagets yngle- og rastefugle. De lavvandede marine områder i Nibe Bredning er af stor betydning for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget. Strandengene udgør vigtige ynglehabitater for vadefugle ligesom de uforstyrrede holme, der ligeledes udgør vigtige ynglelokaliteter for skestorken, de fire arter af terner og klyde. Ulvedybet er en vigtig fuglelokalitet og en af landets største brakvandssøer. Områdets lavvandede fjordområder giver gode fourageringsbetingelser for arterne på udpegningsgrundlaget fx for skestorken. Næringsstofbelastningen fra de omkringliggende landbrugsarealer udgør en trussel for store dele af de marine naturtyper i Limfjorden. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til fuglebeskyttelsesområdet vurderes således, at kunne være til skade for arterne på udpegningsgrundlaget, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte arter ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Ulvedybet og Nibe Bredning: Halkær Bredning Nibe-Gjøl Bredning Beregning af projektets påvirkning i berørte kystoplande For at vurdere projektets andel af den samlede udvaskning fra et givet kystopland, som afvander til et Natura 2000 område beregnes bidraget fra projektet og fra det samlede kystopland. De faktiske udvaskninger fra oplandene er beregnet fra hhv. dyrket og øvrigt areal. Det dyrkede areal svarer til oplandets samlede registrerede areal i det generelle landbrugsregister, mens det øvrige areal er oplandets resterende areal. N-udvaskningen for det dyrkede areal er beregnet som en N- nettobalance med værktøjet CTtools. Heri beregnes det potentielle tab af N for hver enkelt mark i oplandet på baggrund af oplysninger om afgrødevalg, jordtype, mængder og typer af tildelt N-gødning, udbytteforhold m.m. ud fra landbrugets registerdata. N-udvaskningen beregnes som differencen mellem N-input og N-output på markniveau. Kvælstofudvaskningen fra det øvrige opland følger standardberegningen i Miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold. Reduktionsprocenten er arealvægtet i forhold til reduktionspotentialekortet, som ligger til grund for nitratklasserne i oplandet. Den påvirkning fra projektet som kan tilskrives husdyrgødningen er beregnet som differencen mellem den faktiske udvaskning, Udvaskning DE(reel) fra ansøgningssystemet og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Bidrag fra husdyrgødning - Vurdering af påvirkningen fra det konkrete projekt For hvert kystopland som afvander til sårbare Natura 2000 områder beregnes projektets påvirkning. Til den videre vurdering, beregnes hvor stor en del af den samlede udvaskning fra husdyrbruget som kan tilskrives husdyrgødning. 51

52 Bidraget fra husdyrgødningen beregnes som differencen mellem den beregnede udvaskning ved den aktuelle drift (Udvaskning DE (reel)) og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Det er kun den del af udvaskningen, der stammer fra husdyrgødningen, som indgår i de videre beregninger. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes for den samlede bedrift. Udvaskning ved DE (reel): Udvaskningen for et standard-planteavlsbrug: Påvirkning fra husdyrgødning 48,5 kg N/ha - 61,6 kg N/ha = 0 kg N/ha Vurdering af kumulativ påvirkning Kravet om at det konkrete projekt ikke må påvirke et kystopland yderligere, hvor den samlede kvælstofbelastning er stigende, skal opfyldes på bedriftsniveau. Derfor kan der beregnes en maksimal tilladt udvaskning pr. ha for bedriften, som et vægtet gennemsnit af den maksimalt tilladte udvaskning i oplande med stigende husdyrtryk og den maksimalt tilladte udvaskning for de øvrige harmoniarealer. For arealer, hvor der ikke er en kumulativ effekt, må udvaskningen beregnet for de pågældende arealer maksimalt svare til udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax). For de arealer, der ligger i et opland, hvor en øget belastning giver en kumulativ effekt, må udvaskningen maksimalt svare til den laveste værdi af udvaskningen fra et planteavlsbrug og udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax) for de pågældende arealer. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Beregning: (Harmoniareal(kystopland med kumulativ effekt) * Udvaskning(DEMax1) + Harmoniareal(øvrigt) * Udvaskning(DEMax2))/ Harmoniareal(samlet) 1. Her bruges den mindste værdi af: "Udvaskning som planteavlsbrug på udvalgte arealer" eller "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer med krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug". 2. Her bruges værdien af: "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer uden krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug". Påvirkning i kystoplande Vurdering af risikoen for kumulativ effekt, værdierne for den samlede kvælstofpåvirkning og projektets påvirkning i de aktuelle kystoplande er opstillet herunder. For hvert kystopland er det vurderet om projektet overholder de to afskæringskriterier. 52

