To gange grønt på Oksevejen

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. september Dansk Skoleforening for Sydslesvig FOTO: KLAUS NIELSEN Redaktionskomite: Per Gildberg Michael Oetzmann Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Dansk på programmet FLENSBORG. Undervisningsmaterialet i»sproghjørnet«blev grundigt studeret, da 40 danskundervisere fra hele Sydslesvig sidste weekend var mødt op på Centralbiblioteket for at samle inspiration og gode råd til den kommende sæson. Voksenundervisningen i Sydslesvig havde for første gang arrangeret et kursus for danskundervisere. Ud over en præsentation af bibliotekets undervisningsmateriale bød dagen også på oplæg fra personer, som har erfaringer med at undervise i dansk. Mere side 3 To gange grønt på Oksevejen FOTOS: KLAUS NIELSEN I dagens anledning måtte Dannebrog vige pladsen til fordel for både det gamle og det ny miljøflag. Her er det skoleinspektør Anne-Margrete Jessen, der får hjælp af borgmester Jochen Barckmann til at få de grønne flag gjort fast på flaglinen. Ved hjælp af et hul i tagrenden, et stykke gummislange og en vandtank kan eleverne nu vande køkkenhaven - udelukkende med regnvand. Miljø. Oksevejens Skole har netop modtaget det andet grønne flag som bevis på skolens miljøarbejde. SPORSKIFTE. På Oksevejens Skole i Sporskifte (Weiche) har lærere og elever fået smag for det grønne miljøflag fra Friluftsrådet i Danmark. Forleden fik skolen overrakt grønt flag nummer to af borgmester Jochen Barckmann fra Flensborg, og han fik straks en invitation om at komme igen næste år. - Til den tid satser vi på, at vi har gjort os fortjent til det tredje grønne flag, sagde skoleinspektør Anne-Margrete Jessen, da lærere og elever var samlet i skolegården for at se det grønne flag stryge til tops. Sidste år fik Oksevejens Skole det grønne miljøflag for at have arbejdet med affaldssortering. Denne gang er det skolens bestræbelser på at spare på vandet, der har udløst et grønt flag. På et år er det lykkedes skolen at nedsætte vandforbruget med godt 13 procent. Vand til alle - Vi kan alle yde et bidrag, for vi ønsker jo, at alle skal kunne føle sig godt tilpas her på jorden. Dertil hører også, at der er vand nok til alle, sagde Jochen Barckmann i sin tale. Initiativtageren til projekt grøn skole i Sporskifte er forældrerådsmedlem Niels Ole Krogh. I sin tale opfordrede han skolens elever til at overtale deres forældre til ikke at købe vand på flasker. - Vi har noget af det bedste vand her i Flensborg. Drik det i stedet for vand på flasker, som er blevet transporteret tværs gennem Europa med store lastbiler, sagde han. En naturlig del af skoledagen Arbejdet med at spare på vandet på Oksevejens Skole er foregået sideløbende med den daglige undervisning, men også blevet implementeret i de forskellige fag. Blandt andet har eleverne besøgt rensningsanlægget i Flensborg for at se, hvordan man renser vandet, og på skolen har de lavet forsøg med hjemmelavede vandtårne. - Eleverne har været overraskende interesserede og projektet er gået hen og blevet en naturlig del af skoledagen, siger skoleinspektør Anne-Margrete Jessen. Enkle midler Hun fortæller, at den over ti procent store besparelse på skolens vandforbrug er opnået med enkle midler. Cisternerne på skolens toiletter er blevet udstyret med en flaske med vand. På den måde skal der ikke så meget nyt vand til at fylde cisternen efter et toiletbesøg. Samtlige vandhaner på skolen blevet udstyret med en perlator, som er en lille anordning, der blander luft i vandet, som herved får mere fylde. Samtidig husker skilte ved håndvaskene eleverne på, at de skal spare på vandet. Endelig har skolen fået foræret en 1000 liter plastiktank, der, efter et par tilføjelser, nu er eneleverandør af vand til skolens køkkenhave. Også på rengøringsområdet er det sket noget. Sulfo-rengøringsmidlerne er blevet erstattet af et nyt system med mikrofaserklude og ved håndvaskene kan man nu finde miljørigtig sæbe. Bevidste elever Implementeringen af miljøarbejdet i undervisningen er ifølge Anne-Margrete Jessen er med til at gøre eleverne mere bevidste. - Samtidig giver det dem en stolthed. Det andet grønne flag på to år viser, at vi godt kan, selv om vi er en lille skole, siger hun. I Danmark og Sydslesvig deltager over 200 skoler i netværket»grønt Flag - Grøn Skole«, og 60 skoler får hvert år det grønne flag som synligt tegn på, at de har gennemført et miljøundervisningsprojekt for hele skolen af høj kvalitet.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. september De hidtidige regler har fungere som et spil sorteper, hvor det er helt legalt at skubbe sorteper videre og til sidst tildele mindretallet rollen som taber. Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen Om sorteper og atomkraft SORTEPER er navnet på et spil kort, hvor spillets taber er den, der sidder tilbage med sorteper. Vinderne er de andre medspillere, da det for dem er lykkedes at skubbe sorteper videre. Til det at tabe og blive udnævnt til sorteper hører at blive sværtet i hovedet af en sodet prop. Spillet er et alment kendt spil og har fornøjet mange generationer af børn og voksne. Man kan blive klogere på sig selv og andre ved at spille sorteper. Men der er tale om et spil, hvor reglerne er lavet, så der altid findes en sorteper. I DET POLITISKE LIV spilles der også sorteper. Landsregeringen har for nylig udsendt forslag til et sæt spilleregler for en kommende skolelov, der stadig ikke indeholder bestemmelser om at lovsikre kørselstilskuddene til Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Dermed er der lagt op til, at forgangne årtiers uværdige sorteperspil på kørselsområdet kommer til at fortsætte. Heldigvis er SSW klar til at fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at amterne fremover bliver forpligtet til at betale to-tredjedele af de»nødvendige kørselsomkostninger«. PROBLEMET ER BARE, at SSW ikke alene kan gennemføre en sådan