nyenergı Guide til energibesparelser i industrien

Transkript

1 Produktionsanlæg Skjulte besparelser Tryksænkning Systemoptimering Optimalt driftspunkt Industripumper Automationsløsninger Energiovervågning Måleudstyr Belysning Lovgivning og tilskud Energikrav Salg af energi besparelser ESCO Dokumentation Mød energikonsulenten nyenergı ET SPAREMAGASIN FRA LEMVIGH-MÜLLER Bygninger Bygningsreglement Energimærkning Udendørs belysning LED Indeklima Cirkulationspumper Temperaturstyring Lyssætning Dagslysstyring KNX-løsninger Guide til energibesparelser i industrien

2 Indhold SKJULTE Besparelser Side 7 Nye REGLER Side 46 OVERvågning GIVER POTE Side 22 Produktionsanlæg Lovgivning og tilskud 4 Milliardbesparelser Dansk Energi formidler viden til medlemmer 6 De nye energikrav Oversigt over nye EU-krav 7 Hold øje med energiforbruget Overvågning kræver særlig uddannelse 10 Sænk trykket hæv motivationen Tvilum fremhæver grøn profil 12 Siemens frekvensomformere Styring giver store besparelser 14 Bedre luft bedre forbrænding Optimering af forbrændingsproces 16 Gratis software Teknologisk tilbyder nyt program 17 Fremtidens pumpesystem Grundfos BlueFlux sparer energi 19 Siemens automationsløsninger Funktioner i flere kategorier 22 Overvåg energiforbruget Registrering er afgørende for Trioplast 26 Dokumenter elforbruget Målere hjælper med at dokumentere elforbruget 27 Ikke kun fornemmelser Bimålere hos DEIF sørger for energibesparelse 36 Lys over grisene Den moderne svinestald 40 Lagerhal med nyt lys Coop sparer kr. 42 Energispareprogram på Novo Nordisk Motiver medarbejderne 43 Tjen penge med ESCO En ESCO-aftale hjælper økonomien 44 Hjælp fra energiselskabet Rådgivning om effektiv energianvendelse 44 Sælg dine energibesparelser Få tilskud til investeringer 46 BR 10 Det nye bygningsreglement 49 Klassificering og overblik Energimærkning er nødvendig OnLINE STALD Side 36 Udgivet af Lemvigh-Müller A/S, september 2011 Ansvarshavende redaktør: Marketingdirektør Kim Øxenholt, Lemvigh-Müller A/S Redaktion: Jørgen Høg, Datagraf Kommunikation, Anna Trojel, Henrik Gammelmark, Lemvigh-Müller A/S Tekst: Helle Bak Klausman, Julie Petersen, Morten Houring, Datagraf Kommunikation Foto: Das Büro Design og tryk: Datagraf AS 2

3 NYE LYSKILDER Side 53 SKIFT LAMPER Side 50 STYR LYSET Side 82 LYS med intelligens Side 88 Bygninger 50 Nye lamper på p-pladsen Netto bruger sin sunde fornuft 53 Fremtidens lyskilde LED-program fra Philips 54 Energieffektive lyskilder Energispareprogram fra OSRAM 56 Helsingør tænker nyt Lys med specialfremstillede armaturer 58 Produktansvaret flytter Udskiftninger kræver ændringer 59 Det gode indeklima Ventilation i børnehave 61 Produkter til bedre indeklima Justering af ventilation og støj 72 Nye pumper i skolen Grundfos har nye løsninger 75 Varmepumper i kaskade Sammenkobling giver nye muligheder 77 Gulvvarme i to versioner Roth leverer i to byggehøjder 78 Miljøvenlige vandhaner Nye armaturer kan spare energi 80 Kolde korridorer Optimering i serverrum 82 Visionært lys Danmarks Designskole viser vejen 84 Lysstyring med DALI DALI sikrer god kommunikation Fang STRØmMEN Side Løsninger til dagslysstyring Besparelser op til 80 procent 88 Intelligent lys Moderne sensorer fra Esylux 90 Unikt hjælpeværktøj KNX-guide hjælper specialister 95 Sol over landsbanken Solceller giver fornuftigt afkast 97 Uvildigt center tilbyder hjælp Værktøjer og gratis vejledning 3