53 53

54 Konklusion En øget påvirkning i kystoplandet Nibe-Gjøl Bredning vil medføre en kumulativ effekt ved øget påvirkning fra det ansøgte projekt. Udvaskningen for de arealer som ligger i oplandet skal derfor være mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug. Udvaskningskravet skal opfyldes på bedriftsniveau. Kravet beregnes derfor som et vægtet gennemsnit for arealer i og udenfor oplande, hvor der er en kumulativ effekt. Det samlede harmoniareal i oplande med kumulativ effekt er 162,28 ha. Kravet til den arealvægtede udvaskning for bedriften er beregnet til 0 kg N pr. ha. Af ansøgningssystemet fremgår at den faktiske udvaskning ved den ansøgte drift er på 48,5 kg N pr. ha. Afskæringskriterie 1 er ikke overholdt da den faktiske udvaskning fra det ansøgte projekt er større end det beregnede krav til den arealvægtede udvaskningen for bedriften. I de aktuelle kystoplande overholder projektet afskæringskriteriet for hvor meget kvælstof projektet må bidrage med af den samlede påvirkning. Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansøgningssystemet er overholdt. Ansøgningens udbringningsarealer er beliggende inden for oplande til Natura 2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Da kriteriet for påvirkning af overfladevand med fosfor er overholdt, giver projektet ikke anledning til en forværring af tilstanden i Natura 2000 områderne. Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor. Det ansøgte projekt kan på baggrund af de oplysninger og tiltag der fremgår af ansøgningen godkendes i forhold til fosfor. Der er ingen harmoniarealer inden for 20 meter til vandløb og søer, som medfører restriktioner for udbringning af husdyrgødning på harmoniarealerne. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 54

55 11 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV AR- TER) Ansøgers oplysninger: Mht. bilag IV-arter henvises der til kommunens beskrivelse og vurdering. Kommunens oplysninger: For yderligere henvises der til kommunens beskrivelse i naturvurderingen, der er vedlagt som Bilag 3. Rebild Kommunes samlede naturvurdering. 12 MANAGEMENT OG EGENKONTROL Ansøgers oplysninger: Bedriften bliver drevet efter de principper der er opstillet i begrebet godt landmandskab. Begrebet godt landmandskab indeholder en målsætning om inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til bedriften, forbrugerne samt til husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. Mælken leveres til mejeriselskabet ARLA a.m.b.a. Dermed følger ejendommen kvalitetskonceptet ARLA-gården, der på flere punkter er mere vidtgående end dansk lovgivning. Kommunens kommentarer og vurdering: Det er Rebild Kommunes vurdering, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til management og egenkontrol. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 13 ALTERNATIV LØSNING OG 0-ALTERNATIV Ansøgers oplysninger: Alternative løsninger Det er svært at finde et alternativ til placeringen af gyllebeholderen, da den skal placeres min. 100 meter fra vandløb. Ansøger anvender grusvejen mod vest til at pleje markerne i den retning. Vejen er svær at flytte, da den er godt funderet. Et alternativ til placering af stald til udvidelsen af dyreholdet kunne være parallel med den eksisterende stald i sydlig retning. Denne løsning er dog fravalgt da det sandsynligvis vil blive en dyrere løsning pga. terrænforskellen på ca. 5 meter og den vil være mere synlig fra Byrstedvej. Se i øvrigt også kapitel alternativ 0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er det en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen samtidigt med, at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og udvides. 55

56 Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser, det giver. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. Kommunens kommentarer og vurdering: Det er kommunens vurdering, at ansøger har taget stilling til mulige alternative løsninger. Kommunen vurderer ikke, at de nævnte alternativer vil være bedre end det ansøgte. 56

