Miljøgodkendelse af husdyrbruget I/S Thomsen c/o Jan G. Thomsen, Gammel Aalborgvej 19, Bradsted 9541 Suldrup -

Transkript

1 12 Lov nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 17. juni 2015 Miljøgodkendelse af husdyrbruget I/S Thomsen c/o Jan G. Thomsen, Gammel Aalborgvej 19, Bradsted 9541 Suldrup - udvidelse af dyrehold i eksisterende bygninger Sagsnummer: P Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej Støvring Telefon raadhus@rebild.dk

2 Indhold 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE IKKE TEKNISK RESUMÉ KOMMUNENS AFGØRELSE GENERELLE FORHOLD LOVGRUNDLAG OFFENTLIGHED GYLDIGHED REVURDERING OPHØR MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING HUSDYRBRUGET BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDE, FREDNINGER MV PLACERING I LANDSKABET BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING VENTILATION FODRING ENSILAGE ENERGI OG VANDFORBRUG SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND AFFALD RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER FLYDENDE HUSDYRGØDNING FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE ANDEN ORGANISK GØDNING FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET AMMONIAK OG NATUR LUGT FLUER OG SKADEDYR TRANSPORT STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER STØV FRA ANLÆG OG MASKINER LYS PÅVIRKNING FRA AREALERNE UDBRINGNINGSAREALERNE ANDRE AREALER PÅVIRKNING AF GRUNDVAND PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND VANDLØB SØER FJORD OG HAV

3 11 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV ARTER) MANAGEMENT EGENKONTROL ALTERNATIV LØSNING OG 0-ALTERNATIV BILAG BILAG 1. AREALOVERSIGT OG TRANSPORTVEJE BILAG 2. SITUATIONSPLAN BILAG 3. REBILD KOMMUNES SAMLEDE NATURVURDERING

4 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Rebild Kommune har den 25. februar 2014 modtaget ansøgning nr om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Gammel Aalborgvej 19, 9541 Suldrup. Matrikel nr. 4t m.fl. Bradsted By, Veggerby, CVR-nummer: , P-nummer: Ejer, I/S Thomsen, c/o Jan G Thomsen har i henhold til husdyrgodkendelseslovens 12 ansøgt om udvidelse af eksisterende kvæghold på 125 årskøer, 125 årsopdræt og 50 tyrekalve svarende til 237,4 DE til 200 årskøer, 200 årsopdræt og 100 tyrekalve, svarende til 361,6 DE. Ændring og udvidelse af dyreholdet fra 237,4 DE til 361,6 DE, svarende til en ændring fra en årlig produktion på: malkekøer (årsko), tung race), dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) - 18 malkekøer (årsko, tung race), dybstrøelse (hele arealet) - 28 kvier (årsdyr, tung race, 6-12 mdr.), spaltegulvbokse - 14 kvier (årsdyr, tung race, mdr.), dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) - 55 kvier (årsdyr, tung race, mdr.) spaltegulvbokse - 28 småkalve (årsdyr, tung race, 0-6 mdr.) dybstrøelse (hele arealet) - 50 ungtyre (produceret dyr, tung race, 6 mdr.-slagtning 440 kg) dybstrøelse (hele arealet) Til en årlig produktion på: malkekøer (årsko, tung race), dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) - 30 malkekøer (årsko, tung race), dybstrøelse (hele arealet) - 44 kvier (årsdyr, tung race, 6-12 mdr.) spaltegulvbokse - 22 kvier (årsdyr, tung race, mdr.) dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) - 90 kvier (årsdyr, tung race, mdr.) spaltegulvbokse - 44 småkalve (årsdyr, tung race, 0-6 mdr.) dybstrøelse (hele arealet) tyrekalve (produceret dyr, tung race (40-60 kg) dybstrøelse (hele arealet) Udvidelsen finder sted i eksisterende bygninger. 1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD Det ansøgte projekt omfatter ikke etablering af nye stalde eller opbevaringsanlæg. Projektet giver derfor ikke anledning til ændringer i landskabet. Ejendommen er beliggende i landområde med jordbrugsområde og råstofområde. Området er ikke et særligt værdifuldt landbrugsområde, et større uforstyrret landskab eller et særligt værdifuldt landskab. Det er ikke et område med værdifuldt kulturmiljø eller kulturarvsværdier. Det er ikke geologisk beskyttelses- eller interesseområde. Det vurderes, at den eksisterende beplantning langs med markgrænsen mod øst skal bevares. Der stilles derfor vilkår om bevaring af eksisterende beplantning. 4

5 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Der søges om en samlet produktion på 361,6 DE på årsplan fordelt på 200 årskøer, 200 kvieopdræt og 100 tyrekalve. Produktionen skal ske i eksisterende stalde, hvor der etableres skraber på spaltegulvet i kostalden. For at fastholde den ansøgte produktion er der stillet vilkår for den samlede produktion, udegående dyr samt for etablering af skraber på spaltegulv i den eksisterende kostald. HUSDYRGØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING Der produceres gylle og fast møg på ejendommen. Al gyllen udbringes med slæbeslanger eller nedfældes. Dybstrøelsen nedmuldes straks efter udmugning eller lægges markstak som overholder de lovmæssig retningslinjer. Gødningen udbringes på ejendommens ejede og forpagtede arealer. Gylle opbevares i to beholdere, dels i en beholder på 1000 m 3, på ejendommen og dels i en lejet beholder på 2600 m 3. Den del af dybstrøelsen der ikke udbringes direkte til nedmuldning bliver opbevaret i markstak. Der udbringes min. 71 % af dybstrøelsen direkte. BAT På baggrund af ansøgers oplysninger, er det Rebild Kommunes vurdering, at ansøger har valgt teknikker og teknologier, der lever op til hvad der er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Samlet vurderer Rebild Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET Projektet opfylder husdyrlovens krav vedrørende ammoniaktab og er ikke i strid med naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det vurderes, at husdyrbruget i realistisk og hensigtsmæssigt omfang bidrager til mål om reduktion af ammoniakbelastning af områdets naturarealer. Antallet af transporter stiger som følge af udvidelsen. Omfanget af transporter vurderes ikke at antage et omfang, der vil være til væsentlig gene for beboerne i området. Den ansøgte udvidelse af dyreholdet overholder lovens minimumkrav til lugtgeneafstande til de forskellige typer af beboelse i området. Udvidelsen af dyreholdet vurderes ikke at medføre gener fra støj, støv eller lys i området. Der er forebyggende tiltag på ejendommen til forebyggelse og bekæmpelse af fluer og skadedyr, som fastholdes ved vilkår. PÅVIRKNING FRA AREALER Til ejendommen tilhører 262,92 ha ejet og forpagtet udbringningsarealer hvor der udbringes 1,55 DE/ha. 133,34 af udbringningsarealerne ligger indenfor nitratklasse III, og alle arealerne ligger i et opland med stigende husdyrtryk. For at reducere udvaskningen af kvælstof til overfladevandet er der etableret 22 % ekstra efterafgrøder, hvilket betyder at udvaskningen til overfladevand ligger på 62,7 kg N/ha, hvilket lavere end det maksimalt tilladte på 63 kg N/ha/år fra et tilsvarende planteavlsbrug. 167,44 ha er beliggende indenfor nitratfølsomt indvindingsopland. Udvaskningen til grundvandet kan beregnes til mg nitrat/l, og udvidelsen medfører ingen øget udvaskning, da der er etableret 22 % ekstra efterafgrøder. Udvaskningen fra produktionen ligger på niveau med et tilsvarende planteavlsbrug. 5

6 Lovens krav til fosforoverskud er overholdt, og kravet er overopfyldt med 676,3 kg. Beregningen viser et fosfor overskud på 4,7 kg P/ha. Husdyrbrugets drift omfatter ikke arealanvendelse inden for NATURA 2000-områder. Ingen af udbringningsarealerne rummer 3 beskyttede naturtyper. Flere steder grænser udbringningsarealer op til 3-beskyttede naturtyper, herunder vandløb. Udbringningsarealerne er ikke i konflikt med fortidsminder eller diger. 1.3 KOMMUNENS AFGØRELSE Rebild Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgning nr samt efterfølgende vurderinger og betinget af godkendelsens vilkår. Godkendelsen omfatter hele ejendommen samt alle arealer, der drives under CVR-nummer Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes kan indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne ske uden væsentlig påvirkning af miljøet, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. En nærmere beskrivelse af vurderingerne fremgår af de enkelte afsnit. De stillede vilkår vurderes at begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven. 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 LOVGRUNDLAG Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 12 i lov nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og kapitel 3 i lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt godkendelsens vilkår til hver tid overholdes. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2.2 OFFENTLIGHED Ansøgningen blev offentliggjort til forhøring den 22. maj Der indkom ingen bemærkninger under forhøringen til ansøgningen. Udkast til miljøgodkendelsen blev sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen den 9. december 2015 med en frist på 6 uger til at indsende bemærkninger. 6

7 Der indkom ingen bemærkninger i høringsperioden / I høringsperioden er der indkommet bemærkninger fra navn, adresse. Bemærkninger gav anledning til beskriv justeringer af projektet og vurdering heraf 2.3 GYLDIGHED Vilkår: Udvidelsen af det ansøgte dyrehold skal være iværksat inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden. Når udvidelsen af dyreholdet er igangsat er godkendelsen udnyttet. Inden for 3 år herefter skal dyreholdet være fuldt etableret. Hvis udvidelsen af dyreholdet på dette tidspunkt ikke har været helt eller delvist udnyttet, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet. Ansøgers oplysninger: Der ønskes udvidelse af eksisterende kvæghold på 125 årskøer, 125 årsopdræt (0-27 mdr.) og 50 tyrekalve (6 mdr-slagtning) svarende til 237,40 DE til 200 årskøer, 200 årsopdræt (0-27 mdr) og 100 tyrekalve op til 60 kg svarende til i alt 361,6 DE. Der er ingen bygningsmæssige udvidelser i projektet. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår om, at udvidelsen af dyreholdet skal være igangsat inden for 2 år efter at godkendelsens meddelelse. Når udvidelsen af dyreholdet er påbegyndt er godkendelsen udnyttet. Når godkendelsen er udnyttet begynder den 3 årige kontinuitetsfrist at løbe, og inden for de 3 år skal der således opnås fuld produktion, hvis det skal undgås at godkendelsen bortfalder helt eller delvist. 2.4 REVURDERING Miljøgodkendelser skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering, hvilket sker i form af påbud, som ikke medfører en ny retsbeskyttelse. Den første regelmæssige vurdering skal foretages, når der er forløbet 8 år. For husdyrbrug omfattet af IE direktivet skal revurderingen dog gennemføres senest 4 år efter EU-kommissionen har offentliggjort BAT-konklusionen. Det er planlagt at påbegynde den første revurdering i Revurdering omfatter alle vilkår i godkendelsen. 2.5 OPHØR Vilkår: Inden eventuelt ophør af husdyrbruget skal kommunen kontaktes med et skriftligt forslag til en ophørsplan. Ansøgers oplysninger: I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Den resterende husdyrgødning i kummer og tanke vil blive fjernet. Staldene vil blive rengjort og spildevandet kørt ud på dyrkede arealer i henhold til lovgivningen. Udtjent inventar og andet metal vil blive leveret til produkthandleren. Udtjent elektronisk udstyr vil blive leveret til genbrug. Andet affald vil blive afhændet efter miljølovens forskrifter. Gylletankene vil blive fjernet, når de ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. 7