4 Gode råd giver besparelser Dansk Energi formidler viden til energiselskaberne. Med de gode råd kan brugerne spare milliarder af kroner. I 2010 investerede virksomheder og forbrugere i nærheden af fire milliarder kr. i energibesparende løsninger ofte på baggrund af rådgivning fra energiselskaberne. De opkræver årligt 850 millioner kr. til rådgivning om energibesparelser de såkaldte PSO-midler. Investeringerne giver til gengæld en reduktion på kundernes energiregning på lidt over syv milliarder kr. i besparelsernes levetid. Resultatet viser, at man ved hjælp af rådgivning om energibesparelser kan sikre forbrugere, erhverv og industri nogle meget store besparelser på deres energiregning. Energiselskaberne har også i 2011 fokus på erhvervslivet og industrien, for det er her de største energiforbrugere findes. Hvor begynder man? Man starter med at rette henvendelse til sit energiselskab, sin installatør eller hvis der er tale om meget store projekter en rådgivende ingeniør.»det er en rigtig god idé at have en kyndig sparringspartner med fra starten. Dernæst er det vigtigt, at man får kortlagt sit behov for energi fordelt på hele året. Få viden om, hvor i bygningen energien anvendes. Brug gerne overvågning og målere, så der kan sættes ind ved 4

