LIBANON STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

Transkript

1 LIBANON STRATEGISK OMRÅDESTUDIE Kaptajn M.G. Diemar UKLASSIFICERET

2 FORSVARSAKADEMIET UKLASSIFICERET VUT II/L-STK 2000/ NOV 2000 Kaptajn M.G.Diemar LIBANON På baggrund af en redegørelse for Libanons strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Libanons fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Strategisk områdestudie

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 0. RESUME INDLEDNING BAGGRUND PROBLEMFORMULERING KENDSGERNINGER AFGRÆNSNINGER ANALYSE OG PRÆCISERING AF PROBLEMET Den formulerede undertitel Områdestudiets opbygning KILDER REDEGØRELSE DEN HISTORISKE FAKTOR DEN FYSISK - GEOGRAFISKE FAKTOR Beliggenhed, størrelse og form Klima og vejr Fremtrædende terrænelementer og geografiske regioner DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Religiøse og etniske grupperinger Sundhed Levestandard Oplysning og uddannelse DEN ØKONOMISK - VIDENSKABELIGE FAKTOR Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Energiproduktion og ressourcer Råmaterialer til industrien Industriproduktion Handel Arbejdskraft Økonomisk struktur Finanser Videnskab og teknologi DEN MILITÆRE FAKTOR Opgaver og koncepter for de væbnede styrker Kommandoforhold og relation til det politiske niveau Størrelse, organisation og materiel Uddannelsesmæssige og logistiske forhold DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR Nationale interesser og målsætning National holdning og selvopfattelse Regering og administration Politiske partier og interessegrupper Stabilitet DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR UKLASSIFICERET

4 3. ANALYSE AF LIBANONS SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION DE STRATEGISKE FAKTORER Den historiske faktor Den fysisk - geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk - videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor LIBANONS ØKONOMISKE STABILITET LIBANONS POLITISKE STABILITET LIBANONS EVNE TIL AT SIKRE SIN EGEN EKSISTENS, SUVERÆNITET OG HANDLEFRIHED KONKLUSION VURDERING AF LIBANONS FREMTIDIGE SIKKERHEDSPOLITISKE MULIGHEDER INDLEDNING SCENARIUM I FORTSAT KONFLIKT MELLEM SYRIEN OG ISRAEL SCENARIUM II FREDSSLUTNING MELLEM SYRIEN OG ISRAEL SAMMENFATNING EFTERSKRIFT BILAG: 1: Kort over Libanon. 2: Kort over Libanon Fordeling af religiøse grupper og befolkningstæthed. 3: Kort over Libanon Udnyttelse af landet. 4: Økonomiske nøgletal i Libanon. 5: Militært materiel i Libanon. BIBLIOGRAF UKLASSIFICERET

5 0. Resume. Indledning. Libanon har haft 10 år med relativ fred efter 15 års borgerkrig, hvorunder eksterne aktører tillige har bekæmpet hinanden. Såvel den arabiske verden som den vestlige verden har søgt at støtte Libanon politisk og økonomisk under den efterfølgende genopbygning af landet. Redegørelse. Libanon er et lille land med en befolkning på 4,2 mio. Den etniske sammensætning er et geografisk kludetæppe fordelt med ca. 70 % muslimer og 30 % kristne. Halvdelen af landets befolkning er karakteriseret som værende fattige. Landet kan endnu ikke brødføde sig selv. Industriproduktionen består af mange meget små lavteknologiske virksomheder. Turistindustrien er efter krigen eksploderet og bidrager i væsentlig omfang til landets indtægter. Libanon søger at øge handlen med den vestlige verden. Samtidig søger Libanon at privatisere for der igennem at skaffe kapital til at nedbringe den store gæld. Landet satser i høj grad på infrastrukturmæssige udbygninger for at skabe bedre betingelser for økonomisk vækst. Libanons væbnede styrker består i realiteten kun af hæren der er udstyret med gammelt materiel. Syrien er fortsat militært repræsenteret i Libanon og Hisbollah udgør den militære faktor i den sydligste del af Libanon. Magtfordelingen i parlamentet er 1:1 mellem kristne og muslimer. De etniske mindretal er repræsenteret efter en nøje fastlagt fordelingsnøgle overalt i regering og administration. Regeringen afpasser såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske beslutninger til de holdninger der er gældende i Syrien. Konklusioner på analysen. Den fortsatte demokratiseringsproces og opbygning af en national fællesskabsfølelse i Libanon er fortsat meget afhængig af økonomisk bistand, til støtte for den økonomiske vækst, og dermed en generel bekæmpelse af fattigdom samt udjævning af de økonomiske uligheder mellem de forskellige etniske grupperinger i landet. Overordnet vurderes Libanon at være statist i den arabisk/israelske konflikt. Det er således fortsat Syrien der bestemmer dagsordenen i libanesiske indenrigs- og udenrigspolitiske forhold, og Libanon vurderes derfor ikke at kunne gennemføre en selvstændig og uafhængig sikkerhedspolitik. Libanon vurderes derfor at stå i et sikkerhedspolitisk afhængighedsforhold til Syrien og i et økonomisk afhængighedsforhold til primært USA og Europa. Vurdering af Libanons fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Libanons fremtid i såvel regionale som internationale forhold afhænger af hvordan den palæstinensisk/israelske konflikt hhv. den syrisk/ israelske konflikt ender. En fortsat og måske skærpet konflikt vil i bedste fald medføre, at Libanon fortsat de facto er en syrisk region, og i værste fald inddrage Libanon i en alt ødelæggende krig der igen vil kunne lægge landet i ruiner. Egentlig fred vil kunne ændre Libanons rolle fra at være statist til at være aktør. Fortsat og stigende økonomisk vækst gøres mulig, hvormed fattigdom og ulighed mindskes og landets interne spændinger dermed reduceres. UKLASSIFICERET 5

6 1. Indledning Baggrund. Konflikten i Mellemøsten er i dag koncentreret om forholdet mellem Israel og Syrien og mellem Israel og palæstinenserne. Begge konflikter har været med til at destabilisere Libanon og Libanon er således en brik i det større spil. Den etniske og religiøse sammensætning i Libanon har, med baggrund i historiske begivenheder startende helt tilbage til korstogenes tid, skabt interne modsætninger i landet. Libanon har således gennemlevet en 15 år lang borgerkrig, der først blev afsluttet i Forud for borgerkrigen var landet et handels- og videnscentrum i Mellemøsten med en generelt velstillet befolkning. Førnævnte borgerkrig reducerede landets kapabiliteter til et minimum. Situationen i Libanon kan således opfattes som en lakmustest på fredens vilkår i Mellemøsten Problemformulering. På baggrund af en redegørelse for Libanons strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Libanons fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Kendsgerninger. Libanon er i hovedsagen opdelt i en kristen og en muslimsk befolkningsdel. Libanon har gennemgået en borgerkrig i perioden på baggrund af de mange etniske og religiøse modsætninger i landet. Libanon har siden sin selvstændighed været under kraftig indflydelse af landets naboer, idet disse har haft militær tilstedeværelse i Libanon under næsten hele borgerkrigen og op til i dag. Dette er fortsat gældende for Syrien Afgrænsninger. Der fokuseres i studien primært på landets sikkerhedspolitiske relationer til de to naboer Syrien og Israel, idet forholdet mellem disse to lande har haft og i fremtiden vil have indflydelse på Libanons råderet. Studien vil tidsmæssigt prioritere perioden efter borgerkrigen, idet dog primært Libanons nyere historie - op gennem det 20 ende århundrede - er nødvendig for forståelsen af de modsætninger der har hersket i landet Analyse og præcisering af problemet Den formulerede undertitel. Undertitlen indeholder nøgleordene redegørelse af strategiske kapaciteter, analyse af landets sikkerhedspolitiske situation og vurdering af landets fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Libanons strategisk kapaciteter. De under redegørelsen nævnte faktorer, er delelementer af et lands politiske -, økonomiske- og militære strategi, der igen er elementer af et lands Total strategi. Total strategi er et udtryk for en systematisk udvikling og anvendelse af national magt, indbefattet militær magt i fred og krig, til sikring af nationale mål imod modstandere i det internationale miljø 1. 1 Beaffres model for input/ output til Grand Strategy, ved kommandørkaptajn J.C.Hansen UKLASSIFICERET 6