forandring. Alle kræfter må derfor samles om at overbevise den siddende regering om, at tiden er inde til at gennemføre en lovgivning, der kan sikre en retfærdig tildeling af befordringstilskud til Skoleforeningen. De hidtidige regler har fungeret som et spil sorteper, hvor det er helt legalt at skubbe sorteper videre og til sidst tildele mindretallet rollen som taber. RESULTATERNE af en sådan politik kender vi fra amt Rendsborg-Egernførde, der ikke længere betaler kørselstilskud til Skoleforeningen, da man mener, det er en sag for landsregeringen. I Slesvig-Flensborg amt har man afskaffet kørselstilskud til Skoleforeningen ud fra en beregning af de faktiske udgifter. Her blev det samtidig gjort klart, at de nuværende tilskud meget snart kunne blive reduceret yderligere, hvis ikke landsregeringen snart gennemfører en lovgivning, der aflaster amterne i forhold til mindretallet. Hidtil har kommunerne kun i meget begrænset omfang ydet kørselstilskud, selv om de er blevet begunstiget af en udligningsordning fra delstaten. SELV OM SKOLEFORENINGEN og SSW fra tid til anden har opnået gode delresultater ved at argumentere for tilskud til kørselsbefordring, så er amts- og kommunalpolitikerne i stigende grad blevet bevidste om, at de ydede kørselsbidrag er frivillige. Mindretallet skal være glad for det, de får, og når økonomien strammer til, så er der andre vigtigere forpligtigelser. På den måde får ansvarsforflygtigelsen særdeles gode kår. De fleste politikere udtaler dog, at de støtter mindretallet. Men kørselstilskuddene skal klares af delstaten. I Kiel lyder det modsatte svar, at det må være amternes og kommunernes ansvar at sørge for denne ligestilling. DET BURDE VÆRE indlysende for enhver, at sådan kan spillet ikke fortsætte; men spørgsmålet er, hvad der skal til for, at landsregeringen indser det samme. SSW vil gøre sit, og vi må gøre alt for, at deres lovforslag kommer til at nyde fremme. MEN VI SKAL måske lære at spille på flere strenge, og det kunne måske være en idé at invitere den kendte vendelbosanger Niels Hausgaard til Kiel for at tydeliggøre landsregeringens ansvar. For det må ikke ende med, at vi fortsat»kommer til at ligge i vejen«. I EN KENDT SANG,»Hilsen fra os«, synger Niels Hausgaard om en gruppe nordjyder, der over en øl kommer til at diskutere det gode ved at have atomkraft. De går alle ind for atomkraft; men når det skal blive til realiteter med en placering af værket, så»snakken var, om vi skulle have atomkraft eller hvad, og det ment vi inte, der kunne være tvivl om, at vi skal. Men værket skal ligge på Sjælland har vi tænkt, eller Fyn, eller i den østen ende. For have det her hos os, nej det ville vi inte, og det ville også komme til at ligge i vejen«. ANDERS MOLT IPSEN Nye tider - ny struktur FLENSBORG. - Vore områder udvikler sig. Derfor må vi tilpasse os de forandringer, der sker. Sådan siger Skoleforeningens direktør Anders Molt Ipsen om baggrunden for de organisatoriske forandringer, Skoleforeningen har foretaget i forbindelse med det ny skoleår. Den ny struktur betyder, at ansvarsområderne og titlerne for nogle af Skoleforeningens ledende medarbejdere er blevet ændret. I august 2008 står det ny gymnasium i Slesvig klar til indflytning. Dermed vil der være to danske gymnasier i Sydslesvig, hvis opgaveløsning kræver en større koordinering. Det hidtidige skoleområde er derfor blevet delt op i to nye kontorer: Et skolekontor, for de skoler, der har klasser op til 10. klassetrin og et gymnasiekontor for de to gymnasieoverbygninger, der har elever i årgang. Olaf Runz, der tidligere har været skolekonsulent for hele skoleområdet, er blevet leder af det ny gymnasiekontor. Han skal i fremtiden blandt andet lede overenskomstforhandlingerne på gymnasieområdet, implementere den ny gymnasiereform, stå for fordelingen af gymnasiernes bloktilskud og tage sig af de sager, der vedrører gymnasieområdet. Samtidig er Olaf Runz ARKIVFOTO afdelingsleder i Den Pædagogisk - Administrative Afdeling. Oprettelsen af gymnasiekontoret betyder, at Uwe Prühs sammen med skolekonsulent Lisbet Buhl primært tager sig af folkeskoleområdet. For at tydeliggøre denne arbejdsdeling har Uwe Prühs udover sin titel som vicedirektør fået tilføjet skolechef, der skal tydeliggøre det arbejdsområde, som han er daglig leder af. Samtidig har skolekonsulent Lisbet Buhl fået udvidet sit ansvarsområde, så hun nu også tager sig skolernes bloktilskud og særbevillinger og i et samarbejde med Uwe Prühs står for lærernes efter- og videreuddannelse. På børnehaveområdet betyder ændringerne, at Børnehaveinspektør Birgit Messerschmidt nu er chef for et nyt Børne- og Skolefritidskontor, der, ud over de 55 danske børnehaver, også tager sig af de 20 skolefritidsordninger i Sydslesvig. Titlen børnehaveinspektør bliver ændret til børneog skolefritidschef. Vi er overbeviste om, at denne struktur vil tydeliggøre nogle ansvarsområder samtidig med, at der tages hånd om nye opgaveområder, siger Anders Molt Ipsen, hvis titel er ændret fra skoledirektør til direktør. Thede Boysen nyt styrelsesmedlem FLENSBORG. Pr. 1. august er lederen af mindretalssekretariatet i Berlin og medlem af Friisk Foriinings bestyrelse, Thede Boysen, indtrådt som medlem af Skoleforeningens styrelse. Thede Boysen er 42 år og bor i Flensborg sammen med sin kone og parrets to børn. Han afløser Ingwer Boysen, som har valgt at træde tilbage efter at have siddet i Styrelsen i ti år. FOTOS: KLAUS NIELSEN Johanna Mühlmann Den 1. august kunne tre personer fejre, at de i 40 år har været ansat i Skoleforeningen. Tove Kolb blev færdig som pædagog i sommeren Tove Kolb Johanna Mühlmann blev i marts måned 1966 ansat som vikar i børnepasningen på Husby Danske Skole. Den 1. august samme år blev hun fastansat. I 1967 stod Husby Danske Børnehave færdig og siden har Joanna Mühlmann haft sin daglige gang blandt børnene i Husby. Hvornår hun vælger at slutte i børnehaven, har den 62-årige børnehavemedhjælper endnu