5 Bedre energiudnyttelse et fælles ansvar Af koncernchef Jørgen M. Clausen, Danfoss A/S Øverst på den globale dagsorden står klimaændringerne. Risikoen for at forrykke vores klodes balance i en uheldig retning kan ingen tage let på. Det gælder både individuelt og den enkelte virksomhed. Problemet med et så stort emne er, at det er for nemt at komme til den konklusion, at man alligevel ikke kan gøre noget og derfor lader stå til. Realiteten er nærmest modsat. Erhvervslivet vil kunne bidrage både mærkbart og reelt til en nedbringelse af energiforbruget i alle processer. H. Ulf Christensen Fagchef, Energi & Miljø Birch & Krogboe A/S I Danfoss har eksempelvis beregnet, at hvis alle de frekvensomformere, vi årligt producerer, blev anvendt i danske produktionssystemer til optimering og styring af maskinsystemer, så ville det betyde, at et pænt mellemstort kraftvarmeværk kunne nedlægges hvert år! Der er derfor al mulig grund til at lade sig inspirere af Den lille Blå. Der er både penge at tjene og en bedre samvittighed at hente. Jeg ønsker god fornøjelse og stort udbytte til alle læserne! Energirådgiver Jan Blæsbjerg, Energicenter Aalborg i maskindrevne systemer 1 yttelse et fælles ansvar en M. Clausen, Danfoss A/S obale dagsorden står klimaændringerne. rrykke vores klodes balance i en uheldig n tage let på. Det gælder både individuelt irksomhed. et så stort emne er, at det er for nemt at onklusion, at man alligevel ikke kan gøre for lader stå til. Realiteten er nærmest vslivet vil kunne bidrage både mærkbart edbringelse af energiforbruget i alle provi eksempelvis beregnet, at hvis alle de ere, vi årligt producerer, blev anvendt i tionssystemer til optimering og styring af r, så ville det betyde, at et pænt mellemeværk kunne nedlægges hvert år! al mulig grund til at lade sig inspirere af Der er både penge at tjene og en bedre t hente. fornøjelse og stort udbytte til alle læserne! Den lille blå om Systemoptimering i maskindrevne systemer 10 gode råd Det er en god idé at starte med en af de små blå håndbøger fra Dansk Energi, når der skal sættes fokus på energibesparelser. Her har vi hentet 10 gode råd fra Den lille blå om Systemoptimering i maskindrevne systemer. Du kan hente mange flere gode råd på søg på»de små blå«. 1 Minimer behovet til ethvert tidspunkt og opstil en effektvarighedskurve. 2 Vælg en motorstørrelse, der er tilpasset det maksimale behov (høj belastningsgrad) også under hensyn til opstart. 3 Vælg en korrekt reguleringsform og startanordning. Brug evt. flere maskinsystemer ved store belastningsvariationer. 4 Vælg en transmission så belastningsgraden bliver høj ved maksimalt behov. 5 Vælg en transmission så den opnår en høj belastningsgrad ved variable belastninger under anvendelse af effektvarighedskurven. 6 Sikre dig at motoren har høj belastningsgrad ved dellast. Vælg evt. flere maskinsystemer. 7 Vurder systemets samlede virkningsgrad ved variable belastninger under anvendelse af effektvarighedskurven. 8 Revurder dit maskinsystem ved ændret behov alternativt foretag jævnlige planlagte revurderinger. 9 Sørg for jævnlig vedligehold af maskinsystemet. 10 Vurdér indkøb, løbende vedligehold og energiforbrug for at finde frem til de lavest mulige levetidsomkostninger. de mest energiforbrugende installationer først, og så gennemfør en systemoptimering af det bestående, inden der investeres i for megen ny teknologi,«siger Jørn Borup, civilingeniør og forskningskoordinator hos Dansk Energi. Se på helheder»for at få det fulde udbytte af sine investeringer skal man se på helheder,«siger Jørn Borup.»Ofte kan der være endnu flere penge at spare, hvis de enkelte komponenter bliver tilpasset hinanden. Ved en systemoptimering må man se på både virkningsgraden, hvor stort udbytte i forhold til forbrugt energi, og finde det bedste driftspunkt for de enkelte komponenter, når de er tilpasset hinanden og fungerer som en helhed. Her er det også vigtigt, at man ikke over- ELFORSK er Dansk Energis program for forskning og udvikling i effektiv energianvendelse. De fordeler hvert år 25 millioner kr. til at udvikle teknologi, metoder og virkemidler, der nedbringer energiforbruget, med elektricitet som omdrejningspunkt. Der er ansøgningsfrist hvert år i september måned, og alle kan søge. De arbejder også med betydningen af, hvornår elektriciteten anvendes, og ikke alene hvor meget der bruges. dimensionerer bare for at være på den sikre side, da det bruger mere energi.«dansk Energi har udviklet dimensioneringsværktøjer til brug i projekteringsfasen, hvor man kan putte behov og ønsket effektivitet ind og få en beregning ud på de mest egnede indstillinger. Ny teknologi stormer frem Dansk Energi støtter hvert år udviklingen af energibesparende komponenter, apparater og samlede systemer med 25 millioner kr. gennem Elforsk.»Det er penge, som er blevet betalt via forbrugernes elregning, og altså nu kommer tilbage til forbrugerne,«fortæller Jørn Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Dansk Energi udgiver»de små blå«, som kan downloades gratis fra nettet. Håndbøgerne handler bl.a. om Systemoptimering Sparepumper Spareventilatorer Varme Check altid ved hjælp af Den lille blå om Sparepumper, når du projekterer, udskifter og rådgiver - der er penge at spare. Formand for Foreningen af Danske Pumpefabrikanter Søren Smedegaard Den lille blå om Sparepumper er håndbogen der henvender sig til alle der arbejder med optimering og projektering af pumper og pumpesystemer. Bogen er velskrevet og dækker bredt de fleste emner inden for pumpning. Samtidig er den så struktureret, at læseren kan bruge den som både lærebog og opslagsværk. De mange gode eksempler giver på en let tilgængelig måde en indføring i energieffektiv dimensionering af pumper. En af bogens store styrker er, at den ikke kun fokuserer på optimering af pumperne men i lige så høj grad på den transportopgave og det system, der stiller kravene til pumperne. Den lille blå om Sparepumper bør derfor findes i håndbogssamlingen for enhver der beskæftiger sig med optimering af pumpesystemer. Medlem af foreningen for Energi og Miljø Opbygning og indhold gør, at Den lille blå om Sparepumper er et godt og brugbart hjælpemiddel, når man som energirådgiver arbejder med optimering af pumpesystemer. Den lille blå om Systemoptimering Den lille blå om Sparepumper»Gennemfør en systemoptimering af det bestående, inden der investeres i for megen ny teknologi.«jørn Borup, civilingeniør og forskningskoordinator, Dansk Energi Den lille blå om ventilation Borup, der understreger, at alt ikke nødvendigvis skal være nye opfindelser for at kunne medvirke til energibesparelser.»vi arbejder også en del med at anvende kendt teknologi i nye sammenhænge, så vi kan udnytte, at teknikken er gennemprøvet.«den danske lovgivning fører også til nye energibesparende opfindelser.»klager over lugtgener fra landbruget fører til krav om nye og mere effektive udsugningsanlæg i staldene, ligesom forbud mod brug af freon i frysere og køleskabe gjorde det nødvendigt at finde nye måder at lave køl og frys på. Ligeledes vil det nye bygningsregulativ BR-10 tvinge byggebranchen til at tænke i nye baner. Jo mere energi vi skal spare, des flere energibesparende foranstaltninger vil der blive opfundet. I industrien er det primært køleanlæg og varmepumpeanlæg, der skal sættes ind overfor, da der her er rigtig mange penge at spare, men også procesanlæg, der genanvender varme og ventilation, vil blive udfordret. Det vil derfor være nærliggende at tro, at udviklingen her vil rykke kraftigt i de kommende år,«siger Jørn Borup. n 5