7 Libanons sikkerhedspolitisk situation. Studiet af de strategiske faktorer er, jævnfør ovennævnte, grundlaget for, at kunne analysere et lands sikkerhedspolitiske situation. På det politiske og militære område fokuseres der primært på de påvirkninger Libanon får fra Syrien og Israel, henset til ovennævnte bemærkninger 2. For så vidt angår de økonomiske faktorer medtages alle relevante samarbejdspartnere i det internationale samfund Libanons fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Libanons fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder er afhængig af ydre påvirkninger, såvel som landets total strategi. Fremtidige relationer mellem Israel og Syrien vurderes at være af afgørende betydning for Libanons sikkerhedspolitiske muligheder, og udviklingen mellem de to lande vil således have direkte indflydelse på i hvilket omfang Libanon selvstændigt vil kunne agere regionalt og internationalt, og dermed på landets politiske ambitionsniveau Områdestudiets opbygning Redegørelsens indhold. Efterfølgende motiveres for vægtningen af de strategiske faktorer med udgangspunkt i ovennævnte diskussion af undertitlen. Der fokuseres på Libanons interne stabilitet samt evnen til at kunne hævde egen suverænitet. Den interne stabilitet er afhængig af indenrigspolitiske forhold, herunder det interne sikkerhedsapparat, samt den velfærd, og dermed befolkningens tilfredshed, der generelt er i landet. Velfærden afhænger igen af såvel sociologiske som økonomisk-/ videnskabelige faktorer. Landets suverænitet og dermed landets udenrigspolitik er afhængig af forholdet til naboerne og det militære apparat som landet råder over. Afhængig af den politiske indflydelse landets naboer har, vil indenrigspolitikken tillige være påvirket af udenrigspolitiske årsager. Den historiske faktor viser de forhold der har haft indflydelse på sociologiske, økonomiske, indenrigs- og udenrigspolitiske forhold. På baggrund af ovennævnte problemstilling, tillægges efterfølgende strategiske faktorer særlig vægt: Den historiske faktor: Vægten lægges på Libanons historie op gennem det 20 ende århundrede. Historien forud herfor præsenteres kortfattet for at give forståelse for kimen til de store modsætninger. Den sociologiske faktor: Der fokuseres på modsætningsforhold, velfærd og uddannelsesmæssig potentiale. Den økonomiske faktor: Der fokuseres på evnen til selvforsyning og økonomisk vækst. Den militære faktor: Der fokuseres på evnen til at hævde egen suverænitet samt evne til at opretholde fred internt i Libanon. Den indenrigspolitiske faktor: Der fokuseres på evnen til at udvikle Libanon i en demokratisk retning. Den udenrigspolitiske faktor: Der fokuseres på udlandets indflydelse internt i Libanon, samt Libanons evne til at virke som aktør i Mellemøsten. Den fysisk - geografiske faktor behandles kortfattet, for summarisk at give et indtryk af landets fysiske potentiale. Den kommunikationsmæssige faktor behandles kun i det omfang faktoren har indflydelse på primært den økonomiske faktor og sekundært på den militære faktor. 2 Jf. 1.4.Afgrænsninger. UKLASSIFICERET 7

8 Indhold i analysen. Formålet med analysen er efterfølgende at kunne give en vurdering af Libanons sikkerhedspolitiske perspektiver. Analysen af Libanons sikkerhedspolitiske situation sker på baggrund af ovennævnte redegørelse, hvor alle faktorer indledningsvis behandles særskilt, med en tilsvarende vægtning og fokus som nævnt under redegørelsen. Sikkerhedsbegrebet i demokratiske samfund defineres bredere og er ikke længere kun et spørgsmål om fred eller krig. Forhold som national identitet, en stabil politisk og social udvikling, økonomisk vækst og miljø indgår ligeledes. Ovennævnte forhold vurderes at have indflydelse på Libanons sikkerhedspolitiske forhold, hvorfor følgende parametre behandles i analysen: Økonomisk stabilitet. Politisk stabilitet. Evnen til at sikre sin eksistens, suverænitet og handlefrihed. Delanalyserne sammenfattes og behandles under ovennævnte parametre, med henblik på at konstatere i hvilket omfang Libanon sikkerhedspolitisk internt er stabilt og eksternt kan opfattes og kan agere som en selvstændig aktør i regionen Vurderingen. Jævnfør ovennævnte betragtninger om Libanons fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder 3, tillægges de sikkerhedspolitiske relationer mellem Syrien og Israel afgørende vægt herfor. Det vurderes således at være af afgørende betydning for Libanons fremtid, hvorvidt det kommer til en egentlig fredsslutning mellem Syrien og Israel. Libanons fremtidige sikkerhedspolitiske fremtid vurderes således på baggrund af nedennævnte scenarier: Scenarium I: Forhandlinger mellem Israel og Syrien bryder sammen og Golans fremtidige status er uafklaret. Der hersker alene våbenhvile mellem parterne. Scenarium II: Forhandlinger mellem Israel og Syrien har succes og Golans fremtidige status er sikret til begge parters tilfredshed. Aftalen medfører en efterfølgende egentlig fredsslutning mellem Syrien og Israel Kilder. Udviklingen i og omkring Libanon er gået meget hurtigt efter afslutningen af den libanesiske borgerkrig. Der lægges derfor vægt på at kilderne er meget nye og i muligt omfang er skrevet i indeværende år. Der er derfor primært anvendt analyser, oversigter og artikler fra 1999/2000. For at have et så opdateret kildemateriale som muligt, er internetkilder anvendt i vid udstrækning, herunder som primære kilder inden for specifikke områder. Kildeindsamling er afsluttet 15. september 2000, dog er kortmateriale fundet 20. oktober , Libanons fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. UKLASSIFICERET 8

9 2. Redegørelse Den historiske faktor 4. Det vi i dag kender som Libanon var en del af det kristne Østromerske rige fra omkring år 300 e.kr. Religionskrigene har siden lagt grobunden for modsætningerne mellem kristne og muslimer. Ved afslutningen af 1. Verdenskrig overtog Frankrig området efter det Osmanniske Rige og i 1926 udskiltes Libanon fra Syrien som et selvstændigt område med en form for selvstyre og med egen forfatning. Henset til de forskellige trossamfund, skulle præsidenten altid være maronitterkristen, ministerpræsidenten sunnit og parlamentets talsmand shiit. I 1939 suspenderede Frankrig selvstyret, men De Gaulle erklærede Libanon selvstændigt fra NOV Intern libanesisk uenighed trak selvstændighedsprocessen ud til 1943, hvor parterne blev enige om en fremtidig mandatfordeling på 5:6 (5 muslimer for hver 6 kristne), og d. 31 DEC 1946 trak de sidste fremmede styrker sig ud. Landet udviklede sig indledningsvis fredeligt, men modsætningerne blev efterhånden trukket skarpere op. Under Suezkrisen i 1957 gik Libanon enegang. Syrien gik i 1958 i forbund med Egypten og uroligheder brød ud flere steder med krav om at Libanon ligeledes skulle melde sig ind i dette forbund US Marines landsattes i Beirut efter anmodning fra Libanons præsident, men urolighederne ebbede ud inden de blev indsat. Muslimerne blev opmærksomme på, at de nu var i numerisk flertal. Tilstedeværelsen af de mange palæstinensiske flygtninge, der havde været der siden den israelsk - arabiske krig , pustede ligeledes til den voksende konflikt. Efter at PLO i 1971 var tvunget ud af Jordan, gennemførte de i højere grad deres kamp mod Israel i/fra Libanon støttet af muslimske grupper. PLO blev af de kristne opfattet som en dobbelt trussel qua israelske gengældelsesaktioner og samarbejdet med muslimerne. I begyndelsen af 1970 erne var der på den ene side venstrealliancen (venstreorienterede muslimer, palæstinensere og drusere) og på den anden side højrefløjen med en kerne af det maronittiske militante Falangistparti. Borgerkrigen brød ud i Israel støttede de kristne og Syrien indledningsvis muslimerne, indtil de i 1976 skiftede side for at undgå at PLO etablerede en egentlig stat, samtidig med at de indsatte militære styrker som reddede de kristne i Beirut. I 1978 angreb Israel den sydlige del af Libanon. FN vedtog en fordømmende resolution, hvorfor Israel trak sig tilbage til en 15 km bred sikkerhedszone. FN indsatte en fredsbevarende styrke - United Nations Interim Force in Lebanon (UNIFIL). I 1982 angreb Israel helt frem til Beirut for at slå PLO en gang for alle. Syrien blev tvunget tilbage til Beqaadalen og PLO forlod Libanon. I 1984 trak Israel sig tilbage til en sikkerhedszone mod syd. Muslimerne deltes i den syrisk støttede Amalmilits og den iransk støttede Hisbollahmilits. I 1988 blussede kampene op igen. I 1989 initierede Saudi Arabien en fredsslutning, hvor magtfordelingsnøglen skulle være 1:1, den muslimske ministerpræsident blev styrket på bekostning af den kristne præsident, militser blev afvæbnet og Syriske styrker sikrede processen. Freden var reel i 1991, bortset fra den sydlige del af Libanon. Hisbollah fortsatte deres kamp mod Israel fra Sydlibanon, hvor Israel opretholdt sin militære tilstedeværelse hjulpet af den kristne South Lebanese Army (SLA) i en 20 km bred sikkerhedszone maj 2000 trak Israel sine styrker ud af Libanon og SLA blev efterfølgende afvæbnet, idet Hisbollahmilitsen overtog kontrollen med området. 4 Libanon p. 7 19, Survival, Jane s 11, p og Jane s 12 p , Jane s Weekly p UKLASSIFICERET 9