ikke besluttet. - Tiden må vise, hvor længe jeg bliver ved, siger jubilaren fra Husby efter at have gået på Jysk Børnehaveseminarium i Århus. Den 1. august samme år blev hun ansat i Julie Ramsing-Børnehaven i Flensborg, hvor hun blev leder i Efter 40 år i børnehaven valgte Tove Kolb at gå på pension den 1. august i år i en alder af 62. Sit otium bruger hun blandt andet på at ordne sin have, mavedans og på at spille petanque. - Derudover har jeg planlagt at gå til nogle af de foredrag, jeg ikke tidligere havde tid til, siger Tove Kolb. Carl-Heinz Petersen blev ansat som lærer på Gustav Johannsen-Skolen i I de følgende år uddannede han sig sideløbende til skolespykolog efter at være blevet uddannet på Carl-Heinz Petersen Tre gange 40 års jubilæum Tønder Seminarium. I 1973 blev han ansat på Skolepsykologisk Kontor samtidig med, at han stadig havde undervisningstimer på Gustav Johannsen-Skolen. I 1983 blev han souschef på kontoret og i 1987 blev han fritaget for undervisning på Gustav Johannsen- Skolen. Carl-Heinz Petersen er i dag 66 år. Hvornår han har tænkt sig at slutte sin professionelle karriere, har han endnu ikke besluttet. - Jeg tager ét år ad gangen. Jeg synes stadig, at jobbet er spændende og samtidig har vi et rigtig godt team på Skolepsykologisk Kontor, siger jubilaren. -redaktionen ønsker de tre 40 års jubilarer et stort tillykke.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. september SSW vil sikre kørselstilskud Lovforslag. SSW har netop præsenteret forslag, som skal sikre elevbefordringen til de danske skoler ved lov og styrke frisisk i den offentlige skole. FLENSBORG. Står det til SSW, skal amterne forpligtes til at betale to tredjedele af omkostningerne i forbindelse med elevbefordring. - Med dette forslag satser vi på at opnå et flertal i Landdagen for en lovsikret løsning i stedet for demonstrativt at fremføre vore maksimale krav om ligestilling med udgangspunkt i Skoleforeningens faktiske udgifter. Det sidste vil blive nedstemt i Kiel, og vi risikerer at stå helt uden en løsning med hensyn til skoleloven, sagde SSWs gruppeformand i Landdagen, Anke Spoorendonk, da SSW forleden på Flensborghus præsenterede sine forslag til den ny skolelov. Skoleloven skal vedtages i Landdagen inden årets udgang, og træder i kraft den 1. januar Usikker fremtid Som det ser ud nu, er de offentlige tilskud til skolebuskørslen for børn, der går i de danske skoler, fri- FOTO: KLAUS NIELSEN På informationsmødet præsenterede SSW de ændringsforslag, partiet har i forbindelse med den ny skolelov. villige og derfor usikre. Usikkerheden gælder især de tre amter i Sydslesvig, der styres af CDU-flertal. Den nuværende kompromis-aftale i Slesvig- Flensborg Amt betyder allerede nu et mindre tilskud end tidligere. Aftalen udløber i Samtidig frygter SSW, at Nordfrislands Amt vil følge Slesvig-Flensborg, hvis det beslutter at skære yderligere i tilskudet. Og Rendsborg-Egernførde Amt besluttede allerede sidste år helt at sløjfe kørselstilskudet til de danske skoler Derfor mener SSW, at Skoleforeningen har brug for en lovsikring af de offentlige tilskud til elevbefordringen. Uafhængig af frivillige tilskud - På den måde er man ikke længere afhængig af amternes vilje til at yde frivilige tilskud. SSWs forslag vil stort set kunne lovfæste de nuværende årlige tilskud på op imod euro i de tre amter, sagde Anke Spoorendonk. - Det er nu, vi bør sørge for en lovsikring i skoleloven, da den næppe bliver ændret de næste mange år. Med SSWs forslag vil de danske skoleelever ikke længere kunne stilles ringere end deres tyske kammerater, sagde SSWs landdagsmedlem Lars Harms. Ud over forslaget om en lovsikring i skoleloven vil SSW fremlægge et forslag om at styrke faget frisisk i den offentlige skole, så sproget får status som andet fremmedsprog i Nordfrisland. Frisisk som andet fremmedsprog SSW ønsker at lovfæste grundprincippet i skoleloven om, at de offentlige skoler i Nordfrisland og på Helgoland bliver forpligtet til at tilbyde frisisk. Samtidig skal privatskoler, de danske skoler og offentlige skoler uden for Nordfrisland have lov til at tilbyde frisisk som alternativ til for eksempel fransk og spansk, mens engelsk stadig skal være første fremmedsprog. - Det skal være muligt i frisiskundervisningen enten at samle flere årgange på en skole eller at samle samme årgange på flere skoler. Desuden skal skolerne inden skolestart forpligtes til at informere om muligheden for undervisning i frisisk. Samtidig skal skolerne i Nordfrisland formidle frisernes kultur og historie, sagde Lars Harms. FOTO: KLAUS NIELSEN Kursus for danskundervisere Inspiration og gode råd til den kommende sæson. Det var, hvad 40 dansklærere fra hele Sydslesvig sidste weekend var kommet for at få på Centralbiblioteket. FLENSBORG. Kurset for voksenundervisningens dansklærere var arrangeret af Voksenundervisningen og var den første af sin art i Sydslesvig. Det bestod af en række oplæg fra personer, som på den ene eller anden måde har erfaringer med danskundervisning. Kirsten Jensen, som underviser i dansk for voksne på Jaruplund Højskole, fortalte om sine erfaringer med niveaudelte ugekurser på højskolen. Hun har igennem en årrække haft stor succes med sine såkaldte»crash-kurser«, hvor eleverne inddeles efter deres sproglige kunnen, så undervisningen passer til det niveau, eleverne har opnået. Kirsten Jensen fortalte også om sit undervisningsmateriale, som hun selv udvikler. Herefter var det lærer på Kappel Danske Skole, Georg Buhl, som fortalte om sit kursus, som han kalder for»forældredansk«. Specielt for kurset er, at det ligger om formiddagen samtidig med, at børnene går i skole. Også Georg Buhl har udviklet sit eget undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i de tekster, børnene arbejder med i skolen og de ord, forældrene møder i forskellige forbindelser i skolehverdagen. Hjælp på nettet Leder af børnebiblioteket Lars Aagaard fortalte blandt andet