6 Produktionsanlæg Tvilum producerer saml selv-møbler og ønsker at nedsætte energiforbruget med 25 procent i Virksom heden arbejder med nedlukningsprocedurer i form af fx pauser, hvad angår sug, rullebaner og diverse motorer. Sænk trykket spar energi Møbelfabrikken Tvilum har sparet kwh i 2010 ved at sænke trykket og reducere lækager i produktionsapparatet. Samtidig har medarbejderne lært at spare på energien i dagligdagen. En øvelse, der bidrager med op til 15 procent i besparelse. Møbelfabrikken Tvilum i landsbyen Fårvang 30 km vest for Aarhus, producerer saml-selv-plademøbler til boligen. Alle møbler bliver fremstillet af spånplader, og produktionen på de fem fabrikker i Danmark kræver meget energi, og her så ledelsen et besparelsespotentiale. Direktionen krævede i 2010, at fabrikkerne sparede 10 procent om året i energi. Der blev ydermere iværksat et medarbejdermotivationsprogram, men de egentlige besparelser skulle holdes inden for eksisterende rammer inden for budgettet. Energibesparelse er aktuel for Tvilum, for man vil gerne profilere sig som en grøn virksomhed samtidigt med, at man reducerer omkostningerne.»jeg vil sige det på den måde, at de penge, som vi sparer i strøm, er små i forhold til de beløb, som vi vælger at betale ekstra for vore spånplader, der er fremstillet af bæredygtigt træ og ikke indeholder formaldehyd. Et af vores vigtigste konkurrenceparametre er, at vores møbler er produceret bæredygtigt og miljøvenligt. Møblerne er indeklimamærkede, så man trygt kan stille dem i hjemmet og i børneværelserne. Et andet vigtigt konkurrenceparameter er, at Tvilum reducerer sit energiforbrug pr. produceret møbel,«forklarer Tvilums vedligeholdschef Martin Schmidt. I dag er 34 procent af Tvilums samlede energiforbrug er CO 2 -neutralt, og alt spånpladeaffald genanvendes enten til brændsel eller nye spånplader. Da energireduktionen skulle findes uden de store investeringer, blev der taget fat i trykluftproduktionen, som er en af de store energiforbrugere. Her iværksatte man en gradvis sænkning af trykket i systemet. Resultatet er, at man i dag har ca. 0,5 bars lavere tryk, uden at det kan mærkes i produktionen og uden ændringer på produktionsudstyret.»som tommelfingerregel sparer man 10