10 UNIFIL forsøger at få kontrol med grænseområdet, indtil libanesiske regeringsstyrker vil overtage ansvaret Den fysisk - geografiske faktor Beliggenhed, størrelse og form 6. Libanon er beliggende i den vestlige del af Asien ved Middelhavets østlige del. Landet er ca. 250 km langt fra nord til syd og gennemsnitlig 50 km bredt, og dækker således et areal på km 2. Landet grænser i nord og øst op til Syrien ( 375 km) og mod syd op til Israel (79 km). Mod vest har Libanon en kystlinie ud til Middelhavet på ca. 225 km Klima og vejr 7. Klimaet i Libanon er vekslende med typisk middelhavsklima ved kysten, mens der inde i landet er noget køligere henset til højdeforskellene. Vinterne er generelt milde og det er på denne årstid at nedbøren falder, primært i det kystnære. Bjergkæder og Beqaadalen er om vinteren snedækket Fremtrædende terrænelementer og geografiske regioner 8. Øst for kysten og parallelt med denne ligger bjergkæden Libanonbjerget. På grænsen til Syrien i Libanons nordøstlige del ligger bjergkæden Antilibanon. Imellem de to bjergkæder ligger Beqaadalen, et plateau i ca m højde, der er ca. 130 km langt og 25 km bredt. Floden Litani, Orontes floden fra Syrien og kilderne på Antilibanon medfører til sammen, at den om sommeren meget varme Beqaadal kan kunstvandes. Libanon er opdelt i seks geografiske regioner, Nordlibanon, Beqaa, Mount Lebanon, Beirut, Sydlibanon og Nabatieh Den kommunikationsmæssige faktor 9. Libanon råder over en nord - syd gående motorvej langs kysten og en øst - vest gående motorvej fra Beirut til Damaskus i Syrien i alt 225 km. Der ud over er der et forholdsvis tætmasket net af veje. Vejnettet vurderes for 36% af de nationale veje (3520 km) at være i dårlig stand, hvortil skal lægges 2810 km lokalveje, sammenholdt med en meget stor trafikintensitet. Der er i alt 222 km intakt jernbane i dag, med forbindelse mellem Beirut og den libanesisk syriske grænse mod Damaskus og langs med dele af kysten. Havnen i Beirut er den betydeligste adgangsvej til havet. Af andre vigtige havne kan nævnes Jounieh, Selaata, Sidon og Tripoli. Libanon har 7 lufthavne hvor Beiruts internationale lufthavn er den eneste af betydning. Regeringen har, støttet af Verdensbanken og private investorer, udbygget infrastrukturen i den sidste del af 90 erne og en fortsat udbygning er planlagt for den nærmeste fremtid. 5 Se kort bilag 1. 6 Jane s Sentinel pkt , Libanon p. 3-4 og CIA. 7 Jane s Sentinel pkt Libanon p og EIU Country Profile p IFC and Lebanon, Se pkt , Roads Projekt, Libanon p og EMBOFLEB p. 4-5, UKLASSIFICERET 10

11 2.4. Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling 10. Libanon skønnes at have en befolkning på 4,2 mio. indbyggere hvoraf 3,3 mio. er libanesiske statsborgere. Hertil kommer palæstinensere og flere hundrede tusinde gæstearbejdere fra Syrien, Egypten og Sri Lanka. Størstedelen af befolkningen bor I Beirut (13,1 %), Mount Lebanon (36,8 %) og Nord Libanon (21,6 %), mens områderne Sydlibanon, Beqaa og Nabatieh er mere tyndt befolket (tilsammen udgør områderne 28,6 %) Religiøse og etniske grupperinger 12. Der er 17 officielt anerkendte religiøse grupper. Den største gruppe er muslimer, hvor flertallet er shiitter, et større mindretal er sunnimuslimer og et lille mindretal af drusere. Hovedparten af landets kristne er maronitter, men der er ligeledes ortodokse og græskkatolske kristne. Libanon har endvidere et lille mindretal af jøder. Sammensætningen i Libanon er ca. 70 % muslimer og ca. 30 % kristne Sundhed 14. Sammenlignet med øvrige arabiske lande er niveauet højt. Gennemsnitsalderen er 69 år (i regionen 61 år), fødselsdødeligheden er 35 %o (i regionen 51 %o) og der er én læge pr. 670 indbyggere (i Egypten én læge pr indbyggere). En række kroniske og degenererende sygdomme er blevet et problem, ligesom forebyggende sygdomsbekæmpelse ikke fungerer godt nok. En stor del af sundhedsvæsenet er privatiseret og under halvdelen af befolkningen har en sygeforsikring. UNICEF rapporterer at sundhedstilstanden for mødre og børn er under fortsat bedring Levestandard 15. Den gennemsnitlige månedlige husstandsindkomst ligger på 1026 USD om måneden men med store udsving mellem de sydlige områder og eks. Beirut hvor indkomsten er højest (725 USD USD). Før krigen tilhørte over halvdelen mellemindkomstgruppen. Efter krigen er det forrykket, så ca. 52 % hører til lav-, 38 % til mellem- og de sidste 10 % til højindkomstgruppen. 1/3 af landets befolkning lever i dag under fattigdomsgrænsen. På trods af det ejer 87 % af befolkningen mindst en bil, 92 % har køle-/fryseskab, 72% en videomaskine og 15 % en PC Oplysning og uddannelse 16. Godt 23 % af lederne af de libanesiske husholdninger har taget en gymnasieuddannelse og heraf har 11 % taget en universitetsuddannelse. Langt størstedelen har alene taget en basal skoleuddannelse og knap 19 % er analfabeter. Ca. 68 % af lederne af de libanesiske husholdninger er mænd. Libanesiske børn har ret til 5 års gratis skoleuddannelse i statslige skoler, men der er ikke skolepligt. Mange, primært blandt muslimerne, går kun 5 år i skole. I 1997 var der seks universiteter og seks højere læreranstalter. 10 Se geografisk fordeling af befolkning i bilag 2 lille indsat kort. 11 Markedsprofil p Se geografisk fordeling af religiøse grupper i bilag 2 stort kort. 13 Libanon p. 4-5, EIU Country Report p. 20 og Janes Sentinel pkt., EIU Country Profile p Markedsprofil p Markedsprofil p. 14 og Libanon p.6-7. UKLASSIFICERET 11

12 2.5. Den økonomisk - videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer 17. Landbrugssektoren bidrager med 12 % af BNP (1999) mod 2,5% (1995) og 20 % før 1975 og kan endnu ikke efterkomme den nationale efterspørgsel. Landbrugssektoren er generelt lavt prioriteret. Regeringen prioriterer indirekte støtte i form af uddannelse, sikker vandtilførsel og infrastruktur samt økonomisk støtte til omlægning af canabisafgrøder Energiproduktion og ressourcer 19. Landet besidder ha landbrugsland, hvoraf ha udnyttes 17. Landbruget får sin vandtilførsel fra kilder i bjergene 20. Vandforsyningen har efter borgerkrigen været meget mangelfuld. Store dele er reetableret og der forestår stadig flere store projekter der økonomisk støttes af udlandet 21. Energibehovet dækkes af elektricitet produceret på oliekraftværker og ved udnyttelse af vandkraft. Produktionen er fordoblet i perioden , og i dag er der en overskudsproduktion der sælges til Syrien Råmaterialer til industrien 17. Landet har en træproduktion primært inden for papirbranchen. Skovene er, qua manglende skovplantning, reduceret i omfang med fare for jorderosion til følge. Landet har få andre råstoffer der kan udnyttes kommercielt (produktionen af kvalitetscement er en givtig forretning) Industriproduktion. Produktionen udgør størstedelen af Libanons beskedne eksport (716 mio. USD i 1998). Sektoren består primært af mindre virksomheder (over ) med i alt ansatte. Færre end 200 virksomheder beskæftiger over 50 personer. Størstedelen skønnes at være libanesisk ejet. 1/4 % er helt på udenlandske hænder, og der er udenlandsk aktiemajoritet i under 5 % af virksomhederne. Den primære produktion er fødevarer, møbler, metalvarer og tekstiler 22. Byggesektoren har qua borgerkrigen været den væsentligste faktor i økonomien og tiltrak således 50 % af alle investeringer i Byggesektoren har også kunnet mærke den økonomiske krise, hvorfor % af de ansatte er blevet afskediget. Regeringen skylder fortsat sektoren for % af de statslige byggeudgifter i På trods heraf forventes omsætningen på 3 mia. USD at være steget med 6 % i 1999 (et fald på mere end 80 % i forhold til ) 23. Turistindustrien er steget lige siden krigens ophør. Indtægten steg således fra 80 mill. $ i 1994 over 500 mill. $ i 1995 til 1 mia. $ i 1997 og Handel 25. Eksportafledet vækst forventes at ske langsomt, henset til faldende afsætning på de primære eksportmarkeder i Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater, grundet faldende oliepriser, samt en generel afmatning i investeringer. De seneste olieprisstigninger 17 Se kort over udnyttelse af landet i bilag Markedsprofil p. 9 og 15, EIU Country Profile p. 21, Agriculture Projekt og Libanon p Libanon p og EIU Country Profile p. 12 og fig. 6 p Jf. pkt Såvel arabiske organisationer, Verdensbanken og Italien jf. Markedsprofil p Markedsprofil p Markedsprofil p EIU Country Profile p Se Handelsbalance bilag 4, fig. 1. UKLASSIFICERET 12

13 kan måske medvirke til en mere positiv udvikling og en beskeden eksportfremgang forventes i 1999 og Handelsunderskuddet er i de første 4 måneder af 2000, sammenholdt med 1999, faldet med 95 mill. $, til i alt 1,312 mia. $ Arbejdskraft 26. Ingen kollektive overenskomster, men en lovmæssig fastsat månedlig mindsteløn svarende til 200 USD, samt visse rettigheder hvor ikke alle altid overholdes. Arbejdsløsheden skønnes at være %, hvor tilstedeværelsen af skønsmæssigt gæstearbejdere (primært syrere) bidrager meget væsentligt til den høje arbejdsløshed. Arbejdsløsheden blandt palæstinensiske flygtninge ligger på ca. 40 % Økonomisk struktur. Libanon har et lavt skattetryk, præget af ineffektiv skatteopkrævning. Tolden udgør 60 % af statens indtjening. Sidstnævnte har hidtil hindret samhandelsaftaler med bl.a. EU og optagelse i World Trade Organisation (WTO). Libanon er derfor i færd med at omlægge sin indtægtsstruktur med begrænsede skattestigninger, hvor indkrævningen effektiviseres, samt indførsel af moms. Libanon har i 1998 indgået aftale med Syrien om gradvis nedsættelse af tolden, hvilket er starten på et arabisk fællesmarked 27. Udgifterne til statsansatte udgør 35 % af de samlede statsudgifter, hvilket ikke har kunnet reduceres, da alle religiøse grupper skal være repræsenteret i statsapparatet Finanser. Genopbygningen af Libanon har vanskeliggjort kontrollen med finanspolitikken, hvorfor den offentlige gæld i 1999 var på ca. 17,6 mia. USD. I 1997 var det offentlige budgetunderskud på 59 % men det faldt til 46 % i 1998 og 40 % i Den offentlige gæld svarer til 108 % af BNP og renteudgifterne til 78 % af statens indtægter (4,2 mia. USD er udenlandsk gæld) 29. Libanons traditionelle underskud på handelsbalancen er til dels modsvaret af de store pengeoverførsler fra libanesere i udlandet. Underskuddet ventes at falde i takt med fald i investeringer og stigende indkomster fra turistindustrien og GDP er således i en generel positiv udvikling 30. Inflationen er ligeledes i en positiv udvikling 31 og forventes at ligge på 1% i 2000 og 2 % i Væksten forventes at ligge på 0,5% i 2000 og 1,5% i 2001 og den private sektor forventes langsomt styrket qua den politiske vilje 32. Privatisering af statslige selskaber gennemføres for at nedskrive gælden med ca. 1 mia. $. På den anden side søger man at inddrive flere skatter fra udenlandske firmaer end indledningsvis aftalt, ligesom betalingsaftaler med de udenlandske firmaer misligeholdes Videnskab og teknologi 34. Libanon har ved udlandets hjælp gennemført store investeringer i spildevandsanlæg. Indtil nu har affaldsproblemet været meget stort, men tilsvarende affaldsinvesteringer sidst i 90 erne er begyndt at afhjælpe dette. 26 Markedsprofil p.10 og Markedsprofil p EIU Country Report p Markedsprofil p Se udvikling af GDP bilag 4, fig Se inflationsudvikling bilag 4, fig EIU Country Report p EIU Country Report p Økonomisk støtte fra Verdensbanken, Den Europæiske Investeringsbank, Frankrig, Italien og Japan jf. Markedsprofil p og Water Projekt. UKLASSIFICERET 13

14 2.6. Den militære faktor 35. Ud over landets egne styrker er der syriske soldater, primært stationeret om Beirut, i Nordlibanon og i Beqaa dalen. Diverse militser er afvæbnet, bortset fra Hisbollah (ca. 300 fuldtidssoldater og yderligere 3000 lokale deltidssoldater 36 ), der siden den israelske tilbagetrækning i maj 2000 har udgjort den eneste militære tilstedeværelse i grænseområdet op til Israel. UNIFIL på mand har opgaver i en bufferzone og på sigt langs grænsen Opgaver og koncepter for de væbnede styrker 38. Efter borgerkrigen er fokus rettet mod den sydlige del af landet, henset til den fortsatte trussel fra Israel, men ligeledes til at holde styr på bl.a. de palæstinensiske flygtninge og til at kunne gribe ind over for diverse militser. Landet har været under amerikansk og syrisk indflydelse og doktrinen vil derfor have elementer fra NATO- og WAPA- doktrin Kommandoforhold og relation til det politiske niveau 39. Forsvarschefen er under direkte kommando af ministerrådet hvor såvel de kristne som muslimerne er repræsenteret. Forsvarschefen træffer ingen vigtige beslutninger uden om forsvarsrådet, der består af seks højtstående officerer som repræsenterer de forskellige etniske/religiøse grupperinger i landet. Generalstaben er bindeleddet mellem forsvarschefen og de tre værn Størrelse, organisation og materiel 40. De væbnede styrker udgør totalt mand, heraf værnepligtige. Hæren udgør mand, Søværnet mand og flyvevåbnet mand. Hæren er organiseret med 5 militærregioner, 12 brigader samt specialenheder og ekstra artilleri. Materiellet er generelt 1. generations våbensystemer doneret af såvel Syrien som USA og andre vestlige lande. Flåden råder over 2 baser, et mindre antal patruljefartøjer samt 2 landgansfartøjer (96 mand). Flyvevåbnet råder i dag alene over 16 transporthelikoptere (10 mand). Herudover er der i alt mand i de interne sikkerhedsstyrker underlagt indenrigsministeren. 35 Military Balance p , Survival, Jane s Weekly p , RUSI p og CIA. 36 Let bevæbnet med panserværnsvåben, luftværnsmissiler og kortrækkende jord til jord raketter 37 Jf. bilag 5 der beskriver styrker og kampafgørende materiel i Libanon. 38 Lebarmy og Janes Sentinel pkt Janes Sentinel pkt Janes Sentinel pkt , Military Balance p og Lebarmy. UKLASSIFICERET 14

15 Uddannelsesmæssige og logistiske forhold 41. Hærkadetter uddannes generelt i landet, mens sø- og flyvekadetter generelt uddannes i Frankrig. USA videreuddanner et større antal officerer, ligesom enkelte fortsat uddannes i andre arabiske og vesteuropæiske lande. Forsvarsbudgettet var i 1998 på 594 mio. $ og faldt i 1999 til 560 mio. $. Flere vestlige lande og Syrien har mod en symbolsk pris doneret en større mængde ældre materiel og reservedele Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætning 42. Libanesisk indenrigspolitik er afhængig af syrisk accept, men en voksende del af befolkningen arbejder for en frigørelse af syrisk indblanding. Libanon har dog efter Hafez al- Assads død gjort meget ud af at proklamere deres fortsatte loyalitet over for Syrien. Landet satser på fortsat genopbygning efter krigen. Man ønsker at skabe tillid til landet udadtil, for der igennem at tiltrække udenlandske investorer. Hisbollah har, efter Israels tilbagetrækning, erklæret at ville koncentrerer sig om politiske mål, samtidig ønsker de at presse de syriske styrker ud af Beqaa dalen, som er et af deres vigtigste områder National holdning og selvopfattelse 43. Landet opfatter sig selv som et multietnisk demokratisk samfund der bør have en selvstændig rolle i såvel Mellemøsten som i verdenssamfundet Regering og administration 44. Libanon er en parlamentarisk republik med en tredeling af den politiske magt mellem præsident, premierminister og parlamentsformand 45 og 30 fagministre. Parlamentet består af 128 pladser (halvt muslimsk halvt kristent). Det sidste valg i 1996 afstedkom, bl.a. på grund af politiske manipulationer, et prosyrisk parlament. Valget i september 2000 har, på trods af voldelige episoder, medført en styrkelse af oppositionen og dermed af antisyriske kræfter. Magten er centraliseret i Beirut. Der er tillige kommuner (sidste valg i 1998), hvor såvel kristne som Hisbollah oppositionspolitikere er valgt ind i et større antal Politiske partier og interessegrupper 46. De politiske partier er traditionelt inddelt efter religiøse, slægts-, klan- og bymæssige tilhørsforhold. De største partier er Al-Kata ab (Phalangistpartiet - kristne maronitter), Den Libanesiske Front (gruppe af højrefløjspartier - primært kristne), Den Nationale Front (venstreorienterede - primært muslimer) og de to store shiamuslimske partier Amal (prosyrisk) og græs- 41 Military Balance p. 122, og Janes Sentinel pkt EIU Country Report p. 7-9 og 16-17, Libanon p , Survival, 43 EMBOFLEB p EIU Country profile p Se de historiske udvikling under pkt RUSI p , Tempus p , Janes Sentinel pkt , Libanon p , EIU Country Report p og EIU Country Profile p.7. UKLASSIFICERET 15