8 Kommunens kommentarer og vurdering Der er stillet vilkår om, at ejer ved ophør af produktionen skal kontakte kommunen med et skriftligt forslag til en ophørsplan. Ophørsplanen kan indeholde beskrivelse af mængden af f.eks. kemikalier, affaldsprodukter, gødning og andre miljøskadelige stoffer og hvordan de bortskaffes samt beskrivelse af eventuel nedrivning af anlæg mv. Rebild kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende ophør. 2.6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Det er Rebild Kommune, der vurderer, om fremtidige ændringer på bedriften skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealerne omfattet af denne godkendelse skal altid forud anmeldes til kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare. 2.7 KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING Godkendelser og tilladelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort. En eventuel klage skal indsendes gennem Klageportalen, som findes på eller En eventuel klage skal være Natur og Miljøklagenævnet i hænde senest fredag den dato. måned år, kl Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal den senest 3 uger efter klagefristens udløb indsende kommunens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Kommunen skal endvidere fremsende de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Opkrævning finder sted i forbindelse med indsendelse af klagen gennem Klageportalen. Vejledning om klageportalen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside I særlige tilfælde kan du klage uden om Klageportalen. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse fra kravet om at klage via Klageportalen er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Det gælder også borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Hvis du tilhører en af de nævnte grupper og trods vejledning ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du aflevere/indsende din klage til kommunen: Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej Støvring Du skal begrunde din anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen. Hvis du er fritaget for at bruge digital post af din kommune, bedes du oplyse dette i din anmodning. Myndigheden sørger for at sende din anmodning videre til Natur- og Miljøklagenævnet, som i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der foreligger særlige forhold, der gør, at du kan blive fritaget for at bruge Klageportalen. 8

9 Du får besked fra Natur- og Miljøklagenævnet, om din anmodning kan imødekommes. Godkendelsen kan godt udnyttes, selvom der klages over den, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, og under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Udnyttes en godkendelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. husdyrgodkendelseslovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. 3 HUSDYRBRUGET BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDE, FREDNINGER MV. Ansøgers oplysninger: Generelle afstandskrav Nærmest Afstand Beskrivelse Afstandskrav Eksisterende eller ifølge kommuneplanens fremtidige byzone Eksisterende eller ifølge kommuneplanens fremtidige sommerhusområde Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign m Sørup By 50 m > 1000 m 50 m 1700 m Bradsted 50 m - Ingen indenfor 1000 m 50 m Nabobeboelse landbrugspligt med 550 m Fra kostald mod sydøst 50 m Nabobeboelse u. landbrugspligt 600 m Fra kostald mod nordøst 50 m Afstandskrav Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Beboelse på samme ejendom 6 m Fra opdrætsstald 15 m Levnedsmiddelvirksomhed - Ingen kendt 25 m Fælles vandindvindingsanlæg 1475 m Hedens Vandværk 50 m Enkelt vandindvindingsanlæg 150 m Skel mod nordvest 25 m 9

10 Vandløb 1900 m Ved Bradsted 15 m Dræn - Der finders ingen dræn indenfor den ansøgte stald 15 m Sø 700 m 15 m Privat fælles vej/ offentlig vej 45 m 15 m Naboskel 50 m 30 m Afstandskravene til stuehus er ikke overholdt, men kravet gælder udelukkende for nyt byggeri. Landskabelige hensyn De ansøgte anlæg er placeret indenfor: Ja Nej Naturområder med særlige beskyttelsinteresser mv.: X Områder med landskabelig værdi: X Uforstyrrede landskaber: X Områder med særlig geologisk værdi: Rekreative interesseområder: Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: Kirkeomgivelser: Kystnærhedszonen: X X X X X Lavsbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering Skovrejsningsområder: X X Sø- og åbeskyttelseslinie: X Kirkebyggelinje: X Fortidsmindelinje: Beskyttede sten- og jorddiger: Naturområder med særlige beskyttelsinteresser mv.: Områder med landskabelig værdi: X X X X 10

11 Det ansøgte ligger udenfor ovenstående beskyttelseslinjer Kommunens kommentarer og vurdering Det ansøgte projekt omfatter ikke etablering af nye stalde eller opbevaringsanlæg. De eksisterende anlæg ligger ikke indenfor fredninger, strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer eller indenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Der er fra ejendommens beboelse 6 m til eksisterende opdrætsstald, hvor der sker ændring og udvidelse af dyreholdet. Da det er en eksisterende stald fordres der ikke dispensation jf. Husdyrloven, 9, stk. 3 fra krav i 8. Ejendommen har eget vandindvindingsanlæg (DGU og ), beliggende 9 m syd for kostalden. Da der er tale om en eksisterende stald fordres der ikke dispensation jf. Husdyrgodkendelseslovens, 9, stk. 3 fra afstandskravet på 25 m jf. 8. Det er kommunens vurdering, at alle øvrige afstandskrav er overholdt. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 3.2 PLACERING I LANDSKABET Vilkår: Eksisterende beplantning og læhegn langs med markgrænsen mød øst skal løbende plejes og vedligeholdes. Ansøgers oplysninger: Der er tale om en eksisterende kvægproduktion ca. 4 km nordvest for Sørup. Området er generelt præget af landbrugsjord, få naturområder, skove og råstofindvinding. Der er allerede eksisterende afskærmende beplantning rundt om stalden langs med markgrænsen. Og området er i det hele taget præget af mange læbeplantninger samt råstofindvinding. Det er derfor vurderet at staldene er indpasset godt i landskabet, og der er ikke behov for yderligere afskærmende beplantning. Udendørsbelysning er meget begrænset, og der vil ikke blive opsat projektør eller lignende. I de stalde med åbne sider kan indendørs staldbelysning ses udefra. Belysningen sænkes i de sene aften - og nattetimer. Kommunens kommentarer og vurdering Det ansøgte projekt omfatter ikke etablering af nye stalde eller opbevaringsanlæg. Projektet giver derfor ikke anledning til ændringer i landskabet. Ejendommen er beliggende i landområde med jordbrugsområde og råstofområde. Området er ikke et særligt værdifuldt landbrugsområde, et større uforstyrret landskab eller et særligt værdifuldt landskab. Det er ikke et område med værdifuldt kulturmiljø eller kulturarvsværdier. Det er ikke geologisk beskyttelses- eller interesseområde. Det vurderes, at den eksisterende beplantning langs med markgrænsen mod øst skal bevares. Der stilles derfor vilkår om bevaring af eksisterende beplantning. 11

12 4 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Ansøgers oplysninger: BAT niveau Miljøstyrelsen har vurderet hvad der er muligt for at overholde BAT i malkekoproduktioner. Det vejledende BAT niveau er senest opdateret 31. maj Dyretype Antal BAT eks. stald ikke renoveret Køer - dybstrøelse med lang ædeplads Opdræt - Spaltegulvboks Små kalve dybstrøelse Løbekvier dystrøelse Goldkøer BAT niveau ny stald eller renoveret 170 9,944* 1690, ,37** ,89 83,2 22 3,23*** ,04 301,2 Total N/dyretype dybstrøelse I alt 3005 * Korrigeret jf. MST vejledning om dyr opstaldet på systemer med både dybstrøelse og med spalteareal. ** Der er ingen BAT niveau for dyr på spaltegulvbokse og derfor er anvendt niveauet fra husdyrgodkendelse.dk ***Korrigeret i forhold til alder faktor 0,92. BAT niveau 3,49. I forbindelse med udvidelsen i eksisterende stald er der vurderet på hvilke tiltag der er mulige for at reducere ammoniakfordampningen. Det er ikke muligt at etablere luftrensning på naturligt ventilerede stalde og gylleforsuring er ikke muligt af hensyn til økonomien, og effekten er begrænset af en stor del af stalden er dybstrøelse. Dette efterlader skraber og fodertiltag. Det er vurderet at skrabeanlæg er et proportionalt tiltag, som forventes at reducere ammoniakfordampning med 25 %. Hertil kommer at der udbringes min. 71 % af dybstrøelsen direkte. Det er vurderet, at ejendommen dermed lever op til hvad der kan forventes i forhold udvidelsens størrelse, samt i forhold til at udvidelsen foretages i eksisterende bygninger med meget begrænsede muligheder. Ammoniakfordampningen fra stalden kan beregnes til 3001 kg N/år og overholder dermed det beregnede BAT niveau, jf. ovenstående beregning. Kommunens kommentarer og vurdering Et af miljøgodkendelseslovens hovedformål er, at fremme anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder renere teknologi, således at ressourceforbruget og tab af forurenende stoffer til omgivelserne bliver mindst mulig. BAT er således et bredt begreb, der for husdyrbrug omfatter alle anvendte teknikker og miljøteknologi til nedbringelse af forurening. Hvorvidt husdyrbruget lever op til kravet om anvendelse af BAT beror på en helhedsvurdering under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. I vurderingen inddrages følgende punkter: Ammoniakemission fra anlæg Management Foder Staldindretning 12