7 Tvilum Tvilum er en del af den amerikanske koncern Masco Corporation, som udbyder produkter til boligforbedring og byggeri med en samlet omsætning på over 50 mia. kr. Energioptimeringsprocessen blev sat i gang i 2010 for at mindske CO 2 -udledning, for at reducere energiom kostningerne og for at understøtte Tvilums grønne profil. Ca beskæftigede på fem fabrikker i Danmark. Samlet energiforbrug: ca. 30 mio. kwh. Sparemål ved energioptimering: 25 procents reduktion af energiforbruget inden Kompressorernes tryk er blevet sænket 0,5-1 bar, og dermed sparer Tvilum op til seks procent energi. Tvilums medarbejdere bliver ved hver kontakt mindet om, at det kan betale sig at slukke lyset. Virksomheden erkender, at det kan være svært at måle effekten, men man kan konstatere, at lyset bliver slukket. ca. seks procent, hvis man reducerer trykket med en bar. Denne tryksænkning er fuldstændig omkostningsfri. Samtidig reducerer man også trykluftlækager med op til 14 procent. Lækager er den største spildfaktor i trykluftsystemet,«forklarer Martin Schmidt. Trykluftsystemet er opbygget med en hovedtrykluftcentral, som forsyner flere afdelinger samt to mindre centraler i hver sin ende af fabrikken for at mindske tryktabet i rørene. Fabrikken er bygget i en tid, da energi ikke var så stor en omkostning. Det var enten trykluft eller ingen trykluft. Da der samtidig er stor forskel på, hvor mange timer de enkelte afdelinger producerer, blev der tabt meget energi via lækager i de afdelinger, der stod stille. Desuden var der ikke nogen, der var klar over, hvornår de andre afdelinger skulle bruge trykluft, og derfor undlod man at slukke for anlægget i weekender og helligdage.»dette spild udgjorde en betragtelig del af omkostningerne Martin Schmidt, vedligeholdelseschef, Tvilum. til trykluft, og vi fandt ud af, at det ikke var særligt dyrt at få monteret en række styrede ventiler, der kan sektionere fabrikken i de enkelte afdelinger.«nu er der et styringssystem hvor det er programmeret, så de enkelte afdelinger kun får trykluft når det skal bruges.»målet på 10 procent er rigeligt nået, og ledelsen ærgrer sig faktisk over, at målet ikke var 15 procent, for det kunne også nås inden for rammerne,«siger Martin Schmidt. Et estimat for besparelsen siger kwh pr. år. En investering på ca kr. er tjent ind på under tre måneder. Næste skridt er at kigge på fabrikkens udsugning, varmegenindvinding og varmeproduktion. Når man først er begyndt på at se på mulighederne i energibesparelser, så er det noget af en rejse man begiver sig ud på. Vi ser på alle områder og prioriterer opgaver i forhold til udbytte og indsats så vi flytter os hurtigst muligt mod at være endnu grønnere og mere konkurrencedygtige. n Medarbejdermotivation Energibesparelsen er en fælles opgave, og plakater gør medarbejderne opmærksomme på udfordringerne på en positiv måde. En konsulent forklarede under et besøg, at man kunne hente procent af den samlede energibesparelse alene ved medarbejdermotivation. LEAN Coordinator Jørgen Virklund Pedersen stod i spidsen for at udtænke et synligt koncept, der skulle gøre medarbejderne opmærksomme på virksomhedens situation lige nu.»motivationen går på, at vi skal reducere vores omkostninger. Vores ejer har også sat det som et mål, at vi skal nedsætte energiforbruget. Omkostningerne skal reduceres med 10 procent om året,«siger han. 11

8 Bygninger Sund fornuft på p-pladsen Netto energioptimerer supermarkedernes udendørs belysning først og fremmest på grund af økonomien. 50

9 Når Netto etablerer en ny butik, anvender virksomheden den nyudviklede udendørslampe fra Riegens, og når Netto taler energioptimering, er økonomien det vigtigste.»inden for vores branche er konkurrencen så hård, at vi er nødt til at være helt fremme i skoene med gode tilbud til vores kunder, det er derfor utrolig vigtigt, at der hele tiden er fokus på omkostninger. Samtidig vil vi gerne energioptimere, fordi energiforbrug er forbundet med rigtig mange udgifter. Jo mere vi kan optimere vores drift i butikkerne, jo bedre,«siger Per H. Johansen, international teknisk chef for Netto. For Netto er det et spørgsmål om energiforbrug.»vi vil meget gerne spare på energien. Energi i Danmark er dyr, og den nye Ray-lampe bruger kun 47 watt i forhold den gamle lampe, som havde helt op til 139 watt i hver lampe. Det handler om sund fornuft,«siger Per H. Johansen.»Ved alle nyetableringer anvender vi den nye lampe. Hvis vi har et eksisterende byggeri, som vi fx skal udvide, udskifter vi også lamperne, hvor de er så gamle, at det ikke kan betale sig at renovere dem. Andre steder har man lamper, som stadig er i så god stand, at de ikke bliver skiftet. Det kan ikke betale sig. I de lamper, der fx kan holde 10 år endnu, skifter vi bare lyskilden,«siger Per H. Johansen. Ray-lampen er valgt på grund af designet. Andre modeller kan ifølge Per H. Johansen være lige så energieffektive, men for Netto handler det også om æstetik.»vi lægger meget vægt på, at vores butikker passer ind i det pågældende miljø,«siger den tekniske chef og fortsætter: Den gamle lampe Systemeffekt: 139 watt Levetid: timer Den nye lampe Systemeffekt: 47 watt Levetid: timer Netto er gået bort fra en kviksølvlyskilde. Den er ikke særlig energirigtig og slet ikke miljøvenlig på grund af det høje indhold af kviksølv. Kviksølvlyskilden udgår af produktion i år 2015 efter miljøkrav fra EU. Kompaktrøret er hurtigere om at starte, hvor kviksølvsdamplampen skal varme op, før den kommer op på fuld styrke. Kompaktrøret har en bedre farvegengivelse end kviksølvsdamplampen. 51