16 rodsbevægelsen Hisbollah (Guds parti - støttet af Iran), hvor sidstnævnte reelt har magten i den sydlige del af Libanon. Herudover findes der 26 forskellige politiske partier. En del af de politiske beslutninger menes taget af stedfortrædende premierminister Michel Murr (syrisk støttet) og en gruppe af militære, her iblandt en syrisk general og chefen for den libanesiske efterretningstjeneste Stabilitet 47. Syrisk militær tilstedeværelse har til en vis grad medført, at diverse militære grupperinger er blevet holdt nede og til dels afvæbnet. Det store antal palæstinensiske flygtninge der lever i Libanon i yderste fattigdom, er ikke umiddelbart inddraget i en løsning, og deres tilstedeværelse udgør derfor en destabiliserende faktor Den udenrigspolitiske faktor 48. Libanon har indrettet sig efter den syriske udenrigspolitik og de diktater der kommer fra Damaskus. Syrien regner fortsat Libanon for at være en del af sin interessesfære, særligt i forholdet til Israel, selv om Israel nu har trukket sig tilbage fra det okkuperede område i Sydlibanon. Den syriske præsident, Bashar al-assad, har dog nok at gøre med at positionere sig selv efter hans magtovertagelse i forsommeren efter sin faders, Hafez al-assads, død, hvorfor Libanon forventes at få større indenrigspolitisk selvbestemmelsesret, så længe regeringen holder sig inden for de af Damaskus givne retningslinier. Israel forsøger at få UNIFIL til at overtage ansvaret nord for grænsen indtil Libanon selv tager over. Libanon har, efter pres fra Damaskus (der ikke vil acceptere en fredsslutning mellem Libanon og Israel før end Golanproblematikken er løst), bragt spørgsmålet om grænsedragning op, idet Israel under sine 22 års besættelse af militærstrategiske årsager har justeret grænsen. Dette har indtil videre forhindret indsættelsen af UNIFIL i området, hvorfor Hisbollah for nuværende er den eneste magtfaktor umiddelbart nord for den israelsk - libanesiske grænse. Hisbollah har indtil nu holdt lav profil i forhold til Israel, men deres tilstedeværelse vurderes fortsat at være den største sikkerhedsrisiko, idet en aktion rettet mod Israel vil legitimere en israelsk hævnaktion. Israel har meddelt at de gør Syrien ansvarlig for enhver fjendtlig handling fra libanesisk område. Såvel Frankrig som Egypten har meddelt Syrien, at Syrien ikke vil få deres støtte hvis Syrien provokerer til krigshandlinger. Den franske regering søger fortsat indflydelse gennem politisk støtte til såvel den libanesiske som den syriske regering. De løbende forhandlinger mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden og i Gaza følges med spænding i Libanon, idet spørgsmålet om de palæstinensiske flygtninge i Libanon og deres tilbagevenden til Arafats palæstinensiske stat fortsat er uafklaret. 47 Janes Sentinel pkt EIU Country report p 7-9 og EIU Country Profile p. 8. UKLASSIFICERET 16

17 3. Analyse af Libanons sikkerhedspolitiske situation De strategiske faktorer Den historiske faktor. Libanon har i mange århundrede været et multietnisk og - religiøst samfund, hvor de religiøse modsætninger kan føres tilbage til tiden under korstogene. Skiftende besættelsesmagter har gennem tiderne forfordelt enkelte religiøse grupper på bekostning af andre, hvorfor de religiøse/etniske modsætninger er blevet mere markante. Siden landets selvstændighed i 1941 har man således været opmærksom på, at der skulle tages hensyn til de enkelte mindretal i Libanon, hvorfor der fra starten blev forhandlet om en numerisk fordeling af magtfordelingen i landet. Det at der først blev enighed om en grundlov efter to års forhandlinger vurderes, at have forstærket de modsætninger der har været i Libanon siden landets selvstændighed. Modsætningerne var ikke alene et religiøst spørgsmål, men tillige spørgsmålet om hvorvidt landet skulle knyttes til den vesteuropæiske verden, jf. det kristne trossamfunds ønske, eller at landet skulle knyttes til den arabiske verden, jf. det muslimske trossamfunds ønske. Konflikten mellem de kristne og muslimerne i Libanon vurderes tillige at være den vestlige verdens kamp om at opnå indflydelse i denne del af verdenen og den arabiske verdens kamp for at holde den vestlige verden (tidligere kolonimagter m.m.) ude af regionen, også henset til den vestlige verdens støtte til Israel. De kristne var, jf. grundloven, sikret et parlamentarisk flertal der medførte, at de sad på magtapparatet. Dette forhold sammenholdt med de gode relationer til den vestlige verden, hvor USA bør fremhæves som værende villig til militær assistance/ intervention, vurderes at have holdt urolighederne nede i en årrække. Israels selvstændighed og den efterfølgende tilgang af palæstinensiske flygtninge til Libanon, vurderes at have belastet det libanesiske samfund i udstrakt grad økonomisk såvel som politisk. Syrien har historisk, siden Frankrigs beslutning om at udskille Libanon fra Syrien som et selvstændigt protektorat i 1926, haft et ønske om - som minimum - at kunne dominere Libanon. Sammenholdt med Syriens politiske målsætning om at dominere regionen og hindre Israels fortsatte eksistens, vurderes dette ligeledes at have haft en destabiliserende virkning på det libanesiske samfund. Endelig vurderes muslimernes øgede bevidsthed om den demografiske udvikling i deres favør, at have øget deres motivation for et magtopgør. Den 15 år lange borgerkrig vurderes at have udviklet sig til en indirekte konflikt mellem Israel og den muslimske verden á la Vietnam og Korea og krigen fjernede således Libanon som selvstændig aktør i regionen i en årrække. Israels tilbagetrækning i foråret 2000 og Syriens fortsatte militære tilstedeværelse vurderes at medføre, at Libanon i forhold til Israel blot er en marionet for det syriske regime. Det politiske udspil fra de rige lande i den arabiske verden, der medførte en konstitutionel ændring i Libanon og dermed en justering af magtbalancen i landet, vurderes at have haft en stabiliserende virkning på landet og på at være den egentlige årsag til de sidste 10 års relative fred. Den fortsatte usikkerhed om grænsedragning mellem Israel og Libanon, vurderes at være en væsentlig sikkerhedsrisiko for den fortsatte fred, henset til Hisbollahmilitsen dominans i grænseområdet og FN-styrkens afventende holdning. UKLASSIFICERET 17

18 Den fysisk - geografiske faktor. Libanon er et geografisk lille land svarende til et areal der er lidt større end Sjælland. Landets placering ved Middelhavet og de gode havnefaciliteter, primært om Beirut, giver landet gode muligheder for handelsmæssige relationer med den øvrige del af verdenen. Grundet bjergkæder og mulighederne for kunstvanding er det flade land langs kysten og Beqaadalen de bedst egnede områder for beboelse, landbrug og industri Den kommunikationsmæssige faktor. Infrastrukturens dårlige stand vurderes at have en fortsat negativ effekt på Libanons økonomiske vækst. Hvis den libanesiske regering fortsat prioriterer udbygningen af vejnet, kommunikationslinier og vandledninger, vil det på sigt kunne medvirke til et økonomisk opsving Den sociologiske faktor. Det meget store mindretal af fremmede i Libanon vurderes at begrænse landets muligheder for at være herre i eget hus, henset til at bl.a. Syrien fortsat kan hævde, at have en legitim ret til indblanding i Libanons interne forhold. Befolkningstallet og deres geografiske fordeling sammenholdt med bemærkninger under pkt medfører, at befolkningstætheden er meget stor langs Middelhavet hvilket umiddelbart har en negativ effekt på landets evne til at kunne være selvforsynende med fødevarer (landbrugsland bruges til beboelse). Selv om levestandarden er faldet som følge af borgerkrigen og flere er kommet under fattigdomsgrænsen - og dermed ikke er socialt sikret - er sundhedstilstanden sammenlignet med andre lande i Mellemøsten rimelig. Fordelingen af det store antal biler medfører at befolkningens mobilitet vurderes at være høj. Antallet af analfabeter er forholdsvis lavt og der er gode muligheder for at tage en længerevarende uddannelse. Det vurderes, henset til landets tradition for uddannelse og den enkelte borgers mobilitet, at Libanon har et stort potentiale for på sigt, at kunne etablere en mere teknologisk præget industriproduktion. De mange etniske grupper og den procentvise fordeling af disse, anses fortsat for at være et potentielt startsted for interne uroligheder i landet. Særligt udgør de palæstinensiske flygtninge et problem, idet forhandlingerne med den israelske regering om en palæstinensisk stat fortsat ikke har resulteret i en varig løsning Den økonomisk - videnskabelige faktor. Landet råder over en begrænset mængde råstoffer og er fortsat afhængig af fødevareimport. Industriproduktionen i små lavteknologiske firmaer er primært afhængig af eksportmarkedet i den øvrige del af Mellemøsten. Oliepriserne, der hidtil har været forholdsvis lave, har afmattet de arabisk olieproducerende landes købelyst, hvorfor den libanesiske økonomi er blevet svækket. Den seneste udvikling i oliepriserne har som følge heraf haft en positiv effekt på den libanesiske økonomi. Libanons forsøg på at omlægge de statslige indtægtskilder fra told til skat vurderes at have forbedret Libanons muligheder for at opnå samhandelsaftaler med blandt andet EU. Samhandelsaftalen med Syrien har i realiteten udvidet landets indre marked. Den økonomisk bistand fra verdenssamfundet har mindsket statens renteudgifter ligesom nødvendige forbedringer af infrastrukturen er iværksat. De seneste 10 år med relativ fred har øget den udenlandske investeringslyst og turistindustrien er i en rivende udvikling. Endelig har regeringen påbegyndt privatisering af statslige UKLASSIFICERET 18

19 selskaber. Forsøg på effektivisering medførte indledningsvis fyringer. Sammenholdt med den i forvejen høje arbejdsløshed der tillige er skævt fordelt mellem de etniske grupperinger er det med til at fastholde såvel fattigdommen som uligheden i det libanesiske samfund. Den libanesiske økonomi - der fortsat er svag - vurderes at være stabiliseret og i en begyndende svag bedring. Det begyndende økonomiske forår i Libanon anses for at være meget påvirkelig af landets politiske stabilitet. Så længe Libanon ikke i højere grad får udbygget sin industri baseret på viden, og får held til at styrke sin eksport til eks. Europa og USA, er landet fortsat meget afhængig af sit nuværende marked i Mellemøsten og dermed af høje oliepriser. Evnen til at øge Libanons vækst er afgørende for udbygning og modernisering af industrien og dermed en øget beskæftigelse, hvilket er en forudsætning for udjævning af den ulige fordeling i Libanon Den militære faktor. Libanons væbnede styrker består i realiteten kun af hærstyrker samt af en symbolsk flådestyrke til håndhævelse af maritim suverænitet. Hærstyrkerne er udstyret med gammelt materiel og er alene i stand til at kunne gennemføre rent defensive opgaver. Det manglende flyvevåben medfører at hæren ikke vil kunne gennemføre en manøvrekrig. Hærstyrkerne er bedst egnet til at imødegå mindre irregulære styrker, hvilket vurderes at være i overensstemmelse med det opgavekompleks hæren primært løser i dag. Magtfordelingen i generalstaben og den politiske kontrol med de væbnede styrker, understøtter de væbnede styrkers rolle under den fortsatte demokratiseringsproces. Libanon kan ikke i dag selvstændigt håndhæve sin suverænitet. Dette underbygges af fortsat syrisk militær tilstedeværelse i primært Beqaadalen, tilstedeværelsen af FN s fredsbevarende styrker i den sydlige del af Libanon, og Hisbollahmilitsens tilstedeværelse i det militære vakuum nord for den libanesisk/israelske grænse. Det faktum at en stor del af det libanesiske officerskorps modtager uddannelse i blandt andet USA og Frankrig, vurderes at give landet gode uddannelsesmæssige forudsætninger for på sigt selvstændigt, at kunne hævde landets suverænitet. Forudsætningen for denne evne er, at det libanesiske flyvevåben tilføres kampkraft i form af egentlige kampfly Den indenrigspolitiske faktor. Det vurderes at den nye grundlov og dermed magtfordelingen er bredt accepteret i den libanesiske befolkning. Dette på trods af at magtfordelingen ikke er et udtryk for den etniske sammensætning i landet. Den kristne del af befolkningen har forholdsmæssigt mere at skulle sige end den muslimske del, men den større magt til den muslimske ministerpræsident, på bekostning af den kristne præsident, vurderes dog for nuværende at gøre magtfordelingen acceptabel, idet den dermed sikrer det store kristne mindretal mod politiske overgreb. Samtidig ønsker befolkningen i højere grad at frigøre sig fra syrisk interessesfære og dermed syrisk diktering af indenrigspolitiske forhold. Det er fortsat Damaskus der i sidste ende godkender større indenrigspolitiske beslutninger, hvorfor libanesiske politikere generelt tager hensyn til syriske interesser i den parlamentariske beslutningsproces. Prioritering af hurtig økonomisk genopbygning har hidtil medført en fortsat skæv fordelingspolitik og er dermed grobund for en fortsat utilfredshed blandt de fattigste grupper i befolkningen. Libanon vurderes derfor at prioritere en hurtig økonomisk genopbygning, UKLASSIFICERET 19

20 hjulpet af udenlandske investorer, med henblik på at opnå vækst og dermed bekæmpelse af fattigdom. På den måde arbejdes der for at stabilisere landet politisk og dermed mindske de interne libanesiske modsætningsforhold. Det vurderes at Libanon på sigt ønsker at slippe af med det palæstinensiske flygtningeproblem, hvorfor man ikke prioriterer en indenrigspolitisk løsning på denne gruppes problemer Den udenrigspolitiske faktor. I sikkerhedspolitiske spørgsmål vurderes Libanon i dag alene at agere som talerør for Syrien. I øvrige udenrigspolitiske spørgsmål afstemmer den libanesiske regering generelt sin holdning med Damaskus. Libanon vurderes alene at føre en tilnærmelsesvis selvstændig udenrigspolitik inden for det økonomiske/ handelsmæssige område, idet man her har kunnet tilpasse sig krav fra økonomiske organisationer i det internationale samfund, samt USA og EU Libanons økonomiske stabilitet. De sidste 10 års relative fred i Libanon samt de libanesiske prioriteringer af infrastruktur og handelsmæssige tilpasninger til markederne i regionen, Europa og USA har medført, at verdenssamfundets tiltro til den politiske stabilitet i Libanon er steget og dermed er den udenlandske investeringslyst øget. Den libanesiske regerings stigende vilje til at nedbringe den offentlige gæld og dermed rentebyrden, bl.a. gennem privatiseringer af statslige selskaber, har - sammenholdt med den øgede eksport og en turistindustri i eksplosiv vækst - medført en stabilisering af den libanesiske økonomi. Den lavteknologisk industri vurderes fortsat at være meget afhængig af det regionale marked og dermed af oliepriserne. Genopbygningen af uddannelsesinstitutionerne i Libanon - sammenholdt med traditionerne for uddannelse og libanesernes høje mobilitet vurderes at kunne underbygge mulighederne for udvidelse af en mere højteknologisk industri der er baseret på viden, hvorfor der allerede nu ses en mulig vækst i eksporten til den vestlige verden og dermed større uafhængighed af oliepriserne. Den ulige økonomiske fordeling i Libanon vil kun langsomt kunne ændres og alene ved generel økonomisk vækst. Det vurderes at være af stor betydning, at den fattige del af befolkningen til stadighed kan se og mærke forbedringer i deres levevis, idet uligheden er tændvæsken der med en enkelt gnist hurtigt vil kunne få bålet til at flamme. Delkonklusion: Den libanesiske økonomi vurderes umiddelbart at være stabiliseret og i en svag positiv udvikling. Afhængigheden af det regionale marked, samt den fortsatte ulige fordeling i befolkningen vurderes at kunne fjerne grundlaget for den fortsatte positive økonomiske udvikling. Libanon vil derfor fortsat være afhængig af verdenssamfundets økonomiske støtte. UKLASSIFICERET 20

