Energistyrelsen BEST PRACTICE, HOSPITALSVENTILATION. Analyserapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energistyrelsen BEST PRACTICE, HOSPITALSVENTILATION. Analyserapport"

Transkript

1 Energistyrelsen BEST PRACTICE, HOSPITALSVENTILATION Analyserapport Maj 2013

2 Projektnummer: 740 Version: 3, 30. maj 2013 Udarbejdet af: Simon Juul Nielsen, Carsten Tonn-Petersen Udarbejdet for:energistyrelsen Viegand Maagøe Nr. Farimagsgade København K. Telefon:

3 Indholdsfortegnelse Indhold Introduktion Fokusområder Sammenfatninger Sammenfatning metode Sammenfatning resultater Best practice for hospitalsventilation Grundlaget for nuværende praksis Historiske erfaringer Nøgletal Luftkvalitet Normer og vejledninger for hospitalsventilation Bygningsreglementet Lokale standarder Dataindsamling Rapporter fra LVE-ordningen Rapporter fra VENT-ordningen Indreguleringsrapport CTS-udskrifter Målinger foretaget specifikt for projektet Brug af krav til luftskifte Brugen af standarder og normer Projektering af ventilation Analyse af måledata Måleresultater fra Region Nordjylland Måleresultater fra Region Sjælland Måleresultater fra Region Hovedstaden Fælles konklusion Fremtidige indsatsområder Referencer Bilag Bilag 1: Historisk udvikling Bilag 2: Behovsbaseret ventilation Bilag 3: Annex C fra DS :2003, Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, Dansk Standard, Bilag 4: Uddrag af skemaer med indsamlede data Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport 1

4 1 Introduktion Energistyrelsen har som led i arbejdet med indsatsen over for regionerne/hospitalerne ønsket at undersøge best practice for hospitalers forbrug af energi til ventilation. Formålet med analysen er at kortlægge relevante indsatsområder i forhold til at opnå energibesparelser ved renovering og nybyggeri af hospitaler. Aktiviteter i best practice-projektet er følgende: Dataindsamling, hvor luftskiftet på en række områder i hospitaler (operationsstuer, behandlingsafsnit, laboratorier m.m.) sammenlignes på en række sygehuse. De foreløbige erfaringer er, at der er store forskelle på luftskifter for ellers ens områder, hvilket tyder på, at der er store energisparepotentialer forbundet ved alene at regulere luftskifter. Der skal på baggrund af disse erfaringer udarbejdes en best practice for luftskifter i relevante områder på hospitalerne dels med henblik på optimering af eksisterende installationer, dels med henblik på at projektere nye installationer energibevidst. Projektet skal således danne baggrund for planlægning af fremtidige indsatsområder. Følgende personer fra Viegand Maagøe har deltaget i projektet: Projektleder, Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe Fagekspert, Simon Juul Nielsen Fagekspert, Carsten Tonn-Petersen Fagekspert, Julie Strandesen Derudover er der input fra Bjørn Kvisgaard, SEAS/NVE Lars Nielsen, Alectia A/S Projektleder fra Energistyrelsen: Birgitte Pagh Brange. Danske hospitaler bruger ca. 460 mio. kwh el og 660 mio. kwh varme (graddagekorrigeret) om året (2011-tal) 1. Ventilation er den største samlede energiforbruger på danske hospitaler. Ca. 20 % af elforbruget går til ventilation og ca. 50 % af varmeforbruget til ventilation. Sam-menlagt står ventilation for ca. 40 % af energiforbruget. Danske hospitaler har typisk et for højt energiforbrug til ventilation pga. uoverensstemmelse mellem tekniske standarder, normer og almindelig praksis på området. Dette kan skyldes, at der stilles højere krav end nødvendigt, manglende opmærksomhed på, hvor meget der ventile-res i forhold til behov og krav, behov i områder kan have ændret sig, men ventilationen er ikke tilsvarende justeret til nye behov, hospitalsudstyr kan have stillet høje krav til ventilation osv. Også adfærdsmæssige forhold kan spille en betydelig rolle i forhold til, hvor effektivt ventilationsanlæg anvendes. Det er erfaringen fra f.eks. Odense Universitetshospital, at der ved mål-rettet arbejde med tilpasning af ventilation kan spares meget på energiforbruget. 1 Kilde: Udtræk fra Statistikbanken for branchekode Hospitaler 2 Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport

5 Projektet omhandler undersøgelser af, hvilke standarder der findes for ventilation på hospitaler, og vurdering af hvilken der bør anvendes, så ventilationsanlæg bruger mindst muligt energi. Dette indebærer undersøgelse af forhold og samspil mellem lovkrav, standarder, bygnings-reglement, lokale krav (tekniske standarder), indstillinger af ventilationsanlæg og konkrete målinger i danske hospitaler og undersøgelse af, om der er overensstemmelse mellem stan-darder og praksis. Disse undersøgelser skulle gerne kunne give svar på disse spørgsmål: Bliver der ventileret for meget, for lidt, for ineffektivt osv.? Hvilke krav er der i Bygningsreglementet (BR10) til hospitaler, og hvordan bliver hospi-taler klassificeret i Bygningsreglementet? Der er opstillet best practice for energiforbrug til ventilationsanlæg, og der er valgt at fokusere på luftskifte og udførelse af sammenligninger af luftskifte imellem normer og måleresultater. Dette valg er truffet dels som en afgrænsning af undersøgelsen, dels ud fra en betragtning om, at luftskifte er noget, alle kan forholde sig til og kan have en mening om. Oftest er der stillet krav om dette i tekniske standarder og designmanualer for ventilation. Men der stilles typisk ikke krav til, hvilke ventilationsprincipper der skal benyttes, f.eks. om der skal benyttes LAF (laminar air flow). Derfor er der i arbejdet med indsamling af data udelukkende fokuseret på luftskifte. 1.1 Fokusområder I projektet er der efter dialog med relevante fagpersoner inden for hospitalsbranchen og regionerne valgt følgende fokusområder, da det anses, at disse områder er typiske og findes på de fleste hospitaler. Dette valg er foretaget for at sikre et rimeligt fællesgrundlag i dataindsamlingen. Laboratorium Operationsstue Ambulatorium Sengestue Undersøgelsesrum Opvågningsstue Skannerrum Baderum Andre områder i hospitaler f.eks. centralkøkken, kantine, gangarealer, kontorer, lagerrum osv. vil ventilationsmæssigt typisk minde om andre institutioner, bygninger og virksomheder og er derfor ikke udvalgt som fokusområder. Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport 3