57 14 BILAG 14.1 BILAG 1. AREALOVERSIGT 57

58 58

59 14.2 BILAG 2. SITUATIONSPLAN 9 SCENARIE 1 9 Numrene på stalde refererer til IT-ansøgningssystemet. 59

60 60

61 SCENARIE 2 61

62 62

63 14.3 BILAG 3. REBILD KOMMUNES SAMLEDE NATURVURDERING Påvirkning af natur Miljøgodkendelsen forudsætter at projektet foruden husdyrloven er i overensstemmelse med kommuneplanmål for natur og landskab, naturbeskyttelsesloven samt EU-habitatdirektivet. Såvel aktuel som ændret drift, der anerkendes med miljøgodkendelsen, påvirker områdets naturtyper. Påvirkningerne stammer dels fra stald og lager og dels fra drift af markarealerne. Påvirkningerne fra stald og lager består fortrinsvist i ammoniakfordampning, der resulterer i kvælstofdeposition på nærliggende naturarealer. Påvirkningerne fra drift af markarealerne kan bestå i intensiveret drift af arealerne (opdyrkning, hyppigere omlægning, forøget gødskning) eller randpåvirkninger af tilstødende naturarealer (overfladeafstrømning, jordfygning, afdrift af sprøjtemidler eller ammoniaktab ved udbringning af husdyrgødning). Konsekvenserne af påvirkningerne er vurderet i forhold til nedenfor nævnte planlægning og bestemmelser for natur- og landskabsbeskyttelse. Påvirkning fra stald og lager Husdyrbruget ligger i åbent og landbrugsdomineret landskab. Kommuneplan , udpegninger og retningslinjer Ejendommens bygninger er beliggende i særlig værdifuldt landbrugsområde og større uforstyrret landskab Særligt værdifulde landbrugsområder I de særligt værdifulde landbrugsområder gælder retningslinje 3.2: Her er det primære hovedhensyn landbrug og landbrugets strukturudvikling Større, uforstyrrede landskaber De større, uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med stor påvirkning af omgivelserne. Kan et anlæg ikke undgås, skal det placeres og udformes, så det præger landskabet mindst muligt. Husdyrbrugets nyanlæg vurderes ikke at være i strid med hverken ovenstående eller andre relevante retningslinjer i Kommuneplan Naturbeskyttelsesloven og museumsloven De oplyste ændringer af husdyrbruget kræver ikke dispensation fra museumslovens bestemmelser om fredede fortidsminder og beskyttede diger eller naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer eller fredningsbestemmelser. I det følgende vurderes hvorledes ammoniakemission fra husdyrbrugets stalde og gødningslagre vil kunne påvirke potentielt kvælstoffølsomme naturarealer omkring bruget. Ammoniakemissionen fra stalde og gødningslagre er beregnet til at stige fra 2711,45 kg N/år til 3079,70 kg N/år. Stigningen udgør således 368,25 kg N/år. De nærmeste naturarealer i forhold til ejendommen udgøres af 3 registrerede arealer, i dette tilfælde beskyttet eng, se kortet nedenfor. Nærmeste naturareal, der samtidig er omfattet af husdyrlovens 7, ligger 350 meter nordøst for ejendommen, i Aalborg Kommune. Det drejer sig om beskyttet overdrev. Nærmeste potentielle ammoniakfølsomme skovareal ligger over 1800 m fra ejendommen i vestlig retning og vurderes på baggrund af afstanden ikke at blive påvirket væsentligt. Nærmeste naturareal, der samtidig ligger indenfor Natura 2000 område, ligger 5,3 km fra ejendommen og det vurderes ikke at der vil kunne beregnes en påvirkning fra husdyrbruget (se herom i senere afsnit om habitatdirektivet). 63