kursisterne om en nyoprettet blog, hvor det er muligt at finde nyttige links til undervisningsmaterialer. En blog er en slags dagbog, der er tilgængelig for alle på internettet. Lars Aagaard har samlet de mange links på adressen om. Efter bibliotekarens oplæg og inden frokost havde kursisterne mulighed for at besøge»sproghjørnet«, hvor bibliotekets undervisningsmateriale er samlet. Under frokosten blev dagens forløbige oplæg diskuteret, og der var udbredt tilfredshed at spore. - Indtil nu har dagen været utrolig indbringende. For eksempel har jeg gået og tænkt på, om det at læse i kor måske er for gammeldags. Men i dag har jeg hørt, at det er helt i orden. Samtidig er det rart at have en person at henvende sig til på biblioteket, sagde Jill Bachmann fra Treja Danske Skole. Sven Erik Reinke, som er dansklærer på Husum Danske Skole, havde fået nye ideer til sit undervisningsmateriale. - Jeg har undervist voksne i et år og er lidt træt af det materiale, jeg bruger. Derfor har det været godt at få ny inspiration, sagde han. Seks timers kursus Efter pausen var det tid til dagens sidste oplæg. Det blev holdt af Birgit Bækgaard, som er seminarielektor ved CVU i Haderslev og som underviser i linjefagene religion og dansk som Lærer på Kappel Skole, Georg Buhl, fortalte de 40 fremmødte danskundervisere, hvordan han underviser forældre i dansk og om sit undervisningsmateriale. andetsprog. Oplægget omhandlede den mere teoretiske del af undervisningen, og Birgit Bækgaard kom blandt andet ind på, hvordan elever tilegner sig et nyt sprog. Efter seks timer var kurset for danskundervisere nået til til vejs ende. - Det har været utrolig udbytterigt. Jeg har fået en masse input, og de er blevet serveret på en god måde, sagde Heidi Fredsgaard, som underviser i dansk på Centralbiblioteket. Hun var ikke i tvivl om, at kurset havde givet hende noget at arbejde videre med. - Det har fået mig til at reflektere over min egen undervisning. Samtidig har det givet os alle ny inspiration og gode råd. Herefter kan man pille det ud, man kan bruge, og det synes jeg er godt, sagde Heidi Fredsgaard. En årlig begivenhed Kurset var som sagt det første af sin art i Sydslesvig. Intet tyder dog på, at det var en enkeltstående begivenhed. - Med den tilslutning kurset har haft, overvejer vi at gøre det til en årlig tilbagevendende begivenhed. Eventuelt én eftermiddag om året, sagde sekretær for Voksenundervisningen, Signe Andersen.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. september Voksenundervisning 2006/ med støtte fra Union Bank Nærmere oplysninger om de enkelte kurser fås ved henvendelse til de stedlige kursusledere og -lærere. Deltagerbetalingen er på 2,- pr. undervisningstime. Såfremt der ønskes yderligere kurser, bedes man henvende sig til de stedlige bestyrelser eller institutioner. Ansøgninger om godkendelse af nye kurser i 2007 sendes til sekretær Signe Andersen, Osterwung 5, Hattstedt. Indbyder Kursus Sted Leder Lærer Kursusdage Klokkeslet Start Timer Flensborg Aktivitetshuset (424)kend din pc for beg. Aktivitetshuset H.H.Sørensen L. Mikkelsen ma (454) tekst og layout Aktivitetshuset H.H.Sørensen G. Buhl to (440) blindskrift Aktivitetshuset H.H.Sørensen G. Buhl to (450) digital foto Aktivitetshuset H.H.Sørensen R. Christesen ons (441) filtning Aktivitetshuset H.H.Sørensen P. Behrend weekend (448) maleværksted Aktivitetshuset H.H.Sørensen A. Birkemose ma (430) layout og tekst Aktivitetshuset H.H.Sørensen G. Buhl ti (425) glas for begyndere Aktivitetshuset H.H.Sørensen L. R. Jessen to (455) Dit eget brevpapir Aktivitetshuset H.H.Sørensen G. Buhl to (461) dominostrik Aktivitetshuset H.H.Sørensen A. Richter ons (462) dominostrik Aktivitetshuset H.H.Sørensen A. Richter ons (460) patchwork Aktivitetshuset H.H.Sørensen W. Nielsen weekend (456) billeder og layout Aktivitetshuset H.H.Sørensen G. Buhl to (459) excel for begyndere Aktivitetshuset H.H.Sørensen F. Koppensteiner ma (451) avanceret digi foto Aktivitetshuset H.H.Sørensen R. Christesen ti (428) kend din pc for forts. Aktivitetshuset H.H.Sørensen L. Mikkelsen ma (426) glas for begyndere Aktivitetshuset H.H.Sørensen L. R. Jessen to (463) mønsterstrik Aktivitetshuset H.H.Sørensen A. Richter ma (423) word for fortsættere Aktivitetshuset H.H.Sørensen F. Koppensteiner ti/ons (457) julepostkort Aktivitetshuset H.H.Sørensen G. Buhl to (458) photoshop Aktivitetshuset H.H.Sørensen M. Zeinar weekend (452) juledekoration Aktivitetshuset H.H.Sørensen K. Jensen lø (464) formular med word I Aktivitetshuset H.H.Sørensen G. Buhl ti (465) formular med word II Aktivitetshuset H.H.Sørensen G. Buhl ons (427) julegaver af glas Aktivitetshuset H.H.Sørensen L. R. Jessen lø (452) julebukke i strå Aktivitetshuset H.H.Sørensen H. Bastiansen ons Centralbiblioteket (062109) dansk 1 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062110) dansk 1 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062111) dansk 1 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062112) dansk 1 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062113) dansk 1 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062207) dansk 2 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062208) dansk 2 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062209) dansk 2 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062305) dansk 3 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062306) dansk 3 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062402) dansk 4 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062403) dansk 4 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062502) dansk 5 intensiv Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062602) dansk samtale 1 Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (062702) dansk samtale 2 Centralbiblioteket M. Detert ugekursus (066101) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert ma (066102) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert ma (066103) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert ti (066104) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert ti (066105) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert ons (066106) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert ons (066107) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert ons (066108) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert to (066109) dansk 1 Centralbiblioteket M. Detert to (066201) dansk 2 Centralbiblioteket M. Detert M. Hjortnæs ma (066202) dansk 2 Centralbiblioteket M. Detert I. Friis ti (066301) dansk 3 Centralbiblioteket M. Detert V. Maj Dam ti (066302) dansk 3 Centralbiblioteket M. Detert B. Bilberg ons (066303) dansk 3 Centralbiblioteket M. Detert G. Jansen-Bistram to (066401) dansk 4 Centralbiblioteket M. Detert J. Jessen ti (066402) dansk 4 Centralbiblioteket M. Detert V. Maj Dam ma (066501) dansk samtale 1 Centralbiblioteket M. Detert H. Fredsgaard ma (066502) dansk samtale 1 Centralbiblioteket M. Detert I. Friis ma (066601) dansk samtale 2 Centralbiblioteket M. Detert D. Albertsen to (066701) dansk samtale 3 Centralbiblioteket M. Detert V. Maj Dam to (066801) dansk litteratur Centralbiblioteket M. Detert E. Weber-Poulsen ons Christian Paulsen-Skolen keramik Chr. Paulsen-Skolen J.E.Salomonsen I. Suppras ons DAN aerobicmix Idrætshallen A. Christensen R. Asmussen ons mavedans Christian Paulsen-Skolen A. Christensen I. Grumser ons jazz-rytmisk gymnastik Cornelius Hansen-Skolen A. Christensen I.M.Thomsen ma yoga Gustav Johannsen-Skolen A. Christensen E. Linke ma motionsgymnastik for herrer Oksevejens Skole A. Christensen M. Skou ma dans Idrætshallen A. Christensen H. Schönbeck ti motionsgymnastik Cornelius Hansen-Skolen A. Christensen R. Marquardt ons ryggymnastik Christian Paulsen-Skolen A. Christensen R. Marquardt ti step-aerobic Cornelius Hansen-Skolen A. Christensen M. Eichhorn to Duborg-Skolen dansk år Duborg-Skolen. lok. 215 E. Jensen K. Jensen to dansk 6 A Duborg-Skolen. lok. 215 E. Jensen K. Jensen m.fl. weekend forår 17 Flensborg Husmoderforening motionsgymnastik Cornelius Hansen-Skolen A.N.Olesen B. Hansen ti hardangersyning Duborg-Skolen A.N.Olesen I. Petersen ons næversøm og lampeskærme Toosbüygade 7 A.N.Olesen E. Cornils ma Gustav Johannsen - Skolen dansk for let øvede Gustav Johannsen-Skolen O. J. Uth T. Mühlhausen to Helligånds Sogns Menighed dansk litteratur Stuhrs Allee 17 J. Ørsted V. Bøhrnsen-Jensen ons Husflidskredsen porcelænsmaling Oksevejens Skole J. Glüsing R. Sørensen to glassmykker Jaruplund Højskole J. Glüsing J. Solvang weekend sølvarbejder Jaruplund Højskole J. Glüsing C. Jespersen weekend Jens Jessen-Skolen dansk 1 Jens Jessen-Skolen C. Jonassen N. Beer ons dansk for øvede Jens Jessen-Skolen C. Jonassen N. Beer ma dansk 10. år Jens Jessen-Skolen C. Jonassen B. Goldberg ons

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. september Indbyder Kursus Sted Leder Lærer Kursusdage Klokkeslet Start Timer kor Jens Jessen-Skolen C. Jonassen I.M.Schulz ons Jørgensby-Skolen dansk 1 Jørgensby-Skolen G. Bethge S. Kohrt ma dansk for fortsættere Jørgensby-Skolen G. Bethge S. Kohrt ti keramik Jørgensby-Skolen G. Bethge J. Otten to Sydslesvigske Folkedansere Fl. folkedans Flensborghus E. Christesen I.M. Christensen ma SSF - Det humanitære Udvalg pensionistgymnastik Engelsby-Centret.Brahmstr.6 E. Thorup Nielsen E. Linke ons pensionistgymnastik Chr. Paulsen-Skolen E. Thorup Nielsen S. Fleischhacker ti aktive pensionister Tönnsenhuset E. Thorup Nielsen K. Hansen ons aktive pensionister Tönnsenhuset E. Thorup Nielsen I. Rasmussen to SLESVIG - FLENSBORG AMT Dannevirke Dannevirke SSF dansk litteratur Danevirkegården S. Gustafson S. Breuer to Harreslev Harreslev Danske Skole oliemaleri Harreslev Danske Skole L. Danielsen K. Terlinden ti kor Harreslev Danske Skole L. Danielsen L. Ramm-Mikkelsen ti dansk 1 Harreslev Danske Skole L. Danielsen J. Korsgaard ti dansk 2 Harreslev Danske Skole L. Danielsen S. Fecker Hejmdal Blæseorkester orkestersammenspil Harreslev Danske Skole E. Geipel J. Fabrin ma Hatlund-Langballe Hatlund-Langballe Skole dansk for let øvede Hatlund Skole T. Mühlhausen A. Mühlhausen ti dansk 1 Hatlund Skole T. Mühlhausen A. Mühlhausen ti Husby Husby Børnehave dansk 1 Husby Skole S. Splettstösser M. Schütz ti dansk 2 Husby Skole S. Splettstösser M. Schütz to Jaruplund SSF Jaruplund-Veding dansk 1 Jaruplund Skole G. Böttinger K. Andersen ons dansk for fortsættere Jaruplund Skole G. Böttinger K. Andersen ti gymnastik Jaruplund Skole G. Böttinger M. Eichhorn ti PC-kursus for begyndere Jaruplund Højskole G. Böttinger G. Diercksen to Jydbæk Isted-Gammellund SSF dansk 1 Jydbæk Forsamlingshus T. Anthonisen G. Anthonisen to dansk for fortsættere Jydbæk Forsamlingshus T. Anthonisen G. Anthonisen ma Kappel Kaj Munk Skolen dansk 1 Kaj Munk Skolen H. Bade M. Pape ti dansk 3 Kaj Munk Skolen H. Bade A. Kristensen ma dansk 5 Kaj Munk Skolen H. Bade M. Pape ons forældredansk Kaj Munk Skolen H. Bade G. Buhl fre Kobbermølle DAN stretching Kobbermølle Skole A. Christensen A.M.Henriksen to Kobbermølle Skole dansk for viderekomne Kobbermølle Skole C. Bassler T. Pape-Appel og ma C. Bassler Lyksborg Lyksborg Kvindeforening blomsterbinding Lyksborg Skole A.K.Bracke K. Jensen ma Medelby Medelby Skole dansk for lidt øvede Medelby Skole K. Henken I. Andresen Henken ma Moldened Moldened SSF motion med stavgang Moldened Forsamlingshus A. Christiansen B. Marxen-Düring Oversø Oversø SSF motion med stavgang Frørup Skole W. Hansen S. Meng ti Skovby Skovby SSF dansk 1 Hærvejshuset I. Lindahl-Koitzsch S. Vangsted ons Slesvig Gottorp-Skolen dansk 4. hold 1 Gottorp-Skolen P.Olesen Müller H. Light Braun ma dansk 4. hold 2 Gottorp-Skolen P.Olesen Müller H. Light Braun ma madlavning for mænd Gottorp-Skolen P.Olesen Müller M. Meng to dansk 2 Gottorp-Skolen P.Olesen Müller D. Larsen ti dansk 1 Gottorp-Skolen P.Olesen Müller