6 2 Sammenfatninger 2.1 Sammenfatning metode Analysen af bestpractice har taget udgangspunkt i en gennemgang af materialer på området. I projektperioden blev der dels udført en internetsøgning efter offentligt tilgængelige tekniske standarder, og dels udført en søgning efter tilgængelige data for luftskifte i specifikke rum på hospitaler. En væsentlig del af undersøgelsen var at indsamle måledata for luftskifte pr. time i forskellige typer af rum for så mange hospitaler som muligt. Typisk bliver der målt luftflow på hovedanlæg, men disse kan forsyne mange forskellige rum. Derfor krævede målingerne faktisk luftflowmålinger i konkrete rum og samtidig oplysninger om rummenes størrelser. I juni 2012 blev samtlige offentlige hospitalers tekniske afdelinger kontaktet eller forsøgt kontaktet telefonisk med henblik på indsamling af måledata. Det var langt fra alle hospitaler, hvor det var muligt at komme igennem til den teknisk ansvarlige eller den person, som tilmed kunne hjælpe med oplysninger. Det har vist sig overordentligt vanskeligt at danne sig et overblik eller indtryk af styring af antal luftskifte på de danske hospitaler. Da der er mange energibesparelser at hente ved korrekt styring af luftskifte, er det værd at fokusere på i driften af hospitalerne. I forbindelse med etablering af benchmarks for ventilation i hospitalssektoren har Viegand Maagøe indsamlet data fra forskellige hospitaler i Danmark. Fokus har hele tiden været på forskellene i luftskifter for udvalgte typer anvendelser, f.eks. operationsstuer, laboratorier osv. Begrundelsen for dette har været, at en fremtidig fælles holdning til, hvad der er nødvendigt for at overholde indeklimakrav, må være en forudsætning for at kunne renovere og etablere den mest optimale og energirigtige ventilation. 2.2 Sammenfatning resultater Ud over luftskifter har der været fokus på, hvor gode de eksisterende anlæg er, udtrykt i hvor mange kw et anlæg bruger til at frembringe en given luftmængde målt i m3/s (også kaldet specifikt elforbrug eller SEL-værdi). Bygningsreglementet fastsætter SEL-krav til nye anlæg, men en oversigt over eksisterende anlæg kan give et indblik i, hvor meget der kan være at vinde ved at renovere eksisterende anlæg. 4 Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport

7 Baderum Laboratorium Operationsstue Opvågningsstue Sengestue Skannerrum Undersøgelsesrum 1,4 6,0 4,4 6,0 1,0 8,0 2,9 3,3 8,5 8,0 10,0 1,2 8,9 4,0 3,5 10,0 10,0 10,0 1,4 6,0 5,5 10,0 10,0 10,0 1,4 6,0 5,5 13,4 12,0 2,0 10,0 5,6 13,5 2,0 5,7 15,0 2,0 5,8 16,0 5,8 16,9 6,1 18,0 6,2 19,2 19,9 25,0 Tabel 1. Luftskifte-værdier (opgjort som luftskifte pr. time). I alt 47 værdier, heraf 29 målte værdier og 18 værdier fra hospitalernes egne normer. Data fra normer er skrevet med kursiv. Det skal bemærkes, at knap 40 % af værdierne ikke er baseret på reelt målte værdier, men stammer fra de pågældende hospitalers egne normer for luftskifter Baderum Laboratorium Operationsstue Luftskifte pr. time Opvågningsstue Sengestue Skannerrum Undersøgelsesrum Figur 1. Dataliste for luftskifte vist med spredning på forskellige områder Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport 5

8 Der er en stor forskel i antal luftskifte fra rum til rum og fra hospital til hospital. Datagrundlaget viser, at der ikke findes ensartede retningslinjer for valg af luftskifteværdier på de danske hospitaler, og at der er forskelle i, hvilke normer der i givet fald bruges. Der er også forskelle på, hvordan de enkelte anlæg styres i forhold til det behov, som gælder i den aktuelle driftssituation. Forskellene kan skyldes flere forhold: Der er skiftende meninger (selv blandt erfarne specialister og rådgivere) om, hvilke guidelines der skal følges ved design af ventilationsanlæg, og hvilken best practice der er gældende f.eks. for operationsstuer. Ventilationsanlæg på danske hospitaler er bygget over en lang årrække, og mange anlæg fra er ikke konstrueret energibevidst. Mange anlæg og ventilerede områder er utætte med betydeligt behov for at overventi-lere for at opretholde et ønsket overtryk (minimering af krydskontamineringsrisici). Anlægsopbygninger for HVAC-anlæg er oftest meget komplekse, da de samme ventilationsanlæg dækker forskellige områder med vidt forskellige driftsmønstre og luftskiftebehov. 2.3 Best practice for hospitalsventilation På trods af alle de ovennævnte forbehold og mangelfulde datagrundlag har projektgruppen opstillet forslag til en liste med bestpractice for luftskifter for de forskellige typer rum/anvendelser, som er dækket af undersøgelsen. De valgte værdier er den lavest observerede værdi for luftskifte pr. time, uanset om det er målte data eller oplyste data fra de pågældende hospitaler: 1. Baderum: 1,4 gange pr. time 2. Laboratorier: 6,0 gange pr. time 3. Operationsstuer: 4,4 gange pr. time 4. Opvågningsstuer: 6,0 gange pr. time 5. Sengestuer: 1,0 gange pr. time 6. Skannerrum: 8,0 gange pr. time 7. Undersøgelsesrum: 2,9 gange pr. time 6 Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport

9 3 Grundlaget for nuværende praksis I det følgende er givet et overblik over, hvilke parametre der kan have indflydelse på, hvordan hospitalsventilation bygges og drives. En mere detaljeret opgørelse over de bagvedliggende behov findes i Bilag 2. Grundlaget for nutidens hospitalsventilation kan historisk spores langt tilbage og var dengang bygget på erfaringsgrundlag, særligt som følge af koleraepidemien. Med tiden er ventilations-forhold blevet undersøgt nærmere og i højere grad blevet behovsbaseret, men datidens erfaringsgrundlag spiller fortsat ind i moderne normer. Det er projektgruppens indtryk, at hospitalsventilation i højere grad er baseret på behov (beskrevet nedenfor) eller erfaringstal fra den projekterende rådgiver end efter konkrete normer. Dette betyder også, at normkrav og de reelle luftskifter kan være noget svære at sammenligne. 3.1 Historiske erfaringer Som et eksempel på, at gamle empiriske standarder har overlevet, er, at Morin i 1884 angiver tallene for sengestuer til 87 m3/t pr. seng og 124 m3/t pr. seng som rimelige værdier for henholdsvis medicinske og sårede patienter (bilag 1). For det omtalte hospital i Sankt Petersborg (bilag 1) svarer det til et luftskifte for storrummet på 2,3 og 3,3 gange pr. time. I designmanualen for Gentofte Hospital 2007 er anvist luftskifte på 2-3 gange pr. time på sengestuer. Om det er en tilfældighed vides ikke, men der er ikke redegjort for, hvorfor Gentofte Hospital har valgt 2-3 gange pr. time. Professor Pettenkofers konklusion om, at CO 2 -koncentration over ppm ville give dårlig og usund luft, bruges stadig som rettesnor. Se også Bilag Nøgletal Alle de normer og tekniske standarder, vi har kunnet finde, angiver krav/anbefalinger til nøgletal for luftskifte og typisk friskluftskifte, da recirkulation (endnu) ikke er acceptabelt i Danmark. Nøgletal for luftskifte har den fordel, at de er meget nemme at arbejde med. Har man et rum af denne type, skal man have dette friskluftskifte. Men nøgletal skuer uheldigvis bagud og forklarer sjældent årsagen til et givent krav. Er kravet der f.eks. for at køle rummet, fjerne lugt eller fjerne gasser? Eller er kravet sat for at sikre laveste fællesnævner? Et andet problem med nøgletal er, at de kan være meget gamle fra en tid, hvor hospitaler så helt anderledes ud, og hvor hospitalerne blev brugt på en helt anden måde. Nøgletal kan følges fra publikation til publikation tilbage i tiden, men en egentlige kilde kan sjældent findes, så forudsætningerne for nøgletallene er uklare. Forskellige hospitaler og lande har forskellige erfaringer og bruger derfor forskellige nøgletal. Det er vanskeligt at blive enige om, hvilke nøgletal der fremover skal bruges, for hvad skal man argumentere med, når den oprindelige begrundelse for nøgletallene ikke længere er kendt? 3.3 Luftkvalitet Men ventilation er kun et middel, ikke et mål. Det interessante er parametre som luftens lugt, luftens partikelindhold, luftens sundhed mht. gasser osv. Det vil være langt enklere at blive enige om krav her, da der kan refereres til forsøg, der er generelt accepterede. Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport 7

10 Norm for luftkvalitet (Ventilation i bygninger Projekteringskriterier for indeklimaet 2 ) er baseret på veldefinerede forsøg, og den bruges overalt i Danmark og flere steder i udlandet. Forsøgene kan gentages, hvis man mener, at forudsætningerne er ændret, og normer og anbefalinger kan så hurtigt justeres. Tilsvarende muligheder har man med udslip af gasser f.eks. ved anæstesi. Ny teknik og nye typer anæstesigasser giver mulighed for reduktion af luftmængder eller behov for luft. 3.4 Normer og vejledninger for hospitalsventilation Der findes en række normer og vejledninger på området for ventilation i hospitaler. Som led i dette projekt er der undersøgt, hvilke normer der findes på området, og disse er fundet: Danske DS 447:2005, Norm for mekaniske ventilationsanlæg, Dansk Standard, 2005 DS :2003, Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, Dansk Standard, 2003 DS/CEN/CR 1752:2001, Ventilation i bygninger Projekteringskriterier for indeklimaet, Dansk Standard, 2001 Ventilation i operationsstuer, Forening af Sygehusmaskinmestre i Danmark, 1998 Vejledende retningslinjer for hygiejnisk luftkvalitet på operationsstuer, Statens Serum Institut, 1997 Udenlandske HVAC Design Manual for Hospitals And Clinics, American Society of Heating, Refrigeration, and Air-Conditioning Engineers, 2003 Ventilation of Health Care Facilities, American Society of Heating, Refrigeration, and Air- Conditioning Engineers, 2008 DSF/FprCEN/TR 16244, Ventilation i hospitaler (udkast), CEN, 2011 Derudover findes der en række normer for termisk indeklima, termisk komfort, brandtekniske foranstaltninger osv., som gælder bredt for alle ventilationsanlæg. Men vedr. luftskifte er det ovenstående normer og vejledninger, der vurderes at være de mest gængse og dækkende på området. Alle normer er kendetegnede ved, at de enkelte hospitaler frit kan vælge, hvilke retningslinjer de vil følge. Dansk lovgivning stiller f.eks. ingen krav til mængde af friskluft på operationsstuer, og danske og udenlandske anbefalinger spænder fra 3 til 20 friskluftskifter pr. time, se Figur 2. 2 DS/CEN/CR 1752: Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport

11 Figur 2. Afsnit i DS :2003 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. 3.5 Bygningsreglementet Alle bygninger skal følge bygningsreglementet. I bygningsreglementet er der tydeligt fokus på energikrav til komponenterne, virkningsgrader og indeklima, men ikke nogen krav til luftskifte. Bygningsreglementet udgør de minimumskrav, som skal overholdes af alle bygninger, og der skal altid tages udgangspunkt i den enkelte bygning og sikres tilstrækkelige ventilationsmængder til netop den brug, der er brug for i det enkelte tilfælde. Dette gøres for at sikre godt indeklima, men samtidig skal der fokuseres på at sikre at luftmængderne ikke er for store, hvilket fører til et for stort energiforbrug. Hospitalsbyggeri skal overholde energirammekravene i bygningsreglementet Energirammer for kontorer, skoler, institutioner m.m. ikke omfattet af Der kan dog opnås tillæg til energirammen i det omfang, at der opnås et øget ventilationsbehov i forhold til 1,2 l/(s*m²). Det øgede ventilationsbehov er den luftmængde der i gennemsnit er mere end ca. 1,75 gange i timen (ved en rumhøjde på 2,5 meter) i opvarmningssæsonen. Tillægget gives også udenfor opvarmningssæsonen, men dog kun til det niveau der er nødvendigt i opvarmningssæsonen. Der opnås ligeledes et tillæg hvis der er proceskrav, der giver øgede krav til adskillelsen af luftstrømmene, så der ikke kan opnås den krævede varmegenvinding. Tillægget gives dermed som forskellen mellem på kravet i bygningsreglementet og den aktuelle løsning. Ventilationens energimæssige dimensionering skal i sidste ende godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og brug. Kommunalbestyrelsen har formentligt typisk ikke altid den fornødne viden til at vurdere konkrete luftskifter og vil derfor være tilbøjelig til at henvise til normer i godkendelsesproceduren. 3.6 Lokale standarder En række hospitaler og hospitalsfællesskaber har udviklet egne tekniske standarder for bl.a. ventilation. Her er kravene til luftskifte typisk baseret på enten Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren eller Ventilation i operationsstuer. Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport 9