13 Forbrug af vand og energi Opbevaring/behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning AMMONIAKEMISSION FRA ANLÆG Husdyrbrugets emission af ammoniak til omgivelserne påvirkes af flere af ovenstående punkter, og er således en essentiel del af BAT-vurderingen. Vurderingen af BAT-niveau af ammoniakemissionen er foretaget med baggrund i: Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) - Husdyrbrug med konventionelt produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2011 Fastlæggelse af BAT - emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer - Supplement til vejledende emissionsgrænseværdier for svin og kvæg i gyllesystemer, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2012 Den ansøgte produktions vejledende BAT-niveau for ammoniakemission er af Rebild Kommune beregnet til 3101 kg NH3 N /år på godkendelsestidspunktet. Den ansøgte produktion vurderes at opfylde BAT-niveauet, da ammoniakemissionen er beregnet til 3001 kg NH3-N /år. Niveauet er opnået ved, at ansøger etablerer skraber på spaltegulv og udbringer 71 % af dybstrøelsen direkte. Der er i de forskellige afsnit i godkendelsen fastsat vilkår til sikring af, at BATniveauet for ammoniakemission overholdes. Da det ansøgte projekt lever op til BAT-niveauet mht. ammoniakfordampning, er der i godkendelsen ikke taget stilling til fravalg af virkemidler, idet det står ansøger frit for, at vælge de virkemidler, der ønskes til at opnå BAT-niveauet. MANAGEMENT (LEDELSES- OG KONTROLRUTINER) Se ansøgers oplysninger i kapitel 12. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. FODER Se ansøgers redegørelse i afsnit 5.3. Ansøger har ikke haft behov for at benytte virkemidler til overholdelse af kravet. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT, under hensyntagen til at der anvendes meget græs i foderrationen. 13

14 STALDINDRETNING Ansøgers valg af staldindretning har stor betydning for ejendommens ammoniakemission og fastholdes derfor med vilkår med henblik, at sikre overholdelse af beregnet BAT-niveau for ammoniakemissionen. Kommunens vurdering er, at ansøger har valgt nogle teknikker og teknologier, der samlet set for anlægget opfylder den ovenfor fastsatte emissionsgrænseværdi for ammoniak, som er opnåelig ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Ved teknikker menes primært teknikker optaget på Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste suppleret med valgte fodertilag. På teknologilisten er der optaget teknologier, hvor effekten vurderes at være tilstrækkeligt dokumenteret til, at teknologien kan anvendes uden yderligere dokumentation for effekten. FORBRUG AF VAND OG ENERGI Se ansøgers redegørelse i afsnit 5.5. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. Der er stillet vilkår om, at der skal foretages et energieftersyn på ejendommen. OPBEVARING/BEHANDLING AF HUSDYRGØDNING Se ansøgers redegørelse i kapitel 6. Rebild Kommune vurderer, at overholdelse af de generelle regler om opbevaring af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen er udtryk for BAT. UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Se ansøgers redegørelse i kapitel 7. Rebild Kommune anser som udgangspunkt husdyrgødningsbekendtgørelsen generelle udbringningskrav som værende BAT. OVERORDNET BAT-VURDERING På baggrund af ansøgers oplysninger, er det Rebild Kommunes vurdering, at ansøger har valgt teknikker og teknologier, der lever op til hvad der er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Samlet vurderer Rebild Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. DEN GENERELLE AMMONIAKREDUKTION Da der er over 25 % græsmarksafgrøder i totalrationen af foderet er det generelle ammoniakkrav for udvidelser/renoverede staldanlæg fastsat til 15 % i forhold til referencestaldsystemet. Den samlede emission fra anlægget efter udvidelsen bliver på 3001,27 kg N/år med stigning på 904,76 kg N/år i forhold til nudriften. Med det ansøgte reduceres med 20,88 kg N/år ud over det, der er nødvendigt, for at opfylde det generelle ammoniakkrav. 14

15 5 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 5.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Vilkår: Den samlede produktion må ikke overstige 361,6 DE på årsplan fordelt på 200 årskøer, 200 kvieopdræt og 100 tyrekalve. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med tabel 1 nedenfor Der skal etableres skraber på spalterne jf. Teknologibeskrivelse, enten med stationært wiretræk eller robotskraber i den eksisterende kostald Drift, indretning og egenkontrol for den eksisterende kostald, hvor der skal etableres skraber på spalterne, skal ske således: Hvis der etableres stationær skraber: - Der skal hver dag foretages skrabninger hver fjerde time. - Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2-3 gange. - Skraberen skal være forsynet med timer, der kan registrere drift. - Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget Hvis der etableres robotskraber: - Robotskraberen skal indstilles til at skrabe gangarealet ved foderbordet hver time. Øvrige gangarealer skal skrabes hver fjerde time. - Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Egenkontrol af stationær skraber eller robotskraber: - Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. - Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 1 uge. - Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen/robotskraberen er i drift og skraber hver 4. time og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Ansøgers oplysninger: Der ønskes udvidelse af eksisterende kvæghold på 125 årskøer, 125 årsopdræt (0-27 mdr.) og 50 tyrekalve (6 mdr-slagtning) svarende til 237,40 DE til 200 årskøer, 200 årsopdræt (0-27 mdr) og 100 tyrekalve op til 60 kg svarende til i alt 361,6 DE. 15

16 Tabel 1: Stald-ID, dyretyper, staldsystemer og produktionsoversigt fra ansøgning I forbindelse med udvidelsen i eksisterende stald er der vurderet på hvilke tiltag, der er mulige for at reducere ammoniakfordampningen. Det er ikke muligt at etablere luftrensning på naturligt ventilerede stalde og gylleforsuring er ikke muligt af hensyn til økonomien, og effekten er begrænset af, at en stor del af stalden er dybstrøelse. Dette efterlader skraber og fodertiltag. Det er vurderet, at skrabeanlæg er et proportionalt tiltag, som forventes at reducere ammoniakfordampning med 25 %. Hertil kommer, at der udbringes min. 71 % af dybstrøelsen direkte. Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning: Man har på bedriften valgt at anvende dybstrøelse med lang ædeplads med spaltegulv med bagskyl. For at begrænse ammoniakfordampningen mest muligt har man valgt at installere skraber ovenpå. Herved sikres en reduktion af fordampning af ammoniak med 25 %. Derudover udbringes 71 % af dybstrøelsen direkte. Kommunens kommentarer og vurdering: Placering af det enkelte staldanlæg fremgår af bilag 2 - situationsplan. For at fastholde den ansøgte produktion er der stillet vilkår for den samlede produktion, samt for etablering af skraber på spaltegulv i den eksisterende kostald. 16

17 5.2 VENTILATION Ansøgers oplysninger: Alle stalde er naturligt ventilerede, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Kommunens kommentarer og vurdering: Da staldene ventileres naturligt, er der ikke noget energiforbrug. Rebild Kommune anser naturlig ventilation som værende BAT, og finder det derfor ikke nødvendigt at stille vilkår. 5.3 FODRING Vilkår: Totalrationen af græsmarkafgrøder i foderet til malkekøer, inklusiv opdræt skal være mindst 25 % på årsbasis. Ansøgers oplysninger: Beskrivelse af foderoptimeringstiltag til begrænsning af ammoniakfordampningen Det er ikke valgt at regulere indholdet af næringsstoffer for at reducere ammoniakfordampningen, da det vurderes som usikkert, hvilken effekt reduceret næringsstof vil få af betydning på mælkeydelsen. Desuden lever bedriften op til det vejledende BAT niveau, og yderligere tiltag vil blot påføre unødigt høje udgifter til bedriften uden en særlig høj virkning i forhold til ammoniakemissionen. Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøger har valgt ikke at anvende fodertiltag som virkemiddel for at opfylde BAT-niveauet. Der anvendes normtal i produktionen. Jf. ansøgningen overstiger græsmarkafgrøder over 25 % af totalrationen for malkekøer inklusiv opdræt. Rebild Kommune vurderer, at der ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Der stilles dog vilkår om græsmarkafgrøder for at fastholde ansøgningens oplysninger. 5.4 ENSILAGE Ansøgers oplysninger: Ensilage opbevares under tag i køresiloer på i alt 1000 m2. Kraftfoder m.v. opbevares i eksisterende foderlade Halmen opbevares i foderlade Kommunens kommentarer og vurdering: Opbevaring af ensilage, kraftfoder og halm sker under tag i eksisterende ladebygninger. Placering ses på situationsplanen i bilag 2. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 5.5 ENERGI OG VANDFORBRUG Vilkår: 17

18 5.5.1 Der skal senest et år efter godkendelsesdatoen udføres energieftersyn af et energiselskab eller en energikonsulent, hvor de energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og konkrete energibesparende forslag med tilhørende tilbagebetalingstid. Rapporten skal kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Ansøgers oplysninger: Energiforbrug Energi: Type Forbrug før Forbrug efter Elforbrug kwh kwh Dieselolie l l Fyringsolie stuehus* - - * Stuehus opvarmes med træ Der kan opbevares i alt 3500 liter dieselolie af gangen i typegodkendte tanke. BAT energi Energibesparende foranstaltninger Belysning: Der bruges i videst muligt omfang energisparepære/lavenergi belysning Lamper rengøres jævnligt Lyset er tændt i forbindelse med fodring og ophold i staldene. Fodring og ophold i staldene sker typisk i perioden Der er vågebelysning om natten. Det skal understreges at tidspunkterne for lys er vejledende og der vil kunne være daglige og sæsonmæssige udsving i varigheden af tændt lys. Ventilation: Alle stalde er naturligt ventilerede, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Malkning: Der anvendes malkestald. Der udføres eftersyn af malkeanlæg, der sikrer, at anlægget kører energimæssigt forsvarligt. Der er etableret genindvinding af varmen fra mælken. Varmen anvendes til brugsvand i stalden. Transport: Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Ansøger har fokus på at minimere antal transporter. Logistikken mellem foderopbevaring, blandeanlæg og stalde er indrettet, så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget på ejendommen. Der vil være en mindre stigning af energiforbruget til fodring og større mængder husdyrgødning, der skal udbringes på arealerne Vandforbrug 18

19 Vand Type Forbrug før Forbrug Efter Årligt forbrug af drikkevand 3750 m m3 Årligt forbrug af vaskevand til vask af stalde 500 m3 780 m3 Vandbesparende foranstaltninger Ansøger bestræber sig på at minimere forbruget af vaskevand. Anlæggets drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Drikkevandsspild er reduceret ved anvendelse af drikkekar. Stophaner på vandslanger. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår om, at der skal foretages et energieftersyn på ejendommen inden 1 år fra godkendelsesdatoen. Vilkåret er stillet med det formål at sikre, at ansøger bliver opmærksom på energibesparende tiltag. På baggrund af de oplyste forbrugsmængder, vurderer Rebild Kommune, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår. Der gøres opmærksom på, at da der er egen vandboring på ejendommen skal eventuel udvidelse af den tilladte indvindingsmængde ansøges særskilt ved Rebild Kommune. 5.6 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Vilkår: Vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne må ikke foregå på ejendommen. Ansøgers oplysninger: Spildevandsmængde Spildevandstyper m³ /år før udvidelse m³ /år efter udvidelse Afledes til Rense-foranstaltning Rengøringsvand, drikkevandsspild mv. 500 m³ 780 m³ Gyllebeholder Ingen Sanitært spildevand fra stuehus 200 m³ 200 m³ Septiktank Nedsivning Beskrivelse af spildevandstilledning: 780 m3/år spildevand tilledes gyllebeholder med flydende husdyrgødning efter udvidelsen. Beskrivelse af spildevandsafledning: Der er ingen afløb fra ensilage pladsen. Ensilageoplaget er under tag, og der er derfor intet regnvand eller saftafløb. 19