10 ABB A/S Meterbuen Skovlunde T F abb.dk@dk.abb.com ESYLUX Danmark ApS Birkemosevej 9a 6000 Kolding T F info@esylux.dk LeanVent ApS Reskavej Korsør T info@leanvent.com Danfoss A/S Salg Danmark Jegstrupvej Hasselager T F danfossdk@danfoss.dk EXHAUSTO A/S Odensevej Langeskov T F exhausto@exhausto.dk Lindab Profil A/S Finnmarken 1, Jels 6630 Rødding T F profil@lindab.dk Eisbär Alexander Maier GmbH Beckstrasse 3 Germany Eberbach T +49 (0) F +49 (0) info@busbaer.de GRUNDFOS DK A/S Martin Bachs Vej Bjerringbro T F Barvne info_gdk@grundfos.com aplikacije logotipa Intra lighting Nilan A/S Nilanvej Hedensted T nilan@nilan.dk colors Enoc Enoc System Box 159 SE Anderstorp, Sweden T: +46 (0) Intra Lighting Scandinavia A/S Birkelyngen Solrød Strand T info@intra-lighting.dk Oras Armatur A/S screen web Strevelinsvej Fredericia T F info.denmark@oras.com process spot 0C 50M 100Y 0K Pantone 137 C / 137 U R255 G153 B0 RFF G99 B00 ral RAL 1028 folija MACAL process 0C 0M 0Y 100K * 50C 25M 25Y 100K Pantone Proces Black R0 G0 B0 R00 G00 B00 spot screen web ral RAL 9005 folija MACAL * pri večjih površinah, novoletna

11 Osram A/S Dybendalsvænget Tåstrup T F denmark@info.osram.com Schneider Electric Danmark A/S Industriparken Ballerup T Unotech A/S Snedkervej 2B 4600 Køge T F VANPÉE & WESTERBERG Philips Lighting Frederiks Kaj København SV T F lighting.dk@philips.com Servodan A/S Stenager Sønderborg T F info@servodan.dk VANPÉE & WESTERBERG A/S Transformervej Herlev T F info@vanpee.dk Roth Nordic A/S Centervej Frederikssund T F service@roth-nordic.dk Siemens Danmark Borupvang Ballerup T F post.dk@siemens.com WEXØE A/S Lejrvej Værløse T F wexoe@wexoe.dk Riegens A/S Egestubben Odense N T F riegens@riegens.dk Thermex Scandinavia A/S Faroevej Hjørring T F info@thermex.dk 99

12 Optimering og øget effektivitet. Bedre bundlinje. Det er hvad ny energi handler om. Det er sund fornuft at spare på energien. Det giver ikke kun mening at spare på ressourcerne, men det bidrager også til øget effektivitet og et grønnere image. Lemvigh-Müller, som er en af Danmarks vigtigste samarbejdspartnere for den tekniske installationsbranche i Danmark, har derfor udgivet magasinet ny energi. Målet er at give industrien indblik og inspiration til at gennemføre tekniske energi besparelser, hvor det er muligt. Det skal bidrage til en mere effektiv drift og dermed lavere driftsudgifter. Det kan din tekniske installatør hjælpe dig og din virksomhed med at få gennemført. Som artiklerne her i magasinet viser, vil investeringer i energibesparende foranstaltninger give synlige resultater på bundlinjen og det er vel at mærke ikke kun det første år. Med venlig hilsen Lemvigh-Müller A/S Kontakt din lokale installatør