12 4 Dataindsamling Registrering, organisering og behandling af data fra de enkelte sygehuse og hospitaler er omdrejningspunktet for bestpractice-projektet i danske hospitaler. Systematisk registrering af data er afgørende for projektets succes, selvom det selvfølgelig er altafgørende, at der findes tilstrækkeligt med valide data. Projektgruppen har udviklet et registreringsskema til brug i dataindsamlingen. Skemaet og dets anvendelse er beskrevet nærmere i Bilag 4. Registreringsskemaet opfylder følgende krav: 1. Skemaet skal overordnet sikre, at data registreres ensartet 2. Detaljeringsgraden i dataindsamlingen fastsættes af skemaet 3. Præcis identifikation af de enkelte poster skal være mulig 4. Detaljeringsgraden af talmateriale skal være det absolut nødvendigste 5. Skemaet skal lette indtastning og beregning af data 6. Beregnede nøgletal skal indgå i skemaet 7. Skemaet skal være todimensionalt og uden links og bilag til de enkelte poster 8. Data skal kunne sorteres og filtreres 9. Skemaet skal kunne håndtere både eksisterende og fremtidige forhold 10. Skemaet skal håndtere data fra normer og retningslinjer Det har på trods af skema og veldefinerede mål vist sig overraskende vanskeligt at indsamle de sammenhængende ventilationsdata, som projektgruppen finder nødvendige for dokumentationen, dvs. entydige oplysninger om luftskifte i specifikke rum. Dataindsamling afhænger meget af de enkelte hospitalers nøglepersoners ressourcer, typisk tekniske chefer/ansvarlige eller lign. Hvis disse nøglepersoner har tilstrækkelig tid og lyst, vil man kunne komme betydeligt længere, end det er lykkedes i bestpractice-projektet. Dette gælder i hvert fald, hvis datagrundlaget skal findes ud fra eksisterende data som beskrevet ovenfor. En alternativ metode kan være at udvælge et mindre antal steder, og så få foretaget præcist de målinger og registreringer, som er nødvendige i stedet for en stor datamængde fra mange forskellige lokaliteter. I projektet er følgende datakilder identificeret som værende væsentlige og valide: Rapporter fra LVE-ordningen Rapporter fra VENT-ordningen Indreguleringsrapporter CTS-udskrifter Målinger foretaget specifikt for projektet Datakilderne er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 10 Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport

13 4.1 Rapporter fra LVE-ordningen Der foretages ofte lovpligtigt ventilationseftersyn (LVE) på de anlæg, som er interessante for bestpractice, fordi den installerede blæsereffekt er >5kW (som er den nedre grænse for, hvornår LVE skal foretages). LVE-rapporten er god, fordi den altid beskriver hovedluftmæng-derne, driftstider, den optagne effekt og en eller anden identifikation af anlægget. Udfordringen er, at LVE-rapporten kun sjældent indeholder oplysninger om det ventilerede rums areal og rumfang (dette er ikke et krav i afrapportering af LVER) og i øvrigt ikke indeholder oplysninger om anvendelsen af de ventilerede rum og luftfordelingen til rummene. LVE-rapporten indeholder heller ikke oplysninger om setpunkter for tryk, temperatur og luftfugtighed, hverken for hovedanlæg eller på detailniveau for de ventilerede rum (zone-setpunkter). Findes der en LVE-rapport, er anlægget oftest så stort, at det betjener flere rum. Anlæg som kun betjener ét rum, er oftest så små, at der ikke kræves LVE. LVE-rapporten kan med andre ord kun bruges til at vurdere selve hovedanlæggets ydeevne og ikke, om det passer til behovet. Skal man bruge LVE-rapporter som grundlag for bestpractice (eller andre lignende undersøgelser), kræver det følgende supplerende data: 1. Hvis LVE-rapporten skønnes utidssvarende (LVE kræves kun hver 5. år): Ny LVE eller tilsvarende. 2. Liste, som sammenkæder hovedanlæggenes identifikation med identifikation af de ventilerede rum. 3. Liste, som sammenkæder rum-identifikation med rummenes anvendelse (evt. sammen med punkt 2). Enkeltvis information kan ofte findes på CTS-anlæggets grafiske bruger-flade (tegninger er ikke målfaste!). 4. Indreguleringsrapporter (kan være en del af referencetilstanden, som findes i afleveringsmappe), som beskriver luftmængderne til de enkelte rum. Luftfordelingen skal ud over beregning af luftskifter også bruges til at beregne ventilatoreffektens fordeling på de enkelte rum, hvis en udspecificeret SEL ønskes. 5. Udskrift af tryk- og klimasetpunkter fra CTS (eller tilsvarende, hvis CTS ikke findes). Tryk kan evt. findes i indreguleringsrapport (punkt 6 i den standardiserede rapport), og der kan af og til også findes logning af klimadata, enten som CTS-rapport eller separat rapport. 6. Hvis rumfang og areal af de ventilerede rum ikke findes i LVE-rapporten (eller data skønnes upræcise): Målfaste oversigtstegninger suppleret med loftshøjder. 4.2 Rapporter fra VENT-ordningen Denne type rapporter kan findes for alle størrelser anlæg, men i sin basisform er der, som ved LVE-rapporten, kun fokus på hovedanlæggets tilstand. Der kan dog være foretaget tilvalg af ekstra undersøgelser, som også omhandler behov og klima. Som ved LVE findes der altid data for hovedluftmængden, men ofte er den optagne ventilatoreffekt kun udtrykt ved en strømmåling uden fasevinkel (ikke ægte kw-måling). Der er af og til en tekstbeskrivelse af den over-ordnede anvendelse, men som hovedregel findes hverken rumfang eller areal af de ventilerede områder. VENTrapporten er karakteristisk ved, at man ofte kun beskriver ændringer i forhold til forrige besøg, så ofte skal man bladre langt tilbage for at finde data, som ikke er ændret. Hvis VENT-rapporter skal bruges, vil man som regel skulle bruge de samme supplerende data som nævnt under LVE, ofte suppleret med en ægte kw-måling. Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport 11