21 3.3. Libanons politiske stabilitet. Henset til fordelingen af magten mellem de etniske grupperinger i landet, herunder befolkningens accept af magtfordelingen, vurderes den poliske stabilitet at være på sit foreløbige højdepunkt siden Libanons selvstændighed. Den politiske stabilitet understøttes af et magtapparat, der tilsyneladende er under fuld parlamentarisk kontrol og hvor de større etniske grupperinger ligeledes er repræsenteret i alle beslutningsorganer. Den fortsatte ulige fordeling af goderne mellem de etniske grupperinger er ødelæggende for den politiske stabilitet. En fortsat ensidig økonomisk fokus på store strukturelle investeringer på bekostning af sociale goder til den fattige del af befolkningen vil kunne forstærke de politiske og etniske modsætningsforhold og dermed virke destabiliserende på det politiske system og sinke eller ødelægge den fortsatte demokratiseringsproces. Det faktum at Hisbollah fortsat er en væbnet magtfaktor, og at de repræsentere en del af det fattige Libanon, er ligeledes en destabiliserende faktor i det demokratiske Libanon. Den politiske handlefrihed er begrænset af hensynet til magthaverne i Damaskus, hvilket alle politiske grupperinger vurderes at være sig meget bevidste om. Syrerne har således repræsentanter siddende på sidelinien i den politiske beslutningsproces og virker derfor som en stabiliserende faktor, selv om der er en voksende uvilje i befolkningen mod Syriens militære tilstedeværelse og politiske indflydelse. Delkonklusion: Udviklingen med mere politiske stabilitet vurderes at være stagneret. Den ulige fordeling af goderne vil på sigt kunne medføre at det muslimske flertal vil kræve magtfordelingen revurderet på bekostning af det kristne mindretal. Indtil den økonomiske vækst har muliggjort en bedring af de fattiges vilkår, vurderes den politiske stabilitet at være afhængig af den fortsatte syriske tilstedeværelse Libanons evne til at sikre sin egen eksistens, suverænitet og handlefrihed. Syrien har defineret at Libanon er en del af dets interessesfære, hvilket understreges af Syriens militære og politiske tilstedeværelse. Samtidig har Libanon ikke den nødvendige militære kapabilitet til at kunne forsvare eget territorium, men er afhængig af ekstern militær støtte, der i dag alene kan forventes fra Syrien. Syrien har dog tilladt øgede tilnærmelser til den vestlige verden inden for det økonomiske område og som egentlig militær våbenhjælp og uddannelse fra Vesten. Henset til ovennævnte er Libanons forhold til Israel afhængig af Syriens og Israels indbyrdes forhold, hvorfor Libanon for nuværende må være afvisende over for israelske tilnærmelser. Libanons vægring mod at indsætte militære enheder i grænseområdet, og manglende enighed om grænsens forløb der forhindrer at UNIFIL kan løse deres stabiliserende opgave om den libanesisk/israelske grænse, medfører et militært vakuum. Hermed har Hisbollah meget stor indflydelse på den fortsatte våbenhvile, idet militære aktioner rettet mod Israel vil kunne afstedkomme en israelsk gengældelsesaktion og dermed inddrage hele Libanon i en fornyet arabisk/israelsk krig. Palæstinensernes tilstedeværelse som flygtninge i Libanon udgør ikke alene et indenrigspolitisk problem. Libanon er afhængig af en succesfuld afslutning på den israelsk/ palæstinensiske konflikt på Vestbredden og i Gaza, idet det palæstinensiske mindretal til stadighed vil kunne virke destabiliserende på de israelsk/libanesiske relationer. UKLASSIFICERET 21

22 Delkonklusion: Libanon vurderes ikke i dag at kunne sikre egen eksistens og suverænitet, idet Syrien vil fastholde sin indflydelse indtil den arabisk/israelske konflikt har nået en løsning. Libanon vurderes således at have en meget begrænset sikkerhedspolitisk handlefrihed Konklusion. Den fortsatte demokratiseringsproces og opbygning af en national fællesskabsfølelse i Libanon, er fortsat meget afhængig af økonomisk bistand til støtte for den økonomiske vækst, og dermed en generel bekæmpelse af fattigdom, samt udjævning af de økonomiske uligheder mellem de forskellige etniske grupperinger i landet. Overordnet vurderes Libanon at være statist i den arabisk/israelske konflikt. Det er fortsat Syrien der bestemmer dagsordenen i libanesiske indenrigs- og udenrigspolitiske forhold, og Libanon vurderes derfor ikke at kunne gennemføre en selvstændig og uafhængig sikkerhedspolitik. Libanon vurderes derfor at stå i et sikkerhedspolitisk afhængighedsforhold til Syrien og i et økonomisk afhængighedsforhold til primært USA og Europa. UKLASSIFICERET 22

23 4. Vurdering af Libanons fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Indledning. Som beskrevet i pkt er den sikkerhedspolitiske udvikling i Libanon afhængig af udviklingen i den arabisk/israelske konflikt, hvor Libanon på nuværende tidspunkt må indrette sig efter syriske retningslinier. Konfliktens udestående er spørgsmålet om Golan-højderne og fastlæggelse af en ny palæstinensisk stats grænser til Israel, hvor især sidstnævnte har hele den arabiske verdens bevågenhed. Samtidig er den vestlige verden interesseret i at regionen stabiliseres henset til, at en stor del af verdens olieproducerende lande er at finde i denne region. Tidshorisonten i nedennævnte vurdering er en periode på fem år Scenarium I Fortsat konflikt mellem Syrien og Israel. De løbende forhandlinger mellem Syrien og Israel bryder sammen, enten fordi det palæstinensiske spørgsmål ikke lader sig løse, og/eller fordi man ikke kan nå til enighed om Golanhøjdernes fremtidige status. Henset til den israelske militære trussel mod Syrien, fastholdes og/eller udbygges Syriens militære tilstedeværelse i Libanon. Som følge af de uafklarede forhold om Golanhøjderne kan grænsedragningen mellem Libanon og Israel ikke forhandles på plads. I bedste fald accepterer Libanon indsættelsen af UNIFIL, i værste fald opretholdes det militære vakuum og Hisbollahmilitsen opretholder den eneste militære tilstedeværelse i området. Hisbollahmilitsens fortsatte militære tilstedeværelse medfører risiko for voldelige aktioner rettet mod Israel og afledte Israelske gengældelsesaktioner. Afhængig af hvorvidt Israel ser det som selvstændige Hisbollahaktioner, eller som syrisk støttede aktioner, vil Libanon delvist eller helt kunne blive inddraget i en konflikt med Israel. Evner UNIFIL at demilitarisere en bufferzone mellem Israel og Libanon vil en egentlig militær konflikt kunne holdes nede. Det uløste palæstinensiske spørgsmål kan medføre en øget social uro blandt de palæstinensiske flygtninge i Libanon, med en deraf følgende destabiliserende politisk effekt. Den øgede sikkerhedspolitiske usikkerhed vil på længere sigt have en negativ effekt på udenlandsk kapitals investeringsvilje, og dermed vil den økonomiske vækst gå i stå eller måske ligefrem blive negativ. Manglende økonomisk vækst medfører manglende evne til bekæmpelse af fattigdomsproblemet og dermed en fortsat ulighed i samfundet, hvorfor risikoen for interne konflikter øges. Delkonklusion: Syrien vil fastholde militær tilstedeværelse i Libanon for dermed at sikre egen handlefrihed i forhold til Israel. Syrien vil fastholde det indenrigspolitiske greb om Libanon for at undgå en voldelig konflikt i Libanon der vil kunne virke destabiliserende i regionen Scenarium II Fredsslutning mellem Syrien og Israel. Israel og det palæstinensiske selvstyre når til enighed om grænsedragning og gensidige sikkerhedsgarantier, hvorefter en palæstinensisk stat udråbes og anerkendes af verdenssamfundet inkl. Israel. Syrien og Israel når samtidig til enighed om Golanhøjdernes fremtid. UKLASSIFICERET 23