64 Da de nærmeste ammoniak-følsomme naturarealer ligger i Aalborg Kommune, er ansøgningen sendt til udtalelse her. Aalborg Kommune har foretaget en vurdering af ammoniakdepositionen i hhv. punkt 1 og punkt 2 (se kort), og denne kan ses i vedlagte bilag 6. Umiddelbart nord og nord-vest for ejendommen ligger der 3 beskyttet eng langs med tilløb til Harrild Rende. Engene er kulturenge (se nedenstående afsnit om påvirkning fra arealer), og vurderes at være robuste i forhold til ammoniakdeposition. På baggrund af afstand og retning skønnes det ikke relevant at beregne og vurdere på husdyrbrugets påvirkninger af yderligere naturarealer. Projektet opfylder husdyrlovens krav vedrørende ammoniaktab og er ikke i strid med naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det vurderes herved, at husdyrbruget i realistisk og hensigtsmæssigt omfang bidrager til mål om reduktion af ammoniakbelastning af områdets naturarealer. Natura 2000-områder og bilag IV-arter: Med baggrund i EU-habitatdirektivet er der i Danmark udpeget NATURA 2000-områder (internationale naturbeskyttelsesområder) til beskyttelse af en række naturtyper og arter. NATURA-2000-områderne omfatter EUhabitatområder, EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. De tre kategorier er ofte sammenfaldende. I forbindelse med tilladelser og godkendelser af husdyrbrug skal kommunen dels foretage vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt og dels foretage vurdering af om det ansøgte kan beskadige eller ødelægge de særligt beskyttede bilag IV arters yngle- eller rasteområder. Nærmere oplysninger om habitatdirektivet, NATURA 2000-områder og bilag IV-arter kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside Med henvisning til placering af brugets driftsbygninger i forhold til Natura 2000 områder kan det umiddelbart godtgøres, at husdyrbruget ikke væsentligt påvirker naturtyper og arter i NATURA 2000-områder. Husdyrbrugets driftsbygninger ligger over 5,3 km fra nærmeste Natura 2000 område i Rebild Kommune; det drejer sig om Natura 2000 område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Det vurderes, pga. afstanden, ikke at projektet kan medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper indenfor Natura 2000 området. En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området omkring udbringningsarealerne. Ifølge oplysninger i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU Faglig rapport nr. 635, 2007) kan der i Rebild Kommune være forekomst af flere arter af flagermus samt odder, markfirben, løgfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Rebild Kommune er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster i området. Mest sandsynlig forekomst ved bygningerne er arter af flagermus, som kan blive påvirket af evt. nedrivninger eller træfældninger. Eventuelle levesteder i nærheden af bygningerne antages i øvrigt at være sammenfaldende med de vurderede naturarealer i forrige afsnit og det vurderes ikke at kvælstofdeposition fra husdyrbrugets anlæg vil skade eller ødelægge eventuelle yngle- eller rasteområder. Påvirkning fra arealer De fleste udbringningsarealer ligger omkring ejendommen på Byrstedvej 77 (kort 1), nogle ligger umiddelbart syd for Byrsted (kort 2), og en enkelt mark (22-0) ligger syd-øst for Bradsted (ikke på kort). Museumsloven Langs mark 6-0, 7-0 og 8-0 er der registreret beskyttet dige. Jorddiget er beskyttet efter bestemmelserne i museumslovens 29a. Selve digearealet indgår ikke i udbringningsarealet. Naturbeskyttelsesloven Den oplyste anvendelse af arealerne forudsætter ikke dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer eller fredningsbestemmelser. 64

65 I det følgende vurderes påvirkninger fra drift af arealerne i forhold til naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Med naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttede naturtyper sikret mod tilstandsændringer i form af intensiveret drift, væsentligst opdyrkning, hyppigere omlægning, dræning samt forøget gødskning. To af de oplyste udbringningsarealer rummer registrering som eng omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om ca. 2,1 ha på mark 2-0 og mark 3-0. I en 3 afgørelse om dræning fra 2012 er der taget stilling til arealernes status som kultureng. Hidtidig drift (som den har fundet sted op til 1992) kan fortsætte, dog må arealerne ikke omlægges oftere end hvert år. Flere steder grænser udbringningsarealer op til 3-beskyttede naturtyper herunder vandløb. Det drejer sig om Harrild Rende, tilløb til Harrild Rende, Afløb fra Byrsted og Hvarris Bæk Alle disse vandløb er omfattet af vandløbslovens krav om 2 m dyrkningsfrie bræmmer, og dermed også 9 m randzoner. Vandløbene er i vandplanen alle miljømålsat til god økologisk tilstand. På baggrund af terrænforholdene i området vurderes husdyrbruget ikke at rumme udbringningsarealer med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning eller erosionsmaterialer. 65

66 66

67 Mark 22-0 ligger noget sydligere end de andre udbringningsarealer, og er derfor ikke med på ovenstående kort, men den grænser ikke op til beskyttet natur eller beskyttede diger. Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i særlig værdifuldt landbrugsområde. I de særligt værdifulde landbrugsområder gælder retningslinje 3.2: Her er det primære hovedhensyn landbrug og landbrugets strukturudvikling. Markerne 2-0, 13-0a, 33-0 og 34-0 har delvist overlap med potentielle naturområder. I de potentielle naturområder gælder retningslinje 7.1.2: Hensynet til naturinteresser skal varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. I disse områder må planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden ikke forringe muligheden for at opfylde mål for naturkvaliteten for områdets naturtyper, fastlagt med målsætningssystemet omtalt i afsnit om beskyttede naturarealer. Markerne 2-0, 3-0 og 8-0 overlapper delvist med økologisk forbindelse langs med tilløb til Harrild rende. I de økologiske forbindelser gælder retningslinje 7.1.6: Planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden skal forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de planter og dyr som forbindelserne skal sikre. Samlet vurderes det at fortsat almindelig landbrugsdrift ikke medfører tilstandsændring af de pågældende beskyttede naturarealer. Påvirkning af ikke-udbringningsarealer I Rebild Kommune er der to ikke-udbringningsarealer, der bruges til afgræsning med kvier (se kortbilag fra AgriNord med arealer og transportveje). Arealerne er 3 beskyttede, hhv. mose og eng og ligger vest for mark 6-0, ned mod Binderup Å, og nord for mark 7-0 og 8-0 ned mod tilløb til Harrild Rende. Afgræsningen af arealerne er ikke i strid med 3 beskyttelsen. NATURA 2000-områder og bilag IV-arter Husdyrbrugets drift omfatter ikke arealanvendelse inden for NATURA 2000-områder. Brugets potentielle påvirkninger af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for nærmestliggende NATURA 2000-områder, er derfor luftbåren kvælstofbelastning fra udbringning af husdyrgødning samt udvaskning eller overfladeafstrømning af gødningsstoffer til vandløb og marine områder nedstrøms i NATURA 2000-områder. Sidstnævnte er behandlet i afsnit om overfladevand. Husdyrbrugets udbringningsarealer ligger minimum 3,5 km fra nærmeste Natura 2000 område; den korteste afstand er mellem mark 22-0 og Natura 2000 område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Det vurderes, pga. afstanden, ikke at projektet kan medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper indenfor Natura 2000 området. Projektet vurderes herefter ikke at modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder. En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området omkring udbringningsarealerne. Ifølge oplysninger i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU Faglig rapport nr. 635, 2007) kan der i Rebild Kommune være forekomst af flere arter af flagermus samt odder, markfirben, løgfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Rebild Kommune er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster af nogen af de nævnte arter på husdyrbrugets arealer. Forskriftsmæssig drift af markarealerne vurderes ikke at være til skade for eventuelle forekomster af flagermus eller odderforekomst langs vandløb i området. Markerne vurderes ikke umiddelbart at rumme egnede levesteder for stor vandsalamander, markfirben, løgfrø eller spidssnudet frø. Sammenfatning Miljøgodkendelsen gives på en række generelle vilkår, der bl.a. sigter mod beskyttelse af natur mod uønskede påvirkninger. Med tilføjelse af ovennævnte specifikke vilkår om omlægningsfrekvensen af 3 beskyttet eng, finder Rebild Kommune, at godkendelsen sikrer naturbeskyttelsesinteresserne i området. 67

68 Det vurderes således, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplan 2013 for beskyttelse af natur og landskab. Specifikt vurderes projektet ikke at ville forringe tilstand af beskyttede naturtyper eller modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA områder eller forringe levevilkår for bilag IV-arter. 68

69 14.4 BILAG 4. AREALSKEMA 69

70 14.5 BILAG 5. LANDSKABSSKITSER SCENARIE 1 70

71 SCENARIE 2 71

72 14.6 BILAG 6. UDTALELSE FRA AALBORG KOMMUNE 72

73 73

74 74

75 75