14 4.3 Indreguleringsrapport I henhold til DS skal ventilationsanlæg indreguleres sådan, at anlægget yder de nominelle luftmængder, der er angivet i projektet. I forbindelse med indreguleringen skal der udfærdiges en indreguleringsrapport. Den skal indeholde oplysninger om de målte luftstrømme for samtlige armaturer (indblæsning og udsugning) og luftstrømme i de kanaler, hvori der er udført målinger. En indreguleringsrapport er ofte (men ikke altid) en naturlig del af afleveringsdokumentationen for nye ventilationsanlæg. Det største problem med afleveringsdokumentationen er dog, at den kan være svær at finde, og at den kan være for gammel, dvs. der kan være foretaget ændringer i kanalføring og luftfordeling, som gør, at den oprindelige afleveringsdokumentation ikke længere stemmer overens med de faktiske forhold. Indregulering kan selvfølgelig være foretaget igen efter afleveringsdokumentationen, netop hvis der er foretaget ændringer i kanalføring og luftfordeling, men det ses ofte, at ændringer ikke bliver indreguleret. Disse rapporter indeholder sjældent andet end de målte luftmængder, som i visse tilfælde er suppleret med trykmålinger. Det største problem er ofte, at indreguleringsrapporten er for gammel, og at senere ukoordinerede reguleringer ikke er dokumenteret. Hvis denne dokumentation findes, kan den i bedste fald indeholde størstedelen af de informationer, man ønsker til en bestpractice. Målte hovedluftmængder, ventilatoreffekter, tryk, osv. for hovedanlæg og luftmængder til de enkelte rum (indregulering) er altid dokumenteret, dog kan ventilatoreffekt af og til være erstattet af den lidt ringere information om motorstrøm eller % (eller Hz) fra frekvensomformer. 4.4 CTS-udskrifter Setpunkter og aktuelle værdier for klima (temperatur, luftfugtighed), tryk, frekvensomformer (% eller Hz og sjældnere Ampere eller kw), tidsstyring og i få tilfælde luftmængder kan findes på CTSanlæggets oversigtsbilleder, som kan printes ud et ad gangen. Her skal man især sikre sig, at rumbetegnelserne er up to date, og at anlægget er i korrekt driftstilstand på det tidspunkt, hvor man foretager udprintningen. Et stort problem er ofte at tyde, hvilke af de mange angivelser der er setpunkter, alarmgrænser og aktuelle værdier. Dette er oftest farvekodet, og det er ikke sikkert, at de samme farver er brugt entydigt overalt. 4.5 Målinger foretaget specifikt for projektet Undervejs i projektet blev der bevilget budget til at udføre specifikke målinger på fire hospitaler. Ved rundringning viste det sig imidlertid meget vanskeligt at få indgået aftaler med hospitaler om at udføre disse målinger, selvom målingerne ville være omkostningsfri for hospitalerne. Det lykkedes kun at indgå aftale med Herlev Hospital om at udføre specifikke målinger. 3 Norm for ventilationsanlæg 12 Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport

15 5 Brug af krav til luftskifte Analysen er opdelt i en del, som omhandler brugen af standarder og normer, og i en anden del, der omhandler, hvordan disse normer er udmøntet i praksis, udtrykt ved hvilke luftskifter som forekommer i de udvalgte områdetyper. 5.1 Brugen af standarder og normer Ved internetsøgning blev alle offentlige hospitalers hjemmesider gennemgået for at finde oplysninger om, hvilken standard der benyttes ved etablering af nye ventilationsanlæg eller ændring af eksisterende ventilationsanlæg. Resultatet af undersøgelsen viste, at et fåtal havde en offentligt tilgængelig teknisk standard, og af disse blev der henvist/refereret til enten Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren eller Ventilation i operationsstuer. Enkelte hospitaler og hospitalsfællesskaber har udviklet egne tekniske standarder for bl.a. ventilation. Kravene til luftskifte er her igen baseret på enten Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren eller Ventilation i operationsstuer. Størstedelen af hospitalerne havde ikke en offentlig tilgængelig teknisk standard Konklusion på analyse af normer og standarder En umiddelbar konklusion er, at hospitalerne ikke har udfordret gældende normer. Undersøgelsen kunne ikke bekræfte, at der var taget hensyn til behovsbaseret ventilationskrav, dvs. vurdering af luftskifte i forhold til de faktiske forhold. Som det fremgår af forrige kapitel, kan det være et detektivarbejde at fremskaffe de nødvendige data i en pålidelig form. Hvis nøglepersoner på hospitalerne har tid, vil man kunne komme betydeligt længere, end det er lykkedes i bestpractice-projektet, idet det afhænger af forskellige nøglepersoners ressourcer. Det gælder i hvert fald, hvis datagrundlaget skal findes ud fra eksisterende data som beskrevet ovenfor. 5.2 Projektering af ventilation Det er almindelig anerkendt blandt energirådgivere, at de største og nemmest realiserbare besparelser opnås ved at fokusere på, om en given energitjeneste er tilpasset det eksisterende behov. Dette gælder i høj grad også for ventilationsområdet. Populært sagt er behovet for mekanisk ventilation et produkt af parametrene: Bygningens og/eller rummets overordnede nuværende anvendelse De love og/eller lokale retningslinjer for indeklimaet, som knytter sig til bygningen/rummet Den påvirkning, som aktiviteten i bygningen/rummet til enhver tid har på indeklimaet (rumbelastningen) Den påvirkning, som udeklimaet via klimaskærmen til enhver tid har på indeklimaet De fire parametre varierer stærkt fra sag til sag, så behovet for ventilation varierer endnu mere. I mange tilfælde er der f.eks. slet ikke brug for mekanisk ventilation. Parametrene varierer også over tid, ventilationsanlæg lever længe, ofte mere end 25 år, og på 25 år kan der nå at ske mange ændringer i behovet for ventilation. Det er ikke lykkedes projektgruppen at finde dokumentation for ovenstående parametre har haft indflydelse på konkrete krav til luftskifte. Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport 13