D. Larsen ti Hiort Lorenzen-Skolen dansk 1 Hiort Lorenzen-Skolen B. Kasubke D. Albertsen ma Slesvig Husmoderforening porcelænsmaling Hiort Lorenzen-Skolen I. Moritz I. Bock ti afspændingsgymnastik Hiort Lorenzen-Skolen I. Moritz A. Rabenow to Sønderbrarup Sdr.Brarup Danske Skole dansk 1 Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen A. Risager 2 weekends dansk 2 Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen A. Risager 2 weekends dansk 3 Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen A. Risager 2 weekends dansk IV Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen A. Risager 2 weekends dansk let øvede Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen S. Christensen ons dansk for fortsættere Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen B. Söhner ti dansk 3 Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen A. Risager to dansk samtale Sdr. Brarup Skole M.B.Pedersen B. Söhner ons Sørup Sørup Danske Skole dansk 1 Sørup Skole B. Semmelhack K. Kratochvil ti dansk for fortsættere Sørup Skole B. Semmelhack K. Kratochvil ti dansk 3 intensiv Sørup Skole B. Semmelhack S. Christensen lø dansk 3 Sørup Skole B. Semmelhack S. Christensen to dansk 5 Sørup Skole B. Semmelhack S. Christensen ti dansk 3 intensiv Sørup Skole B. Semmelhack S. Christensen lø Tarp Trene-Skolen dansk 1 Trene-Skolen O.Vrang Lassen O. Vrang Lassen lø dansk 1 Trene-Skolen O.Vrang Lassen O. Vrang Lassen ti dansk for fortsættere Trene-Skolen O.Vrang Lassen N. Bergholz ons dansk for lidt øvede Trene-Skolen O.Vrang Lassen B. Witter ma dansk for øvede Trene-Skolen O.Vrang Lassen O. Vrang Lassen ma dansk for lidt øvede Trene-Skolen L.S.Jakobsen O. Vrang Lassen ma Treja Treja Danske Skole forældredansk Treja Skole M. Nielsen J. Mölck to Valsbøl Valsbøl SSF dansk II Valsbølhus G. Mentges K. M. Møller ti dansk III Valsbølhus G. Mentges K. M. Møller ti ryggymnastik Valsbølhus G. Mentges B. Sönnichsen ma Vanderup Vanderup Danske Skole dansk for fortsættere Vanderup Skole K. Hansen P. Sindberg to dansk 1.1 del Vanderup Skole K. Hansen L. Heinz ma dansk 2. 1.del Vanderup Skole K. Hansen M. Heinz-Sommer ma NORDFRIESLAND AMT Bredsted Bredsted Husmoderforening kreativ weekend Bredsted Danske Skole M. Jensen M. Jensen weekend glaskursus Ladelund Ungdomsskole M. Jensen G. Lausen weekend Drage Drage Børnehave dansk 1 Drage Børnehave J. F. Madsen J.F.Madsen to

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. september Voksenundervisning 2006/ med støtte fra Union Bank Indbyder Kursus Sted Leder Lærer Kursusdage Klokkeslet Start Timer Garding Vestejdersteds Skole dansk 1 Garding Skole P. Heide P. Heide ma maleri/grafik Garding Skole P. Heide P. Heide weekend efterår 24 Hatsted Hatsted SSF dansk 2 Hatsted Forsamlingshus A.S.Andersen A. Cornelsen ma dansk 5 Hatsted Forsamlingshus A.S.Andersen A. Cornelsen ma Humptrup Bavnehøj-Skolen dansk 1 Bavnehøj-Skolen H. Tappe G. Petersen ma dansk 1 Bavnehøj-Skolen H. Tappe G. Petersen ti dansk for fortsættere Bavnehøj-Skolen H. Tappe H. Tappe to Humptrup Børnehave yoga Bavnehøj-Skolen M. Jessen K. Piest ti Husum Husum Danske Skole dansk 3.1 Husum Skole E. K. Tornbo N. Stange ti Husum SSF håndarbejde Husumhus A. Heydenreich E. Geipel ti dansk 2 Husum Bibliotek L. Sørensen K.K.Madsen to Ladelund Ladelund Kvindeforening dansk 1 Ladelund Skole D. Jacobsen D. Jacobsen ma dansk for fortsættere Ladelund Skole D. Jacobsen D. Jacobsen ti List Vesterland-List Børnehave dansk for fortsættere List Skole N. Godsk Sørensen K. Horup ons dansk teater List Skole N. Godsk Sørensen K. Horup ons Læk Læk Danske Skole dansk 1 Læk Skole W. Petersen L. Thomsen ma dansk for fortsættere Læk Skole W. Petersen W. Petersen ma dansk for forældre Læk Skole W. Petersen W. Petersen to dansk litteratur Pensionistboligerne Læk W. Petersen L. Anker Jakobsen ons engelsk Læk Skole W. Petersen I. Lauritsen ma Nibøl Nibøl Danske Skole dansk 1 Nibøl Danske Skole A.L.Holste B. Lück ma dansk 2 Nibøl Danske Skole A.L.Holste C. Jensen ons dansk 3 Nibøl Danske Skole A.L.Holste A.L. Holste ons dansk for viderekomne Nibøl Danske Skole A.L.Holste I. Dethlefs to Nykirke Vidingherred SSF dansk 1 Nykirke Skole J. Andresen J. Andresen fre Tønning Tønning SSF motionsgymnastik for kvinder Uffe-Skolen A. Thomas C. Freudenreich ti dansk 1 Uffe-Skolen M. Martens K. Meinert ti dansk 2 Uffe-Skolen M. Martens K. Meinert ti dansk for viderekomne Uffe-Skolen M. Martens K. Meinert to Uffe-Skolen dansk for fortsættere Uffe-Skolen M. O. Jensen K.K.Madsen ma dansk konversation Uffe-Skolen M. O. Jensen K. Schlickert lø Vesterland SSF Vesterland-Hørnum dansk for fortsættere Lille Skole. Hedigenwai 3 E. Müller G. Herr ons RENDSBORG - EGERNFØRDE AMT Askfelt Askfelt Danske Skole dansk 1 weekend Askfelt Skole W. Bradtke H. Brehr weekend dansk 1 weekend Askfelt Skole W. Bradtke H. Brehr weekend dansk 4 weekend Askfelt Skole W. Bradtke H. Brehr weekend dansk 5 weekend Askfelt Skole W. Bradtke H. Brehr weekend dansk 1.1 weekend Askfelt Skole W. Bradtke H. Brehr weekend dansk 1.2 weekend Askfelt Skole W. Bradtke H. Brehr weekend dansk 1.3 weekend Askfelt Skole W. Bradtke H. Brehr weekend dansk 2.1 weekend Askfelt Skole W. Bradtke H. Brehr weekend dansk 2.2 weekend Askfelt Skole W. Bradtke H. Brehr weekend dansk 2.3 weekend Askfelt Skole W. Bradtke H. Brehr weekend dansk 1 Askfelt Skole W. Bradtke H. Mainusch ma dansk 3 Askfelt Skole W. Bradtke S. Koch ons afspænding/yoga for pensionister Askfelt Skole W. Bradtke U. Christiansen ma ryggymnastik for kvinder Askfelt Skole W. Bradtke U. Christiansen ma ryggymnastik Askfelt Skole W. Bradtke U. Christiansen ons afspænding/yoga m/k Askfelt Skole W. Bradtke U. Christiansen to Dänischenhagen Jernved Skole dansk 1 Jernved Skole M. Salomo A. Neumann ma dansk 2 Jernved Skole M. Salomo A.M.Giesel ons dansk for fortsættere I Jernved Skole M. Salomo N. Steffen ti dansk for fortsættere II Jernved Skole M. Salomo S. Maag ti