20 Tagvandet samles og afledes til nordsiden af stalden. Tagvandet udledes til overfladen til nedsivning på marken. Der foregår ikke vask af maskiner på ejendommen. Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøger har oplyst, at der ikke foregår vask af maskiner på ejendommen, og der er derfor stillet vilkår om at vask af maskiner og materiel ikke må foregå på ejendommen. Der gøres desuden opmærksom på, at al vask af maskiner, transportvogne og redskaber skal ske på en vaskeplads med afløb til separat opsamlingsbeholder. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.7 AFFALD Vilkår: Olie- og kemikalieaffald skal til enhver tid opbevares i tæt emballage. Oplægspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes med tæt bund eller/og opkant, således at en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes ved spild eller lækage Opbevaring og håndtering af affald må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, overfladevand, grundvand, luft eller kloak Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald er bortskaffet miljømæssigt forsvarligt. Dokumentationen skal gemmes i 5 år og kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Ansøgers oplysninger: Beskrivelse af døde dyr Døde dyr opbevares overdækket. Kadavere afhentes af destruktionsanstalt indenfor 1-2 dage. Maksimal mængde: 10 køer, 26 kalve dog med det forbehold, at det naturligvis ikke kan forudsiges nøjagtigt. Bortskaffelse: Afhentes af DAKA Beskrivelse af fast affald Fast affald Affaldstype Opbevarings-sted Transportør Modtageanlæg Mængder pr. år EAK-kode ISAGkode Olie- og kemikalieaffald: Spildolie Olietromle Blyakkumulatorer Rester af bekæmpelsesmidler Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Kanyler i særlig beholder Kommunal modtagestation

21 Tørbatterier NiCd Egen Kommunal modtagestation Tørbatterier Kviksølv Egen Kommunal modtagestation Fast affald: Tom (papir/pap) emballage Container Marius Pedersen Container tømmes 14. dag Tom emballage (plast) Container Marius Pedersen Bigbags af PE-plast Container Marius Pedersen Container tømmes 14. dag Container tømmes 14. dag Lysstofrør elsparepærer og Egen Kommunal modtagestation Jern og metal Intet fast Produkthandler Produkthandler varierer Diverse brændbart inkl. tomme medicinglas Container Marius Pedersen Container tømmes 14. dag Afhængig af indhold / Glas Intet fast Egen Kommunal modtagestation

22 Beskrivelse af kemikalier generelt På ejendommen forekommer ingen opbevaring af klinisk / medicinsk affald (sprøjter medicinrester m.v.), idet dette medtages/bortskaffes af dyrlæge. Eventuel opbevaring af brugte sprøjter vil ske i kanyleboks og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ eller via dyrlæge. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår til opbevaring af affald, samt sikring af, at forurenende stoffer fra affald ikke kan tilføres jord og grundvand. Al bortskaffelse af affald skal ske i henhold til gældende lovgivning. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.8 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Vilkår: Opbevaring og håndtering af råvarer og hjælpestoffer må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder jord, overfladevand, grundvand, luft eller kloak Tankning med diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller, eller således at spild kan opsamles. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning. Ansøgers oplysninger: Beskrivelse af pesticider Al håndtering og opbevaring foregår fra anden ejet ejendom, Byrstedhedevej 13, 9240 Nibe. Beskrivelse af oliekemikalier Der er ingen oliekemikalier på ejendommen. Opbevares på Byrstedhedevej 13, 9240 Nibe. Kemikalier Opbevares på anden ejet ejendom. Opbevares på Byrstedhedevej 13, 9240 Nibe. Beskrivelse af øvrige kemikalier Medicin: Eventuel opbevaring af medicin vil ske utilgængeligt for børn i medicinskab/køleskab. Desinfektionsmidler: Desinfektionsmidler opbevares i servicebygning med afløb til gyllesystemet. Kommunens kommentarer og vurdering: Der er stillet vilkår til opbevaring af råvarer og hjælpestoffer med henblik på at sikre bedst muligt mod forurening, som følge af uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering af råvarer og hjælpestoffer. Med henblik på at forebygge forurening med olieprodukter er der stillet vilkår om, at tankning af diesel skal ske på særlig plads. Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.9 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Vilkår: Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal være tilgængelig for og kendt af alle der arbejder på bedriften Spild af miljøfarlige stoffer (olie, gødning, kemikalier etc.) skal straks opsamles. 22

23 Ansøgers oplysninger: Beskrivelse af risici Utæthed i gyllebeholder Overløb af gylle. Håndtering af dieselolie Beskrivelse af mulige uheld Største risiko for uheld vurderes, at kunne ske i forbindelse med opbevaring og håndtering af flydende husdyrgødning og dieselolie. Beskrivelse af risikominimering Al pumpning og omlastning af gylle vil foregå med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen, og der sker automatisk tømning af pumperøret. Omlastning foregår altid under opsyn. Der er derfor ikke risiko for større forureningsuheld som følge af utilsigtet igangsætning af pumper, spild m.v. Gylletankene indgår desuden og vil fortsat indgå i den lovpligtige 10 års beholderkontrol. Bedriftens dieseltank (3500 l) er i dag placeret på fast bund i stald. Tanken er hævet over jorden på ben og er forsynet med overfyldningsalarm. Der forekommer ingen afløb i gulvet. På baggrund af ovenstående udgør tanken ikke risiko for større forureningsuheld. Endvidere bemærkes, at ejer bor ved anlægget og dagligt har anlægget under opsyn. Alle medarbejdere vil desuden blive instrueret i forholdsregler i tilfælde af uheld. Der er udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Beredskabsplanen omfatter brand, overløb gylle, kemikalie/oliespild. Medarbejdere, ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen. Beredskabsplanen har en fast plads i servicerummet. Kommunens kommentarer og vurdering: Beredskabsplanen er fremsendt til kommunen i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Der er stillet vilkår om, at en opdateret beredskabsplan altid skal forefindes på ejendommen, samt at eventuelt spild af miljøfarlige stoffer straks skal opsamles. 23

24 6 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 6.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. Tabel 2: Årlig produktion Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Kvæggylle ,79 182,09 Dybstrøelse , ,61 226,5 I alt produceret , ,4 408,59 Tabel 3: Husdyrgødning til udbringning Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE I alt til udbringning , ,4 408,59 Ansøgers oplysninger: Der produceres gylle og fast møg på ejendommen. Al gyllen udbringes med slæbeslanger eller nedfældes. Dybstrøelsen nedmuldes straks efter udmugning eller lægges markstak som overholder de lovmæssig retningslinjer. Gødningen udbringes på ejendommens ejede og forpagtede arealer. Gødningen opbevares i to beholder en på 1000 m 3, samt en lejet beholder på 2600 m 3. Den del af dybstrøelsen der ikke udbringes direkte til nedmuldning bliver opbevaret i markstak. Der udbringes min. 71 % af dybstrøelsen direkte. Gødningsbeholderne følger reglerne for kontrol min. hvert 10 år. Gener fra udbringning: Der er på husdyrbruget stor opmærksomhed på at tage hensyn til naboer i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Der vil i videst muligt omfang kun blive udbragt husdyrgødning indenfor normal arbejdstid, dog kan det i visse perioder være nødvendigt at udbringe gødning på andre tidspunktet. Disse perioder forsøges minimeret, men særligt vejret kan være med til at sammenpresse udbringningen. Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning Udbringning af husdyrgødning: Alt flydende husdyrgødning nedfældes. Derudover vælges, så vidt muligt, udbringningstidspunkter hvor fordampningen af ammoniak er mindst. Der tages, så vidt det er muligt, altid hensyn til naboer ved udbringning af husdyrgødning. Det forsøges i øvrigt, at udbringe husdyrgødningen indenfor normal arbejdstid, dog kan der i forbindelse med spidsbelastning forekomme udbringning mellem 6.00 og Det skal dog understreges at udbringning af gylle er vigtig for markdriften, og der vil i særlige år kunne opstå vejrmæssige problemer, der betyder, at der udbringningen vil foregå i ovennævnte tidsrum. 24

25 6.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING Vilkår: Der skal i lejet beholder på Harrildvej 35, 9530 Støvring opbevares 65 % af den producerede gylle (inkl. vaskevand etc. ) svarende til ca m Det skal fremgå af lagerregnskabet for husdyrgødning hvornår der sker opbevaring i beholderen på Harrildvej 35, 9530 Støvring og hvilke mængder der opbevares Pumpning af gylle skal ske ved konstant overvågning Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Alternativt kan der ved hver gylletank, hvor der sker påfyldning af gyllevogn, være en læsseplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløb/pumpebrønd skal dimensioneres således, at også et større spild kan opsamles. Hvis denne løsning vælges, skal pladsen være etableret inden første udbringning. Kommunens kommentarer og vurdering: Placering af gyllebeholder fremgår af bilag 2. Erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet er indsendt til kommunen. Heraf fremgår det, at tilstrækkelig opbevaringskapacitet er opfyldt ved at leje kapacitet på m 3 i gyllebeholder beliggende på Harrildvej 35, 9530 Støvring. Hermed opbevares 36 % af den producerede gylle i gyllebeholder på m 3 på ejendommen Gammel Aalborgvej 19, og den resterende del på 64 % opbevares på Harrildvej 35. Udover vilkår vedrørende opbevaring af gylle i beholder på Harrildvej 35 og dokumentation herfor, er der stillet vilkår til sikring mod spild af gylle i forbindelse med fyldning af gyllevogne og pumpning af gylle. Rebild Kommune vurderer, at det ikke er BAT for udvidelsen, at etablere fast overdækning på gyllebeholderen. Der er derfor ikke stillet vilkår om fast overdækning. 6.3 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE Vilkår: Andelen af dybstrøelse, som køres direkte ud fra stalden og nedpløjes skal være mindst 71 % Ejendommens dybstrøelse fra småkalve skal opbevares i staldanlægget indtil udbringning eller indtil dybstrøelsen er komposteret og kan placeres i markstak Markstakke med komposteret dybstrøelse, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Placering af markstakke skal noteres i et kortbilag i driftsjournalen, hvor det opbevares i mindst 5 år og fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Kommunens kommentarer og vurdering: Da der ikke er etableres møddingsplads på ejendommen er der stillet vilkår om, at dybstrøelse fra kalvebokse skal opbevares i staldanlægget indtil udbringning eller indtil den er komposteret. Ansøger har valgt muligheden for at benyttet sig af markstakke til fast gødning. Her gælder de generelle regler om at stakken højst må være placeret samme sted i 12 måneder og ikke samme sted igen før efter 5 år. Den faste gødning skal være komposteret med et tørstofindhold på mindst 30 %. Der skal føres årlige optegnelser over markstakkene herunder oplagringsperiode og placering f.eks. ved angivelse på et kort. Stakkene skal overholde afstandskravene jf. 8, stk. 1 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og må ikke medføre risiko for forurening af grundeller over-fladevand. 25