16 6 Analyse af måledata Det viste sig desværre stort set umuligt at skaffe måledata i en brugbar form (både m3/h og rumfang). Ofte var det vanskeligt overhovedet at komme i tale med den rette person, sjældent var der udført egentlige måledata, eller også var der måledata, men ikke tid til at finde dem frem. 6.1 Måleresultater fra Region Nordjylland Hjørring og Frederikshavn sygehuse har stillet data til rådighed for undersøgelsen, og en samlet præsentation af data kan ses i Tabel 2. Sted Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Hjørring Bygning Bygn. 13 Bygn. 1 Bygn. 2 Bygn. 3 Bygn. 1 Areal m Rumfang m Varmegenvinding væske kryds kryds væske nej Varme ja ja nej ja zoner Køling nej nej nej nej nej Luftmængde, ind m 3 /h Optaget effekt, ind kw 2,0 0,9 4,5 1,9 7,7 Blæservirkningsgrad, ind % Motorstørrelse, ind kwm 3,0 3,0 7,5 3,0 9,0 Tryk før ventilator, ind Pa Tryk efter ventilator, ind Pa Tryk over ventilator, ind Pa SEL ind kw/m 3 /s 1,3 0,8 1,7 1,2 1,4 Luftmængde, ud m3/h Optaget effekt, ud kw 0,7 0,9 3,0 2,7 2,6 Blæservirkningsgrad, ud % Motorstørrelse, ud kwm 2,2 3,0 4,0 2,8 2,2 Tryk før ventilator, ud Pa Tryk efter ventilator, ud Pa Tryk over ventilator, ud Pa SEL ud kw/m 3 /s 0,8 1,0 1,4 2,7 1,5 SEL samlet kw/m 3 /s 2,1 1,8 3,1 3,9 2,8 Tabel 2. Data fra Hjørring og Frederikshavn sygehuse. LVE-rapporterne angiver specifikt elforbrug (betegnet SEL med enheden kw/(m3/s)) for indblæsning og udsugning separat, men for at kunne sammenligne med Bygningsreglementets nuværende 14 Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport

17 krav og andre anlæg/brancher vælger vi at bruge den samlede SEL (sum), da vi antager, at der er tale om balancerede anlæg (indblæsning = udsugning fra samme rum). Som det ses i Tabel 3 nederste linje, er der meget store forskelle på den samlede SEL-værdi, men datagrundlaget er endnu for lille til at drage overordnede konklusioner om hospitalssektorens ventilation som sådan. Det kan dog være interessant at studere, hvad der kan være årsagen til disse forskelle. Derfor er SEL-værdierne vist i Tabel 3 sammen med andre afgørende faktorer for om muligt at se en sammenhæng. SEL samlet kw/m3/s 2,1 1,8 3,1 3,9 2,8 Belastningsgrad, ind kw/kwm 0,7 0,3 0,6 0,6 0,9 Belastningsgrad, ud kw/kwm 0,3 0,3 0,8 1,0 1,2 Belastningsgrad, samlet kw/kwm 0,5 0,3 0,7 0,8 0,9 Tryk over begge ventilatorer Pa Ventilationseffekt, samlet kw 1,2 0,8 1,7 1,6 4,7 Samlet virkningsgrad % Tabel 3. SEL-værdier og andre faktorer, som kan være afgørende. Belastningsgraden for ventilatormotorerne, både enkeltvis og samlet, er udregnet som forholdet mellem motorens nominelle akseleffekt og den effekt, som optages af selve ventilatoren i det givne arbejdspunkt ( ventilationseffekt ). Det samlede tryk over ventilatorerne er blot summen af de målte tryk over indblæsnings- og udsugningsventilatoren. To udvalgte faktorer, som normalt har stor indflydelse på SEL-værdien, er vist grafisk i Figur 3 og Figur 4. 4, kw/m3/s 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Pa SEL samlet Tryk over begge ventilatorer 0, Figur 3. Tryk sammenlignet med SEL-værdi. Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport 15

18 kw/m3/s 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, ,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 kw/kwm SEL samlet Belastningsgrad, samlet Figur 4. Belastningsgrad sammenlignet med SEL-værdi. En foreløbig observation kan være, at der ikke som forventet er en meget tydelig sammen-hæng mellem dårlig SEL-værdi og højt tryk over ventilatorerne, men derimod en vis sammen-hæng mellem høj belastningsgrad og dårligere SEL-værdi. Dette er dog ikke overraskende, da den formodede forringelse af virkningsgrad for motorerne ved lav belastningsgrad bliver ma-skeret af den modsatte effekt ved den formodede reducerede luftmængde i forhold til anlæggets design. I forbindelse med dataindsamlingen fra Nordjylland blev der også kædet en %-fordeling på de ventilerede områders anvendelse. Denne fordeling er vist nedenfor i Tabel 4, Areal-andele af ventilationen, udregnet på både areal, rumfang, luftmængde og luftskifte: By Bygning Anvendelse Andel m 2 m 3 m 3 /h 1/h kw Frederikshavn Bygn. 13 Operationsstuer og indsovning 0, ,8 8,0 1,3 Frederikshavn Bygn. 13 Gangareal 0, ,4 8,0 1,0 Frederikshavn Bygn. 13 Kontor m.m. 0, ,8 8,0 0,4 Frederikshavn Bygn. 1 Sengestuer 0, ,9 1,4 0,7 Frederikshavn Bygn. 1 Gangareal 0, ,3 1,4 0,4 Frederikshavn Bygn. 1 Kontor 0, ,1 1,4 0,1 Frederikshavn Bygn. 1 Bad 0, ,1 1,4 0,2 Frederikshavn Bygn. 1 Birum, opholdsrum 0, ,6 1,4 0,3 Frederikshavn Bygn. 2 Konsultationsrum 0, ,5 2,9 2,8 Frederikshavn Bygn. 2 Skyllerum, birum 0, ,0 2,9 1,8 Frederikshavn Bygn. 2 Gangareal 0, ,7 2,9 1,3 Frederikshavn Bygn. 2 Opholdsrum 0, ,5 2,9 0,9 Frederikshavn Bygn. 2 Sekretariat 0, ,4 2,9 0,7 Frederikshavn Bygn. 3 Laboratorieområde 0, ,6 8,5 1,9 Frederikshavn Bygn. 3 Hvilestue UK2 (tidl. tapperum) 0, ,0 8,5 1,1 Frederikshavn Bygn. 3 Gangareal 0, ,1 8,5 1,2 16 Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport

19 Frederikshavn Bygn. 3 Opholdsrum 0, ,3 8,5 0,4 Hjørring Bygn. 1 Køkken/tilberedning 0, ,3 7,6 3,5 Hjørring Bygn. 1 Opvask 0, ,3 7,6 1,1 Hjørring Bygn. 1 Depot, varemodtagelse 0, ,7 7,6 1,6 Hjørring Bygn. 1 Kontor, personale 0, ,5 7,6 2,7 Hjørring Bygn. 1 Gangareal 0, ,2 7,6 1,3 Tabel 4. Areal-andele af ventilationen. Denne fordeling er dog ikke umiddelbart gyldig som data til brug for benchmarking af luftskifter i forskellige rumtyper, da ventilationsanlæg, som betjener flere forskellige typer områder, stort set altid er indreguleret forskelligt efter netop anvendelsen. Af hensyn til sammenligneligheden med tidligere indsamlede data er de enkelte anvendelser ændret til de hovedgrupper, som er brugt i benchmarkingen. Se Tabel 5. By Bygning Anvendelse Andel m 2 m 3 m 3 /h 1/h kw Frederikshavn Bygn. 1 Baderum 0, ,1 1,4 0,2 Frederikshavn Bygn. 3 Laboratorium 0, ,6 8,5 1,9 Frederikshavn Bygn. 13 Operationsstue 0, ,8 8,0 1,3 Frederikshavn Bygn. 1 Sengestue 0, ,9 1,4 0,7 Frederikshavn Bygn. 2 Undersøgelsesrum 0, ,5 2,9 2,8 Tabel 5. Fordeling på benchmark-kategorier Konklusioner på SEL-værdier fra Region Nordjylland På baggrund af data fra Nordjylland kan følgende konklusioner opstilles: %-fordeling af arealernes anvendelser er ikke nok til at vurdere ventilationsanlæggene i forhold til hinanden, i forhold til almindelig praksis og i forhold til Bygningsreglementet, men den teoretiske beregning, som er foretaget, indikerer, at der kan være 20 % be-sparelse på varme til ventilation og mindst 50 % besparelse på el til ventilation blot ved at justere luftmængderne til de nødvendige størrelser pr. anvendelse. Der er store forskelle på både belastningsgrad og specifik ventilatoreffekt, selv inden for den lille gruppe anlæg, som er repræsenteret her. Der vil uden tvivl være gode besparelsesmuligheder ved en målrettet indsats med optimering af samlede virkningsgra-der for de enkelte anlæg. De indsamlede data beskriver ikke, hvordan de enkelte anlæg drives i forhold til beho-vet. Der vil formodentlig også her være besparelser at hente, men først efter en grun-dig kortlægning af behovsmønstre på de enkelte steder. Ovenstående er ekstra konklusioner, som kun kan laves for Nordjylland, da det er det eneste sted, hvor de nødvendige data blev fundet. Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport 17

20 6.1.2 Konklusioner på luftskifter fra Region Nordjylland Da der ikke foreligger oplysninger om fordeling af luftmængderne til de enkelte rumtyper for de enkelte anlæg, har det ikke været muligt at opgøre luftskifte. Derfor er der regnet baglæns ud fra de oplyste totalluftmængder, rummenes arealfordeling pr. anvendelse og normalt accepterede luftskiftetal. Resultatet af disse beregninger giver så de teoretisk nødvendige og tilstrækkelige luftmængder, som derefter kan sammenlignes med de luftmængder, der kendes fra LVErapporterne. En oversigt over resultaterne ses i nedenstående Tabel 6 og Figur 5. Anlæg Nuværende m 3 /h Bedste m 3 /h Difference m 3 /h Frederikshavn, Bygn Frederikshavn, Bygn Frederikshavn, Bygn Frederikshavn, Bygn Hjørring, Bygn Total Tabel 6. Måleresultater fra Region Nordjylland m3/h Frederikshavn, Bygn. 13 Frederikshavn, Bygn. 1 Frederikshavn, Bygn. 2 Frederikshavn, Bygn. 3 Hjørring, Bygn. 1 Nuværende m3/h Bedste m3/h Figur 5. Analyse af måleresultater fra Region Nordjylland. Som det ses af resultaterne i Tabel 6 og Figur 5, ligger 3 ud af 5 anlæg p.t. højt i forhold til den teoretisk tilstrækkelige luftmængde. To anlæg ligger lavere, men den samlede luftmængde for alle 5 anlæg ligger 20 % højere end den teoretisk nødvendige. 6.2 Måleresultater fra Region Sjælland Nykøbing F, Ringsted og Roskilde sygehuse har stillet data til rådighed for undersøgelsen, og en samlet præsentation af data kan ses i Tabel 7. Konklusionerne af disse data indgår i den fælles konklusion. 18 Viegand Maagøe Best Practice, Hospitalsventilation analyserapport

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Lanceringen af disse tjek i denne målgruppe er valgt ud fra følgende overvejelser:

Lanceringen af disse tjek i denne målgruppe er valgt ud fra følgende overvejelser: Notat Go Energi Kunderådgivning Opgave Erhvervsindsats Dato 13. september 2011 Emne Tjeklister Initialer PMP Notat sendt til: Registreringsordningen for energisynskonsulenter Go Energi har i de kommende

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt

Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt Kontrol af operationsstuer Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt Udført for: Region Sjælland Sygehus Vest Fælledvej 1 DK-4200 Slagelse Udgivelsesdato : 31. oktober 2007 Projekt

Læs mere

Norm for mekaniske ventilationsanlæg

Norm for mekaniske ventilationsanlæg Dansk standard DS 447 2. udgave 2005-06-15 Norm for mekaniske ventilationsanlæg Code of Practice for mechanical ventilation installations DS 447 København DS projekt: 48146 ICS: 91.140.30 Første del af

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad

Læs mere

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst 1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Søren Terkildsen Sektion for bygningsfysik og installationer Alectia seminar 20 September 2012. Introduktion 3 årigt Ph.d studie på DTU byg. Ny type

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Syddansk erhvervsskole

Syddansk erhvervsskole Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energi besparelser Det er legende let!