dansk for fortsættere III Jernved Skole M. Salomo J.C.Schlüter ma dansk for fortsættere IV Jernved Skole M. Salomo M. Salomo ma kor Jernved Skole M. Salomo J. Katz lø Egernførde Egernførde Aftenskole afspænding/yoga for pensionister Medborgerhuset J. Waldinger-Th. U. Christiansen ons aktiv afspænding m/k Medborgerhuset J. Waldinger-Th. U. Christiansen ons aktiv afspænding Medborgerhuset J. Waldinger-Th. U. Christiansen ons digital kamera. foto Jes Kruse-Skolen J. Waldinger-Th. T. Wiltrup ma dansk 1 Jes Kruse-Skolen J. Waldinger-Th. G. Hougaard-Werner ma dansk 1 Jes Kruse-Skolen J. Waldinger-Th. P. Wiltrup ti dansk 2 Jes Kruse-Skolen J. Waldinger-Th. G. Hougaard-Werner ons dansk 2 Jes Kruse Skolen J. Waldinger-Th. J. Waldinger-Th. ons ryggymnastik m/k Jes Kruse Skolen J. Waldinger-Th. U. Christiansen ti afspænding/yoga Jes Kruse Skolen J. Waldinger-Th. U. Christiansen ti Rendsborg Ejderskolen dansk 1 Ejderskolen J. Martin ti dansk 1 Ejderskolen J. Martin ti dansk 2 Ejderskolen J. Martin P. Kunze ti dansk 3 Ejderskolen J. Martin S. Nisse n ons dansk 4 Ejderskolen J. Martin J. Mainusch-Kresinsky ons Risby Risby Danske Skole motion - pilates Risby Skole N.J. Hansen A. Prost to dansk 1 Risby Skole N.J. Hansen N. Mau-Jensen ons dansk for fortsættere 1 Risby Skole N.J. Hansen M. Tode ons dansk for fortsættere 2 Risby Skole N.J. Hansen M. Tode ma syning Risby Skole N.J. Hansen F. Vormfenne ma Kiel Holtenå SSF dansk litteratur Holtenå Forsamlingshus H. Balbierski M. Salomo ti

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. september Elevernes side Klasserejse med flodbådf Før sommerferien var 6. og 8. klasse fra Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg på klasserejse til Holland. I Amsterdam gik klasserne ombord på hver deres flodbåd, som skulle bringe dem rundt i Holland ad vandvejen. På denne måneds elevside skriver Mina Gholami fra den daværende 6. klasse om sine oplevelser på turen. Det hele startede med, at klassen skulle mødes ned ved Eckenerpladsen sammen med vores kufferter og tasker. Vi kørte i en dobbeltdækker (en bus med to etager). Jeg sad ved siden af min veninde Jennyfer fra ottende. Vi kørte i ca. otte timer, og så var det oven i købet ret anstrengende at sidde på sin flade i så lang tid, inden man fik en pause. Det jeg godt kunne lide ved bussen var, et man kunne se DVD derinde. Da vi endelig var nået til Amsterdam, var det blevet ret sent, men jeg var nu ret glad for endelig at kunne komme ud og strække ben. Vi skulle bo på Anna Maria 5 - en ret lille kanalbåd med mange små kahytter, et fjernsyn og en lille spisesal. En af de ting som jeg blev dybt forbavset over var, at der skulle betales drikkevarer ud over måltiderne. Onsdag den 14. juni: Vi skulle stå op klokken ca Dagens aktivitet var en tur til forlystelsesparken Duinrell, som muligvis skulle være den største i Europa.Vi kørte herhen i bus.vi ankom raske og glade og blev delt op i nogle velfungerende grupper. Vi måtte så suse rundt og prøve alt det, vi ville, lige indtil vi skulle kaste op. Nå, i hvert fald skulle vi være tilbage klokken 14. Tiden forekom mig at gå meget hurtigt. Det jeg blev meget såret og rystet over var, at der var seks muskuløse drenge, der fulgte efter os og hele tiden prøvede at spænde ben for os. Det synes jeg var groft tarveligt. Når man er i en forlystelsespark, skal man da udnytte tiden og ikke gå og provokere folk! Efter besøget i Anne Franks hus sejlede vi med en anden kanalbus rundt i den dejlige by Amsterdam og derefter hjem til vores båd. Senere ville nogle hen og købe noget i supermarkedet til hjemturen næste dag. På båden skete der ikke noget særligt spændende. Efter jeg næsten var død af sult, skulle vi endelig spise. Vi fik spaghetti (det var ikke lige min forestilling af mad), men spiste det alligevel for at være høflig, men mest for ikke at falde død om på stedet af sult. Vi var bare så heldige. Vi fik is, som heldigvis ikke var hjemmelavet (så det var spiseligt). Torsdag den 15. juni: Den dag skulle vi tidligt op, for vi skulle hen til et museum i Cruquius. Det var et museum, der fortalte om pumper. Det var ærlig talt ikke noget, der interesserede mig spor. Derefter sejlede vi til Harlem og vandrede lidt rundt i byen. Jeg købte slik og øreringe, et par til mig og et par til min søster. Til slut tog vi tilbage til båden. Derefter sejlede vi atter tilbage til Amsterdam. En kanalbus på en af Amsterdams mange kanaler. Flodbåden»Anna Maria 5«som 6. klasse boede på. Tirsdag den 13. juni: Vi har været i en by der hed Leiden, og der var vi nede i byens gågade for at shoppe lidt.vi var dernede i lang tid. Det var godt, for så kunne jeg rigtigt fordybe mig i Hollands stræder. Jeg beundrede en meget smuk nederdel, men desværre vidste jeg ikke rigtigt, om det ville være klogt at købe den. Jeg fortrød dybt, at jeg alligevel ikke købte den. Ellers forløb dagen efter mine forventninger. Nattens»snakkestunder«var nok det sjoveste, da vi var i kahytten. Lørdag den 17. juni: Nu var tiden (endelig) inde - vi skulle hjem. Hjem til vores familier og den dejlige hjemmelavede mad. Jeg havde i hvert fald glædet mig til at komme hjem igen. Denne dag skulle vi stå meget tidligere op end de forrige dage for at få pakket de sidste ting, der sådan lå og flød inde i vores kahytter. Så var det på tide at komme af sted. Vi kørte et godt stykke tid, inden vi nåede Eckenerstraße, hvor alle de mange forældre og søskende stod og ventede på deres børn eller søskende. Da blev jeg allerførst kysset og krammet af mine forældre. Jeg fik også nogle smukke blomster. Derefter gik vi hjem og drak te og spiste kager. Det var rigtig dejligt at være hjemme igen. Mina Gholami Anne Franks Hus i Amsterdam. Forlystelsesparken»Duinrell«. Fredag den 16. juni: Vi sejlede med flodbus hen til Anne Franks hus. Min søster misundte mig meget, for hun synes, at Anne Franks historie er meget spændende. Jeg selv synes, at det var et meget stort øjeblik, og vil altid huske synet af deres gemmested. Amsterdams berømte kanal»prinsengracht«.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. september FOTO: KLAUS NIELSEN 32-årige Niels Stampe Langballe var første gang med på Vesterled-lejren i I dag leder han lejren i de to uger, de sydslesvigske skolebørn er på sommerlejr i Vestjylland. I kontakt med det indre barn Engagement. I ti år har Niels Stampe Langballe brugt to uger af sin sommerferie på Vesterledlejren sammen med sydslesvigske feriebørn. ODENSE. Efter i længere tid at have pendlet fra Århus til Odense flyttede han og kæresten Anne for et halvt års tid siden til Fyn. Til daglig underviser han i tysk og musik på Odense Katedralskole. Men når sommeren nærmer sig, har han - ud over sit daglige virke på gymnasiet - en anden opgave, der skal løses. I de seneste ti år har Niels Stampe Langballe været en del af det team, der arrangerer og afholder sommerlejr for sydslesvigske feriebørn på Vesterled-lejren. Hvert år er der børn fra de danske skoler i Sydslesvig, som af den ene eller anden grund ikke finder en dansk plejefamilie. - Nogle børn har selv valgt Vesterled-lejren frem for en plejefamilie. For andre er det ikke lykkedes at finde en plejefamilie, fordi der som regel er flere børn end plejefamilier. Endelig er der de børn, der kræver lidt ekstra opmærksomhed. Børn, som måske ikke er helt selvhjulpne, eller som er nogle såkaldte vildbasser, siger Niels Stampe Langballe. Nogle af disse børn får i stedet mulighed for at komme på sommerlejr i Vestjylland. Et godt eksempel For Niels Stampe Langballes vedkommende begynder forberedelserne af den årlige lejr i maj. Her mødes han med de syv andre omhyggeligt udvalgte voksne, som står for planlægningen af aktiviteter, for at uddelegere de forskellige ansvarsområder på årets lejr. - I år var vi fem mænd og tre kvinder - alle med forskellige personligheder og kompetencer. På den måde dækker vi bredt og kan imødekomme børnenes behov, siger Niels Stampe Langballe, som i de seneste to år har været leder på Vesterled i de to uger, de sydslesvigske børn besøger lejren. Det vil sige, at det er ham, der administrerer økonomien og udstikker de pædagogiske linjer. - Vi har naturligvis nogle regler. Ikke strenge regler, men mere regler, der udspringer af almindelig sund fornuft. Det kan for eksempel dreje sig om bordskik og tonen på lejren - man skal naturligvis tale pænt til og om hinanden.vi har alle forskellige måder at omgås hinanden på. Derfor er det også individuelt fra voksen til voksen, hvordan disse regler håndteres. Men vi prøver naturligvis at gå foran med at godt eksempel, siger Niels Stampe Langballe. Mange gode grin At han i første omgang hørte om Vesterled-lejren, skyldes Sydslesvigsk Forenings nuværende informationskonsulent Simon Faber. - Jeg mødte Simon, da jeg gik på universitetet i Århus, hvor vi begge sang i det daværende Jysk Akademisk Ungdomskor. Han spurgte, om jeg havde lyst til at være en del af holdet på Vesterled, og siden har det været en årligt tilbagevendende begivenhed, siger Niels Stampe Langballe. Grunden til at han har holdt ved i ti år, skyldes ifølge ham selv, den gode stemning på lejren. - Jeg får altid utroligt mange gode grin med børnene og de andre voksne, og så er det altid sjovt at møde nye skægge eksistenser. Samtidig er det godt at se børnene udvikle sig, siger Niels Stampe Langballe, som ikke vil undvære den årlige sommerlejr. - Der er intet mere bekræftende end at se, at børnene har det godt, siger han. Aktiv ferie I løbet af de to uger, de sydslesvigske skolebørn er på Vesterled-lejren, bliver de tilbudt mange forskellige aktiviteter. En typisk dag på Vesterled begynder med morgenmad klokken otte. Herefter bruges formiddagen til forskellige gruppeaktiviteter. Det kan blandt andet være at tage til Vesterhavet og udforske nogle af de gamle bunkere, besøge lysstøberiet i Hvide Sande og lave stearinlys, tage på fisketur eller lave sportsaktiviteter i lejren. Derudover er der i løbet af de to uger som regel indlagt to heldagsudflugter: Et besøg i Legoland i Billund og en dag hvor lejrskoledeltagerne har svømmehallen i Hvide Sande helt for sig selv. - For de yngste arrangerede vi i år desuden en tur til Havnstrup Dyrepark og de store fik mulighed for at være med på en overlevelsestur, hvor de skulle sove i bivuak og lave mad på bål, siger Niels Stampe Langballe, og indrømmer, at det indimellem kan være hårdt arbejde. - Du er på hele tiden. Men alligevel ser jeg det mere som aktiv ferie. For man knytter mange bånd i løbet af de 14 dage, siger han. Svært at sige farvel Når man går op og ned af hinanden 14 dage i træk, kommer man tæt på hinanden. Derfor kan det ofte være svært at sige farvel, når sommerlejren er slut. - I år blev der ret stille de sidste dage. Halvdelen af de børn, der var med i år, var gengangere. Og for nogles vedkommende var det sidste år, de kunne være med. Derfor var det lidt hårdere at sige farvel i år, siger Niels Stampe Langballe. Han og børnene er ikke de eneste, der sætter pris på de fjorten dage i Vestjylland. - Nogle børn har gaver med fra deres forældre, som takker for, at de sidste år fik nogle glade børn hjem fra lejren. Og det er naturligvis rart, at forældrene påskønner vores arbejde og i det hele taget feriekoloniordningen, siger Niels Stampe Langballe. Hvor længe han fortsætter på Vesterled-lejren, har han ikke besluttet endnu. - Jeg tager ét år ad gangen. Men Vesterled-lejren er ensbetydende med mange solstråleoplevelser. Samtidig er det en måde for mig at komme i kontakt med mit indre barn på. De sidste par år har været så gode, at jeg har lyst til mere. Derfor håber jeg, at jeg har nogle år i mig endnu. Og så længe jeg ikke selv har børn, har jeg jo tid til det, siger Niels Stampe Langballe. FOTOS: CARSTEN DALGAARD Årets Vesterled-lejr bød blandet andet på en tur til Legoland......og en tur til Vesterhavet for at udforske nogle af de gamle bunkere.