26 Der er desuden stillet vilkår om, at mindst 71 % af dybstrøelsen skal køres direkte ud fra stalden og nedpløjes. Vilkårene er stillet i overensstemmelse med ansøgers oplysninger og har til formål at sikre, at det generelle ammoniakkrav overholdes. Det vurderes herefter, på baggrund af ansøgers oplysninger og med udgangspunkt i de stillede vilkår, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til håndtering af fast gødning. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 6.4 ANDEN ORGANISK GØDNING Der anvendes ikke anden organisk gødning på ejendommen. 26

27 7 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 7.1 AMMONIAK OG NATUR Ansøgers oplysninger: Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområder Udvidelsen af kvægproduktionen overholder lovens krav om reduktion af ammoniakfordampningen i forhold til referencestalden. Herudover reduceres ammoniakfordampningen med 21 kg N/år. Denne reduktion fremkommer ved at etablere skrabeanlæg oven på gulvet i sengestalden. Udvidelse medfører herefter en udledning på 3001 kg N/år, hvilket er en stigning på 905 kg N/år i forhold til eksisterende produktion. Der er foretaget en række beregninger på afsætningen af ammoniak i de nærmeste naturtyper. Afsætningerne er beregnet i husdyrgodkendelse.dk ved hjælp af regnearket. Der er beregnet deposition i 6 forskellige punkter. På kortbilaget er nærmeste punkter markeret og depositionerne er angivet. Første tal angiver merpåvirkningen og andet tal angiver totalpåvirkningen. Kategori 1 natur: Kategori 1 natur er nogle nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal beliggende i en afstand af ca meter sydvest for staldene. Produktionen medfører en deposition på 0,0 kg N/ha/år ved afgrænsningen af habitatområdet. Depositionen overholder dermed bekendtgørelsens afskæringskriterier. Kategori 2 natur: Kategori 2 natur er højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, og overdrev større end 2,5 ha beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev, der ligger ca. 950 m nord for ejendommen. Depositionsberegningen viser, at merdepositionen i overdrevet er 0,0 kg N og totaldepositionen er 0,1 kg N som følge af det ansøgte. Afskæringskriterierne i bekendtgørelsen overholdes dermed. Kategori 3 natur: Kategori 3-natur er, heder, moser, ammoniakfølsomme skove og overdrev, som ligger udenfor natura Der er foretaget depositionsberegninger til seks områder. Se vedlagte bilag med naturpunkter. Første tal angiver merdeposition og andet tal angiver totaldepositionen. Fælles for alle beregnede merdepositioner er, at merdepositionerne til intet punkt overstiger 1,0 kg N/ha/år. Dermed overholder udvidelse bekendtgørelsens afskæringskriterier. Dermed vurderes udvidelsen at leve op til bekendtgørelsens krav om maksimal ammoniakdeposition for kategori 1,2 og 3 natur. Samlet vurderes overholder udvidelsen afskæringskriterierne i bekendtgørelsen og dermed vil udvidelse ikke medføre en forringelse af naturen i området. Påvirkningerne at den omkringliggende natur er af underordnet karakter. Ammoniak fra udbringning: 27

28 Udbringningen af husdyrgødning foretages således at generne i forhold natur minimeres mest muligt. Således nedfældes gylle på græsmarker og sort jord og resten udbringes med slæbeslanger. Herved begrænses fordampningen mest mulig og afsætningen på nærliggende natur vurderes som minimal. Kommunens kommentarer og vurdering: I det følgende vurderes hvorledes ammoniakemission fra husdyrbrugets stalde og gødningslagre vil kunne påvirke potentielt kvælstoffølsomme naturarealer omkring bruget. Ammoniakemissionen fra stalde og gødningslagre er beregnet til at stige fra 2096,51 kg N/år til 3001,27 kg N/år. Stigningen udgør således 904,76 kg N/år. De nærmeste naturarealer i forhold til ejendommen udgøres af 3 registrerede arealer. Nærmeste naturareal, der samtidig er omfattet af husdyrlovens 7, ligger ca. 950 m nord for ejendommen, og derudover ligger der også et overdrev ca m øst for ejendommen. Der er registreret en potentielt ammoniakfølsom skov ca. 200 m fra ejendommen. Siden registreringen er arealet blevet ryddet, og der er ikke længere træer på arealet. Nærmeste potentielle ammoniakfølsomme skovareal ligger over 1,4 km fra ejendommen og vurderes på baggrund af afstanden ikke at blive påvirket væsentligt. Nærmeste naturareal, der samtidig ligger indenfor Natura 2000 område, ligger 5,2 km sydvest for ejendommen, og det vurderes, at der ikke vil kunne beregnes en påvirkning fra husdyrbruget. Via husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger til 6 punkter. Punkt Naturtype Kategori Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) 1 3 Mose 3 0,1 0,3 2 3 Eng 3 0,0 0,1 3 3 Overdrev 3 0,0 0,1 4 3 Overdrev 3 0,0 0,0 5 3 Overdrev 2 0,0 0,1 6 3 Overdrev 2 0,0 0,1 Baggrundsbelastningen (2013) i området er ca. 13,3 kg N/ha/år. Kategori 3 natur, punkt 1-4. Punkt 1 til 4 er registrerede som beskyttede naturtyper, henholdsvis mose, eng og overdrev. Der er beregnede merdepositioner i de 4 punkter på 0,0 til 0,1 kg N/ha/år. Da disse merdepositioner ligger langt under 1 kg N/ha/år har Rebild Kommune ikke yderligere bemærkninger hertil. Kategori 2 natur, punkt 5 og punkt 6 Punkt 5 og 6 er registreret som beskyttede overdrev. Totaldepositionen er i disse punkter beregnet til at være 0,1 kg N/ha/år. Da dette er langt under en totaldeposition på 1,0 kg N/ha/år, har Rebild Kommune ikke yderligere bemærkninger hertil. På baggrund af afstand og retning skønnes det ikke relevant at beregne og vurdere på husdyrbrugets påvirkninger af yderligere naturarealer. 28

29 Projektet opfylder husdyrlovens krav vedrørende ammoniaktab og er ikke i strid med naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Natura 2000-områder og bilag IV-arter: Med baggrund i EU-habitatdirektivet er der i Danmark udpeget NATURA 2000-områder (internationale naturbeskyttelsesområder) til beskyttelse af en række naturtyper og arter. NATURA områderne omfatter EU-habitatområder, EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. I forbindelse med tilladelser og godkendelser af husdyrbrug skal kommunen dels foretage vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt og dels foretage vurdering af, om det ansøgte kan beskadige eller ødelægge de særligt beskyttede bilag IV arters yngle- eller rasteområder. Nærmere oplysninger om habitatdirektivet, NATURA 2000-områder og bilag IV-arter kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside Med henvisning til placering af brugets driftsbygninger i forhold til Natura 2000 områder kan det umiddelbart godtgøres, at husdyrbruget ikke væsentligt påvirker naturtyper og arter i NATURA 2000-områder. Husdyrbrugets driftsbygninger ligger over 5 km fra nærmeste Natura 2000 område; det drejer sig om Natura 2000 område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Det vurderes, pga. afstanden, at projektet ikke kan medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper indenfor Natura 2000 området. En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området omkring udbringningsarealerne. Ifølge oplysninger i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU Faglig rapport nr. 635, 2007) kan der i Rebild Kommune være forekomst af flere arter af flagermus samt odder, markfirben, løgfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Rebild Kommune er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster i området. Mest sandsynlig forekomst ved bygningerne er arter af flagermus, som kan blive påvirket af evt. nedrivninger eller træfældninger. Eventuelle levesteder i nærheden af bygningerne antages i øvrigt at være sammenfaldende med de vurderede naturarealer i forrige afsnit, og det vurderes, at kvælstofdeposition fra husdyrbrugets anlæg ikke vil skade eller ødelægge eventuelle yngle- eller rasteområder. Miljøgodkendelsen gives på en række generelle vilkår, der bl.a. sigter mod beskyttelse af natur mod uønskede påvirkninger. Efter vurdering af projektoplysningerne og områdets natur- og landskabsforhold finder Rebild Kommune, at godkendelsen sikrer naturbeskyttelsesinteresserne i området. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår til naturbeskyttelse. Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplan 2013 for beskyttelse af natur og landskab. Specifikt vurderes projektet ikke at ville forringe tilstand af beskyttede naturtyper eller modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder eller forringe levevilkår for bilag IV-arter. For en udførlig naturvurdering henvises til bilag 3. 29

30 7.2 LUGT Vilkår: Ejendommens anlæg og driften heraf må ikke give anledning til lugtgener uden for eget område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige Ansøgers oplysninger: Der er ca. 600 meter til nærmeste enkelt liggende nabo, samt ca meter til nærmeste samlede bebyggelse og ca meter til nærmeste byzone/sommerhusområde. Geneafstanden til nærmeste nabo er beregnet til 85 meter og til samlet bebyggelse og byzone er den henholdsvis 184 meter og 269 meter. Herved vil produktionen ikke medføre væsentlige lugtgener for naboerne. Afstandene er beregnet ud fra et lugtgenecentrum som bliver fastlagt af beregningssystemet i husdyrgodkendelse.dk. Tabel 4: Samlet resultat af lugtberegning Kommunens kommentarer og vurdering: Som det ses af tabellen overholder den ansøgte produktion lovens minimumkrav til lugtgeneafstande til de forskellige typer af beboelse i området. Kommunen finder det ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. Nærmeste enkeltbolig ligger ca. 581 m nordøst for ejendommen og er Gammel Viborgvej 60, 9541 Suldrup. Nærmeste samlede bebyggelse er landsbyen Bradsted. Nærmeste byzone er i Sørup. 7.3 FLUER OG SKADEDYR Vilkår: Skadedyr skal bekæmpes i nødvendigt omfang, som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Aarhus Universitet, Skadedyrsguiden. Ansøgers oplysninger: Skadedyr: Generel bekæmpelse af skadedyr Bekæmpelse af skadedyr fortages efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Fluegener: Kemisk fluebekæmpelse foretages efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Der anvendes neporex v. kalvene. Fluelarver bekæmpes i dybstrøelsen ved at udstrø/udvande bekæmpelsesmiddel. Ellers bekæmpes fluer ved at smøre bekæmpelsesmiddel på vægge i stald. Rottebekæmpelse: Bekæmpelse af rotter fortages efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. 30

31 Desuden følges de forbyggende foranstaltninger, som er fastlagt i Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv. (Bek. nr. 696 af 26. juni 2012). Kommunens kommentarer og vurdering: Det vurderes, at bedriftens tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af fluer og skadedyr vil være tilfredsstillende. Der stilles vilkår for at fastholde den oplyste skadedyrsbekæmpelse. Retningslinjer for skadedyrsbekæmpelse varetages fra Aarhus Universitet Skadedyrsguiden, og hører ikke længere under Statens Skadedyrslaboratorium. 7.4 TRANSPORT Ansøgers oplysninger: Til og frakørselsveje er anført på situationsplanen Før udvidelse Efter udvidelse Transporter Antal/ år Kapacitet transport pr. Antal/ År Kapacitet transport pr. Transportmiddel Transportmiddel Transport tilskudsfoder af tons Lastbil tons Lastbil Transport af korn tons Traktor tons Traktor Dieselolie l Lastbil l Lastbil Afhentning tyrekalve 10 8 Lastbil Lastbil Afhentning slagtekøer 12 4 Lastbil 12 7 Lastbil Halm Traktor Traktor Afhentning af døde dyr Udbringning husdyrgødning 26 - Lastbil 26 - Lastbil 70/ tons/10 tons Traktor 110/ tons/10 tons Traktor Mælk 183 Lastbil 183 Lastbil Affald 26 - Lastbil 26 - Lastbil Transporter i alt Bemærkninger: Generelt: Antallet af transporter bør betragtes som retningsgivende. I og med der er tale om levende organismer, kan både udbytter på markerne og stald variere fra år til år, hvilket naturligvis har indflydelse på antallet af transporter Husdyrgødning: Der køres med husdyrgødning i vækstsæsonen. Transporten og udbringning vil have en stigning på 130 læs i forhold til nudrift. Reglerne for udkørsel vil blive overholdt. Transportvejene for gylle er vist på bilag. Foder og korn: 31

32 Kørsel i forbindelse med levering af foder og korn vil stige i forhold til nudrift. Fodertransporterne vil stige med 110 læs pr. år. Hertil kommer et ikke nærmere bestemt antal transporter med græs og majsensilage. Det er ikke på forhånd muligt at forudsige dyrkningssuccesen og derfor ikke muligt at vide hvor mange transporter der vil være. Men alle afgrøder vil blive transporteret hjem til ejendommen. Transport: Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Transport og udbringningen af gyllen vil ske med traktor. Alle udbringningsarealerne ligger meget samlet omkring ejendommen, og meget få af transporterne vil gå gennem samlede bebyggelser. Kommunens kommentarer og vurdering: Transportveje fra ejendommen til udbringningsarealerne kan ses i bilag 1. Der ses ikke at være transporter gennem landsbyer eller byområder til udbringningsarealerne. Ansøger har redegjort for flere transporter som følge af udvidelsen af dyreholdet. Kommunen vurderer på baggrund heraf, at omfanget af transporter ikke vil antage et omfang, der vil være til væsentlig gene for beboerne i området og finder således ikke anledning til at stille vilkår. Kommunen har lagt vægt på, at en miljøgodkendelse efter husdyrbrugsloven primært kan regulere hvilke af ejendommens adgangsveje, som skal anvendes ved transport til og fra bedriften. Spørgsmål om f.eks. belastning af det lokale vejnet reguleres ikke af husdyrbrugsloven, men af den relevante vejlovgivning og afgøres af de relevante vejmyndigheder. Færdsel på offentlig vej reguleres i øvrigt af færdselsloven og håndhæves af politiet. 7.5 STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER Vilkår: Husdyrbrugets bidrag til støjbelastning i omgivelserne må ikke overstige værdier (oplyst i nedenstående tabel 5) målt eller beregnet ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μ Pa). Tallene i parentes angiver referencetiden inden for den pågældende periode. I tilfælde af impulsstøj eller rentoner skal den målte/beregnede værdi tillægges 5 db(a). I tvivlstilfælde afgør kommunen om der er rentoner eller impulsstøj Husdyrbruget skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentationen for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Tabel 5: Støjgrænser Tidsrum Max. lydniveau Mandag-fredag kl (8 timer) 55 db (A) Lørdag kl (7 timer) 45 db (A) Søn- og helligdage kl (8 timer) 45 db (A) Alle dage kl (1 time) 45 db (A) kl (½ time) kl (Maksimalværdi) 40 db (A) 55 db (A) Ansøgers oplysninger: 32

33 De væsentligste støjkilder på anlægget vurderes at være støj fra landbrugsmaskiner, støj fra malkeanlægget og støj fra el-ventilatorer i stalde. Driftsperiode: Malkning foregår i malkestald fra og Ko- og kviestald er naturligt ventileret, og der forekommer således ingen vedvarende støjgener fra ventilationsanlæg. For så vidt angår støj fra landbrugsmaskiner vil der dagligt forekomme kørsel ved fodertilberedning, udfodring m.v. Herudover vil der forekomme sæsonbetonet kørsel ved gylleudbringning og markarbejde. Tiltag mod støjkilder: Støj søges generelt dæmpet ved valg af støjsvag teknologi og afskærmning. Endvidere søges al unødig tomgangskørsel undgået. Kommunens kommentarer og vurdering: Kommunen forventer ikke, at driften af husdyrbrugets anlæg vil give anledning til støj, der overskrider de angivne grænseværdier for naboer. Der er stillet vilkår om overholdelse af støjgrænser på ejendommen. Disse vilkår er stillet med henblik på at kunne sikre naboer bedst muligt mod støj fra den daglige drift. Vilkåret gælder kun for aktiviteter ved ejendommens anlæg. Markaktiviteter er ikke omfattet af vilkårene. Kommunen har indsat et vilkår med maksimale støjgrænser i overensstemmelse med de vejledende grænseværdier for støj, der svarer til de almindeligt gældende grænser for virksomheder (vej-ledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder). 7.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER Vilkår: Uden for eget område må anlæggene og driften heraf ikke give anledning til støvgener, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige. Ansøgers oplysninger: I forbindelse med levering af kraftfoder og mineraler kan der opstår støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Ved udvidelsen vil foderforbruget stige, men da blandingen i sig selv ikke forårsager væsentlige støvgener, vil der derfor ikke ske en forøgelse af eventuelle støvgener ved udvidelsen. Kraftfoder tippes af som løsvare. Mineraler leveres i bigbags. Ved beboelser langs grusveje er der ved transport med gylle og grovfoder megen opmærksomhed rettet mod disse. Der køres efter forholdene. Da der sker en stigning i antallet af transporter, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme flere støvgener. Kommunens kommentarer og vurdering: Kommunen vurderer, at støvgener fra anlægget og fra transporter ikke vil medføre væsentlige gener for beboerne i lokalområdet. Støv, som følge af transporter, vil dog altid være afhængig af, i hvilket omfang ansøger forstår, at vise hensyn. Der skal derfor til stadighed tilstræbes, at minimere støvgener i forbindelse med ejendommens drift. 33

34 Der er stillet vilkår om, at ejendommen ikke må give anledning til støvgener uden for virksomheden, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige. Med udgangspunkt heri, og på baggrund af ansøgers oplysninger, er det kommunens vurdering, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår vedrørende støv. 7.7 LYS Ansøgers oplysninger: Lysforhold Belysning af anlæg: Der vil være et vist lysudfald fra bygningernes vinduer, samt fra udendørsbelysning På ejendommen opsættes ikke projektører eller lignende kraftig udendørs belysning. I stalde med åbne sider vil indendørs staldbelysning kunne ses udefra. Belysningen vil blive sænket i de sene aften- og nattetimer. Kommunens kommentarer og vurdering: Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår vedrørende lys, da der er mere end 200 m til nærmeste naboejendomme samt at indsyn fra naboejendomme er begrænset som følge af eksisterende beplantninger og hegn ved ejendommen og naboejendomme. 8 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 8.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Vilkår: Godkendelsen omfatter arealerne, angivet i bilag 1 og bilag 1a På bedriftens udbringningsarealer må der maximalt udbringes ,34 Kg N og 6.184,4 Kg P i husdyrgødning (kvæggylle og dybstrøelse) i planperioden (1/8 til 31/7) Der må ikke udbringes slam eller anden organisk gødning på arealerne Der skal altid være mindst 22 procentpoint ekstra med efterafgrøder udover Plantedirektoratets krav mht. til pligtige efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Efterafgrøder må ikke erstattes af 100 % vintersæd. Alternativer til efterafgrøder kan anvendes, såfremt bedriften er tilmeldt Plantedirektoratets ordning Der må maksimalt udbringes 1,55 DE/ha i planperioden Det skal overfor tilsynsmyndigheden kunne dokumenteres, at ovennævnte vilkår overholdes. Dokumentationen skal gemmes i 5 år og kunne fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Ansøgers oplysninger: Til ejendommen hører 262,92 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer, hvor der udbringes 1,55 DE/ha. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand: 34

35 133,34 af udbringningsarealerne ligger indenfor nitratklasse III, og alle arealerne ligger i et opland med stigende husdyrtryk. For at reducere udvaskningen af kvælstof til overfladevandet er der etableret 22 % ekstra efterafgrøder, hvilket betyder, at udvaskningen til overfladevand ligger på 62,7 kg N/ha, hvilket er under det maksimalt tilladte på 63 kg N/ha/år fra et tilsvarende planteavlsbrug. 167,44 ha er beliggende indenfor nitratfølsomt indvindingsopland. Udvaskningen til grundvandet kan beregnes til mg nitrat/l, og udvidelsen medfører ingen øget udvaskning. Udvaskningen er opnået ved at etablere 22 % ekstra efterafgrøder. Et tilsvarende planteavlsbrug i området vil have en udvaskning på mg nitrat/l, og udvaskningen fra produktionen ligger derfor på niveau med et tilsvarende planteavlsbrug. I flg. beregningerne i husdyrgodkendelse.dk overholder overskuddet af fosfor lovens krav til fosforoverskud, og kravet er overopfyldt med 676,3 kg. Beregningen giver et fosfor overskud på 4,7 kg P/ha. Ejere af forpagtede arealer: Lilian Laustsen, Højbovej 7, 9240 Nibe Ronald Lund, Byrstedhedevej 23, 9240 Nibe Lars Christensen, Byrstedvej 25, 9541 Suldrup Kroghs A/S, Bavnehøjvej 2, 9541 Suldrup Kommunens kommentarer og vurdering: Ansøgningen omfatter udspredning af husdyrgødning svarende til i alt 408,59 DE på arealer svarende til 262,92 ha harmoniareal, der ligger delvist i nitratklasse 0 og 3 og i fosforklasse 0. Der er 167,44 ha i nitratfølsomt indvindingsopland. I ansøgningen er det reelle dyretryk angivet som 1,55 DE/ha. Vurderingerne i ansøgningen er foretaget på denne baggrund. Derfor er der fastsat vilkår om, at der på bedriftens udbringningsarealer maximalt må udbringes husdyrgødning svarende til ,34 Kg N og 6.184,40 Kg P i planperioden (1/8 til 31/7). De 22 % ekstra efterafgrøder skal etableres efter samme regler som de generelle efterafgrøder. På mark 9 og mark 20 er der fredede fortidsminder, og der må ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes inden for en afstand af 2 m fra fortidsmindet. Indtegning af udbringningsarealet er foretaget i overensstemmelse hermed. Langs mark 12 er der registreret beskyttet dige. Jorddiget er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Selve digearealet indgår ikke i udbringningsarealet. Ingen af udbringningsarealerne rummer 3 beskyttede naturtyper. 8.2 ANDRE AREALER Kommunens kommentarer og vurdering: Udover udbringningsarealerne, der fremgår af bilag 1, har ansøger, desuden nogle græsningsarealer, der fremgår af bilag 1a. Arealerne afgræsses af dyr fra andre ejede ejendomme. 9 PÅVIRKNING AF GRUNDVAND I Danmark bruger vi urenset grundvand som drikkevand. Derfor skal grundvandet beskyttes mod forurening. På denne baggrund er der sket en kortlægning af landets grundvandsressourcer, som har inddelt landet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder). Der er gennemført 35

36 en overordnet kortlægning af grundvandets sårbarhed i forhold til nitrat. På den baggrund er der udarbejdet et kort over de nitratfølsomme områder. Herefter kortlægges områder, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan på detailniveau, og der foretages en zonering af områdets nitratfølsomhed. Slutteligt udarbejdes en indsatsplan, som beskriver de nødvendige indsatser for at sikre drikkevandsressourcen i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l. Der er udarbejdet indsatsplaner for en række områder, mens kortlægningen er undervejs i andre områder. Kortlægningen af alle indsatsplanområder skal være afsluttet i I områder, hvor der endnu ikke er foretaget en zonering, stilles der som hovedregel krav om, at udvaskningen af nitrat ikke må stige i de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvis udvaskningen overstiger 50 mg nitrat pr liter. Er der udarbejdet en indsatsplan skal der stilles vilkår, som sikrer at indsatsplanen overholdes. Der kan dog kun stilles vilkår, så udvaskningen reduceres til et niveau svarende til udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug eller til et udvaskningsniveau svarende til nitratklasse 3. Tilsvarende vilkår kan stilles til zonerede områder i den statslige kortlægning, hvor der endnu ikke er udarbejdet en indsatsplan. 36

37 Ansøgning: Det samlede harmoniareal er 262,9 ha. Ud af det samlede harmoniareal er der 167,4 ha i NFI. Alle arealerne i NFI er zoneret. 37

38 I den følgende tabel er de harmoniarealer i ansøgningen listet, hvis placering i forhold til status på den statslige kortlægning/indsatsplanlægning afgør, hvilke krav der stilles til udvaskning. 38

39 Kommunens kommentarer og vurdering: Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra det ansøgte projekt overstiger 50 mg nitrat/l, men giver ikke anledning til en stigning i forhold til det nuværende udvaskningsniveau. Udvaskningen overstiger ikke niveauet fra et standardplanteavlsbrug i området. Der er arealer, hvor der er foretaget zonering. Udvaskningen for disse arealer er mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug, og nitratudvaskningen fra harmoniarealerne i NFI er ikke stigende. Det ansøgte projekt kan, på baggrund af de oplysninger og tiltag der fremgår af ansøgningen, godkendes. For alle ejendommens markarealer er der valgt et K2-sædskifte, som svarer til referencesædskiftet. Mængden af efterafgrøder indgår i vurderingen af belastningen på arealerne, og der er derfor sat vilkår om, at der altid skal være mindst 22 % -points ekstra med efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav mht. til pligtige efterafgrøder. Vilkåret er stillet på baggrund af beregningerne i hus-dyrgodkendelse.dk. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår. 10 PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND 10.1 VANDLØB Udbringningsarealerne ligger i oplandet til tre vandløbsoplande, henholdsvis Binderup Å, Hasseris Å og Østerå. 39

40 Flere steder grænser udbringningsarealer op til 3-beskyttede naturtyper herunder vandløb. Der er ikke terrænhældninger større end 6 grader mod vandløb. Rebild Kommune vurderer, at anvendelse af husdyrgødning i overensstemmelse med gældende regler, samt ved overholdelse af de lovpligtige bræmmer, ikke har betydning for vandløbskvaliteten. Derfor vurderes det, at anvendelse af husdyrgødning ikke har betydning for vandløbskvaliteten i vandløb der grænser op til udbringningsarealerne. Husdyrbrugets udbringningsarealer ligger minimum 3,6 km fra nærmeste Natura 2000 område; den korteste afstand er mellem mark 4 og Natura 2000 område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Det vurderes, pga. afstanden, ikke at projektet kan medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper indenfor Natura 2000 området. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området kan ses på Naturstyrelsens 1 hjemmeside. På baggrund af terrænforholdene i området vurderes husdyrbruget ikke at rumme udbringningsarealer med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning eller erosionsmaterialer. Der er derfor ikke stillet supplerende vilkår til de generelle regler for udbringning af husdyrgødning SØER Arealerne 3, 11, 19, 25 og 26 ligger delvist i oplandet til Hornum sø, der er den målsatte sø, der ligger nærmest udbringningsarealerne. Ingen af udbringningsarealerne skråner mere end 6 grader ned mod søer, og derfor er der minimal risiko for overfladisk afstrømning fra udbringningsarealerne til beskyttede søer. Rebild Kommune vurderer, at anvendelsen af arealerne, som ansøgt i projektet, ikke påvirker Hornum Sø eller øvrige søer i nærområdet væsentligt. Natura 2000-søer Ingen af udbringningsarealerne ligger i søoplande i Natura 2000-områder, af søtyperne: 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 3150 Naturligt næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3110 kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer). Se nedenstående kort. Projektet kan derfor ikke påvirke disse søtyper og projektet kan godkendes ud fra de oplysninger, der fremgår af ansøgningen. Ud fra ovenstående er det vurderet, at det ikke er nødvendigt at stille skærpende vilkår

41 10.3 FJORD OG HAV KVÆLSTOF Af ejendommens udbringningsarealer ligger 133,34 ha i nitratklasse 3. De resterende 129,58 ha ligger i nitratklasse 0. DET GENERELLE BESKYTTELSESNIVEAU Det generelle krav i forbindelse med nitratklasser er overholdt idet DE REEL er mindre end DE MAX, se nedenstående tabel der indeholder data beregnet af husdyrgodkendelse.dk. Tabel 6: Beregning af nitratudvaskning til overfladevand. Oplysninger fra husdyrgodkendelse.dk FOSFOR Alle projektets udbringningsarealer ligger i fosforklasse 0. 41

42 Det maksimalt tilladte fosforoverskud er 7,3 kg P/ha/år. Det maksimalt tilladte fosforoverskud er beregnet i husdyrgodkendelse.dk. Tabel 7: Oplysninger fra skema nr i husdyrgodkendelse.dk Krav om max. P overskud (kg P/ha/år) Tilført P (kg P/ha/år) Fraført P (kg P/ha/år) P overskud (kg P/ha/år) Referencesædskifte + 22 procentpoint ekstra efterafgrøder 7,3 23,5 18,8 4,7 Med et fosforoverskud på 4,7 kg P/ha/år er det generelle beskyttelsesniveau for fosforoverskud overholdt med valg af referencesædskifte og 22 procentpoint ekstra efterafgrøder. NITRAT- OG FOSFORUDVASKNING TIL INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER (OVERFLADEVANDE, KYST) I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder. Dele af fuglebeskyttelsesområderne et tillige udpeget som Ramsarområder. Mange Natura 2000 områder er placeret i kystområder og 85 procent af det danske landareal afvander til Natura Ved godkendelse af et husdyrbrug skal det sikres at ændringen ikke påvirker Natura 2000 området negativt. Ved vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. Efterfølgende vurderes det, hvordan det ansøgte projekt påvirker Natura 2000 områderne med kvælstof ved afstrømning fra harmoniarealerne. Vurderingen følger Miljøstyrelsens vejledning og Miljø- og Naturklagenævnes praksis fra den principielle afgørelse MKN af 3. november 2010 og Miljøstyrelsens notat om Kammeradvokatens vurdering af Nitratmodellen af 6. oktober Husdyrgodkendelsesloven regulerer alene den del af udvaskningen, som kan tilskrives husdyrgødningen. Den øvrige udvaskning bliver ikke reguleret via husdyrgodkendelsesloven. Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de kystoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de kystoplande, hvor anlægget er placeret. Jf. miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold er der større usikkerheder i CHR-dataene for små områder med få antal dyreenheder. For oplande der er mindre end ha anvendes oplandets markbalance til at vurdere, om dyretrykket er stigende i et opland, mens CHR data anvendes i oplande, der er større end ha. De anvendte CHR data er fra 2014 mens data til markbalancen fra gødningsregnskabet er fra Hvis dyretrykket er faldende i et kystopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er steget mere end 1% (jf. Miljøstyrelsens notat om Kammeradvokatens vurdering af Nitratmodellen af 6. Oktober 2014), eller andre forhold gør, at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 området ikke påvirkes af den ansøgte produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i kystoplandene til Natura

43 områder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 området. (jf. MKN af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i kystoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterier 2A og 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage i et kystopland, uden projektet medfører skadevirkning fra på Natura 2000 området. Natura 2000 områder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller et vandområde som er meget lidt eutrofieret betragtes som meget sårbare. Øvrige Natura 2000 områder betragtes som sårbare. Kystområder uden for Natura 2000 betragtes ikke som sårbare. Opdelingen følger Miljøstyrelsens sårbarhedskortlægning. Afhængig af sårbarhed anvendes følgende afskæringskriterier for Natura 2000 områder. Pkt. 2A sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle kystopland. Pkt. 2B meget sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til fosfor Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bilag 4. Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af "Worst Case" situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosforforøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 pct. over en 8-årig periode. 43

44 Ansøgning: Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 262,9 ha, og en udvaskning i ansøgt drift på 62,7 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 70,5 kg N/ha. For de samlede harmoniarealer er det beregnet at udvaskningen ved planteavl er 63 kg N/ha. I den konkrete ansøgning er der 133,35 ha udbringningsarealer beliggende indenfor oplande til Natura 2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Natura 2000-områder I det følgende beskrives de Natura 2000-områder, der potentielt kan påvirkes af ansøgte projekt. Habitatområde Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er blandt andet habitatnaturtyperne Flodmundinger (1130), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) og Kystlaguner og strandsøer (1150). Lige uden for Randers Fjord optræder habitattyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) samt Større 44

45 lavvandede bugter og vige (1160). For disse habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturtyper i EFhabitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord: Grund Fjord Hevring Bugt Langerak Mariager Inderfjord Mariager Yderfjord Nordlige Kattegat Randers Fjord, fra Rds. til Mellerup Randers Yderfjord Habitatområde Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er blandt andet habitatnaturtyperne: Sandbanke (1110), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150), Bugt (1160) og Rev (1170). For disse habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EFhabitatdirektivets 8 marine naturtyper, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturtyper i EFhabitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal: Halkær Bredning Nibe-Gjøl Bredning Fuglebeskyttelsesområde Ulvedybet og Nibe Bredning Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 1: Ulvedybet og Nibe bredning er: skestork, knop-, sang- og pibesvane, kortnæbbet- og grågås, lysbuget knortegås, pibe-, krik-, taffel-, og hvinand, toppet skallesluger, blå kærhøg, hedehøg, klyde, hjejle, almindelig ryle, brushane, fjord-, split-, dværg- og havterne. Området består mod nord af vidtstrakte, lavvandede fjordområder i Limfjorden. Det store marine område, strandenge og småøer udgør tilsammen et vigtigt levested for hovedparten af udpegningsgrundlagets yngle- og rastefugle. De lavvandede marine områder i Nibe Bredning er af stor betydning for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget. Strandengene udgør vigtige ynglehabitater for vadefugle ligesom de uforstyrrede holme, der ligeledes udgør vigtige ynglelokaliteter for skestorken,de fire arter af terner og klyde. Ulvedybet er en vigtig fuglelokalitet og en af landets største brakvandssøer. Områdets lavvandede fjordområder giver gode fourageringsbetingelser for arterne på udpegningsgrundlaget fx for skestorken. Næringsstofbelastningen fra de omkringliggende landbrugsarealer udgør en trussel for store dele af de marine naturtyper i Limfjorden. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til fuglebeskyttelsesområdet vurderes således, at kunne være til skade for arterne på udpegningsgrundlaget, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte arter ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. 45

46 Oplande der helt eller delvist afvander til Ulvedybet og Nibe Bredning: Halkær Bredning Nibe-Gjøl Bredning Fuglebeskyttelsesområde Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 15: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er knop-, sang- og pibesvane, lysbuget knortegås, edderfugl, grav-, sort-, hvin-, bjerg- og fløjlsand, stor skallesluger, klyde, hjejle, fjord-, dværg- og havterne. Nord for Randers Fjords udløb til Kattegat findes der uforstyrrede strandengsarealer, der har stor betydning for fuglelivet. Havområdet rummer fem marine naturtyper, hvor sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand udgør mere end 50 %. Randers Fjord udgør en af landets eneste forekomster af naturtypen flodmunding. Mange af områdets strandenge er veludviklede, men trues af tilgroning. De marine naturtyper og strandengene er uundværlige levesteder (yngle-, raste- og fourageringssted) for en lang række fugle, bl.a. dykænder, terner, gæs og vadefugle. I Randers Yderfjord og Mariager Fjord lever bl.a. hav- og fjordterne, klyde og lysbuget knortegås, der alle er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 15. Arterne på udpegningsgrundlaget trues af næringsstofbelastning, da naturen og miljøet i Kattegat er påvirket af næringsstoffer. Således har både Aalborg Bugt og Mariager Fjord flere gange været ramt af alvorlige iltsvind, hvor bundfaunaen dør og ålegræsset, der er naturligt fødegrundlag for fx sangsvanen, skades. Dette giver en alvorlig forringelse af fødeudbuddet for fugle i området, blandt andet trues edderfuglen generelt af fødemangel, da den lever af blåmuslinger, som er gået tilbage pga. gentagne iltsvind. Oplander der helt eller delvist afvander til Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del: Farvandet Djursland Øst Hevring Bugt Langerak Mariager Yderfjord Nordlige Kattegat Randers Yderfjord Beregning af projektets påvirkning i berørte kystoplande For at vurdere projektets andel af den samlede udvaskning fra et givet kystopland, som afvander til et Natura 2000 område beregnes bidraget fra projektet og fra det samlede kystopland. De faktiske udvaskninger fra oplandene er beregnet fra hhv. dyrket og øvrigt areal. Det dyrkede areal svarer til oplandets samlede registrerede areal i det generelle landbrugsregister, mens det øvrige areal er oplandets resterende areal. N-udvaskningen for det dyrkede areal er beregnet som en N-nettobalance med værktøjet CTtools. Heri beregnes det potentielle tab af N for hver enkelt mark i oplandet på baggrund af oplysninger om afgrødevalg, jordtype, mængder og typer af tildelt N-gødning, udbytteforhold m.m. ud fra landbrugets registerdata. N-udvaskningen beregnes som differencen mellem N-input og N-output på markniveau. Kvælstofudvaskningen fra det øvrige opland følger standardberegningen i Miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold. Reduktionsprocenten er arealvægtet i forhold til reduktionspotentialekortet, som ligger til grund for nitratklasserne i oplandet. Den påvirkning fra projektet som kan tilskrives husdyrgødningen er beregnet som differencen mellem den faktiske udvaskning, Udvaskning DE(reel) fra ansøgningssystemet og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Bidrag fra husdyrgødning Vurdering af påvirkninger fra det konkrete projekt For hvert kystopland som afvander til sårbare Natura 2000 områder beregnes projektets påvirkning. Til den videre vurdering, beregnes hvor stor en del af den samlede udvaskning fra husdyrbruget som kan tilskrives husdyrgødning. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes som 46

47 differencen mellem den beregnede udvaskning ved den aktuelle drift (Udvaskning DE (reel)) og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Det er kun den del af udvaskningen, der stammer fra husdyrgødningen, som indgår i de videre beregninger. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes for den samlede bedrift. Udvaskning ved DE (reel): Udvaskningen for et standard-planteavlsbrug: Påvirkning fra husdyrgødning: = 0 kg N/ha 62,7 kg N/ha - 63 kg N/ha = 0 kg N/ha Vurdering af kumulativ påvirkning Kravet om at det konkrete projekt ikke må påvirke et kystopland yderligere, hvor den samlede kvælstofbelastning er stigende, skal opfyldes på bedriftsniveau. Derfor kan der beregnes en maksimal tilladt udvaskning pr. ha for bedriften, som et vægtet gennemsnit af den maksimalt tilladte udvaskning i oplande med stigende husdyrtryk og den maksimalt tilladte udvaskning for de øvrige harmoniarealer. For arealer, hvor der ikke er en kumulativ effekt, må udvaskningen beregnet for de pågældende arealer maksimalt svare til udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax). For de arealer, der ligger i et opland, hvor en øget belastning giver en kumulativ effekt, må udvaskningen maksimalt svare til den laveste værdi af udvaskningen fra et planteavlsbrug og udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax) for de pågældende arealer. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Beregning: (Harmoniareal(kystopland med kumulativ effekt) * Udvaskning(DEMax1) + Harmoniareal(øvrigt) * Udvaskning(DEMax2)) / Harmoniareal(samlet) 1. Her bruges den mindste værdi af: "Udvaskning som planteavlsbrug på udvalgte arealer" eller "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer med krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug". 2. Her bruges værdien af: "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer uden krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug". Påvirkning i kystoplande Vurdering af risikoen for kumulativ effekt, værdierne for den samlede kvælstofpåvirkning og projektets påvirkning i de aktuelle kystoplande er opstillet herunder. For hvert kystopland er det vurderet om projektet overholder de to afskæringskriterier. 47

48 Kommunens kommentarer og vurdering: En øget påvirkning i kystoplandet vil medføre en kumulativ effekt ved øget påvirkning fra det ansøgte projekt. Udvaskningen for de arealer som ligger i oplandet skal derfor være mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug. Udvaskningskravet skal opfyldes på bedriftsniveau. Kravet beregnes derfor som et vægtet gennemsnit for arealer i og udenfor oplande, hvor der er en kumulativ effekt. Det samlede harmoniareal i oplande med kumulativ effekt er 252,26 ha. Kravet til den arealvægtede udvaskning for bedriften er beregnet til 63,5 kg N pr. ha. Af ansøgningssystemet fremgår at den faktiske udvaskning ved den ansøgte drift er på 62,7 kg N pr. ha. Afskæringskriterie 1 er overholdt da den faktiske udvaskning fra det ansøgte projekt er mindre end eller lig med det beregnede krav til den arealvægtede udvaskningen for bedriften. I de aktuelle kystoplande overholder projektet afskæringskriteriet for hvor meget kvælstof projektet må bidrage med af den samlede påvirkning. Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansøgningssystemet er overholdt. Ansøgningens udbringningsarealer er beliggende inden for oplande til Natura 2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Da kriteriet for påvirkning af overfladevand med fosfor er overholdt, giver projektet ikke anledning til en forværring af tilstanden i Natura 2000 områderne. 48