24 Som følge af det afklarede forhold om Golanhøjderne kan forhandlinger mellem Libanon og Israel indledes om den fælles grænsedragning. Forhandlingerne forventes at ende positivt, henset til de sikkerhedsgarantier Israel må have opnået fra de syriske magthavere. Libanon vil efterfølgende kunne sikre hele Sydlibanon med regeringsstyrker, hvorved Hisbollahmilitsens reelt vil kunne afvæbnes. En afvæbning af Hisbollahmilitsen vil hindre dem i militære aktioner mod Israel og medføre en yderligere afspænding i området. Udråbelsen af en palæstinensisk stat vil på sigt kunne sikre, at de palæstinensiske flygtninge vil kunne vende tilbage den palæstinensiske stat under forudsætning af, at verdenssamfundet vil støtte deres tilbagevenden med store økonomiske midler. Fredsslutning mellem Israel og Syrien vil eliminere Syriens legitime bevæggrunde til militær tilstedeværelse i Libanon og dermed give Libanon mulighed for at kunne gennemføre en selvstændig udenrigs- og sikkerhedspolitik. Status for de det syriske mindretal vil således være det eneste påskud til fortsat at søge indflydelse på Libanons indenrigspolitiske forhold og alene for at sikre dette mindretals rettigheder. Fortsatte udenlandske bidrag til opbygning af de libanesiske væbnede styrker er en forudsætning for, at kunne oprette et afbalanceret territorialforsvar med elementer fra alle værn. Fred i regionen og en fortsat økonomisk bistand fra verdenssamfundet, vurderes at ville have en positiv virkning på den økonomiske vækst og skabe forudsætningerne for en fortsat bekæmpelse af fattigdom og ulig fordeling. Industrien vil langsomt kunne omstilles til i højere grad at være vidensbaseret, så eksport til lande uden for Mellemøsten vil kunne øges, hvormed afhængigheden af det regionale eksportmarked kan mindskes. Opnåelse af den fuldstændige demokratisering, hvilket betyder afskaffelsen af den formelle magtfordeling mellem kristne og muslimer i forholdet 1:1, vil være en forudsætning for, at potentiel intern national splid og voldelige opgør helt kan bortelimineres, men denne udvikling forventes som minimum at ville vare en generation. Delkonklusion: Syrien vil på sigt, når Libanon er i stand til militært at hævde egen suverænitet, trække sine militære styrker ud af Libanon. Libanon og Syrien vil forventelig opretholde en militær alliance. Libanon vil på sigt kunne øge sin økonomiske vækst, hvormed social ulighed vil kunne mindskes. Den øgede økonomiske og politiske stabilitet, herunder sikkerhedspolitisk, vil medføre en øget libanesisk handlefrihed i det internationale samfund Sammenfatning. Libanons fremtid i såvel regionale som internationale forhold afhænger af hvordan den palæstinensisk/israelske konflikt - hhv. den syrisk/israelske konflikt - ender. En fortsat og måske skærpet konflikt vil i bedste fald medføre, at Libanon fortsat de facto er en syrisk region, og i værste fald inddrage Libanon i en alt ødelæggende krig der igen vil kunne lægge landet i ruiner. Egentlig fred vil kunne ændre Libanons rolle fra at være statist til at være aktør. Fortsat og stigende økonomisk vækst gøres mulig, hvormed fattigdom og ulighed mindskes og landets interne spændinger dermed reduceres. UKLASSIFICERET 24

25 4.5. Efterskrift Udviklingen i de bilaterale forhandlinger mellem det palæstinensiske selvstyre og Israel med voldelige sammenstød ultimo september til medio oktober, har demonstreret at der ikke er nogle lette løsninger i Mellemøsten. Samtidigt har Hisbollahmilitsens gidseltagning af israelske soldater medført en israelsk styrkeopbygning af militære enheder umiddelbart syd for den libanesisk/israelske grænse. Den seneste udvikling har med al tydelighed demonstreret risikoen for, at Libanon inddrages som krigsskueplads i den arabisk/ israelske konflikt igen, som beskrevet under scenarium II (worst case). UKLASSIFICERET 25

26 Bilag 1 Kort over Libanon (Kilde: Libanon kort) EJ JNOUB NABATIEH Regioner: ECH CHIMAL: Nordlibanon - EL BEKAA: Beqaa - JABAL LUBNAN: Mount Libanon BEYROUTH: Beirut - EJ JNOUB: Sydlibanon - Nabatieh fremgår ikke af originalkort, men grænsen mellem Sydlibanon og Natieh er optegnet (p. 4 i Markedsprofil). UKLASSIFICERET

27 Bilag 2 Kort over Libanon Fordeling af religiøse grupper og befolkningstæthed (Kilde: Libanon kort) UKLASSIFICERET

28 Bilag 3 Kort over Libanon - Udnyttelse af landet (Kilde: Libanon kort) UKLASSIFICERET

29 Bilag 4 Økonomiske nøgletal i Libanon Figur 1 - Handelsbalancen 1. År Kvartal Eksport Import Balance Alle tal i mill. US $ totalt en balance på 5530 mill. $ Figur 2 - GDP og inflation 2. År GDP 11,1 13,0 15,0 16,7 16,6 GDP % stigning 6,5 % 4,0 % 4,0 % 2,0 % -1,0 % Inflation 13 8,9 5,2 3,8 0,5 Alle tal i mia. $. 1 EIU Country report p. 6 og EIU Country Profile p EIU Country report p. 5. UKLASSIFICERET

30 Bilag 5 Militært materiel i Libanon (Kilde: Military Balance p ) Emne Hær Søværn Flyvevåben Sikkerhedsstyrker Hisbollah Syrien i FN Libanon Soldater Kampvogne 304 uoplyst Pansrede mandskabsvogne uoplyst Artilleri 174 uoplyst uoplyst Morterer 312 uoplyst uoplyst Panserværnsvåben uoplyst uoplyst uoplyst Luftværn uoplyst uoplyst uoplyst Patruljebåde (kyst) 7 Patruljefartøjer 7 (nærkyst) Bevæbnede småskibe 27 Landgangsfartøjer 2 (96 soldater) Transporthelikopter 16 (10 mand) Uoplyst: Art er konstateret, men antal våbensystemer er ukendt. De syriske hærenheder er organiseret som følger: Elementer af fire panserinfanteribrigader, en panserbrigade samt ti regimenter specialstyrker fordelt i Beirut, Tripoli, Metn, Batrum og Kpar Fallus og i Beqaadalen, hvor hovedstyrken og et panserinfanteridivisionhovedkvarter er placeret i sidstnævnte område. UNIFIL er organiseret som følger: Seks infanteribataljoner fra henholdsvis Fiji, Ghana, Indien, Irland, Norge og Finland samt specialenheder fra henholdsvis Frankrig, Italien og Polen. UKLASSIFICERET

31 BIBLIOGRAFI Kilder: Under hvert punkt nævnes kildens titel i fremhævet skrift. Herefter følger forfatter- og forlagsmæssige relevante oplysninger, internetadresse m.m. eller tidsskrift. Afslutningsvis anføres i parentes, fremhævet, den forkortelse/betegnelse som er anvendt i selve områdestudien til identifikation af kilden. Publikationer: 1. Markedsprofil Libanon, Udenrigsministeriet Den danske ambassade i Beirut OKT (Markedsprofil) 2. Lande i lommeformat Libanon, Det Udenrigspolitiske Selskab (Libanon). 3. Country Profile Lebanon , The Economist Intelligence Unit (EIU Country Profile) 4. Country Report Lebanon july 2000, The Economist Intelligence Unit (EIU Country Report) 5. Janes Sentinel Lebanon, Jane s Information Group, 2 nd update july (Janes Sentinel) 6. The military balance , The International Institute for Strategic Studies (Military Balance) 7. The Statesman s Yearbook , Macmillan Reference Limited (Yearbook) Internet: 8. International Finance Corporation (IFC) and Lebanon, medlem af World Bank Group, IFC (IFC and Lebanon) 9. Country Profile Lebanon, International Finance Corporation (IFC) (IFC Country Profile) 10. World Bank, Lebanon-National Roads Projekt, Public Information Center The World Bank af 1 FEB (Roads Projekt) 11. World Bank, Lebanon-Agriculture Infrastructure Development Project, Public Information Center The World Bank af 11 JUN (Agriculture Projekt) 12. World Bank, Lebanon-Greater Beirut Water Supply (+) and Sanitation, Public Information Center The World Bank af 3 NOV (Water Projekt) 13. CIA The World Factbook 1999 Lebanon, (CIA) 14. US Consular Information Sheet Lebanon, opdateret , downloaded (USLEB) UKLASSIFICERET

32 15. Embassy of Lebanon, Hjemmesider på internet og alle downloaded (EMBOFLEB) 16. The President of Lebanon - homepage, og begge downloaded (PRELEB) 17. Lebanese Armed Force Homepage, af 1998, downloaded (Lebarmy) 18. The Perry-Castañeda Library Map Collection, The University of Texas at Austin, af 21 SEP 2000, downloaded (Libanon kort) Artikler: 19. Stuck in the Lebanese mud, Survival The International Institute for Strategic Studies (IILS) Quarterly Volume 6 Issue 3 April 2000 South Lebanon. (Survival) 20. Israel s human sandbags set to collapse in South Lebanon, Jane s Review, volume 11 number 8 August (Jane s 11) 21. Plans for Israel s military pull-out, Jane s Review, volume 12 number 5 may (Jane s 12) 22. The leaving of Lebanon a view from both sides, Jane s Defence Weekly, volume 33, 7 June (Jane s Defence). 23. Security in the Southern Lebnon and the future of Hizballah, RUSI Newsbrief, Vol.20,No.9, SEP 2000 p (RUSI) 24. Ett bittert maktspel föregick valet i Libanon, Tempus årgang 21, nr. 35, 31 august 6 september 2000, p (Tempus UKLASSIFICERET