Energi besparelser Det er legende let! + Energi besparelser! Søren Sloth Eriksen Trend Control Systems Indhold Vi har de partnere, du har brug for! Hvorfor er vi her i dag? Fortæl om dine resultater Hvad er et CTS-anl anlæg? Bevar dine besparelser

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder

Læs mere

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group.

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. HRUC-E Ventilationsaggregat med varmegenvinding Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. Ventilair Group forbeholder sig retten til at ændre offentliggjorte informationer uden varsel. Besøg derfor

Læs mere

Rumventilation i autoværksteder

Rumventilation i autoværksteder Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Afsnit 7 Teknisk standard Ventilation. Kolding og Fredericia Sygehuse 01-04-2011 - rev. 1

Afsnit 7 Teknisk standard Ventilation. Kolding og Fredericia Sygehuse 01-04-2011 - rev. 1 Afsnit 7 Teknisk standard Ventilation Kolding og Fredericia Sygehuse 01-04-2011 - rev. 1 Indholdsfortegnelse: 57.11 Komfortventilation Aggregater... 3 57.12 Komfortventilation Kanalsystemer og armaturer...

Læs mere

Test af Sense-it måler. Kuben Management A/S. Kuben Management A/S. www.kubenman.dk Tlf. +45 7011 4501

Test af Sense-it måler. Kuben Management A/S. Kuben Management A/S. www.kubenman.dk Tlf. +45 7011 4501 Test af Sense-it måler Kuben Management A/S Kuben Management A/S www.kubenman.dk Tlf. +45 7011 4501 1 Hillerød Hospital Gennem besøg på Hillerød hospital, via driftsafdelingen, har vi haft mulighed for

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 4 Postnr./by: 8883 Gjern BBR-nr.: 740-002339 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 7 - bips nr. 57 Ventilation 10. udgave

Tekniske standarder Afsnit 7 - bips nr. 57 Ventilation 10. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 7 - bips nr. 57 Ventilation 10. udgave 10. januar 2014 Indholdsfortegnelse 57.11 Komfortventilation Aggregater... 2 57.12

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Vagn Olsen EXHAUSTO A/S Lillian Kofod Komfort Klima

Vagn Olsen EXHAUSTO A/S Lillian Kofod Komfort Klima Velkommen til seminar om Effektiv Ventilation Vagn Olsen EXHAUSTO A/S Lillian Kofod Komfort Klima Henning Grønbæk, hg@exhausto.dk 1 PV Turné 10.2008 - Henning Grønbæk Dagens præsentation Personlig Ventilation

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Ventilationsanlæg. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Ventilationsanlæg. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Ventilationsanlæg Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Fordele ved et ventilationsanlæg Tilstrækkelig udluftning Et ventilationsanlæg sørger for, at der bliver luftet tilstrækkeligt ud hele året. Særligt

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt

Læs mere

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler Én samlet løsning baseret på fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation Som noget nyt på det danske marked tilbydes nu én samlet hybrid

Læs mere

Ecodesign i SystemairCAD

Ecodesign i SystemairCAD Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger i SystemairCAD En quick-guide til ecodesign ErP ErP 2016 2018 i SystemairCAD For at nedbringe produkters

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Ventilationseftersynet består af en registrering af grundoplysninger, inspektion, målinger, rådgivning samt rapportering.

Ventilationseftersynet består af en registrering af grundoplysninger, inspektion, målinger, rådgivning samt rapportering. 25. november 2010 J.nr. 2501/1207-0002 Ref. jtl Side 1/6 Instruks for lovpligtigt ventilationseftersyn 19. februar 2007 rev. 1. november 2010 MJ 1. Indledning Ventilationseftersynet omfatter ventilationsanlæg

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort

MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) Nilan Comfort Boligventilation med varmegenvinding (luft/luft)

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Ventilation med ECL Comfort 310

Ventilation med ECL Comfort 310 Ventilation med ECL Comfort 310 Én løsning til styring og overvågning Med ECL Comfort 310 kan I samle styring og overvågning af alle jeres anlæg ét sted. Udvid eksempelvis en eksisterende varme- og brugsvandsløsning

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK Randers Lille Skole - udvidelse Udg. dato: 20.10.2015 Side : 2/ 7 1. Generelt Alle ydelser inden for CTS og automatik beskrevet i nærværende dokument indgår i automatikarbejdet.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Gåskærgade 26 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005148-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: TM 3 Side 1 af 5

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: TM 3 Side 1 af 5 TM 3 Side 1 af 5 1. Formål Klimateknik Den studerende skal opnå sådan teoretisk viden vedrørende klimateknik, at det sætter vedkommende i stand til på forsvarlig måde at forestå drift og vedligehold af

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Callesensvej 1A Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008331 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Kinetic Varmegenvinding

Kinetic Varmegenvinding Kinetic Varmegenvinding Bor du i en plastikpose? Et ventilationsanlæg tager frisk luft udefra. Den selvsamme luft som vi indånder når vi er ude i naturen. Inden luften føres ind i boligen overføres varmen

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

PERFORMANCETESTS FSTA ÅRSKONFERENCE OKTOBER

PERFORMANCETESTS FSTA ÅRSKONFERENCE OKTOBER PERFORMANCETESTS FSTA ÅRSKONFERENCE OKTOBER 2016 KORT PRÆSENTATION JOHANNES THUESEN, RAMBØLL Energi og installationer i samspil med arkitektur Lavenergibyggerier Energianalyser og energiprojekter Tilsyn

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Azaleavej 12 Postnr./by: 4470 Svebølle BBR-nr.: 326-000385-001 Energikonsulent: Jørgen Herold Andersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere